Færøerne - fra planøkonomi til markedsøkonomi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Færøerne - fra planøkonomi til markedsøkonomi"

Transkript

1 Færøerne - fra planøkonomi til markedsøkonomi Krisen i førte til et opgør med den korporative planøkonomi. Subsidierne og landsstyregarantierne er afviklet. Fiskeriet er blevet reguleret - og fiskerettighederne kapitaliseret. Men store dele af erhvervet er fortsat i offentligt ejerskab. A. 6. oktober Den færøske økonomi brød sammen først i 90 erne. Den 6. oktober 1992, da Sjóvinnubankin under offentlighedens udelte bevågenhed blev undsat med dansk kapital, nåede krisen et crescendo. Den 6. oktober havde fået samme plads i færøsk historie som den 9. april har i dansk historie. På dette tidspunkt, i oktober 1992, havde der imidlertid i tre år været klare krisetegn i den færøske økonomi. Landskassen var tom. Landsstyret havde ikke længere kræfter til at holde et urentabelt fiskerierhverv flydende. Men det var ikke blot landskassen, der var tom. Det samme var fiskebankerne. Med meget generøse garantier havde landsstyret medvirket til en udbygning af flåden, som var ude af trit med fangstmulighederne. Massive offentlige driftssubsidier medvirkede efterfølgende til at holde skibene i søen. Men nu var det forbi. Fra 1991 til 1992 faldt fiskefangsterne ved Færøerne med 23 pct. En efter en måtte skibe og fabrikker give op. Det samme måtte bankerne. Likviditeten tapløb ud af samfundet og ud af bankerne, der var truet af kvælningsdøden. Men det stod nu klart, at bankerne var angrebet ikke blot på likviditeten men også på soliditeten. Store tab truede. Krisen kulminerede i Fiskeriet af hvidfisk ved Færøerne, som var rygraden i den færøske økonomi, faldt fra 108 tus. ton i 1991 til blot 65 tus. ton i Samtidigt faldt priserne; værdien af fangsterne faldt således fra 835 mio. kr. i 1991 til blot 430 mio. kr. to år senere. År for år var der i perioden negative vækstrater i økonomien. Både nominelt og realt. I 1993 var der således en negativ realvækst på ikke mindre end 16 pct. Færøerne havde under krisen en nettoudvandring svarende til 15 pct. af befolkningen før krisen. Alligevel nåede arbejdsløsheden i 1993 op på 20 pct. Fra 1989 til 1994 faldt lønudbetalingerne nominelt med 30 pct. Udlandsgælden nåede svimlende højder. Ved udgangen af 1991 havde Færøerne en gæld på 8,2 mia. kr. til udlandet. Det svarede til 150 pct. af det årlige bruttonationalprodukt. B. Korporativ planøkonomi På Færøerne udviklede sig i 70 erne og 80 erne en særegen økonomisk model af korporativt, planøkonomisk tilsnit. Det var fiskerigrænserne, som i 70 erne udløste et kursskifte i færøsk økonomisk politik. Længe havde vi haft fiskerigrænser. Således havde Færøerne siden 1964 haft fiskerigrænser på 12 sømil. Fiskerigrænser på 12 sømil havde imidlertid ikke været til hinder for, at færøske fartøjer havde kunnet drive fiskeri i fremmede farvande. Men i 1977 fik vi i Nordatlanten fiskerigrænser på 200 sømil. De store færøske fartøjer, som hidtil havde fisket forholdsvis frit i Nordatlanten, blev nu sat ind i fiskeriet ved Færøerne. Nu måtte indad vindes, hvad udad var tabt. I sin iver efter at forcere denne udvikling engagerede det færøske hjemmestyre sig i stigende omfang i erhvervslivet. Korporativt ejerskab med deltagelse af landsstyret, kommuner og fagforeninger fik en betydelig udbredelse. Virksomheder i privat eje, navnlig rederierne, var sædvanligvis tyndt kapitaliseret. Ofte var egenkapitalen fiktiv. Den reelle ejerrisiko holdt landsstyret med betydelige garantier og såkaldte støttelån, der havde den særlige 1

2 egenskab, at de hverken skulle forrentes eller afdrages. Sædvanligvis var det ikke ejerskabet som sådant, men snarere et ønske om at fremme beskæftigelsen lokalt, der havde bragt aktionærerne sammen. I dette miljø kom det midt i 80 erne til et voldsomt investeringsboom på Færøerne. Resultatet blev en kapacitet i fiskeflåden og på fiskefabrikkerne, som langt oversteg fangstmulighederne. Parallelt med de store investeringer i erhvervene investeredes der massivt i infrastrukturen. Nye havne, tunneler og veje. I beløb investeringerne sig til pct. af bruttonationalproduktet. Et i enhver sammenhæng helt usædvanligt højt niveau. Den korporative model ( ) var kendetegnet ved en høj grad af interessesammenfald mellem arbejdsgivere og arbejdstagere inden for fiskeriet, øernes hovederhverv. Mandskabet, der aflønnes med en andel af fangstværdien, deler - et stykke af vejen - skæbne med rederen. Fiskerierhvervet er uden sædvanlige checks and balances. Modellen var præget af et meget betydeligt økonomisk-politisk engagement i erhvervslivet, og den var præget af den særstilling, som Føroya Fiskasøla kom til at indtage i erhvervet. Helt frem til krisen bevarede Fiskasølan, der med tiden mistede andelsselskabets sædvanlige karakteristika, et næsten intakt eksportmonopol. Subsidierne Ved lagtingslov havde Færøerne i maj 1975 fået en Råfiskefond. Hensigten var, at fonden skulle sikre den del af den færøske fiskeflåde, der leverede fersk fisk til fiskevirksomheder på Færøerne, en stabil indhandlingspris. Men fonden fik også til opgave at sikre fiskefabrikkerne et passende dækningsbidrag. Fonden betjente sig således af et prisudligningssystem baseret på dobbelte priser: Indhandlingspriser for skibene og afregningspriser for filetfabrikkerne. Ved hjælp af afgifter og tilskud skulle fonden udjævne fiskepriserne over tid. Var indhandlingsprisen højere end afregningsprisen, udbetalte fonden forskellen som et tilskud til rederierne; var afregningsprisen højere end indhandlingsprisen, skulle rederierne omvendt indbetale forskellen som en afgift til fonden. Råfiskefondens udligningssystem (eksemplificeret) Eksportpris på fisken, kr/kg Dækningsbidrag *) Fabrikkernes afregningspris Tilskud til rederierne 1 Afgift til Råfiskefonden 1 Rederiernes indhandlingspris *) *) fastsat af Råfiskefonden Det var forventningen, at Råfiskefonden ville være selvfinansierende. Landsstyret påtog sig imidlertid at dække et eventuelt likviditetsunderskud i fonden. Det kunne være gået lige op. Det gjorde det ikke. Det blev til for få afgifter og for mange tilskud. Der var ikke den fornødne ligevægt i fondens bestyrelse, der domineredes af folk fra erhvervet; et flertal havde en præference for tilskud snarere end afgifter. Fonden, der udviklede sig til et tag-selv-bord, førte til en gigantisk offentlig subsidiering af fiskeriet og fiskeindustrien. I 1990 blev der landet 107 tus. ton fisk til de færøske fiskefabrikker. Fisken blev afregnet til værdien på eksportmarkederne, 3,43 kr. pr. kg. Men herudover blev der udbetalt samlede driftstilskud på 3,79 kr. pr. kg samt en indtægssikring svarende til 0,47 kr. pr. kg. Rederne og fiskerne fik 7,69 kr. pr. kg for at lande fisk, der blot var 3,43 kr. værd; forskellen, 4,26 kr. pr. kg, blev hentet i landskassen. Priserne sendte de helt forkerte signaler til erhvervet. Der var kun dækning for 43 pct. af ind- 2

3 tægterne i fiskerierhvervet ( 19-nevndin, 2000, s. 156). Det var gået for vidt; Færøerne havde meldt sig ud af virkeligheden. Landsstyregarantierne Subsidierne førte til alt for store investeringer i fiskeriet. Støtten fra Råfiskefonden var blevet en del af investeringsgrundlaget; det var blevet profitabelt at fiske i landskassen. Nye skibe måtte bygges. Fra 1975 til 1985 voksede antallet af ferskfisketrawlere i den færøske flåde fra 1 (én) til 70. Til støtte for nybyggeriet lod landsstyret det offentlige påtage sig kautionsforpligtelser på ikke mindre end 2,3 mia. kr. Føroya Fiskasøla I 1948 stiftedes andelsselskabet Føroya Fiskasøla, der af lagtinget fik monopol på eksporten af saltog klipfisk. På denne baggrund fik Fiskasølan en meget magtfuld position i fiskerierhvervet - og i det færøske samfund. Da Fiskasølan sidst i 80'erne var på toppen, tegnede selskabet sig med en eksport på 2 mia. kr. for 3/4 af den samlede eksport ud af Færøerne. Men Fiskasølan var andet og mere end en traditionel salgsorganisation. Nedenstående citat fra Fiskasølans 40 års jubilæumsskrift er formentlig et godt udtryk for selskabets selvforståelse: Fiskasølan, der forestår medlemmernes salg, styrer dermed også deres produktion. Fiskasølan giver medlemmerne besked om, hvilke varer, der skal fremstilles, og hvorledes de forskellige varer skal fremstilles (Jógvan Arge, 1988, p. 15). Fiskasølan havde i vidt omfang de funktioner, man forventer at finde hos et moderselskab i en større koncern. Leverandørerne (medlemmerne) fik ugentlige á conto afregninger. Finalafregning fandt sted en gang om året uden smålig skelen til kvaliteten af de leverede fisk. Alle fik den samme pris pr. kilo. Fiskasølan gik så vidt, at alle produkter baseret på den samme råvare blev afregnet til samme pris. Virksomheder, der fremstillede den dyre fempunds filet, fik således samme kilopris som den virksomhed, der fremstillede fisk i frosne blokke - et væsentligt billigere produkt. Når det gøres på denne måde, er det - som det hedder i jubilæumsskriftet - for at styre produktionen på en sådan måde, at den svarer til markedet og foreliggende salgskontrakter (Jógvan Arge, 1988, p. 15). Det er klart, at Fiskasølan - efter færøske forhold - blev en væsentlig aktør på eksportmarkederne, og at det færøske fiskerierhverv kan have haft gavn heraf. Men Råfiskefonden og Fiskasølan indebar, at rederne og fiskefabrikkerne mistede enhver fornemmelse af, hvad der var op og ned i markedet. Priserne afspejlede ikke markedspriserne. Priserne havde mistet deres signalværdi. C. Krisen Omkostningerne blev meget betydelige, inden Færøerne økonomisk kom på fode igen. Alle bankerne (tre) gik fallit; de to største, Sjóvinnubankin og Føroya Banki, blev i rekonstrueret for offentlige midler og i 1994 fusioneret under navnet Føroya Banki. Banken blev epicentret, og for mange et synonym, for den krise, der hjemsøgte Færøerne i Udviklingen i banken er således ganske repræsentativ for krisen og den efterfølgende genopretning. Føroya Banki Bankerne måtte i hensætte 4 mia. kr. svarende til halvdelen af de bogførte udlån og garantier. Af de samlede hensættelser, som herved blev bragt op på 4,9 mia. kr., måtte 3,5 mia. kr. efterfølgende afskrives som tabt, medens 1 mia. kr. kunne tilbageføres. Tabet i bankerne blev i fuldt omfang båret af aktionærerne, der mistede mio. kr. Alene som aktionær tog Danske Bank, der indtil 1993 kontrollerede Føroya Banki, et tab på 633 mio. kr. Det færøske landsstyre, der lånte 2,7 mia. kr., som - via en fond - blev skudt ind i bankerne, blev eneejer af den fusionerede bank. 3

4 Dispositionen udviklede sig til en tålelig forretning for landsstyret. Ved udgangen af 2004 havde banken i sin helhed tjent landsstyrets kapitalindskud tilbage. Landsstyret havde alene haft et rentetab på sit indskud, men det blev så rigeligt dækket ind ved forliget med den danske regering i juni Retrospektivt er det fristende at bruge udtrykket viel Geschrei und wenig Wolle om den færøske banksag, der i fem lange år kom til at tynge forholdet mellem Danmark og Fæøerne, og som - på Færøerne - kom til at stå i vejen for andre og, som det synes, nok så væsentlige overvejelser. Landskassen På erhvervslån og garantier ydet i 80 erne måtte landsstyret afskrive 2,3 mia. kr., driftssubsidierne i perioden beløb sig til 3,4 mia. kr., medens ophugningsstøtte og anden støtte til erhvervene kunne opgøres til 0,7 mia. kr. I alt et samlet tab på 6,4 mia. kr. for landskassen. Tallene illustrerer til fulde, at Færøerne i 1990 erne blev ramt af en samfundskrise snarere end en triviel bankkrise. Sammenbruddet i 1992 og de efterfølgende retssager om overbelåning satte en brat stopper for landsstyregarantierne. Det var en lykke. Ikke blot for landsstyret. Alt for mange projekter blev i 80 erne sat i søen baseret på landsstyregarantier snarere end rentabilitetsovervejelser. Heller ikke de direkte driftssubsidier, som havde medvirket til fuldstændigt at forvrænge den økonomiske virkelighedsopfattelse i fiskerierhvervet, overlevede krisen. Allerede i 1989, da subsidierne rundede 0,5 mia. kr., stod det klart, at landskassen ikke kunne holde til de massive udbetalinger, der lagde beslag på 2/3 af det danske tilskud til Færøerne. I 1992 accellereredes afviklingen af subsidierne. Det var imidlertid ikke blot landskassen og bankerne, der tabte penge under krisen. Udenlandske kreditorer, heriblandt de danske realkreditinstitutter, der løste de dyreste billetter, led under krisen tab på ikke under 1 mia. kr. Tusind husejere, der måtte se deres hjem gå på tvangsauktion, mistede deres opsparing og kom til at sidde tilbage med en del af gælden - men uden hus. De samlede tab, der skal ses på baggrund af et årligt bruttonationalprodukt, som først i 90 erne bevægede sig omkring 5-6 mia. kr., var enorme. Sanering Den færøske fiskeflåde, som var vokset fra fangstmulighederne, blev under krisen kraftigt reduceret. Det gik især ud over de store og nye skibe, der ofte var bygget uden, eller med en ringe, egenkapital. Med store tab for samfundet gik skibene tilbage til de udenlandske kreditorer, efter at landsstyret forinden havde måttet indfri sine garantier. (Tunnelerne derimod måtte kreditorerne opgive at tage tilbage). Antallet af trawlere og lineskibe, faldt fra 93, da der var flest, til blot 67 i Men det gjaldt i øvrigt for hovedparten af fiskeskibene, at de måtte gældssaneres, inden de på ny fik vand under kølen. Fiskerigrænserne, der på Færøerne trådte i kraft den 1. januar 1978, havde ført til et forceret ferskfiskeri i farvandene omkring øerne. I lyset heraf var antallet af fiskefabrikker vokset fra 15 til 23. Enhver bygd med respekt for sig selv - dem var der en del af - fik sin egen fiskefabrik. Men fangstmængderne stod på ingen måde mål med kapaciteten på fabrikkerne. Da krisen i 1993 var på sit højeste, var 20 af fabrikkerne gået fallit. Kreditorerne måtte tage om enden. 19 af fabrikkerne blev placeret i Føroya Fiskavirking - et selskab stiftet af kreditorerne og, i det væsentlige, for kreditorernes penge. Tabene blev enorme, inden Fiskavirking i 1997 kom i smult vande. Kreditorerne havde givet samlede anlægslån på 659 mio. kr. i 4

5 de 19 fabrikker. Heraf måtte 600 mio. kr. afskrives. Yderligere omkring 300 mio. kr. i driftskreditter gik tabt. Fra planøkonomi til markedsøkonomi Men det var ikke blot fiskeskibene og fabrikkerne, der måtte tage tælling. Andelsselskabet Føroya Fiskasøla - indbegrebet af 70 ernes og 80 ernes korporative planøkonomi, Færøernes mægtigste virksomhed - opgav ævred i Fiskasølan, der af konkursramte medlemmer blev mødt med krav om reservefondsudlodninger, lod sig i nødværge omdanne til et aktieselskab. Reservefonden blev herved indkapslet; medlemmernes rettigheder blev transformeret fra reservefondsandele til aktier. Men i processen bortfaldt rigtignok leveringsforpligtelsen for de gamle medlemmer. Rederne og fiskefabrikkerne vejrede morgenluft. De kunne nu selv tage bestik af markedet. Færøerne var i færd med at blive en markedsøkonomi. Det blev begyndelsen til enden for Fiskasølan, der i 2005 ophørte som selvstændig virksomhed. Fra korporativt ejerskab til fondseje Da det korporative ejerskab først i 90'erne kollapsede, fik vi de erhvervsdrivende fonde baseret på offentlig kapital. Længe havde vi på Færøerne dog kendt til erhvervsdrivende fonde. I 1962 kom Færøernes største virksomhed, J.F. Kjølbro, i problemer. Virksomheden, der var too big to fail, blev undsat af Danmarks Nationalbank, som siden overdrog virksomheden til Færøsk Fond af Den danske regering og landsstyret stiftede i 1992 Finansieringsfonden og i 1994 Erhvervsfremmefonden. Finansieringsfonden overtog i de to store banker, medens Erhvervsfremmefonden i 1995 overtog Føroya Fiskasøla, der i den korporative æra havde spillet den helt centrale rolle i færøsk erhvervsliv. Året efter overtog Erhvervsfremmefonden tillige Føroya Fiskavirking. Den korporative ejerskabsmodel havde spillet fallit. Fondene overtog stafetten. D. Nye tider Ved indgangen til 2007 er Færøerne præget af en kraftig højkonjunktur. Vi skal helt tilbage til sidst i 80 erne for at finde noget tilsvarende. Fra tid til anden rejses det spørgsmål, om Færøerne er på vej mod en ny krise - en ny 6. oktober. Det er der næppe grund til at antage. Dertil er forholdene for forskellige. Den færøske økonomi er i dag langt mere robust end for 20 år siden. Udlandsgælden er for længst bragt ud af verden. Adgangen til fiskeriet er blevet reguleret; erhvervet udøves i det væsentlige på markedsøkonomiske vilkår. Fondsejet er på vej til at blive afløst af et mere traditionelt, privatkapitalistisk ejerskab. Fra ureguleret til reguleret fiskeri Lad os antage, at tilvæksten til fiskebestanden - i overensstemmelse med den klassiske teori - er en konveks funktion af bestandens størrelse (biomassen), og lad os antage, at fiskeriindsatsen, E, i et ureguleret fiskeri vil blive udvidet, så længe indtægterne ved at indsætte den næste enhed - typisk et fiskeskib - overstiger omkostningerne ved at indsætte enheden. Hvis prisen på fisk forudsættes at være konstant, og omkostningerne ved fiskeriet forudsættes at forholde sig proportionalt til fiskeriindsatsen, således at de marginale enhedsomkostninger er sammenfaldende med de gennemsnitlige enhedsomkostninger, MC = AC, vil ressourcerenten blive fisket op. Der vil ikke være nogen profit forbundet med fiskeriet. Indtægterne i erhvervet vil ved en indsats af E 1 fiskerienheder netop dække omkostningerne, R(E) = C(E), og fiskeriet vil ende med at kollapse (the tragedy of the commoms). Det var netop det, der skete på Færøerne først i 90 erne, efter at det med landsstyregarantier og massive driftssubsidier for en tid var lykkedes at trodse de økonomiske tyngdelove. Færøerne havde 5

6 fået en alt for stor fiskeflåde. Fiskeriet, der overvejende var ureguleret, havde udviklet sig til en trussel mod fiskebestandene - og flådens rentabilitet Klassisk fiskeriøkonomisk model (1) R, C C (E) C(E) R(E) E 2 E 1 Fiskeriindsats, E Klassisk fiskeriøkonomisk model (2) MR, AR MC, AC ressourcerente fangstafgift MC = AC MC = AC MR AR E 2 E 1 Fiskeriindsats, E Problemet er, at den enkelte fisker vælter konsekvenserne af en øget fiskeriindsats over på erhvervet. Han medvirker til at reducere fiskebestanden, og han reducerer således fangstmulighederne for de øvrige fiskere. Fiskeriet - og samfundet - påføres herved en external diseconomy. Hvis fiskeriet var i hænderne på et enkelt rederi, ville selskabet i egen interesse begrænse fiskeriindsatsen til det samfundsøkonomisk optimale niveau, E 2, hvor gevinsten i erhvervet, R(E) - C(E), maksimeres. I et reguleret fiskeri vil myndighederne imidlertid kunne begrænse fiskeriindsatsen til E 2. I princippet kan det ske ved at pålægge den enkelte fiskerienhed en afgift, således at enhedsomkostningerne i erhvervet øges til AC. Nu vil den fisker, som forøger erhvervets samlede fiskeriindsats ud over E 2, opleve et tab, AC AR. Alternativt vil man kunne tilvejebringe den samfundsøkonomisk optimale fiskeriindsats ved hjælp af individuelle, omsættelige fangstkvoter. Markedsmekanismen vil således 6

7 kunne tages i anvendelse i forsøget på at tilvejebringe den optimale fiskeriindsats (Jens Warming, 1911, pp ). I 1994 fik vi på Færøerne en lov om erhvervsmæssigt fiskeri. Hidtil havde der kun været tekniske reguleringer af fiskeriet, men nu fik vi omsættelige fangstkvoter. Kvoterne nåede ikke at blive populære, inden de i 1996 blev erstattet af en fiskedageordning, der regulerer fiskeriindsatsen snarere end fangstmængderne. Det uhæmmede, subsidierede rovfiskeri var blevet bragt til ophør. Efterhånden som fiskeriet i de følgende år rettede sig, viste det sig, at lærebøgerne - igen - havde ret: Når fiskeriindsatsen begrænses ved en regulering, opstår der en overnormal profit. Fiskerne høster en ressourcerente. Fiskeriet blev igen rentabelt. I visse perioder og - navnlig for visse dele af fiskeriet - endog ganske overordentlig rentabelt. Over forholdsvis få år lykkedes det i betragtelig grad at konsolidere erhvervet, således at rederierne opnåede en betydelig finansiel robusthed. Så vidt, så godt. Fiskerettighederne kapitaliseres Det hedder i loven om erhvervsmæssigt fiskeri, at fiskeressourcerne tilhører det færøske folk, og at fiskerettigheder tildelt efter loven ikke giver enkelte grupper eller enkeltindivider nogen ejendomsret til ressourcerne. Fiskerettighederne blev i 1994 tildelt de redere, der var i erhvervet den 1. marts Der blev i 1994 ikke betalt for rettighederne, der efter loven kan trækkes tilbage efter 10 år uden erstatningspligt for det offentlige. Den positive ressourcerente, der var en konsekvens af den regulering, der var indeholdt i lov om erhvervsmæssigt fiskeri, tilfaldt således vederlagsfrit de redere, der havde stået krisen igennem. For manges vedkommende med hjælp fra de finansielle kreditorer - og landsstyret. Fiskerettighederne kan efter loven hverken pantsættes eller sælges. Denne formulering blev senere politisk-administrativt blødt op. Fortsat kunne rettighederne ikke sælges, men nu kunne de nok omsættes! Det er en distinktion for Feinschmeckere. Stik imod lovens intention er dagens realiteter, at rettighederne frit kan sælges til hvem som helst - og for hvad som helst. Og det bliver de. Fiskerettighederne er ikke alene blevet privatiseret, de er også blevet kapitaliseret. Lovgiverne er blevet overhalet af virkeligheden. Ved salg af fiskefartøjer - efter omstændighederne i form af koncerninterne transaktioner - har det været muligt for rederne at trække værdien af fiskerettighederne, der i princippet svarer til værdien af en uendelig betalingsrække, ud af erhvervet. Ved salg af fiskefartøjet indgår værdien af de kapitaliserede fiskerettigheder i prisen på skibet, der sælges med tilhørende fiskerettigheder. Der er således eksempler på, at fiskefartøjer er steget til den fire- eller femdobbelte værdi. Der er opstået meget betydelige windfall gains. Færøerne har fået kvotebaroner. Kapitaliseringen af fiskerettighederne, der må formodes at være af engangskarakter, har på ny markant forøget gældsbelastningen af flåden. Til den næste generation af fiskere vil der ikke være nogen ressourcerente! Det skal nok vise sig, at det igen bliver hverdag for erhvervet. I forbindelse med den udbredte omsætning af skibe med tilhørende fiskerettigheder sker der en rebelåning af skibet og - hvad værre er - der sker en belåning af rettighederne. Uden pant. Der tages lån mod forventet fangst. Værdien af fiskerettighederne er det økonomiske udtryk for den fordel, der for rettighedshaveren er forbundet med retten til at hente fisk op af havet. Uden at skulle betale ejeren - det færøske samfund - for fisken. Men værdien af en sådan ret, lader sig ikke så let bestemme. Den afhænger af fiskeforekomsterne, af verdensmarkedspriserne for fisk, af internationale kvoteringsaftaler og meget andet. Der er nok at tage fejl af. 7

8 Privatisering Man står på Færøerne over for at skulle etablere en ny ejerkultur. Der skal findes noget at sætte i stedet for det korporative ejerskab og fondsejet. Fondene, der var kommet til verden ved fælles dansk-færøske bestræbelser, blev ikke netop mødt med politisk velvilje, da de i 90 erne tilbød sig med krisehjælp. Nu skal ejerskabet til et større antal - forholdsvis store - virksomheder, der direkte eller indirekte ejes af det offentlige, privatiseres. Føroya Banki er således på vej mod en privatisering. Det samme er angiveligt Atlantic Airways, Færøernes Livsforsikringsselskab og Føroya Tele, der alle ejes direkte af landsstyret. Processen er i øvrigt allerede skudt i gang. I 2006 solgte Erhvervsfremmefonden til et færøsk-islandsk konsortium Faroe Seafood (det tidligere Føroya Fiskavirking), og i 2005 solgte Færøsk Fond af 1971 den bestemmende indflydelse i JFK Trol - Færøernes største rederi. Landsstyret har gjort etablering af en færøsk fondsbørs til en forudsætning for privatiseringsprocessen. Det må man vel forstå således, at der politisk er et stærkt ønske om, at virksomhederne erhverves af en bred kreds af porteføljeaktionærer, der ikke søger indflydelse i selskabet. Men porteføljeaktionærer er ikke nogen udbredt race på Færøerne. Bankerne, der i øvrigt var hovedaktionærkontrollerede, var for alle praktiske formål ene om at have porteføljeaktionærer. Men det fik som bekendt en brat ende i Der er god grund til, at man på Færøerne søger at kommer videre. De erhvervsdrivende fonde baseret på offentlig kapital kom til verden som kriseløsninger. De bør ikke blive faste bestanddele af hverdagen. Men man står på Førøerne over for en kritisk proces. Privatiseringen af ejerskabet til JFK Trol var på ingen måde overbevisende. Heller ikke forspillet til et salg af livsforsikringsselskabet har i øvrigt været ganske lydefrit. Politisk efterspil Den dansk krisehjælp til Færøerne gav anledning til betydelige frustrationer på øerne. Regeringen lod i den danske stat stille i alt 2,5 mia. kr. til rådighed for en rekapitalisering af bankerne. Staten, som i perioden havde refinansieret landsstyrets gæld til udenlandske långivere, havde i juni 1998 herefter oparbejdet et samlet tilgodehavende på 5,4 mia. kr. hos landsstyret. I forbindelse med banksagens afslutning eftergav regeringen 0,9 mia. kr., medens 4,5 mia. kr. blev refinansieret over 20 år - de 0,5 mia. kr. rente- og afdragsfrit. Regeringens krisehjælp havde været betinget af, at der på Færøerne blev taget politiske initiativer. Om flere af initiativerne var der sikkert enighed, men blandt færøske politikere bredte der sig en oplevelse af, at Danmark benyttede krisen som en anledning til at beskære hjemmestyret. Der går en lige linie fra bankernes sammenbrud i over Den Færøske Banksag til lagtingsvalget i april 1998, som førte til at nationalt landsstyre. Ikke siden 1966 havde separatisterne haft flertal i det færøske lagting. Men i foråret 1998 gik Folkepartiet, Selvstyrepartiet og Republikanerne til valg på et program, som skulle skaffe Færøerne suverænitet. Valgets tale var klar. Selvstyrepartierne fik 19 af 32 mandater i lagtinget. Kursen mod et selvstændigt Færøerne var sat. Selvstyreflertallet holdt i næsten 6 år. Det blev 6 år, som kom til at tære på de dansk-færøske relationer, men som ikke kom til at ændre så forfærdeligt meget. Efter lagtingsvalget i januar 2004 dannede samhørighedspartierne igen landsstyre. 8

9 Referencer: Arge, Jógvan: Frá snørisfiski til alilaks, L/F Føroya Fiskasøla, Tórshavn 1988 Warming, Jens: Om grundrente af fiskegrunde, Nationaløkonomisk Tidsskrift, vol. 49, nevndin: Frágreiðing um 80-árini, Føroya Løgting, Tórshavn 2000 Jørn Astrup Hansen Cand. oecon. Direktør i Føroya Banki Formand for Færøernes Økonomiske Råd 9

Reguleringens rationale

Reguleringens rationale Reguleringens rationale Med en fangstkapacitet, som overstiger fiskemængderne, er der behov for at regulere fiskeriindsatsen. En fine-tuning af fiskedageordningen er næppe tilstrækkelig; der er brug for

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

Den økonomiske situation på Færøerne

Den økonomiske situation på Færøerne 67 Den økonomiske situation på Færøerne Winnie Jakobsen og Pernille Thinggård, Sekretariatet INDLEDNING Den markante fremgang i færøsk økonomi siden 1995 er fra 23 afløst af tilbagegang. Da der gennem

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri. Afgiftspligt

Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri. Afgiftspligt xx. februar 2017 EM 2017/xx Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri Afgiftspligt 1. Efter bestemmelserne i denne inatsisartutlov skal der svares en

Læs mere

Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter

Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter Peder Andersen (med bidrag fra Max Nielsen) Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet pean@ifro.ku.dk? Præsentationen 1. Hvad har vi lært?

Læs mere

Skærpede pengetank-regler generationsskifte og succession

Skærpede pengetank-regler generationsskifte og succession - 1 Skærpede pengetank-regler generationsskifte og succession Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med skatteministerens forslag om skærpelse af den såkaldte pengetankregel kan et generationsskifte

Læs mere

Den økonomiske situation på Færøerne

Den økonomiske situation på Færøerne 89 Den økonomiske situation på Færøerne Bjarne Skafte og Pernille Thinggård, Sekretariatet INDLEDNING Færøerne oplevede i starten af 199'erne en økonomisk krise med høj arbejdsløshed, stor gæld og stor

Læs mere

Thorupstrand Kystfiskerlaugs anmodning om foretræde for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Thorupstrand Kystfiskerlaugs anmodning om foretræde for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Thorupstrand Kystfiskerlaugs anmodning om foretræde for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Juni 2010 Kære Rene Christensen, Formand for Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger Pressemeddelelse Årsregnskab 2011 9. februar 2012 R E G N S K A B E T B E S K R I V E R H E L E D A N I C A K O N C E R N E N, H E R U N D E R F O R R E T N I NG S A K T I V I T E T E R I D A N M A R K,

Læs mere

Forslag. Lov om finansiel stabilitet

Forslag. Lov om finansiel stabilitet L 33 (som vedtaget): Forslag til lov om finansiel stabilitet. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. oktober 2008 Forslag til Lov om finansiel stabilitet Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v.

Læs mere

Kapitel 1 Formål og definitioner

Kapitel 1 Formål og definitioner Landstingslov nr. 23 af 18. december 2003 om kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudvikling gennem investering i erhvervsmæssig virksomhed m.v. Kapitel 1 Formål og definitioner 1. Formålet med

Læs mere

Skat ved aktionærlån og andre aftaler mellem selskab og aktionær

Skat ved aktionærlån og andre aftaler mellem selskab og aktionær - 1 Skat ved aktionærlån og andre aftaler mellem selskab og aktionær Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Selskab og hovedaktionær er to forskellige enheder. Både i det civile liv og i skatteretten

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere

Bekendtgørelse af lov om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere LBK nr 781 af 23/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 7. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 16-0122-000007 Senere ændringer

Læs mere

Aktuelle tendenser i færøsk økonomi

Aktuelle tendenser i færøsk økonomi 19 Aktuelle tendenser i færøsk økonomi Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Færøsk økonomi er atter i fremgang efter tilbageslaget i forbindelse med den internationale

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 NOTAT Marts 2016 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 Den økonomiske status for bankpakkerne viser aktuelt et afrundet overskud på 18 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter

Læs mere

Tynd kapitalisering - værdiansættelse af større aktiepost SKM2011.15.HR.

Tynd kapitalisering - værdiansættelse af større aktiepost SKM2011.15.HR. 1 Tynd kapitalisering - værdiansættelse af større aktiepost SKM2011.15.HR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte ved en dom af 21/12 2010, at en større aktiepost i et børsnoteret

Læs mere

Udnyttelsen af naturressourcer: EU og fisk som eksempel 1 Den samfundsøkonomiske udnyttelse af naturressourcer kan forbedres markant, hvis de klare resultater fra økonomisk teori bliver taget i anvendelse

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter

Læs mere

Finanskrisens grundlæggende begreber

Finanskrisens grundlæggende begreber Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger Xx august 2016 Bemærkninger til lovforslaget EM 2016/xx Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartut vedtog i 1993 at oprette et boligselskab til at administrere Selvstyrets udlejningsboliger. En

Læs mere

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,

Læs mere

ANALYSE: Danske zombieselskaber 2016

ANALYSE: Danske zombieselskaber 2016 ANALYSE: Danske zombieselskaber 216 Hovedkonklusioner 2.14 danske selskaber kan i 216 karakterers som zombieselskaber svarende til ni pct. af alle danske selskaber. I 215 var der til sammenligning ca.

Læs mere

KAPITAL- OG VENTUREFONDE

KAPITAL- OG VENTUREFONDE KAPITAL- OG VENTUREFONDE NÅR INVESTORER MISLIGHOLDER Af advokat Rebecca Vikjær Sandholt og advokat Jakob Mosegaard Larsen, Nielsen Nør ager 1. INTRODUKTION Kapital- og venturefonde opererer således, at

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012.

Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012. Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13 49 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Vækstfondens adgang

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

Den økonomiske bæredygtighed i Furesø Kommune

Den økonomiske bæredygtighed i Furesø Kommune Den økonomiske bæredygtighed i Furesø Kommune Indledning I den politiske aftale af 3. marts 2005 mellem regeringen og hovedparten af Folketingets partier blev det besluttet, at Farum og Værløse kommuner

Læs mere

Skjal: Viðtøkur grunsins. Bilag: Fondens vedtægter

Skjal: Viðtøkur grunsins. Bilag: Fondens vedtægter Skjal: Viðtøkur grunsins Bilag: Fondens vedtægter 55 VEDTÆGTER FOR FINANSIERINGSFONDEN AF 1992 Kapitel 1 Fondens oprettelse og formål. 1. Stk. 1. Finansieringsfonden af 1992 (Fonden) blev oprettet i henhold

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Introduktion. Oversigt over tiltagene. Udviklingspakken kan opdeles i tre områder:

Introduktion. Oversigt over tiltagene. Udviklingspakken kan opdeles i tre områder: 2. marts 2012 J.nr.: 244106 UDVIKLINGSPAKKEN NU PÅ PLADS (BANKPAKKE V) Introduktion Den 2. marts 2012 har regeringen samt V, DF, K og LA indgået aftale om en såkaldt Udviklingspakke. Udviklingspakken skal

Læs mere

Selvfinansiering i selskaber

Selvfinansiering i selskaber Selvfinansiering i selskaber Med vedtagelsen af den nye selskabslov i 2009 blev der indført nye bestemmelser, der giver et selskab mulighed for at foretage selvfinansiering. Selvfinansiering har i den

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde FINANSIERING OG GARANTISTILLELSE 09-02-2007 Sagsnr. 1101-294547 Dokumentnr. 2006-34535 Ansøgningen Kuben Boplan A/S har i brev

Læs mere

ting Foreningen Nykredit arbejder for

ting Foreningen Nykredit arbejder for ting Foreningen Nykredit arbejder for 1 Verdens bedste boliglån 2 3 Realkredit også når verden brænder Lån til vores børn og børnebørn 4 Fair lån til hele Danmark 5 Vi deler overskuddet 1 Verdens bedste

Læs mere

Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 106 Offentligt. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 21. maj 2013. Aktstykke nr. 106 Folketinget 2012-13

Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 106 Offentligt. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 21. maj 2013. Aktstykke nr. 106 Folketinget 2012-13 Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 106 Offentligt Aktstykke nr. 106 Folketinget 2012-13 106 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 21. maj 2013. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets

Læs mere

Færøsk økonomi, oversigt medio 2009

Færøsk økonomi, oversigt medio 2009 93 Færøsk økonomi, oversigt medio 2009 Niels Bartholdy, Økonomisk Afdeling SAMMENFATNING Den økonomiske afmatning, som satte ind i 2008 og i første omgang var begrænset til fiskeriet, har oven på den globale

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

Kære ATASSUT s Landstingsgruppe Tak for jeres spørgsmål. Jeg skal forsøge at svare så fyldestgørende som overhovedet muligt.

Kære ATASSUT s Landstingsgruppe Tak for jeres spørgsmål. Jeg skal forsøge at svare så fyldestgørende som overhovedet muligt. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut Allattoqarfiat Ingerlatseqatigiiffinnut Allattoqarfik Landsstyrets Sekretariat Bestyrelsessekretariatet ATASSUT s Landstingsgruppe

Læs mere

Vetoret i aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - mindretalsbeskyttelse

Vetoret i aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - mindretalsbeskyttelse - 1 Vetoret i aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - mindretalsbeskyttelse af aktionærer Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et salg af aktier i Dong Energy til en udenlandsk investeringsbank

Læs mere

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Dagsorden Formål Reglen i hovedtræk Selskabsretten - aktionærlån Undtagelsen for lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler 15. september 2009 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler Kapitel 1 - Indledende bestemmelser. Kapitlet indeholder en

Læs mere

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp Baggrund Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som fondsmyndighed for ebhfonden, CVR-nr. 15 63 60 84 foretaget undersøgelser

Læs mere

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer Afsnit I Baggrund En finansiel virksomhed må efter 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Eik Bank Danmark A/S

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Eik Bank Danmark A/S 12-10-2010 TIF 4/0120-0401-0051 /SAH Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Eik Bank Danmark A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 8. oktober 2010 anmeldelse af Finansiel Stabilitet

Læs mere

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004 Inatsisartut Aningaasaqarn e r m u t ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 6. april 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/04-00022 Orientering

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

5 ting Forenet Kredit arbejder for. Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit

5 ting Forenet Kredit arbejder for. Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit 5 ting Forenet Kredit arbejder for Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit 1 Verdens bedste boliglån side 6 2 Realkredit også når verden brænder side 8 4 Fair lån til hele Danmark side

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER I. HÆFTELSESFORMER 1. Indledning De fleste erhvervsvirksomheder leverer varer og tjenesteydelser på kredit, bortset fra visse detailforretninger, der sælger til

Læs mere

Peter Ove Christensen og Bjarne Graabech Sørensen. Opgavesamling. til. Rentesregning

Peter Ove Christensen og Bjarne Graabech Sørensen. Opgavesamling. til. Rentesregning Peter Ove Christensen og Bjarne Graabech Sørensen Opgavesamling til Rentesregning Institut for Regnskab, Finansiering og Erhvervsjura Syddansk Universitet 2001 Forord Nærværende opgavesamling er udarbejdet

Læs mere

Dansk konsortium bestående af Axcel, PFA og PKA erhverver majoriteten i Danmarks Skibskredit A/S

Dansk konsortium bestående af Axcel, PFA og PKA erhverver majoriteten i Danmarks Skibskredit A/S Nasdaq Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 Postbox 1040 1007 København K 28. september 2016 Selskabsmeddelelse nr. 15, 2016 Dansk konsortium bestående af Axcel, PFA og PKA erhverver majoriteten i Danmarks Skibskredit

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE

GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE INDLEDNING Grundejerforeningen Godthaabs Minde ("foreningen") har rettet henvendelse til Kromann Reumert

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere

Bekendtgørelse af lov om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere LBK nr 1693 af 14/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-0122-000011 Senere ændringer

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme

Bekendtgørelse af lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme LBK nr 1694 af 14/12/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-0122-000015 Senere

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Selskabsudgifter eller i aktionærens interesse - sponsorater og investering i heste

Selskabsudgifter eller i aktionærens interesse - sponsorater og investering i heste - 1 Selskabsudgifter eller i aktionærens interesse - sponsorater og investering i heste Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En aktuel dom fra Østre Landsret vedrører den klassiske problemstilling,

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Privatiseringer for fremtiden. Salg af statslige selskaber til at sikre vækst og velstand i Danmark

Privatiseringer for fremtiden. Salg af statslige selskaber til at sikre vækst og velstand i Danmark Privatiseringer for fremtiden Salg af statslige selskaber til at sikre vækst og velstand i Danmark 1 Forslaget kort fortalt Det er ikke statens opgave at drive virksomhed. Statens skal i stedet fokusere

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse. med henblik på visse former for beskæftigelse foretages

Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse. med henblik på visse former for beskæftigelse foretages Udlændingeafdelingen Kontor: Udlændingekontoret Sagsbeh: Kristoffer Aagren Sagsnr.: 2014-966-0039 Dok.: 1088469 U D K A S T Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse

Læs mere

05. november 2015 EM 2015/21. Ændringsforslag. til

05. november 2015 EM 2015/21. Ændringsforslag. til 05. november 2015 Ændringsforslag til Forslag til: Inatsisartutlov nr. XX af XX. XXX 2015 om ændring af inatsisartutlov om afgift på hellefisk og makrel i det havgående fiskeri Fremsat af Naalakkersuisut

Læs mere

Prisen på sild og makrel kvoter

Prisen på sild og makrel kvoter Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 267 Offentligt Fødevareøkonomisk Institut, FOI Afdeling for Fiskeriøkonomi og -forvaltning 27. juni 2005 Notat angående: Prisen

Læs mere

Executive summary af Obligationsejermøde. Landic Property Bonds VIII (Sverige II) A/S

Executive summary af Obligationsejermøde. Landic Property Bonds VIII (Sverige II) A/S 6 Executive summary af Obligationsejermøde. Landic Property Bonds VIII (Sverige II) A/S 1 Offentliggjort til NASDAQ OMX Copenhagen via Company News Service den 29. april 2009 Executive Summary af obligationsejermødet

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Roskilde Amatør Matador klub Regler for sæsonen 2014-2015

Roskilde Amatør Matador klub Regler for sæsonen 2014-2015 1 Om disse regler Roskilde Amatør Matador klub Regler for sæsonen 2014-2015 1.1 Reglerne er en præcisering og et tillæg til de gængse matadorregler. Såfremt en af nedenstående paragraffer i modstrid med

Læs mere

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2.

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2. 20-06-2011 ITE 4/0120-0401-0075 /ASL Godkendelse: HEF Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. overtager AKE Forsyning A/S og visse aktiver og aktiviteter af AKE Net Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Side 1

VEDTÆGTER. for. Side 1 VEDTÆGTER for Side 1 Navn 1 Organisationens navn er KOOPERATIONEN - den kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark. Kooperationen har hjemsted i Københavns Kommune. Formål 2 Kooperationen

Læs mere

(Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015. Fremsat den 25. marts 2009 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag. til

(Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015. Fremsat den 25. marts 2009 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag. til (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Velfærdsmin., j.nr. 2007-4893 Fremsat den 25. marts 2009 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag til Lov

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR.

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR. - 1 Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM2013.113.SR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet antog i sagen SKM2013.113.SR,

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99 Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i London Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Fondsbørsen i Zürich Pressen 23. august 1999 Fondsbørsmeddelelse

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Fremsat den xx. december 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ophævelse af lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende Lov nr. 596 af 12. juni 2013

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

Aktuelle tendenser i færøsk økonomi

Aktuelle tendenser i færøsk økonomi 121 Aktuelle tendenser i færøsk økonomi Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Færøsk økonomi har været præget af stilstand de seneste par år. Væksten i det nominelle bruttonationalprodukt, BNP,

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Indledning I 2013 indledtes på forsøgsbasis makrelfiskeri i Grønland. Den samlede fangst udgjorde 51.337 tons i 2013. Med

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 31. marts 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 31. marts 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 31. marts 2015 Sag 196/2013 (1. afdeling) TAKS (advokat Steffen Sværke) mod A, B, C, D, E, F, G, H, I, J og K (advokat Christian Andreasen for alle) I tidligere instanser

Læs mere

Regnskab for 1. halvår 2004 Nordea Pension Danmark, livsforsikringsselskab III A/S

Regnskab for 1. halvår 2004 Nordea Pension Danmark, livsforsikringsselskab III A/S Regnskab for 1. halvår 2004 Nordea Pension Danmark, livsforsikringsselskab III A/S (CVR-nr. 17168975) Indholdsfortegnelse Selskabsoplysninger 1 Kommentarer til halvårsregnskabet 2 Resultatopgørelse 4 Balance

Læs mere

Skat af negative renter

Skat af negative renter - 1 Skat af negative renter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har udarbejdet et udkast til et lovforslag om beskatningen af det særegne fænomen negative renter. Gennem de

Læs mere

Finansiering med Vækstfonden

Finansiering med Vækstfonden Finansiering med Vækstfonden Lån og kautioner Erhvervskundechef Peter Bo Byggeri og Anlæg Holbæk 2015+ Holbæk 3. februar 2015 Om Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringsfond, der medvirker

Læs mere

AKTIONÆRLÅN. v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen

AKTIONÆRLÅN. v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen AKTIONÆRLÅN v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen Historisk tilbageblik Skiftende holdninger til aktionærlån Lovligt til 1982 mod betryggende sikkerhed Forbud fra 1982 Kontrol af

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Beslutningsforslag nr. B 58 Folketinget Fremsat den 28. marts 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL)

Beslutningsforslag nr. B 58 Folketinget Fremsat den 28. marts 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Beslutningsforslag nr. B 58 Folketinget 2011-12 Fremsat den 28. marts 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke H af

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

ERHVERVSØKONOMI august 2001 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte

ERHVERVSØKONOMI august 2001 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte .., 122 l Aalborg Universitet HD-studiet l.del ERHVERVSØKONOMI august 2001 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Dette opgavesætbestår af 4 opgaver, der vejledende forventes at indgåi

Læs mere