Vejledning til bekendtgørelse om Køleteknikuddannelsen

Transkript

1 Vejledning til bekendtgørelse om Køleteknikuddannelsen Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen 1

2 Forord Uddannelsesbekendtgørelsen og denne tilhørende, autoritative vejledning udgør sammen med de generelle og tværgående regler det samlede forskriftsmæssige grundlag for skolernes og de lokale uddannelsesudvalgs arbejde med de lokale undervisningsplaner m.v. jf. hovedbekendtgørelsens 3. Den til enhver tid gældende vejledning for en erhvervsuddannelse vil ligesom de gældende love og bekendtgørelser være at finde i Retsinformation, som er statens juridiske online informationssystem for love og regler. Adgang hertil fås fx via ministeriets hjemmeside på web-adressen: Erhvervsskolerne informeres om nye vejledninger via . Uddannelsesbekendtgørelse og vejledning er udarbejdet i tæt samarbejde med det faglige udvalg og udstedt af Undervisningsministeriet. 2

3 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 UDDANNELSENS MÅL:... 4 UDDANNELSENS VARIGHED, STRUKTUR M.V ADGANGSKRAV TIL HOVEDFORLØB:... 7 SKOLEUNDERVISNING:... 7 DEN ERHVERVSFAGLIGE INDGANG:... 9 FAGBESKRIVELSE GRUNDFORLØB: UDDANNELSESRETTEDE OMRÅDEFAG GRUNDLÆGGENDE KØLETEKNIK MONTAGE- OG SAMMENFØJNINGSTEKNIK STYRINGSTEKNIK FAGBESKRIVELSE HOVEDFORLØB: OMRÅDEFAG SMÅ KØLEANLÆG KOMMERCIELLE KØLEANLÆG INDUSTRIELLE KØLEANLÆG TERMISK SAMMENFØJNING FAGBESKRIVELSE HOVEDFORLØB: BUNDNE SPECIALEFAG KØLETEKNIK 1 NYT FAG KØLETEKNIK PLADSBYGGEDE KØLEANLÆG ALMENE OG PERSONLIGE KOMPETENCER INDSTILLING TIL NY SVENDEPRØVE MERIT (GODSKRIVNING) KOMPETENCEVURDERING: VIDEREGÅENDE UDDANNELSE KVALITETSSIKRING I HENHOLD TIL HOVEDBEKENDTGØRELSEN BILAG TIL VEJLEDNING TIL BEKENDTGØRELSE OM KØLETEKNIKUDDANNELSEN...FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. VALGFRI SPECIALEFAG FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. ERHVERVSRETTET PÅBYGNING. FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. VALGFRI SPECIALEFAG ERHVERVSRETTET PÅBYGNING BEDØMMELSE M.V SVENDEPRØVEN TILVEJEBRINGELSE AF OPGAVER RAMMER FOR PRØVEGENNEMFØRELSE OG - BEDØMMELSE IVÆRKSÆTTELSE AF PRØVEN DEN SKRIFTLIGE PRØVE RETTELSE, BEDØMMELSE OG KARAKTERGIVNING 33 DEN PRAKTISKE PRØVE BEDØMMELSE OG KARAKTERGIVNING KARAKTERBEREGNING KARAKTERSKALAER

4 Uddannelsens mål: Til bekendtgørelsens kapitel 1 1 og 2. I vejledningens fagbilag er angivet mål og delmål for de enkelte område- og specialefag. De i fagbilagene angivne mål og delmål beskriver elevens kvalifikationsniveau inden for de Tekniskfaglige og almen-faglige kompetencer, der knytter sig til det pågældende område- eller specialefag. De teknisk-faglige og almen-faglige kompetencer er beskrevet i brede og åbne termer og kan bygge på nedenstående elementer: Teknologi og værktøj: Eleven kan vælge hensigtsmæssig teknologi og metode til en given opgave under hensyntagen til miljø og arbejdssikkerhed, kvalifikationer, tid, økonomi og kvalitet. Eleven kan vedligeholde maskiner og udstyr samt diagnosticere fejl. Motorik og perception: Eleven kan bedømme kvalitet af materialer og færdige produkter, og kan se og høre om arbejdsprocesser forløber fagligt korrekt. Eleven kan endvidere vurdere og korrigere værktøjer m.v. Information: Eleven kan tilegne sig og vurdere information, organisere og vedligeholde forskellige datatyper, fortolke data, kommunikere og anvende computere m.v. til fremskaffelse og behandling af data i relation til en given opgave eller et givet problem. Systemer: Eleven kan forstå sociale, organisatoriske og teknologiske systemer. Ressourcebevidsthed: Eleven kan planlægge og overskue en opgave samt anvende og optimere ressourcer i forhold til tid, penge og materialer. De almene og personlige kompetencer udgør en del af den færdiguddannedes profil. Målene skal tilstræbes opnået for alle elever i uddannelsen. De almene og personlige kompetencer er ikke angivet i fagplanen, og er således ikke beskrevet med et fast tidsforbrug, idet disse kompetencer forudsættes integreret i undervisningen i grundfag, områdefag og specialefag. De almene og personlige kompetencer har følgende overskrifter: Innovation, Fleksibilitet, Ansvarlighed, Medansvar for egen læring, Kvalitetsbevidsthed, Deltagelse i projektorganisation, Samarbejde og kommunikation, Kundebetjening internt/eksternt og Instruktionsteknik. Se skemaet side 6 og endvidere en nærmere beskrivelse på siderne 25 og 26 4

5 Fokusområder Fokusområder er betegnelsen på de delelementer i uddannelsen, der lægges særlig vægt på i de forskellige perioder uddannelsen kan opdeles i. Undervisningen skal omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specifikke kompetencer. Eleven skal tilegne sig flere forskellige kompetencer gennem uddannelsen, udover de rent faglige kompetencer og kvalifikationer er der også almene og personlige kvalifikationskrav som skal tilegnes. Fokusområderne danner grundlag for det faglige udvalgs målformuleringer og dermed en del af grundlaget for skolens tilrettelæggelse af undervisningen (den lokale undervisningsplan) i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Skemaet angiver de kompetencemæssige fokusområder i løbet af uddannelsestiden. Udvikling af: Uddannelsesår Teknisk-faglige kvalifikationer: Vælge og anvende værktøjer i forhold til en given opgave. Planlægge og gennemføre montage og demontage af køletekniske installationer. Planlægge og gennemføre eftersyn på køleanlæg. Fejlfinde og fejlrette på køleanlæg. Udvise hensyn til miljø- og sikkerhedsmæssig forhold. Almen-faglige kvalifikationer: Anvende fysiske grundbegreber i relation til faget. Problemløse i forhold til faglige problemstillinger. Anvende IT. Almene og personlige kvalifikationer: Samarbejde og bidrage til problemløsninger i forhold til helheden i en arbejdsproces. Yde kundeservice, herunder vejledning af kunder. Udvise kvalitetsbevidsthed. Tage medansvar for egen læring. 5

6 Uddannelsens varighed, struktur m.v. Til bekendtgørelsens kapitel 2, 3 og 4. I modelskitsen er der taget udgangspunkt i, at uddannelsens områdefag og grundfag ud fra pædagogiske overvejelser fordeles, planlægges og gennemføres moduliseret i temaer eller projekter (undervisningsfag), der kombinerer teori og praktiske øvelser på de to skoleperioder. Valgfagsmodulerne fordeles hensigtsmæssigt på skoleperioderne. Se i øvrigt efterfølgende model over uddannelsens struktur. Se tillige efterfølgende skema over fagplan for uddannelsen med områdefag og specialefag, der angiver placering af grundfag, områdefag og specialefag på de enkelte uddannelsesår, herunder en vejledende placering af skoleperioderne. De obligatoriske og ikke-obligatoriske specialefagsmoduler skal som hovedregel placeres hensigtsmæssigt inden for de to sidste uddannelsesår. Elever, virksomheder og skolen begynder normalt planlægning af specialefagsmodulerne i 2. halvår af 2. uddannelsesår. Nedenstående model angiver eksempler på uddannelsesforløb for i køleteknikeruddannelsens 2 trin. Strukturmodel, køletekniker Skoleundervisningen varer i alt 55 uger og veksler med praktikuddannelsen, som vist i modellen. 1. år 2. år 3. år 4. år Grundforløb Håndværk og Teknik H1 10 uger H2 10 uger H3 10 uger H 4 5 = Skoleundervisning Strukturmodel, køleassistent Skoleundervisningen varer 30 uger og veksler med praktikuddannelse, som vist i modellen. 1. år 6. mdr. Grundforløb Håndværk og Teknik H1 10 uger = Skoleundervisning 6

7 Adgangskrav til hovedforløb: Til bekendtgørelsens kapitel 2 5. De nærmere rammer for skolens samlede vurdering af om eleven har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet fremgår dels af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 53, med tilhørende vejledning, dels af grundforløbsbekendtgørelsens 2. Skoleundervisning: Til bekendtgørelsens kapitel Undervisningen på skole skal på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specifikke kvalifikationer, herunder at give eleven forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelsen tager sigte på. Undervisningen skal give indsigt i og forståelse af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med materialeanvendelse. Undervisningen skal samtidig give forudsætninger for udbygning af kvalifikationerne ved efter- og videreuddannelse og bidrage til elevens personlige udvikling og forståelse af samfundet og dets udvikling. Præstationsstandarder De i fagbeskrivelserne anvendte niveaubetegnelser har til formål at danne ramme for beskrivelse, dokumentation og demonstration af niveauer og progression i undervisningen i forhold til en given aktivitet og eller opgavesituation. Der opereres med tre niveauer som relaterer sig til graden af kompleksitet i den pågældende fagbeskrivelse. De tre niveauer: Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning. Rutineniveau. Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine - og/eller kendte situationer og omgivelser - alene og i samarbejde med andre. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne. Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem også i ikke rutine situationer alene og/eller i samarbejde med andre - under hensyntagen til opgavens art. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet. 7

8 Fagplan for uddannelsen Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med de med * angivne afslutningstidspunkter (uddannelsesår): De fag, der i skemaet er anført med fede typer, gennemføres alene af elever med specialet køletekniker. GRUNDFAG Uger 1. år 2. år 3. år 4. år Fremmedsprog, engelsk, niveau F 2,0 * Naturfag, niveau F 2,0 * Materialeforståelse 1,0 * Produktudvikling, produktion og service, modul 1 1,0 * Produktudvikling, produktion og service, modul 2 1,0 * Dansk, niveau F 2,0 * OMRÅDEFAG Grundlæggende Køleteknik (grundforløbet) 3,0 * Montage- og sammenføjningsteknik (grundforløbet) 3,0 * Styringsteknik (grundforløbet) 2,0 * Små køleanlæg 2,5 * Kommercielle køleanlæg 3,5 * Industrielle køleanlæg 3,0 * Termisk sammenføjning 1,0 * SPECIALEFAG Køleteknik 1 1,5 * Køleteknik 2 4,5 * Pladsbyggede køleanlæg 3,0 * Valgfri specialefag 2,0 * VALGFAG 1,0 * VALGFAG 4,0 * 8

9 Den erhvervsfaglige indgang: Til Grundforløbsbekendtgørelsens 9 Grundforløbet i den erhvervsfaglige indgang Håndværk og Teknik er adgangsgivende til hovedforløbet køleteknikuddannelsen. Køleteknikelever skal gennemføre grundforløbet inkl. de familierettede områdefag i familie 1- Teknikfamilien samt de nedennævnte uddannelsesrettede områdefag for køleteknikuddannelsen. Uddannelsesrettede Områdefag (8 uger): Grundlæggende køleteknik, 3,0 uger Montage- og sammenføjningsteknik, 3,0 uger Styringsteknik, 2,0 uger I denne vejledning er medtaget fagbeskrivelser for de uddannelsesrettede områdefag i grundforløbet. For yderligere information om grundforløbet Håndværk og Teknik henvises til særskilt bekendtgørelse og vejledning. 9

10 Fagbeskrivelse grundforløb: Uddannelsesrettede områdefag Til bekendtgørelsens 9 Grundforløb Niveau Varighed Formål Mål og øvrige rammer Grundlæggende køleteknik Begynderniveau 3,0 uger Modulets formål er, at eleven opnår kendskab til køleprocessen og grundlæggende færdigheder i opbygning af enkle køleanlæg. Formålet er endvidere, at eleven bliver i stand til at håndtere kølemidler i overensstemmelse med gældende miljø- og sikkerhedsforskrifter. Eleven har grundlæggende kendskab til termodynamiske begreber, herunder anvendelsen af trykskalaer, temperaturskalaer og varmelære ved opbygning af enkle køleanlæg. Eleven har grundlæggende kendskab til gældende normer og standarder for udførelse af arbejdsforberedelse og dokumentation. Eleven har grundlæggende kendskab til køleprocessen samt enkle køleanlægs opbygning og funktion.eleven kan under vejledning opbygge enkle køleanlæg.eleven kan foretage elementær indregulering af køleanlæg. Eleven kan kombinere de erhvervede kvalifikationer inden for montageog sammenføjningsteknik og styringsteknik i opbygningen af enkle køleanlæg. Eleven kan udvise bevidsthed om de særlige forhold vedrørendepersonlig sikkerhed og miljøbeskyttelse der gør sig gældende forarbejde med køleanlæg.. Komponenter: Eleven kan efter vejledning og i samarbejde med andre udvælge de til simple køleanlæg nødvendige komponenter, når der foreligger en anlægsbeskrivelse. Komponenterne omfatter kompressor, kondensator, fordampere og komponent til regulering af kølemiddel. Supplerende komponenter er: manometre, filtre og afspærringsventiler. Automatik Eleven kan efter vejledning og i samarbejde med andre udvælge de til styring af simple køleanlæg nødvendige automatikkomponenter, når der foreligger en anlægsbeskrivelse. Komponenterne omfatter mekaniske termostater og pressostater. Praktikregler Dokumentation Eleven kan udføre tegning af rørdiagrammer til simple køleanlæg i henhold til gældende danske standarder. Eleven udfører under vejledning følgende arbejdsopgaver: Montage af komponenter og rør efter dokumentation. Medvirken ved håndtering af kølemidler, tæthedsprøvning og evakuering. 10

11 Grundforløb Niveau Varighed Formål Mål og øvrige rammer Montage- og sammenføjningsteknik Begynderniveau 3,0 uger Modulets formål er, at eleven opnår grundlæggende færdigheder i bearbejdning, sammenføjning og montage af rør og komponenter til køleanlæg. Formålet er endvidere, at eleven bliver i stand til at udføre arbejdet i overensstemmelse med gældende sikkerheds-, miljø- og kvalitetskrav. Eleven kan tildanne rør ved bukning og skæring. Eleven kan sammenføje rør og komponenter ved anvendelse af mekaniske og termiske sammenføjningsteknikker. Eleven kan udføre kvalitetskontrol på det udførte montagearbejde, herunder tæthedsprøvning af rørsystemer. Eleven kan under vejledning udføre miljø- og sikkerhedsmæssig korrekt evakuering af rørsystem samt efterfølgende påfyldning af kølemiddel. Eleven har begyndende forståelse for karakteren af køleteknisk montage, herunder korrekt anvendelse af det i branchen normalt forekommende værktøj og udstyr. Eleven er sikkerheds- og miljøbevidst i omgangen med kølemidler. Eleven er bevidst om de særlige forhold vedrørende personlig sikkerhed og miljøbeskyttelse der gør sig gældende for arbejde med køleanlæg. Komponenter Eleven kan efter vejledning udvælge rør og sammenføjningsmetode ved montage af simple køleanlæg, når der foreligger en anlægsbeskrivelse. Komponenterne omfatter følgende: Reduktioner og lign. for hårdlodning, flaresamlinger, rørholdere m.m. Praktikregler Eleven udfører under vejledning følgende arbejdsopgaver: Tildannelse og sammenføjning af komponenter og rør. Medvirken ved håndtering af kølemidler, tæthedsprøvning og evakuering. 11

12 Grundforløb Niveau Varighed Formål Mål og øvrige rammer Styringsteknik Begynderniveau 2,0 uge Modulets formål er, at eleven opnår grundlæggende færdigheder i opbygning af el-tekniske styringer til køleanlæg. Formålet er endvidere, at eleven bliver i stand til at udføre arbejdet i overensstemmelse med gældende sikkerheds-, miljø- og kvalitetskrav Eleven har kendskab til elektriske grundbegreber. Eleven har kendskab til gældende normer og standarder for udførelse af diagrammer. Eleven kan opbygge enkle eltavler og sammenbygge disse med enkle køleanlæg. Eleven kan anvende sin matematiske viden til el-tekniske beregninger, herunder strøm, spænding, modstand. Eleven kender sikkerhedsrisici ved arbejde med spændingsførende dele og udviser sikkerhedsbevidsthed ved arbejde med elektricitet. Elektroteknik Eleven kan efter vejledning og i samarbejde med andre udføre en mindre styring som anvendt på simple køleanlæg og indbygge denne i en kontrolleret og godkendt tavle. Praktikregler Dokumentation Eleven kan løse opgaver i tegning af kredsskemaer til simple køleanlæg med anvendelse af gældende danske standarder. Eleven udfører under vejledning følgende arbejdsopgaver: Opbygning af simple elektriske kredsløb efter dokumentation. Medvirken ved afprøvning af og montage af simple elektriske styringer. 12

13 Fagbeskrivelse hovedforløb: Områdefag Til bekendtgørelsens 11 Hovedforløb Niveau Varighed Formål Mål og øvrige rammer Små køleanlæg Rutineniveau 2,5 uger Modulets formål er, at eleven opnår færdigheder i udførelse af montageopgaver og eftersyn på små køleanlæg. Formålet er endvidere, at eleven bliver i stand til at udføre arbejdet i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøforskrifter. Eleven kan i samarbejde med andre planlægge og udføre rørmontage på små køleanlæg med tilhørende styring ud fra en korrekt dokumentation. Eleven kan i samarbejde med andre og under kontrol af sagkyndig montere anlæggets styring. Eleven kan selvstændigt udføre tæthedsprøvning af små køleanlæg med efterfølgende evakuering. Eleven kan i samarbejde med andre og under kontrol af sagkyndig påfylde kølemiddel og olie i korrekt mængde. Inden påfyldning kan eleven demonstrere kendskab til miljø- og sikkerhedsregler ved at redegøre for proceduren ved påfyldning og ved at anvende korrekt personlig beskyttelse. Eleven kan sætte anlægget i drift og indregulere anlægget til opgivne driftsdata. Eleven kan selvstændigt fejlfinde og fejlrette på små anlæg ud fra korrekt dokumentation. Eleven kan i samarbejde med andre planlægge og udføre en demontage af små køleanlæg på en sådan måde, at bortskaffelse af kølemiddel og eventuelt olie sker efter gældende bestemmelser. Eleven kan lagre komponenter til senere anvendelse. Komponenter Eleven kan efter vejledning og i samarbejde med andre, ud fra en anlægsbeskrivelse, udvælge de til små køleanlæg nødvendige komponenter. Komponenterne omfatter kompressorer, kondensatorer, receivere, fordampere og komponent til regulering af kølemiddel. Supplerende komponenter er: mekaniske, modulerende regulatorer, filtre og automatikkomponenter. 13

14 Elektroteknik Eleven kan efter vejledning og i samarbejde med andre udføre en mindre styring til et lille køleanlæg og indbygge denne af styringen i en kontrolleret og godkendt tavle. Dokumentation Eleven kan selvstændigt udføre tegning af rørdiagrammer og kredsskemaer til små køleanlæg med anvendelse af gældende danske standarder. Generelt Eleven kan: Selvstændigt søge information og vejledning til givne opgaver. Udvise omtanke ved sit arbejde med nye eller mindre kendte arbejdsopgaver, og gøre opmærksom på situationer, der for eleven ikke er betryggende. Praktikregler Eleven udfører under fornøden vejledning følgende arbejdsopgaver: Tildannelse af rør, montage og demontage af rørinstallationer. Tæthedsprøvning og evakuering af anlæg. Håndtering af kølemidler og olie. Start og indregulering af anlæg Renovering af anlægskomponenter. Information, data og dokumentation for komponenter. 14

15 Niveau Varighed Formål Mål og øvrige rammer Kommercielle køleanlæg Avanceret niveau 3,5 uger Modulets formål er, at eleven opnår færdigheder i montage og styring af køleanlæg samt i udførelse af eftersyn på kommercielle køleanlæg i henhold til gældende lovgivning. Formålet er endvidere, at eleven bliver i stand til at udføre arbejdet i overensstemmelse med gældende miljø- og sikkerhedsforskrifter for montage og demontage af køleanlæg. Eleven kan planlægge egne arbejdsopgaver, hvori indgår flere entrepriser. Eleven kan deltage i projekt- eller opgaveplanlægning. Eleven kan udføre isolering af rør og enkeltkomponenter i henhold til gældende standarder og regler. Eleven kan udføre montage af kommercielle køleanlæg med tilhørende styringer ud fra korrekt beskrivelse og dokumentation. Eleven kan forbinde, programmere og justere elektroniske regulatorer. Eleven kan beskrive og gennemføre en procedure for idriftsætning af nye anlæg. Eleven kan udføre fejlfinding og fejlretning på køleanlæg ud fra dokumentation og herunder påvise fejl henført til elektroniske regulatorer. Eleven kan fremskaffe dansk eller fremmedsproget information, data og anden dokumentation til brug ved service på anlæg. Eleven kan vurdere ressourcebehov ved reparationer og ændringer af anlæg. Eleven kan rapportere mundtligt og skriftligt på fagligt niveau om arbejdsopgavers udførelse. Parallel-koblede komponenter Eleven kan udvælge de til kommercielle køleanlæg nødvendige komponenter, når der foreligger en anlægsbeskrivelse. Parallelt koblede komponenter omfatter også nødvendigt reguleringsudstyr til eksempelvis olietilbageførsel. Komponenterne omfatter kompressorer i parallel, kondensatorer, receivere og fordampere i parallel samt mekaniske og elektroniske komponenter til regulering af kølemiddeltilførsel. Automatik Eleven kan udvælge de til styring af kommercielle køleanlæg nødvendige automatikkomponenter, når der foreligger en anlægsbeskrivelse. Komponenterne omfatter mekaniske og elektroniske termostater, tryktransmittere og pressostater, regulatorer til kapacitetskontrol på kompressorer, kondensatorer og fordampere. 15

16 Elektroteknik Eleven kan udføre komplette styringer til kommercielle køleanlæg efter egen dokumentation. Eleven kan anvende plc-styringer. Eleven kan anvende pc til programmering af plc og elektroniske regulatorer. Eleven kan forbinde elektromotorer med forskellige strømbegrænsende viklingstyper eller startudstyr. Dokumentation: Eleven kan selvstændigt udføre dokumentation af kommercielle køleanlæg. Dokumentationen omfatter rørdiagrammer, hovedstrømsskemaer, nøgleskemaer, forbindelsesdiagrammer til plcstyringer, komponentlister og betjeningsvejledninger. Lovgivning: Eleven kan udføre arbejdet med kommercielle køleanlæg i henhold til gældende lovgivning. Herunder relevante bekendtgørelser og standarder eksempelvis: Trykudstyrsdirektivet, Bekendtgørelse om trykbeholdere og rørsystemer under tryk, Instruktion for eftersyn, Alarmanlæg, love og bekendtgørelser om levnedsmidlers opbevaring, KMO mv. Eleven kan føre tilsynsbog for eftersynspligtige anlæg. Generelt: Eleven kan vurdere problemstillinger af faglig og samarbejdsmæssig art, og søge løsninger ved samarbejde med andre. Eleven kan vejlede kunder og brugere om køletekniske installationer. Praktikregler Eleven udfører selvstændigt følgende arbejdsopgaver: Eftersyn og service, montage og demontage af køleanlæg. Start og indregulering af kommercielle anlæg. Rapportering om arbejdsopgaver. Information og instruktion af kunde og bruger. Opsætning af køle-fryserum med tilhørende udstyr. 16

17 Hovedforløb Niveau Varighed Formål Mål og øvrige rammer Industrielle køleanlæg Avanceret niveau 3,0 uge Modulets formål er, at eleven opnår færdigheder i opbygning og idriftsættelse af industrielle køleanlæg. Formålet er endvidere, at eleven bliver i stand til at udføre arbejdet i overensstemmelse med gældende miljø- og sikkerhedsforskrifter for montage og demontage af køleanlæg, indeholdende gruppe I og II kølemidler. Eleven kan beskrive anlægsdesign for industrielle køleanlæg samt beskrive og gennemføre procedure for opstart af industrielle køleanlæg med 1- eller 2-trins drift og med kølemiddel type I og II. Eleven kan udføre eftersyn og service samt fejlfinding og fejlretning på industrielle køleanlæg med 1- eller 2-trins drift og med kølemiddel type I og II. Komponenter Eleven kender design, konstruktion og styring af industrielle kompressorer, typer af kondensatorer, køletårne, receivere, fordampere, separatorer og pumpebeholdere. Automatik Eleven kan anvende sikkerheds- og reguleringsautomatik, hoved- og pilotventiler samt svømmere. Elektronisk regulering Eleven kan anvende kompressorstyringer og elektroniske niveauregulatorer. Dokumentation Eleven kan fremstille rørdiagrammer for industrielle køleanlæg og tilhørende hjælpesystemer, eksempelvis kølevandssystemer. Lovgivning Eleven kan udføre arbejdet med industrielle køleanlæg i overensstemmelse med den specifikke lovgivning vedrørende ammoniak som kølemiddel, herunder procedure for alarmering ved uheld med udslip. Praktikregler Eleven udfører selvstændigt følgende arbejdsopgaver: Eftersyn og service, montage og demontage af køleanlæg. Start og indregulering af industrielle køleanlæg. Rapportering om arbejdsopgaver. Information og instruktion af kunde og bruger. Opsætning af køle-fryserum med tilhørende udstyr. 17

18 Hovedforløb Niveau Varighed Formål Termisk sammenføjning Rutineniveau 1,0 uge Modulets formål er, at eleven opnår færdigheder i termisk sammenføjning af rør til brug ved montage af køleanlæg. Formålet er endvidere, at eleven opnår færdigheder i hårdlodning af kobberrørsinstallationer. Mål og øvrige rammer Svejsning Eleven kan udføre TIG og gas-svejsning af rør i stillingerne 2R og 5R frit drejelig med fuld gennembrænding til visuel bedømmelseskarakter 2, DS325 Hårdlodning Eleven kan udføre hårdlodning på kobberrørsinstallationer med tilsatsmateriale af sølv og fosfor. Lodningerne skal overholde gældende standard for montage af køleanlæg. Eleven kan anvende en loddeprocedure. Praktikregler Eleven udfører under fornøden vejledning følgende arbejdsopgaver: Tildannelse af rør. Hårdlodning ved montage og demontage af rørinstallationer. Tæthedsprøvning og evakuering af anlæg. 18

19 Fagbeskrivelse hovedforløb: Bundne specialefag Til bekendtgørelsens 12 Hovedforløb Niveau Varighed Formål Mål og øvrige rammer Køleteknik 1 Nyt fag Rutineniveau 1,5 uger Modulets formål er, at eleven opnår færdigheder i udførelse af simple køletekniske beregninger for små køleanlæg. Formålet er endvidere, at eleven kan tegne og forklare kredsprocesser for små køleanlæg. Eleven kan redegøre for de fysiske forhold, hvorunder køleanlæg arbejder. Eleven kan udvælge enkeltdele til køleanlæg på baggrund af givne kapaciteter, anlægsspecifikationer og driftsforhold. Fysiske forhold Eleven kan foretage beregninger af energitransport og kuldeydelse for simple køleprocesser. Kredsprocesser Eleven kan indtegne kredsprocesser i h, log p-diagrammer for simple køleanlæg. Eleven kan udlede fysiske konstanter og specifikke ydelser for et givet kølemiddel ved hjælp af h, log p-diagrammer. Varmetransmission Eleven kan forklare faktorer for varmeoverførsel og varmeisolering. Dimensionering Eleven kan, ud fra givne kapacitetsbehov, udvælge et køleanlægs hovedkomponenter. Eleven kan udvælge ekspansionsventil, når kapacitet og trykfald er givet. Energioptimering Eleven kan forklare driftsmæssige forhold, der har indflydelse på køleanlæggets energiforbrug. Praktikregler Eleven anvender sit kendskab til køleanlægs fysiske opbygning og anlæggets termodynamiske arbejdsforhold til, i samarbejde med andre, at gennemføre montage, ombygning, demontage, service og eftersyn af køleanlæg. 19

20 Eleven kan: Indsamle data og information om komponenter, anvendt i køleanlæg og i køle-frysehusinstallationer i almindelighed til vurdering af installationens generelle tilstand. Angive midler for eventuelle vedligeholdsarbejder. Medvirke ved planlægning af køleanlægsinstallationer ud fra kundens ønsker om generelle forhold for anlægget. 20

21 Hovedforløb Køleteknik 2 Niveau Avanceret niveau Varighed 4,5 uger Formål Modulets formål er, at eleven selvstændigt kan udføre køletekniske beregninger til givne opgaver, og at eleven kan tegne og analysere kredsprocesser for alle typer køleanlæg. Formålet er endvidere, at eleven opnår færdigheder i dimensionering og energioptimering af køleanlæg ud fra givne specifikationer. Mål og øvrige rammer Eleven kan, ud fra sit kendskab til varme- og effektberegninger, dimensionere sektioner og komplette køleanlæg på baggrund af givne kapaciteter, anlægsspecifikationer og driftsforhold. Eleven kan foretage systematisk indsamling og bearbejdning af data til analyse af køleanlægs driftsstilstand. Fysiske forhold Eleven kan foretage beregninger af energitransport og kuldeydelse for specielle køleprocesser. Kredsprocesser Eleven kan indtegne kredsprocesser i h, log p-diagrammer for alle typer køleanlæg med kølemidler af gruppe I og II. Eleven kan anvende aflæste fysiske konstanter og specifikke ydelser fra relevante diagrammer ved dimensionering af køleanlæg. Ny beskrivelse Varmetransmission Eleven kan selvstændigt løse opgaver inden for varmetransmission og kan forklare, hvilke faktorer, der påvirker varmeudveksling i varmevekslere og ved isolering af rør og køle- fryserum. Ny beskrivelse Dimensionering Eleven kan, ud fra givne kapacitetsbehov, udvælge et køleanlægs hovedkomponenter og beregne rørledninger ved hjælp af nomogrammer og pc-programmer. Eleven kan dimensionere ventiler efter beregning af kapacitet og trykfald. Ny beskrivelse Energioptimering Eleven kan, efter indsamling af data, vurdere driftsmæssige forhold, der har indflydelse på køleanlæggets energiforbrug. Eleven kan anvende h, log p-diagrammer og kølemiddeltabeller til optimering af køleanlæggets energiforbrug. Ny beskrivelse Praktikregler Eleven anvender sit kendskab til køleanlægs fysiske opbygning og anlæggets termodynamiske arbejdsforhold til selvstændigt at 21

22 gennemføre montage, ombygning, demontage, service, eftersyn og energioptimering af køleanlæg. Eleven kan: Selvstændigt indsamle data og information om komponenter, anvendt i køleanlæg og i køle-frysehusinstallationer i almindelighed og sammenligne disse med givne specifikationer til vurdering af anlæggets og dets installationers tilstand. Angive midler for eventuelle optimeringer og vedligeholdsarbejder. Medvirke ved planlægning og dimensionering af køleanlæg ud fra kundens ønsker om specielle forhold for anlægget. 22

23 Hovedforløb Niveau Varighed Formål Mål og øvrige rammer Pladsbyggede køleanlæg Avanceret niveau 3,0 uger Modulets formål er, at eleven kan konstruere, fremstille og aflevere et pladsbygget køleanlæg efter gældende lovgivning. Formålet er endvidere, at eleven kan anvende den nationale lovgivning, der gælder for eftersyn, drift og vedligehold af køleanlæg i Danmark. I projekt-problem-orienteret uv-form konstruerer, fremstiller og afleverer eleven et pladsbygget køleanlæg. Projektoplægget skal give mulighed for, at eleven vælger bedste alternative anlægstype. Projektet kan indeholde kølemidler af gruppe I og II samt sekundær køling. Udførelse af anlæg Eleven monterer et pladsbygget køleanlæg og udfører de nødvendige procedurer for kontrol af anlægget. Eleven udfører eftersyn og vedligehold på det færdige anlæg efter gældende lovgivning. Komponenter og automatik Eleven vælger bedst egnede komponenter og anviser alternativer. Elektronisk regulering Eleven anvender elektronisk regulering, hvor dette er muligt. Lovgivning Eleven gennemfører projektet efter gældende lovgivning i forbindelse med konstruktionskontrol, fremstillingskontrol og slutkontrol. Eleven udfører eftersyn på det færdige anlæg efter national lovgivning. Dokumentation Eleven fremstiller fuld dokumentation for anlægget og beskriver de anvendte procedurer. Eleven fremstiller projektrapport. Praktikregler Eleven udfører selvstændigt følgende arbejdsopgaver: Montage, idriftsætning og aflevering af pladsbyggede køleanlæg. Rapportering af udført arbejde. Tilstandsrapportering og energioptimering af køleanlæg. Information og instruktion af kunde og bruger. 23

24 Almene og personlige kompetencer De almene og personlige kompetencer udgør en del af den færdiguddannedes profil. De almene og personlige kompetencer er ikke angivet i fagplanen, og er således ikke beskrevet med et fast tidsforbrug, idet undervisningen forudsættes integreret i undervisningen i områdefag, specialefag, valgfag og grundfag. Almene og personlige kompetencer Mål og øvrige rammer Innovation Eleven har kendskab til etablering og drift af egen virksomhed. Eleven kan udvikle en idé til et anvendeligt produkt og foretage en simuleret iværksættelse af egen virksomhed under hensyn til økonomi, miljø, planlægning, gældende love mm. Fleksibilitet Eleven kan udvise fleksibilitet. Det vægtes at eleven under udførelsen af det praktiske arbejde udviser fleksibel arbejdsadfærd under udførelse af arbejdsopgaver i projektorganiserede undervisningsforløb og kan indgå i selvfungerende grupper i en åben værksteds-model. Ansvarlighed Eleven kan udvise ansvarlighed for eget og for gruppens arbejde. Eleven kan påtage sig ansvar for egne og for gruppens arbejdsresultater m.h.t. kvantitet, kvalitet og overholdelse af planlægningsterminer. Medansvar for egen læring Eleven udviser selvindlærende arbejdsadfærd. Eleven definerer selv indsatsområder i forhold til uddannelsesmål og bearbejder information til viden. Eleven er bevidst om egne indlæringsintelligenser. Undervisningen tager udgangspunkt i afprøvning af egen indlæringsadfærds stærke og svage sider. Endvidere omfatter undervisningen afdækning af faglige vidensbehov, opstilling af personlig indlæringsplan samt søgning og indhentning af manglende viden. Kvalitetsbevidsthed Eleven kan arbejde kvalitetsbevidst og har kendskab til kvalitetsstyringssystemers opbygning, funktion og vedligeholdelse. Undervisningen tager udgangspunkt i personlige holdninger til kvalitetsbegrebet. Eleven kan arbejde efter et defineret kvalitetsstyringssystem og har kendskab til vedligeholdelse og udvikling af dette. Deltagelse i projektorganisation Eleven kan deltage i opbygningen af en projektorganisation, og kan 24

25 Praktikregler deltage i projektorganiserede opgaver. Eleven kan deltage i løsning af projektopgaver med virksomhedens øvrige medarbejdere. Eleven er bevidst om egen rolle i en projektorganisation samt om behovet for, at den enkelte kan udvise initiativ og medvirke til at skabe overblik i projektarbejdet. Eleven har kendskab til anvendelsen af problemløsningsteknikker. Samarbejde og kommunikation Eleven har kendskab til, og kan i praksis anvende, samarbejds- og kommunikationsteknikker. Eleven har forståelse for samarbejdets betydning i en virksomhedsorganisation. Eleven opnår, gennem arbejdet i en selvstyrende gruppe opnået indsigt i beslutningsprocesser, formulering af målstrategier samt problem- og konfliktløsning. Eleven kan kommunikere skriftligt og mundtligt om faglige emner. Kundebetjening internt/eksternt Eleven har forståelse for nødvendigheden af etablering og opretholdelse af faglig kommunikation med kollegaer og kunder. Eleven har forståelse for det menneskelige samvirkes betydning for produktionsprocessen og produktkvaliteten. Der lægges vægt på en bred definition af kundebegrebet (interne og eksterne kunder ). Eleven opfatter sig selv som leverandør til interne kollegaer såvel som aftager af disses produkter eller ydelser. Instruktionsteknik Eleven har kendskab til instruktions- og præsentationsteknik. Undervisningen sigter mod at eleven kan instruere kollegaer og andre i virksomhedens organisation. Eleven opnår forståelse af menneskers adfærd i en indlæringssituation, samt for evaluering af en given instruktion (checkspørgsmål). IT kompetencer: Eleven anvender IT som værktøj til opgaveløsning og kommunikation under hele uddannelsesforløbet..eleven kan anvende tekstbehandling og regneark til dokumentation af det udførte arbejde. Der lægges vægt på, at eleven får lejlighed til at udvikle sine almene og personlige kompetencer gennem: Fleksibilitet og ansvarlighed. Selvstændig vidensøgning til givne opgaver. Deltagelse i virksomhedens kvalitetsstyring. Deltagelse i projektorganiserede opgaver. Muligheder for at foretage selvstændige dispositioner og træffe selvstændige beslutninger vedrørende arbejdets tilrettelæggelse og udførelse. 25

26 Valgfri specialefag Til bekendtgørelsens 13 Som led i skoleuddannelsen og inden for rammerne af den fastsatte tid for denne vælger eleven og praktikvirksomheden 2 ugers undervisning i valgfrit specialefag, der vurderes at have særlig interesse eller beskæftigelsesmæssig relevans for køleteknikeren. Alle ønsker vil af ressourcemæssige, pædagogiske og kvalitative årsager ikke kunne opfyldes. Valget foretages blandt oversigt over valgfri specialefag, jf. hovedbekendtgørelsens 55, stk. 2, 3 og 4, der indgår som bilag til denne vejledning. Eleven vælger valgfri specialefag i samarbejde med praktikvirksomheden. Valget af de valgfri specialefag baseres på elevens evner og interesser samt på praktikvirksomhedens behov og praktikbeskæftigelsesmuligheder. Ved slutningen af 1. skoleperiode i hovedforløbet orienterer skolen eleven og virksomheden om valgmulighederne. Valget af valgfri specialefag meddeles skriftligt til skolen af virksomheden inden påbegyndelsen af 2. skoleperiode i hovedforløbet. Valget foretages blandt nedenstående oversigt over specialemoduler Køleteknik, Kobberrør (Varighed 5 dage) Deltageren har grundlæggende har kendskab til kobbers fysiske og kemiske egenskaber. Deltageren har grundlæggende kendskab til anvendelse af kobberrør i køleanlæg og kan medvirke ved oplægning/montering af kobberrør. Deltageren har kendskab til løsbare og faste samlemetoder for kobberrør. Deltageren kan tildanne og rengøre kobberrør og fittings til lodning, udvælge tilsatsmaterialer og brændertype, udføre lodningen korrekt og fejlfri, rengøre, korrosionsbeskytte og isolere det udførte arbejde. Deltageren har kendskab til risici i forbindelse lodning af kobberrør med tilsatsmaterialer og arbejder med forståelse for sikkerhed og miljø Køleteknik, Luftkonditioneringsanlæg, auto (Varighed 5 dage) Deltageren har grundlæggende kendskab til køleprocessen i A/C-anlæg og praktisk kendskab til A/Canlægskomponenter. Deltageren kan montere, afprøve og servicere A/C-anlæg i henhold til gældende lov. Deltageren kan håndtere kølemidler og olier i henhold til gældende sikkerheds- og miljøbestemmelser Køleteknik, Kølemidler (Varighed 5 dage) Deltageren har udvidet kendskab til kredsprocessen og h, log p-diagrammet. Deltageren har grundlæggende kendskab til kølemidlernes kemiske og fysiske egenskaber. Deltageren kan klassificere og gruppere kølemidlerne efter forskellige standarder. Deltageren kan sammenligne og udvælge kølemidler og egnede olier til forskellige anlægstyper og drifts- og miljøkrav, bl.a. ved brug af pc-programmer. Deltageren kan medvirke ved håndtering af CO2 og HC kølemidler. Deltageren har kendskab til gældende love, bekendtgørelser og sikkerhedsforskrifter på området. 26

27 Køleteknik, Beregning (Varighed 5 dage) Deltageren kan beregne nødvendig kuldeydelse for mindre, kommercielle køleanlæg. Deltageren har kendskab til beregninger vedrørende fugtig luft. Deltageren har kendskab til udvælgelse af hoved- og automatikkomponenter samt rørdimensioner til mindre, kommercielle køleanlæg. Deltageren kan anvende h, log p-diagrammet ved beregninger og analyse af kredsprocessen. Deltageren har kendskab til pc-programmer, datablade og lignende, der kan anvendes i forbindelse med ovenstående delmål. Deltageren kan foretage praktiske målinger på køleanlæg i drift Køleteknik, Lovgivning, Kommercielle anlæg (Varighed 5 dage) Deltageren har kendskab til hovedtrækkene i gældende EU-lovgivning i forbindelse med konstruktion, fremstilling og afsluttende verifikation af kommercielle køleanlæg. Deltageren har kendskab til hovedtrækkene i dansk national lovgivning, der gælder for drift og vedligehold af køleanlæg i Danmark. Deltageren kan indplacere et kommercielt køleanlæg i den lovgivning, der gælder i EU og som gælder i Danmark som national lovgivning. Deltageren har kendskab til hovedtrækkene i miljølovgivning og miljøregler gældende for køleanlæg i Danmark. Deltageren kan opstille en liste over nødvendig dokumentation i forbindelse med konstruktion, fremstilling og afsluttende verifikation af forskellige størrelser og typer af kommercielle køleanlæg Køleteknik, Regulering og overvågning af køleanlæg (Varighed 5 dage) Deltageren har kendskab til elektronisk regulering og overvågning af køleanlæg inden for et eller flere af følgende delområder: Kompressordelen, Kondensatordelen eller Fordamperdelen. Deltageren har et sådant kendskab til elektronisk regulering og overvågning i det valgte delområde, at kendskabet opfylder de krav, der stilles for de enkelte elementer: Dokumentation, Montage, Indregulering, Fejlfinding og Driftsoptimering Køleteknik, Lovgivning, Industrielle anlæg (Varighed 5 dage) Deltageren har kendskab til hovedtrækkene i gældende EU-lovgivning i forbindelse med konstruktion, fremstilling og afsluttende verifikation af industrielle køleanlæg. Deltageren har kendskab til hovedtrækkene i dansk national lovgivning, der gælder for drift og vedligehold af køleanlæg i Danmark. Deltageren kan indplacere et industrielt køleanlæg i den lovgivning, der gælder i EU og som gælder i Danmark som national lovgivning. Deltageren har kendskab til hovedtrækkene i miljølovgivning og miljøregler gældende for køleanlæg i Danmark. Deltageren kan opstille en liste over nødvendig dokumentation i forbindelse med konstruktion, fremstilling og afsluttende verifikation af forskellige størrelser og typer af industrielle køleanlæg Køleteknik, Større anlæg, NH3, A (Varighed 5 dage) Deltageren har grundlæggende kendskab til opbygning og funktion af større ammoniakanlæg for 1- og 2-trins drift med hensyn til hovedkomponenter, ventil- og svømmer automatik. Deltageren kan fremstille rørdiagram for ammoniakanlæg. Deltageren har grundlæggende kendskab til stempelkompressorens funktion og driftsautomatik. Deltageren kan under tilsyn foretage opstart af anlæg. Deltageren kan medvirke ved eller under tilsyn foretage arbejdsrutiner som udtagning af olie- og ammoniakprøver, foretage aftapning af olie, vand og luft og starte automatisk afrimning i henhold til 27

28 driftsjournal. Deltageren har grundlæggende kendskab til ammoniak som kølemiddel og kender risici ved anvendelsen heraf Køleteknik, Større anlæg, NH3, B (Varighed 5 dage) Deltageren har udvidet kendskab til anlægstyper og moderne anlægsdesign af større ammoniakanlæg for 1- og 2-trins drift og economizer drift. Deltageren har kendskab til anlæg med pumpecirkulation, til kølemiddelpumper og pumpekarakteristikker. Deltageren har kendskab til skruekompressorens funktion og driftsautomatik. Deltageren kan ændre anlæggets set-punkter ved brug af pc-programmel og anden elektronisk bestykning. Deltageren kan medvirke ved fejlfinding, indgreb og reparation på anlægget. Deltageren har kendskab til ammoniak som kølemiddel og kender risici ved indgreb i anlæg Klimateknik A (Varighed 5 dage) Deltagerne har kendskab til almindeligt forekommende ventilationstekniske anlægstyper, deres opbygning, funktion og virkemåde og kan vælge korrekte komponenter til anlægsopbygning. Herunder kendskab til love og bekendtgørelser omhandlende klima- og ventilationstekniske anlæg. Deltagerne kan udføre korrekt måling af lufthastigheder, trykfald på komponenter og foretage lækagemåling. Deltagerne kan udfylde rapporter for volumenstrømme, driftstilstand og lækagemåling i henhold til anerkendte danske og internationale normer. Deltagerne har kendskab til de grundlæggende elementer der er en betingelse for et menneskes opfattelse af termisk komfort Klimateknik, Service/drift B (Varighed 5 dage) Deltagerne kan udføre nødvendige målinger på klima- og ventilationstekniske anlæg for bestemmelse af driftstilstanden, og kan udarbejde/udfylde målerapporter som dokumentation for udført service. Deltagerne kan ud fra egne målinger foretage den nødvendige service for at opretholde optimale driftsforhold. Deltagerne kan udfra målte driftsdata beregne installationens SEL-værdi og vurdere den i forhold til myndighedskrav. Deltagerne kan foretage en korrekt afcheckning af et ventilationsanlægs automatik-, funktions- og indstillingsværdier efter SBI-checkliste. Deltagerne kan selvstændigt opstille et vedligeholdelsesskema med tilhørende arbejdsbeskrivelse for et aktuelt anlæg Klimateknik Service/drift C (Varighed 5 dage) Deltagerne har praktisk og teoretisk kendskab til klima- og ventilationstekniske anlægs regulerings- og styringssystemers opbygning funktion og virkemåde Deltagerne kan kontrollere, indstille, efterjustere og funktionsafprøve reguleringskredse og kan vælge korrekte komponenter til anlægsopbygning.deltagerne kan udføre en springfunktionsanalyse, indstille og afprøve en regulators stabilitet og reguleringsevne. Deltagerne har kendskab til fordele/ulemper ved almindeligt forekommende vandkredsopbygninger - shuntregulering, vandstrømregulering, dobbelt shunt. Deltagerne kan bestemme vandmængder for en varmeflade ud fra dimensionerende data, herunder bestemme den relative afkølingseffekt. Deltagerne kan indregulere og dokumentere indreguleringen i rapportform. Deltagerne kan udføre arbejde ved og i tavleanlæg under spænding (LAUS) i henhold til gældende sikkerhedsbestemmelser. 28

29 Klimateknik, Indregulering af anlæg (Varighed 5 dage) Deltagerne har teoretisk kendskab til indreguleringsmetoderne, proportional- og forindstillingsmetoden således, at de selvstændigt kan planlægge og gennemfører indregulering. Deltagerne kan placere målepunkter korrekt og udføre en traversmåling i såvel rektangulære- som cirkulære kanaler efter NVGs (Nordisk Ventilationsgruppes) retningslinier. Deltagerne kan planlægge og efterfølgende gennemføre indregulering efter proportionalmetoden, eller forindstillingsmetoden - eller en kombination af de nævnte metoder. Deltagerne kan beskrive og udføre korrekt aflevering af et ventilationsanlæg med udgangspunkt i et konkret projekt efter de retningslinier der er givet i DS 447. Deltagerne kan ud fra valgt målemetode og måleinstrumenter bestemme den totale måleusikkerhed for alle målinger. Deltagerne kan udfærdige de nødvendige rapportskemaer som dokumentation for, at anlægget overholder gældende projekt på afleveringstidspunktet Klimateknik, Målinger/indeklima (Varighed 5 dage) Deltagerne kender de faktorer der har indflydelse på menneskets opfattelse af det termiske og atmosfærisk indeklima. Deltagerne kan beskrive og anvende komfortindekset i henhold til DS/ISO 7730, og udføre målinger og rapportering i henhold til SBI-anvisning nr.130 (Måling af termisk indeklima) og angive forbedringsmuligheder. Deltagerne kan ved måling af luftens middelhastighed og standardafvigelse beregne turbolensintensiteten og efterfølgende bestemme dens betydning for indeklimaet. Deltagerne kan udfylde rapportskema, Vejledende SBI-formular 586/3.38, som dokumentation for målte og skønnede indeklimafaktorer. Deltagerne har kendskab til lydtekniske begreber. Hvordan lyd påvirker mennesket i hverdagen. Deltagerne kan beregne et ventilationsanlægs lydtryksniveau, og foretage korrektion for målt efterklangstid. Deltagerne kan indsætte målet lydværdier i NR-kurver, og vurdere de anbefalede vejledende værdier efter DS 447 er overholdt. Deltagerne har kendskab til måling og beregning af lydtryksniveauet (støj) fra et ventilationsanlæg, og hvilke retningslinier der skal anvendes. Deltagerne kan udfylde en rapport som dokumentation for lydtryksniveauet, og til senere brug for beregninger af lyddæmpende foranstaltninger. 15. Svejseteknisk område (Varighed 5 dage) Svejsekurserne gennemføres i åbne værksteder. Værkstederne omfatter følgende svejseprocesser: Proces 111: Lysbuesvejsning med beklædt elektrode. Proces 131: MIG-svejsning med massiv tråd Proces 135: MAG-svejsning med massiv tråd Proces 136: MAG-svejsning med pulverfyldt tråd/aktiv gas Proces 141: TIG-svejsning Proces 311: Gassvejsning med oxygen og acetylen. Kurserne dækker 3 niveauer: Kantsømme, stumpsømme i plade samt stumpsømme i rør. Deltagerne opnår manuelle færdigheder samt teoretisk viden vedrørende den valgte svejseproces og niveau. 29

30 Deltagerne kan ud fra såvel svejseprocedurespecifikationer som mundtlig instruktion, selvstændigt svejse i de materialer, dimensioner og positioner, der er karakteristiske for det enkelte kursus. Åbne værksteder omfatter undervisning hvor deltagerne med samme lærer/lærere deltager i samme lokale på forskellige kompetencegivende kurser inden for området, og i nogle tilfælde på forskellige trin af samme kompetencegivende kursus. Deltagerne kan optages løbende, når der er ledige pladser.kurset afsluttes når den enkelte deltager har opfyldt kursusmål og/eller aflagt og bestået den praktiske og teoretiske prøve PLC Introduktion (Varighed 5 dage) Deltageren kender til anvendelsesområder for PLC systemer sammenholdt med andre styringsteknikker, således at deltageren er i stand til at vælge de forskellige systemer i relation til styringsopgaven og kender PLC systemers karakteristiske blokke og deres virkemåde, således at deltageren kan redegøre for programbearbejdning, scantid og I/O statusregister. Deltageren kan anvende PCen for programmering (ladder) af PLCen, herunder save/loade og arkivere PLC programmet. Deltageren kender sammenhængen mellem grund-symbolernes koblinger i serie, parallel og slutte/bryde funktioner. ( and or og not), herunder opstille grundelementernes sandhedstabeller samt omsætte enkle grundelementer til PLC programmer. Deltageren kan programmere logiske grundkoblinger, samt simple kombinationer heraf, herunder redigere programmer, samt ændre timer/ tællerværdier. Deltageren kan konvertere mindre nøgleskemaer og logikdiagrammer til ladderdiagrammer. Deltageren kan overholde de gældende grundlæggende miljø- og sikkerhedsregler for mindre PLC styrede anlæg PLC Kombinatorisk (Varighed 5 dage) Deltageren har viden om anvendelsen af en PLC styring, således at deltageren kan anvende sin viden til at udvælge PLC systemer, fastlægge antal ind- og udgange samt definere krav til PLCens ydeevne. Deltageren kan fortråde I/O kort vha. dokumentation, herunder har viden om EMC i forbindelse med PLC styringer. Deltageren kan programmere mindre kombinatoriske PLC- programmer, som fx start/stop, reversering, stjerne/trekant starter o. lign., hvor der anvendes bit instruktioner. Deltageren kan anvende og udarbejde dokumentation efter gældende regler for en PLC styring. Deltageren kan anvende en klargørings- og idriftsætningsbeskrivelse for et mindre PLC styret anlæg og redegøre for de sikkerhedsmæssige aspekter ved drift af aktuelle anlæg. Ved hjælp af funktionsbeskrivelse kan deltageren udføre fejlfinding på et specifikt anlæg på nedenstående hovedområder: Styre- føler- og handleorganer Parameterafhængige fejl Fejlbetjening PLC Sekventiel (Varighed 5 dage) Deltageren kan anvende programmeringsprincipper, hvor der anvendes bitinstruktioner i forbindelse med ladder/logik diagrammer samt timere og tællere. Deltageren kan programmere en sekventiel PLC styring for et mindre automatisk anlæg iht. gældende standard. Deltageren kan udføre fejlfinding til modulniveau på et PLC styret anlæg, herunder anvende ladder- og sekvensdiagrammer, klemlisteplaner og I/O-tabel. Deltageren kan vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter ved fejl. 30