Minoritetsunge og den inkluderende psykosociale intervention
|
|
- Ella Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Minoritetsunge og den inkluderende psykosociale intervention set i en bred kontekst. Rashmi Singla cand. psych., M.Sc., Ph.D. specialist i psykoterapi Adjunkt Institut for psykologi Roskilde Universitetscenter, Danmark Anyone can become angry - that is easy. But to be angry with the right person, to the right degree, at the right time, for the right purpose, and in the right way - that is not easy. (Aristotle, The Nichomachean Ethics). Der er uhørt sjældent nogen, som fuldstændig har fået cuttet forbindelsen med deres forældre, jo, de kan have det i en periode, men der sker altid et eller andet i hvert fald med moderen, når de [forældrene] får børnebørn, også selv om faderen er eller var en dansker, så sker der noget. ( En kvindelig professionel ved et være og rådgivningssted, Singla 2006) Baggrund Ungdommen er blevet et fokuspunkt i det senmoderne samfund, hvor de aldersgrænser for ungdomsperioden bliver bredere end for bare halvtreds år siden. Ungdommen er en livsfase med udfordringer, hvor der er muligheder for udvikling og for at blive kvalificeret til den efterfølgende voksenfase, men der er også stor risiko for ikke at klare sig godt. Sagt på anden måde, er det i ungdomslivet, der vindes eller tabes (Mørch, 2001). Når emnet handler om psykosociale interventioner er det vigtigt at se på, hvordan unge som en gruppe har det psykisk. En af de nyere psykologisk undersøgelser om unge i Danmark viser, at næsten hver fjerde unge sommetider føler sig ensom, og hver tiende beskriver sig selv som altid ensom i en senmodern samfund hvor usikkerheden er enorm (Lasgaard, 2006). Disse resultater dokumenterer, at ungdommen er en gruppe, der er psykisk sårbar, og for dem spiller fællesskabet både venner og familien en væsentlig rolle. Når etniske minoriteter er i forgrund i nærværende konferencen, er der en risiko for, at de livscyklusmæssige og samfundsmæssige aspekter som senmodernitet kommer i baggrunden. Psykosociale interventioner for etniske minoritetsunge- omdrejningspunktet i nærværende, inddrager både de samfundsmæssige forhold, de interpersonelle aspekter og personelle aspekter ved de unges situation. Dette oplæg er en kombination af erfaringer fra empirisk forskning og praksis med aldersgruppen til 27 år. 1
2 Praksis er en særlig psykologisk rådgivning for etniske minoritetsunge, der har eksisteret siden 1991(Arenas & Singla, 1995, Singla, 2003) og forskningen er et empirisk projekt, som handler om de unges pardannelse (Singla, 2004, 2006). Teoretiske og metodiske rammer Praksis En belysning af psykosociale interventioner for minoritetsunge indebærer inddragelse af de teoretiske grundlag for såvel praksis som forskningen. Psykosociale intervention defineres som behandling og rådgivning af de unge med psykiske problemer. Interventionen kombinerer generelle aspekter ved psykosociale praksis med særlige aspekter relaterede til etniske minoriteter. Derfor er det relevant at kaste et blik på den nyere psykosociale forskning, vel vidende at der ikke er direkte relation mellem forskning og klinisk praksis. Roth & Fonagy, 2005 beskriver fem forskellige tilgang til psykoterapi: psykodynamisk, adfærds- og kognitiv, interpersonel, systemisk og oplevelsesorienteret. Samtidig påpeger de følgende: We recognize that in clinical practice, few practictioners make use of orientations in their pure form, and in recent years, there have been developments that render classifications based on grand theories less pertinent (ibid, s. 6) Kun få praktikere anvender de forskellige teoretiske tilgange i deres rene form, og i de sidste år er der udviklinger inden for psykosociale interventioner der gør de store teorier mindre relevante. Samtidig nuanceres det at:.. it seems reasonable to argue that a therapist s capacity to intervene flexibly with a range of problems requires at least rudimentary knowledge of a number of the earlier mentioned orientations. En praktikeres evne til at intervenere på en fleksibel måde fordrer mindst en elementær viden af de forskellige tilgange kombineret med en bred kendskab til den kontekst, hvor intervention finder sted. Dermed kan jeg beskrive den ovennævnte praksis TTT 1 s teoretiske rammer som en integrering af de systemiske tilgange med en psykodynamisk og eksistentiel tilgang. Den systemiske tilgang hører til en bred socialkulturel tilgang, hvor interventioner ikke primært retter mod personens symptomer, men mod systemer der fremkalder lidelser. Inddragelsen af familiesystemet for at hjælpe den unge, er en af de tre vigtige principper. Jeg uddyber en række modsætninger og løsningsformer i familieinddragelsen senere i artiklen. De andre to principper handler om: - Nuanceret, konstruktivt forhold til samfundet - En identitet med mange dimensioner 1 De unge bliver henvist til TTT af forskellige systemer som socialforvaltninger, skoler, sundhedssystem eller de selv kontakter TTT. Gennem de 15 år TTT har eksisteret, har ca. 300 unge har modtaget psykosociale intervention inden for disse teoretiske rammer. Der præsenteres også en vignet fra de sidste nye erfaringer senere. 2
3 Der inddrages bredere samfundsmæssige institutioner såsom den unges skole, arbejdsplads, og medierne i interventionen. De unges oplevelser af inklusion og/eller eksklusion fra disse systemer bliver en væsentlige del af psykosociale intervention. Forskningsprojektet Projektet 2 om pardannelse har også en teoretisk ramme inden for de bred sociokulturelle teorier, hvor de unge opfattes som aktive personer med flerdimensionelle identitet, hvor der lægges særlige betydning til deres relationer (Singla 2004, 2006). Disse teoretiske rammer er afspejlet både i inddragelsen af forældre generationen og metodologi der kombinerer kvantitativ metoder med de kvalitative metoder. Interventionsdel af forskningsprojekt ligeledes kombinerer både interviews med unge med psykosocial interventionserfaringer, interviews med professionelles i Danmark og erfaringer ved nationale samt international organisationer 3. De centrale resultater relaterede til intervention Forskningsundersøgelser påviser en række betydningsfulde sammenhænge. Såvel kæresteforhold som konflikter med forældregenerationen er aspekter, som ofte anses som en del af ungdomslivsfasen. Dette gælder for både majoritetsbefolkningen og etniske minoriteter. En stor del af de unge i undersøgelsen 81 % oplever ikke store konflikter med deres forældre om aktiviteter, der tit betragtes at høre ungdomslivet. Samtidig viser undersøgelsen, at hver tiende unge oplever alvorlige konflikter med forældrene omkring deres parforhold dannelse herunder kæresteforhold. Det er 48 % af interviewpersoner der personligt har oplevet diskrimination, men stort set alle anser diskrimination af etniske minoriteter for at være noget givet, derfor kommer interviewpersonerne med forklaringer på, hvorfor de ikke personligt har oplevet diskrimination bl.a. fordi de er høje uddannede, lyse i huden, taler godt danske mm. I de kvalitative interview fortæller både unge og forældre om, hvordan de håndterer og oplever diskrimination. Mange er i stand til at forholde sig konstruktivt til deres oplevelser af eksklusion. Nogle unge i undersøgelsen har erfaringer med intervention relateret til pardannelsesproblemer. De indgår som en del af komplekse problemer relateret til bl.a. familiedynamikken. Interventionen er primært rettet mod bolig, familierelationer eller personens egen psykiske tilstand. Analysen af unges narrativer om intervention viser, at de fleste svarpersoner betragter interventionen som positiv. De mener, at de fik hjælp, at der blev lyttet til dem, at de fik løsningsforslag og er kun kritiske på få punkter. Dog har den positive vurdering ingen direkte sammenhæng med løsning af problemerne på lang sigt eller i andre forhold af deres liv. Samtidig er der kritik af interventionen fra de unge, og det gælder de, der oplever, at der ikke har været tilstrækkelig opmærksomhed på deres samlede situation, eller hvor aspekter af interventionen beskrives som et pres. Således har en ung kvinde oplevet de professionelles læggen vægt på, at hun flyttede hjemmefra som 2 Både en spørgeskema undersøgelse (n =628) og kvalitative interviews (n=60) med de unge, forældre og de relevante professionelle i feltet, gennemførte i samarbejde mellem undertegnede og Socialforskningsinstituttet i Der er inddraget erfaringer fra institutioner i feltet fra Sverige og England, som præsenterer vidt forskellige synspunkter om inddragelsen af familien når de unge oplever konflikter med familien angående pardannelse. 3
4 et pres, mens en anden ung kvinde vurderer, at forældrene ikke blev inddraget nok i en anden form for intervention, nemlig kvindens deltagelse i en pigeklub. Inddragelsen af familien i den psykosociale intervention er væsentligt når de unge oplever problemer relaterede til pardannelse. Forskellige praksisser både i Danmark og i det internationale kontekst peger på denne konklusion. Vi kan placere de professionelles synspunkter langs det følgende kontinuum, afhængigt af familiens inddragelse i interventionen. Total afvisning af familien (vægt på familien som årsag & konflikt som uløselig) dialog/mægling med familien (familie som del af problemet, løsning, konflikt som løselig) En mandlig professionel fra en semi-professionel institution i Danmark, udgør et klart eksempel på afvisning af familien, mens en professionel ved en konsulent institution illustrerer det andet yderpunkt i dette kontinuum. Lignende kategorisk afvisning ses også i SBS 4 (2001), London mens Orienthälsan 5, Stockholm (Lumholdt, 2003) insisterer på at inddrage familien gennem dialog, mægling og/eller parallelt arbejde. Øvrige placerer sig i midten med inddragelse af familien under visse betingelser. Selv om de fleste professionelle inddrager familier i et eller andet omfang, er det bemærkelsesværdigt, at de får en sekundær rolle i interventionen, hvilket også svarer til den relative ignorering. TTTs praksis jf. s. 1 viser en placering i midten, hvor inddragelsen af familien og netværket er en af de bærende principper (Singla, 2006). Nedenstående vignet illustrerer de ovennævnte princippet i psykosociale praksis. Vignetten er anonymiseret ved at ændre på de faktiske oplysninger. Vignet Nurel, en 22 årig ung kvinde med en tyrkisk-kurdisk baggrund, er vokset op i Danmark sammen med sine seks søskende. Hun har en mellemlang uddannelse og arbejdet i en periode. Hun blev gift med mod sin vilje med et fjernt familiemedlem, men boede ikke sammen med ægtefællen. Desuden var en række episoder med vold, herunder seksuelle overgreb fra mandlige familiemedlemmer. Hun havde dog et positivt forhold til et par af søskende. Efter brylluppet flygtet hjemmefra til en anden del af landet - til København og opholdt sig på et centret for kriseramte kvinder. Herfra blev hun henvist til TTT gennem det 4 SBS er ngo i Southhall i London, forholder sig meget kritisk til forældregenerationen, idet de udsætter de unge for pres angående pardannelse og afviser totalt inddragelsen af familien i interventionen 5 Et center i Stockholm forholder sig kritisk overfor det sociale system i Sverige, der er med til at adskille de unge og familien. Centret understreger nødvendigheden af at arbejde parallelt med de unge, selv de unge bliver placeret i en beskyttet bolig 4
5 sociale system, idet hun havde psykiske symptomer som angst, søvnløshed, koncentrationsbesvær. Nurel beskrev selv, at hun havde oplevet mange konflikter med sine familiemedlemmer, selv om forholdet til dem havde været ambivalent. Hun beskrev episoder, der afspejlede familiens ambivalens: Faderen som både voldsudøver og en der bakkede hende op i hendes uddannelse. Hun var meget bekymret for sin sikkerhed, samtidig ønsket hun lidt kontakt med familien, hvilket fremgik af en uregelmæssige telefonisk/ sms kontakt med en af sine søskende. Hun blev delvis ekskluderet på uddannelsesinstitutionen. I den første akutte fase af den psykosociale intervention, fik Nurel et nyt identitet og navn, men blev ved med at være meget angst for voldelige handlinger fra familien. Der blev fokuseret på hendes psykiske tilstand, aktuelle familierelationer og uddannelse/ jobmæssige planer. I sammenhæng med hendes oplevelser af at blive delvist socialt ekskluderet på uddannelsesinstitutionen, blev der fokuseret på hendes placering i samfundet som etnisk minoritet, som indebærer risiko for racediskrimination. Hun blev motiveret til at kunne bruge dette til at lægge positive strategier for al klare sit liv. I den anden fase af interventionen var der fokus på at genetablere kontakt med familien. Selv om hun var meget afvisende overfor psykologens forslag i starten, tillod hun senere kontakten med familien, dog kun gennem indirekte kontakt mellem hendes og familiens fælles almenpraktiserende læge. Der var et langt forløb med forhandlinger mellem Nurel og hendes familie gennem lægen og psykologen. Resultater blev, at faderen nægtet at mødes med hende, men samtidig sikrede han, at der ikke ville ske nogle voldelige handlinger mod Nurel, hvis hun bliver boende langt væk fra deres by. Det parallelle arbejde med Nurels familie førte til en meget positiv udvikling for Nurel, idet hun ikke længere var bange for sit liv og kunne koncentrere sig om et etablere et nyt netværk, nyt parforhold og bolig. Desuden motiverede hendes forståelse af eksklusioner som etniske minoriteter på uddannelsesinstitutionen hende til at påbegynde en anden uddannelse, hvor der var rummelighed og evt. store jobmæssige muligheder. En evaluering af den psykosociale intervention peger på at ændringerne, eksempelvis sikring fra familien, som en acceptabel løsning. De førte i dette tilfælde til ro og stabilitet for begge partere inden for de komplekse, konfliktfyldte rammer. Løsningen er dog ikke fuldstændigt optimal. Vignetten illustrer de mangfoldige dimensioner der bliver inkluderet i interventionen. Dette fører til en inkluderende model for intervention dækker forskellige niveauer dog med hovedfokus på det interpersonelle niveau. Dermed vi kan sige at praksisbaserede viden samt forskningsresultater danner grundlag for en inkluderende model af psykosocial intervention, der bliver præsenteret i her. En inkluderende model for den psykosociale intervention Det samfundsmæssige niveau 5
6 Modellen fokuserer på både køns - og racediskrimination i interventionspraksis. I denne praksis er det strukturelle niveau omfattet af tre arenaer: Etniske minoriteters deltagelse i arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet og juridiske placering i samfundet. Størstedelen af de unges og af forældrenes narrativer viser oplevelser af eksklusion og marginalisering i hverdagen. Narrativerne viste processer af marginalisering, eksklusion og forskelsbehandling mod dem der defineres anderledes på grund af etnisk gruppemedlemskab eller hudfarve. Selv om der er meget komplekse forhold mellem de samfundsmæssige processer og handlinger hos den enkelte person med etnisk minoritetsbaggrund, retter de unge og de professionelle opmærksomheden på betydningen af marginalisering for en række problemstillinger relateret til pardannelser. Et eksempel er de unges følelser af begrænsede valgmuligheder, frihed og lighed i forbindelse med en restriktiv lovgivning for familiesammenføring. Det opleves generelt som en restriktion, på trods af lovgivningens hensigt om at forhindre arrangerede og tvangsægteskaber. Modellen forholder sig til racisme og forskelsbehandlingens processer, der påvirker de ovennævnte arenaer, og socialpsykologisk set kan dette føre til følelser af at være udenfor, at være anden rangsborger og usikker. Mulige konsekvenser kan være manglende fleksibilitet mellem generationer, og dermed risiko for flere pardannelsesproblemer bl.a. pres og tvang i indgåelse af ægteskabet i sammenhænge med de eksisterende kulturelle praksisser for gruppen. Arbejdsmarkedsarenaen opfordres specielt til at fremme en række foranstaltninger der bekæmper diskrimination. Interventionen kan være med til at støtte de etniske minoritets krav om reel ligestilling på arbejdsmarkedet, hvilket er i modstrid med mediernes syn på kvinderne som ofre. Ligeledes fordrer arenaen om den offentlige mening bl. a. præget af kulturelle udtryk af fjendtlighed, en interventionspraksis der bidrager med et nuanceret og dækkende billede af pardannelse. Det er påfaldende, at ganske få professionelle i Danmark fokuserer samtidig på racisme og sexisme, i modsætning til professionelle i Storbritannien. Angående den restriktive juridiske arena, ser interventionspraksissen på både de positive og negative konsekvenser. F.eks. beskrives en aldersgrænse på 24/28 år for familiesammenføring som en positiv faktor for unges deltagelse i uddannelsessystemet, hvilket desuden forøger den unges chancer på arbejdsmarkedet. Samtidig beskrives den som en negativ faktor, der indebærer en indskrænkning af frihed og menneskerettigheder. Gennem studier af den juridiske praksis på dette felt i andre lande, kan man formentlig finde frem til løsninger, der sikrer de positive skrive udfald med kun få negative resultater. De negative diskurser om etniske minoritetsunge er også indirekte med til at stigmatisere deres pardannelse som fænomen, og det problematiserer dermed etniske minoriteter. Nationalitet skabes delvist ved negationer; Vi identificerer os ved at være anderledes end andre, og vores etniske minoriteter fungerer som binære oppositioner i den nationale identitetskonstruktion. Forskeren Sen, London (i Syberg, 2006) ser eksempelvis kritisk på den Skandinaviske model, og den måde den forholder sig til etniske minoriteter, herunder vold mod kvinder. Når mænd med etnisk minoritetsbaggrund begår vold mod kvinder, opfattes det som en del af deres kultur. Men når Skandinaviske mænd begår vold mod kvinder, opfattes det som en afvigelse fra kulturen. Hun konkluderer at kultur har betydning, men det er ikke kun minoriteter, der har kultur. Der sker en overfokusering på kulturforskelle i feltet. Ved at overfokusere på kulturforskellene er man med til at skabe 6
7 endnu mere afstand mellem minoritet og majoritet samt yderligere marginalisering og lukkethed blandt minoriteter. Ifølge modellen opfattes kultur som foranderlig, (Baumann 1998), og kultur er både noget man har og noget man skaber. Derfor er det væsentligt, at andre faktorer som magtpositioner også inddrages. Derfor fordres der et paradigmeskift, så opmærksomheden flyttes bort fra ensidig fokus på kulturforskelle og opfattelse af kultur som uforanderlig. Realistisk set er et paradigmeskift måske en utopisk tanke, taget i betragtning af de sociopolitiske forhold på nationalt og internationalt plan. En inddragelse af samfundsmæssige faktorer som fx. moderniteten og ungdommens særlige betingelser, er en del af interventionen. Modellen bidrager til både forebyggelse af problemer og intervention ved at udbrede viden om samfundsmæssige processer til såvel embedsmænd, politikere, professionelle som brugere - de unge og deres forældre, samt eventuelt hele den etniske minoritetsgruppe. Manglende opmærksomhed og handlinger på dette niveau er med til politisk mediehetz og evt. manglende menneskerettigheder og manglende omsorg for etniske minoritetsgrupper. Det interpersonelle niveau Forebyggelse af og intervention i forbindelse med problemer ved pardannelse kræver en indsats både for og imod familien. Det er nødvendigt at øge opmærksomheden på gensidig afhængighed (interdependency mellem generationerne) og på, at denne gensidige afhængighed sameksisterer med trang til egne rettigheder. De unge behøver både-og, både eget valg og familiens accept. På linje med et par professionelle i Danmark, kan man sørge for konferencer med dialog mellem generationerne med henblik på forebyggelse, hvor forældrene indgår som ligeværdige og bliver lyttet til - ikke kun af de unge, men også af de professionelle. Dialogkonferencen udgør et rum, hvor man kan få forældrene i tale, inden konflikterne går i hårdknude. En del af modellen er transformativ empowerment betragtet som et produktiv grå zone mellem action forskning og social forskning, og handler om såvel den subjektive dimension( selvstyring) som objektive dimension (samfundsskabte betingelser) (Andersson, 2006).Dette indebærer både et alternativ problemdefinition, synliggørelse af ressourcer, evnen til kreativ problemløsning og et kritisk perspektiv til magtsystemet. Dette perspektiv endvidere indebærer en forbedring af institutioners handlingskapacitet og praksis. Empowerment i modellen kan anses som vertikale idet der er styrkelse af familiens magtpositioner opad i forhold til de professionelle og systemerne. Derudover involverer empowerment begge generationer i det omfang det er muligt og betragtes som styrkelse af både de unge og deres forældre. Interventionen derfor involverer arbejde på tværs af generationerne og bidrager til en fælles forståelse og vækstmuligheder i familierne. Når problemer behandles, inddrages forældrene i større eller mindre omfang i interventionen, afhængig af konteksten ( jf vignetten). I såvel den internationale som i den nationale forsknings- og praksislitteratur foreslås det, at interventionen medvirker til at skabe dialog mellem unge- og forældregenerationen, med henblik på at etablere eller 7
8 genetablere et konstruktivt forhold mellem de to generationer. Der arbejdes parallelt med familien, når der opstår alvorlige intergenerationelle konflikter. Formålene i arbejdet med familien kan være mange, lige fra at formindske eller fjerne trusler fra forældregenerationen til at skabe kompromiser og forsoning, gerne med både mandlige og kvindelige familiemedlemmer. Hensynet til de unges egne definitioner af konflikter bliver en del af praksis, for de professionelle, der intervenerer. Etiske overvejelser og de moralske regler for kontakten mellem den professionelle og klienten er en vigtig del af modellen. Hvis de to generationer vælger ikke at tale sammen, på trods af bestræbelser til at få dem til at kommunikere, så er det også et resultat. Det skal ses i lyset af, at en række professionelle har observeret, at de fleste unge, der bryder med familien grundet pardannelsesproblemer, genoptager kontakten med familien før eller senere (Jf. citatet s.1). Det personlige niveau Interventionsmodellen lægger vægt på et flerdimensionalt perspektiv på de unges situation med fokus på både deres rettigheder og pligter i samfundet. De unge og deres forældre betragtes som aktive personer og ikke bare som passive modtagere af information. Interventionen inkluderer oplysninger om, hvordan det er at være ung i det moderne samfund, forskellige former og konsekvenser af seksuelt samvær og pardannelse for de unge - både kvinder og mænd (Tireli, 2003, Singla, 2003). Analysen i nærværende undersøgelse dokumenterer, at både unge kvinder og mænd oplever problemer relateret til pardannelser, dog kan der være forskelle i problemstillingernes art og omfang. Hvis den unge føler sig truet og utryg, sigter modellen på at sikre trygge rammer på kort sigt og derefter at arbejde med den unges relationer på længere sigt. For at fremme overskueligheden og trygheden udgør en forklaring af de professionelles rolle, institutionen, dens kultur og placering i det sociale system samt hovedtrækkene i det danske velfærdssystem, alt efter den unges og forældrenes behov, derfor også en del af interventionen. Modellen fremhæver åbenhed og opfattelsen af den enkelte person som unik, med eller rettere sagt, på trods af den sociologiske, kulturelle og antropologiske baggrundsviden om den etniske minoritetsgruppe. Det handler om de professionelles lyst til at imødekomme og inddrage unges synspunkter. Som professionel foretager man en grundig afklaring af eget ståsted og etiske perspektiver, især egen etnocentrisme. Det grundlæggende ulige magtforhold mellem den unge og den professionelle minimeres dermed i modellen. Den professionelles grundopfattelse af den unges identitet som flerdimensional, bindestregs- eller unidimensionel bliver inkluderet som overvejelser i forbindelse med interventionen; Modellen er derfor ikke værdineutral. Selv om den unge er med til at definere sin identitet og livsverden, hælder vores forståelsesrammer i retning af en flerdimensional identitet, præget af ambivalens, refleksioner og kulturel blanding med plads til elementer fra både den danske kultur, diasporakonteksten forældrenes oprindelseslandes kultur og den internationale ungdomskultur. Disse opfattelser bliver yderligere bekræftet af indisk-britisk samfundsforsker Amartya Sens (2006) påpegning af multiple identitet i modsætning til singulær identitet for at sikre harmoni på forskellige plan. 8
9 Afdækning af spiritualitet og religiøse tilhørsforhold er også en del af interventionen og den professionelles ansvar. Løbende evaluering af de unge, forældrene og de professionelle er også væsentlig, ligesom udveksling af viden og erfaringer på tværs af faglige, sektorale, etniske og nationale grænser er det. Til sidst er det vigtigt at påpege, at fleksibilitet og parathed til at samarbejde med såvel brugere som de andre involverede partnere karakteriserer interventionen. Modellen gør op med nogle gængse tankegange og kan opfattes som forholdsvis ressourcekrævende, men udgør forhåbentlig en god investering på lang sigt for både den unge, familien, og forholdet mellem etniske grupper og det danske samfund som helhed. Modellen for psykosocial intervention forsøger at inkluderer de forskellige niveauer og aktører, der er med til at skabe de problemer for de etniske minoritetsunge. Vi kan konkludere, baseret på såvel praksisviden som forskningen i feltet, at psykosociale intervention for etniske minoritetsunge, er et udfordrende område i stadig udvikling, og at det kræver både kendskabet til og inddragelse af deres brede kontekst samt til de forskellige muligheder inden for praksis. Forhåbentlig er den ovennævnte model med til at udfordre og inspirere andre i feltet og samtidig skabe en forbedret praksis for de etniske minoritetsunge. 9
10 Litteratur Andersen, John (2005) Empowerment perspektiver - vejen frem til en kritik handleorienteret social forskning, Social Kritik, vol. 101, s Arenas, Julio & Singla, Rashmi (1995) Etnisk minoritetsungdom i Danmark - om deres psykosociale situation, København, Dansk Psykologisk Forlag. Baumann, Gerd (1999) The Multicultural Riddle: Rethinking National, Ethnic, and Religious Identities, New York, Routledge. Larsgaard, Mathias (2006) Ensom blandt andre, Psykolog Nyt, nr. 5, 10 marts, s Lumholdt, Helene (2003) Frigörelse inom familjen, Psykolog Tidningen, nr.1. Mørch, Sven (2001) Social Identitet og Integration hos Etniske Unge, Psyke & Logos tema Transkulturel Psykologi Nr.1, Årgang 22, p SBS (Southhall Black Sisters) (2001) Forced Marrriages; An Abuse of Human Rights One Year After A Choice by Right, Interim Report, South Hall Black Sisters Trust, London. Syberg, Karen (2006) Når indvandrermænd slår ihjel, dagbladet Information, 8.3. Roth, Anthony & Fonagy, Peter (2005) What Works for Whom: A critical review of Psychotherapy Research, New York, Guilford Press. Sen, Amartya (2006) Identity and Violence: The Illusion of Destiny, New Delhi, Penguin. Singla, Rashmi (2004) Youth Relationships, Ethnicity and Psychosocial Intervention, New Delhi, Books Plus. Singla, Rashmi (2006) Den eneste ene: Pardannelse blandt etniske minoritetsunge Vordingborg, Akademia.dk (www. Akademia.dk). 10
Det. dobbelte. dobbelteoprør
Etnicitet Af Rashmi Singla Det dobbelteoprør dobbelte dobbelte For et ungt menneske tilhørende en etnisk minoritet er det vigtigt at få lov at udvikle en identitet med mange dimensioner ikke kun en bindestregsidentitet.
Læs mereRekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned
Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereReferat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).
Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereSJÆLESORG. Blå Kors Danmark. Medarbejderkonference. Conny Hjelm, Center for Diakoni og Ledelse
SJÆLESORG Blå Kors Danmark Medarbejderkonference 2015 Conny Hjelm, Center for Diakoni og Ledelse Recovery defineres som* 1. Unik, personlig og social proces, hvorigennem mennesker kommer sig 2. Begrebet
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereKultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet
Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.
Læs mereOttawa Charter. Om sundhedsfremme
Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet
Læs mereKan børnehaven hjælpe udsatte børn?
Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion
Læs mereKan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet
Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes Pres for dokumentation af effekten af indsatser i det sociale arbejde Pres for at styrke kvaliteten og en løbende systematisk og tilgængelig vidensproduktion
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereLegen får det røde kort
Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser
Læs mereCISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb
CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb Passet giver dig et overblik over CISV s tilgang til fredsuddannelse. Passet er en praktisk guide til, hvad vi arbejder med, og hvorfor vi gør det. det kan bruges som
Læs mereUnge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge
ANALYSEPAPIR SEX & SAMFUND UGE SEX JANUAR 2015 Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge Danske unge peger i en ny undersøgelse fra Sex & Samfund på forældre
Læs mereDen del af bogen, som indlægget faktisk omtaler, refereres desværre fejlagtigt. Der er tale om en række fejl:
Vi har med stor interesse læst Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck og Bo Wagner Sørensens svar (indlæg) vedr. vores anmeldelse ( Når etnicitet bliver det styrende parameter ) af deres bog (Familien
Læs mereIdræt, handicap og social deltagelse
Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem
Læs merePSYKISK ARBEJDSMILJØ ER DIN ORGANISATION KLAR TIL AT BLIVE UDFORDRET?
PSYKISK ARBEJDSMILJØ ER DIN ORGANISATION KLAR TIL AT BLIVE UDFORDRET? ALLE TALER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ MEN HVILKE JURIDISKE FORHOLD SKAL MAN VÆRE SÆRLIGT OPMÆRKSOM PÅ?... FORPLIGTELSERNE I ARBEJDSMILJØLOVEN
Læs mereLæseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Læs mereKonference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København)
Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København) Underviser Lone Bak Kirk Andreas Nikolajsen Ditte Charles Christina Warrer Schnohr Ensomhed er meget skadeligt for helbredet og koster
Læs mereOvervægtspsykologi. - og rekruttering af udsatte grupper. Psykolog Signe Rakel Sørensen & Psykolog Helle Grønbæk
Overvægtspsykologi - og rekruttering af udsatte grupper Psykolog Signe Rakel Sørensen & Psykolog Helle Grønbæk Program Overvægtspsykologisk Netværksgruppe Rekruttering af udsatte, overvægtige børn og unge
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereSession 2 Rehabilitering og recovery socialpsykiatriens bidrag til ressourceforløb og førtidspensionsreform
Session 2 Rehabilitering og recovery socialpsykiatriens bidrag til ressourceforløb og førtidspensionsreform Formand Mogens Seider, Dansk selskab for psykosocial rehabilitering Leder Sven Preisel, Viborg
Læs mereLigestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt
Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt PRESSEMEDDELELSE Foreningen Far har indleveret FN rapport om menneskerettighederne for børn og fædre i Danmark med 24 anbefalinger. 1.2 millioner
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereSOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV
SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 57 Offentligt INDBLIK I NORSK FORSKNING OG PRAKSIS Halima EL Abassi Socialrådgiver og cand.soc. Adjunkt VIA University
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereFORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016
TALEPAPIR 13. J A N U A R 2 0 1 6 FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016 DOK. NR. 15/00408-7 REF. 1 FAMILIESAMMENFØRING Vi vurderer, at der et meget sikkert grundlag i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereFA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I
FA Ellesskab og inklusion T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med forskellige vurderingsøvelser om fællesskab, inklusion og eksklusion. Det vil styrke fagligheden i opgaven, hvis eleverne først har
Læs mereDe kommunale muligheder
De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan
Læs mereBeskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling
Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling Et-årigt kursusforløb i ni moduler à to dage fra 22. maj 2012 til 27. februar 2013 1. Modul - 22. og 23. maj 2012 Introduktion, definitioner og
Læs mereInnovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer
Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale
Læs mereMetadon fortsat den modvillige hjælp?
STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres
Læs mereUnges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne
Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian
Læs mereAnette Lund, HC Andersen Børnehospital
FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund
Læs merePsykoterapeutisk gruppe for unge piger med indvandrerbaggrund i konflikt mellem to kulturer
Psykoterapeutisk gruppe for unge piger med indvandrerbaggrund i konflikt mellem to kulturer Maj 2004 Psykologisk Center har gennem mange år arbejdet psykoterapeutisk med unge af begge køn med indvandrerbaggrund.
Læs mereFAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE SELVVÆRD FOR UNGE. KOV1_Kvadrat_RØD
FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE KOV1_Kvadrat_RØD SELVVÆRD FOR UNGE fam i li e rå d g ivning en INDLEDNING På lovområdet jf. Servicelovens bestemmelser i kapitel 11 og 12 vedr. særlig støtte til børn
Læs mereEtnisk Jobteam i Odense Kommune
Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereBIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B
BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs merePÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse.
PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse. Udgivet af UCSJ, Pædagoguddannelsen Slagelse. Redaktion: Mary
Læs merePeter Horn. Top of Mind. Håndbog i personlig branding
1 Peter Horn Top of Mind Håndbog i personlig branding Peter Horn & Co. Aps. 2011 Alle rettigheder forbeholdes Peter Horn & Co. Klareboderne 10 DK-1115 København K 2 Kapitel 8: Vind familie og venner Nærhed
Læs mereFrihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereSårbarhed og handlekraft i alderdommen
Oplæg v Lone Grøn Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Temamøder d. 16. (Århus) og 18. (København) september 2014 Intro Jeg spørger Vagn, der nu er 85, om han var begyndt at føle sig ældre, da han var
Læs mereRET TIL AT VÆRE DEN, DU ER
SFs LGBT-POLITIK Juli 2011 Side 1 SF ønsker et mangfoldigt samfund, hvor mennesker har størst mulig frihed til at udfolde sig. Det gælder også individets mulighed for at udvikle sin seksuelle identitet
Læs mereHvad er udfordringerne ved at tale prostitution i seksualundervisningen?
Hvad er udfordringerne ved at tale prostitution i seksualundervisningen? Reden København Christina Wind, akademisk projektmedarbejder i Reden København. Har tidligere arbejdet med forebyggelse i bl.a.
Læs mereFriluftsliv for mennesker med funktionsnedsættelser Netværk og dokumentation
Friluftsliv for mennesker med funktionsnedsættelser Netværk og dokumentation Konferencen Lille indsats stor værdi Nødebo d. 21.-22. oktober 2014 Tine Soulié Handicapidrættens Videnscenter Program Handicapidrættens
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE
PRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE Samarbejde og udvikling jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet
Læs mereBilag 1. Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren
Bilag 1 Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren Før interviewet: Kort præsentation af mig selv. Kort forklaring af afhandlingens emne. Hvorfor interviewet blev optaget og filmet. Hvad der bliver
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereHar du behov for smertebehandling?
Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger
Læs mereEn analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat
8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereSkiftesporet Et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år i Thisted Kommune
Skiftesporet Et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år i Thisted Kommune Hvad er Skiftesporet? Skiftesporet et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år, som har behov for
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs mereVaner. Af Hanne Voldby Jensen
Vaner Af Hanne Voldby Jensen Vaner er svære at bryde, fordi de med tiden bliver mere eller mindre ubevidste. De fleste kender til argumentet jamen, vi plejer at., når der er nogen, der udfordrer de normale
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs mereInformation 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine
Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer
Læs mereOm sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater
Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereProfessionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet
Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori
Læs mereDe bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune
De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen
Læs mereRammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.
Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt
Læs mereDET behøver IKKE TAGE TRE ÅR AT få ET ansvar
DET behøver IKKE TAGE TRE ÅR AT få ET ansvar ERHVERVSJURIDISK FULDMÆGTIG I ET ADVOKATFIRMA 1 Løft blikket TM ERHVERVSJURIDISK FULDMÆGTIG Om os Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith er et af landets
Læs mereFokus på udsatte børn
Fokus på udsatte børn Evaluering af projekt "Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse" Bent B. Andresen December 2008 Forord Pædagogiske dagtilbud er formodentlig den bedste investering i børns fremtid
Læs mereVIDEN OM HJÆLPEFORANSTALTNINGER OVER FOR TRUEDE BØRN - ET SOCIALFAGLIGT PERSPEKTIV. Lederne af familieambulatoriet
VIDEN OM HJÆLPEFORANSTALTNINGER OVER FOR TRUEDE BØRN - ET SOCIALFAGLIGT PERSPEKTIV Lederne af familieambulatoriet Anbragte børn set i et sundhedsfagligt og socialfagligt perspektiv. Er vi pa rette kurs?
Læs mereAnne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Læs mereEVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING
Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1
Læs mereAalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011
Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation
Læs mereSundhedsfremme og empowerment. John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring
Sundhedsfremme og empowerment John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Biologisk, psykologisk og/eller sociologisk tilgang? Sundhedstilstand: den
Læs mereAftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed
Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed
Læs mereEt kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereInterview i klinisk praksis
Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Læs mereHvad virker i undervisning
www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereBILLEDER Familie Nr. 11. 2003 13
Familie BILLEDER 13 Testnyhed Af Finn Westh Familie BILLEDER Parents Preference Test er navnet på en ny dansk test, som kan måle forældrestilen. Billedafprøvning indgår som et centralt led i valideringen
Læs mereMiljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015
Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov
Læs mereTale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser. 17.september 2015
Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser 17.september 2015 Rammen for mit oplæg Fokus på jeres egen læring Inklusion: individet i fællesskabet Inklusion kræver en anderledes tænkning/praksis/kultur
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mereSystemiske og narrativ tilgang i behandling af stofbrugende forældre og gravide
Systemiske og narrativ tilgang i behandling af stofbrugende forældre og gravide Ved psykologerne Rikke Lyngdam Pedersen & Louise Østergaard, FamilieVinklen, KABS 23.10.2006 Vores fokus i dag Hjælpe forælderen
Læs mereFORMÅL MED PROCESSEN
FORMÅL MED PROCESSEN * At få fokus på de etiske dimensioner i forbindelse med udviklingen af inkluderende fællesskaber * At bestyrelsesmedlemmer og ledere får et fælles etisk sprog at kommunikere om inklusion
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs merePh.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU
Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har
Læs mere