Fælles Mål Arbejdskendskab. Faghæfte 24

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fælles Mål 2009. Arbejdskendskab. Faghæfte 24"

Transkript

1 Fælles Mål 2009 Arbejdskendskab Faghæfte 24 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr

2 Fælles Mål 2009 Arbejdskendskab Faghæfte 24 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr

3 Indhold Formål for faget arbejdskendskab 3 Slutmål for faget arbejdskendskab 4 Læseplan for faget arbejdskendskab 5 Undervisningsvejledning 7 Fælles Mål Arbejdskendskab Indhold side 2 / 17

4 Formål for faget arbejdskendskab Formålet med undervisningen i arbejdskendskab er, at den enkelte elev gennem konkrete oplevelser og fordybelse får mulighed for at tilegne sig erfaringer og viden til forståelse af arbejdslivet og de hertil knyttede kvalifikationskrav. Praktiske og teoretiske erfaringer med forskellige arbejdsforhold skal medvirke til at udvikle elevens forståelse for de menneskelige og samfundsmæssige værdier og holdninger, der knytter sig til arbejde. Undervisningen skal medvirke til, at eleven bliver i stand til at vurdere de forhold, som betinger vilkårene på en arbejdsplads samt bliver fortrolig med samspillet mellem virksomheder, institutioner og organisationer. Fælles Mål Arbejdskendskab Formål for faget side 3 / 17

5 Slutmål for faget arbejdskendskab Efter 8. og 9. klassetrin Virksomheden Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gøre rede for en virksomheds eller en institutions opbygning og kultur give eksempler på ledelses- og organisationsformer i en virksomhed give eksempler på forskellige private og offentlige virksomhedstyper forstå samspillet og den gensidige påvirkning, der finder sted mellem virksomhed og det omgivende samfund. Miljø og ressourcer Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at diskutere forskellige værdiopfattelser i forbindelse med produktion, indtjening og forbrug vurdere miljø- og ressourcemæssige aspekter, der knytter sig til arbejde og produktion. Arbejdsmarkedet Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at redegøre for udviklingen på arbejdsmarkedet i et historisk perspektiv diskutere den teknologiske udvikling og dens betydning for arbejdsmarkedet forholde sig til det fleksible, rummelige og foranderlige arbejdsmarked vurdere forskellige indtjeningsmuligheder og tilknytningen til arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrken Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at vurdere personlige og faglige kvalifikationer i forhold til kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet erkende værdien af livslang læring og forstå betydningen af realkompetencer forholde sig til kønsbestemte og kulturelle barrierer på arbejdsmarkedet vurdere uddannelses- og arbejdsforhold lokalt, nationalt og internationalt. Fælles Mål Arbejdskendskab Slutmål for faget side 4 / 17

6 Læseplan for faget arbejdskendskab Valgfaget arbejdskendskab er kendetegnet ved den konstante vekslen mellem teoretisk undervisning og praktisk afprøvning. Arbejdskendskab og det obligatoriske emne, uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, har mange fælles emneområder. Derfor skal det tilstræbes, at undervisningen, når der er fælles emneområder, bliver uddybende og supplerende. Ved udvælgelse af undervisningsstof tages udgangspunkt i de muligheder, lokalområdet giver for besøg og gæsteundervisere. Desuden tages ved stofudvælgelsen hensyn til elevernes interesser og personlige erfaringer fra fx fritidsjob. Aktuelle begivenheder i lokalsamfundet, som fx åbning eller lukning af virksomheder, nye iværksættervirksomheder er ligeledes et udgangspunkt for stofudvælgelse. Det forudsættes derfor, at der er et tæt samarbejde mellem skolen og arbejdsmarkedets parter. Undervisningen kan tilrettelægges i samarbejde med vejlederen fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, som har ansvaret for elevernes uddannelsesplanlægning fra klasse og dermed er ressourceperson i forhold til kontakten med det omgivende uddannelses- og arbejdsliv. Der arbejdes med fire centrale kundskabs- og færdighedsområder. Virksomheden Undervisningen introducerer eleverne til forskellige virksomhedstyper og ledelsesformer. Eleverne skal desuden have indsigt i politiske og økonomiske forhold og udviklingstendenser. Undervisningen omfatter især virksomhedens kultur og opbygning virksomhedens kompetenceregnskab teknologi og erhvervsudvikling iværksætteri og innovation globalisering og teknologi. Eleverne skal arbejde med at undersøge lokalområdets virksomheds- og institutionstyper undersøge virksomhedens kompetencer, kultur og opbygning give eksempler på teknologiens indvirkning på virksomhedsudvikling afdække virksomhedernes samfundsansvar og det rummelige arbejdsmarked give eksempler på virksomheden i globalt sammenhæng interviewe medarbejdere, virksomhedsledere og politikere om fremtidens virksomhed og krav til arbejdsstyrken. Arbejdsmarkedet Undervisningen introducerer eleverne til et arbejdsmarked i stadig forandring. Der fokuseres på samspillet mellem arbejdsmarkedets parter. Undervisningen omfatter især udviklingen på arbejdsmarkedet, lokalt, nationalt og internationalt det foranderlige og fleksible arbejdsmarked samspillet mellem arbejdsmarkedets parter. Eleverne skal arbejde med at indsamle og bearbejde oplysninger om arbejdsmarkedets udvikling og fleksibilitet sammenligne det lokale arbejdsmarked med såvel det regionale, som det nationale og det internationale arbejdsmarked undersøge vilkår og mål for arbejdsmarkedets parter vurdere udviklingen på det danske arbejdsmarked i en global sammenhæng. Arbejdsstyrken Der arbejdes med personlige og faglige kvalifikationer og med uddannelses- og arbejdsforhold såvel lokalt som nationalt og internationalt. Eleven skal desuden arbejde med kønsbestemte og kulturelle traditioner og barrierer på arbejdsmarkedet. Undervisningen omfatter især uddannelses- og arbejdsforhold køns- og kulturforskelle på arbejdsmarkedet kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet det rummelige arbejdsmarked livslang læring. Fælles Mål Arbejdskendskab Læseplan for faget side 5 / 17

7 Eleverne skal arbejde med at undersøge og vurdere uddannelses- og arbejdsforholdene lokalt, nationalt og internationalt afprøve forskellige uddannelses- og erhvervsmuligheder undersøge og forstå betydningen af begrebet livslang læring vurdere personlige og faglige kvalifikationskrav i forhold til kravene på arbejdsmarkedet. Eleverne skal arbejde med at undersøge begreberne certificering og grønt regnskab indsamle og undersøge miljømæssige konsekvenser ved at drive virksomhed undersøge forskellige virksomheders miljøpolitik indsamle og undersøge oplysninger om betydningen af sikkerhed på arbejdspladsen vurdere forskellige indtjeningsformer på arbejdsmarkedet. Miljø og ressourcer Undervisningen tager udgangspunkt i forskellige værdiopfattelser i forbindelse med produktion, indtjening og forbrug såvel nationalt som internationalt. Undervisningen omfatter især miljø- og ansvarsbevidsthed på virksomheden og arbejdspladsen bæredygtighed og certificering erhverv med særlig betydning for miljøet indtjeningsformer sikkerhed på arbejdspladsen. Fælles Mål Arbejdskendskab Læseplan for faget side 6 / 17

8 Undervisningsvejledning for faget arbejdskendskab Fælles Mål Arbejdskendskab Undervisningsvejledning for faget side 7 / 17

9 Indhold Indledning 9 Læseplanens fire hovedområder 9 Gode råd til tilrettelæggelsen af udadrettede aktiviteter 10 Samarbejde med UU-vejlederen (Ungdommens Uddannelsesvejledning) 10 Eksempler på undervisningsforløb 10 Hovedområde: Virksomhed 10 Undervisningsforløb: At være medarbejder i en virksomhed 10 Undervisningsforløb: Virksomheden og omverdenen 11 Undervisningsforløb: At starte egen virksomhed 11 Særlige udfordringer til lærer og elever 11 Hovedområde: Arbejdsmarkedet 12 Undervisningsforløb: Fra håndværk til industri eller håndværksuddannelse før og nu 12 Undervisningsforløb: Danske og udenlandske virksomheder i og uden for Danmark 12 Undervisningsforløb: Teknologiens indflydelse 13 Hovedområde: Arbejdsstyrken 14 Undervisningsforløb: Kvalifikationskrav 14 Undervisningsforløb: Det kønsopdelte arbejdsmarked 14 Undervisningsforløb: Arbejdsstyrkens vilkår på arbejdsmarkedet 15 Hovedområde: Miljø og ressourcer 15 Undervisningsforløb: Arbejdsmiljø 16 Undervisningsforløb: Selvstændig/lønmodtager (forskellige indtjenings- og livsformer) 16 Undervisningsforløb: Landbrug/værdiopfattelse 17 Evaluering 17 Fælles Mål Arbejdskendskab Undervisningsvejledning for faget side 8 / 17

10 Indledning At få et arbejde efter endt skolegang og uddannelse er målet for de fleste unge. De har mange forestillinger om det at skulle have et arbejde: Det skal være interessant, udfordrende, godt lønnet, selvstændigt, kreativt, blot for at nævne nogle af de udsagn, de unge har om et kommende job. En meget stor del af de unge på de ældste klassetrin har allerede stiftet bekendtskab med det at have et arbejde via et fritidsjob. Målet med fritidsjobbet er at tjene penge, og det er derfor mindre vigtigt at kunne hæfte de samme betegnelser på fritidsjobbet som på et senere job. Hvordan målet nås, og hvad målet indebærer, er derfor ikke altid klart for den unge. For at få mere kendskab til begrebet arbejde kan man vælge valgfaget arbejdskendskab. Undervisningen i arbejdskendskab er præget af både teoretiske og praktiske forløb. Det obligatoriske emne uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering giver ofte lyst til fordybelse i nogle af de emner, undervisningen har berørt. Undervisningen i arbejdskendskab omfatter en teoretisk og praktisk viden om arbejdsmarkedet og de forhold, der knytter sig til arbejde. Oplevelser og erfaringer uden for skolen giver mange forskelligartede erfaringer, som vil kunne inddrages i et senere uddannelses- og erhvervsvalg og i planlægningen af voksenlivet. Mange unge får gennem de udadvendte aktiviteter i undervisningen i arbejdskendskab personlige kontakter med virksomheder og opnår derved at få et fritidsjob eller senere en praktikplads. For de unge, der ikke har oplevet tilknytning til arbejdsmarkedet og således ikke har et netværk til at hjælpe dem i gang på et senere tidspunkt, kan deltagelse i undervisningen i arbejdskendskab være en mulighed for at opnå en tættere kontakt med og måske en fremtidig tilknytning til arbejdsmarkedet. Undervisningen i arbejdskendskab vil således give mere end et teoretisk kendskab til det at have et arbejde. Det obligatoriske emne uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering og valgfaget arbejdskendskab har mange fælles berøringsflader, både hvad angår undervisningens indhold og arbejdsformer. Formålene med det obligatoriske emne og valgfaget er imidlertid forskellige, idet eleven i det obligatoriske emne skal forberedes til at træffe et uddannelses- og erhvervsvalg. I valgfaget arbejdskendskab får eleven mulighed for at se sammenhængen mellem arbejdslivet og menneskelige og samfundsmæssige spørgsmål, der knytter sig hertil. Læseplanens fire hovedområder Læseplanen er opdelt i fire hovedområder, svarende til CKF-områderne: Virksomheden, Arbejdsmarkedet, Arbejdsstyrken samt Miljø og ressourcer. Opbygningen af læseplanen i de fire hovedområder er i sig selv et udtryk for progression i undervisningen. Det første hovedområde, virksomheden, tager udgangspunkt i meget konkrete emner og bygger på elevernes viden og erfaringer. Undervisningen er præget af udadvendte aktiviteter og oplevelser. Til andet hovedområde, arbejdsmarkedet, knyttes der i højere grad teoretisk viden, som suppleres med oplevelser uden for skolen, ligesom viden og erfaringer fra arbejdet med virksomheden inddrages. Det tredje hovedområde, arbejdsstyrken, kræver både elevernes teoretiske viden om fx tilknytning til arbejdsmarkedet og indsigt i forskellige gruppers vilkår på arbejdsmarkedet. Det sidste hovedområde, miljø og ressourcer, drejer sig om at arbejde med egne og andres holdninger og adfærd, om at handle og om at tage stilling. I dette område inddrages viden og erfaringer fra de første tre hovedområder. Ved tilrettelæggelsen af undervisningen i det enkelte hovedområde vil emner fra et eller flere af de andre hovedområder ofte inddrages. Hvert af de fire hovedområder er i tæt samspil med de øvrige tre hovedområder. Arbejdes der fx med Virksomheden, kan der inddrages spørgsmål fra et eller flere af de øvrige hovedområder, fx medarbejdere (Arbejdsstyrken) eller miljøspørgsmål (Miljø og ressourcer), men synsvinklen vil hele tiden være Virksomheden. Det vil derfor være i dette område, fordybelsen primært vil være. Tilsvarende vil det være med de øvrige hovedområder. I læseplanen er nævnt områder, som eleverne skal beskæftige sig med og forslag til, hvad eleverne kan beskæftige sig med. Listen over emner, eleverne kan beskæftige sig med, er ikke udtømmende. Derimod giver læseplanen ikke anvisninger på indholdet af undervisningen på de enkelte klassetrin, ligesom undervisningsforløbene i undervisningsvejledningen ikke retter sig mod bestemte klassetrin. Progressionen i undervisningen ligger i emneforslagenes forskellige sværhedsgrad. Indholdet og tilrettelæggelsen af undervisningen må altid afspejle elevernes ønsker og erfaringer og de muligheder, der findes i det omgivende samfund. I undervisningsvejledningen findes et antal forslag til undervisningsforløb under hvert enkelt hovedområde. Hvert undervisningsforløb indeholder baggrunden for Fælles Mål Arbejdskendskab Undervisningsvejledning for faget side 9 / 17

11 undervisningen, forløbet og produktet eller resultatet af undervisningen. Undervisningsforløbene indeholder forslag til metoder og materialer og giver desuden ideer til undervisningsdifferentiering og efterfølgende evaluering. De fire hovedområder starter med spørgsmålet: Hvad er...?. Der gives ikke entydige svar på spørgsmålene, men ideer til, hvordan lærer og elever kan finde svar på spørgsmålene og dermed få en fælles forståelse af begreberne virksomheden, arbejdsmarkedet etc. Indledningen til hvert undervisningsforløb er en skitse af, hvordan et undervisningsforløb kan tage sit udgangspunkt, men der kan naturligvis være mange andre begrundelser for at begynde på et bestemt forløb. I skitserne er der i høj grad taget udgangspunkt i aktuelle begivenheder og elevernes interesser. Undervisningsforløbene giver ideer til tværfagligt samarbejde og projektarbejde på skolen og til samarbejde med det omgivende samfund og forskellige udadrettede aktiviteter. Samtidig viser eksemplerne spændvidden i de enkelte aktiviteter, fx praktik af forskellig varighed eller besøg i større eller mindre grupper. Samarbejde med UU-vejlederen (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Lokalsamfundet og de muligheder, der findes her, spiller en meget stor rolle for undervisningen i arbejdskendskab. Derfor må det forudsættes, at der er etableret et tæt samarbejde mellem skolen og det omgivende samfund. UU-vejlederen har som en af sine opgaver den koordinerende funktion til arbejdsmarkedets parter i lokalområdet, herunder besøg og praktikophold mv. i virksomheder og institutioner samt aftaler med gæsteundervisere. Det vil derfor være oplagt at indgå aftaler med UU-vejlederen om samarbejdet med henblik på inddragelse af vejlederens netværk. UU-vejlederen vil ligeledes kunne give råd med hensyn til udvælgelse af undervisningsmaterialer og metoder. Eksempler på undervisningsforløb Hovedområde: Virksomhed Hvad kan en virksomhed være? Gode råd til tilrettelæggelsen af udadrettede aktiviteter Undervisningsforløbene indeholder alle udadrettede aktiviteter, der involverer personer, institutioner og virksomheder uden for skolen. Betingelsen for, at disse aktiviteter bliver en succes er, at der samtidig huskes på, at en række praktiske forhold skal være i orden inden aktiviteten iværksættes. Det gælder aftaler med skolen om elevers fravær i forbindelse med praktik og besøg aftaler med skolen om økonomisk mulighed for at etablere aftaler aftaler i god tid med virksomheder og gæsteundervisere præcis beskrivelse af forventninger til virksomheder og gæsteunderviser præcis beskrivelse af sammenhængen, de skal indgå i støtte til gæsteunderviseren før, under og efter forløbet respekt for de grænser, virksomheder og organisationer sætter viden om forsikrings- og erstatningsordninger viden om arbejdsmiljøregler for børn og unge. Multinational produktionsvirksomhed, rådgivende firma, fiskekutter, pølsevogn, børnehave, forretning, kontor, bank, markedsbod, landbrug, gårdsalg, skovbrug, busselskab,...? Undervisningsforløb: At være medarbejder i en virksomhed Der samarbejdes med forskellige virksomhedstyper. En medarbejder og/eller en repræsentant fra ledelsen benyttes som gæsteundervisere. Gennem en følordning, hvor eleven følger en medarbejder på virksomheden, undersøges forskellige forhold, og eleven oplever at være medarbejder på virksomheden. Herunder er forslag til, hvilke emner, der kan undersøges. Heri ligger en mulighed for at differentiere undervisningen. Listen kan gøres længere eller ændres, så den dækker de emner, der kan være af interesse for elevernes løsning af opgaven og samtidig tager hensyn til de eventuelle begrænsninger, virksomheden sætter: Løn- og arbejdsforhold Virksomhedens struktur Medarbejderkategorier Kompetencer i virksomheden MUS-samtaler og efteruddannelse Virksomhedskultur Personalepolitik. Fælles Mål Arbejdskendskab Undervisningsvejledning for faget side 10 / 17

12 På baggrund af de indsamlede oplysninger og erfaringer udarbejder eleverne en rapport, der kan diskuteres med de implicerede parter. Evalueringen kan afspejle, om det lykkedes at formulere spørgsmål til afdækning af temaet, om eleverne stillede de rigtige spørgsmål, og om det er nødvendigt at følge op med uddybende emner, fx overenskomster eller ledelsesformer. Undervisningsforløb: Virksomheden og omverdenen Find en virksomhed i lokalområdet, der har gjort sig bemærket ved at være forandringsparate. En medarbejder fra virksomheden inviteres for at fortælle om forandringerne. Eleverne undersøger herefter selv sagen nærmere og får dermed viden om, hvordan samspillet er mellem virksomheden og det omgivende miljø. Undervisningen kan tilrettelægges således, at eleverne i større eller mindre enheder beskæftiger sig med forskellige emner, hvilket giver mulighed for differentiering af undervisningen. Herunder følger forslag til enheder: enkeltpersoner parvis grupper hold/klasse Graden af den faglige fordybelse i de forskellige emner vil ofte være afhængig af enhedernes størrelse. Der aftales et virksomhedsbesøg, hvor eleverne besøger virksomheden efter at have forberedt de spørgsmål, de gerne vil finde svar på, fx om: socialt ansvar teknologi miljøpolitik medarbejdere og sikkerheden omgivelserne. Eleverne og læreren udarbejder i fællesskab de spørgsmål, der skal stilles under besøget på virksomheden ud fra de oplysninger, der er til rådighed og ud fra den viden og de interesser, eleverne selv har. De indsamlede data og indtryk bearbejdes og formidles fx som it-baseret billedserie, video-præsentation eller avisartikel. Dette kan evt. foregå i samarbejde med virksomheden. Evalueringen kan fx vise, om eleverne har fået viden og holdninger om forandringsspørgsmål, og om virksomhedsbesøg er den rette metode til at finde svar på spørgsmål. Undervisningsforløb: At starte egen virksomhed Eleverne skal prøve selv at være virksomhedsejere og arbejdsgivere. De planlægger en produktion eller en tjenesteydelse og tager beslutning om virksomhedens opbygning, ledelse og økonomi, og produktets bæredygtighed overvejes. Som udgangspunkt for diskussionen inviteres en iværksætter, der fortæller om at starte og lede en virksomhed, om at træffe beslutninger og se konsekvenser. Eleverne træffer beslutning om deres egen virksomheds opbygning, ledelse og økonomi. Beslutningerne diskuteres med iværksætteren, der kan give en vurdering af produktets bæredygtighed. Planerne justeres herefter og får deres endelige udformning. Virksomheden kan nu etableres. Der ansættes personale, laves produktions- og økonomiplan. Leverandører aftales, og afsætningsmuligheder og markedsføring fastlægges. Produktionen igangsættes. Produkt/tjenesteydelse afsættes. Produktets kvalitet vurderes, fx form, udseende og funktion. Produktionen vurderes, fx omkostninger, udbytte. Vurderinger kan foretages i samarbejde med fagfolk fx håndværkere, sælgere eller bankfolk. Det kan fx være forældre, praktikværter eller andre, som eleverne og skolen har tilknytning til. Projektet afsluttes med en evaluering af processen. Evalueringen kan foretages sammen med den iværksætter, der var med i begyndelsen af forløbet. Der kan fx evalueres: startfasen, hvor ideerne skal omsættes, ansvarlighed hos den enkelte, kvalitetsbevidsthed, vilje til at tænke kreativt, mulighed for at bruge viden og erfaringer fra andre sammenhænge, evne til at løse problemer, evne og vilje til at nå de stillede mål, klarlæggelse af evt. opståede kriser og samarbejde. Særlige udfordringer til lærer og elever Det er vigtigt at finde den rigtige balance mellem ambitionsniveau og tidshorisont. Ideen bestemmer produktet, som ikke behøver at være kompliceret eller uoverskueligt fx en masseproduktion af papirflyvere eller en økologisk bod på skolen. Det at starte en virksomhed som et led i undervisningen betyder, at både lærer og elever bliver stillet over for opgaver, der ikke på forhånd findes svar på. Nye situationer opstår med jævne mellemrum og uforudsete problemer dukker op, mens arbejdet skrider frem. Fælles Mål Arbejdskendskab Undervisningsvejledning for faget side 11 / 17

13 Læreren og eleverne bliver i løsningen af opgaven ligestillede. Der må træffes fælles beslutninger og tages ansvar herfor, ofte uden at kende alle konsekvenser. Jo større autenticiteten er i et projekt, jo bedre muligheder kan der skabes for at give eleverne et reelt ansvar og lade konsekvenserne af de trufne beslutninger blive virkelighed. Løsningen af de forskellige opgaver kræver forskellig viden og indsigt. Det kan være eleverne, eller det kan være læreren, der har denne viden og indsigt i de enkelte tilfælde. Men det er læreren, der under hele forløbet må have det overordnede overblik og det overordnede ansvar. Nogle elever vil i perioder føle sig rådvilde, fordi strukturen i forløbet bliver skabt undervejs. Andre elever vil føle sig opmuntrede, fordi de oplever, at deres specielle evner, fx til at tænke kreativt, er særdeles nyttige i denne sammenhæng. Elever og lærere oplever ind imellem at befinde sig på dybt vand, men når der i fællesskab bliver fundet en løsning på problemerne eller svar på spørgsmålene, vil tilfredsstillelsen være stor, og motivationen til at komme videre med arbejdet vil blive endnu større. Læreren og eleverne vil undervejs i et sådant forløb opleve nye sider hos sig selv og de øvrige på holdet. Evalueringen vil vise, om fællesskabet har fungeret og om eleverne opdager nye sider hos sig selv, der kan medvirke til at afklare deres iværksætterlyst og idérigdom. Hovedområde: Arbejdsmarkedet Hvad er arbejdsmarkedet? Arbejdstagere Aftaler Arbejdsgivere Undervisningsforløb: Fra håndværk til industri eller håndværksuddannelse før og nu Tømrer/snedkerfirmaet hedder i dag Møbelfabrikken A/S. Virksomheden er igennem de senere år vokset så meget, at det nu er nødvendigt at flytte ud i nye og større bygninger i industrikvarteret. En gruppe borgere ønsker at bevare de gamle bygninger til museumsvirksomhed. Eleverne undersøger udviklingen fra håndværksvirksomhed til industrivirksomhed. Nedenfor er nævnt nogle eksempler på gamle håndværk, hvor udviklingen har været meget forskellig fra smeden, der fortsat eksisterer med eget værksted, men med brug af moderne teknologi til bødkeren, der kun findes meget få af i dag. Smed I/S... Bogtrykker A/S... Karetmager Aps... Skrædder Bødker Firmaet i eksemplet hedder Møbelfabrikken A/S. Det vil være nærliggende at undre sig over, hvorfor virksomheden pludselig bliver til et aktieselskab efter at have været privatejet. Hermed er der lejlighed til at beskæftige sig med ejerforhold. Ovenfor er nævnt enkelte eksempler på ejerforhold. Listen er langt fra at være udtømmende. Find en virksomhed i lokalområdet med lignende profil. Eleverne ønsker at finde svar på følgende spørgsmål: Hvorfor tage en håndværksuddannelse, når maskinerne overtager arbejdet? Hvilke andre håndværk har oplevet en lignende udvikling? Hvordan har det gamle håndværk præget den moderne produktion? Eleverne bliver enige om, at de vil illustrere udviklingen fra håndværk til industri, hvorfor de besøger et (lokalhistorisk) museum, hvor de fx kan kigge nærmere på redskaber, arbejdsprocesser, materialer og produkt. Eleverne afdækker derefter, hvilke håndværk der findes i lokalområdet, og den udvikling de har gennemgået. Der kan aftales studiebesøg i et antal håndværksvirksomheder og/eller det lokale håndværksråd. Eleverne besøger enkeltvis eller i små grupper virksomheden og får gennem samværet med håndværkeren fx indsigt i arbejdsprocesser og brug af værktøj. Eleverne får uddybet deres viden om håndværksuddannelserne (erhvervsuddannelserne) gennem et ophold på teknisk skole. De elever, der ønsker at fordybe sig yderligere, kan evt. tilbydes et præsentationskursus af fx en uges varighed på en teknisk skole. Illustrationer udarbejdes og præsenteres. Det kan fx være en billedserie med historiske billeder, eksempler på værktøj før og nu eller eksempler på et håndforarbejdet og et maskinforarbejdet produkt. Illustrationerne kan evt. tematiseres, fx et håndværk, der har ændret sig lidt, meget eller helt er forsvundet. Evalueringen kan fx omhandle den viden, eleverne har fået om håndværksuddannelser og begrundelser for fortsat at uddanne håndværkere. Derudover kan man sikre sig elevernes indsigt i den konstante udvikling på arbejdsmarkedet, og hvilken betydning det har for deres egen fremtid på arbejdsmarkedet. Undervisningsforløb: Danske og udenlandske virksomheder i og uden for Danmark En danskejet virksomhed er blevet sammenlagt med en udenlandsk virksomhed for at skaffe kapital til produktudvikling. Dele af produktionen er flyttet henholdsvis til Danmark og til udlandet. I forbindelse med sammenlægningen er der sket en udveksling af de ansatte. En del danskere arbejder således i udlandet. Fælles Mål Arbejdskendskab Undervisningsvejledning for faget side 12 / 17

14 Find en virksomhed, der har internationalt islæt. Eleverne stiller i den forbindelse en række spørgsmål om: Virksomheden: Begrundelse for sammenlægning af virksomheder (fusion) Betydningen af netværk mellem virksomheder Betydning af virksomheders omstillingsevne. Medarbejderne: Vigtigheden af faglig og geografisk mobilitet Vigtigheden af kendskab til sprog og kultur Kendskab til regler og rettigheder vedr. arbejdsmiljø, løn m.m. Der skabes et billede af verden som arbejdsplads. Emnet kan evt. være et tværfagligt forløb i afgangsklasserne. For at skabe dette billede kan der fx bruges internettet, film, litteratur samt gæsteundervisere, der har erfaringer med fx: Au pair Arbejdslejr Frivilligt hjælpearbejde Praktikophold i udlandet (erhvervsuddannelser) Uddannelse i udlandet Arbejde i udlandet. Dernæst besøges virksomheden i Danmark. Der kan evt. foretages et virtuelt besøg i den udenlandske afdeling for at få svar på spørgsmålene om virksomheden gennem samtaler med danske og udenlandske medarbejdere. Eleverne afslutter forløbet med at udarbejde en uddannelsesplan. Der bygges på de indsamlede erfaringer samt drømme om og planer for en fremtidig uddannelse. Uddannelsesophold i udlandet er et af elementerne. I evalueringsfasen diskuteres uddannelsesplanen med de involverede lærere, evt. gæsteunderviser og UU-vejleder. Undervisningsforløb: Teknologiens indflydelse En elektronikvirksomhed i lokalområdet har udviklet ny teknologi for at forbedre produkterne og derved øge konkurrenceevnen. Find en virksomhed, der har megen teknologi, fx mobiltelefoni eller computerproduktion. Ændringerne betyder nye krav til medarbejdernes kvalifikationer og betyder samtidig, at en del medarbejdere er nervøse for at skulle gennemgå en efteruddannelse. Eleverne bliver bekendt med problemerne, og disse problemer danner udgangspunkt for et undervisningsforløb om udviklingen på arbejdsmarkedet. Elever og lærer udarbejder en række spørgsmål, fx om: Kvalifikationskrav til medarbejdere Omskoling/livslang uddannelse Køns- og kulturforskelle i jobfunktioner Samarbejde med andre virksomheder Samarbejde med teknologiske udviklingscentre Produktudvikling Omkostninger Produktionsapparatet Osv. En medarbejder fra virksomheden fortæller om virksomhedens udvikling på medarbejdersiden og produktionssiden igennem de senere år. Som illustration medbringes brochurer og produkter fra forskellige perioder. Efter besøget aftaler virksomheden og skolen, at samtlige elever på holdet skal i praktik eller på studiebesøg på virksomheden for at finde svar på deres spørgsmål. Som forberedelse gennemgår alle elever fx et kort elektronikkursus, hvor de stifter bekendtskab med relevante arbejdsfunktioner. Ud fra elevernes oplevelser på virksomheden og/eller på uddannelsesinstitutionen diskuterer eleverne deres holdninger til teknologiens indflydelse, fx på arbejdet og i familien. Fælles Mål Arbejdskendskab Undervisningsvejledning for faget side 13 / 17

15 Evalueringen kan fx give svar på, om det, at alle elever har beskæftiget sig med den samme virksomhed, giver et tilstrækkeligt nuanceret billede af teknologiens indflydelse, eller om der muligvis skal planlægges et nyt forløb med inddragelse af andre virksomheder og organisationer. Hovedområde: Arbejdsstyrken Hvad er arbejdsstyrken? Hjemmearbejdende, studerende, arbejdsløse, 15- årige, soldater, kvinder, 70-årige, mænd, indvandrere, flygtninge, iværksættere, offentligt ansatte, privat ansatte,...? Undervisningsforløb: Kvalifikationskrav Under det ordinære praktikophold kan nogle af eleverne få at vide, at de under opholdet skal klæde sig og opføre sig på en bestemt måde. Enkelte elever er utilfredse med, at virksomhederne stiller den slags krav og mener, at de er lige gode, enten de er klædt på den ene eller den anden måde, og enten de bruger tyggegummi eller ej. Det medfører naturligvis en diskussion på holdet, om der er andre ting end de faglige kvalifikationer, der har betydning for ansættelse i en virksomhed. Elever og lærer stiller en række spørgsmål, de ønsker at finde svar på: Hvilken betydning har påklædning og personlig hygiejne? Hvilken betydning har adfærd og holdninger? Hvad betyder selvtillid for dagligdagen på jobbet? Skal man have initiativ og være kreativ? På holdet diskuterer man derefter, hvilke andre faktorer der har betydning på en arbejdsplads ud over de faglige kvalifikationer. En elev fotograferer de andre elever på holdet uden forvarsel. Eleverne gør sig nu umage med deres udseende med henblik på en ansættelsessamtale, og der tages en ny serie billeder. Derefter kommer en arbejdsgiver og fortæller eleverne om, hvad han lægger vægt på hos sine ansatte. Billederne indgår som udgangspunkt i den efterfølgende dialog. Herunder kommer gæsteunderviseren ind på emnets andet delområde, nemlig de faglige kvalifikationer. I samarbejde med gæsteunderviseren laver eleverne et rollespil om jobsøgning, hvor de personlige kvalifikationer er den bærende del. Unge, der selv har prøvet at søge job eller praktikplads, kan ligeledes inviteres som gæsteundervisere. Emnet er velegnet til samarbejde med dansk, drama og musik. Der kan desuden laves videooptagelser af rollespil, fiktive ansættelsessamtaler etc. I evalueringen kan lærer og elever drøfte om de erfaringer, der er gjort under projektet, kan bruges alment fx i skolen. Undervisningsforløb: Det kønsopdelte arbejdsmarked Udgangspunktet for undervisningen kan være mange: En konkret begivenhed (fx kønsdiskrimination), lønstatistikker eller elevernes egne erfaringer er blot nogle få eksempler. I dette undervisningsforløb tages udgangspunkt i eleverfaringer: Et par elever på holdet er i gang med at søge fritidsjob. En dreng erfarer, at der er et ledigt job i den lokale døgnbutik, søger det og får afslag med den begrundelse, at det plejer at være piger, der ansættes. En lignende oplevelse har en pige, der gerne vil være flaskedreng i det lokale supermarked. Efter disse oplevelser undersøger eleverne, om der virkelig er et kønsopdelt arbejdsmarked. Arbejdet indledes med at skabe et billede af arbejdsmarkedet ved fx at undersøge antallet af beskæftigede kvinder og mænd, uddannelsesforhold, løn- og beskæftigelsesforhold. Næste fase er at diskutere det skabte billede. Der kan inviteres gæsteundervisere, fx fra virksomheder, fagforeninger og AF. Eleverne kan besøge virksomheder, hvor medarbejderne overvejende er kvinder eller mænd. Elever og lærer udarbejder i fællesskab en række spørgsmål om: Barrierer i uddannelsessystemet Løn- og arbejdsforhold på kvinde- eller mandsdominerede virksomheder Fordomme i forbindelse med valg af uddannelse og erhverv Arbejdslivets prioritering i forhold til familielivet Fordele ved flere mænd i kvindefag og flere kvinder i mandefag Osv. Eleverne kan benytte studiebesøg, omvendt praktik hvor piger er i praktik i mandefag og drenge er i praktik i pigefag - film, artikler, statistikker m.m. Arbejdes kan afsluttes med udarbejdelsen af rapporter, artikler eller andet, hvor eleverne kan redegøre for resultaterne af deres undersøgelser. Disse kan danne udgangs- Fælles Mål Arbejdskendskab Undervisningsvejledning for faget side 14 / 17

16 punkt for undervisningen i samfundsfag eller i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, Evalueringen kan fx vise, hvilke af de valgte metoder der har givet størst udbytte, og om det afsluttende produkt har levet op til forventningerne hos afsendere og modtagere. Spørgsmål om ligeværd kan behandles på lignende måde. Særlige udfordringer til lærer og elever Når der arbejdes med ligestillings- og ligeværdsspørgsmål, vil både lærer og elever meget hurtigt opleve, at nogle personlige holdninger diskuteres, at nogle personlige grænser overskrides, og at man må tage stilling til, hvad der kan opleves som ubehagelige spørgsmål. Både voksne og børn har nogle opfattelser af, hvad kvinder og mænd kan på arbejdsmarkedet selv helt små børn kan give udtryk for deres opfattelser om kvinde- og mandejob: kvinder har ikke så mange kræfter kvinder er bedre til at passe børn mænd er bedst til.... Forløbet kan medvirke til at skabe forståelse for køns- og kulturforskellene på arbejdsmarkedet. Dette kan medvirke til at perspektivere de unges uddannelses- og erhvervsvalg. Det er vigtigt at få synliggjort og diskuteret barrierer og fordomme, for at eleverne senere kan træffe et uddannelses- og erhvervsvalg, der er i overensstemmelse med den enkeltes egne ønsker og interesser. Undervisningsforløb: Arbejdsstyrkens vilkår på arbejdsmarkedet Mange unge har ikke lyst til at uddanne sig inden for visse fagområder. Man kan undre sig over, at interessen for forskellige fagområder kan være forskellig fra år til år, og eleverne kan derfor undersøge, om det er et modefænomen, eller der ligger andre overvejelser bag det at fravælge de nævnte fagområder. Derfor udarbejdes en række spørgsmål om betydningen af: Løn Arbejdstid Jobbets prestige Prioritering af fritid/fritidsinteresse Viden om uddannelsen inden der træffes valg Forældrenes holdning Svigtende tilgang til forskellige uddannelser. Spørgsmålene kan belyses ved at invitere unge, der allerede er i gang med udvalgte uddannelser, mennesker, der arbejder med de afledte job, lærere fra uddannelsesinstitutioner eller virksomhedsledere. Det bliver klart, at der er flere årsager til, at de pågældende uddannelser ikke vælges. En af begrundelserne kan være arbejdstiderne specielt udsigten til natarbejde. Derfor undersøges forhold i forbindelse med skiftende arbejdstider og natarbejde nærmere. Dette kan fx ske gennem natbesøg på virksomheder besøg på virksomheder/institutioner (hele holdet) besøg på virksomheder/institutioner mindre grupper. Eleverne kan fx undersøge: Faggrupper, der har skiftende arbejdstider og natarbejde Lønmæssige forhold i forbindelse hermed Familiemæssige problemer Helbredsmæssige problemer. Eleverne udarbejder som afslutning på undervisningsforløbet et katalog over de forhold, der spiller ind, når unge skal vælge uddannelse og erhverv. Kataloget kan bruges i forbindelse med undervisningen i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering og i arbejdet med uddannelsesbogen. Derudover kan evalueringen fortælle om vigtigheden af at medtænke arbejdsmarkedets vilkår i uddannelses- og erhvervsvalget. Hovedområde: Miljø og ressourcer Hvad er miljø og ressourcer? Naturen Forbrug Råstoffer Arbejdsmiljø Arbejdskraft Økonomi Genbrug Kapital Dette emne indebærer også arbejde med holdninger og værdiopfattelser. Herunder følger en række udsagn, som kan danne udgangspunkt for en diskussion med eleverne forud for arbejdet med emneområderne. Andre udsagn fra aktuelle debatter, elevopfattelser osv. kan bruges på samme måde. Miljøtiltag skaber arbejdspladser Miljøforbedringer koster mange penge og koster arbejdspladser Den enkelte skole kan skabe et bedre undervisnings- og arbejdsmiljø inden for de eksisterende rammer Indretning, rengøring, farver og udsmykning har betydning for undervisnings- og arbejdsmiljøet Et rent miljø giver øget turisme Genbrug giver arbejdspladser Fælles Mål Arbejdskendskab Undervisningsvejledning for faget side 15 / 17

17 Ressourcerne kan udnyttes bedre Arbejdsglæde er en vigtig ressource Udvikling af ny teknologi og produktionsmetoder kan forbedre udnyttelsen af ressourcer Økologiske produkter giver flere arbejdspladser. Undervisningsforløb: Arbejdsmiljø En rundspørge på holdet kan vise, at nogle af eleverne har fritidsjob; men har eleverne den fornødne viden om arbejdsmiljøregler? Elever og lærer finder det rimeligt at gå i gang med et undervisningsforløb om dette emne. Holdet kan lave en lille folder om de vigtigste regler til deres jævnaldrende kammerater på skolen. Undervisningsforløbet begynder med den teoretiske del: fremskaffelse og gennemlæsning af regler, brochurer, artikler m.m. Der skelnes mellem fysisk arbejdsmiljø og psykisk arbejdsmiljø. Elever og lærer udarbejder derefter en række spørgsmål, fx: Hvorfor er det så vigtigt at undgå tunge løft? Hvorfor må de helt unge ikke arbejde alene om aftenen? Hvorfor skal der være en grænse for den ugentlige arbejdstid for skoleelever? Kan man miste sit arbejde, hvis man kræver, at arbejdsmiljøreglerne overholdes? Hvordan kan man undgå at komme til skade, mens man er på arbejde? Hvem har ansvaret for, at arbejdsmiljøreglerne overholdes? Osv. Eleverne kan besøge offentlige og private virksomheder for at finde svar på deres spørgsmål. Svarene diskuteres med gæsteundervisere, fx fra Arbejdstilsynet eller Bedriftssundhedstjenesten. Man kan også benytte skolens sikkerhedsrepræsentant, en arbejdspsykolog eller en ergoterapeut. Folderen udarbejdes og uddeles evt. i forbindelse med en temadag eller lignende. I evalueringen kan det evt. drøftes, om og hvorledes den viden og erfaring eleverne har opnået gennem arbejdsprocessen vil få indflydelse på deres fremtidige holdning til arbejdsmiljøspørgsmål på fritidsjobbet og i forhold til deres fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg. Undervisningsforløb: Selvstændig/lønmodtager (forskellige indtjenings- og livsformer) Eleverne diskuterer deres praktikophold. De har været i virksomheder af forskellig størrelse og type og undrer sig over, hvor forskellige arbejdsvilkår de har mødt blandt selvstændige og lønmodtagere. De beslutter derfor sammen med læreren at undersøge disse to gruppers vilkår på arbejdsmarkedet. De ønsker at undersøge sammenhængen mellem arbejde, fritid og familie, og om vilkårene er ens for alle selvstændige og alle lønmodtagere. Efter aftale med læreren deler eleverne opgaven således, at hold A arbejder med de selvstændiges vilkår, og hold B arbejder med lønmodtagernes vilkår. Inden eleverne begynder på opgaveformuleringen, forsøger hvert hold at tegne et portræt af henholdsvis selvstændige og lønmodtagere. Dernæst udvælger hver elev en virksomhed, hvor de er i praktik en dag, og følger henholdsvis en selvstændig og en lønmodtager, fx: Selvstændig Damefrisør Landmand Købmand Revisor Direktør for egen virksomhed Lønmodtager Ekspedient Kontorassistent Afdelingsleder Regnskabschef Direktør Eleverne beskriver herefter praktikværtens arbejdsdag og funktioner samtidig med, at der stilles en række spørgsmål, som eleverne har udarbejdet som forberedelse til endagspraktikken. Hold A har i samarbejde med læreren udarbejdet følgende spørgsmål om: Arbejdstid og arbejdsopgaver for virksomhedsejeren Arbejdets indflydelse på familie og fritid Tilfredsheden med arbejdstidens længde Omfang af ferier og fridage Begrundelse for at blive selvstændig, fx indtjening, ulyst til at være ansat Fordele og ulemper ved at være selvstændig Organisering/netværk Osv. Besvarelser og erfaringer fra endagspraktikken samles, og eleverne tegner et nyt portræt af en selvstændig erhvervsdrivende ved at finde de fælles udsagn. Hold B har i samarbejde med læreren udarbejdet følgende spørgsmål om: Arbejdstid og arbejdsopgaver for lønmodtageren Arbejdets indflydelse på familie og fritid Begrundelse for at være lønmodtager fx løn, ferie, sikkerhed Forskellen ved at være ansat som leder og være leder af egen virksomhed Fælles Mål Arbejdskendskab Undervisningsvejledning for faget side 16 / 17

18 Ønsker om at blive selvstændig Organisering/netværk Osv. Besvarelser og erfaringer fra endagspraktikken samles, og eleverne tegner et nyt portræt af en lønmodtager ved at finde de fælles udsagn. De to portrætter sammenlignes og forskelle og lighedspunkter diskuteres. Eleverne prøver at finde de elementer hos de to grupper, der giver en belønning, fx tryghed i ansættelsen og glæden ved at skabe. I evalueringsfasen kan portrætterne sammenlignes og diskuteres. Vanskeligheder i forbindelse med at tegne portrætterne, fx uens vilkår for de selvstændige og lønmodtageres forskellige status, drøftes. Undervisningsforløb: Landbrug/værdiopfattelse Intensivt landbrug økologisk landbrug. Eleverne diskuterer i klassen, hvilke produkter der er bedst og sundest, og under diskussionen opdager eleverne ret hurtigt, at det er holdninger i højere grad end viden, diskussionen afspejler. Eleverne beslutter, at en forudsætning for, at de kan tage stilling til produktion og produkter fra de to typer landbrug, er mere viden om de to landbrugsformer. Eleverne foreslår, at arbejdet skal afsluttes med tilrettelæggelse af en grøn temadag på skolen. En økologisk landmand og en intensiv-landmand inviteres som gæsteundervisere. Næste fase i forløbet er besøg på et landbrug, besøg af en landmand eller gennemførelse af et landbrugsspil, hvor eleverne prøver at drive et landbrug intensivt eller økologisk. Spillet kan evt. gennemføres online (Landbrugsrådet). Med baggrund i den indsamlede viden formulerer lærer og elever en række problemstillinger, de vil beskæftige sig med, fx: Landbrugsprodukter Tilskudsordninger Brug af kemikalier og tilsætningsstoffer Indtjening i de to typer landbrug Arbejdstid i de to typer landbrug Afsætningsmuligheder Osv. I forløbet med at indsamle viden, kan man fx benytte sig af weekend-praktik, hvor en eller flere elever følger arbejdet på en gård gennem en hel weekend. Dertil kommer statistikker fra fx landbrugsorganisationer o.l., studiebesøg i økologiske fødevareforretninger eller interviews af forbrugere. Forløbet afsluttes med en temadag. Temadagen kan byde på fotomontager, eksempler på produkter fra de to landbrugsformer, økologiske og traditionelle varer, smagsprøver etc. I evalueringen kan eleverne tage stilling til, i hvilket omfang de har ændret holdninger under forløbet, og på hvilken måde det kan præge fremtidige forbrugsvaner. Evaluering Valgfaget arbejdskendskab har mange udadrettede, eksterne forløb og kræver systematisk planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Det vil være hensigtsmæssigt sammen med eleverne at opstille relevante mål og beslutte evalueringsplan fra gang til gang. Undervisningsvejledningens eksempler på undervisningsforløb indeholder hver især forslag til indhold af evalueringen. Evalueringen kan varieres meget, både i indhold og form. Der lægges op til faktuelle svar, beskrivelser og refleksioner, ligesom eleverne kan (ny)vurdere forskellige forhold. Læreren kan altså danne sig et bredt indtryk af elevernes udbytte af undervisningen. Ved at arbejde med status, mål, handleplaner og evaluering er det muligt løbende at udvikle undervisningen sammen med eleverne og synliggøre deres udbytte. Som inspiration og støtte til arbejdet med at planlægge og gennemføre og evaluere undervisningen har Undervisningsministeriet udviklet det internetbaserede værktøj KIF, som fremtræder som en stjernemodel og findes på netstedet KIF-stjernen er supplement med forskellige værktøjer til planlægning, evaluering og indsamling af data. Før eleverne går i gang med indsamling af viden, kan de gøre sig klart, hvilke holdninger og hvilke forventninger, de har til de problemstillinger, de skal beskæftige sig med. Fælles Mål Arbejdskendskab Undervisningsvejledning for faget side 17 / 17

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Forældreinformation. om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning. Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning

Forældreinformation. om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning. Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Forældreinformation om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning UU Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Kære forældre Dit barn skal vælge uddannelse efter grundskolen.

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

Uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Fælles Mål 2009 Uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Faghæfte 22 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 24 2009 Fælles Mål 2009 Uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Faghæfte

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Erhvervspraktik. UU Brønderslev

Erhvervspraktik. UU Brønderslev Erhvervspraktik INFORMATION TIL ELEVER, FORÆLDRE OG VIRKSOMHEDER 1 Information om erhvervspraktik Indholdsfortegnelse Formålet med praktikken... 3 Til eleven/forældrene... 3 Før praktikken... 3 Når du

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

SMED ELLER INDUSTRITEKNIKER PÅ PRØVE

SMED ELLER INDUSTRITEKNIKER PÅ PRØVE SMED ELLER INDUSTRITEKNIKER PÅ PRØVE Et trainee uddannelsesforløb for kommende lærlinge i industrivirksomheder Et godt tilbud til elever i afgangsklasserne i folkeskolen og øvrige, som vil prøve kræfter

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG.

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. Ansættelse Ved ansættelsen modtager den nyansatte et ansættelsesbrev indeholdende lokalaftale og et bilag med en fortegnelse over arbejdsopgaver, der

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU 31 Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Uanset hvordan et udvalg har valgt at organisere sig, er der nogle udgangspunkter for, hvordan opgaverne med fordel kan

Læs mere

Kompetencevurdering af elever.

Kompetencevurdering af elever. Kompetencevurdering af elever. Overordnede bestemmelser om vurdering af elevens kompetencer. Skolen har den overordnende holdning, at det er lysten som driver værket. Eleven skal derfor være motiveret

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologiværksted. 10. klasse. Faghæfte 40

Fælles Mål 2009. Teknologiværksted. 10. klasse. Faghæfte 40 Fælles Mål 2009 Teknologiværksted 10. klasse Faghæfte 40 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 42 2009 Fælles Mål 2009 Teknologiværksted 10. klasse Faghæfte 40 Undervisningsministeriets håndbogsserie

Læs mere

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget byggeværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Byggepladsen 4 Håndværk 5 Sikkerhed og arbejdsmiljø 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget byggeværksted

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro:

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro: Værkstedet Hjortebro: Ledelse: Marianne Møller er områdeleder for Haderslev kommunes beskyttede værksteder. Der ansættes ny værkstedsleder på Hjortebro 1. august 2010. Tlf. og Mail: 73530030. Mail lehe@haderslev.dk.

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

Uddannelse og job 1. Uddannelse og jobs identitet og rolle

Uddannelse og job 1. Uddannelse og jobs identitet og rolle Uddannelse og job 1. Uddannelse og jobs identitet og rolle I emnet uddannelse og job skal eleverne opnå viden om de alsidige muligheder, som uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet giver. Samtidig skal

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen sætter fokus dels på FOAs

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3

Læs mere

TØNDER 10. 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til 2015 / 2016. Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder

TØNDER 10. 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til 2015 / 2016. Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder sæson 2015 / 2016 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til TØNDER 10 Campus Tønder Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder T: 74928399 M: admin@toender10.dk www.toender10.dk M a r t i n H a mm e

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Uddannelses- Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering

Uddannelses- Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering Uddan nelse Uddannelses- Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering FORORD Elevens vej fra grundskole til uddannelse og job skal ses som en sammenhængende læreproces, der støttes af både skole og vejledning.

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 VELKOMMEN TIL HANDELSGYMNASIET HHX HHX-UDDANNELSEN HANDELSGYMNASIET ER ET GODT VALG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med

Læs mere

Kompetencevurdering ved hjælp af autentiske problemstillinger

Kompetencevurdering ved hjælp af autentiske problemstillinger Kompetencevurdering ved hjælp af autentiske problemstillinger -sådan laver du autentiske problemstillinger Aarhus tekniske Skole Tekniske Skoler Østjylland Århus Købmandsskole Forord Kompetencevurdering

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Skoleprofil. Mål og handleplaner for skoleårene 2008/09 2010/11

Skoleprofil. Mål og handleplaner for skoleårene 2008/09 2010/11 Skoleprofil Mål og handleplaner for skoleårene 2008/09 2010/11 1. Et godt studie- og arbejdsmiljø Det primære formål er at give eleverne en god uddannelse. En væsentlig forudsætning herfor er et godt studie-

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

1 Samarbejdet mellem skole og hjem

1 Samarbejdet mellem skole og hjem 1 Samarbejdet mellem skole og hjem Skole-hjem samarbejdet praktiseres under mange former som fx Forældremøder Skole-hjem samtaler med fokus på underretning om elevens udbytte af undervisningen og alsidige

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Elevernes uddannelsesparathed vurderes ud fra følgende kriterier, som begge skal indgå i lærerteamets overvejelser:

Elevernes uddannelsesparathed vurderes ud fra følgende kriterier, som begge skal indgå i lærerteamets overvejelser: Vi har samlet materialet i denne lille folder for helhedens skyld. Alle siderne vedlægges i word dokumenter, således at den enkelte skole kan tilpasse materialet i forhold til egen virkelighed. 1. Uddannelsesparathedsvurdering

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

en rejse, der kræver god rådgivning

en rejse, der kræver god rådgivning Ejerskifte en rejse, der kræver god rådgivning På de følgende sider bliver du guidet igennem: 1. Hvem skal overtage efter dig? 2. Hvad kan virksomheden tilbyde en køber? 3. Hvad er din virksomhed værd?

Læs mere

10. klasse er et valgfrit skoleår

10. klasse er et valgfrit skoleår Afklaring Jeg ved ikke, hvilken ungdomsuddannelse jeg skal vælge Personlig udvikling Jeg skal blive mere moden 10. klasse er et valgfrit skoleår Personlig udfordring Jeg vil sige noget mere og være mere

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen

Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen - med studieretninger inden for netværk og elektronik Praktikvejledning til virksomheder i Danmark Invitation til et værdifuldt samarbejde Den 1. august

Læs mere