Grøn indikatorrapport. en kritisk rapport om miljøindikatorer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grøn indikatorrapport. en kritisk rapport om miljøindikatorer"

Transkript

1 Grøn indikatorrapport en kritisk rapport om miljøindikatorer

2 Grøn indikatorrapport En kritisk rapport om miljøindikatorer CASA, Januar 28 ISBN Elektronisk udgave: ISBN Udgivet af: CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) Linnésgade 25, København K. Telefon: Rapporten er udarbejdet af: Karl Vogt-Nielsen Pernille Hagedorn-Rasmussen

3 Grøn indikatorrapport en kritisk rapport om miljøindikatorer Finansloven: Antal konti som indeholder ordet MILJØ Antal konti Grafen er udarbejdet ved at søge på de elektroniske udgaver af de årlige finanslove på Økonomistyrelsens hjemmeside. Hver finanslov består af en lang række konti, som dækker over en given bevilling til en aktivitet. Omfanget af konti er stort set uændrede hen over årene. Indikatoren viser, at hvor miljø op gennem 9 erne blev integreret i flere og flere grene af finansloven gik det kraftigt den anden vej efter regeringsskiftet i.

4 2

5 Fokus på miljøindikatorer I udgav den nuværende regering Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling Fælles Fremtid udvikling i balance. Heri blev defineret 14 nøgleindikatorer samt over 1 supplerende bæredygtighedsindikatorer. I årene og opdaterede regeringen indikatorerne, som kan ses elektronisk på Miljøstyrelsens hjemmeside. Endvidere udgav Miljøministeriet i årene - en række tematiserede indikatorrapporter, der giver overblik over natur- og miljøforholdene under fællestitlen Natur og Miljø med det formål at belyse, om miljøet får det værre eller bedre. Med disse rapporter fulgte ligeledes et elektronisk tilgængeligt indikatorsæt. Der er således 2 parallelle indikatorsæt, som dog er delvist overlappende i indhold. I årene og blev ingen af indikatorsættene opdateret, men med udsendelsen i juni 27 af rapporten Grønt Ansvar blev der offentliggjort et tilhørende sæt indikatorer for Natur og Miljø. Dette indikatorsæt indeholder imidlertid ikke meget nyt i forhold til de indikatorer, regeringen selv har udpeget bør følges. Ved en forespørgselsdebat i Folketinget den 23. november bekræftede regeringen målene og principperne i strategien for bæredygtig udvikling fra. I den vedtagne dagsorden står bl.a. Folketinget bekræfter de otte mål og principper, som ligger til grund for regeringens vision om bæredygtig udvikling fra : Fortsat udvikling af velfærdssamfundet, sundt miljø og højt beskyttelsesniveau, beskyttelse af økosystemer og høj biologisk mangfoldighed, bedre udnyttelse af ressourcer, miljøhensyn i alle sektorer, udnyttelse af markedet og fælles ansvar for en bæredygtig udvikling og en aktiv international indsats. CASA og Ingeniørforeningen i Danmark besluttede i efteråret 27 at samarbejde om udgivelse af denne indikatorrapport for at sætte fokus på indikatorområdet og ud fra foreliggende data at se på, hvordan det går. Rapporten er udarbejdet af Karl Vogt-Nielsen og Pernille Hagedorn Rasmussen fra CASA, og CASA er ansvarlig for rapportens indhold.

6 2

7 Indhold 1 Indikatorer for en bæredygtig udvikling Ringe opdatering af indikatorer for bæredygtighed og miljø Grønt Ansvar og indikatorer Danmarks Statistik To nøgleindikatorer Antal miljømærkede produkter på markedet Antal EMAS og ISO 141-certificerede virksomheder Klima Danmarks udledning af klimagasser Sektorers andel af CO 2 -udledning CO 2 fra el-produktion Vedvarende energi Transport Transportens andel af CO 2 -udledninger Antal flypassagerer Nye bilers energieffektivitet står i stampe Bilparken udskiftes til tunge biler Personbilerne fylder relativt mere på vejene Vækst i landsdækkende togtrafik Store varebiler til persontransport Gods med bane og fly Gods med lastbil Personskader i trafikken 5-6 gange større Vand og luft Vandforbruget i husholdninger stiger igen Problemer med luftforureningen Landbrug Øget salg af sprøjtemidler igen Behandlingshyppigheden stiger Økologi for nedadgående Øget økologisk omsætning og øget import

8 4

9 1 Indikatorer for en bæredygtig udvikling Da regeringen i udgav sin bæredygtighedsstrategi, blev der heri defineret 14 nøgleindikatorer samt godt 1 supplerende bæredygtighedsindikatorer. Det valgte indikatorsæt er imidlertid for mangelfuldt til at give et retvisende billede af en bæredygtig udvikling. Der mangler bl.a. indikatorer med relation til Danmarks ressourceforbrug set i et internationalt perspektiv. Især to indikatorområder bør integreres i den nationale indikator globalt fodaftryk samt økologisk råderum. Hvor regeringen anvender indikatoren ægte opsparing, bør dette endvidere erstattes af et mere helhedsorienteret billede af velfærdens udvikling, dvs. indikatorer, der ikke alene foretager økonomiske vurderinger, men kombinerer vurderinger af økonomiske, sociale og miljømæssige forhold. Det globale fodaftryk Et centralt redskab i beskrivelsen af bæredygtig udvikling er, hvorledes Danmarks globale fodaftryk udvikler sig. Jordens totale biokapacitet er beregnet 1 til 11,2 milliarder globale hektarer. Det er det areal, som er til rådighed til menneskeheden som helhed, hvilket giver 1,8 globale hektarer pr. verdensborger. Den gennemsnitlige danskers forbrug er på 5,5 globale hektarer, og det er 3 gange højere end det, der er til rådighed pr. verdensborger. Imidlertid kan det globale fodspor ikke stå alene i denne form. Det skal være udbygget med dels det sociale element, der fortæller, hvordan goderne fordeles, dels en underopdeling som synliggør, hvorledes de enkelte elementer i fodaftrykket udvikler sig fx afgrøder, græssende dyr, fiskeri, infrastruktur osv. Globalt fodaftryk Globalt fodaftryk er en metode, der sammenligner nationers forbrug af naturens fornybare ressourcer med naturens evne til at genskabe ressourcerne. Produktionen af en naturressource lægger beslag på et stykke af jordens produktive landareal. Globalt fodaftryk er således et naturressourceregnskab, der måler, hvor stort et biologisk produktivt land- og vandareal, der kræves for at producere de varer og ressourcer, som et land og dets beboere forbruger, samt hvor stort et areal der skal til for at absorbere det affald, som ressourceforbruget skaber. Det er muligt at udregne en nations globale fodaftryk, fordi langt de fleste ressource- og affaldsstrømme kan spores ved hjælp af statistik, og fordi de fleste af disse strømme kan henføres til specifikke arealtyper. 1 Netværk ledet af Mathis Wackernagel, Ph.d. Mathis er co-opfinder af the Ecological Footprint, der danner baggrund for beregninger af det globale fodaftryk. 5

10 Den nuværende definition af fodaftrykket har endvidere en række svagheder. Energiforbrug er således opgjort ud fra, hvor mange træer, der skal plantes til at optage den CO 2, der udledes ved anvendelse af fossilt brændsel, hvilket ikke giver et dækkende billede af arealforbrug ved energiforbrug. Endvidere indgår generel forurening samt forurening med kemiske stoffer ud over klimagasser ikke i beregningen af fodaftryk. Disse forhold skal således beskrives særskilt. Økologiske råderum Det økologiske råderum er en anden måde at se på, hvilken andel af jordens ressourcer, der er til rådighed for danskerne, hvis vi ønsker en bæredygtig udvikling, hvor der både er plads til og muligheder for resten af jorden befolkning samt til de fremtidige generationer. Det økologiske råderum beskriver derfor den samlede mængde af naturressourcer, som hver dansker kan bruge uden at overbelaste miljøet og uden at hindre borgere i andre lande og fremtidige generationer i at få adgang til de samme mængder. Hvis danskerne (og andre borgere i de industrialiserede lande) skal holde sig inden for det økologiske råderum, indebærer det, at industrilandene kraftigt må reducere deres ressourceforbrug pr. indbygger. En ofte brugt model til at vurdere ressourceforbruget er den såkaldte IPAT-ligning 2. Den udtrykker den samlede påvirkning af miljø og ressourceforbrug som en funktion af antal borgere, den enkelte borgers forbrug samt den anvendte teknologis ressourceforbrug og miljøbelastning pr. enhed Modellen er knyttet til begreberne Faktor 4 og Faktor 1, som udtrykker, at hvis befolkningen og ressourceforbruget begge fordobles, skal ressourceforbruget for den enkelte borger i gennemsnit reduceres med en faktor 4 for at det samlede ressourceforbrug ikke øges. Hvis der samtidig skal ske en udjævning af ressourceforbruget mellem rige og fattige lande, skal de industrialiserede lande reducere med en faktor 1. En indikator, der har relation til økologisk råderum, kan fx være mængden af råjern eller andet metal, der bruges af en nation. Denne indikator kan så sammenlignes med, hvor meget metal der er til rådighed på jorden som sådan. Tilsvarende kan indikatorer udregnes for en lang række andre ressourcer. 2 Opstillet af Ehrlich & Ehrlich i starten af 199 erne: I = P x A x T (Impacts = Population x Affluence x Technology). Påvirkninger af miljø og ressourceforbrug (I) skal ses som funktion af antallet af borgere (P), den enkelte persons forbrug (A), den anvendte teknologis ressourceforbrug og miljøbelastning pr. enhed (T). 6

11 BNP og alternativer hertil I den nuværende danske nationale bæredygtighedsstrategi anvendes henholdsvis BNP (bruttonationalproduktet) og begrebet ægte opsparing til at vurdere, om velfærden i Danmark udvikler sig, og om Danmark samlet set bevæger sig i en mere bæredygtig retning. Traditionelt bruges BNP til at måle nationers velfærd, jo større, jo bedre går det for et land. Ægte opsparing bruges som en økonomisk indikator for udviklingen i samfundets samlede formue. Det vil sige en økonomisk værdisætning af de økonomiske, sociale og miljømæssige ressourcer. Ægte opsparing sætter en økonomisk værdi på alle de ting, der menes at have værdi for samfundet. BNP er en indikator for den årlige værdiskabelse i samfundet. BNP opgøres som værdisummen af alle de varer og tjenester, et land producerer til privat konsum, offentligt konsum, investeringer (indbefattet lager) og eksport. Værdiskabelsen ved arbejde i husholdninger er udeladt, da det er vanskeligt at opgøre. En samfundsudvikling, der medfører, at en del af værdiskabelsen i husholdninger overføres til omsætning på markedet, vil således give en vækst i BNP, der overvurderer værdiskabelsen. Tilsvarende er det vanskeligt at indfange andre former for værdiskabelse, der ikke er genstand for køb og salg på markedet. Set i et miljøperspektiv har BNP en del begrænsninger. Der tages ikke højde for brug af naturressourcerne. Jo mere der bruges, jo højere BNP, selvom der er en begrænset mængde til rådighed. En anden begrænsning ved BNP pr. indbygger er, at indikatoren intet fortæller om fordelingen af velstanden eller borgerens tilstand i øvrigt (børnedødelighed, analfabetisme m.m.). Tilsvarende har ægte opsparing en begrænsning ved, at der sker en værdisætning af ting, der ikke har en egentlig markedsværdi. Fx hvordan fastsættes værdien af fuglesang? Udtømningen af fx oliereserverne opfattes ikke negativt, hvis de kan erstattes med nye metoder til energi- og varmefremstilling og/eller nye teknologier, som gør den tilbageværende oliemængde mere værdifuld. Det kan fx ske gennem mere effektive udvindingsteknologier eller mere effektiv udnyttelse af ressourcen. Herhjemme er begrebet ægte opsparing blevet gjort operationelt og kvantificeret ved brug af den udbyggede ADAM-model. Ved brug af dette modelværktøj har det været muligt at kvantificere nogle ændringer i den såkaldte miljøkorrigerede nationalformue. Der er begrænsninger i de miljøfaktorer, der kan indgå i beregningen. Bl.a. betyder fraværet af markedspriser på en række områder, at en direkte sammenlægning af værdien af de forskellige miljøeffekter ikke er mulig. Alt i alt betyder det, at hvis en svagt begrundet og udviklet indikator som ægte opsparing anvendes i bæredygtighedspoli- 7

12 tikken som det er tilfældet i den nuværende danske nationale bæredygtighedsstrategi kan det betyde, at udviklingen fejlvurderes, og målene i strategien ikke nås. Der findes en række alternativer til BNP og ægte opsparing: o Human Development Index (HDI) o Green Development Index (GDI) o Index of Sustainable Economic Welfare (ISEW) o Environmental Sustainability Index (ESI) o Genuine Progress Indicator (GPI). o System of Integrated Environmental and Economic Accounting (SEEA). Den sidste er forankret i et grønt bruttonationalprodukt, som strandede i USA, men som nu er gjort til officiel kinesisk politik og fortsat bliver udviklet i internationalt regi. GPI er et korrigeret BNP, hvor der fratrækkes en række udgifter fra BNP for herved at give et mere realistisk billede af velfærdsudviklingen. Forskellen er illustreret i figuren 3, som viser BNP og GPI i USA. Gross Production vs. Genuine Progress, 195- GPI tager udgangspunkt i de samme forbrugsdata som BNP, men regulerer i forhold til fordeling af indkomst i landet, tillægger faktorer som værdien af arbejde i hjemmet og frivilligt arbejde samt fratrækker udgifter på grund af kriminalitet og forurening. Klimaforandring, ozonnedbrydning og atomaffald indgår i GPI som langsigtede udgifter. Det er et omfattende arbejde at opgøre GPI, men det er langt bedre til at vurdere velfærdens udvikling. 3 8

13 Fælles for de ovenstående alternativer til BNP og ægte opsparing er, at de kun kan komme i anvendelse, hvis der indsamles en række data om natur-, forurenings- og miljøtilstanden i Danmark. Derfor er det relevant at se på miljøindikatorer inden for en række relevante områder samt at se nærmere på, om de nødvendige data er til rådighed. 9

14 1

15 2 Ringe opdatering af indikatorer for bæredygtighed og miljø Den tilgængelige viden om Danmarks bæredygtige udvikling er sat på vågeblus. Regeringen har siden droslet kraftigt ned på sine egne mål herom, og hos Danmarks Statistik foretages ikke længere en opdatering af en lang række offentligt tilgængelige miljødata. Siden regeringen i udgav Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling Fælles fremtid udvikling i balance, blev der i de følgende år fulgt op med indikatorrapporter, der viste, hvorledes udviklingen gik inden for en række områder. Der var i bæredygtighedsrapporten defineret 14 nøgleindikatorer samt ca. 1 supplerende bæredygtighedsindikatorer. I præsentationen 4 kan læses, at Indikatorerne er valgt, så udviklingen i forhold til vigtige mål eller indsatser i strategien for bæredygtig udvikling, kan belyses og illustreres. Det fremgår endvidere, at indikatorerne bliver opdateret hvert år. Siden er der imidlertid ikke udsendt en opdatering af dette indikatorsæt. Tilsvarende indførte regeringen en årlig indikatorrapport om miljøets tilstand under navnet Natur og Miljø. Sigtet var at belyse, om miljøet får det værre eller bedre. Denne blev tilsvarende udgivet i, og. I 27 udgav regeringen en ny version af Natur og Miljø med temaet og titlen Grønt Ansvar med fokus på borgernes ansvar og indeholdende en række udvalgte indikatorer på området. Imidlertid er det begrænset, hvor meget nyt dette indikatorsæt viser i forhold til de gamle indikatorrapporter fra. En anden væsentlig kilde til miljørelevant statistik er Danmarks Statistik. Imidlertid er en lang række løbende statistikker blevet afsluttet, dvs. at data ikke opdateres længere. Der er således samlet et vidensunderskud, som gør det vanskeligt reelt at vurdere, hvorledes miljøets tilstand udvikler sig. 4 Miljøstyrelsens hjemmeside: 11

16 2.1 Grønt Ansvar og indikatorer En sammenligning af det seneste sæt af bæredygtighedsindikatorerne fra med det nye sæt indikatorer udsendt i 27 i tilknytning til Grønt Ansvar giver følgende resultat: Af de 99 definerede bæredygtighedsindikatorer, som findes i, er de 65 ikke at finde i Grønt Ansvar fra 27, og 15 indikatorer er gengivet med de samme data, dvs. genbrug fra uden nogen opdatering. Tilbage er 8 indikatorer som er ført up to date, mens 8 andre er opdateret med et enkelt år (typisk fra til ) Ikke medtaget Opdateret et enkelt år Kan ikke vurderes Genbrug uden opdatering Fuldt opdateret Blandt de data, som således ikke er opdateret siden, er fx bruttoemissioner af drivhusgasser udtrykt i mio. tons CO 2 -ækvivalenter fordelt på forskellige drivhusgasser. Samtlige 11 indikatorer inden for transportområdet er ligeledes ikke opdateret siden. Som det fremgår senere i rapporten, kan der endvidere rejses kritik af lødigheden i opdateringen af fx den nøgleindikator, som beskriver udviklingen i antallet af miljømærkede produkter på det danske marked. 2.2 Danmarks Statistik I Statistikbanken hos Danmarks Statistik kan findes en lang række tabeller med offentlig tilgængelig statistik. Tabellerne er fordelt på en række hovedfelter, herunder overskriften Miljø og Energi. Herunder befinder sig 15 tabeller dækkende områderne: 12

17 o Affald og jordforurening o Areal o Energi o Landbrug o Miljø-økonomi o Skovbrug o Trafik og miljø o Vand o Flora og fauna o Vintergrønne marker o Luft o Andet Imidlertid er næsten halvdelen af tabellerne afsluttede, dvs. de opdateres ikke mere (se figur herunder). Det gælder for 48 af tabellerne. Af de resterende har 11 kun data fra eller ældre. Det gælder således tabellen for affaldsmængder efter behandlingsform, affaldstype, fraktion og erhvervskilde, hvor seneste data er fra. 8 tabeller har ikke data efter, og tilsvarende har 11 tabeller ikke data efter. Alene 27 af de 15 tabeller har data fra og/eller Tabeller afsluttet Data fra el. tidligere Data fra Data fra Data fra /27 De 48 tabeller, som ikke længere opdateres og som offentligheden dermed ikke kan følge udviklingen af via Danmarks Statistik, består af følgende: Affald og jordforurening o Olie- og kemikalieaffald tilført Kommunekemi A/S (tons) efter område (amt), affaldstype og årsag. Seneste år. 13

18 o Amternes aktiviteter (antal) og ressourceindsats (mio. kr.) på depotområdet efter område (amt) og type. Seneste år. o Kortlagte forurenede arealer efter tidligere anvendelse og antal anvendelser. Seneste år. Areal o Årlige fredede arealer (ha) efter område (amter og søterritoriet). Seneste år. o Beskyttede naturtyper (ha) efter område (amt). Seneste år. o EF-fuglebeskyttelsesområder (ha) efter område (amt). Seneste år. Energi o Produktion af vedvarende energi (direkte energiindhold, TJ) efter type. Seneste år. o Salg af udvalgte energiprodukter (tons) efter type og mængde/værdi. Seneste år. Landbrug o Det dyrkede areal fordelt efter område, enhed og afgrøder. Seneste år. 5 o Bedrifter efter område, type, bedrifter og areal. Seneste år. o Husdyrbestanden efter område, enhed og art. Seneste år. 6 Miljø-økonomi o Udgifter på vandforsyning, spildevand og affald. Seneste år. o Offshore installationer i Nordsøområdet efter sektor. Seneste år. o Emissioner til luft fra faste installationer for den danske Nordsøsektor efter stoftype. Seneste år. o Udledt olie fra offshore industri til havet i den danske Nordsøsektor efter punktkilde. Seneste år. o Tungmetaller udledt i havet med boremudder i den danske Nordsøsektor efter stoftype. Seneste år. o Indvinding, import og eksport af salt i Danmark efter ind/udførsel. Seneste år. Skovbrug o Fordelingen i pct. af skadede træer efter træsort og nåle-/bladtabsklasser. Seneste år. 5 Denne tabel er amtsopdelt, og denne version er udgået og erstattet af en ny tilsvarende tabel, som er regionsopdelt. Den regionsopdelte starter dog i og kan således ikke fremover sammenlignes med tidligere tal. 6 Samme note som oven for. 14

19 Trafik og miljø o Realprisudvikling (199=1) efter transportmåde. Seneste år. o Afstand til rejsemål og transporttid efter turlængde og type. Seneste år. Vand o Kvalitet af havvand efter station og substans. Seneste år. o Plantenæringsstoffer i vandløb fordelt efter oplandstype. Seneste år. o Plantenæringsstoffer i kildevæld fordelt efter oplandstype. Seneste år. o Plantenæringsstoffer til søer fordelt efter forureningskilde. Seneste år. o Vandkvalitet om sommeren i søer. Seneste år. o Tilførsel af plantenæringsstoffer til marine kystafsnit fordelt efter forureningskilde og farvandsområde. Seneste år. o Plantenæringsstofkoncentrationer ved fjord- og kystnære stationer. Seneste år. Flora og fauna o Bestanden af sæler i Kattegat, Skagerrak og Vadehavet efter målestation og art. Seneste år. o Bestanden af klokkefrøer efter type og art. Seneste år. o Bestanden af murrude ved Brønderslev og horndrager ved Jydelejet på Møn. Seneste år. o Vildtudbyttet efter art. Seneste år. o Vildtudbyttet (femårsgennemsnit) efter art. Seneste år. o Ynglebestanden af skarv efter yngleområde. Seneste år. Vintergrønne marker o Vintergrønne marker efter område og afgrøde. Seneste år. o Vintergrønne marker efter afgrøde og bedriftstype. Seneste år. o Vintergrønne marker efter afgrøde. Seneste år. Luft o Indikatorer om luft efter stof og kilde. Seneste år (199-) o Deposition og emission efter land, stoftype og deposition/emission. Seneste år. o Udviklingen i Danmarks indførsel/udførsel af forsurende stoffer efter ind/udførsel og stoftype. Seneste år. o Nettoeksport af luftforurening efter land og stoftype. Seneste år o Udslip til luft af drivhusgasser efter type, kilde og enhed. Seneste år. o Udslip til luft af forsurende stoffer efter stoftype, kilde og enhed. Seneste år. 15

20 o Ozonlagets tykkelse over Danmark efter type. Seneste år. o Ozonlagets tykkelse over Danmark efter enhed (Dobson enheder). Seneste år. Øvrige serier o Antal virksomheder under tilsyn i amterne efter håndhævelsestype. Seneste år. o Amternes tilsyn med rensningsanlæg efter håndhævelsestype. Seneste år. o Pesticidbehandlinger pr. ha efter afgrøde. Seneste år. o Behandlingshyppigheder efter pesticidgruppe og bedriftstype. Seneste år. Der kan naturligvis være logiske forklaringer på, at en given tabel afsluttes. Fx at forhold ændrer sig, så en opdatering ikke giver mening eller er uinteressant. At så mange tabeller på miljø- og energiområdet ikke længere opdateres, eller at det kun sker i begrænset omfang, kan evt. også forklares med nedskæringer hos Danmarks Statistik. Som det fremgår af figuren, er bemandingen i Danmarks Statistik reduceret med 1 % i perioden til, og ifølge finanslovsforslaget for 28 skal der ske en yderligere reduktion i antal årsværk i årene frem til Danmarks Statistik - ansatte 6 58 Årsværk Kilde: Finanslovenes opgørelse over personale i Danmarks Statistik 16

21 3 To nøgleindikatorer Blandt de 14 såkaldte nøgleindikatorer i Bæredygtighedsrapporten fra, er heraf 2 opdateret i indikatorrapporten fra 27. Det drejer sig om antallet af miljømærkede produkter på markedet og antallet af miljøregistrerede virksomheder. Begge indikatorer giver dog et fortegnet billede af den faktiske udvikling Antal miljømærkede produkter på markedet Antallet af miljømærkede produkter på det danske marked faldt for første gang i 27. Udviklingen i antallet af miljømærkede produkter (handelsnavne med svane- og blomstmærke) stagnerede i perioden til, og efter et par år med stigende antal er der i 27 sket et markant fald i forhold til den hidtidige udvikling. 4 Antal miljømærkede produkter Kilde: Danmarks Miljømærkesekretariat I tilknytning til Miljøministeriets seneste rapport om miljøets tilstand Natur og Miljø 27 er der offentliggjort en elektronisk indikatorrapport. Heri er også opdateret udviklingen dog uden at tallene for og vises (se figur nedenfor), hvilket giver indtryk af en mere positiv udvikling end tallet for 27 reelt er udtryk for. 17

22 Kilde: Figur NM7.9 i Indikatorer for Natur og miljø Antal EMAS og ISO 141-certificerede virksomheder En anden nøgleindikator er antallet af virksomheder, som har ladet sig miljøcertificere. Det sker enten ved en ISO-certificering eller den mere krævende EMAS-certificering. I Indikatorer for Natur og Miljø 27 står der i tilknytning til nedenstående figur: Kilde: Figur NM7.1 i Indikatorer for Natur og miljø

23 Siden 1994 er antallet af virksomheder med miljøledelse øget hvert år. Således ses, at antallet af ISO 141-certificerede virksomheder er steget fra 771 i til 867 i. I samme periode er antallet af EMAS-registrerede virksomheder steget fra 255 til 257. Imidlertid er der de senere år en faldende tendens i miljøcertificerede virksomheder. Antal Miljøcertificerede virksomheder (offentlige og private) ISO 141 EMAS anlægsområder EMAS organisationer Kilde: Data oplyst af Miljøstyrelsens industrikontor. Opgørelse ved årets udgang. Der forelå endnu ikke ISO-tal for 27 For ISO 141-certificerede virksomheder er antallet faldet med ca. 7 % i perioden til. Siden er opgørelsen for EMAS opgjort i EMAS-organisationer og EMAS-anlægsområder. Et eksempel på en organisation er Albertslund Kommunes Kulturforvaltning. Denne omfatter en række institutioner (anlægsområder) som hver er EMAS-certificerede. Antallet af EMAS-registrerede organisationer er i perioden til 27 faldet med 24 % (fra 13 til 99), og antallet af anlægsområder toppede i, men er faldet 1 % fra til 27 (fra 287 til 258). 19

24 2

25 4 Klima Danmarks udledning af klimagasser CO 2 udgør langt den største andel af drivhusgasserne med ca. 8 %. Lattergas og metan udgør stort set resten. Ifølge DMU 7 er Danmarks nationale totale drivhusgasemissioner i CO 2 -ækvivalenter faldet med 7 % fra 199 til. Ifølge Energistyrelsens Energistatistik var faldet i CO 2 på 6,2 %. I regeringens Grøn Fremtid vises en figur med tal frem til. Den viser de faktiske udledninger inkl. de øvrige drivhusgasser som metan og lattergas. Endvidere er vist det danske Kyotomål på 54,5 mio. tons. Kilde: Natur og Miljø 27 Indikatorsæt (fra 8 Danmarks Statistik havde tidligere 2 tabeller med data om drivhusgasser inkl. metan og lattergas. Disse er afsluttet med data frem til henholdsvis og. Energistyrelsens seneste statistik inkluderer, men omfatter alene CO 2. 7 Danmarks Nationale opgørelse af drivhusgasemissioner, 27. Emissionsopgørelser rapporteret til De Forenede Nationers Rammekonvention om Klimaforandringer, www2.mst.dk/databaser/indikator/nm/showindi.asp?indikator_id=28& Sprog_ID=1&Produkt_ID=2. 21

26 Den viser, at CO 2 -udledningen nu er øget både i faktisk og korrigeret tal. At også den korrigerede udledning er stigende er bekymrende og viser, at udviklingen er på gal kurs. 8 Den danske CO2-udledning 7 6 Mio. tons Korrigeret emission Faktisk emission Kilde: Energistyrelsens Energistatistik Den faktiske udledning er 8,9 % højere i end i 199, mens den er 13,6 % lavere, når der korrigeres for klima og international handel med el. EU har dog fastslået, at udgangspunktet for det danske reduktionsmål på 21 % for klimagasser er den faktiske udledning i 199. Danmark skal således i perioden -212 reducere den faktiske CO 2 -udledning med 27,4 %, såfremt der ikke reduceres i andre klimagasser som lattergas og metan. Når Danmark opgør sit BNP, indgår den internationale skibs- og flytrafik. I Kyoto-reglerne indgår ikke den CO 2, der er knyttet til et lands internationale skibs- og flytrafiks såkaldte bunkring i udlandet, dvs. olie som er taget om bord i udenlandske (luft)havne. Denne emission holdes således udenfor hele klimaregnestykket. 22

27 11 1 Danmarks CO 2 -udledning inkl bunkring Mio. tons CO Faktisk emission inkl bunkring Faktisk emission Korrigeret emission Kilde: Energistatistik samt beregning fra CASA Den røde kurve viser, hvorledes den danske CO 2 -udledning har udviklet sig, såfremt bunkringen i udlandet medregnes 9. Siden har der været en kraftig vækst i (skibes) bunkring af olie, og omregnes dette til CO 2, passerer det danske CO 2 -tal nu 1 mio. tons. I udgør skibstrafikken 98 % af bunkringen og flytrafik 2 %. Væksten i den udenlandske bunkring er således steget med ca. 275 % fra til. I samme periode er den danske handelsflåde i bruttotonnage steget ca. 5 %. Der må således være andre forklaringer på den øgede bunkring. 9 Energiforbruget til bunkring i udlandet findes hos Danmarks Statistik (ENE1). Dette er af CASA omregnet til CO 2 baseret på samme omregning som indenlandsk fly og skibstrafik, dvs. 75 tons CO 2 pr. TJ energi for skibstrafik og 72 tons CO 2 pr. TJ energi for flytrafik. 23

28 4.1.2 Sektorers andel af CO 2 -udledning En ofte benyttet statistik er sektorers bidrag til udledning af klimagasser. I bæredygtighedsindikatorerne fra er vist denne figur, der viser udviklingen i forskellige områder. Kilde: Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling Fælles fremtid - udvikling i balance. N6 bruttoudslip af drivhusgasser fordelt på erhverv, transport, husholdninger, landbrug og affald De samme data er præsenteret igen i 27-udgaven af Natur og Miljø nu i en søjleudgave, hvor også energisektoren er med, og hvor fokus er den samlede udledning. I rapporten bemærkes, at husholdningernes udledninger er siden 199 faldet med 19 procent, hvilket hovedsageligt skyldes energieffektiviseringer og omlægninger i den individuelle opvarmning fra olie til naturgas eller fjernvarme. 24

29 Kilde: Natur og Miljø 27, tabel 3.2 Danmarks udslip af drivhusgasser fordelt på energi, erhverv, transport, husholdninger, landbrug og affald I nedenstående figur er CO 2 -andelen ført ajour jf. Energistyrelsens Energistatistik. Energistyrelsen registrerer alene CO 2 -delen af drivhusgasserne, og derfor er landbruget og affald (som primært bidrager til de øvrige drivhusgasser) ikke med. Endvidere er erhverv opdelt i produktion samt handel og service. I de seneste år fortsætter husholdning med at falde. CO 2 -emission fordelt på sektorer Mio. tons CO Transport Produktionserhverv Husholdninger Handels- og serviceerhverv Kilde: Energistyrelsens Energistatistik (klimakorrigeret) 25

30 I var der en stor nettoeksport af el til udlandet. Som det ses på følgende figur betød dette på linje med årene og, hvor der også var en stor eksport af el en stigning i den faktiske udledning af CO 2 primært fra konverteringssektoren (figuren indeholder samme data som ovenfor, men hvor også energisektoren er med opdelt i energisektor samt konvertering til el og fjernvarme). CO 2 -emission fra sektorer - ikke korrigeret Mio. tons CO Transport Produktionserhverv Handels- og serviceerhverv Husholdninger Energisektor Konverteringssektor Kilde: Energistyrelsens Energistatistik. Den faktiske udledning Disse grafer er imidlertid ikke særlig oplysende om fx husholdningernes og produktionserhvervenes reelle andel i CO 2 -bidraget, idet CO 2 hidrørende fra fjernvarme og el ikke indgår i husholdning og erhvervsliv, men har sin egen sektor kaldet konvertering. Via Energistyrelsens Energistatistik kan der imidlertid foretages en fordeling af den CO 2, som hidrører fra el- og fjernvarmeproduktion på sektorerne 1. Det svarer til at fordele konverteringssektorens CO 2 -bidrag (se figur ovenfor) på de øvrige sektorer. Herved fås et mere reelt billede af sektorernes andel. Det kraftigt faldende CO 2 -bidrag fra produktionserhverv og husholdningerne kan dog i denne figur ikke alene henføres til besparelser ude i disse sek- 1 I Energistatistikken er angivet den årlige CO 2 -emission knyttet til den el og fjernvarme, der bruges i Danmark (korrigeret CO 2 -emission) og forbruget af denne el og fjernvarme er endvidere fordelt mellem sektorerne. Herved kan CO 2 -bidraget fra el og fjernvarme fordeles ud på sektorerne. 26

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Grøn fremtid. brikker til en bæredygtig udvikling

Grøn fremtid. brikker til en bæredygtig udvikling Grøn fremtid brikker til en bæredygtig udvikling Grøn fremtid brikker til en bæredygtig udvikling Omslag: Sylvester Hvid & Co. A/S Tryk: IDAs Printcenter ISBN: 978-87-87254-65-6 Udgivet af IDA Ingeniørforeningen

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens Energistatistik27 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 27 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 28 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du energistatistikken

Læs mere

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010 Energistatistik21 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 21 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

www.ens.dk Har du brug for flere data? 2006 Energistatistik 2006 Data Kort

www.ens.dk Har du brug for flere data? 2006 Energistatistik 2006 Data Kort Gråt felt = foto Energistatistik 26 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 26 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport

Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport Indhold Indledning... 2 Kort beskrivelse af Transportmodellen... 2 Frozen Policy metode... 2 Sammenligning med BF2012... 2 Vejtransport... 3 Trafikarbejde...

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK 212 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 212 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

3. Omstilling til et bæredygtigt transportsystem i Danmark

3. Omstilling til et bæredygtigt transportsystem i Danmark Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 3. Omstilling til et bæredygtigt transportsystem i Danmark Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi,25/3 2015 Indhold 3.1. Indledning... 1 3.2. Persontransport...

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Grønt regnskab Sydsjæl and: 2012

Grønt regnskab Sydsjæl and: 2012 Grønt regnskab Sydsjælland: 212 Grafer Pesticid belastning på hele banen Gødning: kvælstof-forbrug for spil-arealet Pesticid belastning for spil-arealet Vandforbrug for spil-arealet Brændstof-forbrug

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013 Energistyrelsens Klimaregnskab 2013 Klimaregnskab 2013 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-93071-74-2 København 26. marts 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Manualen. CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune

Manualen. CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune Manualen CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune INDHOLD Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Metodevalg.........................................

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere