STRATEGISK LANDESTUDIE NEGARA BRUNEI DARUSSALAM

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2004/2005 Kaptajn M.K. Gaarn Kaptajnløjtnant J.M. Nielsen OKTOBER 2004 STRATEGISK LANDESTUDIE NEGARA BRUNEI DARUSSALAM UKLASSIFICERET

2 RESUMÉ Denne strategiske landestudie vil på baggrund af en analyse af Bruneis strategiske kapacitet og landets sikkerhedspolitiske situation vurdere Bruneis fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Studien tager udgangspunkt i en bred opfattelse af sikkerhed, der kommer til udtryk gennem en analyse af otte strategiske faktorer. Både den traditionelle hårde sikkerhed i form af militær og de bløde sikkerhedsområder som politik, økonomi, samfundsmæssige forhold og miljø analyses. I studien defineres sikkerhedspolitik som staten Bruneis evne til at imødegå interne og eksterne trusler med såvel hårde som bløde virkemidler. Brunei forstår vi som staten Brunei, der opfylder følgende fire kriterier: Territorial integritet, en regering, en befolkning, og at befolkningen har relationer til regeringen. Staten ses som udgangspunktet for analysen af den strategiske kapacitet og ses som sikkerhedspolitisk aktør. Brunei er en mikrostat i det Sydøstasiatiske Hav. Siden det 14. århundrede har Brunei været et muslimsk sultanat, og det religionen har altid spillet en stor rolle for den nationale identitet. Brunei var indtil selvstændigheden i 1984 en britisk koloni. Siden et politisk kupforsøg i der bl.a. blev støttet af elementer fra indenrigsstyrkerne - mod sultanen, har det partielle demokrati været sat ud af kraft. Der har ikke siden eksisteret en reel politisk opposition til sultanen. Efter selvstændigheden indførte sultanen en statsideologi, der legitimerer sultanens magt gennem en sikkerhedsliggørelse af den malajiske nationalitet og islam. I praksis er der tale om en monopolstat med et one man rule uden reelt islæt af demokrati, hvor sultanen suverænt bestemmer, hvad der er en trussel mod statens sikkerhed - og dermed reelt sultanens magtbase. Dette virker isoleret set stabiliserende for statens integritet og suverænitet. Sultanens magtapparat - militær, indenrigsstyrker, domstole og politi - er opdelt således, at ingen enhed alene kan true hans magtposition. Religionen kan tillige ses som et kontrolinstrument. Truende demokratiske kræfter mod sultanen kan iscenesættes og sikkerhedsliggøres som en trussel mod den nationale identitet og statsideologien. Dette kan resultere i en yderligere drejning i retning af fundamentalisme. Det fundamentalistiske islæt ses allerede i den royale familie, hvorfor den vurderes plausibel på lang sigt. Brunei har siden begyndelse af det forrige århundrede udnyttet landets formidable olie- og gasressourcer til at opbygge en moderne velfungerende stat med en veludbygget offentlig sektor og en høj levestandard. Det høje velfærdsniveau medvirker til at stabilisere den nuværende situation. Sker der væsentlige ændringer i velfærdsniveauet, vurderes det at kunne påvirke situationen i negativ retning. Landets højtuddannede elite vil muligvis på sigt - i kraft af indsigt i Vestlige styreformer - kræve mere indflydelse formentlig i form af demokrati. Brunei besidder et potentiale til udvikling af den intellektuelle kapital og en yderligere forhøjelse af levestandarden. Økonomien er ensidigt funderet og fuldstændig afhængig af olie- og gasproduktion. Olie og gasproduktionen vurderes at kunne vare mindst til 2020, og sandsynligvis vil forbedringer i udvindingsteknik betyde yderligere forlængelse af denne naturressource. Disse vurderes at kunne skabe økonomisk grundlag til opretholdelse af den nuværende levestandard på lang sigt. En kilde til ustabilitet på mellemlangsigt kan være en stigende arbejdsløshed blandt yngre bruneimalajer. Staten søger at imødegå dette ved at skabe nye arbejdspladser især indenfor IT-området. Et af de langsigtede mål er at opnå en status indenfor IT efter indisk model. Denne udvikling er plausibel grundet landets veludbyggede teknologiske infrastruktur og intellektuelle kapabilitet. På baggrund af landets styreform og økonomi kan man med rette betegne Brunei som et religiøst velfærdsdiktatur. Udenrigspolitisk har Brunei - qua sin uanselige størrelse i forhold til UKLASSIFICERET 1

3 nabostaterne og de øvrige aktører i Østasien - gennem årene ført en politik, der balancerer mellem isolationspolitik og tilpasningspolitik. Landets interesse i Spratly Øerne samt de latente grænsestridigheder med Malaysia vurderes ikke at kunne påvirke Bruneis sikkerhedspolitiske situation og udviklingsmuligheder. Forholdene vurderes, med baggrund i den høje interdependens i regionen og den generelle internationale situation, at kunne løses med diplomatiske midler alene. Bruneis sikkerhedspolitiske situation er som udgangspunkt meget stabil primært i kraft af olie- og gasressourcerne og den deraf følgende høje velfærd. En vurdering af Bruneis fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder har følgende tre scenarier: 1. Fortsat stabile forhold, hvor det lykkes at holde velfærden oppe og tackle arbejdsløsheden og imødekomme kravene om mere demokrati - det religiøse velfærdsdiktatur. 2. En udvikling, hvor det ikke lykkes at tackle arbejdsløsheden og imødekomme kravene om demokrati, der i sidste instans eskalerer til opstand mod sultanen. 3. En drejning af styret i fundamentalistisk retning begrundet i ønsket om fortsat at kunne legitimere sultanatet. Konklusion Den fremtidige sikkerhedspolitiske udvikling vurderes med stor sandsynlighed fortsat at være stabil i form af et muslimsk velfærdsdiktatur, på baggrund af de store indtægter fra olie og gas. Den indenrigspolitiske stabilitet vurderes at kunne opretholdes, såfremt den bruneimalajiske befolkningsgruppe oplever velfærden som tilstrækkelig, og man kan tackle den stigende arbejdsløshed ved etablering af en alternativ statslig eller privat sektor, f.eks. indenfor IT. Hertil kommer demokratikravene, der enten søges imødekommet i tilstrækkelig grad til at holde befolkningen tilfreds, eller ved at sikkerhedsliggøre alt ikke-muslimsk for at legitimere sultanens one man rule. Den udenrigspolitiske situation vurderes på lang sigt at være stabil gennem en tilpasningsog isolationspolitik. Det bevirker, at der kan fokuseres på indenrigspolitiske forhold. Konsekvensen bliver derfor, at vi vurderer scenario 1 til at være den mest sandsynlige udviklingsmulighed. Scenario 2, der vurderes næstmest sandsynlig, vil tidligst forekomme på mellemlang sigt som konsekvens af manglende demokratiopfyldelse og håndtering af arbejdsløsheden. Scenario 3 vurderer vi tidligst vil kunne forekomme på lang sigt, og er samtidig det mindst sandsynlige. EPILOG Efter kildeindhentningens afslutning har der været en indenrigspolitisk udvikling i Brunei. Sultanen har genåbnet landets parlament med udpegede medlemmer. Sultanen har endnu ikke afgivet nogen løfter om gennemførelse af frie valg. *** UKLASSIFICERET 2

4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING Problemformulering Opgavediskussion og metode Vægtning og afgrænsning Forudsætninger ANALYSE AF STRATEGISKE KAPACITETER Den historiske faktor Frem til Efter Delanalyse af den historiske faktor Den fysisk-geografiske faktor Redegørelse Delanalyse af den fysisk-geografiske faktor Den kommunikationsmæssige faktor Transport- og vital infrastruktur Telekommunikationssystemer og presse Delanalyse af den kommunikationsmæssige faktor Den sociologiske faktor Befolkningens størrelse og geografiske fordeling Religiøse og etniske grupperinger Sundhed og levestandard Oplysning og uddannelse Delanalyse af den sociologiske faktor Den økonomisk-videnskabelige faktor Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer Energiproduktion og ressourcer Råmaterialer og produktion Handel Arbejdskraft (erhvervsstruktur) Økonomisk struktur, finanser og politik Delanalyse af den økonomisk-videnskabelige faktor Den militære faktor Opgaver og koncepter for de væbnede styrker Kommandoforhold og relationer til det politiske niveau Størrelse, organisation og materiel Uddannelsesmæssige og logistiske forhold Eksterne styrker Delanalyse af den militære faktor Den indenrigspolitiske faktor Nationale interesser og målsætning National holdning og selvopfattelse Regering og administration Politiske partier og interessegrupper Den overordnede indenrigspolitiske situation Delanalyse af den indenrigspolitiske faktor Den udenrigspolitiske faktor...28 UKLASSIFICERET 3

5 Relationer til naboerne Malaysia, Indonesien og Kina Relationer til det internationale samfund Delanalyse af den udenrigspolitiske faktor SAMMENFATTENDE ANALYSE AF DEN SIKKERHEDSPOLITISKE SITUATION OG UDVIKLINGSMULIGHEDER Forhold fra økonomisk-videnskabelig faktor: Indtægtsskabende forhold, diversificering & mulig arbejdsløshed Forhold fra den indenrigspolitiske faktor: Statsideologi, religion & demokrati Forhold fra øvrige faktorer: Spratly Øerne, Limbangdistriktet og udenrigspolitik Konklusion VURDERING AF DE FREMTIDIGE SIKKERHEDSPOLITISKE MULIGHEDER Scenario 1 - Fortsættelse af det religiøse velfærdsdiktatur Scenario 2 - Opstand grundet manglende beskæftigelse og demokrati Scenario 3 - Øget fundamentalisme Konklusion...35 Tillæg: Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bibliografi. Model af studiens metode og struktur. Historisk oversigt. Kort over Østasien og Brunei. Bruneis kommunikationsmæssige delelementer. Royal Brunei Armed Forces sammensætning og materiel. Organisationsskemaer af regeringen, retssystemet, politi og indenrigsstyrker. Bruneis medlemskab af regionale organisationer. *** UKLASSIFICERET 4

6 1. INDLEDNING 1.1. Problemformulering Denne strategiske landestudie vil: på baggrund af en analyse af Bruneis strategiske kapacitet og landets sikkerhedspolitiske situation vurdere Bruneis fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder Opgavediskussion og metode Først vil vi diskutere og afklare, hvad vi forstår ved nøgleord i problemformuleringen. Efterfølgende vil vi redegøre for valg af metode. Brunei forstår vi som staten Brunei, der opfylder følgende fire kriterier: Territorial integritet, en regering, en befolkning, og at befolkningen har relationer til regeringen. Staten ses som udgangspunktet for analysen af den strategiske kapacitet og ses som sikkerhedspolitisk aktør. Det forudsættes, at der med kapaciteter dels tænkes på de rådige ressourcer, dels evnen til at anvende disse (normalt dækket af begrebet kapabilitet). Strategisk kapacitet defineres, jf. de otte faktorer. 1 En måde at forstå sikkerhed, på er at anvende et bredt sikkerhedsbegreb. Sikkerhed ses forbundet med trusler af mange forskellige arter. "Referenceobjektet" for sikkerhed, altså det der skal forsvares, ses her at være staten. Truslerne behøver ikke at være militære, og midlerne til forsvar behøver heller ikke at være militære. Konsekvensen er, at sikkerhedsanalyser og den hertil svarende sikkerhedspolitik adskilles meget fra analyse af militære forhold og forsvarspolitik. Militære midler er kun ét, om end et væsentligt, sikkerhedspolitisk instrument. Sikkerhedspolitik må i denne betydning baseres på nøjagtige forståelser af hvilke sociale og andre udviklinger, der fører til bestemte trusler, og består i et bredt spektrum af sociale handlinger, der er i stand til at påvirke staten positivt eller negativt. Tanken fører ikke mindst til en understregning af det vigtige i at forstå betingelserne for samfundsmæssig sikkerhed. Studien tager udgangspunkt i en bred opfattelse af sikkerhed, hvilket kommer til udtryk gennem en analyse af de otte strategiske faktorer. Derfor medtages her både den traditionelle hårde sikkerhed i form af militær, og de bløde sikkerhedsområder som politik, økonomi, samfundsmæssige forhold og miljø. Bruneis sikkerhedspolitik opfatter vi at vedrøre det menneskelige fællesskabs overlevelsesevne ved imødegåelse af interne og eksterne trusler. Der er tre elementer heri: 2 1. Statens overlevelse som stat blandt de øvrige stater, dvs. territorial integritet og suverænitet. Brunei har defineret én bestemt nationalitet og religion som sin officielle identitet. Studien fokuserer på denne identitets evne til overlevelse. Subjektet på fællesskabsniveau defineres derfor til at omfatte både stat og nation i form af integritet og suverænitet, såvel som national og religiøs samfundsidentitet. Dette kan trues af såvel indenrigs- som udenrigspolitiske forhold. 2. De sikkerhedspolitiske midler vil derfor være hårde såvel som bløde (militær, politik, økonomi, samfundsmæssige forhold og miljø). 3. Trusler og imødegåelse af trusler opfattes både som brede (politik, økonomi, samfundsmæssige forhold og miljø), såvel som snævre (militær). 1 FSMOVEJSAM del 1, afsnit B, pkt Hans Branner, Hans Mouritzen og Laurids Lauridsen: International Politik pp UKLASSIFICERET 5

7 I denne studie defineres sikkerhedspolitik som staten Bruneis evne til at imødegå interne og eksterne trusler med såvel hårde som bløde virkemidler. Med afsæt i den givne opgaveformulering anvender studien en tredeling. Hver del har sit specifikke formål. Del I (kapitel 2) er en analyse af Bruneis strategiske kapacitet og har til formål at skabe grundlag for den efterfølgende analyse. Der redegøres kortfattet for hver faktor. Efter hver faktor gennemføres en delanalyse, hvor faktorens nuværende status og potentiale - såvel positivt som negativt - sammenfattes i en delkonklusion. Del II (kapitel 3) er en sammenfattende analyse med formålet at vurdere Bruneis sikkerhedspolitiske situation og udviklingsmuligheder. Udgangspunktet for analysen tages i de højeste vægtede faktorer i forhold til ovenstående definition af stat og sikkerhedspolitik. Delkonklusioner fra øvrige faktorer indgår i denne analyse, hvor der ses en påvirkning. Del III (kapitel 4) er en sammenfattende vurdering og konklusion, i form af en række scenarier, af Bruneis fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder og en vurdering af den mest sandsynlige udvikling. Tidsaspektet for scenarierne vil være angivet ved termerne kort sigt (1-2 år), mellemlang sigt (3-5 år) og lang sigt (6-10 år). Der anvendes den klassisk empiriske analysemodel, jf. bilag Vægtning og afgrænsning Med udgangspunkt i ovenstående diskussion, samt med baggrund i den gennemførte analyse i selve studien, er nærværende afgrænsning og vægtning gennemført som en iterativ proces. Ved vægtning forstår vi den betydning faktoren har for den nuværende situation og fremtidige udviklingsmuligheder. Den historiske faktor vægtes lavt. Dette begrundes i, at Brunei som stat udspringer af afkoloniseringsprocessen fra omkring 1950 erne, samt de markante begivenheder, der i nyere tid har påvirket Brunei. Den tidlige historie medtages, hvor dette har betydning for de nuværende relationer i forhold til f.eks. religion, råstoffer og naboer. Henset til Bruneis ringe størrelse, fysiske rammer og militære kapabilitet i forhold til de øvrige aktører i Sydøstasien, vil den geografiske og den militære faktor vægtes lavt. De kommunikationsmæssige og sociologiske faktorer vægtes lavt, eftersom de isoleret set ikke har en afgørende indvirkning. De religiøse grupperinger, under den sociologiske faktor, spiller dog en betydelig rolle. Den største kilde til Bruneis velfærd er indtægterne fra olie og gasudvindingen, hvorfor den økonomisk-videnskabelige faktor vægtes højt. Så længe indtægterne opretholdes, vil velfærden ikke kunne påvirkes. Alle analyser og prognoser 3 konkluderer, at olieindtægterne ikke vil kunne forrykkes de næste år. Da denne studie indbefatter perioden frem til år 2014, medtager studien ikke scenarier, der inkluderer ét Brunei uden olieindtægter. Vi ser, at de indenrigspolitiske forhold fylder meget i Bruneis udviklingsmuligheder. Brunei står overfor indenrigspolitiske udfordringer som fx. håndtering af mulig stigende arbejdsløshed, sultanens one man rule legitimeret i en statsideologi vs. muligt spirende demokrati, og fraværet af en reel opposition. Derfor vægtes den indenrigspolitiske faktor højt. Sammenholder man Bruneis strategiske mål med den førte udenrigspolitik, må man konkludere, at Brunei fører en udenrigspolitik, der balancerer mellem tilpasningspolitik i forhold til naboerne - hvor landet ikke ønsker at støde nogen - og isolationspolitik, hvor landet satser på, at enhver passer sit uden indblanding. Dette gør, at den udenrigspolitiske faktor 3 Se pkt UKLASSIFICERET 6

8 vægtes lavt, da den ikke spiller en væsentlig rolle i Bruneis sikkerhedspolitiske handlemuligheder. Landets fulde navn er Negara Brunei Darussalam 4, men i opgaven vil landet konsekvent blive benævnt med den korte form Brunei, hvilket også anvendes i daglig tale i internationale kredse Forudsætninger Studien er baseret på tilgængelige åbne kilder, hvorfor den samlede klassificering af studien er UKLASSIFICERET. Der er gennemført en kildekritik, hvor troværdighed og validitet er vurderet for hver enkel kilde. Alle kilder, herunder Internetkilder, vurderes at leve op til en acceptabel grad af troværdighed. Kun seriøse 5 organisationer og myndigheder er tillagt vægt. Det empiriske grundlag fremgår af studiens bibliografi, jf. tillæg. Forkortelserne i noterne henviser til forkortelser i bibliografien. Kildeindhentningen er afsluttet den 25. september Vurderingen af den nuværende situation defineres derfor til at være pr. ultimo september *** 4 Betyder Nationen Brunei, Fredens hus. 5 Som der er grund til at tage alvorligt iflg. POLITIKENS Nudansk ordbog. UKLASSIFICERET 7

9 DEL I 2. ANALYSE AF STRATEGISKE KAPACITETER 2.1. Den historiske faktor 6 Se bilag 2 for oversigt Frem til Siden det 14. århundrede har Brunei været et muslimsk sultanat. Fra det 14. til det 16. århundrede omfattede sultanatet de nuværende malaysiske regioner Sabah, Sarawak og den sydligste del af Filippinerne. I 1888 bliver Brunei frivilligt officielt et britisk protektorat af frygt for at blive opslugt af Sarawak. 8 I 1890 tillader og anerkender Storbritannien, at Sarawak annekterer området omkring Limbangfloden. I 1929 finder man olie ved Seria, der er fundamentet for Bruneis nuværende velfærd. Efter 2. Verdenskrig indledes forhandlinger om sammensmeltninger i regionen mellem Sarawak, Brunei og Sabah i én statsenhed. Dette mislykkes I 1959 vedtages forfatningen for øget selvstyre. 9 Ved valget i 1962 til den lovgivende forsamling blev samtlige folkevalgte medlemmer valgt fra det socialistiske Partai Rakyat Brunei (PRB). 10 Da sultanen nægtede at kalde den lovgivende forsamling sammen, startede PRB et væbnet oprør støttet af elementer fra indenrigsstyrkerne, der ville afsætte sultanen og indsætte lederen af PRB som statsoverhoved. Briterne indsatte styrker på sultanens anmodning, og oprøret blev hurtigt slået ned. Undtagelsestilstand blev indført (stadig delvis i kraft), og PRB blev forbudt. I perioden efter 1962 vil Storbritannien ikke længere stå som garant for dette utidssvarende styre, og der påbegyndes forhandlinger om selvstændighed. I 1979 indgås en aftale med sultanen om, at Brunei bliver en selvstændig stat pr. 1. januar Briterne sikrer sig herunder, at Malaysia og Indonesien vil respektere Bruneis integritet og suverænitet. I perioden er forholdet mellem Brunei og Malaysia særdeles køligt, og en grundlæggende årsag ses i det uafklarede spørgsmål om Limbangdistriktet og Bruneis samlede integritet Bygger, hvor intet andet er angivet, på BRUNEI p , LIL pp og CR. 7 Suppleret med: JANES (Internal Affairs). 8 Brunei jurisdiktion på alle interne forhold (indenrigspolitik), Storbritannien jurisdiktion over alle eksterne forhold (udenrigspolitik). I 1906 indgås yderligere en supplementsaftale der gjorde Brunei til et effektivt britisk protektorat, bl.a. med placering af en britisk resident i Brunei, der skulle rådgive sultanen i alle spørgsmål bortset fra kultur og religion. 9 Selvstyre på alle områder, undtaget udenrigspolitik, sikkerhedspolitik og forsvarspolitik, der fortsat var britisk anliggende. 10 Det eneste valg nogensinde til den lovgivende forsamling (Legislative Council). 16 ud af 35 medlemmer skulle være folkevalgt. De øvrige 19 medlemmer udpegedes suverænt af sultanen. 11 Det skyldes en række episoder, som f.eks. at Malaysia giver politisk asyl til næstkommanderende fra PRB efter kupforsøget i 1962; at Malaysia tillader PRB at åbne kontorer i Kuala Lumpur og sponsorerer i 1975 en PRB-delegation til FN med henblik på afkolonialisering af Brunei; en opsplitning af Malayan-Singapore Airlines til tre selvstændige selskaber, hvor Malaysian Airways System ikke får landingstilladelse i Brunei; indførelse af en ny mønt i Malaysia, hvor Brunei vælger at stå udenfor, men indfører sin egen bruneidollar (BND); en genoptagelse af kravet om Limbangdistriktet som en del af Brunei. UKLASSIFICERET 8

10 Efter Det officielle navn på den nye stat er Negara Brunei Darussalam. Kun malajer får statsborgerskab. Sultanatet erklæres for et malajisk islamisk monarki Delanalyse af den historiske faktor Den muslimske religion og sammenkædningen af sultan og religiøst overhoved er historisk forankret i Brunei siden det 14. århundrede. Det bevirker, at der er en indgroet forståelse for og accept af Sharia samt øvrige muslimske traditioner. Religionen indgår som en del af den nationale identitet og har historisk spillet en meget betydende rolle i defineringen af fællessubjektet Brunei. En del af sultanens legitimitet som overhoved har historisk religiøst rodfæste. Sådan har det altid været holdningen ligger dybt i alle bruneimalajer. Brunei har aldrig normativt accepteret afgivelsen af Limbangdistriktet, der effektivt deler Brunei i to. Det var alene et historisk kompromis udført af briterne, og accepten blandt bruneierne er fortsat ganske lille. Dette spørgsmål er dybt forankret i Bruneis bevidsthed, og man mindes dagligt om det, eftersom landet fysisk er delt i to. Den formelle tilknytning til Storbritannien er historisk rodfæstet. Storbritannien har frem til 1984 varetaget Bruneis udenrigspolitik, samt suverænitetshåndhævelse, hvorfor Brunei er ganske ny på den internationale scene. Britiske enheder nedkæmpede oprøret i 1962, og sikrede dermed sultanens magt med militære midler. Elementer fra indenrigsstyrkerne deltog på oprørernes side. Fraværet af demokrati kan siges at være historisk betinget, selvom der i 45 år har eksisteret en forfatning med et demokratisk element. Forfatningen blev sat ud af kraft ved undtagelsestilstanden i 1962, og er siden blevet fastholdt. Delkonklusion Brunei har siden det 14. århundrede været et muslimsk sultanat, og religionen har altid spillet en rolle for den nationale identitet. Tabet af Limbangdistriktet i 1890, og dermed manglende fysisk integritet, har været et gennemgående stridsemne i relationerne til Malaysia. Fra 1888 til 1984 varetog Storbritannien udenrigspolitikken og garanterede Bruneis integritet og suverænitet. Forbindelsen til Storbritannien er fortsat stærk. Siden 1962 har det partielle demokrati været sat ud af kraft ved indførelse af undtagelsestilstand efter et politisk kupforsøg, der blev støttet af elementer fra indenrigsstyrkerne. Der har ikke siden eksisteret en reel politisk opposition til sultanen eller politiske partier. *** 12 JANES (Internal Affairs), LIL pp og CR. 13 LIL pp & BG. Sultanen indgår som religiøst overhoved (Yang Di-Pertuan). UKLASSIFICERET 9

11 2.2. Den fysisk-geografiske faktor 14 Se kort på bilag Redegørelse Brunei er beliggende på nordvest kysten af Borneo 15 ud til det Sydkinesiske Hav og tæt ved Malaccastrædet. 16 Bruneis samlede areal på km 2 består af to smalle landområder delt og omgivet af den malaysiske delstat Sarawak. På søsiden har Brunei følgende naboer: Kina, Taiwan, Filippinerne, Malaysia, Thailand og Vietnam - alle landene omkranser Spratly Øerne, der formodes at indeholde store forekomster af olie og naturgas. Louisa Reef er placeret indenfor den kontinentalsokkel, der falder ind under Brunei. 17 Adgang til Brunei kan kun ske via Malaysia, eller internationalt farvand. Befolkningsfordeling pr. distrikt Tutong 11% Temburong 3% Belait 20% Brunei- Muara 66% Brunei har tre distrikter i vest, der indbefatter olie- og naturgasforekomster og er omdrejningspunktet mht. administration, kommunikation og handel. Temburongdistriktet i øst er sparsomt befolket og økonomisk underudviklet. Befolkningsfordelingen er vist på figuren Delanalyse af den fysisk-geografiske faktor Den geostrategiske placering tæt ved Malaccastrædet og på søvejen mellem Singapore og Hong Kong er fordelagtig, idet dette kan nyttiggøres indenfor merkantil skibstrafik som knudepunkt, dette udnyttes ikke pt. Bruneis areal svarer til 82 % af Sjælland. 19 I forhold til de øvrige aktører i Sydøstasien kan Brunei ikke få særlig indflydelse i kraft af sin fysiske størrelse. Brunei kan betegnes som en fysisk mikrostat. Spratly Øerne behandles under pkt Baserer, hvor intet andet er opgivet, på JANES (Geography). 15 Hovedparten af Borneo er indonesisk og malaysisk territorium. 16 Forbinder det Indiske Ocean og Stillehavet. 17 WoP p. 27. Spratly Øerne består af mere end 100 små øer og rev. Louisa Reef er placeret ca. 300 sømil nord for Brunei. 18 BP. 19 Øen Sjælland udgør km 2. UKLASSIFICERET 10

12 Hovedparten af befolkningen er bosat i den vestlige del af Brunei. Den manglende forbindelse til Temburongdistriktet i øst vurderes ikke at have reel praktisk betydning for størstedelen af befolkningen. Håndhævelsen af den territoriale integritet vanskeliggøres fortsat. Delkonklusion Brunei er en fysisk mikrostat med geostrategisk placering. Potentialet i den geostrategiske placering udnyttes pt. ikke. Temburongdistriktets adskillelse fra det øvrige Brunei vurderes alene at have betydning for den territoriale integritet. *** UKLASSIFICERET 11

13 2.3. Den kommunikationsmæssige faktor Se bilag Transport- og vital infrastruktur 20 De asfalterede veje går primært langs kysten. For at komme til Bruneis Temburongdistrikt, skal man krydse Limbangdistriktet i den malaysiske provins Sarawak. Brunei har tidligere, uden held, tilbudt at købe distriktet tilbage. Regeringen har planer om at etablere en havn med stor dybgang ved Puala Muara Besar. Havnen forventes at blive et globalt knudepunkt for containerskibstrafikken, henset til den geostrategiske placering. Havnen forventes færdig i Telekommunikationssystemer og presse 22 Brunei har et veludbygget fastnettelefon-, mobiltelefon- og Internetsystem. Fastnetlinjerne, der alle er digitale, bliver løbende udskiftet til trådløse linier, hvilket øger både fleksibilitet og hastighed. Oversøisk forbindelse sker gennem en INTELSAT jordstation og ved undersøiske kabelforbindelser til Malaysia, Filippinerne og Singapore. Der kan ringes, telexes og faxes til og fra hele verden. Brunei lægger stor vægt på udbygningen af telekommunikation med moderne noder og centraler langs med kysten. 23 Der er tre AM og ti FM radiostationer, og i alt radioer. Der er to Tv-stationer, og i alt ca Tv-apparater. Hertil kommer internationale og regionale stationer via satellit. Landsdækkende informationsformidling kan hurtigt nå alle væsentlige områder af Brunei. Der findes ikke en selvstændig, fri og uafhængig presse i Brunei. De forskellige ministerier udgiver en lang række af skrifter og brochurer. Derudover findes den Singapore baserede Strait Times og et stort udvalg af internationale aviser. Den skriftlige kommunikationsform er forholdsvis ny i Brunei. 24 Internethjemmesider og Internetformidlede nyhedsmedier er rigt tilgængelige Delanalyse af den kommunikationsmæssige faktor Landets fysiske opdeling giver en infrastrukturmæssig svaghed, der kun kan overvindes ved at passere gennem et andet land Malaysia eller ved sejlads i Bruneibugten. Såfremt det skulle lykkes at købe området, vil en udbygning af vejnettet mellem de to landsdele kunne forventes. Alternativt kunne vejprojektet ske via tildeling af økonomiske midler i form af donationer til Sarawak. 20 Baseret på JANES (Infrastructure), BG & FC hvor intet andet er angivet. 21 Samlet pris for projektet er 1,5 mia. USD og indgår i det overordnede industriudviklingsprogram. Det er planen, at regeringen skal stå for ca. 70 % af finansieringen, og en udefrakommende investor for de sidste 30 %. 22 Primært JANES (Infrastructure) og sekundært CIA. 23 JANES (Infrastructure & Internal Affairs), BG og FC. 24 LPI p Under kildesøgningen til nærværende udarbejdelse kunne det konstateres, at alle Bruneis ministerier havde opdaterede hjemmesider. Nyhedsmedierne var også repræsenteret på Internettet. Ministeriernes hjemmesider giver naturligvis udtryk for det officielle billede, staten ønsker udbredt. UKLASSIFICERET 12

14 Etablering af en ny havn pba. den geostrategiske placering vil på mellemlang til lang sigt, kunne etablere en ny indtægtskilde. Såfremt man får etableret havnen vil den formentlig hurtigt blive kundepunkt for en stor del af Sydøstasiens containertrafik. Intern udbredelse af oplysninger og formidling af politiske, administrative og militære budskaber vil kunne ske særdeles nemt via radio og TV, samt til dels via SMS og Internet. Tyngden af en given informationskampagne vil være koncentreret omkring kyststrækningen, hvor det estimeres, at mindst 95 % af landets befolkning vil kunne nås. De mange eksterne kommunikations- og informationskanaler bevirker, at bruneierne har alle muligheder for at få information udefra og dermed kan påvirkes af øvrige interessenter i regionen og på globalt plan. De nuværende netværk, og planerne for løbende at udbygge disse, giver den basale platform for en Internetindustri eller generel IT-industri på kort til mellemlang sigt. At Brunei ikke har nogen selvstændig og fri presse er et klart udtryk for, at regeringen sidder hårdt på befolkningen, og kan undertrykke enhver form for intern opposition, samtidig med at den selv gennemfører informationskampagner. Med i ligningen hører, at der er forholdsvis åbent til andre kilder, hvorfor den intellektuelle del af bruneierne har alle muligheder for at søge og blive påvirket af ekstern kommunikation. Det vurderes samlet, at regeringen internt vil have absolut informationsdominans, mens andre interessenter kan påvirke via et bredt spektrum af eksterne medier. Delkonklusion Brunei lider under en infrastrukturmæssig svaghed i forbindelsen mellem de to landsdele via Limbangdistriktet. Planerne om etablering af en kæmpestor containerhavn kan på mellemlang sigt betyde, at Brunei kan etablere sig som containerknudepunkt i Sydøstasien. Kommunikation internt og eksternt er af meget høj standard, udelukkende med digitale netværk og noder, der løbende udbygges til trådløse kommunikationsnoder. Formidling af budskaber kan ske nemt. Yderligere kan den høje udbygningsgrad understøtte udviklingen af en IT-industri på kort til lang sigt. Der eksisterer ikke en fri, uafhængig og ucensureret presse i selve Brunei, men de store regionale aviser er frit tilgængelige. Den store kontakt med omverden via bl.a. Internet og adgang til satellitstationer betyder, at Brunei generelt kan siges at være under stor påvirkning fra interessenter i regionen. *** UKLASSIFICERET 13

15 2.4. Den sociologiske faktor Befolkningens størrelse og geografiske fordeling 26 Bruneis befolkning består af ca mennesker, med en befolkningstæthed på 63 indbyggere pr. km 2, og en kønsfordeling på 53 % mænd og 47 % kvinder. Befolkningstilvæksten er estimeret til ca. 2,0 %. Etnisk fordeling Indfødt oprindelse 6% Anden oprindelse 11% 16% Kinesere 67% Malajer Aldersfordelingen i Brunei er meget skæv, omkring 50 % af indbyggerne er under 25 år, ca. 20 % er mellem år, ca. 20 % mellem år og ca. 10 % over 50 år Religiøse og etniske grupperinger Brunei er en officiel islamisk nation. Ikke-muslimer må ikke udøve deres religion offentligt - det er bl.a. forbudt at afholde den kristne jul og missionere. Befolkningens religiøse fordeling er: Muslimer, sunni 67 % Buddhister % Kristne 10 % Øvrige og indfødte religioner 10 % Sundhed og levestandard Udgiften pr. indbygger til sundhedsvæsnet er: 638 USD, og den samlede udgift udgjorde 3,1 % af BNP. 29 Der er én læge pr indbyggere. Sundhedscentre og klinikker er spredt ud over hele landet. 30 Børnedødeligheden faldt fra 38 i 1971 til 6 i Forsvaret har egen sundhedssektor for personellet og deres pårørende. Landets største og meget moderne hospital ligger i hovedstaden. Statsborgere, der kræver speciel behand Pr. juli 2004 iflg. CIA. 27 BP. 28 Hovedsageligt den kinesiske befolkning. 29 WHO (2001). 30 I de fjerneste egne varetages læge/sundhedshjælpen af en flyvende læge- og sundhedstjeneste. UKLASSIFICERET 14

16 ling sendes gratis til udlandet. Tidligere var lægebesøg o. lign. gratis, men i år 2000 blev der indført et symbolsk beløb på én bruneidollar (BND) for et lægebesøg. 31 Bruneis indbyggere har en af regionens højeste nationalindkomster pr. indbygger. 32 Mange bruneiere drager til Singapore eller Kuala Lumpur for at shoppe, og også gerne på pilgrimsfærd til Medina, Saudi-Arabien. Staten har siden begyndelsen af 1970 erne gennemført byggeprojekter i byområderne for at huse landbefolkningens migration til byerne. Staten yder favorable rentefrie lån til indbyggerne, så de selv kan erhverve sig husene, der er udstyret med moderne faciliteter Oplysning og uddannelse Staten vil anvende 300 mio. BND 33 i perioden på uddannelsessektoren. Under 9 % af befolkningen er analfabeter, og staten koncentrerer sin indsats - omkring 95 % af beløbet - på børnehave, grundskole og op til 9. klasse. De højere læreanstalter varierer fra erhvervs-, sygepleje- og tekniskskoler, et tekniskinstitut til landets eneste universitet, etableret i Uddannelsesudgifter afholdes af staten. 34 Staten belønner årligt særligt udvalgte dygtige elever til at gennemgå universitetsuddannelser i udlandet Delanalyse af den sociologiske faktor Landets skæve demografiske aldersfordeling er direkte sammenlignelig med et uland - med mange unge og få ældre. Til forskel fra et typisk uland er udviklingen resultatet af landets sociale fremskridt siden 1970 erne, hvor Brunei initierer betydelige tiltag mod et velstående samfund bl.a. med en bedre sundhedssektor. 36 Børnedødeligheden er faldet drastisk siden 1971 som et resultat af den øgede velfærd. Det må forventes, at mortaliteten generelt også vil falde, og dermed øge gennemsnitslevealderen. 37 Denne udvikling vil formentlig medføre, at befolkningsfordelingen ad åre bliver mere jævn, og dermed opnår karakteristika á la et iland. Effekten vil først kunne ses udover lang sigt, og har ikke umiddelbar indflydelse på udviklingsmulighederne. Standarden på sundhedssektoren er høj, og vurderes i den bedste ende i regionen. Men ved indførelsen af brugerbetaling på sundhedssektoren udløste det både bekymring og mindre uro blandt befolkningen, der ikke har været vant til brugerbetaling. Generelt er levestandarden høj, især i byområderne. Den velstillede del af bruneierne har mange penge mellem hænderne, som de anvender til shopping og rejseaktivitet, hvilket indikerer dækning af behov langt oppe i Maslows behovspyramide. Det betyder, at situationen stabiliseres af det høje velfærdsniveau. Ændringer i den oplevede velfærd vil formentlig kunne skabe utilfredshed og usikkerhed for den enkelte på mellemlang til lang sigt. Rejserne til Medina tilskyndes af staten, der ved hver lejlighed fremhæver den islamiske tro og opfordrer og opmuntrer ikke-muslimerne til at konvertere til islam. Restriktionerne for andre religioner betyder, at disse ikke får bevægelsesfrihed. Denne politik gør bl.a., at det vurderes, at statens målsætning er at opnå 100 % islam. Det må vurderes, at en voksende islamisering ikke vil kunne forårsage friktioner befolkningsgrupperne imellem, da de øvrige (ca. 30 % samlet) hverken er numeriske eller indflydelsesmæssige stærke nok. 31 Iflg. Brunei Economic Development Board: pr Én BND 3,50 DKK USD pr. år Kun overgået af Japan, Hong Kong og Singapore iflg. LEK. 33 BP. 34 For statsborgere og personer med permanent opholdstilladelse. 35 Pt. gennemgår ca elever uddannelse i udlandet, hovedsageligt i Australien, USA, Storbritannien og nabolandene. 36 Danmark havde en tilsvarende aldersfordeling i begyndelsen af 1900-tallet. 37 Det har ikke været muligt at indhente informationer om udviklingen i gennemsnitslevealderen. UKLASSIFICERET 15

17 Staten er meget bevidst om, at den tiltagende befolkning bliver uddannet både grundlæggende og på et højere niveau, hvilket ses i det høje beløb, der afsættes til uddannelse. Grundet den manglende interne uddannelseskapacitet på højeste niveau, hvor staten sender unge studerende til udlandet, vil denne Vestligt højtuddannede elite i kraft af deres indsigt muligvis opleve fraværet af demokrati som et udtryk for manglende indflydelse. Oplevelsen af en anderledes fordeling af goderne i Vestlige samfund, vil også have en indvirkning på opfattelsen af egen situation. Det vurderes, at dette på mellemlang sigt kan føre til krav om øget indflydelse, hvilket influerer negativt på stabiliteten. Sultanen vil givet opfatte dette som en seriøs trussel mod sin legitimitet som magthaver. Den høje levestandard med gode uddannelser, boliger, stort privatøkonomisk råderum kombineret med øvrige fremragende offentlige nær ved gratis serviceydelser, giver bruneierne et godt grundlag for en god udvikling mht. intellekt og levestandard. Delkonklusion Befolkningsdemografiens karakteristika med mange unge og få ældre er som et uland. Demografien ændres tidligst udover lang sigt. Det høje velfærdsniveau medvirker til at stabilisere situationen. Såfremt der sker væsentlige ændringer i velfærdsniveauet, vurderes det at kunne påvirke situationen i negativ retning. Staten er aktivt engageret i at sikre islam, der er den største gruppe, mens andre religioner indskrænkes i deres virke. Ingen andre religioner kan numerisk true islam. Den højtuddannede elite, i kraft af deres indsigt i Vestlige styreformer, vil muligvis på sigt kræve mere indflydelse evt. i form af demokrati og en mere jævn fordeling af goderne. Brunei besidder et potentiale for udvikling af den intellektuelle kapital og forhøjelse af levestandarden. *** UKLASSIFICERET 16

18 2.5. Den økonomisk-videnskabelige faktor Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer Brunei er ikke selvforsynende med fødevarer. Størstedelen af Bruneis fødevarer importeres. 39 Skovbrug er et relativt uopdyrket potentiale, og træindustrien dækker primært Bruneis interne behov Energiproduktion og ressourcer Energiproduktionen udgøres 100 % af olie og gas, der udgør den største naturressource, og som staten er selvforsynende med. Olie- og gasreserverne vurderes mindst at vare til henholdsvis , samt Råmaterialer og produktion Brunei har ingen substantiel industriproduktion bortset fra energiforarbejdning. Dog eksisterer der en byggeindustri Handel Bruneis eksport Bruneis Import Singapore Øvrige Kina 6% 7% 6% USA 8% Japan 40% Øvrige Storbritannien 6% 4% Malaysia 17% Singapore 31% 9% Australien 12% Thailand 12% Sydkorea 20% USA 22% Japan Brunei er den tredjestørste producent af olie i Sydøstasien, og den fjerdestørste i verden indenfor naturgas. Siden 1999 har Brunei Shell Petroleum (BSP) sat produktionen ned til det nuværende niveau, for at sikre at reserverne kan holde længst muligt og samtidig opretholde en passende indtjening. 40 Olie og naturgas står for stort set hele eksporten. Brunei importerer primært maskiner, køretøjer, industrivarer, levnedsmidler og kemikalier. Brunei er medlem af handelsorganisationerne ASEAN, APEC og WTO. 38 Baseret på LIL p , CR, CIA, FC og BG. 39 Selvforsyningsgraden er ca. 1 % af forbruget af ris, 11 % af forbruget af frugt og 65 % af forbruget af grøntsager og 100 % hvad angår forbruget af æg og høns. Staten ejer en kvægfarm i Australien, hvorfra næsten hele landets behov for oksekød dækkes. Kvægfarmen er større end hele Bruneis areal. Der er en stor fiskeindustri, der kan dække det lokale behov. P.t. udgør fiskeindustrien, der udnytter fiskerettighederne ud til 200 sømil, ca. 0,5 % af BNP. 40 Brunei producerer ca tønder olie pr. dag. UKLASSIFICERET 17

19 Arbejdskraft (erhvervsstruktur) 41 Bruneimalajer 60% Fordeling af arbejdsstyrken Samlet arbejdsstyrke ca Udenlandske arbejdere 40% Tertiære erhverv - primært off. administration 48% Arbejdsstyrke fordelt på erhverv NB: Off. administration (40 %) er udelukkende bruneimalajer Primære erhverv - landbrug, fiskeri & skovbrug 10% Sekundære erhverv - industri, service og byggeri 42% Officielt er der en registreret arbejdsløshed på 4,9 %, men der skønnes en reel arbejdsløshed på ca. 10 % ud af de personer. Der er stor arbejdsløshed blandt bruneimalajer, p.t. ca. 50 % af en skoleårgang. 42 BSP, der er halvt ejet af staten Brunei, er den største private arbejdsgiver. Indenfor mindre industri og serviceområdet er det primært kinesere, der er ejere. De ansætter enten familiemedlemmer, venners familiemedlemmer, eller udenlandske arbejdere Økonomisk struktur, finanser og politik Service og off. administration 49% Bruneis BNP fordelt på sektorer Landbrug, fiskeri & skovbrug 5% 10% Øvrig industri 36% Olie & gasproduktion ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 4,41 Økonomiske nøgletal (2002) 3,71 1,48 BNP Eksport Import Mia USD BNP vækst 3,21 % Overskud på betalingsbalance 2,23 mia. USD. Direkte udenlandske investeringer 1,04 mia. USD. Inflation ca. - 2 % Brunei er et rigt land uden nogen gæld. 46 De økonomiske ressourcer varetages af Brunei Investment Agency (BIA), der er placeret i udlandet. Længe var afkastet af disse ligeså profitable som olieindustrien. Indtil 2001 skønnedes værdien at være 110 mia. USD, men FC og CIA. (NB. inklusiv militært personel) 42 LIL p. 31, CIA og FC. Tallene er et estimat fra 1999, dog er estimatet vedr. arbejdsløshed fra CR, BG og JANES (Main Economic Indicators). 44 LIL p Primært Janes (Internal Affairs & Main Economic Indicators; 2002) og sekundært LIL p LIL p. 30 og JANES (Internal Affairs & Main Economic Indicators). Sultan Hassanal Bolkiah blev indtil for nylig regnet for verdens rigeste mand, eftersom staten Brunei og sultanen er identiske. Der er ikke noget klart billede af, hvor meget der ejes, idet f.eks. valutareserverne betragtes som en statshemmelighed. UKLASSIFICERET 18

20 under tidligere finansminister, Prins Jefri mistede man store værdier. Pr vurderedes det, at BIA var god for 40 mia. USD. 47 Bruneis seneste økonomiske femårs plan har som et mål at udvikle landbrugsproduktionen for at opnå en højere selvforsyningsgrad. 48 Et andet mål er at øge den kommercielle sektor i form af privat småindustri og private servicevirksomheder. Blandt andet ved at tilbyde udenlandske investorer mellem otte og elleve års skattefrihed ved investeringer på over 2½ millioner USD. 49 Kun hvor der er tale om national selvforsyning, er der krav om en grad af nationalt ejerskab. 50 Et tredje mål er at etablere en IT-industri efter indisk model. Erhvervsskatten er på 30 %, og der er ingen personskat eller formuebeskatning. 51 Bruneidollaren, der vurderes at være meget stabil, og singaporedollaren er ombyttelige Delanalyse af den økonomisk-videnskabelige faktor Det er en klar svaghed, at Brunei ikke er selvforsynende med fødevarer. Brunei vurderes ikke inden for lang sigt at kunne etablere tilnærmelsesvis selvforsyning. Det gør samhandel altafgørende for at kunne brødføde egen befolkning. Brunei har således en interesse i at opretholde samhandel i hele regionen, hovedsageligt gennem ASEAN. Bruneis eneste handelsvare af betydning er olie og gas. Var det ikke for produktionen af fossile brændstoffer, ville Brunei med stor sandsynlighed være et uland. Umiddelbart vurderes det, at udviklingen i teknologi og metoder til udvinding vil forbedres. Dette vil sandsynligvis kunne forskyde varigheden yderligere en generation udover den nuværende til ca. 2020, svarende til ca Først udover lang sigt vil Brunei reelt være afhængig af nye indtægtskilder. Staten Brunei ejer 50 % af BSP, og hvad der er i BSP s interesse, kan derfor i høj grad siges at være i statens interesse. BSP integration med det øvrige internationale samfund medvirker til at stabilisere forholdene. 67 % af bruneimalajerne, eller 40 % af den samlede arbejdsstyrke, er ansat indenfor statsadministrationen, der vurderes stærkt overbemandet. 53 De resterende 60 % af den samlede arbejdsstyrke dækker alle de øvrige erhverv, og udgøres for 67 % vedkommende af udenlandske arbejdere. Det beskidte manuelle arbejde udføres ikke af bruneimalajer. Planerne om diversificering af den indtægtsskabende virksomhed skal ses i dette lys. Landbrug, fiskeri, småindustri, handelsvirksomhed vurderes ikke at appellere til bruneimalajerne, men snarere til kinesere og udenlandske arbejdere. Bruneimalajerne synes at stille sig tilfredse med at tære på landets råstofkapital. Ønsket om etableringen af en ITindustri med Indien som rollemodel kan muligvis skabe arbejdspladser, som bruneimalajerne finder attraktive. Manglen på nye arbejdspladser, der tiltaler bruneimalajerne - i sammenhæng med den høje arbejdsløshed umiddelbart efter endt skolegang - vurderes muligvis at kunne medføre massiv arbejdsløshed blandt yngre bruneimalajer. Dette vurderes at kunne påvirke samfundet i negativ retning på mellemlang sigt. 47 LIL pp Bl.a. gik Amedeo Development Corp. - også under Prins Jefri - i betalingsstandsning. I 2000 anklages Prins Jefri for mis-management, og der indgås et forlig, hvor Prins Jefri personligt indvilliger i at tilbagelevere milliarder af dollars, der angiveligt uretmæssigt skulle stamme fra Brunei Investment Agency. 48 BG: Styret delvis af Brunei Development Board, der blev oprettet i Landbrugsministeriet har bl.a. iværksat et udviklingsprojekt i Tutongdistriktet, hvor målet er at opbygge en bøffelproduktion. 49 JANES (Main Economic Indicators) og CR: National Development Plans (NDP). 50 BG (Business Opportunities), CR og FC. 51 CR. 52 BG (Economy) og JANES (Main Economic Indicators) % af arbejdsstyrken på er bruneimalajer, svarende til personer. 40 % af arbejdsstyrken er ansat i statsadministrationen, svarende til personer. Det svarer reelt til 67 % af alle bruneimalajer (da kun bruneimalajer kan ansættes i statsadministrationen), og udgør 40 % af den samlede arbejdsstyrke. UKLASSIFICERET 19