LIV via dialog. Liv via dialog 2013 Bilag 11. Thisted-modellen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LIV via dialog. Liv via dialog 2013 Bilag 11. Thisted-modellen"

Transkript

1 Liv via dialog 2013 Bilag 11 Thisted-modellen Efter at have beskrevet ideer til intervention samt viden til metoder, følger her et resumé af den model, jeg har været projektleder for( ) og tror på. Forslag til organisering Baggrund udarbejdet i 2004 Vi har i Sundhedsplejen i Thisted Kommune gennem de sidste 15 år arbejdet målrettet med den tidlige indsats til udsatte kommende forældre og spædbørnsfamilier. 1 I begyndelsen af 1990 erne var Thisted Kommune en del af projektet Sundhed og trivsel i familien, som var et tværfagligt samarbejdsprojekt mellem jordemødre og sundhedsplejersker i den nordlige del af Viborg Amt. Baggrunden for projektet var, at såvel jordemødre som sundhedsplejersker kunne registrere et stigende behov for koordinering og fælles ansvar mellem de to faggrupper. Behovet blev især begrundet i observationer i forhold til den moderne familietype. I dette familiemønster er der generelt færre søskende, hvilket betyder, at den nybagte mor ofte ikke har nogen synderlig erfaring med børnepasning fra egne søskende og ofte heller ikke har nære familiemæssige relationer at støtte sig til i den første tid som mor. Kendetegnende for dette nye familiemønster er, at mor og svigermor eller andre, der traditionelt har trådt til i forbindelse med 1 Beskrivelsen af projektet baserer sig på følgende materiale: Pilotprojekt. Forebyggelse af efterfødselsreaktioner i område Nord, Viborg Amt. Thisted Kommune, Sundhedsplejen, , 3. og 4. del rapport om forebyggelse af efterfødselsreaktioner i Region Nord, Viborg Amt + bilag. Thisted Kommune, Sundhedsplejen, 1998, 1999, Særrapport analyse statistik vedr. efterfødselsreaktioner i Thisted. Midtvejsrapport. Thisted Kommune, Sundhedsplejen Styrkelse af nære relationer mellem sårbare forældre og deres spædbørn et metodeudviklingsprojekt. Projektbeskrivelse. Thisted Kommune, Sundhedsplejen; Danmarks Lærerhøjskole, Institut for Småbørnsforskning; Lyngby-Taarbæk Kommune, Sundhedsplejen, Adult Attachment Interview som redskab til tidlig identifikation af mødre med potentielle kontakt- og relationsproblemer. Projektbeskrivelse. Institut for Småbørnsforskning, Danmarks Lærerhøjskole. Resumé om projekter i Thisted, samarbejdet med Lyngby-Taarbæk Kommune og DPU, samt opstart af Projekt Familieforberedelse Thisted Kommune og Viborg Amt. Notat. Thisted Kommune, Sundhedsplejen, Tilknytningsteoriernes betydning for at arbejde med tidlig indsats over for sårbare forældre og deres spædbørn. Fagligt notat. Thisted Kommune, Sundhedsplejen, Samt diverse informationsmateriale, foldere, mm. Projektleder og forfatter af rapporterne: Ledende sundhedsplejerske, Lisbeth Villumsen, Thisted Kommune.( ) 1

2 fødsel og barselstid, er på arbejdsmarkedet eller bor langt væk. Den nybagte mor/familie er i højere grad isoleret og overladt til at klare omvæltningerne i forbindelse med graviditet, fødsel og barselstid på egen hånd. Undersøgelser viser, at fædre arbejder allermest, når de har små børn. Inden projektets start var der ingen særlig tradition for samarbejde mellem sundhedsplejersker og jordemødre eller kendskab til hinandens arbejdsområder. Sundhedsplejerskerne arbejdede i geografiske distrikter, og jordemødrene arbejdede på kryds og tværs af denne geografi, hvilket besværliggjorde samarbejdet. Samarbejdsprojektet Sundhed og trivsel i familien var begyndelsen til et godt samarbejdsforløb. I en Særrapport fra 2000 (Villumsen, 2000) opgøres vores erfaringer af sundhedsplejerskernes og jordemødrenes tætte samarbejde gennem 4 år ( ). Hovedresultaterne blev: Bofællesskab og distriktssammenfald mellem jordemødre og sundhedsplejersker Faste møder med barselsgang og besked via fax fra fødegang umiddelbart efter et barns fødsel. Familierne kontaktes dermed meget hurtigere efter udskrivelsen. Oplysninger fra jordemødrene til sundhedsplejen (med forældrenes tilladelse) om, hvor mange gravide der forventes at føde i de forskellige lokalområder inden for det næste halve år. Faste fællesdage til undervisning og planlægning af arbejdet. Tværfaglig planlægning og udførelse af forældreundervisning/fødselsforberedelse. Forebyggelse af efterfødselsreaktioner i område Nord, Viborg Amt I begyndelsen af 1990 erne blev vi i sundhedsplejen i Thisted Kommune via vores hjemmebesøg opmærksomme på i en del familier, at mødrene reagerede eller berettede om, at de ved en tidligere fødsel havde haft dystre tanker, som de havde holdt skjult, men nu i forbindelse med anden fødsel følte, at de havde brug for hjælp. En del havde fået medicin. På et møde med sundhedsplejen, gjorde Distriktspsykiatrien Team Nord opmærksom på, at i 20% af indlæggelserne på afdelingen kunne den indlagtes vanskeligheder føres tilbage til en tidligere fødselsoplevelse/reaktion måske år tilbage. 2

3 Det måtte vi gøre noget ved, hvorfor denne nye opmærksomhed på efterfødselsreaktioner førte til, at sundhedsplejen i Thisted Kommune og Viborg Amt i 1994, bl.a. med puljemidler fra Socialministeriet og Forebyggelsesrådet i Viborg Amt startede projektet Forebyggelse af efterfødselsreaktioner i område Nord, Viborg Amt. Formålet med dette projekt var overordnet at forebygge efterfødselsreaktioner, at opspore reaktionerne så tidligt som muligt og at give relevante behandlingstilbud. Jeg var ansvarlig projektleder. Projektet blev opdelt i 3 hovedelementer: 1. Undervisning/opkvalificering Fælles efteruddannelse i form af intens undervisning til alle involverede faggrupper, dvs. jordemødre, sundhedsplejersker, sygehusets personale, personalet i socialcentret, personalet i distriktspsykiatri, praktiserende læger og sagsbehandlere. Herudover speciel intern undervisning til jordemødre og sundhedsplejersker i systemisk teori/terapi og supervision. Endelig har der været fælles opfølgningsdage for alle faggrupper ca. 4 gange om året, og tilbud om ny undervisning i relevante emner ca. 8 dage årligt. Undervisning handlede bl.a. om tværfaglighed, tidlig indsats, tilknytningsteorierne, graviditetens og fødslens betydning. Undervisere som Kirsten Lindved, Svend Åge Madsen, Daniel Stern, Margaretha Broden, Kari Killen, Jytte Hansen, Charlotte Mosbæk. Alle sundhedsplejersker har fået basis terapeutuddannelse efter systemisk teori metoder over 3 år. Den ledende sundhedsplejerske har fået uddannelse som systemisk terapeut/supervisor over 6 år. 2. Supervision Fast tværfaglig supervision tilbydes alle. Herudover speciel supervision til jordemødre og sundhedsplejersker. Denne specielle opkvalificering blev iværksat eftersom jordemødre og sundhedsplejersker er frontpersonale netop til disse familier. 3. Forebyggelse og behandling op igennem 90 erne Forebyggelse og behandling af efterfødselsreaktioner via: 3

4 a) Udvidet og styrket familieforberedelse. Jordemødre og sundhedsplejersker underviser i fællesskab om bl.a. forældreskab, at styrke forældreevnen, om forebyggelse og behandling af efterfødselsreaktioner. b) Tilbud om screening via EPDS [Edinburgh Postnatal Depression Scale] et spørgeskema om kvinders psykiske velbefindende tilbydes alle kvinder. c) Hjemmebesøg i form at besøg til hele familien, og/eller til den, der har reaktionen, til mor og far uden børn, og/eller besøg til barnet. Ved efterfødselsreaktion er der tilbudt op til 25 ekstra besøg. Disse kan varetages af sundhedsplejersker eller af andre faggrupper eller i samarbejde. d) Terapi i form af individuel terapi, gruppeterapi med en terapeut og en sundhedsplejerske. e) Samtaler i grupper (uden børn)/særlige mødregrupper med to sundhedsplejersker, eller med ledende sundhedsplejerske (terapeut) Ganske få mødre har behov for psykiatrisk bistand og cirka 1-2 ud af 1000 kvinder får en egentlig psykose i forbindelse med fødslen et tal der har været konstant i mange år. I disse sjældne alvorlige tilfælde er der mulighed for terapi og behandling målrettet den aktuelle situation i familien. Hvor distriktspsykiatrien varetager behandling af kvinden, men det tværfaglige system støtter og hjælper resten af familien. Nøgleord i modellen Nøgleordene i forhold til den model, vi udarbejdede i Thisted, var altså styrkelse af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i form af ændrede arbejdsformer og fælles undervisning/opkvalificering. Samt for sundhedsplejersker og jordemødre, der er tættest på forældrene, yderligere undervisning og fast supervision i arbejdet med de familier, der er ramt af efterfødselsreaktioner. Det tværfaglige og tværsektorielle fokus har konkret udmøntet sig i, at alle faggrupper arbejder i/er repræsenteret i geografiske tværfaglige teams. Den fælles distriktsteamfunktion indebærer således fælles adresse, husmøder, planlægning, familieforberedelse, gruppekonsultation, mødregrupper, terapigrupper og supervision. 4

5 I forhold til målgruppen er der lagt vægt på at etablere et bredt tilbud til alle kvinder i form af en sammenhængende indsats fra jordemødre, sundhedsplejersker m.fl. Herudover prioriteres en målrettet og tidlig intervention fra jordemødre og sundhedsplejersker til særligt udsatte og sårbare familier (eks. familier der tidligere har fået anbragt et eller flere børn uden for hjemmet, familier hvor en eller begge forældre har været anbragt som børn, familier hvor der er psykisk sygdom hos den ene eller begge forældre, familier hvor der har været tab i familien de seneste to år, familier hvor moderen er alene om barnet, familier med misbrug, samt familier der selv mener at have behov for en styrket indsats). Med hensyn til hjemmebesøg tilbydes mødrene/familierne op til 25 ekstra besøg af en sundhedsplejerske, hvis der er behov for det. Vi tror på, at det er gennem fleksibilitet, at støtten til de nybagte familier gives optimalt. Aftaler over hvor mange besøg den enkelte familie havde brug for blev besluttet af familien selv, deres sundhedsplejerske eller jordemor og mig som projektleder. Dermed er det helt centrale element i Thisteds model for arbejdet med efterfødselsreaktioner en hurtig intervention til forældrene. Sundhedsplejersker, jordemødre m.fl. har tilrettelagt en praksis, hvor der gives hurtig og effektiv hjælp på det mindst omkostningstunge niveau. Samtidig er det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde tilrettelagt, så de gravide familier oplever en sammenhæng i tilbuddene. Grundtanken er få samarbejdspartnere for alle faggrupper og ikke mindst for familierne. Efter 3 år i projektet kom omorganiseringen til at omfatte alle sagsbehandlere, PPR -personale, samt repræsentanter fra daginstitutionspersonale og skoler m.m. Dermed blev alle faggrupper organiseret i de 3 distriktsgrupper i kommunen, som i forvejen var etableret af jordemødre og sundhedsplejersker. Erfaringer Som en del af projektet er der udarbejdet journalstatistik i forbindelse med alle sundhedsplejerskernes hjemmebesøg. De statistiske opgørelser er blevet bearbejdet og analyseret via et projekt tilknyttet Odense Universitet. Vores statistikker vedr. efterfødselsreaktioner i Thisted viser bl.a., at det tidligere var ca. hver fjerde mor, der var berørt af mere alvorlige efterfødselsreaktioner, men at antallet af behandlingskrævende reaktioner er faldende og tidligere 5

6 opsporet efter 3½ år med projektets fokus på og ændrede praksis i forhold til efterfødselsreaktioner, og at det særlige ved efterfødselsreaktioner er, at mange kvinder/mænd der er vant til at have styr på tingene, og som er vant til at planlægge, ofte også rammes af reaktioner. På samme måde kan det aflæses, at indsatsen har betydet meget få indlæggelse på psykiatriske afdelinger. Samlet set konkluderes det, at den massive indsats gennem tre år på tværs af sundhedsfaglige grænser har resulteret i, at antallet af mødre med problematiske dvs. svært behandlingskrævende efterfødselsreaktioner er halveret. Ligeledes har evalueringen af indsatsen i Thisted Kommune vist, at i de familier, der rammes af efterfødselsreaktioner, er en overrepræsentation af: familier med kort skolegang familier, der er kendt af forvaltningen i forvejen familier, der i øvrigt er socialt udsatte Evalueringen af Thisteds model for arbejdet med efterfødselsreaktioner har endvidere vist, at intervention har hjulpet i de familier, der har haft psykiske vanskeligheder under graviditeten eller efter fødslen. Statistikken bekræfter dette. Erfaringerne viser, at jordemødre og sundhedsplejersker (samt andre faggrupper, der har deltaget i projektet) ved forholdsvis beskeden uddannelsesaktivitet og fælles tværfaglig supervision dels kan lære at afhjælpe efterfødselsreaktioner med den enkle indsats under supervision og dels kan lære nye interventionsformer til at afdække særlige behov også i andre familier. Specielt viser vores erfaringer fra Thisted, at det er godt at uddanne en helst to superbrugere i hver kommune. Superbrugere (sundhedsplejersker) i denne sammenhæng personer der har fået den nyeste internationale undervisning på området, som efterfølgende kan tilføre resten af gruppen ny viden og varetage en supervisor-funktion og terapi i de tungeste sager. Endvidere har vores erfaringer i Thisted Kommune vist, at: 6

7 jordemødre og sundhedsplejerskerne opsporer/finder mødre med fødselsreaktion langt tidligere end før. det ofte er tilstrækkeligt for familierne med samtaler i hjemmet med sundhedsplejersken. få familier har brug for og modtage terapeutisk bistand (grupper eller individuel terapi). ganske få vælger konsultationer hos egen læge med medicin. Det er min vurdering som projektleder, at den tidlige indsats og eventuel intervention og behandling betyder færre psykiske problemer senere i livet hos de familier, der har fået tilbuddet, også for børnene. På baggrund af de meget positive resultater fandt vi det oplagt at overføre de gode erfaringer med det tværfaglige samarbejde i fælles distrikter til alle faggrupper. På den måde kan de gode erfaringer med dette samarbejde videreføres i mødet med andre sårbare familier, der har brug for rådgivning, vejledning og intervention i forbindelse med forældreskabet. Vores erfaringer har vist, at det kræves, at alle faggrupper ønsker at deltage og får mulighed for fællesskab, at få aktier i ideen. Baggrund for projekt: Styrkelse af nære relationer mellem sårbare forældre og deres spædbørn et metodeudviklingsprojekt Erfaringerne fra dels projektet Sundhed og trivsel i familien ( ) og dels Forebyggelse af efterfødselsreaktioner i område Nord, Viborg Amt ( ) førte i 2000 til udformningen af et tværkommunalt metodeudviklingsprojekt med titlen: Styrkelsen af nære relationer mellem sårbare forældre og deres spædbørn et metodeudviklingsprojekt. Projektet, der altså er en videreudvikling af de foregående projekter i Thisted Kommune, blev udført som et samarbejde mellem sundhedsplejen i hhv. Thisted Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune samt Institut for Småbørnsforskning på Danmarks Pædagogiske Universitet. Projektet var støttet af Socialministeriet. Det overordnede formål med dette projekt var bl.a. at foretage en nøjere undersøgelse af mulighederne for at identificere mødre med potentielle kontakt- og tilknytningsvanskeligheder 7

8 allerede under graviditeten. Og i tilfælde af at kvinden så ud til at få vanskeligheder med tilknytning til barnet at afhjælpe disse, før barnet var født. Projektet bestod af følgende delelementer: 1. Det fortsatte arbejde med efterfødselsreaktioner i Thisted Der arbejdedes videre med sundhedsfremme i form af udvidet familieforberedelse (jordemødre og sundhedsplejersker) og opsporing af risikofamilier under graviditeten, tilbud om graviditetsbesøg af sundhedsplejersker til alle førstegangsfødende samt ved behov. Sundhedsplejerskerne opkvalificeredes yderligere via Marte Meo terapeut uddannelsen. Herudover var der behov for yderligere opbygning af de erfaringer, man havde gjort sig i arbejdet med den samlede Thisted-model vedr. efterfødselsreaktioner. De mange samarbejdspartnere, der indgik i modellen, indebar, at det også var relevant at udvikle en model for, hvordan man vedligeholder og fortsat udvikler den nødvendige opkvalificering af de forskellige tværsektorielle og tværfaglige samarbejdspartnere. 2. Implementeringen af Thisted Kommunes model i Lyngby-Taarbæk Kommune I Lyngby-Taarbæk Kommune havde man i sundhedsplejen (ligesom det var tilfældet med Thisted Kommune i begyndelsen af 1990 erne) en fornemmelse af, at problemer vedr. efterfødselsreaktioner blev set for sent, og at nogle familier med efterfødselsreaktioner ikke blev opsporet. Samtidig var det vurderingen, at mange af de familier, der var berørt af efterfødselsreaktioner, også var berørt af andre belastninger. I Lyngby-Taarbæk Kommune fandtes det næsthøjeste antal indlæggelser på grund af psykisk sygdom i Københavns Amt. Psykisk sygdom blev derfor et særligt punkt i den kommunale sundhedspleje, hvilket var en væsentlig baggrund for beslutningen om at prøve at overføre erfaringerne fra Thisted Kommune. I første omgang drejede det sig om dele af modellen, nemlig at sammenlægge sundhedsplejerskernes og jordemødrenes distrikter og lægge op til et tættere tværfagligt samarbejde. Jordemor-gruppen ville således flytte konsultationer og gruppeaktiviteter for gravide til kommunen for at kunne arbejde tæt sammen med sundhedsplejerskegruppen og familieterapeuter. Fælles tværfaglig opkvalificering og supervision ville ligeledes indgå. Projektleder Lisbeth Villumsen var hovedansvarlig for opkvalificeringen og har undervist i 8

9 hele forløbet, og har desuden undervist, nogle gange i forløbet, i samarbejde med terapeut Winnie Ørting. 3. Metodeudvikling meningen var at overføre en kompliceret intervention fra et system til et andet. Det er velkendt, at det kan være forbundet med vanskeligheder at overføre projekter og interventionsformer fra en kommune til en anden. Vanskelighederne hænger naturligvis sammen med, hvor komplekse interventionsformer, der er tale om. I tilfældet med overførslen af Thisted-modellen til Lyngby-Taarbæk Kommune var der tale om et yderst sammensat problemfelt, der krævede en tværsektoriel og omfattende intervention. Som en del af projektet var det derfor hensigten at beskrive og analysere de barrierer, styrker og fordele, der kan dukke op undervejs. Det være sig barrierer af organisatorisk, holdningsmæssig eller ledelsesmæssig karakter. Hensigten var, at man på baggrund af projektet kunne give opskrifter og ideer til, hvordan der kan arbejdes med at overføre en intervention fra en kommune/amt til en anden med det formål at beskrive, hvilke forhold og faser man med fordel kan medtænke i en sådan proces. (Evalueringen af projektet, Villumsen et al, 2004) 4. Den teoretiske udvikling inden for spædbarnspsykologien Spædbarnspsykologien har som forskningsområde udviklet sig markant i de seneste årtier og navnlig de nære relationers betydning for barnets udvikling har været et tydeligt omdrejningspunkt i forskningen. Med afsæt i objektrelations- og tilknytningsteorier er det påvist, at en tilfredsstillende kontakt og tilknytning mellem forældre og barn inden for det først år er fundamentet for en senere harmonisk personlighedsudvikling. I projektet ville den nyeste viden på området blive tilført via samarbejdet med Institut for Småbørnsforskning, samt ved opkvalificering fra andre relevante undervisere. Instituttet ville foretage en undersøgelse, som havde til formål at undersøge mulighederne for at identificere mødre med potentielle kontakt- og tilknytningsvanskeligheder allerede under graviditeten. Der blev foretaget personlige interviews, såkaldte Adult Attachment Interviews (AAI), som er udviklet af M. Main. (Se beskrivelsen af dette interview) Interviewet har til hensigt at belyse forældrenes barndomserfaringer samt deres konstruktive bearbejdning af disse. Gennem interviewet søger man at indkredse den voksnes 9

10 arbejdsmodeller af sin egen tilknytningsrelation i barndommen, som det blev oplevet dengang og nu. Metoden var velegnet, fordi man i flere undersøgelser har fundet, at moderens vurdering af egne tidlige tilknytningsrelationer signifikant korrelerer med den type tilknytning hendes barn nu har til hende. Undersøgelsen omfattede alle førstegangsgravide der ønskede at deltage og var bosiddende i hhv. Thisted og Lyngby-Taarbæk Kommune, i alt ca. 120 kvinder. Der blev fulgt op med at tilbyde intervention allerede i graviditeten i tilfælde, hvor dette blev skønnet nyttigt og virkningsfuldt. I Thisted blev der fra medio 2003 tilbudt graviditetsbesøg, (se forslag), samt styrket intervention fra sundhedsplejen efter samme principper. 5. Evaluering af processen og resultater Undervejs i projektet blev der løbende indsamlet data til beskrivelse af processen og resultaterne hos såvel familierne med efterfødselsreaktion som hos de fagpersoner, der arbejdede med interventionerne. Der er udarbejdet opgørelser og statistik bl.a. over antallet af efterfødselsreaktioner, deres sværhedsgrad, interventionsformer og resultaterne heraf, vurderet ud fra såvel familiernes som fagpersonernes synspunkt, hvor forældrene har haft mulighed for at udtrykke deres oplevelse af graviditet, fødsel og barsel samt tilfredshed med fagpersonernes indsats. Der, hvor forældrene gav lov, sammenlignedes deres svar med sundhedsplejens journaloptegnelser(villumsen et al, 2004). Erfaringer fra projektet Som projektleder var jeg ansvarlig for, at der er gennemført et undervisningsforløb i at overføre en model fra én kommune til en anden, og at jeg gennemførte undervisning i forebyggelse og behandling af efterfødselsreaktioner i Lyngby-Taarbæk. Erfaringer viser, at der er fordele forbundet med at overføre et velafprøvet projekt fra en kommune til en anden. Selve implementeringen af specielt undervisningsmodellen gik hurtigere i Lyngby-Taarbæk end den gjorde i Thisted, idet man kunne springe visse tidskrævende mellemregninger over, som det oprindelige projekt har foretaget. Samtidig viser erfaringerne, at det er uhyre vigtigt, at der gøres et stort arbejde for at oversætte og tilpasse modellen, så den passer til den kontekst, den skal 10

11 implementeres i. De samlede erfaringer fra forløbet med at overføre Thisted-modellen i Lyngby- Taarbæk kan ses i Evalueringen Styrkelse af nære relationer mellem sårbare forældre og deres spædbørn (Villumsen et al, 2004). Undervisningen/opgraderingen af personale i Thisted fortsatte hen over Alle sundhedsplejersker har gennemgået en grundterapeutuddannelse. Alle sundhedsplejersker gennemfører Marte Meo uddannelsen. Afsluttende terapeut uddannelse er tilbudt i sommeren Alle sundhedsplejersker har fået grundig undervisning i tilknytningsteorier. Jeg som projektleder har fået en omfattende efteruddannelse i tilknytningsteoriens betydning og systemisk teori m.m. Man var opmærksom på, at alle nye medarbejdere får tilbudt undervisning i emnet, så der ikke udvikles et A og et B-hold med hensyn til efterfødselsreaktioner. Den løbende opkvalificering har dog vist sig mere ressourcekrævende end forudset. Det anbefales derfor ved opstart af lignende tiltag at tænke økonomisk frem over en længere budgetperiode. Det tætte samarbejde mellem sundhedsplejersker og jordemødre i Thisted Kommune fortsatte i forbindelse med Projekt Familieforberedelse, der var et projekt om tværfaglig undervisning i familieforberedelse, der skulle erstatte fødselsforberedelseskurserne, så hele Viborg Amt også fik chance for distriktssammenfald mellem jordemødre og sundhedsplejersker og fælles undervisning i familieforberedelse. Formålet var ligeledes at introducere vordende forældre til forældrerollen; at minimere undervisning i de tekniske sider ved graviditet og fødsel; at skabe tryghed og tillid til familiens/kvindens egne ressourcer og netværk; og at forældrene blev realistiske i forhold til at blive forældre. Der var fortsat fælles supervision ved behov. I efteråret 2003 blev der udarbejdet spørgeskema til brug ved brugerundersøgelse i Thisted og Lyngby-Taarbæk Kommune. Spørgeskemaet blev udsendt til forældre til børn født i perioden juni 2001-maj Undersøgelsen kom til at omfatte et tilbud til ca familier. Undersøgelsens resultater blev sammenkørt med resultaterne af AAI -undersøgelsen (Evalueringen: Styrkelse af nære relationer mellem sårbare forældre og deres spædbørn (Villumsen et al, 2004). Udviklingsarbejde i sundhedsplejen Styrkelsen af de nære relationer mellem forældre og barn. Den tidlige tilknytning 11

12 Erfaringerne fra Thisted viser, at et tydeligt fokus på den helt tidlige mor/forældre-barn tilknytning er et væsentligt afsæt for den tidlige indsats over for sårbare børnefamilier. Det lille barns evne til at indlede, opbygge og vedligeholde relationer til andre bliver tilegnet i hjemmet, gennem barnets første relation i livet til dets forældre. Stærke og nære relationer mellem spædbarnet og dets forældre er en god grobund for en sund udvikling hos såvel barnet som forældrene. Men det er ikke alle forældre, der magter eller er i stand til at etablere og udvikle en sådan relation til deres barn. Efterfødselsreaktioner går ofte hånd i hånd med bristede bånd i relationen mellem det lille barn og forældrene. Familier, der er socialt udsatte, hvor kræfterne ikke modsvares af de belastninger, familien skal magte, er ydermere i risiko både med hensyn til efterfødselsreaktioner og for relationsforstyrrelser mellem forældre og barn. I ekstreme tilfælde er kontakten mellem forældre/mor og barn så dårlig, at der akut må gribes ind med foranstaltninger. I andre tilfælde er de personlighedsmæssige skader af en sådan art, at de kun langsomt kommer til syne. Her kan de udviklingsmæssige følger vise sig senere i form af barnets dårlige tilpasning i relationerne med andre uden for familien. Der opstår vanskeligheder i børnehaven og i skolen eller i form af psykisk sygdom, vantrivsel, omsorgssvigt og fejludvikling. Det viste sig i undersøgelsen (2004), at 37% af kvinderne og 13.6% af mændene selv synes de havde en efterfødselsreaktion. Det er et veldokumenteret problem såvel i Danmark som internationalt. Men tidligere blev mødre, der ikke kunne magte den nye situation som mor/familie, i højere grad stemplet som depressive. Derfor endte mange på piller, og fødslerne var dermed begyndelsen på et liv med depressioner, nervemedicin og for nogles vedkommende psykiatriske indlæggelser. Erfaringerne fra Thisted viser, at en tidlig, hurtig og ikke mindst fleksibel intervention over for mødre/familier, der udviser tegn på tilknytningsvanskeligheder/fødselsreaktioner, har en positiv effekt. Erfaringerne viser også, at synliggørelsen af efterfødselsreaktion som tema gør det nemmere at erkende og komme frem med sit problem. Det er lettere også for de pårørende at søge hjælp til familien, når man enten via familieforberedelseskursus, konsultationer hos 12

13 jordemodercentret/sundhedsplejersken eller anden information er blevet bekendt med tegnene på en efterfødselsreaktion. Og ved at det er muligt at få hjælp. Styrkelse af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde En anden af vores væsentlige erfaring fra projektet om efterfødselsreaktioner i Thisted Kommune er betydningen af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Projekterne vedr. efterfødselsreaktioner i Thisted giver et kvalificeret bud på, hvordan man med fordel kan omstrukturere støtten til familier både før og efter familieforøgelsen. Inddelingen af Thisted Kommune i distrikter, hvor et kommunalt -amtsligt team bestående af jordemødre, personale på barselsgangen, læger, sagsbehandlere, sundhedsplejersker og distriktspsykiatrien er klar til at støtte og hjælpe nybagte mødre og fædre, er det konkrete udtryk herfor. På den måde er der bedre betingelser for at mindske de faldgruber, der let kan opstå, når tre forskellige instanser den praktiserende læge, der finansieres af Amtet, jordemoderen/sygeplejersken/lægen på hospitalet/personalet på Socialcentret, som er i amtsligt regi, og sundhedsplejersken/sagsbehandleren, som er placeret i den kommunale sektor skal understøtte forældrenes oplevelse af det at få et barn som et integreret og sammenhængende forløb og begivenhed. Også selv om der er behov for ekstra støtte. Det fremgår af vores erfaringer fra Thisted Kommune, at det har overordentlig stor betydning, at det organisatoriske samarbejde og sammenhængen med det øvrige system (den almene sundhedspleje) er etableret. Det er vigtigt i forhold til at undgå en form for projektisolation. Ledelsesmæssig opbakning, samarbejdsflader til eksterne samarbejdsparter, fast etableret møde- og samarbejdspraksis skaber gode betingelser for en indsats, der ikke bare ophører, når projektet slutter. For projekter med mere løse koblinger i samarbejdet kan det efterfølgende betyde, at man ikke får opnået den optimale effekt af en ellers vellykket indsats. Vores erfaringerne fra Thisted-projektet peger endvidere på, at der fremover også er behov for: at opbygge erfaringer med, hvordan kvalifikationer hos så mange tværsektorielle interessenter vedligeholdes, så man kan bevare det nødvendige kvalitetsniveau. 13

14 at indtænke sundhedsfremmeperspektivet i form af familieforberedelse (frem for den mere teknisk baserede fødselsforberedelse). Dermed får de kommende forældre allerede i graviditeten en viden om tegn på efterfødselsreaktioner og om, hvordan man kan få hjælp, hvis man kommer i den situation, (pjecer vedlagt). at arbejde målrettet med sundhedsfremme, forebyggelse og på at opspore risikofamilier allerede under graviditeten. En tidlig intervention er af stor betydning for forløbet af en efterfødselsreaktion, eller tilknytningsforstyrrelse. Resumé Metodeudviklingsprojektet om styrkelsen af nære relationer mellem sårbare forældre og deres spædbørn var et projekt, der udførtes i et samarbejde mellem Thisted Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune og Institut for Småbørnsforskning. Projektet blev bygget bl.a. på 10 års erfaring med efterfødselsreaktioner i Thisted Kommuner, og den nyeste teoretiske viden på området var dermed et godt eksempel på, hvordan et konkret samarbejde mellem teori/forskning og praksis kunne etableres. Projektets overordnede ambition var at udvikle, afprøve og dokumentere metoder i arbejdet med udsatte familier og i særdeleshed familier, der var ramt af efterfødselsreaktioner. Ved at opbygge projektet som et samarbejdsprojekt på tværs blev det muligt i højere grad at skabe den fornødne dokumentation af effekten af den indsats, man har etableret. Forskelle i kommuners størrelse, historie, administrative opdelinger, kultur og erfaringer med målgruppen udsatte familier var alt sammen faktorer, der har indflydelse på de forskellige projekters afsæt, fokus og organisering. De erfaringer, samarbejdsprojektet mellem Thisted og Lyngby-Taarbæk har beskrevet med at overføre Thisteds model til Lyngby-Taarbæk, er en nytækning inden for feltet, som peger på nye muligheder i udviklingen af tværkommunale og amtslige initiativer også inden for arbejdet med udsatte familier. Sammenfattende anbefalinger vedr. samspil og tidlig tilknytning Et tydeligt fokus på den helt tidlige mor/forældre barn tilknytning er et væsentligt afsæt for den tidlige indsats over for sårbare spædbørnsfamilier. Erfaringer fra projektet i Thisted viser, at 14

15 kvinder med et kompliceret forhold til egen mor, samt socialt udsatte familier er ydermere i risiko, hvad angår efterfødselsreaktioner og relationsforstyrrelser mellem forældre og barn. Konkret er det i forhold til temaet om samspil og tidlig tilknytning vigtigt: at synliggøre efterfødselsreaktioner som tema. Dette kan ske i form af oplysningsarbejde gennem jordemoder, sundhedsplejersker, privatpraktiserende læger osv. Temaet bør indgå i familieforberedelse, så kommende forældre allerede i graviditeten får en viden om tegn på efterfødselsreaktioner og om, hvordan man kan få hjælp, hvis man kommer i den situation. at arbejde målrettet på at opspore risikofamilier allerede under graviditeten. En tidlig intervention er af stor betydning for forløbet af en efterfødselsreaktion/tilknytningsforstyrrelse. at støtten til de berørte familier er sammenhængende og fleksibel. Eksempelvis kan samtaler med en sundhedsplejerske i hjemmet ofte have en positiv effekt. Erfaringerne fra Thisted viser, at et tilbud om op til 25 hjemmebesøg af sundhedsplejersken er fordelagtigt. at der oprettes samtalegrupper/særlige mødregrupper vedr. efterfødselsreaktioner. at sikre de nødvendige kvalifikationer hos fagpersonalet ift. identificering, forebyggelse og behandling af efterfødselsreaktioner (herunder undervisning i Marte Meo, tilknytningsteorier samt systemisk teori og metoder). Opkvalificeringen bør foregå som en fælles undervisning for alle berørte faggrupper, evt. med yderligere undervisning for jordemødre og sundhedsplejersker, som er de faggrupper, der er tættest på familierne. Der kan endvidere uddannes en-to superbrugere i hver kommune, som er særligt uddannede, og får den nyeste viden på området, og som efterfølgende tilfører resten af faggruppen denne viden og er ansvarlig for supervision på området). at strukturen for det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde omkring graviditet og spædbarnstid understøtter en målrettet tidlig, hurtig og fleksibel intervention over for eventuelle tilknytningsforstyrrelser/fødselsreaktioner. Der bør ske en sammenlægning af sundhedsplejerskernes og jordemødrenes distrikter, og generelt lægges op til et tættere tværfagligt samarbejde eksempelvis i form af at samle faggrupperne under samme tag. at jordemødre, personale på barselsgangen, praktiserende læger, sagsbehandlere, sundhedsplejersker og distriktspsykiatrien bør indgå i et formaliseret og tæt samarbejde med fast etableret møde- og samarbejdspraksis, (gerne i samme geografiske distriktsteams). 15

16 Det er derfor vigtigt fortsat at: Udvikle metoder til, allerede under graviditeten, at opspore familier/mødre, som er i risiko for at udvikle tilknytningsforstyrrelser og/eller efterfødselsreaktioner. at udvikle de tværfaglige og tværsektorielle rammer for en tidlig, målrettet og fleksibel intervention over for tilknytningsforstyrrelser/efterfødselsreaktioner. Indsatsformer Metoder Involverede fagpersoner Styrket familieforberedelse Sundhedsfremmende, målrettet og sammenhængende tilbud til alle familier under graviditet og lige efter fødslen, som især kommer socialt truede og udsatte familier til gode. Udvidet hjemmebesøg i fht. opsporing af sårbare familier dels under graviditeten og dels reaktioner der viser sig efter fødslen. Særlige terapigrupper Særlige mødregrupper Behandlingstilbud (terapi) i alvorlige tilfælde. Samtale (via systemisk-narrativ teori/metode) Marte meo terapi Sundhedsplejersker, jordemødre, barselsafdeling, familieafdelingen og praktiserende læger, evt. Socialcentret og Distriktspsykiatrien. Processen for Thisted Kommune Erfaringerne har vist os, at de fagpersoner og faggrupper der fra starten har aktier i butikken har været deltagende, fået undervisning, har samarbejdet møjsommeligt og med stor iver fortsætter arbejdet. 16

17 Det svære har været, når andre faggrupper er blevet omorganiseret til at deltage, skulle se en mening i at deltage i en samarbejdsform, de ikke selv havde været med til at udvikle. Anbefalingen bliver derfor: Giv mulighed for at alle kan få aktier i virksomheden (butikken) At alle/nye får tilbudt den undervisning der skal til for at føle sig kvalificeret til opgaven At kontekstafklare med de nye der ansættes, så de ved hvilken butik de ansættes i o Hvad arbejder vi efter her? o Hvilke mål/regler osv. er der på vores arbejdsplads? o Hvad forventes af dig som ny? o Hvad bydes du ind i her? Vil du det? At gamle og nye medarbejdere teambilder hele tiden. At den der organiserer undervisningen/supervision får organisatoriske og økonomiske muligheder for at tilbyde det, der er behov for. Som projektleder har jeg haft mulighed for via projektmidler at tilbyde undervisning/supervision til alle faggrupper uanset deres økonomiske/organisatoriske ansættelsesforhold. Lisbeth Villumsen

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

Styrkelse af nære relationer mellem sårbare forældre og deres spædbørn

Styrkelse af nære relationer mellem sårbare forældre og deres spædbørn E V A L U E R I N G A F P R O J E K T E T : Styrkelse af nære relationer mellem sårbare forældre og deres spædbørn - et metodeudviklingsprojekt Evalueringen er udarbejdet af: Lisbeth Villumsen og Else

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk.

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk. Artikel af Lisbeth Villumsen Privatpraktiserende sundhedsplejerske, Psykoterapeut MPF, ECP godkendt. Narrativ terapeut med internationalt diplom. Indehaver af Narrativ institut og Liv via dialog. Lisbeth

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2014

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2014 Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Enheden for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen

Læs mere

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Baggrund I ønsket om at fremme chanceligheden blandt børn og unge er det helt centralt med en tidlig

Læs mere

Forebyggelse af efterfødselsreaktioner.

Forebyggelse af efterfødselsreaktioner. Forebyggelse af efterfødselsreaktioner. Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne er værre, end de selv

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen og Station Victor Nørregade 2 9800 Hjørring Uddannelsesansvarlig sundhedsplejerske:

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Projektbeskrivelse af Opdag nye muligheder. Budget: 50.000 kr. Projektets navn. Projektets målgruppe: Hvem har gavn af indsatsen?

Projektbeskrivelse af Opdag nye muligheder. Budget: 50.000 kr. Projektets navn. Projektets målgruppe: Hvem har gavn af indsatsen? Projektbeskrivelse af Opdag nye muligheder Organisation: Sundhedsplejen, BBF, Skive Kommune Kontaktperson: Dagmar Møller Adresse: Brogårdsgade 10, 7800 Skive Tlf.: 99156190 / 40116687 Budget: 50.000 kr.

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen Middelfart Kommune Dagtilbudsafdelingen Anlægsvej 4, 5592 Ejby Tlf.88885500

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

Sundhedsplejen. Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år

Sundhedsplejen. Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år Sundhedsplejen Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år Hvad handler FORUD om? FORUD tilbyder støtte og vejledning til sårbare gravide og småbørnsfamilier med børn

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejen Holstebro Kommune Borregaards vej 9, 7500 Holstebro Tlf. 9611 5300 Mail: Sundhedsplejen@holstebro.dk Uddannelsesansvarlig sundhedsplejerske: Leder

Læs mere

Projektaftale. Klar til start forældrerådgivning

Projektaftale. Klar til start forældrerådgivning Et godt børneliv - et fælles ansvar 8. marts 2006 Central Projektaftale Klar til start forældrerådgivning 1 Klar til start forældrerådgivning 1. Projektaftale for Klar til start forældrerådgivning 2. Institutionens/Afdelingens

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsfaglig del Formålet med tillægsaftalen er at sikre en sammenhængende,

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhed og Forebyggelse Børne- og ungeregion Vest Børn- og ungeforvaltningen Ørbækvej

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo 30. oktober 2013 Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo Indledning (knap 10 min.) (GC): Rigtig hjertelig

Læs mere

REGIONALE FAMILIEAMBULATORIER

REGIONALE FAMILIEAMBULATORIER REGIONALE FAMILIEAMBULATORIER Regionale Familieambulatorier 1. Hvorfor familieambulatorier? 2. Hvad er familieambulatoriet 3. Hvad har familieambulatoriet at byde på for kommunerne? Formålet med familieambulatorierne

Læs mere

Beskrivelse af den kommunale sundhedsordning

Beskrivelse af den kommunale sundhedsordning Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen.

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedstjenesten Slagelse Kommune, Næstvedvej 15, 4230 Skælskør. Mail : loten@slagelse.dk,

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedstjenesten Slagelse Kommune, Næstvedvej 15, 4230 Skælskør. Mail : loten@slagelse.dk,

Læs mere

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Horsens d. 12. september 2016 Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Rammen for indsatsen Familieiværksætterne startede op I Horsens Kommune som en del af Kommunens forebyggelsesstrategi

Læs mere

NOTAT. Den 30. november 2011. Ref CHE. che@kl.dk. Dir 3370 3155. Weidekampsgade 10. Postboks 3370. 2300 København S. Tlf 3370 3370.

NOTAT. Den 30. november 2011. Ref CHE. che@kl.dk. Dir 3370 3155. Weidekampsgade 10. Postboks 3370. 2300 København S. Tlf 3370 3370. NOTAT Oplæg om større kommunal inddragelse på svangreområdet KL har taget det indledende skridt til at se nærmere på nye måder at organisere svangreområdet på med henblik på at styrke de nære sundhedstilbud

Læs mere

Sundhed og Forebyggelse. Den kommunale sundhedstjeneste. (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007)

Sundhed og Forebyggelse. Den kommunale sundhedstjeneste. (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007) Den kommunale sundhedstjeneste (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007) 1 Generelt om området: Sundhedstjenesten arbejder efter sundhedsloven Lov nr. 546 af 24. juni 2005.09.22: Kapitel

Læs mere

Strategi for Sundhedsplejen i Horsens Kommune. Udkast SUNDHEDSPLEJEN

Strategi for Sundhedsplejen i Horsens Kommune. Udkast SUNDHEDSPLEJEN Strategi for Sundhedsplejen i Horsens Kommune SUNDHEDSPLEJEN VISION At alle børn har mulighed for en sund udvikling og trivsel, så de kan vokse op og blive aktive medspillere i samfundet. At udsatte børn

Læs mere

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kode: BF1 Bedre opsporing tidligere indsats i Det tværfaglige distriktsarbejde. Udvikling af en opsporingsmetode for aldersgrupperne 0-2 år, 3-6 år og 6-10 år i

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen Odense Kommune Børn- familieafdelingen Center for Sundhed Grønløkkevej

Læs mere

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Skema 2: Projektbeskrivelsesskema En særlig indsats for børn og unge som pårørende til borgere med psykiske lidelser 1. Projektets titel: Projekt Hånd i hånd - parallelle gruppeforløb til børn/unge og

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen i Randers kommune Biografgade 3, 8900 Randers Leder. Anne Lisse Buus Nielsen

Læs mere

Virksomhedsplan 2009 SUNDHEDSPLEJEN

Virksomhedsplan 2009 SUNDHEDSPLEJEN Virksomhedsplan 2009 SUNDHEDSPLEJEN 1 Virksomhedsplan 2009 Juni 2008 blev vedtaget en ny lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge. Loven betyder, at sundhedsplejersker nu kan foretage ind

Læs mere

Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer

Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer Forældrekurser Viden, erfaringer, udfordringer Hvorfor forældrekurser Med problemer som udgangspunkt Udfylde huller erfaringsoverdragelse generationerne imellem er en mangel på godt og ondt Kompensere

Læs mere

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem

Læs mere

Samarbejdsaftale. Halsnæs kommune og gynækologisk-obstetrisk afdeling Nordsjællands hospital. Vedr. gravide med psykiske, medicinske og

Samarbejdsaftale. Halsnæs kommune og gynækologisk-obstetrisk afdeling Nordsjællands hospital. Vedr. gravide med psykiske, medicinske og Region Hovedstaden Halsnæs kommune og gynækologisk-obstetrisk afdeling Nordsjællands hospital. Samarbejdsaftale Vedr. gravide med psykiske, medicinske og sociale problemer. Katrine Hornum-Stenz Jan Dehn

Læs mere

Samarbejdsaftale om fælles gravidteam for sårbare gravide (godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 9. december 2015)

Samarbejdsaftale om fælles gravidteam for sårbare gravide (godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 9. december 2015) Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om fælles gravidteam for sårbare gravide (godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 9. december 2015) Region

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Generel Klinisk Studieplan for modul 6 For Sundhedsplejen i Herning Kommune

Generel Klinisk Studieplan for modul 6 For Sundhedsplejen i Herning Kommune Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Generel Klinisk Studieplan for modul 6 For Sundhedsplejen i Herning Kommune Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Høje Taastrup Kommune Børne og ungerådgivningscenter Sundhedstjenesten Bygaden 2 2630

Læs mere

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Ammepolitik i Region Syddanmark Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Fødeplanen i Region Syddanmark Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen af 2009 og seneste specialeplan.

Læs mere

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen 1 Model for døgnbehandling af gravide kvinder med rusmiddelproblemer som grundlag for metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen Følgende modelbeskrivelse er primært baseret på materiale

Læs mere

ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08

ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08 ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08 Forslag til politiske indsatsområder og spørgsmål i relation hertil inden for Børn og Familie: Dagpleje: Politisk indsatsområde 1: Den Røde tråd 1. Beskriv kort jeres samarbejde

Læs mere

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Visionen... 1 Mål... 1 Tal... 1 Organisering... 2 Graviditeten... 2 Spædbarnet... 2 Det lille barn... 3 Børnehavebarnet...

Læs mere

UDKAST. Aftale vedr. samarbejdet om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af Familieambulatoriet i Region Syddanmark.

UDKAST. Aftale vedr. samarbejdet om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af Familieambulatoriet i Region Syddanmark. 1 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 10/19257 Dato: 16. december 2011 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: anne.uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631318 UDKAST

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Solrød Sundhedstjeneste Børn og Unge Rådgivningen Højagervænget 35, 2680 Solrød Strand

Læs mere

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Indenrigs- og Sundhedsministeriet har d.

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen Svendborg Kommune. Yderligere oplysninger på www.sundhed.svendborg.dk Svendborg

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Dato Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning

Dato Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning Dato 24-02-2017 Sagsnr. 4-1613-205/1 bpse bpse@sst.dk Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning Hermed inviteres regioner til at søge om midler

Læs mere

Udrulning af kendt jordemoderordning

Udrulning af kendt jordemoderordning Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk Udrulning af kendt jordemoderordning 1. Resume Kendt jordemoderordning er indført ved fire ud af regionens

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

Du kan læse mere om Psykiatriplanen og statusfolderen på dette link:

Du kan læse mere om Psykiatriplanen og statusfolderen på dette link: Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til grunduddannelserne. Den første side beskriver generelle forhold i Psykiatrien Region Sjælland. Resten af dokumentet beskriver forhold i: Distriktspsykiatrisk

Læs mere

19 Fødsels og forældreforberedelse

19 Fødsels og forældreforberedelse Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 08/17804 Dato: 22. marts 2010 Udarbejdet af: Grethe Hylleberg E-mail: Grethe.Hylleberg@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631313

Læs mere

Generel Klinisk Studieplan for modul 6. For Sundhedsplejen i Holstebro Kommune

Generel Klinisk Studieplan for modul 6. For Sundhedsplejen i Holstebro Kommune Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Generel Klinisk Studieplan for modul 6. For Sundhedsplejen i Holstebro Kommune Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen Jammerbugt Kommune Toftevej 3 9440 Aabybro Telefon sekretær Inge Knudegaard:

Læs mere

Evaluering af Projekt God Familiestart

Evaluering af Projekt God Familiestart Evaluering af Projekt God Familiestart I april 2013 godkendte byrådet Projekt God familiestart. God familiestart er et fødsels- og familieforberedende kursus, udviklet på baggrund af Leksand-modellen fra

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014

Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014 Dato 27..205 Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 204 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienters

Læs mere

Sagsnr. 2013083548 4488 9344

Sagsnr. 2013083548 4488 9344 Dato 22. august 2013 TRM@dkma.dk Sagsnr. 2013083548 4488 9344 Indhold 1. Ydelsesbeskrivelse... 2 1.1. Indledning... 2 1.2. Puljeformål... 3 1.3. Målgruppen... 3 1.4. Projektets organisering... 3 2. Krav...

Læs mere

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

BESKRIVELSE. Sundhedsplejens TILBUD

BESKRIVELSE. Sundhedsplejens TILBUD BESKRIVELSE Ikast-Brande Kommune Børne- og Familieafdeling Bellisvej 2 8766 Nørre-Snede Tlf.: 9960 4000 AF Sundhedsplejens TILBUD Januar 2011 Indholdsfortegnelse 1 Hjemmebesøg til spæd- og småbørnsfamilier

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen i Vesthimmerlands Kommune Børne- og skoleforvaltningen Hovedkontor: Aagade

Læs mere

Faglig ramme for samarbejdet om Familieambulatoriet

Faglig ramme for samarbejdet om Familieambulatoriet Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Faglig ramme for samarbejdet om Familieambulatoriet Bilag til Samarbejdsaftalen for Familieambulatoriet juni 2016 1. Baggrund Formålet

Læs mere

Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan.

Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan. Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan. Overordnet set er udkastet til fødeplanen et flot og gennembearbejdet materiale. Intentionerne med fødeplanen er at give et ens tilbud til alle gravide

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Station Victor. Statusrapport 2013

Station Victor. Statusrapport 2013 Station Victor Statusrapport 2013 Udarbejdet af Pernille Hovaldt og Ellen Støve, februar 2013 Redigeret af: Anne Mette Michelsen, februar 2014 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Målgruppe... 4 3. Mål for behandlingsindsatsen...

Læs mere

Inspirationspapir til den lokale dialog om indikatorer (nøgletal) og resultaterne af spørgeskemaundersøgelse

Inspirationspapir til den lokale dialog om indikatorer (nøgletal) og resultaterne af spørgeskemaundersøgelse N O TAT Inspirationspapir til den lokale dialog om indikatorer (nøgletal) og resultaterne af spørgeskemaundersøgelse I projektet Udsatte børn i dagtilbud har deltagerne udviklet flere redskaber, der kan

Læs mere

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet

Læs mere

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital? Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen i Vesthimmerlands Kommune Børne- og skoleforvaltningen Hovedkontor: Aagade

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Projekt B. Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering. Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet.

Projekt B. Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering. Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet. Projekt B Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet. Januar 2015 Afsluttende statusrapport Region Hovedstaden

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen Børne-, kultur- og fritidsforvaltningen Horsedammen 42 2605 Brøndby Uddannelsesansvarlig

Læs mere

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland. Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.dk FØDSELSDEPRESSION SYMPTOMER SYGDOM BEHANDLING UDBREDELSE AF

Læs mere

UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE

UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE Tirsdag den 14. august 2012 Kl. 15.00-17.00 Regionsgården, mødelokale H5 Møde nr. 2 Medlemmer: Lise Müller (formand) (F) Per Seerup

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Børn, Unge og Familie 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Børn, Unge og Familie 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Børn, Unge og Familie 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere