MENNESKER METODER RESULTATER

Transkript

1 MENNESKER METODER RESULTATER Tell me and I forget, Teach me and I remember, Involve me and I learn. - Benjamin Franklin

2 Hjørring Sundhedscenter

3 I dette skriv videregives viden og erfaringer fra Sundt Samspil i Hjørring Vestby: et projekt i satspuljen Forebyggelse i Nærmiljøet, administreret af Sundhedsstyrelsen og praktiseret af mange mennesker i Hjørring Kommune i perioden november 2010 november Tak til alle for et godt og lærerigt samarbejde. Held og lykke til alle jer, der fortsætter indsatsen for trivsel og sundhed i Hjørring Vestby! Mette Jakobsen, projektleder Hjørring Kommune, efteråret 2014

4 Indholdsfortegnelse Formidling via film... 1 Overordnede mål og succeskriterier... 2 Borgerinddragelse og styrket trivsel og sundhed i lokalområdet...2 Eksempler på specifikke målgrupper, som gives specifikke tilbud...3 Metoder og dokumentation...3 Personlige sundhedssamtaler og sundhedstjek...4 Fælles kompetenceudvikling...4 Røgområdet...4 Tilbud til mennesker med symptomer og sygdomme...5 Fysiske rammer i lokalområdet...5 Forankring...5 Fælles teorier, metoder og værktøjer... 6 Antonovskys begreb oplevelse af sammenhæng...6 Kognitiv terapi...8 Motivationssamtalen...8 Små-skridt-konceptet...9 Fem grundlæggende perspektiver i vejledningen SMART-modellen og forandringscirklen NABC-modellen Proaktiv rekruttering pr. telefon Spørgeguide til proaktiv rekruttering Personlig proaktiv rekruttering til caféarrangementer Samarbejde mellem borgere og professionelle Et individuelt forløb Rygestoptilbud med særlig fokus på Hjørring Produktionsskole En sundhedskonsulent i lokalområdet Torsdagsklubben: et tilbud i lokalområdet... 30

5 Tværfagligt samarbejde Sund Aktivitet: et forløb for 10 arbejdsløse borgere Udviklingsprojekt i Den Kommunale Tandpleje Robusthed i lokalområdet Interview med Leif Jensen, formand for afdelingsbestyrelsen i Kollegieparken Interview med Mikki Schougaard Frandsen, kundechef i Domea Interview med Henrik Larsen, ledende ejendomsmester i Boligselskabet af 1964 i Hjørring... 56

6 Formidling via film Sundt Samspil i Hjørring Vestby har tiltag på mange arenaer og i et bredt samarbejde mellem mange og meget forskellige mennesker. Netop det sunde samspil har været med til at gøre den store forskel. Borgere fra lokalområdet har mødt professionelle med åbent sind og omvendt. Professionelle er trådt ud af eget fagfelt og hverdagens rutiner for at mødes med andre om fælles tiltag og tilbud i lokalområdet. Resultaterne er sammenhænge, synergieffekter og helheder, som ikke altid kan planlægges, og som det også kan være svært at beskrive med ord alene. Derfor har vi lavet film. En formidlingsform, hvor de mennesker det hele handler om, selv kan komme til orde, og hvor vi på kort tid kan give indblik i omfattede indsatser. Sundt Samspil i Kollegieparken, som er et alment boligområde i Hjørring Vestby: Udviklingsprojekt i Den Kommunale Tandpleje, hvor der er særlig fokus på at styrke lighed i sundhed: Sundt Samspil om Det Gode Liv: YoungCare Orkester er et socialt musikprojekt, som styrker børns musiske evner, sociale kompetencer og mod på livet: Sansehaven er et nyt læringsrum for elever og et godt mødested i lokalområdet: Cykelpiloter inviterer på tur i Rickshaw: LUMA er en madklub, hvor børn laver mad sammen med studerende, mens forældre kan slappe af i hinandens selskab: En beboer fortæller om livet i Kollegieparken: En borger og sundhedskonsulent samarbejder om sunde vaneændringer: En borger og sundhedskonsulent samarbejder om ændring af rygevaner med rygestop som mål: YoungCare Orkester på camp: Sankthansfest i Kollegieparken og et kig ind i de sammenhænge, som skaber robusthed i lokalsamfundet: Tak til alle medvirkende og til filmjournalist Klaus Gjede og kommunikationsmedarbejder Morten Thiel for bidrag til formidling af Sundt Samspils tiltag og resultater. Og for mange lærerige og dejlige stunder mens filmene blev til. SIDE 1

7 Overordnede mål og succeskriterier Sundt Samspil i Hjørring Vestby har i hele projektperioden været et dynamisk projekt med mange forskellige interessenter og aktører. Fra projektets start er der tænkt forankring, og gennem hele perioden er der hovedsagelig arbejdet med udgangspunkt i eksisterende tilbud i lokalområdet eller tiltag målrettet borgere, der bor i lokalområdet. Med ressourcer fra Sundt Samspil og i godt samarbejde med mange forskellige parter, har det været muligt at sætte særlig fokus på trivsel og sundhed, styrke kompetencer og udvide kapaciteten. I projektperioden er der udarbejdet halvårlige projektplaner som, sammen med halvårlige statusrapporter, er fremsendt til Sundhedsstyrelsen samt NIRAS, der står for den samlede evaluering af satspuljeprojektet Forebyggelse i Nærmiljøet. Den samlede evaluering forventes offentliggjort ved konference afholdt af Sundhedsstyrelsen senest ultimo marts Det følgende er en kort opsamling på mål og succeskriterier i Sundt-Samspil-projektbeskrivelsen fremsendt til Sundhedsstyrelsen i sommer Undervejs har nye muligheder åbnet sig, mens der har været planlagte aktiviteter, som ikke kunne gennemføres. Det følgende link er til Sundt Samspils hjemmeside, hvor projektbeskrivelsen og øvrigt materiale kan hentes. Efter aftale med Hjørring Sundhedscenter vil siden også være aktiv efter projektperiodens udløb: Borgerinddragelse og styrket trivsel og sundhed i lokalområdet Der er afholdt 2 store borgermøder samt flere beboermøder og mindre temamøder, hvor borgere er givet indsigt i Sundt Samspil i Hjørring Vestby. Borgere har mødt politikere og professionelle og er også givet mulighed for at fremsætte ideer og ønsker til tiltag og aktiviteter. Som opfølgning på borgermøder og i samarbejde med borgergrupper er forskellige tiltag iværksat. Eksempler på tiltag Sund Servering i den lokale idrætshals cafeteria Åben sundhedsrådgivning i lokalområdet Sunde madpakker og gode måltider Socialt samvær på tværs af generationer Street basketball Sjov sommer for børn og deres familier Frugttræer og blomster plantet forskellige steder i Hjørring Vestby Indenfor det boligsociale felt samarbejdes hovedsagelig med afdelingsbestyrelser i Kollegieparken, Buen og Klosterparken, samt boligområdernes ejendomsfunktionærer og administrationsselskabet Domea. SIDE 2

8 Eksempler på tiltag indenfor det boligsociale felt Caféarrangementer med tilbud om sundhedstjek mv. Motionsrum Sankthansfest Gåklub Torsdagsklubben Fodboldbane Legeplads Vinterbadeklub Banko Boksetræning Desuden har der været meget samarbejde med Kulturcaféen, som var et boligsocialt centrum i Hjørring Vestby indtil januar Hjørring Kommune deltog med 4 repræsentanter i Sund By Netværkets Netværk for Fællesskabsagenter. Børne og Ungehuset Lundergård og Lundergårdskolen fortsætter dette samarbejde under overskriften Den Aktive Bydel, hvor der er fokus på at styrke medborgerskab i Hjørring Vestby. Lundergårdskolens sansehave er et nyt og spændende læringsrum samt et godt mødested i lokalområdet. Børne og Ungehuset Lundergård inviterer lokalområdets borgere til månedlige caféarrangementer. På tværs af fag og sektorer arbejdes med borgerinddragelse og lighed i sundhed. Gode eksempler er socialt musikprojekt for børn, målrettet indsats i den kommunale tandpleje, madklub for familier, aktiviteter for fædre og deres børn, særlige tilbud i den lokale idrætsklub og tilbud til arbejdsløse borgere. Eksempler på specifikke målgrupper, som gives specifikke tilbud Arbejdsløse, etniske minoriteter, XXL-kvinder, rygere, bydelsmødre, forskellige grupper af børn og unge, borgere ramt af symptomer og sygdomme, beboere i almene boliger, fædre og deres børn og familier med særlige behov. Metoder og dokumentation Kendte metoder er sat i spil og udviklet i samarbejde på tværs af fag og sektorer. Et godt eksempel er madklub for familier, hvor undervisere og studerende fra 3 forskellige uddannelser på UCN-Hjørring samarbejder med pædagoger, forældre og børn i en lokal daginstitution. En væsentlig metode i Sundt Samspil har netop været at bringe fagligheder sammen og involvere borgere i udvikling af fælles tiltag og tilbud. 20 metodebeskrivelser er sendt til NIRAS, som efter aftale med Sundhedsstyrelsen, står for den landsdækkende evaluering af satspuljeprojektet Forebyggelse i Nærmiljøet. Proaktiv rekruttering er udviklet, og der er foretaget opkald til 634 personer og ringet på dørene til 200 lejligheder. Desuden har sundhedskonsulenter, ejendomsfunktionærer og boligsociale medarbejdere i Kulturcaféen uddelt materiale/invitationer til arrangementer både ved personlig kontakt og i postkasser. I Fortællinger fra Hjørring Vestby giver 9 borgere indblik i hverdagslivet i Hjørring Vestby. Bogen er udgivet og fulgt op af artikler i den lokale avis. Et klassesæt bruges i undervisningen på UCN-Hjørring. SIDE 3

9 Temadage om mental sundhed og dokumentation er afholdt i samarbejde med COWI og Region Midtjylland: eksterne konsulenter, som Sundhedsstyrelsen har tilknyttet Forebyggelse i Nærmiljøet. Trivselsindeks: WHO-5 skema anvendes i Sund Aktivitet og er afprøvet ifm. sundhedssamtaler. Film giver indblik i det almene boligområde Kollegieparken, madklubben LUMA, det sociale musikprojekt YoungCare Orkester, udviklingsprojekt i Den Kommunale Tandpleje, cykelpiloter og Rickshaw, sansehave og sundhedskonsulenters forskellige indsatsområder. Interviews med sundhedskonsulenter samt afdelingsbestyrelsesformand, kundechef i Domea og ledende ejendomsmester indenfor det almene boligfelt giver indblik i metoder og resultater. Personlige sundhedssamtaler og sundhedstjek Der er foretaget 205 personlige sundhedssamtaler samt 365 sundhedstjek ifm. lokale arrangementer og aftaler med lokale institutioner. Desuden har mange personer og familier været i forløb med sundhedskonsulent: sunde vaneændringer/struktur i hverdagen. Fælles kompetenceudvikling I alt har 727 deltaget i kurser og undervisning i relation til Sundt Samspils emner og indsatsområder. Heraf har 363 deltaget i et længerevarende forløb - ugekursus eller kursus over flere dage. Nogle har deltaget i flere forskellige tilbud og kan således tælles med flere gange. Røgområdet Sundt Samspil møder udfordringer indenfor røgområdet både ift. rekruttering til kurser og fastholdelse af de personer, som starter på kursus. Disse udfordringer arbejdes der fortsat med. Et godt resultat har været, at Hjørring Produktionsskole blev røgfri pr. januar 2013, men det er desværre ikke længere tilfældet pr. januar Kulturcaféen blev røgfri pr. juli 2013, men også den aftale var svær at fastholde. Fra januar 2014 har stedet været lukket, og der arbejdes derfor ikke længere med denne opgave. Ældrecenter Vesterlund har i 2013 revideret rygepolitikken, og dermed yderligere begrænset rygningen indendørs. Samme år blev det besluttet på personalemøde i Børne og Ungehuset Lundergård, at ingen ansatte ryger i arbejdstiden. Rygere fik tilbudt hjælp til rygestop eller ændring af rygevaner. Sundhedsprofiler af en gruppe på 33 social- og sundhedshjælpere på Vesterlund viser, at 34 procent er rygere. Det giver anledning til tilbud til denne målgruppe og indsatser for at begrænse røgen på arbejdspladsen, som samtidig er ældrecenter og dermed bolig og opholdssted for mange ældre mennesker. 7. klasserne på Lundergårdskolen har i hele projektperioden fået undervisning samt mulighed for at komme med ønsker til særlige indsatser indenfor både forebyggelse af rygning og tilbud til rygere. Tilbud til mennesker med symptomer og sygdomme Det var planen at etablere et lokalt træningssted og tilbyde rehabiliteringskurser mv. i Hjørring Vestby. SIDE 4

10 Efter Sundhedsstyrelsens ændrede regler for anlægsudgifter, sigtes der ikke længere mod dette mål. I stedet er der givet tilbud i lokalområdet til udvalgte målgrupper i samarbejde med institutioner, afdelingsbestyrelse, idrætsforening, Sygeplejeklinikken og Kulturcaféen. Der er afholdt 13 caféarrangementer i lokalområdet for mennesker med symptomer og sygdomme. Hjørring Sundhedscenter tilbyder rehabilitering til følgende diagnosegrupper: diabetes, KOL, hjerte/kar og kræft, og borgere fra Hjørring Vestby rekrutteres selvfølgelig også til disse kurser. Fysiske rammer i lokalområdet Der er etableret træningslokale i samarbejde med borgere bosat i Kollegieparken, fodboldbane og legeplads samt multifunktionsrum i Børne- og Ungehuset Lundergård. Her er også tilbudt madmodsløb, løbeture og andre fysiske aktiviteter. Rickshawcykler styres af cykelpiloter og er parkeret på Ældrecenter Vesterlund. Yogaklassesæt er indkøbt, og Lundergårdskolen har fået nyt læringsrum: sansehaven, som samtidig er et godt mødested i lokalområdet. Gildesale i Kollegieparken, Buen og Klosterparken er rammen om forskellige arrangementer og møder. Skolens SFO giver særlige tilbud til de stille børn. Sammen med den lokale gymnastikforening er der udviklet tilbud til XXL-kvinder med en uddannet zumbainstruktør. I hallens cafeteria tilbydes Sund Servering. Forankring Sundt Samspil er administrativt forankret i Hjørring Sundhedscenter, og herfra udgår projektgruppen, som udgøres af afdelingsleder i Hjørring Sundhedscenter, projektlederen og sundhedskonsulenter. I hele projektperioden er der løbende arbejdet med forankring, og når det har været muligt, er tiltag udviklet med udgangspunkt i en eksisterende institution, organisation, afdeling mv. Involvering af mange kommunale kolleger, eksterne samarbejdsparter og borgerinddragelse styrker de gode resultater. Eksempler er aktiviteter og tiltag i de almene boligområder Kollegieparken, Buen og Klosterparken, Madklubben LUMA og tilbud til fædre og deres børn, som er forankret. Socialt musikprojekt for børn er sikret nogle år frem og udviklingsprojektet i Den Kommunale Tandpleje bliver videreført med særlige tilbud til 15 udvalgte familier årligt. Tilbud på fire årlige Sundt-Aktivitet-forløb-til arbejdsløse er fremsendt til Jobcentret. Forslag til forankring af projektets koordinatorfunktion er fremsendt til Sundt Samspils politiske styregruppe. Fremover inviteres borgere i Hjørring Vestby til tirsdagscafé en gang om måneden i Børne og Ungehuset Lundergård. Lundergårdskolens sansehave er et spændende læringsrum og et godt mødested for lokalområdets borgere. Kompetenceudvikling styrker forankringen. Lærere, pædagoger og sundhedskonsulenter er nu yogainstruktører. Afdelingsbestyrelsesmedlemmer har med udgangspunkt i fælles kursus udviklet samarbejde på tværs af forskellige boligområder. En del borgere og ansatte har gennemført førstehjælpskursus og kan betjene områdets hjertestartere. Kurser i kognitiv teori og metode samt motivationssamtale og motiverende samarbejde har styrket respekten for forskelligheder, det tværfaglige samarbejde og sammenhænge mellem tiltag. Heldigvis er der mange, som fortsætter indsatsen for trivsel og sundhed i Hjørring Vestby! SIDE 5

11 Fælles teorier, metoder og værktøjer I dette afsnit gives indblik i det fælles faglige fundament i Sundt Samspils projektgruppe. En typisk sundhedskonsulent er uddannet sygeplejerske og har alsidig erfaring med sundhedsfremme og forebyggelse i et borgerperspektiv. Desuden har den enkelte øvrig efteruddannelse, som yderligere kvalificerer det faglige fundament. I de individuelle og sociale processer skal sundhedskonsulenten i samarbejde med borgere vurdere muligheder og problemer, og have mange forskellige metoder i rygsækken, som trækkes frem i det omfang og på det tidspunkt, hvor der er brug for det. En rigtig god sundhedskonsulent evner at være et meget professionelt menneske i mødet med borgeren i dennes hverdagsliv. Desuden arbejdes med strukturel sundhed og samarbejde på tværs af fag, afdelinger og sektorer. Fagpersoner koordinerer internt og mødes i samarbejde med borgere om sunde rammer og brugbare tiltag, som styrker lighed i sundhed og robustheden i lokalområdet. Denne indsats koordineres hovedsagelig af projektlederen, som er uddannet cand.scient.soc. Det følgende er et ganske kort indblik i projektgruppens fælles faglighed, som sættes i spil i samarbejde med borgere og andre fagpersoner. Antonovskys begreb oplevelse af sammenhæng Antonovsky har studeret historie og økonomi på Brooklyn College og efterfølgende sociologi ved Yale University, hvor hans interesse for medicinsk sociologi blev vakt. Antonovsky udvikler begrebet salutogenese: fokus på, hvad der styrker menneskets robusthed og livskraft, og sætter fokus på betydningen af oplevelse af sammenhæng. Herom skriver Antonovsky: Oplevelsen af sammenhæng er en global indstilling, der udtrykker den udstrækning, i hvilken man har en gennem- gående, blivende, men også dynamisk følelse af tillid til, fra ens indre og ydre miljø, er strukturerede, forudsigelige og forståelige; (2) der står tilstrækkelige ressourcer til rådighed for en til at klare de krav, disse stimuli stiller; og (3) disse krav er udfordringer, der er værd at engagere sig i. Titel og forfatter: Litteraturliste s. 62 Heraf begreberne begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. SIDE 6

12 Sundhedsfremme i teori og praksis bygger på Antonovskys teori og tager udgangspunkt i to iagttagelser blandt praktikere: Den første iagttagelse er, at forebyggelse og sundhedsfremme er to forskellige ting. Forebyggelse knytter sig til kroppen, medens sundhed knytter sig til selve livet. Forebyggelse handler om at undgå sygdom for at sikre raskhed og et godt helbred. Sundhed og sundhedsfremme handler om at kunne mestre dagligdagens mange forskellige situationer. I bogen bliver disse iagttagelser og erfaringer uddybet i lyset af Aaron Antonovskys teori om sundhed. Den anden iagttagelse er, at hvis den professionelle ønsker at gøre gavn med sin indsigt og råd, må han eller hun have nogle store ører og kunne lytte sig frem til, hvordan borgeren ser sin situation. Der skal iflg. praktikerne gøres et stykke menneskearbejde for at forstå, før der kan gøres ekspertarbejde for at hjælpe. Denne erfaring bliver i bogen diskuteret i lyset af bl.a. hermeneutikkens opfattelse af forståelse. Titel og forfatter: Litteraturliste s. 62 Sundhedsfremme i hverdagen få mennesker du møder til at vokse udfordrer læseren til dialog og refleksion. En lære- og debatbog med mange forskellige bidragsydere: Alle bidrag har grundlæggende holdninger til fælles, når det drejer sig om sundhedsfremmende i hverdagen: Sundhedsfremme kan beskrives som en salutogenetisk proces, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte borger og dennes kontekst. Sundhedsfremme drejer sig om at udvikle og forandre individets handlinger og adfærd, så individet kan tage vare på sin egen sundhed. Her finder vi bl.a. nøglebegrebet som aktør, mestring, coping og empowerment samt livsstil og levevilkår. Denne udvikling/forandring skal finde sted inden for rammerne af en bio-psyko-social helhed. Titel og forfatter: Litteraturliste s. 62 SIDE 7

13 Kognitiv terapi Kognitiv terapi er rettet mod hverdagens udfordringer som giver sundhedskonsulenten og borgeren brugbare metoder til i samarbejde at finde nye, mere hensigtsmæssige måder borgere kan handle på. Det handler om rent kognitive metoder og konkret praktisk træning i den virkelige verden. Jeg har søgt at beskrive, hvordan en meget veldokumenteret metode - nemlig den kognitive terapi - kan anvendes i helt almindelige menneskers hverdag. Det kan være personer, som har mange depressive tanker, oplever angst eller gør sig negative tanker om eget værd. Det kan være den stressede chef, den bekymrede mor eller den nervøse studerende. Ideen med den kognitive terapi er at lære at evaluere de uhensigtsmæssige tanker, træne nye færdigheder og dermed opnå bedre livskvalitet. Bogen giver således eksempler på, og inspiration til, hvordan man helt konkret, ved hjælp af kognitive metoder, kan forholde sig til almenmenneskelige problemstillinger. Titel og forfatter: Litteraturliste s. 62 Motivationssamtalen Motivationssamtalen er udviklet af William R. Miller og Stephen Rollnick som fremhæver, at det ikke er et sæt teknikker, som man hurtigt kan tilegne sig, men en avanceret klinisk metode, som handler om måden at være sammen med andre mennesker på. En metode, som har til hensigt at løse motivationsproblemer, som hæmmer positive adfærdsændringer (Titel og forfatter: Litteraturliste s. 62) Fire overordnede principper danner grundlag for metoden: 1 Udtryk Empati Accept fremmer forandring. Gode evner i reflekterende lytning er afgørende. Ambivalens er normalt. 2 Tydeliggør diskrepansen Det bør være klienten, ikke rådgiveren, der fremhæver argumenter for forandring. Forandring motiveres af en selvopfattet diskrepans mellem nuværende adfærd og væsentlige personlige mål eller værdier. SIDE 8

14 3 Gå med modstanden Undgå at argumentere for forandring. Modstand mødes ikke med direkte modstand. Nye perspektiver er velkomne, men påtvinges ikke. Klienten er den primære ressource med hensyn til at finde svar og løsninger. Modstand er et signal om, at rådgiveren bør forholde sig anderledes. 4 Understøt klientens mestringsforventning Klientens tro på muligheden for forandring er en vigtig motivationsfaktor. Det er klienten, ikke rådgiveren, der er ansvarlig for at vælge og gennemføre en forandring. Rådgiverens tro på personers evne til forandring bliver en selvopfyldende profeti. Små-skridt-konceptet Fundamentet i små skridt er teorien om de små forandringers store betydning for positive fremskridt. Teorien har cirkuleret i japanske virksomheder i årtier og er her givet navnet kaizen. Efter at have mødt den industrielle anvendelse af kaizen, bragte Robert Maurer metoden ind i psykologien som metode til udvidelse af menneskers adfærdsmæssige, kognitive og endog åndelige potentiale. HVORDAN SMÅ SKRIDT BLIVER TIL KÆMPESPRING Din hjerne er programmeret til at modstå forandring. Men ved at tage små skridt kan du på effektiv vis om- forme dit nervesystem så det gør følgende: befrier dig fra en kreativ blokering undgår kamp-eller-flugt-reaktionen skaber nye forbindelser mellem neuronerne så hjernen begejstret overtager forandringsprocessen, og du hurtigt bevæger dig mod dit mål Kaizen for livet Efterhånden som du oplever succes med at anvende kaizen på tydelige mål som for eksempel vægttab eller karriereskift, så husk at fastholde essensen i kaizen: en optimistisk tro på din mulighed for kontinuerlig forbedring. Titel og forfatter: Litteraturliste s. 62 SIDE 9

15 Fem grundlæggende perspektiver i vejledningen Tilbage i 2008 blev der arbejdet med fem grundlæggende perspektiver i kostvejledningen i Sund By i Hjørring Kommune. Perspektiverne blev beskrevet af ernæringskonsulent Charlotte Lund og inddrages fortsat i samarbejde med borgere om sunde vaneændringer: 1 Helhedsperspektivet handler om at inddrage sundhed som et bredt begreb. Det vil sige, at der i vejledningen ikke kun er fokus på en enkelt komponent som kost, rygning eller motion. Sundhed og sundhedsadfærd betragtes som en helhed, hvor alle komponenter har en betydning i og med at de påvirker hinanden. Samtidig omfatter helhedsperspektivet både borgeren og den sociale kontekst. På den måde er der fokus på livsstil og levevilkår. Helhedsperspektivet stiller i princippet krav om tværfaglighed, da flere faggrupper netop skaber helheden omkring sundhed. 2 Aktørperspektivet handler om tiltro til borgeren, hvilket også skal ses i vejledningen. Borgeren skal inddrages og have indflydelse på forløbet af vejledningen. Det skaber fokus på borgerens ressourcer og muligheder. Vejledningen vil komme til at være meningsgivende for den enkelte, da borgeren selv opstiller mål, visioner og handleplaner for det gode liv. Det forpligter den enkelte og er med til at give et reelt ansvar. 3 Netværksperspektivet sætter fokus på betydningen af den sociale kontekst. Borgeren har behov for at føle et tilhørsforhold til et fællesskab, hvor han er værdsat og får betydning som menneske. Kompetenceudviklingen eksisterer i kraft af den sociale kontekst. Det er konteksten, der skaber og genskaber kompetencerne, hvorfor det er naturligt at inddrage et netværksperspektiv, der netop har dette fokus. Netværksperspektivet er ligeledes betydningsfuldt i forhold til borgerens selvudvikling. 4 Empowerment-perspektivet drejer sig om, at borgeren tager magten over eget liv samt mestrer de udfordringer, der følger med. Empowerment-perspektivet har ligesom aktørperspektivet fokus på borgerens ressourcer og muligheder, da det er disse, der sætter ham i stand til at tage magten over eget liv. Self-efficacy bliver et nøglebegreb i den forbindelse, idet det kræver tro på egen evne til at tage magten for rent faktisk at gøre det. 5 Værdiperspektivet omfatter arbejdet med de værdier, der fremmer læring. Det kan dreje sig om ansvar, forpligtelse, deltagelse og tolerance. Perspektivet er også anvendeligt i forhold til de andre perspektiver, da der er fokus på at skabe et værdigrundlag, der kan opfattes som et sæt fælles spilleregler, hvad enten det er i en individuel vejledning eller i et gruppeforløb. SIDE 10

16 SMART-modellen og forandringscirklen SMART-modellen blev første gang benyttet af George T. Doran i 1981 og anvendes ifm. planlægningen af indsatser, i forløb og individuelle vejledninger. Værktøjet gør det både lettere at kommunikere og følge op på mål. Målet gøres Specifikt, Målbart, Accepteret, Realistisk og Tidsafgrænset. Forandringscirklen er fra Kræftens Bekæmpelses rygestopkoncept, men også anvendelig ifm. andre vaneændringer. Specifikt Målbart Accepteret Realistisk Tidsafgrænset Kilde: Kræftens Bekæmpelse SIDE 11

17 NABC-modellen I NABC-modellen (Behov, Tilgang, Udbytte, Konkurrence) formuleres en kort fælles beskrivelse af tiltaget, som også er meget anvendelig i formidlingen til eksterne samarbejdsparter. Som eksempel er Torsdagsklubben beskrevet i NABC: Needs Approach Benefit Competition I vores dagligdag kan vi se, at der er et behov for Et nemt tilgængeligt, gratis og fast tilbud i lokalområdet. Et lokalt tilbud drevet af professionelle, som kan møde, inspirere og motivere den enkelte deltager til sunde vaneændringer og deltagelse i aktiviteter. Det giver sig blandt andet udtryk i at Nogle mennesker gerne vil indgå i sociale sammenhænge, men har så svært ved at skabe relationer, at det ofte bliver ved tanken eller kun fungerer kortvarigt. Vi vil imødekomme dette behov ved at Etablere et åbent, gratis og nemt tilgængeligt tilbud i lokalområdet, hvor borgeren ved, at man kan møde et professionelt menneske, og hvor aktiviteter kan udvikles i fællesskab med andre. Konkret vil vi Sammen med en sundhedskonsulent invitere interesserede borgere til Torsdagsklub i Gildesalen på Nordbovej hver torsdag kl Når vi har implementeret vores løsning, opnår borgere, at Vide at man torsdag kan møde sundhedskonsulent og andre borgere i Torsdagsklubben. At have en base - et udgangspunkt, som kan føre i mange sunde retninger og ind i lokalområdets tilbud og aktiviteter. Udbyttet for vores organisation er, at Jobcentret får et tilbud til mennesker, som skal udvikle sociale kompetencer på vejen mod arbejdsmarkedet. Sundhedscentret har tilbud til mennesker, som har svært ved at fastholde rygestop, vægttab mv., eller som er på venteliste til f.eks. vægttabskursus, og i ventetiden kan fastholde motivationen i sundt samvær med andre mennesker. Udbyttet for vores organisation er, at Det er let tilgængeligt, gratis samt uden visitation og registrering. SIDE 12

18 Proaktiv rekruttering pr. telefon Hjørring Kommune har erfaring med proaktiv rekruttering til rygestop pr. telefon tilbage fra tiden før rygeloven. Samme metode blev anvendt i Sundt Samspil år efter rygeloven trådte i kraft. Det vurderes, at rygeloven ikke bare har reduceret i antallet af rygere, men også har skabt en holdningsændring til røg og rygning, som gør det sværere at komme i kontakt med de mennesker, som fortsat ryger. I Sundt Samspil er der ikke gode resultater med proaktiv rekruttering til rygestop pr. telefon. Hverken når vi selv løser opgaven eller når Stoplinjen varetager opgaven. Det følgende er opsamling på resultater samt overvejelser ifm. en proaktiv rekruttering til rygestop pr. telefon: 180 adresser i Hjørring Vestby Resultater: 43 telefonnumre var udgået. 10 numre lykkedes det ikke at komme igennem til (mindst 3 opkald på forskellige tidspunkter på dagen) Kontakt til 127 personer, hvoraf 45 er rygere. 16 fik materiale tilsendt 12 tilmeldte sig et rygestopkursus Af de 12 tilmeldte kom 7 til indledende individuel samtale 3 ønskede individuelt forløb 4 startede på rygestopkursus 1 måtte hurtigt stoppe pga. sygdom, mens 2 stoppede grundet job. 4 tilbage i 4 individuelle forløb. Flere skal ringes op flere gange og på forskellige tidspunkter - formiddag, eftermiddag, aften før der er kontakt. En ressourcekrævende metode, så 4 individuelle rygestopforløb efter samtaler med i alt 127 personer, hvoraf 45 er rygere, gav anledning til metodeovervejelser. Metodeovervejelser: Når vi ved, at cirka 1/3 er rygere, er proaktiv rekruttering pr. telefon til rygestop en metode, som vil forstyrre cirka 2/3 uden grund. Der er sket meget siden vi fik Rygeloven i Mange rygere har kvittet tobakken, og de mennesker, der fortsat ryger, er ikke så nemme at komme i kontakt med og slet ikke pr. telefon. Det er svært at finde sprækken i væggen, når man ikke kan se menneskets reaktioner. Hertil skal føjes at flere og flere mennesker får mobiltelefoner og bliver ringet op midt i et supermarked, på jobbet, på gaden mv. Steder, som ikke egner sig til en samtale om noget, som det ikke er helt nemt at tale om. Motivationsarbejdet pr. telefon bør suppleres med øvrige tiltag som opslag, husstandsomdelte invitationer, annoncer og indslag i lokalpressen, hvilket gør metoden endnu mere ressourcekrævende. Måske er der personer, som siger ja tak til rygestopkursus for på en pæn måde at komme ud af samtalen? Metoden kræver altid opmærksomhed på balancen mellem motivation og manipulation. Med disse erfaringer afprøvede vi en anden form for proaktiv rekruttering pr. telefon: invitation til et arrangement, hvor tilbud fra Hjørring Sundhedscenter blev præsenteret og borgere kunne levere ønsker og ideer til tiltag i Hjørring Vestby. Altså tilbud, som kan være relevante for de fleste mennesker og ikke alene de 33%, som var målgruppen for tilbud om rygestop. SIDE 13

19 Det følgende er opsamling på resultater samt overvejelser ifm. proaktiv rekruttering pr. telefon til åbent sundhedsarrangement: 108 navne adresser i Hjørring Vestby Resultater: 10 telefonnumre var udgået 6 numre lykkedes det ikke at komme igennem til (mindst 3 opkald på forskellige tidspunkter på dagen) Kontakt til 7 personer, som synes henvendelsen var i orden, men ikke var interesseret i de aktuelle tilbud. Kontakt til 5 personer, som finder henvendelser pr. telefon anmassende. Kontakt til 10 personer, som var flyttet fra området. 4 samtaler med sproglige vanskeligheder. 2 kunne ikke føre en telefonsamtale på dansk. Den ene oplyste telefonnummer til sin søn, som blev orienteret om tilbud. Den anden person gav telefonen til sin søn, som heller ikke mestrede det danske sprog, men fik oplyst telefonnummer. Den efterfølgende dag ringede en datter, som blev orienteret om tilbud. 2 øvrige samtaler blev gennemført med tvivlsomt resultat. 1 blev der kommunikeret med pr. SMS. Øvrige 65 tilkendegav interesse for de forskellige tilbud. Heraf tilkendegav 49 personer, at det var meget muligt de ville deltage. Mens 16 personer havde andre aftaler eller på anden vis var forhindret i at deltage. I arrangementet deltog cirka 80 mennesker, og flere kunne fortælle, at det havde gjort en forskel, at de var kontaktet pr. telefon, og således på forhånd informeret om aktiviteter og tilbud ved arrangementet. Den proaktive rekruttering pr. telefon var kombineret med annoncering i den lokale avis og omdeling af skriftlige invitationer: ejendomsfunktionærer afleverede personligt invitationen til de mennesker, som var at træffe hjemme. De øvrige fik den i postkassen. Ifm. arrangementet fik vi et rigtig godt samarbejde med ejendomsfunktionærerne og aftaler om tilbud til denne gruppe som sundhedsambassadører. Med borgerne blev der lavet følgende aftaler: 5 til rygestopkursus (2 meldte hurtigt fra, og de øvrige 3 tilbydes individuelle forløb), 4 til individuel rygestopvejledning og 13 personlige sundhedssamtaler. Desuden vil to borgere være med til at starte gåture i lokalområdet, mens andre har gode ideer, som bringes ind i det boligsociale arbejde. Metodeovervejelser: Vi skal være opmærksomme på, at der er mange mobilnumre. At vi kan ringe til mennesker, mens de opholder sig mange forskellige steder. Derfor er det også vigtigt at være meget opmærksom på indledningen samt tempoet i samtalen: vi ringer til mennesker, som f.eks. sidder på sygehuset, venter på et opkald fra en ven, leger med børn, lufter hunden, ligger i sengen, er midt i madlavning, venter gæster. Vi leverer tilbud ind i en verden, hvor mange andre emner står på lystavlen. Det er en rigtig god ide at nævne dato, tidspunkter, sted: væsentlige oplysninger flere gange i løbet af samtalen. Desuden er det godt at kunne henvise til en annonce i den lokale avis, opslag i vaskeriet eller en husstandsomdelt invitation. Én person er ofte registreret med flere mobilnumre, så vi ved ikke altid, hvem vi ringer til: voksne, børn mv. Vi skal være opmærksomme på, at en del mennesker kun har mobiltelefoner med taletidskort. Derfor vil der altid være en del, som ikke kan kontaktes pr. telefon med mindre, vi får nummeret oplyst af personen selv og i så fald har vi jo kontakt til personen! (fortsætter på næste side) SIDE 14

20 Spørgeguiden kan med fordel vurderes og eventuelt justeres efter få opkald. Til eksempel blev spørgsmålet: bor du alene? skiftet ud med oplysningen: hvis der er andre i din husstand, som kunne være interesseret i at deltage, må du meget gerne invitere dem med. Udskiftningen kom efter en mærkelig reaktion på spørgsmålet; bor du alene? Det vurderes at personen opfattede opkaldet som et kontrolopkald i stedet for et tilbud. Reaktionen blev koblet med en aktuel debat i pressen om, hvornår mennesker er reelt enlige, samt at nogle mennesker modtager ydelser som enlige uden reelt at være enlige. Det er altid relevant at være opmærksom på, at spørgsmål i en spørgeguide kan lande i en virkelighed, hvor de bliver opfattet helt anderledes, end de er tænkt. Et spørgsmål om hvorvidt personen er ryger blev også udeladt. Vi ved, at cirka 1/3 af borgerne i Hjørring Vestby er rygere, og derfor var spørgsmålet ikke videre relevant i denne sammenhæng. Og efter at have mødt et par rygere med spørgsmålet, blev det tydeligt, at rygere ikke altid ønsker at give sig til kende pr. telefon. Formidling pr. telefon er en svær opgave, særligt når der også er sprogvanskeligheder. Det er værd at bemærke, at kun få borgere af anden etnisk oprindelse end dansk deltog i arrangementet. Desuden var der få opkald, som vakte bekymring. Mennesker, der befinder sig i sårbare situationer, kan nemt tro, at en opringning fra en ukendt person ikke er af det gode. I tre tilfælde var det nødvendigt at tale med et familiemedlem, da opringningen blev helt misforstået og gjorde et menneske bange. Spørgeguide til proaktiv rekruttering Ifm. proaktiv rekruttering til rygestop er Stoplinjens spørgeguide udgangspunktet. Ifm. proaktiv rekruttering til åbne sundhedsarrangementer er nedenstående spørgeguide udarbejdet. Spørgeguiden har til hensigt at sikre, at borgerne får relevante oplysninger om tilbuddet. Samtidig indhentes der oplysninger til Hjørring Sundhedscenter om ønsker og behov blandt de mennesker, som kontaktes. Spørgeguide Nr: Kvinde Mand Antal opkald Fik ikke kontakt Goddag, jeg er fra Hjørring Sundhedscenter. Jeg ringer, fordi Hjørring Sundhedscenter kommer ud i Kollegieparkens Gildesal torsdag den 26. januar. Og jeg vil gerne fortælle dig lidt mere om de tilbud og også gerne høre DIN mening om tilbuddene, hvis det er i orden, at jeg forstyrrer dig. Ja, det er i orden at forstyrre, men jeg er ikke interesseret i tilbud Samtalen afsluttes Nej, jeg vil ikke forstyrres måske kan konsulenten vurdere, hvorfor borgeren ikke vil forstyrres: Finder henvendelsen anmassende Sproglige vanskeligheder Ikke interesseret i sundhed Andet Når samtalen fortsættes Kender du noget til Hjørring Sundhedscenter? En orienterende og mere uformel indledning af samtalen. Hvis ja, udveksles kendskabet til Hjørring Sundhedscenter Hvis nej gives en kort orientering: et kommunalt tilbud, fysisk placering og lidt om de mest almindelige tilbud SIDE 15

21 Torsdag den 26. januar kommer Hjørring Sundhedscenter med forskellige tilbud i Gildesalen i Kollegieparken: Kender du Gildesalen på Nordbovej (ellers oplyses adressen: Nordbovej 20) Der fortælles lidt om de forskellige tilbud og i nedenstående liste afkrydses emner, hvis de vækker interesse. Det er væsentligt at fortælle, at det ved arrangementet er muligt at møde sundhedskonsulenter, som kan fortælle mere om de forskellige tilbud: som er fagpersoner, der giver gode og gratis tilbud, som det er helt frivilligt at deltage i. Vi byder på mad, og der er mulighed for at få smagsprøver på forskellige retter Inspiration og opskrifter med hjem Personlige sundhedssamtaler, hvor du sammen med en sundhedskonsulent kan sætte mål og sammen med sundhedskonsulenten arbejde hen mod målet Rygestopkurser og hjælp til at ændre rygevaner Målinger: blodtryk kondi lungefunktion ( vægt BMI Taljemål Kulilte) Vi kommer med tilbud i Gildesalen på to forskellige tidspunkter den 26. januar: omkring frokost kl og igen til aften: fra kl Er det overhovedet tidspunkter, som passer dig? Nej Hvis ja, er der så et tidspunkt, der er bedre end det andet? Kl Kl Kunne du være interesseret i at deltage? Ja, det regner jeg med Gode tilbud, men jeg er forhindret i at deltage den 26. januar Nej, jeg regner ikke med at deltage Hvis der er andre i din husstand, som er interesseret i tilbuddet, er du meget velkommen til at invitere dem med Yderligere oplysninger: Personlig proaktiv rekruttering til caféarrangementer Et mindre forsøg med personlig proaktiv rekruttering blev afprøvet ifm. tilbud om 8 caféarrangementer. En af de to sundhedskonsulenter, som skulle deltage i caféarrangementerne, ringede på døre og tilbød orientering samt flyer, som giver en kort beskrivelse af de 8 caféarrangementer samt oplysninger om tid og sted. Sundhedskonsulenten afsatte 4 timer og resultat samt metodeovervejelser på næste side giver indblik i, hvad der blev nået indenfor denne tid. SIDE 16

22 Resultater: Ringede på i alt 25 døre 15 borgere inviterede indenfor til en snak om tilbuddet 9 borgere fik en kort orientering i døren. 1 borger var ikke interesseret i at høre nærmere Generelt om de 25 personlige kontakter kan siges, at der blev taget rigtig godt imod sundhedskonsulenten. At der var interesse for tilbuddet og anerkendelse af, at en sygeplejerske ville bruge tid på at fortælle nærmere. Desuden blev det sag flere gange, at det var dejligt at have mødt sygeplejersken: at det gør det nemmere at komme til tilbuddet. Sundhedskonsulenten mødte desuden borgere i området, hvor det blev til en lille snak og aflevering af flyer om caféarrangementer: blandt andet til formanden for afdelingsbestyrelsen, ejendomsfunktionærer, en kommunalt ansat indenfor hjemmeplejen og en gruppe stavgængere. Metodeovervejelser: 25 døre, der blev åbnet plus yderligere samtaler er et effektivt resultat. Dog skal det bemærkes, at det også var en meget effektiv indsats: uden pauser overhovedet i 4 timer. En anden gang bør der være mindst to personer, som kan holde fælles pauser og give hinanden faglig sparring. Det er nemmere at få god kontakt, når mennesker mødes personligt frem for pr. telefon. Metoden rummer mulighed for prioritering: til eksempel at ringe på til lejligheder, hvorfra der kommer røglugt. SIDE 17

23 Samarbejde mellem borgere og professionelle En effektiv metode i Sundt Samspil har været at have dygtige sundhedskonsulenter i lokalområdet, som i samarbejde med borgere vurderer muligheder og problemer og har mange forskellige metoder i rygsækken, som trækkes frem i det omfang og på det tidspunkt, hvor der er brug for det. Samt det tværfaglige samarbejde, så borgerne møder fagpersoner, som samarbejder og sammen med borgere går mod fælles aftalte mål. I de følgende afsnit gives indblik i forskellige former for samarbejde med borgere. Borgere i forskellige situationer, som mødes på forskellige arenaer og af forskellige fagpersoner. Et individuelt forløb Mette Hjørringgaard er sundhedskonsulent i Hjørring Sundhedscenter. Uddannet sygeplejerske og med efteruddannelse indenfor motiverende samtale, du bestemmer metoden, anerkendende metoder, kognitiv teori og metode, personlig sundhedsprofil, rygestopvejledning, stresshåndtering mv. Med viden, metoder og redskaber, som kan gøre en forskel for grupper, familier og personer, som ønsker professionel hjælp til ændringer i dagligdagen. Og sidst, men bestemt ikke mindst, personligheden til at møde mennesker, så de i samarbejdende processer kan gå med små sikre skridt mod aftalte mål og drømme. Et meget professionelt menneske. Jeg møder rigtig mange grupper, familier og mennesker, og alle er meget forskellige. Kendetegnende for alle mine indsatser er, at der er brug for mange forskellige redskaber og metoder. Både i mødet med mennesket og det efterfølgende samarbejde om at skabe en bedre dagligdag: det bedst mulige liv. Mit arbejde foregår på forskellige planer: det individuelle, det sociale og det strukturelle, og som indblik i mit arbejde vil jeg fortælle om en helt konkret person. Personen, det handler om, har godkendt at blive brugt som eksempel, og er lidt stolt af at kunne bruges som et godt eksempel. Og det er et rigtig godt eksempel på, hvordan man med rimelige ressourcer kan nå fantastisk langt. Jeg kan også fortælle om indsatser, hvor der er brugt flere ressourcer uden de samme gode resultater, men det må blive en anden gang. Jeg møder en ung mand, først i tyverne, som er gået ud af 9. klasse og står uden uddannelse og arbejde. Han er enebarn, med en far, som ikke har været meget nærværende i hans barndom, og en mor, som er syg. Hun er skizofren og har været indlagt flere gange. Der har også været flere perioder, hvor hun ikke har taget sin medicin: hvor det har været svært at være både hende og et barn/ung mand i hendes nærhed. Den unge mand har prøvet forskellige ting: blandt andet Hjørring Produktionsskolen og EUC Nord, men er droppet ud igen. SIDE 18

24 På et tidspunkt arver han penge, og det betyder, at han næsten falder ud af systemet, fordi der ikke er krav om aktivering, da han kan klare sig selv økonomisk. Men han har fortsat kontakt til en ungdomsvejleder, som han har kendt gennem mange år, og som har rollen som erhvervsvejleder. Samt en sagsbehandler på Jobcentret, hvor han kommer til samtale hver tredje måned. Det er sagsbehandleren på Jobcentret, som tager kontakt til Sundt Samspil. Hun er bekymret, fordi den unge mand ikke har kontakt til andre mennesker mellem samtalerne på Jobcentret. Dengang var vi allerede i gang med det tværfaglige samarbejde med ansatte på Jobcentret, og sagsbehandleren har set, at Hjørring Sundhedscenter har nogle kompetencer og tilbud, som kan supplere de tilbud, man kan give på Jobcentret. Sundt Samspil giver mulighed for, at Hjørring Sundhedscenter går ind i samarbejdet. I første omgang bliver der fokuseret på den unge mands overvægt. Det er så nemt at italesætte: jeg er overvægtig og ønsker at tabe mig. Derfor får han en aftale med diætisten i Hjørring Sundhedscenter. Men hun ser hurtigt, at det ikke er en diætist, der er brug for, men en sundhedskonsulent, som kan hjælpe ham med at tackle livet. Det er en ung mand, som er uden uddannelse, uden job, som bor sammen med sine forældre, som han ikke har god kontakt med. Han har faktisk mere eller mindre lukket sig inde på loftet i huset sammen med en kat, og ingen har rigtig formået at nå ind bag facaden. Han har mange uhensigtsmæssige adfærdsstrategier, da han skærmer sig og bliver mere og mere ensom og isoleret. I første omgang skal jeg skabe en relation til den unge mand. En stor del af min indsats er afhængig af en god relation. En proces, hvor vi i samarbejde tager fat om de mekanismer, som gør det svært at være i dagligdagen: ensomhed, frustration, isolation, skæv døgnrytme, mangel på tillid til andre mennesker, usunde vaner. Den unge mand synes ikke, han har mødt mennesker, som har respekteret ham og som han kunne have tillid til. Han synes ikke, at han er værd at være sammen med. Han synes, han er for tyk, og andre mennesker ser skævt til ham. Synes verden er farlig, uforudsigelig, svær og utryg. Han skærmer sig simpelthen fra verden ved at isolere sig på loftet hjemme hos forældrene og vender i øvrigt også om på dag og nat, så han sover om dagen, når andre mennesker er aktive. Han er selv vågen om natten, hvor han sidder ved computeren. Hans relation til omverdenen er mest gennem computeren og til mennesker på den anden side af jorden, som han aldrig vil møde i virkeligheden. Men han har også ønsker og drømme og dem får vi sammen sat ord på. Han vil gerne kunne klare sig selv, han vil gerne flytte hjemmefra og han vil gerne tabe sig. Jeg tror faktisk, at der bliver sat ord på hans ønsker og drømme allerede første gang, vi møder hinanden. Vi mødes i Sundhedscentret, og jeg kan endnu huske det første møde, hvor han kommer pakket godt ind i en lukket jakke og med ansigtet gemt bag i et stort krøllet hår og skæg. Det er tydeligt, at han ikke er tilpas med at være sammen med mennesker, og han sveder meget. Alligevel mødes vi. Jeg kan nok bedst beskrive det ved at sige, at jeg fandt sprækken i muren allerede første gang vi mødtes. Og så vidt jeg husker, lavede vi også den kognitive sagsformulering, som blev udgangspunktet for vores samarbejde. Den unge mand er kognitiv velfunderet og begynder ret hurtigt at reflektere og har en fin forståelsesramme. Selv om hans angst hæmmer ham, følger han med, da jeg begynder at beskrive sammenhænge, som f.eks. hvordan søvn og spisevaner hænger sammen. Jeg husker, at vi begyndte med meget små skridt: SIDE 19

25 at arbejde med at ændre døgnrytmen. I den sokratiske dialog kommer han selv frem til løsninger, som han synes virker mere hensigtsmæssige, end hvad han hidtil har gjort. Han finder selv frem til forslag, som kan være med til at ændre hans vaner. Vi arbejder med diamanten, som er et godt redskab indenfor den kognitive tilgang: hvor er du nu, og hvor vil du gerne hen? Hvordan kommer vi fra et sted til et andet? SMART-modellen er også et effektivt redskab i denne sammenhæng. Aftale/mål skal være: Specifikt: Meget konkret. Målbart: Det er vigtigt at mærke processen og vide, målet er indenfor rækkevidde. Accepteret og Realistisk: Altså ønsket og muligt at praktisere, samt Tidsbestemt: Hvornår gør vi hvad, og hvornår skal vi være ved målet. Det er vigtigt at begynde med små skridt mod mål, som kan nås. En lille succes giver motivation og energi til at gå videre, og man kan komme rigtig langt også med små skridt. Den unge mand begynder med et lille skridt: at gå i seng på et bestemt tidspunkt hver aften. Senere tog han flere små skridt. Først blev det tilføjet, at han hver morgen, inden han satte sig til computeren, skulle gå en lille tur. Måske bare 5 minutter, men han skulle begynde at bruge sin krop for at komme ud af den fastlåste situation. Vi arbejdede også med relationer til andre mennesker, så han kunne øge sit perspektiv og komme væk fra tunnelsynet. I starten kørte hans far ham ind til Sundhedscentret, fordi han ikke kunne være ude blandt mennesker og tage offentlige transportmidler. Han havde nogle kognitive forvrængninger og troede, at han vidste, hvad folk tænkte om ham. Gennem adfærdseksperimenter begyndt vi at omstrukturere tanker og handlinger: hvad er hypoteser, og hvad er virkelighed? Og efterhånden kunne han køre med både tog og bus. Vi begyndte også at gå ture sammen. For at få den fysiske dimension med og bruge kroppen: tabe vægt, muskelopbygning, styrke knogler, få hjertet til at pumpe. Men også som et adfærdseksperiment: at turde komme ud i virkeligheden. I første omgang gik vi i Svanelunden, hvor der ikke er så mange mennesker, men efterhånden kom vi også ind i byen. Til sidst mødtes vi i Svanelunden, og der husker jeg, han stod afventende, en dag jeg kom kørende og var klar til at tage styrekasketten på: så var det ham, der bestemte, hvor vi skulle gå hen. Han var meget motiveret, og jeg kunne se, at han havde glædet sig til vores møde. Han fandt fodfæste og kunne se både mening og sammenhæng i det, vi gjorde. Han var meget motiveret for at komme videre og begyndte at have ressourcer og blive handlekompetent. Den unge mand var egentlig blevet henvist til Sundhedscentret, fordi han var meget overvægtig og gerne ville tabe sig, og det blev der også i forløbet overskud til at tage fat på. Han begyndte at handle ind på en anden måde. Førhen havde han altid pr. automatik puttet en pose chips i indkøbskurven. Nu slog han automatpiloten fra og bevidstheden til, og besluttede sig for ikke at købe chips. Han begyndte også selv at lave mad og nåede faktisk hurtigt til 5 6 fornuftige måltider om dagen i stedet for usunde måltider om SIDE 20

26 natten. Det gav ham blandt andet et stabilt blodsukker og mere energi. Han begyndte også at komme i træningscenter. I første omgang tog vi bare derud for at kigge og snakke lidt med lederen af Helsestudiet, som var rigtig god til at møde mennesker. Vi gik rundt og kiggede på maskinerne og fik snakket om, hvilke maskiner han kunne bruge. Der er jo flere maskiner, som han simpelthen ikke kan komme ned i, fordi han er så overvægtig. Vi fandt en cykel med en god saddel og aftalte, at han skulle prøve den og der var en cykel ved siden af, som jeg kunne sidde på første gang han skulle træne. Den unge mand vejede cirka 160 kg, så der skulle tages mange forskellige hensyn, og her var lederen af Helsestudiet også rigtig god. Efter et par besøg i Helsestudiet, fik den unge mand mod på at træne og købte træningstøj. Fra altid at pakke sig godt ind i en stor jakke, sad han nu i en T-shirt på en kondicykel. Det er snart et år siden, han begyndte træningen, og han kommer stadig i Helsestudiet. I starten er aftalen, at han træner 3 gange om ugen. Han begynder træningen kl. 7 og så kommer jeg forbi omkring kl. 7.30, så vi lige kan drikke en kop kaffe sammen. Og en morgen bliver jeg rigtig overrasket. Da har han været ved frisør, og både det store hår og skægget er væk. Tilbage er en ung mand, som selvfølgelig stadig har kampe, som skal kæmpes, men som er godt på vej. Det er egentlig ikke så mange timer jeg bruger i forløbet, men det betyder meget, at jeg er nærværende og til at nå, når der er brug for det. Han har længe haft mit mobilnummer, men har kun ringet til mig meget få gange. En gang med et meget akut problem. Han ringede, fordi hans mor var blevet meget syg, og han vidste simpelthen ikke, hvad han skulle gøre. Op til episoden har der været flere tegn på, at morens sygdom forværres, men selv om han har set det, bliver han handlingslammet, da det bliver rigtig slemt. Jeg kunne heldigvis køre ud til ham og støtte ham i situationen. Først talte vi sammen og den unge mand fik mulighed for at tale og tænke forskellige situationer igennem - vi lavede simpelthen et rollespil. Snart var han så fattet, at han kunne tale med sin mor og fik hende til lægen. Det var en meget lettet ung mand, der ringede til mig senere på dagen for at fortælle, at hans mor var blevet indlagt. Og lettet på flere måder. Det er faktisk efter morens indlæggelse, at han begynder at tabe sig, så det også kan ses på vægten. Han har siden smidt godt 20 kg. og han fortsætter med små skridt i en rigtig god retning. Som sagt er det et forløb, hvor jeg egentlig ikke bruger mange timer, men er der med vejledning, information, coaching, rådgivning. er der med de konkrete redskaber, der er brug for i situationen. Når jeg møder et nyt menneske eller en familie, gør jeg mig selvfølgelig mange faglige overvejelser og arbejder også struktureret mod mål. Jeg arbejder med adfærdsændringer indenfor det sundhedsfaglige område: både fysisk og mental sundhed. Jeg ser selvfølgelig de sammenhænge mennesket indgår i og de problemer, som blokerer for løsninger. Og så søger jeg ressourcerne og mulighederne. Men jeg kan ikke tilrettelægge et forløb alene. Det handler jo om at hjælpe andre mennesker, så de får handlekompetence og livskraft. Det kan kun ske i et samarbejde: det er jo ikke mit liv og mine ønsker og drømme, der skal arbejdes med. Som professionel er det vigtigt at have viden og konkrete redskaber, som kan hentes frem, når der er brug for det. Jeg kender mine kompetencer og mine grænser og kan se, hvor meget jeg kan være med til at rykke, når jeg SIDE 21