Grøn indikatorrapport. en kritisk rapport om miljøindikatorer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grøn indikatorrapport. en kritisk rapport om miljøindikatorer"

Transkript

1 Grøn indikatorrapport en kritisk rapport om miljøindikatorer

2 Grøn indikatorrapport En kritisk rapport om miljøindikatorer CASA, Januar 28 ISBN Elektronisk udgave: ISBN Udgivet af: CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) Linnésgade 25, København K. Telefon: Rapporten er udarbejdet af: Karl Vogt-Nielsen Pernille Hagedorn-Rasmussen

3 Grøn indikatorrapport en kritisk rapport om miljøindikatorer Finansloven: Antal konti som indeholder ordet MILJØ Antal konti Grafen er udarbejdet ved at søge på de elektroniske udgaver af de årlige finanslove på Økonomistyrelsens hjemmeside. Hver finanslov består af en lang række konti, som dækker over en given bevilling til en aktivitet. Omfanget af konti er stort set uændrede hen over årene. Indikatoren viser, at hvor miljø op gennem 9 erne blev integreret i flere og flere grene af finansloven gik det kraftigt den anden vej efter regeringsskiftet i.

4 2

5 Fokus på miljøindikatorer I udgav den nuværende regering Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling Fælles Fremtid udvikling i balance. Heri blev defineret 14 nøgleindikatorer samt over 1 supplerende bæredygtighedsindikatorer. I årene og opdaterede regeringen indikatorerne, som kan ses elektronisk på Miljøstyrelsens hjemmeside. Endvidere udgav Miljøministeriet i årene - en række tematiserede indikatorrapporter, der giver overblik over natur- og miljøforholdene under fællestitlen Natur og Miljø med det formål at belyse, om miljøet får det værre eller bedre. Med disse rapporter fulgte ligeledes et elektronisk tilgængeligt indikatorsæt. Der er således 2 parallelle indikatorsæt, som dog er delvist overlappende i indhold. I årene og blev ingen af indikatorsættene opdateret, men med udsendelsen i juni 27 af rapporten Grønt Ansvar blev der offentliggjort et tilhørende sæt indikatorer for Natur og Miljø. Dette indikatorsæt indeholder imidlertid ikke meget nyt i forhold til de indikatorer, regeringen selv har udpeget bør følges. Ved en forespørgselsdebat i Folketinget den 23. november bekræftede regeringen målene og principperne i strategien for bæredygtig udvikling fra. I den vedtagne dagsorden står bl.a. Folketinget bekræfter de otte mål og principper, som ligger til grund for regeringens vision om bæredygtig udvikling fra : Fortsat udvikling af velfærdssamfundet, sundt miljø og højt beskyttelsesniveau, beskyttelse af økosystemer og høj biologisk mangfoldighed, bedre udnyttelse af ressourcer, miljøhensyn i alle sektorer, udnyttelse af markedet og fælles ansvar for en bæredygtig udvikling og en aktiv international indsats. CASA og Ingeniørforeningen i Danmark besluttede i efteråret 27 at samarbejde om udgivelse af denne indikatorrapport for at sætte fokus på indikatorområdet og ud fra foreliggende data at se på, hvordan det går. Rapporten er udarbejdet af Karl Vogt-Nielsen og Pernille Hagedorn Rasmussen fra CASA, og CASA er ansvarlig for rapportens indhold.

6 2

7 Indhold 1 Indikatorer for en bæredygtig udvikling Ringe opdatering af indikatorer for bæredygtighed og miljø Grønt Ansvar og indikatorer Danmarks Statistik To nøgleindikatorer Antal miljømærkede produkter på markedet Antal EMAS og ISO 141-certificerede virksomheder Klima Danmarks udledning af klimagasser Sektorers andel af CO 2 -udledning CO 2 fra el-produktion Vedvarende energi Transport Transportens andel af CO 2 -udledninger Antal flypassagerer Nye bilers energieffektivitet står i stampe Bilparken udskiftes til tunge biler Personbilerne fylder relativt mere på vejene Vækst i landsdækkende togtrafik Store varebiler til persontransport Gods med bane og fly Gods med lastbil Personskader i trafikken 5-6 gange større Vand og luft Vandforbruget i husholdninger stiger igen Problemer med luftforureningen Landbrug Øget salg af sprøjtemidler igen Behandlingshyppigheden stiger Økologi for nedadgående Øget økologisk omsætning og øget import

8 4

9 1 Indikatorer for en bæredygtig udvikling Da regeringen i udgav sin bæredygtighedsstrategi, blev der heri defineret 14 nøgleindikatorer samt godt 1 supplerende bæredygtighedsindikatorer. Det valgte indikatorsæt er imidlertid for mangelfuldt til at give et retvisende billede af en bæredygtig udvikling. Der mangler bl.a. indikatorer med relation til Danmarks ressourceforbrug set i et internationalt perspektiv. Især to indikatorområder bør integreres i den nationale indikator globalt fodaftryk samt økologisk råderum. Hvor regeringen anvender indikatoren ægte opsparing, bør dette endvidere erstattes af et mere helhedsorienteret billede af velfærdens udvikling, dvs. indikatorer, der ikke alene foretager økonomiske vurderinger, men kombinerer vurderinger af økonomiske, sociale og miljømæssige forhold. Det globale fodaftryk Et centralt redskab i beskrivelsen af bæredygtig udvikling er, hvorledes Danmarks globale fodaftryk udvikler sig. Jordens totale biokapacitet er beregnet 1 til 11,2 milliarder globale hektarer. Det er det areal, som er til rådighed til menneskeheden som helhed, hvilket giver 1,8 globale hektarer pr. verdensborger. Den gennemsnitlige danskers forbrug er på 5,5 globale hektarer, og det er 3 gange højere end det, der er til rådighed pr. verdensborger. Imidlertid kan det globale fodspor ikke stå alene i denne form. Det skal være udbygget med dels det sociale element, der fortæller, hvordan goderne fordeles, dels en underopdeling som synliggør, hvorledes de enkelte elementer i fodaftrykket udvikler sig fx afgrøder, græssende dyr, fiskeri, infrastruktur osv. Globalt fodaftryk Globalt fodaftryk er en metode, der sammenligner nationers forbrug af naturens fornybare ressourcer med naturens evne til at genskabe ressourcerne. Produktionen af en naturressource lægger beslag på et stykke af jordens produktive landareal. Globalt fodaftryk er således et naturressourceregnskab, der måler, hvor stort et biologisk produktivt land- og vandareal, der kræves for at producere de varer og ressourcer, som et land og dets beboere forbruger, samt hvor stort et areal der skal til for at absorbere det affald, som ressourceforbruget skaber. Det er muligt at udregne en nations globale fodaftryk, fordi langt de fleste ressource- og affaldsstrømme kan spores ved hjælp af statistik, og fordi de fleste af disse strømme kan henføres til specifikke arealtyper. 1 Netværk ledet af Mathis Wackernagel, Ph.d. Mathis er co-opfinder af the Ecological Footprint, der danner baggrund for beregninger af det globale fodaftryk. 5

10 Den nuværende definition af fodaftrykket har endvidere en række svagheder. Energiforbrug er således opgjort ud fra, hvor mange træer, der skal plantes til at optage den CO 2, der udledes ved anvendelse af fossilt brændsel, hvilket ikke giver et dækkende billede af arealforbrug ved energiforbrug. Endvidere indgår generel forurening samt forurening med kemiske stoffer ud over klimagasser ikke i beregningen af fodaftryk. Disse forhold skal således beskrives særskilt. Økologiske råderum Det økologiske råderum er en anden måde at se på, hvilken andel af jordens ressourcer, der er til rådighed for danskerne, hvis vi ønsker en bæredygtig udvikling, hvor der både er plads til og muligheder for resten af jorden befolkning samt til de fremtidige generationer. Det økologiske råderum beskriver derfor den samlede mængde af naturressourcer, som hver dansker kan bruge uden at overbelaste miljøet og uden at hindre borgere i andre lande og fremtidige generationer i at få adgang til de samme mængder. Hvis danskerne (og andre borgere i de industrialiserede lande) skal holde sig inden for det økologiske råderum, indebærer det, at industrilandene kraftigt må reducere deres ressourceforbrug pr. indbygger. En ofte brugt model til at vurdere ressourceforbruget er den såkaldte IPAT-ligning 2. Den udtrykker den samlede påvirkning af miljø og ressourceforbrug som en funktion af antal borgere, den enkelte borgers forbrug samt den anvendte teknologis ressourceforbrug og miljøbelastning pr. enhed Modellen er knyttet til begreberne Faktor 4 og Faktor 1, som udtrykker, at hvis befolkningen og ressourceforbruget begge fordobles, skal ressourceforbruget for den enkelte borger i gennemsnit reduceres med en faktor 4 for at det samlede ressourceforbrug ikke øges. Hvis der samtidig skal ske en udjævning af ressourceforbruget mellem rige og fattige lande, skal de industrialiserede lande reducere med en faktor 1. En indikator, der har relation til økologisk råderum, kan fx være mængden af råjern eller andet metal, der bruges af en nation. Denne indikator kan så sammenlignes med, hvor meget metal der er til rådighed på jorden som sådan. Tilsvarende kan indikatorer udregnes for en lang række andre ressourcer. 2 Opstillet af Ehrlich & Ehrlich i starten af 199 erne: I = P x A x T (Impacts = Population x Affluence x Technology). Påvirkninger af miljø og ressourceforbrug (I) skal ses som funktion af antallet af borgere (P), den enkelte persons forbrug (A), den anvendte teknologis ressourceforbrug og miljøbelastning pr. enhed (T). 6

11 BNP og alternativer hertil I den nuværende danske nationale bæredygtighedsstrategi anvendes henholdsvis BNP (bruttonationalproduktet) og begrebet ægte opsparing til at vurdere, om velfærden i Danmark udvikler sig, og om Danmark samlet set bevæger sig i en mere bæredygtig retning. Traditionelt bruges BNP til at måle nationers velfærd, jo større, jo bedre går det for et land. Ægte opsparing bruges som en økonomisk indikator for udviklingen i samfundets samlede formue. Det vil sige en økonomisk værdisætning af de økonomiske, sociale og miljømæssige ressourcer. Ægte opsparing sætter en økonomisk værdi på alle de ting, der menes at have værdi for samfundet. BNP er en indikator for den årlige værdiskabelse i samfundet. BNP opgøres som værdisummen af alle de varer og tjenester, et land producerer til privat konsum, offentligt konsum, investeringer (indbefattet lager) og eksport. Værdiskabelsen ved arbejde i husholdninger er udeladt, da det er vanskeligt at opgøre. En samfundsudvikling, der medfører, at en del af værdiskabelsen i husholdninger overføres til omsætning på markedet, vil således give en vækst i BNP, der overvurderer værdiskabelsen. Tilsvarende er det vanskeligt at indfange andre former for værdiskabelse, der ikke er genstand for køb og salg på markedet. Set i et miljøperspektiv har BNP en del begrænsninger. Der tages ikke højde for brug af naturressourcerne. Jo mere der bruges, jo højere BNP, selvom der er en begrænset mængde til rådighed. En anden begrænsning ved BNP pr. indbygger er, at indikatoren intet fortæller om fordelingen af velstanden eller borgerens tilstand i øvrigt (børnedødelighed, analfabetisme m.m.). Tilsvarende har ægte opsparing en begrænsning ved, at der sker en værdisætning af ting, der ikke har en egentlig markedsværdi. Fx hvordan fastsættes værdien af fuglesang? Udtømningen af fx oliereserverne opfattes ikke negativt, hvis de kan erstattes med nye metoder til energi- og varmefremstilling og/eller nye teknologier, som gør den tilbageværende oliemængde mere værdifuld. Det kan fx ske gennem mere effektive udvindingsteknologier eller mere effektiv udnyttelse af ressourcen. Herhjemme er begrebet ægte opsparing blevet gjort operationelt og kvantificeret ved brug af den udbyggede ADAM-model. Ved brug af dette modelværktøj har det været muligt at kvantificere nogle ændringer i den såkaldte miljøkorrigerede nationalformue. Der er begrænsninger i de miljøfaktorer, der kan indgå i beregningen. Bl.a. betyder fraværet af markedspriser på en række områder, at en direkte sammenlægning af værdien af de forskellige miljøeffekter ikke er mulig. Alt i alt betyder det, at hvis en svagt begrundet og udviklet indikator som ægte opsparing anvendes i bæredygtighedspoli- 7

12 tikken som det er tilfældet i den nuværende danske nationale bæredygtighedsstrategi kan det betyde, at udviklingen fejlvurderes, og målene i strategien ikke nås. Der findes en række alternativer til BNP og ægte opsparing: o Human Development Index (HDI) o Green Development Index (GDI) o Index of Sustainable Economic Welfare (ISEW) o Environmental Sustainability Index (ESI) o Genuine Progress Indicator (GPI). o System of Integrated Environmental and Economic Accounting (SEEA). Den sidste er forankret i et grønt bruttonationalprodukt, som strandede i USA, men som nu er gjort til officiel kinesisk politik og fortsat bliver udviklet i internationalt regi. GPI er et korrigeret BNP, hvor der fratrækkes en række udgifter fra BNP for herved at give et mere realistisk billede af velfærdsudviklingen. Forskellen er illustreret i figuren 3, som viser BNP og GPI i USA. Gross Production vs. Genuine Progress, 195- GPI tager udgangspunkt i de samme forbrugsdata som BNP, men regulerer i forhold til fordeling af indkomst i landet, tillægger faktorer som værdien af arbejde i hjemmet og frivilligt arbejde samt fratrækker udgifter på grund af kriminalitet og forurening. Klimaforandring, ozonnedbrydning og atomaffald indgår i GPI som langsigtede udgifter. Det er et omfattende arbejde at opgøre GPI, men det er langt bedre til at vurdere velfærdens udvikling. 3 8

13 Fælles for de ovenstående alternativer til BNP og ægte opsparing er, at de kun kan komme i anvendelse, hvis der indsamles en række data om natur-, forurenings- og miljøtilstanden i Danmark. Derfor er det relevant at se på miljøindikatorer inden for en række relevante områder samt at se nærmere på, om de nødvendige data er til rådighed. 9

14 1

15 2 Ringe opdatering af indikatorer for bæredygtighed og miljø Den tilgængelige viden om Danmarks bæredygtige udvikling er sat på vågeblus. Regeringen har siden droslet kraftigt ned på sine egne mål herom, og hos Danmarks Statistik foretages ikke længere en opdatering af en lang række offentligt tilgængelige miljødata. Siden regeringen i udgav Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling Fælles fremtid udvikling i balance, blev der i de følgende år fulgt op med indikatorrapporter, der viste, hvorledes udviklingen gik inden for en række områder. Der var i bæredygtighedsrapporten defineret 14 nøgleindikatorer samt ca. 1 supplerende bæredygtighedsindikatorer. I præsentationen 4 kan læses, at Indikatorerne er valgt, så udviklingen i forhold til vigtige mål eller indsatser i strategien for bæredygtig udvikling, kan belyses og illustreres. Det fremgår endvidere, at indikatorerne bliver opdateret hvert år. Siden er der imidlertid ikke udsendt en opdatering af dette indikatorsæt. Tilsvarende indførte regeringen en årlig indikatorrapport om miljøets tilstand under navnet Natur og Miljø. Sigtet var at belyse, om miljøet får det værre eller bedre. Denne blev tilsvarende udgivet i, og. I 27 udgav regeringen en ny version af Natur og Miljø med temaet og titlen Grønt Ansvar med fokus på borgernes ansvar og indeholdende en række udvalgte indikatorer på området. Imidlertid er det begrænset, hvor meget nyt dette indikatorsæt viser i forhold til de gamle indikatorrapporter fra. En anden væsentlig kilde til miljørelevant statistik er Danmarks Statistik. Imidlertid er en lang række løbende statistikker blevet afsluttet, dvs. at data ikke opdateres længere. Der er således samlet et vidensunderskud, som gør det vanskeligt reelt at vurdere, hvorledes miljøets tilstand udvikler sig. 4 Miljøstyrelsens hjemmeside: 11

16 2.1 Grønt Ansvar og indikatorer En sammenligning af det seneste sæt af bæredygtighedsindikatorerne fra med det nye sæt indikatorer udsendt i 27 i tilknytning til Grønt Ansvar giver følgende resultat: Af de 99 definerede bæredygtighedsindikatorer, som findes i, er de 65 ikke at finde i Grønt Ansvar fra 27, og 15 indikatorer er gengivet med de samme data, dvs. genbrug fra uden nogen opdatering. Tilbage er 8 indikatorer som er ført up to date, mens 8 andre er opdateret med et enkelt år (typisk fra til ) Ikke medtaget Opdateret et enkelt år Kan ikke vurderes Genbrug uden opdatering Fuldt opdateret Blandt de data, som således ikke er opdateret siden, er fx bruttoemissioner af drivhusgasser udtrykt i mio. tons CO 2 -ækvivalenter fordelt på forskellige drivhusgasser. Samtlige 11 indikatorer inden for transportområdet er ligeledes ikke opdateret siden. Som det fremgår senere i rapporten, kan der endvidere rejses kritik af lødigheden i opdateringen af fx den nøgleindikator, som beskriver udviklingen i antallet af miljømærkede produkter på det danske marked. 2.2 Danmarks Statistik I Statistikbanken hos Danmarks Statistik kan findes en lang række tabeller med offentlig tilgængelig statistik. Tabellerne er fordelt på en række hovedfelter, herunder overskriften Miljø og Energi. Herunder befinder sig 15 tabeller dækkende områderne: 12

17 o Affald og jordforurening o Areal o Energi o Landbrug o Miljø-økonomi o Skovbrug o Trafik og miljø o Vand o Flora og fauna o Vintergrønne marker o Luft o Andet Imidlertid er næsten halvdelen af tabellerne afsluttede, dvs. de opdateres ikke mere (se figur herunder). Det gælder for 48 af tabellerne. Af de resterende har 11 kun data fra eller ældre. Det gælder således tabellen for affaldsmængder efter behandlingsform, affaldstype, fraktion og erhvervskilde, hvor seneste data er fra. 8 tabeller har ikke data efter, og tilsvarende har 11 tabeller ikke data efter. Alene 27 af de 15 tabeller har data fra og/eller Tabeller afsluttet Data fra el. tidligere Data fra Data fra Data fra /27 De 48 tabeller, som ikke længere opdateres og som offentligheden dermed ikke kan følge udviklingen af via Danmarks Statistik, består af følgende: Affald og jordforurening o Olie- og kemikalieaffald tilført Kommunekemi A/S (tons) efter område (amt), affaldstype og årsag. Seneste år. 13

18 o Amternes aktiviteter (antal) og ressourceindsats (mio. kr.) på depotområdet efter område (amt) og type. Seneste år. o Kortlagte forurenede arealer efter tidligere anvendelse og antal anvendelser. Seneste år. Areal o Årlige fredede arealer (ha) efter område (amter og søterritoriet). Seneste år. o Beskyttede naturtyper (ha) efter område (amt). Seneste år. o EF-fuglebeskyttelsesområder (ha) efter område (amt). Seneste år. Energi o Produktion af vedvarende energi (direkte energiindhold, TJ) efter type. Seneste år. o Salg af udvalgte energiprodukter (tons) efter type og mængde/værdi. Seneste år. Landbrug o Det dyrkede areal fordelt efter område, enhed og afgrøder. Seneste år. 5 o Bedrifter efter område, type, bedrifter og areal. Seneste år. o Husdyrbestanden efter område, enhed og art. Seneste år. 6 Miljø-økonomi o Udgifter på vandforsyning, spildevand og affald. Seneste år. o Offshore installationer i Nordsøområdet efter sektor. Seneste år. o Emissioner til luft fra faste installationer for den danske Nordsøsektor efter stoftype. Seneste år. o Udledt olie fra offshore industri til havet i den danske Nordsøsektor efter punktkilde. Seneste år. o Tungmetaller udledt i havet med boremudder i den danske Nordsøsektor efter stoftype. Seneste år. o Indvinding, import og eksport af salt i Danmark efter ind/udførsel. Seneste år. Skovbrug o Fordelingen i pct. af skadede træer efter træsort og nåle-/bladtabsklasser. Seneste år. 5 Denne tabel er amtsopdelt, og denne version er udgået og erstattet af en ny tilsvarende tabel, som er regionsopdelt. Den regionsopdelte starter dog i og kan således ikke fremover sammenlignes med tidligere tal. 6 Samme note som oven for. 14

19 Trafik og miljø o Realprisudvikling (199=1) efter transportmåde. Seneste år. o Afstand til rejsemål og transporttid efter turlængde og type. Seneste år. Vand o Kvalitet af havvand efter station og substans. Seneste år. o Plantenæringsstoffer i vandløb fordelt efter oplandstype. Seneste år. o Plantenæringsstoffer i kildevæld fordelt efter oplandstype. Seneste år. o Plantenæringsstoffer til søer fordelt efter forureningskilde. Seneste år. o Vandkvalitet om sommeren i søer. Seneste år. o Tilførsel af plantenæringsstoffer til marine kystafsnit fordelt efter forureningskilde og farvandsområde. Seneste år. o Plantenæringsstofkoncentrationer ved fjord- og kystnære stationer. Seneste år. Flora og fauna o Bestanden af sæler i Kattegat, Skagerrak og Vadehavet efter målestation og art. Seneste år. o Bestanden af klokkefrøer efter type og art. Seneste år. o Bestanden af murrude ved Brønderslev og horndrager ved Jydelejet på Møn. Seneste år. o Vildtudbyttet efter art. Seneste år. o Vildtudbyttet (femårsgennemsnit) efter art. Seneste år. o Ynglebestanden af skarv efter yngleområde. Seneste år. Vintergrønne marker o Vintergrønne marker efter område og afgrøde. Seneste år. o Vintergrønne marker efter afgrøde og bedriftstype. Seneste år. o Vintergrønne marker efter afgrøde. Seneste år. Luft o Indikatorer om luft efter stof og kilde. Seneste år (199-) o Deposition og emission efter land, stoftype og deposition/emission. Seneste år. o Udviklingen i Danmarks indførsel/udførsel af forsurende stoffer efter ind/udførsel og stoftype. Seneste år. o Nettoeksport af luftforurening efter land og stoftype. Seneste år o Udslip til luft af drivhusgasser efter type, kilde og enhed. Seneste år. o Udslip til luft af forsurende stoffer efter stoftype, kilde og enhed. Seneste år. 15

20 o Ozonlagets tykkelse over Danmark efter type. Seneste år. o Ozonlagets tykkelse over Danmark efter enhed (Dobson enheder). Seneste år. Øvrige serier o Antal virksomheder under tilsyn i amterne efter håndhævelsestype. Seneste år. o Amternes tilsyn med rensningsanlæg efter håndhævelsestype. Seneste år. o Pesticidbehandlinger pr. ha efter afgrøde. Seneste år. o Behandlingshyppigheder efter pesticidgruppe og bedriftstype. Seneste år. Der kan naturligvis være logiske forklaringer på, at en given tabel afsluttes. Fx at forhold ændrer sig, så en opdatering ikke giver mening eller er uinteressant. At så mange tabeller på miljø- og energiområdet ikke længere opdateres, eller at det kun sker i begrænset omfang, kan evt. også forklares med nedskæringer hos Danmarks Statistik. Som det fremgår af figuren, er bemandingen i Danmarks Statistik reduceret med 1 % i perioden til, og ifølge finanslovsforslaget for 28 skal der ske en yderligere reduktion i antal årsværk i årene frem til Danmarks Statistik - ansatte 6 58 Årsværk Kilde: Finanslovenes opgørelse over personale i Danmarks Statistik 16

21 3 To nøgleindikatorer Blandt de 14 såkaldte nøgleindikatorer i Bæredygtighedsrapporten fra, er heraf 2 opdateret i indikatorrapporten fra 27. Det drejer sig om antallet af miljømærkede produkter på markedet og antallet af miljøregistrerede virksomheder. Begge indikatorer giver dog et fortegnet billede af den faktiske udvikling Antal miljømærkede produkter på markedet Antallet af miljømærkede produkter på det danske marked faldt for første gang i 27. Udviklingen i antallet af miljømærkede produkter (handelsnavne med svane- og blomstmærke) stagnerede i perioden til, og efter et par år med stigende antal er der i 27 sket et markant fald i forhold til den hidtidige udvikling. 4 Antal miljømærkede produkter Kilde: Danmarks Miljømærkesekretariat I tilknytning til Miljøministeriets seneste rapport om miljøets tilstand Natur og Miljø 27 er der offentliggjort en elektronisk indikatorrapport. Heri er også opdateret udviklingen dog uden at tallene for og vises (se figur nedenfor), hvilket giver indtryk af en mere positiv udvikling end tallet for 27 reelt er udtryk for. 17

22 Kilde: Figur NM7.9 i Indikatorer for Natur og miljø Antal EMAS og ISO 141-certificerede virksomheder En anden nøgleindikator er antallet af virksomheder, som har ladet sig miljøcertificere. Det sker enten ved en ISO-certificering eller den mere krævende EMAS-certificering. I Indikatorer for Natur og Miljø 27 står der i tilknytning til nedenstående figur: Kilde: Figur NM7.1 i Indikatorer for Natur og miljø

23 Siden 1994 er antallet af virksomheder med miljøledelse øget hvert år. Således ses, at antallet af ISO 141-certificerede virksomheder er steget fra 771 i til 867 i. I samme periode er antallet af EMAS-registrerede virksomheder steget fra 255 til 257. Imidlertid er der de senere år en faldende tendens i miljøcertificerede virksomheder. Antal Miljøcertificerede virksomheder (offentlige og private) ISO 141 EMAS anlægsområder EMAS organisationer Kilde: Data oplyst af Miljøstyrelsens industrikontor. Opgørelse ved årets udgang. Der forelå endnu ikke ISO-tal for 27 For ISO 141-certificerede virksomheder er antallet faldet med ca. 7 % i perioden til. Siden er opgørelsen for EMAS opgjort i EMAS-organisationer og EMAS-anlægsområder. Et eksempel på en organisation er Albertslund Kommunes Kulturforvaltning. Denne omfatter en række institutioner (anlægsområder) som hver er EMAS-certificerede. Antallet af EMAS-registrerede organisationer er i perioden til 27 faldet med 24 % (fra 13 til 99), og antallet af anlægsområder toppede i, men er faldet 1 % fra til 27 (fra 287 til 258). 19

24 2

25 4 Klima Danmarks udledning af klimagasser CO 2 udgør langt den største andel af drivhusgasserne med ca. 8 %. Lattergas og metan udgør stort set resten. Ifølge DMU 7 er Danmarks nationale totale drivhusgasemissioner i CO 2 -ækvivalenter faldet med 7 % fra 199 til. Ifølge Energistyrelsens Energistatistik var faldet i CO 2 på 6,2 %. I regeringens Grøn Fremtid vises en figur med tal frem til. Den viser de faktiske udledninger inkl. de øvrige drivhusgasser som metan og lattergas. Endvidere er vist det danske Kyotomål på 54,5 mio. tons. Kilde: Natur og Miljø 27 Indikatorsæt (fra 8 Danmarks Statistik havde tidligere 2 tabeller med data om drivhusgasser inkl. metan og lattergas. Disse er afsluttet med data frem til henholdsvis og. Energistyrelsens seneste statistik inkluderer, men omfatter alene CO 2. 7 Danmarks Nationale opgørelse af drivhusgasemissioner, 27. Emissionsopgørelser rapporteret til De Forenede Nationers Rammekonvention om Klimaforandringer, www2.mst.dk/databaser/indikator/nm/showindi.asp?indikator_id=28& Sprog_ID=1&Produkt_ID=2. 21

26 Den viser, at CO 2 -udledningen nu er øget både i faktisk og korrigeret tal. At også den korrigerede udledning er stigende er bekymrende og viser, at udviklingen er på gal kurs. 8 Den danske CO2-udledning 7 6 Mio. tons Korrigeret emission Faktisk emission Kilde: Energistyrelsens Energistatistik Den faktiske udledning er 8,9 % højere i end i 199, mens den er 13,6 % lavere, når der korrigeres for klima og international handel med el. EU har dog fastslået, at udgangspunktet for det danske reduktionsmål på 21 % for klimagasser er den faktiske udledning i 199. Danmark skal således i perioden -212 reducere den faktiske CO 2 -udledning med 27,4 %, såfremt der ikke reduceres i andre klimagasser som lattergas og metan. Når Danmark opgør sit BNP, indgår den internationale skibs- og flytrafik. I Kyoto-reglerne indgår ikke den CO 2, der er knyttet til et lands internationale skibs- og flytrafiks såkaldte bunkring i udlandet, dvs. olie som er taget om bord i udenlandske (luft)havne. Denne emission holdes således udenfor hele klimaregnestykket. 22

27 11 1 Danmarks CO 2 -udledning inkl bunkring Mio. tons CO Faktisk emission inkl bunkring Faktisk emission Korrigeret emission Kilde: Energistatistik samt beregning fra CASA Den røde kurve viser, hvorledes den danske CO 2 -udledning har udviklet sig, såfremt bunkringen i udlandet medregnes 9. Siden har der været en kraftig vækst i (skibes) bunkring af olie, og omregnes dette til CO 2, passerer det danske CO 2 -tal nu 1 mio. tons. I udgør skibstrafikken 98 % af bunkringen og flytrafik 2 %. Væksten i den udenlandske bunkring er således steget med ca. 275 % fra til. I samme periode er den danske handelsflåde i bruttotonnage steget ca. 5 %. Der må således være andre forklaringer på den øgede bunkring. 9 Energiforbruget til bunkring i udlandet findes hos Danmarks Statistik (ENE1). Dette er af CASA omregnet til CO 2 baseret på samme omregning som indenlandsk fly og skibstrafik, dvs. 75 tons CO 2 pr. TJ energi for skibstrafik og 72 tons CO 2 pr. TJ energi for flytrafik. 23

28 4.1.2 Sektorers andel af CO 2 -udledning En ofte benyttet statistik er sektorers bidrag til udledning af klimagasser. I bæredygtighedsindikatorerne fra er vist denne figur, der viser udviklingen i forskellige områder. Kilde: Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling Fælles fremtid - udvikling i balance. N6 bruttoudslip af drivhusgasser fordelt på erhverv, transport, husholdninger, landbrug og affald De samme data er præsenteret igen i 27-udgaven af Natur og Miljø nu i en søjleudgave, hvor også energisektoren er med, og hvor fokus er den samlede udledning. I rapporten bemærkes, at husholdningernes udledninger er siden 199 faldet med 19 procent, hvilket hovedsageligt skyldes energieffektiviseringer og omlægninger i den individuelle opvarmning fra olie til naturgas eller fjernvarme. 24

29 Kilde: Natur og Miljø 27, tabel 3.2 Danmarks udslip af drivhusgasser fordelt på energi, erhverv, transport, husholdninger, landbrug og affald I nedenstående figur er CO 2 -andelen ført ajour jf. Energistyrelsens Energistatistik. Energistyrelsen registrerer alene CO 2 -delen af drivhusgasserne, og derfor er landbruget og affald (som primært bidrager til de øvrige drivhusgasser) ikke med. Endvidere er erhverv opdelt i produktion samt handel og service. I de seneste år fortsætter husholdning med at falde. CO 2 -emission fordelt på sektorer Mio. tons CO Transport Produktionserhverv Husholdninger Handels- og serviceerhverv Kilde: Energistyrelsens Energistatistik (klimakorrigeret) 25

30 I var der en stor nettoeksport af el til udlandet. Som det ses på følgende figur betød dette på linje med årene og, hvor der også var en stor eksport af el en stigning i den faktiske udledning af CO 2 primært fra konverteringssektoren (figuren indeholder samme data som ovenfor, men hvor også energisektoren er med opdelt i energisektor samt konvertering til el og fjernvarme). CO 2 -emission fra sektorer - ikke korrigeret Mio. tons CO Transport Produktionserhverv Handels- og serviceerhverv Husholdninger Energisektor Konverteringssektor Kilde: Energistyrelsens Energistatistik. Den faktiske udledning Disse grafer er imidlertid ikke særlig oplysende om fx husholdningernes og produktionserhvervenes reelle andel i CO 2 -bidraget, idet CO 2 hidrørende fra fjernvarme og el ikke indgår i husholdning og erhvervsliv, men har sin egen sektor kaldet konvertering. Via Energistyrelsens Energistatistik kan der imidlertid foretages en fordeling af den CO 2, som hidrører fra el- og fjernvarmeproduktion på sektorerne 1. Det svarer til at fordele konverteringssektorens CO 2 -bidrag (se figur ovenfor) på de øvrige sektorer. Herved fås et mere reelt billede af sektorernes andel. Det kraftigt faldende CO 2 -bidrag fra produktionserhverv og husholdningerne kan dog i denne figur ikke alene henføres til besparelser ude i disse sek- 1 I Energistatistikken er angivet den årlige CO 2 -emission knyttet til den el og fjernvarme, der bruges i Danmark (korrigeret CO 2 -emission) og forbruget af denne el og fjernvarme er endvidere fordelt mellem sektorerne. Herved kan CO 2 -bidraget fra el og fjernvarme fordeles ud på sektorerne. 26

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000

Læs mere

Miljø og energi. Landbrug. Miljø og energi

Miljø og energi. Landbrug. Miljø og energi Miljø og energi Figur 1 Forsyning med kvælstof i husdyr- og handelsgødning 300 275 250 225 200 Tusinde tons Husdyrgødning Handelsgødning 175 98 00 02 04 06 08 10 www.statistikbanken.dk/kvael2 og kvael3

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Nøgleindikatorer 2004. Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling Fælles fremtid Udvikling i balance. Regeringen, april 2005

Nøgleindikatorer 2004. Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling Fælles fremtid Udvikling i balance. Regeringen, april 2005 2004 Nøgleindikatorer 2004 Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling Fælles fremtid Udvikling i balance Regeringen, april 2005 NORDISK MILJØMÆRKNING Nøgleindikatorer 2004 Danmarks nationale

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 CO 2 opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 Dato: 28082015 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel.

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010 Energistatistik21 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 21 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Dansk Energistatistik

Dansk Energistatistik Dansk Energistatistik 1990-2012 Dette afsnit indeholder et koncentrat af Energistyrelsens meget detaillerede statistikker for dansk energiproduktion- og forbrug. Kilderne er: ENS.dk som MS Excel-fil Grunddata_2012xls

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens Energistatistik29 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 29 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune Opsummering af CO 2 -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune 2 Århus Kommune som samfund 3 Beregningsmetode Kortlægningen er gennemført efter principperne i den CO 2 -beregner, som er udviklet for

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har tilsammen indberettet realiserede energibesparelser på 8.524 TJ i 2012,

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fokusområder (SEEA Central Framework)

Fokusområder (SEEA Central Framework) Finansudvalget 2013-14 B 114 Bilag 2 Offentligt Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP Ole Gravgård Danmarks Statistik Det grønne nationalregnskab belyser samspillet mellem økonomi og miljø Sociale

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05 Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Bæredygtige Transporter

Bæredygtige Transporter Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Bæredygtige Transporter Jacob Kronbak Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Syddansk Univesitet (SDU) Oversigt Hvordan ser fremtiden ud?

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Grøn fremtid. brikker til en bæredygtig udvikling

Grøn fremtid. brikker til en bæredygtig udvikling Grøn fremtid brikker til en bæredygtig udvikling Grøn fremtid brikker til en bæredygtig udvikling Omslag: Sylvester Hvid & Co. A/S Tryk: IDAs Printcenter ISBN: 978-87-87254-65-6 Udgivet af IDA Ingeniørforeningen

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008 CO2 beregner Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL Claus W. Nielsen COWI Formålet med modellen Det umiddelbare formål med projektet er:! At udvikle et værktøj,

Læs mere

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1 Energi og klimaregnskab for Randers Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2015

Status på udvalgte nøgletal januar 2015 Status på udvalgte nøgletal januar 215 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Reviderede tal for væksten i 3. kvartal viser en BNP-stigning på,4 pct. ift.

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI Organisation for erhvervslivet 24. november 28 KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI AF KONSULENT ESBEN MORTENSEN, DI ENERGIBRANCHEN, ESM@DI.DK Danmark har i et historisk perspektiv i særlig grad været

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Indledning... 3 Den samlede klimapåvirkning... 4 Energi... 5 FAKTABOKS MÅL... 5 Klimapåvirkning fra energiforbrug... 5 Klimainitiativer for energi 2011... 7

Læs mere

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010 Energistatistik21 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 21 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens Energistatistik27 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 27 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere