Hvilke begrænsninger er der for udbredelse af hjortekød i detailhandlen?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvilke begrænsninger er der for udbredelse af hjortekød i detailhandlen?"

Transkript

1 Hvilke begrænsninger er der for udbredelse af hjortekød i detailhandlen? Af: Katrine Lyngenbo Larsen Ter-Borch AGK Vinter 2006 Vejleder: Per Moestrup Jensen, Lektor, Institut for Økologi / Faggruppe Zoologi.

2 Resumé Der er på nuværende tidspunkt 643 hjortebedrifter i Danmark, hvoraf de fleste drives som deltidseller fritidslandbrug. Hjortekød er ikke i særlig høj grad udbredt i detailvarebutikkerne, og langt de fleste køber hjortekød direkte fra producenten eller fra deciderede vildtforretninger. Hjortekød har et lavt fedtindhold, et lavt kolesterolindhold og et højt proteinindhold og det burde derfor være attraktivt for forbrugerne. Alligevel er det få forbrugere der regelmæssigt køber og spiser hjortekød. Et af de primære problemer i forhold til en større udbredelse af hjortekød er, at fersk hjortekød på nuværende tidspunkt er en sæsonvare, da slagtedyrene ofte slagtes når de er måneder gamle i perioden fra august. For at skabe en mindre sæsonbestemt vare, vil det være nødvendigt at sprede slagtningerne over flere af årets måneder. Der vil ikke være smagsmæssige problemer ved at vente med at slagte nogle af dyrene til en alder på helt op mod måneder. Derudover kan det være nødvendigt at slagte hundyr, men dette kræver en produktion af en vis størrelse, således at besætningsstørrelsen ikke mindskes. En langt mere målrettet markedsføring, der retter sig mod forbrugerne og profilerer kødet som sundt og lækkert vil desuden være fordelagtig. Hjortekødsproduktionen kan medvidere bryste sig af, at hjortene er opdrættet under en produktionsform der tager hensyn til hjortenes velfærd og naturlige adfærd, i og med at de går ude hele året og stort set klarer sig selv, hvilket også vil være attraktivt for forbrugerne. Nøgleord: hjorte, kødproduktion, velfærd, afsætning og markedsføring.

3 Forord Denne opgave er udarbejdet i forbindelse kandidatdelen i Agronomi ved Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole i vinteren Opgaven henvender sig til studerende, producenter eller andre, der har interesse i hjorteproduktionen. Rapporten er ment som en kort gennemgang af, hvilke parametre der kan ændres for at opnå større udbredelse af hjortekød i detailhandlen. Tak til Per Moestrup for tålmodighed under udarbejdelsen af opgaven og til Jørgen Soelberg og Martin Lund, for deres beredvillighed til at hjælpe med spørgsmål og øvrige kommentarer. Den 20. december Katrine Lyngenbo Larsen Ter-Borch AGK05019

4 Disposition INDLEDNING... 1 BAGGRUND... 1 PROBLEMFORMULERING... 2 AFGRÆNSNING... 2 HJORTEPRODUKTION... 3 VALG AF HJORTEART... 4 PRODUKTIONSSTYRING... 5 ARBEJDE... 6 RÅDGIVNING... 6 ØKONOMI... 6 AREAL... 7 FODER... 8 SUNDHED OG SYGDOM AFSÆTNING OG MARKEDSFØRING DISKUSSION KONKLUSION REFERENCER... 18

5 Indledning Baggrund I begyndelsen af 1980 erne blev de første hjortebedrifter etableret i Danmark (Vigh-Larsen 1996). Formålet med bedrifterne var og er stadig at producere slagtedyr og avlsdyr. På nuværende tidspunkt er registreret 643 hjortebedrifter ifølge CHR-registret. Det samlede antal dyr er uvist, men antages at være over , baseret på det stigende antal bedrifter siden 2003, hvor der var registreret hjorte fordelt på 544 bedrifter. I 1986 skrev Vigh-Larsen; Hvordan ser hjorteproduktionen ud i år 2000? I løbet af årene vil der komme en stadig større mængde hjortekød på markedet. Til den tid vil det være meget vigtigt at der er sørget for professionel markedsføring af produktet. Sker dette ikke, vil kødprisen sandsynligvis falde og avlsdyrmarkedet sandsynligvis også forsvinde (Vigh-Larsen 1986). Sidstnævnte er bestemt ikke sket, tværtimod er der er et stigende antal bedrifter og også et stigende antal hjorte. Men udbredelsen af hjortekødet er begrænset. Hjorteproduktion er i dag stadig en nicheproduktion, hvor næsten alle bedrifterne drives som hobby/deltidslandbrug. Mange producenter har stalddørssalg og fra gårdbutikker. (Hansen 2004). Hjortekødet bliver herudover især solgt til restauranter og nogle få supermarkeder, hvor kvalitet stadig er lige så vigtigt som pris. (Hansen 2004) Hjortekød udmærker sig ved at have et fedtindhold i slagtekroppen på under 10 %. Dette er halvt så meget som i lamme- og oksekroppe (Vigh-Larsen 1986). En undersøgelse fra Danmarks Jordbrugsforskning påviser, at der er fra 6-12 % fedt i slagtekroppen fra en hjort, mens andelen hos kvæg er %. Ser man alene på det intramuskulære fedt i ryg- og bagparti, er der blot 1-2 % fedt i hjortekød mod 4-6 % i oksekød. (Hansen 2004). Det svenske hjorteavlsforbund og flere danske hjorteavlere fremfører desuden at hjortekød ikke bare er mere magert, det indeholder også mindre kolesterol, et højere proteinindhold samt et højere indhold af flerumættede fedtsyrer, end kød fra kvæg og får (Eriksson u.å., Sørensen u.å., Nielsen u.å. & Svendsen u.å.). Derudover markedsfører flere af producenterne sig selv ved at fremhæve, at der i hjorteproduktionen er meget fokus på dyrevelfærd, hvilket også har betydning hos forbrugerne. En ny Eurobarometer undersøgelse viser, at et flertal af de europæiske forbrugere er villige til at betale mere for deres fødevarer, hvis det kan være med til at sikre en bedre dyrevelfærd. 74 % af forbrugerne mener desuden, at de gennem bevidste indkøbsvalg kan være med til at forbedre forholdene for dyrene (Anonym 2005a). 1

6 Problemformulering Hvilke begrænsninger er der for udbredelsen af hjorteproduktion. Hvor er flaskehalsene der resulterer i, at hjortekød ikke er mere udbredt i detailhandlen? Afgrænsning Denne rapport er skrevet udelukkende ud fra et litteraturstudie suppleret med oplysninger fra de danske Landboforeninger. 2

7 Hjorteproduktion I begyndelsen af 1980 erne blev de første hjortebedrifter etableret i Danmark (Vigh-Larsen 1996). Hjortenes livscyklus (brunst, pelsskifte, gevirskifte) og foderoptagelse samt tilvækst er primært styret af dagslængden (Suttie et al 1983; Milne et al 1987) via sekretion af melatonin fra pinealkirtlen (Vigh-Larsen 1996). Brunsten forekommer for dådyrene i oktober-november og for krondyrene i september-oktober. Kalvene fødes efter 233 dages drægtighed i perioden fra maj-juli. Kalvene dier herefter i 3-4 måneder og har en relativ høj daglig tilvækst på g/dag for krondyr, og g/dag for dådyr. Herefter falder tilvæksten til et lavpunkt i foderoptagelse og tilvækst, der indtræffer i den midterste del af vinterperioden (medio december- medio februar). Derefter stiger foderoptagelse og tilvækst igen, efterhånden som dagslængden tiltager. (Vigh-Larsen 1996). De unge hjorte slagtes normalt i perioden august-oktober året efter deres fødsel, dvs. når der er måneder gamle. Dette betyder, at leverancen af fersk hjortekød er begrænset til netop denne periode, hvilket betragtes som en væsentlig hindring for fremtidig markedsføring og afsætning. (Vigh-Larsen 1996). Vigh-Larsen (1997) beskriver muligheden for at levere ensartede slagtekroppe hele året ved brug af staldfaciliteter, men i henhold til Willeberg (2005), er hold af hjortedyr på stald ikke tilladt. En spredning af slagtningerne således at der kan leveres fersk kød året rundt, kan ske ved at slagte en del af de unge hjorte senere på året, altså efter de er måneder gamle. Ifølge en undersøgelse fra Forss et al (1979) er det ikke muligt at smage forskel på hjortekødet fra dyr yngre end 27 måneder, selvom de er opdrættet med forskellige foderrationer. Kød fra ældre hjorte har imidlertid en stærk vildtsmag. (Vigh-Larsen 1996). Derudover vil der kunne slagtes unge hundyr løbende over året for at holde en nogenlunde fast leverance. Dette kræver dog en besætning af relativ stor størrelse, da konsekvenserne ellers vil være nedgang i besætningsstørrelsen grundet mangel på hundyr. Ifølge Hansen (2004) er der ikke forskel i smagen mellem krondyr og dådyr. Han er enig med Vigh- Larsen (1996) om, at dyrets alder ved slagtning er helt afgørende. Ligesom ved kalve- og oksekød, gælder det også her, at et helt ungt dyr er meget mildt i smagen, og et ældre kraftigere i smagen. For de fleste menneskers smagsløg er det optimalt med en slagtealder for dyrene på 16 måneder. (Hansen 2004) 3

8 I Tabel 1 er listet nøgletallene over den danske hjorteproduktion. Tabel 1: Nøgletal for hjorteproduktion (Anonym 2005b) Nøgletal for hjorte. Dådyr Krondyr Reproduktiv livslængde, år Brunst Okt. - nov. Sept. nov. Brunstcyklus, dage Drægtighed, dage Kælvning juni - juli Maj juni Fødselsvægt, kg Kælvningsprocent Kalvedødelighed, procent Fravænningsdato, tidlig fravænning. 10. okt. 20. sept. Fravænningsprocent, 100 dage > 80 > 80 Pubertetsalder, hundyr, mdr Pubertetsalder, hundyr, vægt Målvægt, hundyr, 16 mrd., gns. kg handyr, 16 mrd., gns. kg Slagteprocent, handyr, mrd Udskiftning 14 % 14 % Dødelighed, moderdyr 2 % 2 % Vinterperiode, moderdyr 165 dage 165 dage Sommerperiode, moderdyr 200 dage 200 dage De største biologiske flaskehalse i produktionen er dels, at der, på trods af en fravænningsprocent på over 80, kun kan fravænnes cirka 0,9 kalve per moderdyr per år, og dels at slagtedyrene først slagtes i en alder på op til 16 måneder (Vigh-Larsen & Frederiksen 1986b). Valg af hjorteart Ifølge Willeberg (2005), er det udelukkende tilladt at have krondyr (Cervus elaphus) og dådyr (Dama dama) i hjortebedrifterne. Der kan dog i særlige tilfælde opnås dispensation til at holde andre hjortearter, eksempelvis sika (Cervus nippon) og rådyr (Cervus capreolus). De to arter har meget forskellige temperamenter. Krondyret har vist sig at have en høj tilpasningsevne, og et roligt og omgængeligt temperament. Det er relativt nemt at arbejde med, det er let at håndtere og det vænner sig nemt til intensive systemer og mennesker (Vigh-Larsen 1986). Dådyret er også tilpasningsdygtigt, men det har et meget nervøst og uroligt temperament. Dette ses især under flytninger af dyrene, eller hvis de skal drives ind i en fangstfold. Det nervøse temperament hos dådyrene kan resultere i, at det daglige tilsyn besværliggøres samt at det er svært at gennemføre et egentligt avlsprogram. (Vigh-Larsen 1984). Vigh-Larsen (1988) anfører imidlertid, at dådyrenes temperament ikke betyder, at det ikke egner sig til hjortebedrifter. På de danske hjortebedrifter er dådyret den mest almindelige art, hvilket kan skyldes at de lidt mindre dyr er nemmere at overskue, både i forhold til håndtering og afsætning af kødet. 80 % af hjortene på de danske bedrifter er dådyr, de øvrige 20 % er krondyr. (Hansen 2004). 4

9 Produktionsstyring Ligesom hos alle andre produktionsdyr er dagligt tilsyn og samt pasning og fodring i perioder, hvor der ikke er græs nok, nødvendigt. En succesfuld etablering og drift af hjorteproduktion kræver grundige forberedelser samt kontinuert overvågning og opfølgning. En optimal produktion opnås således kun hvis driftsledelsen er i orden. (Vigh-Larsen 1991). En veltilrettelagt produktion er blandt andet karakteriseret ved, at den er nem at passe i det daglige. En forudsætning herfor er imidlertid, at produktionen styres og at de enkelthandlinger, der er behov for, udføres til rette tid. (Vigh-Larsen 1991) Til støtte for den daglige styring, planlægning og drift kan der udarbejdes driftskalendre og planer. Planerne kan udarbejdes så de måned for måned giver et overblik over de nødvendige handlinger. Herved gives mulighed for at planlægge kommende hændelser i bedriften. (Vigh-Larsen 1991). Produktionsstyring indebærer de observationer der foretages i forhold til besætningen, beslutninger vedrørende disse og de handlinger, der efterfølgende udføres. Produktionsstyring er metoden, hvorpå disse faktorer i produktionen kombineres for at nå målet. Produktionsstyring er ikke nødvendigvis noget der bliver tænkt over, men det er ofte en direkte følge af bedriftsejerens prioriteringer. Tabel 2 viser en oversigt over de prioriteringer og begrænsninger der skal tages stilling til i en produktion. Målet i en produktion er at optimere bedriften i forhold til de prioriteringer og begrænsninger som bedriftsejeren har. Tabel 2: prioriteringer og begrænsninger i produktionen. Prioriteringer Begrænsninger Profit Lovgivning Fritid Kapital Arbejdsforhold Dyrlæge Image Jordtilliggende Dyrenes sundhed og velfærd Produktionsresultat Produktkvalitet Uddannelse Miljøhensyn Afsætning Hjorteproduktion er en ekstensiv form for produktion. Dyrene går ude hele året, og i sommerhalvåret lever de stort set af de fodermidler, der findes på arealet, dog primært græs. De personer, der vælger at have en hjortebedrift, vil derfor sandsynligvis have prioriteringer som sundhed og velfærd, produktkvalitet og fritid højt på deres liste. En langsynet indgangsvinkel til hvordan bedriften skal køre, giver bedre muligheder for at forudse kommende begivenheder og kan generelt medvirke til bedre overblik og mere overskud i produktionen. 5

10 Arbejde En stor fordel ved hjorteproduktion frem for andre husdyrproduktioner er det forholdsvis lille antal af arbejdstimer, der skal lægges i bedriften. Dyrene passer ofte sig selv, dog er der mere arbejde i vintersæsonen da dyrene i denne periode skal have ekstra foder. En person kan mønstre en besætning med kun en brøkdel af de arbejdstimer det ville tage i øvrige produktioner. (Yerex & Spiers 1990). En norsk rapport angiver at der skal påregnes ca timer per år per moderdyr. Dette tal inkluderer ikke opstart mm, men udelukkende arbejdstimer ved en etableret besætning. (Repstad & Romarheim 1996). Det kan antages at arbejdstimetallet kan komme under 10 timer pr/moderdyr/år ved en besætningsstørrelse på over 30 moderdyr. (Repstad & Romarheim 1996). Den lave arbejdsindsats er sandsynligvis også en del af grunden til, at de fleste hjortebedrifter køres som deltids- eller fritidsbedrifter. Det betyder dog også, at en udvidelse af produktionen ikke nødvendigvis vil betyde et behov for yderligere personaleansættelser i bedriften. Rådgivning Der er ikke tilknyttet hjorterådgivere til hverken Dansk Landbrugsrådgivning eller Landsforeningen for Danske Hjorteavlere. Det er muligt at få en planteavlskonsulent ud i forbindelse med foderproduktion. De mere etablerede bedrifter benytter sig primært af hinandens viden, og nye opdrættere får en grundig oplæring af de øvrige opdrættere. Der er således heller ikke nogen bedriftshemmeligheder som det kendes fra de øvrige produktioner såsom kvæg og svin. Økonomi Økonomien i hjorteproduktion baseres ofte udelukkende på salg af slagtedyr. Omsætningen er relativ lav, da det eneste produkt er slagtedyr, hvorfor det er særdeles vigtigt for det økonomiske resultat, at den biologiske effektivitet er høj. Det gælder fravænningsprocent, tilvækst og foderudnyttelse. (Vigh-Larsen 1991). Kun ved hjælp af høj biologisk effektivitet, lave foderpriser og høj afregningspris kan der opnås rentabilitet i hjorteproduktionen. (Vigh-Larsen 1991). De største udgiftsposter er fodring i vinterhalvåret og etablering og hegning af bedriften. Rosendahl et al (2005) vurderer at etablering af en dådyrbedrift med en besætningsstørrelse på 205 dåer efter 7 år (startindkøb 40 drægtige dåer samt en hjort), vil kræve en startkapital på kr. En høj tilvækst i forårs- og sommermånederne betyder, at slagtningen af de unge dyr til kødproduktionen er mest økonomisk når dyret er mellem 15 og 27 måneder (Drew 1985). 6

11 Areal Stort set alle arealer kan benyttes ved etablering af hjortebedrifter. Forhold som arealets dyrkningssikkerhed, arrondering og alternative værdi bør dog tages i betragtning før etablering. (Vigh-Larsen 1991). Såvel agerjord som decideret marginaljord kan bruges til hjortene. Marginaljordenes alternative værdi er ofte meget lav. Hvis man imidlertid ser på hegnsudgifterne per produceret foderenhed eller per moderdyr er den relativ dyr at indhegne. Vækstsæsonen er kort, ligesom marginaljorderne ofte er meget tørkefølsomme. Agerjordens alternative værdi er ofte højere, til gengæld er agerjorden relativ billig at indhegne, da man her kan have en højere belægningsgrad. Da agerjorden, på grund af dens høje udbytte, ofte er underopdelt i mindre folde, er det ofte nemmere at få dyrene tamme i et sådan system, ligesom det daglige tilsyn med dyr, marker og hegn lettes. (Vigh-Larsen 1986). Våde jorde øger risikoen for parasitproblemer. Dog vil det være en fordel, hvis det indhegnede areal udgøres af både høje og tørre områder, såvel som lave og fugtige, da førstnævnte er velegnede til vinteropholdssteder for dyrene, da de er tidlige i vækst om foråret. De lave og våde områder er sene i vækst om foråret, men er til gengæld mere dyrkningssikre i tørre somre. (Vigh-Larsen 1991). Reinken (1988) anfører imidlertid, at især hedeområder samt våde arealer egner dig dårligt til dådyrene. Belægningsgraden må ikke være højere end, at græsproduktionen på arealet i normale år kan dække de voksne dyrs behov i sommerhalvåret. Belægningsgraden må dog, ifølge Hedegaard (2006), højst være 1,7 dyreenheder/ha. Som det kan ses i nedenstående Tabel 3 svarer 1 dyreenhed til 5 krondyr eller 9 dådyr, dvs. maksimalt 15,8 dådyr og 8,5 krondyr per hektar. Tabel 3: oversigt over antal dyreenheder (DE) for hjortearterne. Dyretype Enhed Antal enheder til 1 DE Krondyr hind med kalv 1 årsdyr 5 Dådyr då med kalv 1 årsdyr 9 Det er desuden et krav, at hjortene skal være sikret effektiv beskyttelse. Skovbevoksede arealer og læhegn giver læ til dyrene i kolde og blæsende perioder og skygge for solen. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at dyrene vil skrælle barken af især yngre træer, hvorfor sådanne yngre beplantninger bør beskyttes fysisk. Den daglige kontakt med dyrene forringes ikke nødvendigvis ved at dyrene går på skovbevoksede arealer. Hvis dyrenes fodres ved tilsyn vil de hurtigt lære at indfinde sig uanset arealets bevoksning.(vigh-larsen 1991). 7

12 Foder Som ved kødproduktion på ammekøer eller får, er en af de største udgiftsposter ved produktion af hjortekød, udgiften til vinterfoder og andet tilskudsfoder. (Vigh-Larsen & Frederiksen 1986a). Selvom det kan synes enkelt at fodre på hjortene om vinteren, kan det være en svær bestræbelse at gøre det korrekt. Hjorte er drøvtyggere og de har et kompliceret fordøjelsessystem. Deres maver er afhængige af mikroorganismer i stedet for mavesyre, til at nedbryde foderet således at det kan absorberes af tarmsystemet. Typerne og koncentrationerne af mikroorganismer varierer afhængigt af fodermidlet. Derfor er det også vigtigt at et foderskift ikke sker pludseligt, da det kan tage flere uger for mikroorganismerne at tilpasse sig det nye foder. Et for pludseligt foderskift vil resultere i, at dyrene vil æde fodret men ikke absorbere det optimalt, og derved får de ikke tilstrækkelig næring. (Sheehan u.å.b). Fodringen er nogenlunde ens for de to arter, dog er dådyr mindre gode til at håndtere overgroede græsgange (Yerex & Spiers 1990). Dåerne kan fodres ad libitum helt frem til kælvning uden risiko for kælvningsproblemer, (Yerex & Spiers 1990), hvorimod hinderne kan få kælvningsproblemer, hvis de bliver i for godt huld. (Vigh-Larsen 1990). Nedenstående tabel viser fodernormerne. Tabel 4: Vejledende fodernormer for dåer og hinder ved forskelligvægt og fysiologisk stadie (Anonym 2005). Vægt, kg Dåer, kg Hinder, kg Ford. råprotein Brunst 80 g 0,9 1,0 1,1 1,4 1,5 1,6 1,7 1,8 Vedligehold 80 g 0,8 0,9 1,0 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 Sidste tredjedel af drægtighed 110 g 1,0 1,1 1,2 1,5 1,6 1,7 1,8 1,9 Laktation 150 g 1,8 1,9 2,0 3,2 3,3 3,4 3,5 3,6 I sommerhalvåret henter hjortene langt de fleste foderenheder på græsmarken, evt. med tilskud af vitaminer og mineraler (Vigh-Larsen 1996). Af hensyn til økonomien er det vigtigt, at dyrene lever af græs om sommeren. I brunstperioden kan moderdyrene evt. tilskudsfodres med kraftfoder for at fremme ægløsningen og dermed øges chancerne for en høj drægtighedsprocent. Den samme metode benyttes hos får og kaldes flushing. (Vigh-Larsen 1996). Det er vigtigt, at belægningsgraden afpasses efter den aktuelle græsvækst, således at der er foder nok til dyrene. Kort, saftigt græs indeholder op til halvanden gang så mange foderenheder, som hvis græsset er langt, stængelrigt og tørt. (Vigh-Larsen 1984) Dette skyldes, at der i ældre græs er mere træstof (Møller et al 2000). Noget af græsmarken kan hegnes således, at dyrene ikke får adgang til dette før end der er taget slæt til senere brug (Vigh-Larsen 1984). Om vinteren skal dyrene tildeles både kraftfoder og grovfoder (Vigh-Larsen 1996). Som vinterfoder kan man stort set benytte de samme fodermidler som til kvæg og får (Vigh-Larsen 1984), dvs. ensilage og hø som grovfoder og byg, majs og sojaskrå som kraftfoder. Der kan også 8

13 fodres med grønpiller. (Vigh-Larsen 1996). Især byg egner sig godt som kraftfoder til hjortene, da det er billigt i forhold til andre kraftfodertyper og samtidig kan udfodres som hele kerner, da hjortene ikke har problemer med at fordøje disse. Fodring med de hele kerner betyder også en langsommere fordøjelse (Vigh-Larsen 1990), hvilket mindsker risikoen for vomforsuring, der i værste fald kan resultere i, at dyret dør. (Vigh-Larsen 1987). Om vinteren er det også vigtigt at sørge for at tildele nok grovfoder. Drøvtygning af foderet, giver, som nævnt ovenfor, en god fordøjelse og det betyder desuden en længere ædetid. Den længere ædetid, kan, udover at sikre et velfungerende fordøjelsessystem, også være behjælpelig med, at de mindre dominerende dyr, får chance for at komme til foderet. (Vigh-Larsen 1990). Udover foder er det vigtigt at dyrene altid har adgang til frisk drikkevand. Især er det vigtigt, at de lakterende hundyr ikke lider af vandmangel, da det kan påvirke deres mælkeproduktion negativt. (Vigh-Larsen 1984). Newzealandske undersøgelser har vist at krondyrs vedligeholdelsesbehov om vinteren er op til 50 % større på åben mark end under beskyttede forhold. Derfor er det vigtigt at sørge for korrekt fodring, især om vinteren, og også korrekt beplantning af hjortearealerne er derfor af stor betydning. (Vigh Larsen 1986). 9

14 Sundhed og sygdom Får dyrene deres foderbehov dækket, og er foderhygiejnen i orden, vil hjorte sjældent blive syge. God fodring er den bedste forsikring mod sygdomme i besætningen, og derfor er der det vigtigt at dyrene altid er i god foderstand (Vigh-Larsen & Frederiksen 1986a). Også Herlevsen (1994b) beskriver, at hjorte der er forsynet med de basale fornødenheder såsom føde, vand, beskyttelse mod vejrliget og et tilstrækkeligt område til bevægelse, vil trives uden problemer. Dog kan der være problemer med parasitter, primært lungeorm og løbe-tarmorm, fordi dyrene afgræsser de samme arealer år efter år. En hensigtsmæssig produktionsstyring hvor der praktiseres foldskifte samt eventuelt regelmæssige ormebehandlinger (Vigh-Larsen 1986) kan afhjælpe dette problem. (Vigh- Larsen 1990). De seneste år har der dog været fokus på en ny sygdom i hjortekredse. Chronic Wasting Disease (CWD) er en sjælden og dødelig neurologisk sygdom der findes i dyr i hjortefamilien (carvidae), der tæller 35 arter (Haarlev 1998). Det er en smitsom sygdom, der angriber hjernen hos den inficerede hjort, der resulterer i at dyret bliver udtæret, udviser abnorm adfærd hvorefter den dør (Sheehan u.å.a). Sygdommen er fundet både i vilde hjorte og hos hjorte i bedrifter (Sheehan u.å.a). CWD er en af en type spongioform encephalopathi (TSE) der inkluderer scrapie hos får og geder, smitsom mink encephalopathi hos mink i bedrifter samt Bovin spongioform encephalopathi, der også kendes som kogalskab. Smitten af CWD er endnu ikke klarlagt, men det undersøges stadig, om CWD kan smitte til andre dyrearter. Imidlertid vides det allerede, at sygdommen kan overføres mellem dyr i hjortefamilien, via direkte kontakt med spyt, urin og fæces og via indirekte kontakt gennem miljømæssig kontamination med infektiøse substanser. Der er ingen kendt metode til at kurere CWD, og sygdommen har altid en dødelig udgang for det inficerede dyr. (Sheehan u.å.a). Sygdommen er endnu ikke fundet i Danmark, men udelukkende rapporteret i USA og Canada, med undtagelse af en et enkelt dyr, der er blevet importeret fra Canada til Korea. Den naturlige værtsart er indtil videre begrænset til hjortedyr. Der har indtil videre heller ikke været episoder, hvor CWD er blevet videreført til kvæg eller mennesker, men det er i teorien muligt. (Anonym 2005c) Danmarks Fødevareforskning har desuden påvist den såkaldte pestivirus i 10 danske rådyr. Dyrene var afmagrede og havde symptomer på diarré. I 2004 og 2005 blev der modtaget usædvanligt mange syge- og dødfundne rådyr til obduktion på Danmarks Fødevareforsknings Sektion for Pelsdyr og Vildt i Århus. Samtidig var mange af disse indsendelser ledsaget af anamnestiske oplysninger om fund af talrige syge og dødfundne rådyr indenfor afgrænsede områder. Rapporter om overdødelighed er især kommet fra Fyn, hvor lokale jægere og vildtforvaltere har estimeret, at rådyrpopulationen er reduceret med %, men der har i perioden været lignende beretninger fra andre dele af landet. (Hammer 2006). Ifølge dyrlæge Anne Sofie Hammer fra Danmarks 10

15 Fødevareforskning er det dog for tidligt at afgøre, om sygdommen kan relateres direkte til den øgede dødelighed. Resultatet tyder på, at det pestivirus der er påvist hos danske rådyr, er af en hidtil ukendt undertype, som er tæt beslægtet med både kvægets pestivirus (bovin virus diarre virus, BVDV) og en type pestivirus der tidligere er påvist i tyske rådyr. Pestivirus er tidligere diagnosticeret hos mindst 14 forskellige arter af hjorte. Kliniske tegn og læsioner typiske for BVD er også beskrevet hos flere hjortearter, heriblandt dådyr. Det er imidlertid endnu uvist, hvilken rolle pestivirus spiller som patogen i vildtlevende hjortepopulationer. (Hammer 2006). Det vil være nødvendigt at undersøge flere rådyr for blandt andet at afgøre, om det påviste virus er skyld i diarre og dødelighed hos rådyr (og hvor udbredt dette virus er blandt de vildtlevende rådyr i Danmark) samt hvorvidt det kan inficere andre arter af hjorte og husdyr. (Hammer 2006). Udviklingen i denne forskning er værd at holde sig for øje, da et udbrud af denne pestivirus hos de vilde hjortedyr kan brede sig til bedrifterne. 11

16 Afsætning og markedsføring Næsten alle bedrifterne drives som hobby/deltidslandbrug. Mange producenter praktiserer stalddørssalg eller salg fra gårdbutikker. To virksomheder i Danmark opkøber slagtedyr til forarbejdning og videresalg (Rævhede Naturprodukter i Vendsyssel og Bjarne Frost Vildt ved Næstved). Dansk hjortekød konkurrerer på markedet med importeret hjortekød fra New Zealand. (Hansen 2004). En markedsanalyse foretaget af Rosendahl et al (2005) ved hjælp af spørgeskemaer i Kolding og omegn viser at 59 % af de adspurgte har smagt hjortekød. Af dem, der havde smagt hjortekød svarede 91 %, at de godt kunne lide det. 80 % af dem, der ikke havde smagt hjortekød, ville gerne smage det. 93 % af de, der tidligere har købt hjortekød vil købe det igen. 81 % svarede desuden, at de betragtede hjortekød som eksklusivt, og 56 % betragtede desuden hjortekød som sundt. I nedenstående figur ses, årsagerne til, at de adspurgte ikke selv køber hjortekød regelmæssigt. 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 71% 21% 8% pris tilgængelighed andet årsag til, at de adspurgte ikke har købt hjortekød Figur 1: Oversigt over årsager til manglende køb af hjortekød (Rosendahl et al 2005). 71 % køber ikke hjortekød, da de enten ikke ved, hvor det kan købes, eller fordi tilgængeligheden er for dårlig. Kun 8 % har afholdt sig fra at købe det grundet prisen (Rosendahl et al 2005). Dog skal der her tages højde for, at undersøgelsen er foretaget i Jylland, hvor hjortekødspriserne ligger lavere end i København og Nordsjælland. Derfor er det muligt, at der i denne del af landet er en større procentdel, der fravælger hjortekødet på grund af prisen. Til gengæld er der et større marked for eksklusive varer i København og Nordsjælland, hvilket blandt andet kan ses ved, at Irma, som er verdens næstældste dagligvarekæde, i dag kun findes på Sjælland. I Irma findes et stort udvalg af kvalitetsvarer og specialiteter, som er grundstenen i Irmas koncept. Irma har en stor markedsandel inden for økologiske varer og blandt andet er det undertiden muligt at købe hjortekød der. (Coop Danmark u.å.). 12

17 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 36% 29% 21% 14% < > Fordeling på husstandsindkomt. Villige til at købe hjortekød regelmæssigt. Figur 2: Oversigt over fordeling af hjortekødsinteresserede på husstandsindkomst. (Rosendahl et al 2005) En sammenligning af dem, der er interesserede i at købe hjortekød regelmæssigt understøtter udtalelserne fra Figur 1, der viser at kun 8 % af de adspurgte afholder sig fra at købe hjortekød på grund af prisen. Her ses, at det ikke kun er personer med en høj husstandsindkomst, der er interesserede i hjortekødet. Umiddelbart er det altså tilgængeligheden der er en begrænsende faktor for et mere udbredt køb af hjortekød hos de adspurgte personer. Prisen har en mindre rolle. Dog skal det igen tages i betragtning at undersøgelsen er foretaget i Jylland, hvor priserne er betydeligt lavere end i København og Nordsjælland. Denne opfattelse understøttes af Bruun (1992), der skriver, at den manglende interesse for hjortekødet ikke bare skyldes de høje priser, men også at forbrugerne ikke er interesserede i kødet enten af dybereliggende etiske eller kulturelle årsager. Netop de etiske årsager synes også at have betydning i undersøgelsen fra Rosendahl et al (2005). Her viser det sig, at 37 % er interesserede i at se, hvor dyret er opvokset, mens 71 % mener at dyrets velfærd har betydning. For 81 % er det af betydning at dyret er opvokset i Danmark, men 22 % mener at det er af betydning om dyret er økologisk opdrættet. Der synes også at være en typisk holdning i dagligvarebranchen, at hjortekød vil kunne omsættes på selvbetjeningsniveau, såfremt det er muligt for producenterne at levere ensartede færdigforædlede kvalitetsprodukter i bestemte mængder til konkurrencedygtige priser i kortere eller længere perioder (Bruun 1992). Netop problematikken med ensartethed og levering af fersk kød året rundt er en akilleshæl for hjorteproducenterne. En undersøgelse fra Vigh-Larsen (1996) har vist, at det er muligt at levere ensartet kvalitet året rundt, men dette forudsætter brug af stald, der ikke længere er tilladt i Danmark. En konstant levering kræver en større bedrift således at det er muligt at slagte hundyr i de perioder, hvor det er nødvendigt. I 1988 blev der etableret et vildtslagteri i Danmark. Dette slagteri måtte dog lukke i 1991, og efterfølgende har producenterne selv stået for både slagtning og afsætning. Hovedparten af kødet 13

18 omsættes fra bedriften via lokale omsætningsled. (Repstad & Romarheim 1996). Herlevsen (1994a) beskriver behovet for et fælles afsætningsorgan af hensyn til producenterne. Han mener, at de hjorteavlere der har haft held til at skabe en fast kundekreds, ikke har haft vanskeligheder med afsætningen og ej heller med at opnå gunstige priser. Også de hjorteavlere der har etableret en gårdbutik har haft succes, men arbejdsindsatsen har været stor. Derimod kan det være langt sværere for de hjorteavlere der gerne vil producere hjorte, men ikke kan overkomme eller ikke ønsker at sælge direkte til forbrugerne, at opnå en afsætning til acceptable priser. Herved risikeres det, at hjorteproduktionen bliver ulønsom. Desuden bemærker han, at en reduktion af prisen for hjortekødet, kun kortvarigt fører til øget afsætning (Herlevsen 1994a), hvilket blot understøtter, at prisen ikke er det afgørende for afsætningen af hjortekød. Han påpeger også, at afsætning af slagtedyr til aftagere uden konkurrence ikke kan gennemføres problemløst uden styring og gensidige forpligtende aftaler. Konklusionen må derfor være, at nøglen til perspektiv og udvikling, også vedrørende salg af avlsdyr er, at sikre afsætningsforholdene (Herlevsen 1994a). Også Christoffersen (1995) mener, at der er behov for en leverandørforening som bagland for et fælles afsætnings- og markedsføringsorgan, der kan aftage og afsætte den samlede mængde af slagtedyr. Bruun (1992) beskriver, at muligheden for øget indtjening for hjorteproducenterne primært ligger i, at forbedre afsætningsmulighederne. Undersøgelser typer på, at afsætningsvanskelighederne i høj grad skyldes forbrugernes og afsætningsleddenes manglende kendskab til hjortekødet. En større indsats på profilering af hjortekødet synes at være nødvendig. (Repstad & Romarheim 1996). 14

19 Diskussion Hjortekød er sundt og fedtfattigt, og desuden er dyrene opdrættet under ekstensive forhold, der betyder at hjortene passer sig selv de meste af tiden, og derved tages der hensyn til dyrenes naturlige levevis. Der er kun få sygdomme og øvrige velfærdsproblemer. Alt i alt faktorer der burde resultere i hjortekød som en eftertragtet vare. Imidlertid lader udbredelsen af hjortekød i dagligvarebutikkerne meget tilbage at ønske. Det er stadig kun et fåtal, der får glæde af hjortekødet, primært folk der køber kødet direkte hos producenten eller hos vildtforhandlere. Også dyrevelfærd og etik er prioriteret højt hos flere og flere forbrugere, og derfor bør netop denne bedriftsform - hvor dyrene går relativt frit og uforstyrret ude hele året - appellere til forbrugerne. Rent produktionsmæssigt er det problemet med konstant levering af fersk kød der er begrænsende for en større udbredelse af hjortekød i detailhandlen. Det er muligt at have frossent kød året rundt, men de fleste butikker er mest interesserede i fersk kød. En udbredelse af hjortekødet til dagligvarebutikkerne vil kræve, at hjortekød i mindre grad bliver en sæsonvære, end det er tilfældet på nuværende tidspunkt. Problemet med hensyn til konstant levering kan løses ved, at kalvene slagtes over end længere periode, i modsætning til i dag hvor de primært slagtes når de er måneder. En slagtealder på helt op til måneder vil ikke have betydning for kødkvaliteten. I de måneder hvor der ikke kan slagtes unge handyr, kan der slagtes hundyr. Dette kræver dog en bedrift af en vis størrelse, for at bedriftsstørrelsen ikke samtidig skal nedsættes. Flere større bedrifter vil imidlertid betyde at der vil blive en større mængde kød til rådighed, hvilket vil kræve en vis markedsføringsindsats. Men også forbrugernes opfattelse af hjortekød skal der muligvis arbejdes med. I dag købes hjortekød oftest kun til højtider eller lignende, hvor man har et helt dyr eller et helt rygstykke der tilberedes. Resten af dyret kendes stort set ikke af forbrugerne. For at udbrede andre og mindre produkter såsom for eksempel hakket hjortekød, koteletter osv., vil det være nødvendigt at gennemføre en massiv og konkret markedsføring for at skabe fokus, dels på, at hjortekød kan bruges i det daglige og dels på kødets gode kvaliteter. Eftersom der ikke forefindes hjorterådgivere tilknyttet Dansk Landbrugsrådgivning eller hjorteavlsforeningen i sig selv, er der ikke mulighed for professionel rådgivning til de enkelte besætninger. Besætninger trækker derfor på hinandens erfaringer. Det er formentlig også grunden til, at der ikke er nogen, der anbefaler landmænd, med mindre jorde at opstarte en sådan produktion. Nye bedrifter opstår således kun på eget initiativ. En mere målrettet rådgivning kunne betyde større tryghed for de nuværende producenter, og eventuelt ville dette kunne resultere i flere fuldtidsbedrifter. 15

20 En større bedrift med flere dyr, vil altså kunne afhjælpe problemet med kontinuert levering af kød til butikkerne. Det er dog langt fra sikkert, at producenterne er interesserede i at have en fuldtidsbedrift. At de fleste besætninger i dag er deltidsdrevne afspejler muligvis producenternes holdning til deres bedrift. Den ekstensive produktionsform er muligvis det, der tiltrækker producenterne. Det er i høj grad en nicheproduktion, og mange af producenterne ønsker måske ikke at have andet end en deltids- eller fritidsbedrift. I så fald er det ikke muligt med en konstant levering af fersk kød hele året. Hjorteproduktion er en produktion der i høj grad foregår på dyrenes præmisser. Det er ikke muligt at skrue på knapperne således, at produktionen kan manipuleres til at give større udbytte. Det er muligvis netop dette, der virker attraktivt på hjorteavlerne. For dem handler det mere om fascinationen af dyrene, hele ideologien bag produktionen. Det ligger ikke nødvendigvis i deres interesse at omstrukturere til en mere intensiv bedrift, da de så vil skulle gå på kompromis med deres ideologi. Både Vigh-Larsen (1991) og Herlevsen (1994b) mener, at fuldtidsbedrift med hjorte sagtens kan være rentabel, dog med den betingelse at der er tilknyttet en gårdbutik, da afsætningen af produkterne til en acceptabel pris ellers kan være problematisk. Et fælles markedsførings- og afsætningsorgan kunne være løsningen. Ved etableringen af en sådan forening kan der eksempelvis tages udgangspunkt i Foreningen Dansk Lam. Ved hjælp af markedsføring og en eller flere forgangspersoner, kan hjortekød profileres ved blandt andet ved at signalere nogle bestemte værdier og høj kvalitet. 16

Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005

Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005 Told- og Skattestyrelsen 28. oktober 2005 Østbanegade 123, J.nr. 911-00836 /39 2100 København Ø Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005 På vegne af Landsforeningen

Læs mere

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af

Læs mere

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det Føns fårelaugh Føde præference Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i

Læs mere

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Teamleder i Kødproduktion Per Spleth, Dansk Kvæg psp@landscentret.dk Tlf 8740 5301/30921774 Udfordringer kødkvæg 10.000

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Fodring af geder Jens Chr. Skov

Fodring af geder Jens Chr. Skov Fodring af geder Jens Chr. Skov Geden er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388

Læs mere

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Plantekongres 15. januar 2015 SMAG PÅ LANDSKABET Formål med projektet: At udvikle og styrke naturplejen i Danmark At udvikle et koncept

Læs mere

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Af Randi Worm, dyrlæge, Nørre Nebel At bedømme et fårs huld er fåreavlerens vigtigste kompetence. For fårets evne til at skabe et gode lam og et godt produktionsresultatet

Læs mere

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Beslutningsgrundlag, Dansk Landbrugsrådgivning Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Ændring af bedriften fra konventionel produktion til økologisk produktion Indhold Vurdering

Læs mere

Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed?

Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed? Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed? Per Spleth, Teamleder i Kødproduktion. Udfordringer kødkvæg 10.000 besætninger med 100.000 moderdyr 1-30 køer Svært at lave en effektiv

Læs mere

Ddddd. Fødevarer fra Kolding Ådal

Ddddd. Fødevarer fra Kolding Ådal Ddddd Fødevarer fra Kolding Ådal Susannesholm er en lille landbrugsejendom i Ådalen lige uden for Kolding, hvor vi har fødevareproduktion og gårdbutik. I 2015 har vi ændret ejendommens drift fra at være

Læs mere

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion DA TEMA INFO Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion En rentabel fjerkræproduktion kræver i dag at producenten har løbende overblik over produktionen. Før i tiden var det måske

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Parasitbekæmpelse på græs får og geder

Parasitbekæmpelse på græs får og geder Parasitbekæmpelse på græs får og geder Forum for Får og Geder, Årsmøde for Dansk Kvæg, 2003 Stig Milan Thamsborg, Center for Eksperimentel Parasitologi, KVL Parasitter på græs 1. Hvad betyder parasitter

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (LIFE)

Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (LIFE) Fede lam - Hvorfor? -Konsekvenser af over- og underfodring på forskellige tidspunkter i drægtigheden for afkommets produktivitet med fokus på fedtaflejring Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden.

Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden. J. nr.: 2014-13-60-00073 Veterinær kontrolkampagne 28-05-2015 Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden. I Danmark findes der mange mindre ammeko s besætninger, der opdrætter kødkvæg,

Læs mere

Landmænds erfaringer med omlægningstjek

Landmænds erfaringer med omlægningstjek Landmænds erfaringer med omlægningstjek I 2011 valgte 20 konventionelle landmænd at få deres bedrift undersøgt for muligheden for omlægning til økologisk drift. Efter omlægningstjekket fik hver landmand

Læs mere

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde

Læs mere

Hvordan tegner fremtiden sig for produktion af okse- og kalvekød? Allan Munch Mortensen Sektordirektør Kødbranchen Fællesråd Kvægkongres

Hvordan tegner fremtiden sig for produktion af okse- og kalvekød? Allan Munch Mortensen Sektordirektør Kødbranchen Fællesråd Kvægkongres Hvordan tegner fremtiden sig for produktion af okse- og kalvekød? Allan Munch Mortensen Sektordirektør Kødbranchen Fællesråd Kvægkongres 2016-02-29 1 Agenda 1. Globale trends for oksekødsproduktion 2.

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. Et initiativ af SEGES i samarbejde med Danmarks nationalparker

INSPIRATIONSKATALOG. Et initiativ af SEGES i samarbejde med Danmarks nationalparker Et initiativ af SEGES i samarbejde med Danmarks nationalparker ET er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N +45 8740 5000 seges.dk December 2016 SIDE 3 5 7 8 INDHOLD Initiativet Muligheder

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012

Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012 Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012 Teamleder Per Spleth, Kødproduktion, VFL Kvæg Tlf 8740 5301 Mail: psp@vfl.dk Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling

Læs mere

Naturpleje. Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg

Naturpleje. Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg Naturpleje Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Vejen til 13.000 kg mælk i tanken FAKTA OM BEDRIFTEN Landmand i 30 år Byggede ny stald i 2010-270 køer med malkerobotter Alle dyr er samlet

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk

Læs mere

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,

Læs mere

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets

Læs mere

Insekter Regler for opdræt og brug som foder og fødevarer i Danmark og EU. Temadag Dansk Insektnetværk 8. februar 2017 Hanne Boskov Hansen

Insekter Regler for opdræt og brug som foder og fødevarer i Danmark og EU. Temadag Dansk Insektnetværk 8. februar 2017 Hanne Boskov Hansen Insekter Regler for opdræt og brug som foder og fødevarer i Danmark og EU Temadag Dansk Insektnetværk 8. februar 2017 Hanne Boskov Hansen Henvendelser til Fødevarestyrelsen om insekter Opdræt/primærproduktion

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

KØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015

KØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015 3, FEBRUAR 2015 KØDKVALITET TEMADAG INSTITUT FOR FØDEVARER Kødkvalitet Husdyr velfærd Sundhed God spisekvalitet Superb and Marketabel Meat from Efficient and Robust Animals SUMMER (støttet af Grønt Udviklings

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Coccidiose hos danske kalve

Coccidiose hos danske kalve Coccidiose hos danske kalve - http://www.thebeefsite.com/articles/1088/coccidiosis-in-cattle Forfatter: Michael Jensen Studieretning: Husdyrproduktion 2010 Afleveringsdato: 10-02-2011 Vejleder: Hanne Justesen

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet Alex Bach Introduktion Mælkeproduktionen pr. ko er fordoblet de seneste 20 år Mælkeproduktionen pr. indbygger er 14 % lavere nu end i 1960 Omkring 20 %

Læs mere

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer KAPITEL I 1. Formål Denne brancheaftale supplerer EU s regler for økologisk jordbrugsproduktion

Læs mere

Få styr på Grovfoderproduktionen

Få styr på Grovfoderproduktionen Få styr på Grovfoderproduktionen Dansk Kvæg Kongres 2010 Konsulent Peter Hvid Laursen Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter

Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter PROJEKT Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter HVAD GØR MAN, NÅR NATURAREALER SKAL PLEJES, OG HVILKE TILTAG ANBEFALES, NÅR VI SKAL SE PÅ DYRENES VELFÆRD OG TRIVSEL Projektet har fået

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54

Læs mere

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi

Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg Tlf 8740 5301 Mail: psp@vfl.dk Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi

Læs mere

Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs

Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs Projekt: Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug 2009-2011 Arbejdspakke 4: Delprojekt kalve, løbekvier og goldkøer på græs.

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

HVAD MED FORBRUGERNE?

HVAD MED FORBRUGERNE? HVAD MED FORBRUGERNE? Peter Sandøe, Tove Christensen, Karsten Klint Jensen. Sara Kondrup & Jesper Lassen IPH, FOI & CeBRA Københavns Universitet, LIFE www.dyreetik.dk UDGANGSPUNKT Forbrugerne har en berettiget

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg 1 af 5 21-08-2013 16:05 Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg Konkurrencerådet godkendte i april 2002 fusionen mellem Danish Crown og Steff Houlberg[1] på betingelse af en række

Læs mere

LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD

LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD Peter Sandøe IPH, FOI & CeBRA www. Københavns Universitet, LIFE bioethics.kvl.dk BAGGRUND For tre år siden samme sted fremlagde Det Dyreetiske Råd

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder

Læs mere

Merværdi i dansk oksekødsproduktion

Merværdi i dansk oksekødsproduktion Dansk Kvæg Kongres 1. marts 2010 Merværdi i dansk oksekødsproduktion Margrethe Therkildsen Institut for Fødevarekvalitet Desværre ingen kroner og ører men Resultater der viser at kødkvaliteten kan øges

Læs mere

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: -Lammene skal gøres hurtigt færdig efter fravænning og helst slagtes ved 100 dages alderen, hvis man skal undgå at misbruge godt foder. Og det mål nås

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Af innovationskonsulent Malene Vesterager Laursen og seniorkonsulent Finn Strudsholm Sammendrag Et demonstrationsprojekt i 8 besætninger

Læs mere

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016

HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 TOPMØDE- DYREVELFÆRD TOPMØDE - DYREVELFÆRD SMERTELINDRING & BEDØVELSE HANGRISEPRODUKTION KONSEKVENSER

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion)...4

Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion)...4 Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion)...4 Produktionsdata: Tidlige lam (intensiv produktion)... 4 Produktionsform: Tidlige lam... 4 Får: Valg af racer... 4 Vædder: Valg af vædder... 4 Opstaldning:

Læs mere

Bekendtgørelse om opdræt af hjortedyr

Bekendtgørelse om opdræt af hjortedyr Bekendtgørelse nr. 754 af 28. juli 2005 Bekendtgørelse om opdræt af hjortedyr I medfør af 4, 13, stk. 2, 14, stk. 1, 15, 16, stk. 2, 53 og 70, stk. 3 i lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr fastsættes:

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion Landskonsulent Arne Munk Tema 4: Økonomien blomstrer! Dansk Kvægs Kongres 2007 Disposition Optimisten blomstrer inkl. tilskud! Vigtige produktionsfaktorer

Læs mere

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Troels Kristensen & Anna-Sofie Hansen Danmarks JordbrugsForskning, Foulum Planlægning Foderemner Kontrol Foderration Besætning Foderforsyning Fodereffektivitet

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:

Læs mere

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard, Institut for Husdyrbiologi og sundhed, Århus Universitet, Foulum, Anne Mette Graumann og Finn Strudsholm, Agrotech, Skejby, og Christian

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

Bilag 2 Fodring - mål

Bilag 2 Fodring - mål Bilag 2 Fodring - mål Praktikmål, husdyr: 2 Eleven kan efter instruktion forestå den praktiske fodring. 3 Eleven kan efter instruktion bedømme fodermidlernes kvalitet og sikre en formålstjenlig opbevaring.

Læs mere

MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER

MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER WP2 FORBRUGERUNDERSØGELSER STYREGRUPPEMØDE 20. AUGUST 2013 Tove Christensen og Sara Vincentzen Kondrup Institut for fødevare- og ressourceøkonomi Københavns Universitet

Læs mere

KvægKongres 2015 Projektleder Jaap Boes Kvæg SMAG PÅ LANDSKABET

KvægKongres 2015 Projektleder Jaap Boes Kvæg SMAG PÅ LANDSKABET KvægKongres 2015 Projektleder Jaap Boes Kvæg SMAG PÅ LANDSKABET SMAG PÅ LANDSKABET 2013-2015 MÅLET MED PROJEKTET Styrke naturplejen gennem samarbejde Fremme biodiversiteten Gøre naturpleje rentabel Øge

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer ULØ alm. del Bilag 158 Offentligt

Udvalget for Landdistrikter og Øer ULØ alm. del Bilag 158 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del Bilag 158 Offentligt Bilag til notat om fortolkning af marginal, lokal og begrænset aktivitet Fødevarestyrelsen, j.nr. 2011-20-261-01803 Belgien

Læs mere

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING HVAD ER SMITTEBESKYTTELSE? Tiltag som kan reducere risikoen for, at smitsomme kvægsygdomme introduceres

Læs mere

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Albertslund 20. juni 2017 Erstatter version af 3. februar 2017 Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Indledning Dette dokument fastlægger

Læs mere

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

CARNIVOR DANSK KVALITET MED KØD PÅ

CARNIVOR DANSK KVALITET MED KØD PÅ CARNIVOR DANSK KVALITET MED KØD PÅ Menneskets bedste ven En kliché bliver ikke til uden grund! Alle vi der har hund kender det: Du kommer hjem - måske fra en dejlig dag, måske fra en hård dag - men uanset

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd.

Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd. Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd. LVK fagligt møde Kongensbro Kro den 28. november 2013 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet

Læs mere

Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT

Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT Rapport nr 98 Forfattere Lorenzo Misciattelli Torben Hvelplund Martin R. Weisbjerg Danmarks JordbrugsForskning Jørgen Madsen Den Kgl.

Læs mere

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Kirstine F. Jørgensen, VFL, Kvæg Mogens Vestergaard, DJF, AU Allan Mikkelsen & Mette Eriksen, KFC Produktionsforsøg på KFC Fodring med kolbemajsensilage

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du

Læs mere