Færøerne - fra planøkonomi til markedsøkonomi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Færøerne - fra planøkonomi til markedsøkonomi"

Transkript

1 Færøerne - fra planøkonomi til markedsøkonomi Krisen i førte til et opgør med den korporative planøkonomi. Subsidierne og landsstyregarantierne er afviklet. Fiskeriet er blevet reguleret - og fiskerettighederne kapitaliseret. Men store dele af erhvervet er fortsat i offentligt ejerskab. A. 6. oktober Den færøske økonomi brød sammen først i 90 erne. Den 6. oktober 1992, da Sjóvinnubankin under offentlighedens udelte bevågenhed blev undsat med dansk kapital, nåede krisen et crescendo. Den 6. oktober havde fået samme plads i færøsk historie som den 9. april har i dansk historie. På dette tidspunkt, i oktober 1992, havde der imidlertid i tre år været klare krisetegn i den færøske økonomi. Landskassen var tom. Landsstyret havde ikke længere kræfter til at holde et urentabelt fiskerierhverv flydende. Men det var ikke blot landskassen, der var tom. Det samme var fiskebankerne. Med meget generøse garantier havde landsstyret medvirket til en udbygning af flåden, som var ude af trit med fangstmulighederne. Massive offentlige driftssubsidier medvirkede efterfølgende til at holde skibene i søen. Men nu var det forbi. Fra 1991 til 1992 faldt fiskefangsterne ved Færøerne med 23 pct. En efter en måtte skibe og fabrikker give op. Det samme måtte bankerne. Likviditeten tapløb ud af samfundet og ud af bankerne, der var truet af kvælningsdøden. Men det stod nu klart, at bankerne var angrebet ikke blot på likviditeten men også på soliditeten. Store tab truede. Krisen kulminerede i Fiskeriet af hvidfisk ved Færøerne, som var rygraden i den færøske økonomi, faldt fra 108 tus. ton i 1991 til blot 65 tus. ton i Samtidigt faldt priserne; værdien af fangsterne faldt således fra 835 mio. kr. i 1991 til blot 430 mio. kr. to år senere. År for år var der i perioden negative vækstrater i økonomien. Både nominelt og realt. I 1993 var der således en negativ realvækst på ikke mindre end 16 pct. Færøerne havde under krisen en nettoudvandring svarende til 15 pct. af befolkningen før krisen. Alligevel nåede arbejdsløsheden i 1993 op på 20 pct. Fra 1989 til 1994 faldt lønudbetalingerne nominelt med 30 pct. Udlandsgælden nåede svimlende højder. Ved udgangen af 1991 havde Færøerne en gæld på 8,2 mia. kr. til udlandet. Det svarede til 150 pct. af det årlige bruttonationalprodukt. B. Korporativ planøkonomi På Færøerne udviklede sig i 70 erne og 80 erne en særegen økonomisk model af korporativt, planøkonomisk tilsnit. Det var fiskerigrænserne, som i 70 erne udløste et kursskifte i færøsk økonomisk politik. Længe havde vi haft fiskerigrænser. Således havde Færøerne siden 1964 haft fiskerigrænser på 12 sømil. Fiskerigrænser på 12 sømil havde imidlertid ikke været til hinder for, at færøske fartøjer havde kunnet drive fiskeri i fremmede farvande. Men i 1977 fik vi i Nordatlanten fiskerigrænser på 200 sømil. De store færøske fartøjer, som hidtil havde fisket forholdsvis frit i Nordatlanten, blev nu sat ind i fiskeriet ved Færøerne. Nu måtte indad vindes, hvad udad var tabt. I sin iver efter at forcere denne udvikling engagerede det færøske hjemmestyre sig i stigende omfang i erhvervslivet. Korporativt ejerskab med deltagelse af landsstyret, kommuner og fagforeninger fik en betydelig udbredelse. Virksomheder i privat eje, navnlig rederierne, var sædvanligvis tyndt kapitaliseret. Ofte var egenkapitalen fiktiv. Den reelle ejerrisiko holdt landsstyret med betydelige garantier og såkaldte støttelån, der havde den særlige 1

2 egenskab, at de hverken skulle forrentes eller afdrages. Sædvanligvis var det ikke ejerskabet som sådant, men snarere et ønske om at fremme beskæftigelsen lokalt, der havde bragt aktionærerne sammen. I dette miljø kom det midt i 80 erne til et voldsomt investeringsboom på Færøerne. Resultatet blev en kapacitet i fiskeflåden og på fiskefabrikkerne, som langt oversteg fangstmulighederne. Parallelt med de store investeringer i erhvervene investeredes der massivt i infrastrukturen. Nye havne, tunneler og veje. I beløb investeringerne sig til pct. af bruttonationalproduktet. Et i enhver sammenhæng helt usædvanligt højt niveau. Den korporative model ( ) var kendetegnet ved en høj grad af interessesammenfald mellem arbejdsgivere og arbejdstagere inden for fiskeriet, øernes hovederhverv. Mandskabet, der aflønnes med en andel af fangstværdien, deler - et stykke af vejen - skæbne med rederen. Fiskerierhvervet er uden sædvanlige checks and balances. Modellen var præget af et meget betydeligt økonomisk-politisk engagement i erhvervslivet, og den var præget af den særstilling, som Føroya Fiskasøla kom til at indtage i erhvervet. Helt frem til krisen bevarede Fiskasølan, der med tiden mistede andelsselskabets sædvanlige karakteristika, et næsten intakt eksportmonopol. Subsidierne Ved lagtingslov havde Færøerne i maj 1975 fået en Råfiskefond. Hensigten var, at fonden skulle sikre den del af den færøske fiskeflåde, der leverede fersk fisk til fiskevirksomheder på Færøerne, en stabil indhandlingspris. Men fonden fik også til opgave at sikre fiskefabrikkerne et passende dækningsbidrag. Fonden betjente sig således af et prisudligningssystem baseret på dobbelte priser: Indhandlingspriser for skibene og afregningspriser for filetfabrikkerne. Ved hjælp af afgifter og tilskud skulle fonden udjævne fiskepriserne over tid. Var indhandlingsprisen højere end afregningsprisen, udbetalte fonden forskellen som et tilskud til rederierne; var afregningsprisen højere end indhandlingsprisen, skulle rederierne omvendt indbetale forskellen som en afgift til fonden. Råfiskefondens udligningssystem (eksemplificeret) Eksportpris på fisken, kr/kg Dækningsbidrag *) Fabrikkernes afregningspris Tilskud til rederierne 1 Afgift til Råfiskefonden 1 Rederiernes indhandlingspris *) *) fastsat af Råfiskefonden Det var forventningen, at Råfiskefonden ville være selvfinansierende. Landsstyret påtog sig imidlertid at dække et eventuelt likviditetsunderskud i fonden. Det kunne være gået lige op. Det gjorde det ikke. Det blev til for få afgifter og for mange tilskud. Der var ikke den fornødne ligevægt i fondens bestyrelse, der domineredes af folk fra erhvervet; et flertal havde en præference for tilskud snarere end afgifter. Fonden, der udviklede sig til et tag-selv-bord, førte til en gigantisk offentlig subsidiering af fiskeriet og fiskeindustrien. I 1990 blev der landet 107 tus. ton fisk til de færøske fiskefabrikker. Fisken blev afregnet til værdien på eksportmarkederne, 3,43 kr. pr. kg. Men herudover blev der udbetalt samlede driftstilskud på 3,79 kr. pr. kg samt en indtægssikring svarende til 0,47 kr. pr. kg. Rederne og fiskerne fik 7,69 kr. pr. kg for at lande fisk, der blot var 3,43 kr. værd; forskellen, 4,26 kr. pr. kg, blev hentet i landskassen. Priserne sendte de helt forkerte signaler til erhvervet. Der var kun dækning for 43 pct. af ind- 2

3 tægterne i fiskerierhvervet ( 19-nevndin, 2000, s. 156). Det var gået for vidt; Færøerne havde meldt sig ud af virkeligheden. Landsstyregarantierne Subsidierne førte til alt for store investeringer i fiskeriet. Støtten fra Råfiskefonden var blevet en del af investeringsgrundlaget; det var blevet profitabelt at fiske i landskassen. Nye skibe måtte bygges. Fra 1975 til 1985 voksede antallet af ferskfisketrawlere i den færøske flåde fra 1 (én) til 70. Til støtte for nybyggeriet lod landsstyret det offentlige påtage sig kautionsforpligtelser på ikke mindre end 2,3 mia. kr. Føroya Fiskasøla I 1948 stiftedes andelsselskabet Føroya Fiskasøla, der af lagtinget fik monopol på eksporten af saltog klipfisk. På denne baggrund fik Fiskasølan en meget magtfuld position i fiskerierhvervet - og i det færøske samfund. Da Fiskasølan sidst i 80'erne var på toppen, tegnede selskabet sig med en eksport på 2 mia. kr. for 3/4 af den samlede eksport ud af Færøerne. Men Fiskasølan var andet og mere end en traditionel salgsorganisation. Nedenstående citat fra Fiskasølans 40 års jubilæumsskrift er formentlig et godt udtryk for selskabets selvforståelse: Fiskasølan, der forestår medlemmernes salg, styrer dermed også deres produktion. Fiskasølan giver medlemmerne besked om, hvilke varer, der skal fremstilles, og hvorledes de forskellige varer skal fremstilles (Jógvan Arge, 1988, p. 15). Fiskasølan havde i vidt omfang de funktioner, man forventer at finde hos et moderselskab i en større koncern. Leverandørerne (medlemmerne) fik ugentlige á conto afregninger. Finalafregning fandt sted en gang om året uden smålig skelen til kvaliteten af de leverede fisk. Alle fik den samme pris pr. kilo. Fiskasølan gik så vidt, at alle produkter baseret på den samme råvare blev afregnet til samme pris. Virksomheder, der fremstillede den dyre fempunds filet, fik således samme kilopris som den virksomhed, der fremstillede fisk i frosne blokke - et væsentligt billigere produkt. Når det gøres på denne måde, er det - som det hedder i jubilæumsskriftet - for at styre produktionen på en sådan måde, at den svarer til markedet og foreliggende salgskontrakter (Jógvan Arge, 1988, p. 15). Det er klart, at Fiskasølan - efter færøske forhold - blev en væsentlig aktør på eksportmarkederne, og at det færøske fiskerierhverv kan have haft gavn heraf. Men Råfiskefonden og Fiskasølan indebar, at rederne og fiskefabrikkerne mistede enhver fornemmelse af, hvad der var op og ned i markedet. Priserne afspejlede ikke markedspriserne. Priserne havde mistet deres signalværdi. C. Krisen Omkostningerne blev meget betydelige, inden Færøerne økonomisk kom på fode igen. Alle bankerne (tre) gik fallit; de to største, Sjóvinnubankin og Føroya Banki, blev i rekonstrueret for offentlige midler og i 1994 fusioneret under navnet Føroya Banki. Banken blev epicentret, og for mange et synonym, for den krise, der hjemsøgte Færøerne i Udviklingen i banken er således ganske repræsentativ for krisen og den efterfølgende genopretning. Føroya Banki Bankerne måtte i hensætte 4 mia. kr. svarende til halvdelen af de bogførte udlån og garantier. Af de samlede hensættelser, som herved blev bragt op på 4,9 mia. kr., måtte 3,5 mia. kr. efterfølgende afskrives som tabt, medens 1 mia. kr. kunne tilbageføres. Tabet i bankerne blev i fuldt omfang båret af aktionærerne, der mistede mio. kr. Alene som aktionær tog Danske Bank, der indtil 1993 kontrollerede Føroya Banki, et tab på 633 mio. kr. Det færøske landsstyre, der lånte 2,7 mia. kr., som - via en fond - blev skudt ind i bankerne, blev eneejer af den fusionerede bank. 3

4 Dispositionen udviklede sig til en tålelig forretning for landsstyret. Ved udgangen af 2004 havde banken i sin helhed tjent landsstyrets kapitalindskud tilbage. Landsstyret havde alene haft et rentetab på sit indskud, men det blev så rigeligt dækket ind ved forliget med den danske regering i juni Retrospektivt er det fristende at bruge udtrykket viel Geschrei und wenig Wolle om den færøske banksag, der i fem lange år kom til at tynge forholdet mellem Danmark og Fæøerne, og som - på Færøerne - kom til at stå i vejen for andre og, som det synes, nok så væsentlige overvejelser. Landskassen På erhvervslån og garantier ydet i 80 erne måtte landsstyret afskrive 2,3 mia. kr., driftssubsidierne i perioden beløb sig til 3,4 mia. kr., medens ophugningsstøtte og anden støtte til erhvervene kunne opgøres til 0,7 mia. kr. I alt et samlet tab på 6,4 mia. kr. for landskassen. Tallene illustrerer til fulde, at Færøerne i 1990 erne blev ramt af en samfundskrise snarere end en triviel bankkrise. Sammenbruddet i 1992 og de efterfølgende retssager om overbelåning satte en brat stopper for landsstyregarantierne. Det var en lykke. Ikke blot for landsstyret. Alt for mange projekter blev i 80 erne sat i søen baseret på landsstyregarantier snarere end rentabilitetsovervejelser. Heller ikke de direkte driftssubsidier, som havde medvirket til fuldstændigt at forvrænge den økonomiske virkelighedsopfattelse i fiskerierhvervet, overlevede krisen. Allerede i 1989, da subsidierne rundede 0,5 mia. kr., stod det klart, at landskassen ikke kunne holde til de massive udbetalinger, der lagde beslag på 2/3 af det danske tilskud til Færøerne. I 1992 accellereredes afviklingen af subsidierne. Det var imidlertid ikke blot landskassen og bankerne, der tabte penge under krisen. Udenlandske kreditorer, heriblandt de danske realkreditinstitutter, der løste de dyreste billetter, led under krisen tab på ikke under 1 mia. kr. Tusind husejere, der måtte se deres hjem gå på tvangsauktion, mistede deres opsparing og kom til at sidde tilbage med en del af gælden - men uden hus. De samlede tab, der skal ses på baggrund af et årligt bruttonationalprodukt, som først i 90 erne bevægede sig omkring 5-6 mia. kr., var enorme. Sanering Den færøske fiskeflåde, som var vokset fra fangstmulighederne, blev under krisen kraftigt reduceret. Det gik især ud over de store og nye skibe, der ofte var bygget uden, eller med en ringe, egenkapital. Med store tab for samfundet gik skibene tilbage til de udenlandske kreditorer, efter at landsstyret forinden havde måttet indfri sine garantier. (Tunnelerne derimod måtte kreditorerne opgive at tage tilbage). Antallet af trawlere og lineskibe, faldt fra 93, da der var flest, til blot 67 i Men det gjaldt i øvrigt for hovedparten af fiskeskibene, at de måtte gældssaneres, inden de på ny fik vand under kølen. Fiskerigrænserne, der på Færøerne trådte i kraft den 1. januar 1978, havde ført til et forceret ferskfiskeri i farvandene omkring øerne. I lyset heraf var antallet af fiskefabrikker vokset fra 15 til 23. Enhver bygd med respekt for sig selv - dem var der en del af - fik sin egen fiskefabrik. Men fangstmængderne stod på ingen måde mål med kapaciteten på fabrikkerne. Da krisen i 1993 var på sit højeste, var 20 af fabrikkerne gået fallit. Kreditorerne måtte tage om enden. 19 af fabrikkerne blev placeret i Føroya Fiskavirking - et selskab stiftet af kreditorerne og, i det væsentlige, for kreditorernes penge. Tabene blev enorme, inden Fiskavirking i 1997 kom i smult vande. Kreditorerne havde givet samlede anlægslån på 659 mio. kr. i 4

5 de 19 fabrikker. Heraf måtte 600 mio. kr. afskrives. Yderligere omkring 300 mio. kr. i driftskreditter gik tabt. Fra planøkonomi til markedsøkonomi Men det var ikke blot fiskeskibene og fabrikkerne, der måtte tage tælling. Andelsselskabet Føroya Fiskasøla - indbegrebet af 70 ernes og 80 ernes korporative planøkonomi, Færøernes mægtigste virksomhed - opgav ævred i Fiskasølan, der af konkursramte medlemmer blev mødt med krav om reservefondsudlodninger, lod sig i nødværge omdanne til et aktieselskab. Reservefonden blev herved indkapslet; medlemmernes rettigheder blev transformeret fra reservefondsandele til aktier. Men i processen bortfaldt rigtignok leveringsforpligtelsen for de gamle medlemmer. Rederne og fiskefabrikkerne vejrede morgenluft. De kunne nu selv tage bestik af markedet. Færøerne var i færd med at blive en markedsøkonomi. Det blev begyndelsen til enden for Fiskasølan, der i 2005 ophørte som selvstændig virksomhed. Fra korporativt ejerskab til fondseje Da det korporative ejerskab først i 90'erne kollapsede, fik vi de erhvervsdrivende fonde baseret på offentlig kapital. Længe havde vi på Færøerne dog kendt til erhvervsdrivende fonde. I 1962 kom Færøernes største virksomhed, J.F. Kjølbro, i problemer. Virksomheden, der var too big to fail, blev undsat af Danmarks Nationalbank, som siden overdrog virksomheden til Færøsk Fond af Den danske regering og landsstyret stiftede i 1992 Finansieringsfonden og i 1994 Erhvervsfremmefonden. Finansieringsfonden overtog i de to store banker, medens Erhvervsfremmefonden i 1995 overtog Føroya Fiskasøla, der i den korporative æra havde spillet den helt centrale rolle i færøsk erhvervsliv. Året efter overtog Erhvervsfremmefonden tillige Føroya Fiskavirking. Den korporative ejerskabsmodel havde spillet fallit. Fondene overtog stafetten. D. Nye tider Ved indgangen til 2007 er Færøerne præget af en kraftig højkonjunktur. Vi skal helt tilbage til sidst i 80 erne for at finde noget tilsvarende. Fra tid til anden rejses det spørgsmål, om Færøerne er på vej mod en ny krise - en ny 6. oktober. Det er der næppe grund til at antage. Dertil er forholdene for forskellige. Den færøske økonomi er i dag langt mere robust end for 20 år siden. Udlandsgælden er for længst bragt ud af verden. Adgangen til fiskeriet er blevet reguleret; erhvervet udøves i det væsentlige på markedsøkonomiske vilkår. Fondsejet er på vej til at blive afløst af et mere traditionelt, privatkapitalistisk ejerskab. Fra ureguleret til reguleret fiskeri Lad os antage, at tilvæksten til fiskebestanden - i overensstemmelse med den klassiske teori - er en konveks funktion af bestandens størrelse (biomassen), og lad os antage, at fiskeriindsatsen, E, i et ureguleret fiskeri vil blive udvidet, så længe indtægterne ved at indsætte den næste enhed - typisk et fiskeskib - overstiger omkostningerne ved at indsætte enheden. Hvis prisen på fisk forudsættes at være konstant, og omkostningerne ved fiskeriet forudsættes at forholde sig proportionalt til fiskeriindsatsen, således at de marginale enhedsomkostninger er sammenfaldende med de gennemsnitlige enhedsomkostninger, MC = AC, vil ressourcerenten blive fisket op. Der vil ikke være nogen profit forbundet med fiskeriet. Indtægterne i erhvervet vil ved en indsats af E 1 fiskerienheder netop dække omkostningerne, R(E) = C(E), og fiskeriet vil ende med at kollapse (the tragedy of the commoms). Det var netop det, der skete på Færøerne først i 90 erne, efter at det med landsstyregarantier og massive driftssubsidier for en tid var lykkedes at trodse de økonomiske tyngdelove. Færøerne havde 5

6 fået en alt for stor fiskeflåde. Fiskeriet, der overvejende var ureguleret, havde udviklet sig til en trussel mod fiskebestandene - og flådens rentabilitet Klassisk fiskeriøkonomisk model (1) R, C C (E) C(E) R(E) E 2 E 1 Fiskeriindsats, E Klassisk fiskeriøkonomisk model (2) MR, AR MC, AC ressourcerente fangstafgift MC = AC MC = AC MR AR E 2 E 1 Fiskeriindsats, E Problemet er, at den enkelte fisker vælter konsekvenserne af en øget fiskeriindsats over på erhvervet. Han medvirker til at reducere fiskebestanden, og han reducerer således fangstmulighederne for de øvrige fiskere. Fiskeriet - og samfundet - påføres herved en external diseconomy. Hvis fiskeriet var i hænderne på et enkelt rederi, ville selskabet i egen interesse begrænse fiskeriindsatsen til det samfundsøkonomisk optimale niveau, E 2, hvor gevinsten i erhvervet, R(E) - C(E), maksimeres. I et reguleret fiskeri vil myndighederne imidlertid kunne begrænse fiskeriindsatsen til E 2. I princippet kan det ske ved at pålægge den enkelte fiskerienhed en afgift, således at enhedsomkostningerne i erhvervet øges til AC. Nu vil den fisker, som forøger erhvervets samlede fiskeriindsats ud over E 2, opleve et tab, AC AR. Alternativt vil man kunne tilvejebringe den samfundsøkonomisk optimale fiskeriindsats ved hjælp af individuelle, omsættelige fangstkvoter. Markedsmekanismen vil således 6

7 kunne tages i anvendelse i forsøget på at tilvejebringe den optimale fiskeriindsats (Jens Warming, 1911, pp ). I 1994 fik vi på Færøerne en lov om erhvervsmæssigt fiskeri. Hidtil havde der kun været tekniske reguleringer af fiskeriet, men nu fik vi omsættelige fangstkvoter. Kvoterne nåede ikke at blive populære, inden de i 1996 blev erstattet af en fiskedageordning, der regulerer fiskeriindsatsen snarere end fangstmængderne. Det uhæmmede, subsidierede rovfiskeri var blevet bragt til ophør. Efterhånden som fiskeriet i de følgende år rettede sig, viste det sig, at lærebøgerne - igen - havde ret: Når fiskeriindsatsen begrænses ved en regulering, opstår der en overnormal profit. Fiskerne høster en ressourcerente. Fiskeriet blev igen rentabelt. I visse perioder og - navnlig for visse dele af fiskeriet - endog ganske overordentlig rentabelt. Over forholdsvis få år lykkedes det i betragtelig grad at konsolidere erhvervet, således at rederierne opnåede en betydelig finansiel robusthed. Så vidt, så godt. Fiskerettighederne kapitaliseres Det hedder i loven om erhvervsmæssigt fiskeri, at fiskeressourcerne tilhører det færøske folk, og at fiskerettigheder tildelt efter loven ikke giver enkelte grupper eller enkeltindivider nogen ejendomsret til ressourcerne. Fiskerettighederne blev i 1994 tildelt de redere, der var i erhvervet den 1. marts Der blev i 1994 ikke betalt for rettighederne, der efter loven kan trækkes tilbage efter 10 år uden erstatningspligt for det offentlige. Den positive ressourcerente, der var en konsekvens af den regulering, der var indeholdt i lov om erhvervsmæssigt fiskeri, tilfaldt således vederlagsfrit de redere, der havde stået krisen igennem. For manges vedkommende med hjælp fra de finansielle kreditorer - og landsstyret. Fiskerettighederne kan efter loven hverken pantsættes eller sælges. Denne formulering blev senere politisk-administrativt blødt op. Fortsat kunne rettighederne ikke sælges, men nu kunne de nok omsættes! Det er en distinktion for Feinschmeckere. Stik imod lovens intention er dagens realiteter, at rettighederne frit kan sælges til hvem som helst - og for hvad som helst. Og det bliver de. Fiskerettighederne er ikke alene blevet privatiseret, de er også blevet kapitaliseret. Lovgiverne er blevet overhalet af virkeligheden. Ved salg af fiskefartøjer - efter omstændighederne i form af koncerninterne transaktioner - har det været muligt for rederne at trække værdien af fiskerettighederne, der i princippet svarer til værdien af en uendelig betalingsrække, ud af erhvervet. Ved salg af fiskefartøjet indgår værdien af de kapitaliserede fiskerettigheder i prisen på skibet, der sælges med tilhørende fiskerettigheder. Der er således eksempler på, at fiskefartøjer er steget til den fire- eller femdobbelte værdi. Der er opstået meget betydelige windfall gains. Færøerne har fået kvotebaroner. Kapitaliseringen af fiskerettighederne, der må formodes at være af engangskarakter, har på ny markant forøget gældsbelastningen af flåden. Til den næste generation af fiskere vil der ikke være nogen ressourcerente! Det skal nok vise sig, at det igen bliver hverdag for erhvervet. I forbindelse med den udbredte omsætning af skibe med tilhørende fiskerettigheder sker der en rebelåning af skibet og - hvad værre er - der sker en belåning af rettighederne. Uden pant. Der tages lån mod forventet fangst. Værdien af fiskerettighederne er det økonomiske udtryk for den fordel, der for rettighedshaveren er forbundet med retten til at hente fisk op af havet. Uden at skulle betale ejeren - det færøske samfund - for fisken. Men værdien af en sådan ret, lader sig ikke så let bestemme. Den afhænger af fiskeforekomsterne, af verdensmarkedspriserne for fisk, af internationale kvoteringsaftaler og meget andet. Der er nok at tage fejl af. 7

8 Privatisering Man står på Færøerne over for at skulle etablere en ny ejerkultur. Der skal findes noget at sætte i stedet for det korporative ejerskab og fondsejet. Fondene, der var kommet til verden ved fælles dansk-færøske bestræbelser, blev ikke netop mødt med politisk velvilje, da de i 90 erne tilbød sig med krisehjælp. Nu skal ejerskabet til et større antal - forholdsvis store - virksomheder, der direkte eller indirekte ejes af det offentlige, privatiseres. Føroya Banki er således på vej mod en privatisering. Det samme er angiveligt Atlantic Airways, Færøernes Livsforsikringsselskab og Føroya Tele, der alle ejes direkte af landsstyret. Processen er i øvrigt allerede skudt i gang. I 2006 solgte Erhvervsfremmefonden til et færøsk-islandsk konsortium Faroe Seafood (det tidligere Føroya Fiskavirking), og i 2005 solgte Færøsk Fond af 1971 den bestemmende indflydelse i JFK Trol - Færøernes største rederi. Landsstyret har gjort etablering af en færøsk fondsbørs til en forudsætning for privatiseringsprocessen. Det må man vel forstå således, at der politisk er et stærkt ønske om, at virksomhederne erhverves af en bred kreds af porteføljeaktionærer, der ikke søger indflydelse i selskabet. Men porteføljeaktionærer er ikke nogen udbredt race på Færøerne. Bankerne, der i øvrigt var hovedaktionærkontrollerede, var for alle praktiske formål ene om at have porteføljeaktionærer. Men det fik som bekendt en brat ende i Der er god grund til, at man på Færøerne søger at kommer videre. De erhvervsdrivende fonde baseret på offentlig kapital kom til verden som kriseløsninger. De bør ikke blive faste bestanddele af hverdagen. Men man står på Førøerne over for en kritisk proces. Privatiseringen af ejerskabet til JFK Trol var på ingen måde overbevisende. Heller ikke forspillet til et salg af livsforsikringsselskabet har i øvrigt været ganske lydefrit. Politisk efterspil Den dansk krisehjælp til Færøerne gav anledning til betydelige frustrationer på øerne. Regeringen lod i den danske stat stille i alt 2,5 mia. kr. til rådighed for en rekapitalisering af bankerne. Staten, som i perioden havde refinansieret landsstyrets gæld til udenlandske långivere, havde i juni 1998 herefter oparbejdet et samlet tilgodehavende på 5,4 mia. kr. hos landsstyret. I forbindelse med banksagens afslutning eftergav regeringen 0,9 mia. kr., medens 4,5 mia. kr. blev refinansieret over 20 år - de 0,5 mia. kr. rente- og afdragsfrit. Regeringens krisehjælp havde været betinget af, at der på Færøerne blev taget politiske initiativer. Om flere af initiativerne var der sikkert enighed, men blandt færøske politikere bredte der sig en oplevelse af, at Danmark benyttede krisen som en anledning til at beskære hjemmestyret. Der går en lige linie fra bankernes sammenbrud i over Den Færøske Banksag til lagtingsvalget i april 1998, som førte til at nationalt landsstyre. Ikke siden 1966 havde separatisterne haft flertal i det færøske lagting. Men i foråret 1998 gik Folkepartiet, Selvstyrepartiet og Republikanerne til valg på et program, som skulle skaffe Færøerne suverænitet. Valgets tale var klar. Selvstyrepartierne fik 19 af 32 mandater i lagtinget. Kursen mod et selvstændigt Færøerne var sat. Selvstyreflertallet holdt i næsten 6 år. Det blev 6 år, som kom til at tære på de dansk-færøske relationer, men som ikke kom til at ændre så forfærdeligt meget. Efter lagtingsvalget i januar 2004 dannede samhørighedspartierne igen landsstyre. 8

9 Referencer: Arge, Jógvan: Frá snørisfiski til alilaks, L/F Føroya Fiskasøla, Tórshavn 1988 Warming, Jens: Om grundrente af fiskegrunde, Nationaløkonomisk Tidsskrift, vol. 49, nevndin: Frágreiðing um 80-árini, Føroya Løgting, Tórshavn 2000 Jørn Astrup Hansen Cand. oecon. Direktør i Føroya Banki Formand for Færøernes Økonomiske Råd 9

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004 Inatsisartut Aningaasaqarn e r m u t ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 6. april 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/04-00022 Orientering

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Thorupstrand Kystfiskerlaugs anmodning om foretræde for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Thorupstrand Kystfiskerlaugs anmodning om foretræde for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Thorupstrand Kystfiskerlaugs anmodning om foretræde for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Juni 2010 Kære Rene Christensen, Formand for Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler 15. september 2009 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler Kapitel 1 - Indledende bestemmelser. Kapitlet indeholder en

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

KAPITAL- OG VENTUREFONDE

KAPITAL- OG VENTUREFONDE KAPITAL- OG VENTUREFONDE NÅR INVESTORER MISLIGHOLDER Af advokat Rebecca Vikjær Sandholt og advokat Jakob Mosegaard Larsen, Nielsen Nør ager 1. INTRODUKTION Kapital- og venturefonde opererer således, at

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Aktuelle tendenser i færøsk økonomi

Aktuelle tendenser i færøsk økonomi 121 Aktuelle tendenser i færøsk økonomi Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Færøsk økonomi har været præget af stilstand de seneste par år. Væksten i det nominelle bruttonationalprodukt, BNP,

Læs mere

Foredrag på Danske Fødevareforum i Aalborg den 28. januar 2010. Indledning

Foredrag på Danske Fødevareforum i Aalborg den 28. januar 2010. Indledning Foredrag på Danske Fødevareforum i Aalborg den 28. januar 2010 Indledning Tak for invitationen. Mit emne er Fremtidens fiskeri i Grønland og Nordatlanten, hvilket jeg både i mit professionelle virke og

Læs mere

K:\Folket\2003\akt\521644\akt048.fm 25-11-03 15:14:40 k03 TN. Kulturministeriet. København, den 18. november 2003.

K:\Folket\2003\akt\521644\akt048.fm 25-11-03 15:14:40 k03 TN. Kulturministeriet. København, den 18. november 2003. K:\Folket\2003\akt\521644\akt048.fm 25-11-03 15:14:40 k03 TN 1 48 Kulturministeriet. København, den 18. november 2003. a. Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til efter ikrafttræden

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Kære ATASSUT s Landstingsgruppe Tak for jeres spørgsmål. Jeg skal forsøge at svare så fyldestgørende som overhovedet muligt.

Kære ATASSUT s Landstingsgruppe Tak for jeres spørgsmål. Jeg skal forsøge at svare så fyldestgørende som overhovedet muligt. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut Allattoqarfiat Ingerlatseqatigiiffinnut Allattoqarfik Landsstyrets Sekretariat Bestyrelsessekretariatet ATASSUT s Landstingsgruppe

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I 1 voksede færøsk økonomi efter et par år præget af stilstand. Det nominelle bruttonationalprodukt,

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 106 Offentligt. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 21. maj 2013. Aktstykke nr. 106 Folketinget 2012-13

Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 106 Offentligt. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 21. maj 2013. Aktstykke nr. 106 Folketinget 2012-13 Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 106 Offentligt Aktstykke nr. 106 Folketinget 2012-13 106 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 21. maj 2013. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S

Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S Jnr.: 2:8032-30/cb Rådsmødet den 26. august 1998 1. Resumé Post Danmark og ARTE har anmeldt en aftale om etablering

Læs mere

Tynd kapitalisering - værdiansættelse af større aktiepost SKM2011.15.HR.

Tynd kapitalisering - værdiansættelse af større aktiepost SKM2011.15.HR. 1 Tynd kapitalisering - værdiansættelse af større aktiepost SKM2011.15.HR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte ved en dom af 21/12 2010, at en større aktiepost i et børsnoteret

Læs mere

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER I. HÆFTELSESFORMER 1. Indledning De fleste erhvervsvirksomheder leverer varer og tjenesteydelser på kredit, bortset fra visse detailforretninger, der sælger til

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 31. marts 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 31. marts 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 31. marts 2015 Sag 196/2013 (1. afdeling) TAKS (advokat Steffen Sværke) mod A, B, C, D, E, F, G, H, I, J og K (advokat Christian Andreasen for alle) I tidligere instanser

Læs mere

AKTIONÆRLÅN. v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen

AKTIONÆRLÅN. v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen AKTIONÆRLÅN v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen Historisk tilbageblik Skiftende holdninger til aktionærlån Lovligt til 1982 mod betryggende sikkerhed Forbud fra 1982 Kontrol af

Læs mere

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

Kystfiskere kæmper på åben strand for en bæredygtig fremtid

Kystfiskere kæmper på åben strand for en bæredygtig fremtid DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Kystfiskere kæmper på åben strand for en bæredygtig fremtid Thomas Højrup Thomas Højrup Udgivet af: Centre for State and Life-mode Analysis Karen Blixens

Læs mere

Executive summary af Obligationsejermøde. Landic Property Bonds VIII (Sverige II) A/S

Executive summary af Obligationsejermøde. Landic Property Bonds VIII (Sverige II) A/S 6 Executive summary af Obligationsejermøde. Landic Property Bonds VIII (Sverige II) A/S 1 Offentliggjort til NASDAQ OMX Copenhagen via Company News Service den 29. april 2009 Executive Summary af obligationsejermødet

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer Afsnit I Baggrund En finansiel virksomhed må efter 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Royal Greenland A/S Årsrapport 2012/13

Royal Greenland A/S Årsrapport 2012/13 Royal Greenland A/S Årsrapport 2012/13 Generalforsamling, Nuuk 10. februar 2014 CEO Mikael Thinghuus Årets resultat Omsætningsfremgang trods lavere rejekvoter Resultatopgørelse 2010/11 2011/12 2012/13

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger Pressemeddelelse Årsregnskab 2011 9. februar 2012 R E G N S K A B E T B E S K R I V E R H E L E D A N I C A K O N C E R N E N, H E R U N D E R F O R R E T N I NG S A K T I V I T E T E R I D A N M A R K,

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

TfS 1996, 699 Om momsvejledningen og momslovens 27, stk. 6

TfS 1996, 699 Om momsvejledningen og momslovens 27, stk. 6 TfS 1996, 699 Om momsvejledningen og momslovens 27, stk. 6 Af advokat Niels Schiersing, Advokaterne Grønningen 17, København Af momsvejledningen 1995, pkt. G.1.6.1, fremgår, at momsfradrag vedrørende uerholdelige

Læs mere

12 undersøgelse af Greenland Venture A/S

12 undersøgelse af Greenland Venture A/S AFGØRELSE Sags nr. 2008-011541 15-06-2012 12 undersøgelse af Greenland Venture A/S A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S O Q A R F I K F O

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Side 1

VEDTÆGTER. for. Side 1 VEDTÆGTER for Side 1 Navn 1 Organisationens navn er KOOPERATIONEN - den kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark. Kooperationen har hjemsted i Københavns Kommune. Formål 2 Kooperationen

Læs mere

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde FINANSIERING OG GARANTISTILLELSE 09-02-2007 Sagsnr. 1101-294547 Dokumentnr. 2006-34535 Ansøgningen Kuben Boplan A/S har i brev

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE

GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE INDLEDNING Grundejerforeningen Godthaabs Minde ("foreningen") har rettet henvendelse til Kromann Reumert

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 8 2008

ØkonomiNyt nr. 8 2008 ØkonomiNyt nr. 8 2008 Finanskrisen Det liberaliserede mar ked Likviditets og kapitalkrise Den kommende rentetilpasning Fast forrentede lån Valuta Den økonomiske krises betydning for landbr ugets finansielle

Læs mere

Selskabsledelse i nødlidende banker. KRAKA Finanskommission. Onsdag den 7. maj 2014 Adm. direktør Henrik Bjerre-Nielsen

Selskabsledelse i nødlidende banker. KRAKA Finanskommission. Onsdag den 7. maj 2014 Adm. direktør Henrik Bjerre-Nielsen Selskabsledelse i nødlidende banker KRAKA Finanskommission Onsdag den 7. maj 2014 Adm. direktør Henrik Bjerre-Nielsen Dagsorden Finansiel Stabilitet A/S God selskabsledelse i banker Banksammenbrud Erstatningsansvar

Læs mere

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 MÅL OG RAMMEBESKRIVELSER Bevillingsområde 80.84 Afdrag

Læs mere

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt NOTAT 24. juni 2009 09/03070-1 /lkl-dep Talepapir til samråd i ERU den 24. juni 2009 om Roskilde Bank Spørgsmål AK Ministeren bedes redegøre for

Læs mere

Vi anmoder Nykredit om at udlevere sin interne kreditvurdering fra 2007, som var grundlag for koncernes finansiering af AB Duegården.

Vi anmoder Nykredit om at udlevere sin interne kreditvurdering fra 2007, som var grundlag for koncernes finansiering af AB Duegården. AB Duegården under likvidation Den 27. september 2013 J.nr.2011-01-01-03 Til Realkreditankenævnet AB Duegårdens bemærkninger til udtalelse IV fra Nykredit A/S Nykredits rolle ved stiftelsen Det fremgår

Læs mere

Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012.

Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13 Afgjort den 13. december 2012 54 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale BILAG 1 Miljøkontrollen UDKAST Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro Mellem og er indgået følgende Københavns Kommune Miljø- og Forsyningsforvaltningen

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp Baggrund Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som fondsmyndighed for ebhfonden, CVR-nr. 15 63 60 84 foretaget undersøgelser

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). Gevinst og tab Fordringer, gæld og finansielle instrumenter Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Peter Ove Christensen og Bjarne Graabech Sørensen. Opgavesamling. til. Rentesregning

Peter Ove Christensen og Bjarne Graabech Sørensen. Opgavesamling. til. Rentesregning Peter Ove Christensen og Bjarne Graabech Sørensen Opgavesamling til Rentesregning Institut for Regnskab, Finansiering og Erhvervsjura Syddansk Universitet 2001 Forord Nærværende opgavesamling er udarbejdet

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

Indberetning nr. 1 / 2014

Indberetning nr. 1 / 2014 Færøudvalget 2013-14 FÆU Alm.del Bilag 10 Offentligt Rigsombudsmanden på Færøerne Tórshavn, den 15. januar 2014 J.nr. 323-1 - dmk Indberetning nr. 1 / 2014 Emner: Lagmandens nytårstale, der var uden særlige

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bestyrelsens beretning 4. Bestyrelsens og direktørens påtegning 6. Revisionens påtegning 6. Driftsregnskab for 2012 7

Indholdsfortegnelse. Bestyrelsens beretning 4. Bestyrelsens og direktørens påtegning 6. Revisionens påtegning 6. Driftsregnskab for 2012 7 2012 Å R S R A P P O R T Indholdsfortegnelse side Bestyrelsens beretning 4 Bestyrelsens og direktørens påtegning 6 Revisionens påtegning 6 Driftsregnskab for 2012 7 Balancen den 31. december 2012 8 Pengestrømsanalyse

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Selskabsgørelse af kommunale fjernvarmeafdelinger Artikel til Fjernvarmen 2012

Selskabsgørelse af kommunale fjernvarmeafdelinger Artikel til Fjernvarmen 2012 Kommunal omdannelse af fjernvarme-afdelinger til selvstændige selskaber Jess Møller Carlsen, Sekretariatet for Energitilsynet Indledning (beskrivelse af problemstillingen) Kommunale fjernvarmeforsyninger

Læs mere

Notat. Inden for modellen kan følgende ændringer overvejes:

Notat. Inden for modellen kan følgende ændringer overvejes: Notat 1. Opsamling: Forslag til ændringer i haltilskudsmodellen Notatet har gennemgået en række emner, der knytter an til haltilskudsmodellens udformning og hvordan den har virket i perioden fra 2010 til

Læs mere

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Dagsorden Formål Reglen i hovedtræk Selskabsretten - aktionærlån Undtagelsen for lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Bekendtgørelse om storaktionærer 1

Bekendtgørelse om storaktionærer 1 Bekendtgørelse om storaktionærer 1 I medfør af 29, stk. 7, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved lov nr. 532 af 29. april 2015, fastsættes:

Læs mere

Selskabsmeddelelse nr. 24/2010

Selskabsmeddelelse nr. 24/2010 Herlev d. 15. september 2010 Selskabsmeddelelse nr. 24/2010 Udstedelse af nye aktier Greentech Energy Systems A/S CVR nr. 36 69 69 15 ( Selskabet ) har med bestyrelsesbeslutning af 15. september 2010 besluttet

Læs mere

Nye regler i selskabsloven

Nye regler i selskabsloven Nye regler i selskabsloven Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Kontakt Henrik Steffensen Telefon: 3945 3214 Mobil: 2373 2147 E-mail: hns@pwc.dk Martin Kristensen Telefon: 3945 3683 Mobil: 5120 6478

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI Søren Lejsgaard Autrup, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I 214 fortsatte det stærke opsving i færøsk økonomi, der begyndte i 213. Det nominelle bruttonationalprodukt,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Forslag til: Landstingsforordning nr. xx af xx 2006 om erhvervsfremme af fiskeri, fangst og landbrugserhvervene

Forslag til: Landstingsforordning nr. xx af xx 2006 om erhvervsfremme af fiskeri, fangst og landbrugserhvervene 13. september 2006 EM 2006/44 Rettelsesblad (erstatter forslag dateret den 10. august 2006) Forslag til: Landstingsforordning nr. xx af xx 2006 om erhvervsfremme af fiskeri, fangst og landbrugserhvervene

Læs mere

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Det praktiske anvendelsesområde for virksomhedsformen... 2

Læs mere

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 - 1 SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har i denne uge offentliggjort planen for SKAT s kontrolaktiviteter i 2015. I planen

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt Balanceprincippet Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Hvad er formålet med balanceprincippet? Formålet med balanceprincippet er at begrænse institutterne risiko

Læs mere

Selskabets opløsning i henhold til punkt 15 i vedtægterne

Selskabets opløsning i henhold til punkt 15 i vedtægterne Notat Omhandlende: Udarbejdet af: Fortsættelse eller opløsning i henhold til punkt 15 i vedtægterne for Access Small Cap A/S (herefter Selskabet ). Bestyrelsen for Selskabet. Selskabets opløsning i henhold

Læs mere

Finansrådets og Børsmæglerforeningens standardvilkår for lån af aktier

Finansrådets og Børsmæglerforeningens standardvilkår for lån af aktier Finansrådets og s standardvilkår for lån af aktier 21. januar 2002 hst Pkt. 1,0. Standardvilkår Pkt. 1,1. Nærværende standardvilkår (herefter Vilkårene) skal gælde for aktielån mellem parterne i det omfang,

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Totalkredit og 68 pengeinstitutter

Samarbejdsaftale mellem Totalkredit og 68 pengeinstitutter 1 af 5 06-08-2012 15:10 Samarbejdsaftale mellem Totalkredit og 68 pengeinstitutter Jnr.: 2:8032-38/jec Rådsmødet den 17. juni 1998 1. Resumé Totalkredit Realkreditfond har anmeldt en standardsamarbejdsaftale,

Læs mere

Regelanvendelse. Holdingselskaber

Regelanvendelse. Holdingselskaber UDKAST Bekendtgørelse om landinspektørselskaber I medfør af 4 a, stk. 7 og 8, og 8, stk. 3 og 4, i lov om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. xx af xx xxxx 2012, samt 8, stk. 6, i lovbekendtgørelse

Læs mere

Præsentation af løsningsmuligheder for Christiania

Præsentation af løsningsmuligheder for Christiania Fællesskabet Christiania og Christianias beboere og virksomheder 31. marts 2011 J.nr. 11/00264 Ledelsessekretariatet SVS/TOP/KLJ Præsentation af løsningsmuligheder for Christiania I forlængelse af finansministerens

Læs mere

Hvad er en koncern? Overordnet kan en koncern defineres som en økonomisk sammenslutning af juridisk selvstændige selskaber

Hvad er en koncern? Overordnet kan en koncern defineres som en økonomisk sammenslutning af juridisk selvstændige selskaber Koncernregnskaber Definition på koncerner i årsregnskabet Formålet med koncernregnskaber Kunne konsolidere koncernvirksomheders regnskaber Forstå og kunne anvende konsolideringsskemaet Forstå og kunne

Læs mere

Kontaktperson: Hans Østergaard, bankdirektør Tel. 9712 1144

Kontaktperson: Hans Østergaard, bankdirektør Tel. 9712 1144 Københavns Fondsbørs Fondsbørsmeddelelse nr. 9/2004 26. april 2004 Kontaktperson: Hans Østergaard, bankdirektør Tel. 9712 1144 KVARTALSorientering pr. 31. marts 2004 (3 mdr.) KORT resumé Væksten fortsætter

Læs mere

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003 Holdingselskabet virksomhedens pengetank Indhold Holdingselskaber er ikke kun forbeholdt store koncerner! Hvorfor etablere et

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

BETÆNKNING. vedrørende

BETÆNKNING. vedrørende 8. november 2013 EM2013/124 BETÆNKNING Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landsbrugsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut at ændre Hjemmestyrebekendtgørelse

Læs mere