Hvilke begrænsninger er der for udbredelse af hjortekød i detailhandlen?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvilke begrænsninger er der for udbredelse af hjortekød i detailhandlen?"

Transkript

1 Hvilke begrænsninger er der for udbredelse af hjortekød i detailhandlen? Af: Katrine Lyngenbo Larsen Ter-Borch AGK Vinter 2006 Vejleder: Per Moestrup Jensen, Lektor, Institut for Økologi / Faggruppe Zoologi.

2 Resumé Der er på nuværende tidspunkt 643 hjortebedrifter i Danmark, hvoraf de fleste drives som deltidseller fritidslandbrug. Hjortekød er ikke i særlig høj grad udbredt i detailvarebutikkerne, og langt de fleste køber hjortekød direkte fra producenten eller fra deciderede vildtforretninger. Hjortekød har et lavt fedtindhold, et lavt kolesterolindhold og et højt proteinindhold og det burde derfor være attraktivt for forbrugerne. Alligevel er det få forbrugere der regelmæssigt køber og spiser hjortekød. Et af de primære problemer i forhold til en større udbredelse af hjortekød er, at fersk hjortekød på nuværende tidspunkt er en sæsonvare, da slagtedyrene ofte slagtes når de er måneder gamle i perioden fra august. For at skabe en mindre sæsonbestemt vare, vil det være nødvendigt at sprede slagtningerne over flere af årets måneder. Der vil ikke være smagsmæssige problemer ved at vente med at slagte nogle af dyrene til en alder på helt op mod måneder. Derudover kan det være nødvendigt at slagte hundyr, men dette kræver en produktion af en vis størrelse, således at besætningsstørrelsen ikke mindskes. En langt mere målrettet markedsføring, der retter sig mod forbrugerne og profilerer kødet som sundt og lækkert vil desuden være fordelagtig. Hjortekødsproduktionen kan medvidere bryste sig af, at hjortene er opdrættet under en produktionsform der tager hensyn til hjortenes velfærd og naturlige adfærd, i og med at de går ude hele året og stort set klarer sig selv, hvilket også vil være attraktivt for forbrugerne. Nøgleord: hjorte, kødproduktion, velfærd, afsætning og markedsføring.

3 Forord Denne opgave er udarbejdet i forbindelse kandidatdelen i Agronomi ved Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole i vinteren Opgaven henvender sig til studerende, producenter eller andre, der har interesse i hjorteproduktionen. Rapporten er ment som en kort gennemgang af, hvilke parametre der kan ændres for at opnå større udbredelse af hjortekød i detailhandlen. Tak til Per Moestrup for tålmodighed under udarbejdelsen af opgaven og til Jørgen Soelberg og Martin Lund, for deres beredvillighed til at hjælpe med spørgsmål og øvrige kommentarer. Den 20. december Katrine Lyngenbo Larsen Ter-Borch AGK05019

4 Disposition INDLEDNING... 1 BAGGRUND... 1 PROBLEMFORMULERING... 2 AFGRÆNSNING... 2 HJORTEPRODUKTION... 3 VALG AF HJORTEART... 4 PRODUKTIONSSTYRING... 5 ARBEJDE... 6 RÅDGIVNING... 6 ØKONOMI... 6 AREAL... 7 FODER... 8 SUNDHED OG SYGDOM AFSÆTNING OG MARKEDSFØRING DISKUSSION KONKLUSION REFERENCER... 18

5 Indledning Baggrund I begyndelsen af 1980 erne blev de første hjortebedrifter etableret i Danmark (Vigh-Larsen 1996). Formålet med bedrifterne var og er stadig at producere slagtedyr og avlsdyr. På nuværende tidspunkt er registreret 643 hjortebedrifter ifølge CHR-registret. Det samlede antal dyr er uvist, men antages at være over , baseret på det stigende antal bedrifter siden 2003, hvor der var registreret hjorte fordelt på 544 bedrifter. I 1986 skrev Vigh-Larsen; Hvordan ser hjorteproduktionen ud i år 2000? I løbet af årene vil der komme en stadig større mængde hjortekød på markedet. Til den tid vil det være meget vigtigt at der er sørget for professionel markedsføring af produktet. Sker dette ikke, vil kødprisen sandsynligvis falde og avlsdyrmarkedet sandsynligvis også forsvinde (Vigh-Larsen 1986). Sidstnævnte er bestemt ikke sket, tværtimod er der er et stigende antal bedrifter og også et stigende antal hjorte. Men udbredelsen af hjortekødet er begrænset. Hjorteproduktion er i dag stadig en nicheproduktion, hvor næsten alle bedrifterne drives som hobby/deltidslandbrug. Mange producenter har stalddørssalg og fra gårdbutikker. (Hansen 2004). Hjortekødet bliver herudover især solgt til restauranter og nogle få supermarkeder, hvor kvalitet stadig er lige så vigtigt som pris. (Hansen 2004) Hjortekød udmærker sig ved at have et fedtindhold i slagtekroppen på under 10 %. Dette er halvt så meget som i lamme- og oksekroppe (Vigh-Larsen 1986). En undersøgelse fra Danmarks Jordbrugsforskning påviser, at der er fra 6-12 % fedt i slagtekroppen fra en hjort, mens andelen hos kvæg er %. Ser man alene på det intramuskulære fedt i ryg- og bagparti, er der blot 1-2 % fedt i hjortekød mod 4-6 % i oksekød. (Hansen 2004). Det svenske hjorteavlsforbund og flere danske hjorteavlere fremfører desuden at hjortekød ikke bare er mere magert, det indeholder også mindre kolesterol, et højere proteinindhold samt et højere indhold af flerumættede fedtsyrer, end kød fra kvæg og får (Eriksson u.å., Sørensen u.å., Nielsen u.å. & Svendsen u.å.). Derudover markedsfører flere af producenterne sig selv ved at fremhæve, at der i hjorteproduktionen er meget fokus på dyrevelfærd, hvilket også har betydning hos forbrugerne. En ny Eurobarometer undersøgelse viser, at et flertal af de europæiske forbrugere er villige til at betale mere for deres fødevarer, hvis det kan være med til at sikre en bedre dyrevelfærd. 74 % af forbrugerne mener desuden, at de gennem bevidste indkøbsvalg kan være med til at forbedre forholdene for dyrene (Anonym 2005a). 1

6 Problemformulering Hvilke begrænsninger er der for udbredelsen af hjorteproduktion. Hvor er flaskehalsene der resulterer i, at hjortekød ikke er mere udbredt i detailhandlen? Afgrænsning Denne rapport er skrevet udelukkende ud fra et litteraturstudie suppleret med oplysninger fra de danske Landboforeninger. 2

7 Hjorteproduktion I begyndelsen af 1980 erne blev de første hjortebedrifter etableret i Danmark (Vigh-Larsen 1996). Hjortenes livscyklus (brunst, pelsskifte, gevirskifte) og foderoptagelse samt tilvækst er primært styret af dagslængden (Suttie et al 1983; Milne et al 1987) via sekretion af melatonin fra pinealkirtlen (Vigh-Larsen 1996). Brunsten forekommer for dådyrene i oktober-november og for krondyrene i september-oktober. Kalvene fødes efter 233 dages drægtighed i perioden fra maj-juli. Kalvene dier herefter i 3-4 måneder og har en relativ høj daglig tilvækst på g/dag for krondyr, og g/dag for dådyr. Herefter falder tilvæksten til et lavpunkt i foderoptagelse og tilvækst, der indtræffer i den midterste del af vinterperioden (medio december- medio februar). Derefter stiger foderoptagelse og tilvækst igen, efterhånden som dagslængden tiltager. (Vigh-Larsen 1996). De unge hjorte slagtes normalt i perioden august-oktober året efter deres fødsel, dvs. når der er måneder gamle. Dette betyder, at leverancen af fersk hjortekød er begrænset til netop denne periode, hvilket betragtes som en væsentlig hindring for fremtidig markedsføring og afsætning. (Vigh-Larsen 1996). Vigh-Larsen (1997) beskriver muligheden for at levere ensartede slagtekroppe hele året ved brug af staldfaciliteter, men i henhold til Willeberg (2005), er hold af hjortedyr på stald ikke tilladt. En spredning af slagtningerne således at der kan leveres fersk kød året rundt, kan ske ved at slagte en del af de unge hjorte senere på året, altså efter de er måneder gamle. Ifølge en undersøgelse fra Forss et al (1979) er det ikke muligt at smage forskel på hjortekødet fra dyr yngre end 27 måneder, selvom de er opdrættet med forskellige foderrationer. Kød fra ældre hjorte har imidlertid en stærk vildtsmag. (Vigh-Larsen 1996). Derudover vil der kunne slagtes unge hundyr løbende over året for at holde en nogenlunde fast leverance. Dette kræver dog en besætning af relativ stor størrelse, da konsekvenserne ellers vil være nedgang i besætningsstørrelsen grundet mangel på hundyr. Ifølge Hansen (2004) er der ikke forskel i smagen mellem krondyr og dådyr. Han er enig med Vigh- Larsen (1996) om, at dyrets alder ved slagtning er helt afgørende. Ligesom ved kalve- og oksekød, gælder det også her, at et helt ungt dyr er meget mildt i smagen, og et ældre kraftigere i smagen. For de fleste menneskers smagsløg er det optimalt med en slagtealder for dyrene på 16 måneder. (Hansen 2004) 3

8 I Tabel 1 er listet nøgletallene over den danske hjorteproduktion. Tabel 1: Nøgletal for hjorteproduktion (Anonym 2005b) Nøgletal for hjorte. Dådyr Krondyr Reproduktiv livslængde, år Brunst Okt. - nov. Sept. nov. Brunstcyklus, dage Drægtighed, dage Kælvning juni - juli Maj juni Fødselsvægt, kg Kælvningsprocent Kalvedødelighed, procent Fravænningsdato, tidlig fravænning. 10. okt. 20. sept. Fravænningsprocent, 100 dage > 80 > 80 Pubertetsalder, hundyr, mdr Pubertetsalder, hundyr, vægt Målvægt, hundyr, 16 mrd., gns. kg handyr, 16 mrd., gns. kg Slagteprocent, handyr, mrd Udskiftning 14 % 14 % Dødelighed, moderdyr 2 % 2 % Vinterperiode, moderdyr 165 dage 165 dage Sommerperiode, moderdyr 200 dage 200 dage De største biologiske flaskehalse i produktionen er dels, at der, på trods af en fravænningsprocent på over 80, kun kan fravænnes cirka 0,9 kalve per moderdyr per år, og dels at slagtedyrene først slagtes i en alder på op til 16 måneder (Vigh-Larsen & Frederiksen 1986b). Valg af hjorteart Ifølge Willeberg (2005), er det udelukkende tilladt at have krondyr (Cervus elaphus) og dådyr (Dama dama) i hjortebedrifterne. Der kan dog i særlige tilfælde opnås dispensation til at holde andre hjortearter, eksempelvis sika (Cervus nippon) og rådyr (Cervus capreolus). De to arter har meget forskellige temperamenter. Krondyret har vist sig at have en høj tilpasningsevne, og et roligt og omgængeligt temperament. Det er relativt nemt at arbejde med, det er let at håndtere og det vænner sig nemt til intensive systemer og mennesker (Vigh-Larsen 1986). Dådyret er også tilpasningsdygtigt, men det har et meget nervøst og uroligt temperament. Dette ses især under flytninger af dyrene, eller hvis de skal drives ind i en fangstfold. Det nervøse temperament hos dådyrene kan resultere i, at det daglige tilsyn besværliggøres samt at det er svært at gennemføre et egentligt avlsprogram. (Vigh-Larsen 1984). Vigh-Larsen (1988) anfører imidlertid, at dådyrenes temperament ikke betyder, at det ikke egner sig til hjortebedrifter. På de danske hjortebedrifter er dådyret den mest almindelige art, hvilket kan skyldes at de lidt mindre dyr er nemmere at overskue, både i forhold til håndtering og afsætning af kødet. 80 % af hjortene på de danske bedrifter er dådyr, de øvrige 20 % er krondyr. (Hansen 2004). 4

9 Produktionsstyring Ligesom hos alle andre produktionsdyr er dagligt tilsyn og samt pasning og fodring i perioder, hvor der ikke er græs nok, nødvendigt. En succesfuld etablering og drift af hjorteproduktion kræver grundige forberedelser samt kontinuert overvågning og opfølgning. En optimal produktion opnås således kun hvis driftsledelsen er i orden. (Vigh-Larsen 1991). En veltilrettelagt produktion er blandt andet karakteriseret ved, at den er nem at passe i det daglige. En forudsætning herfor er imidlertid, at produktionen styres og at de enkelthandlinger, der er behov for, udføres til rette tid. (Vigh-Larsen 1991) Til støtte for den daglige styring, planlægning og drift kan der udarbejdes driftskalendre og planer. Planerne kan udarbejdes så de måned for måned giver et overblik over de nødvendige handlinger. Herved gives mulighed for at planlægge kommende hændelser i bedriften. (Vigh-Larsen 1991). Produktionsstyring indebærer de observationer der foretages i forhold til besætningen, beslutninger vedrørende disse og de handlinger, der efterfølgende udføres. Produktionsstyring er metoden, hvorpå disse faktorer i produktionen kombineres for at nå målet. Produktionsstyring er ikke nødvendigvis noget der bliver tænkt over, men det er ofte en direkte følge af bedriftsejerens prioriteringer. Tabel 2 viser en oversigt over de prioriteringer og begrænsninger der skal tages stilling til i en produktion. Målet i en produktion er at optimere bedriften i forhold til de prioriteringer og begrænsninger som bedriftsejeren har. Tabel 2: prioriteringer og begrænsninger i produktionen. Prioriteringer Begrænsninger Profit Lovgivning Fritid Kapital Arbejdsforhold Dyrlæge Image Jordtilliggende Dyrenes sundhed og velfærd Produktionsresultat Produktkvalitet Uddannelse Miljøhensyn Afsætning Hjorteproduktion er en ekstensiv form for produktion. Dyrene går ude hele året, og i sommerhalvåret lever de stort set af de fodermidler, der findes på arealet, dog primært græs. De personer, der vælger at have en hjortebedrift, vil derfor sandsynligvis have prioriteringer som sundhed og velfærd, produktkvalitet og fritid højt på deres liste. En langsynet indgangsvinkel til hvordan bedriften skal køre, giver bedre muligheder for at forudse kommende begivenheder og kan generelt medvirke til bedre overblik og mere overskud i produktionen. 5

10 Arbejde En stor fordel ved hjorteproduktion frem for andre husdyrproduktioner er det forholdsvis lille antal af arbejdstimer, der skal lægges i bedriften. Dyrene passer ofte sig selv, dog er der mere arbejde i vintersæsonen da dyrene i denne periode skal have ekstra foder. En person kan mønstre en besætning med kun en brøkdel af de arbejdstimer det ville tage i øvrige produktioner. (Yerex & Spiers 1990). En norsk rapport angiver at der skal påregnes ca timer per år per moderdyr. Dette tal inkluderer ikke opstart mm, men udelukkende arbejdstimer ved en etableret besætning. (Repstad & Romarheim 1996). Det kan antages at arbejdstimetallet kan komme under 10 timer pr/moderdyr/år ved en besætningsstørrelse på over 30 moderdyr. (Repstad & Romarheim 1996). Den lave arbejdsindsats er sandsynligvis også en del af grunden til, at de fleste hjortebedrifter køres som deltids- eller fritidsbedrifter. Det betyder dog også, at en udvidelse af produktionen ikke nødvendigvis vil betyde et behov for yderligere personaleansættelser i bedriften. Rådgivning Der er ikke tilknyttet hjorterådgivere til hverken Dansk Landbrugsrådgivning eller Landsforeningen for Danske Hjorteavlere. Det er muligt at få en planteavlskonsulent ud i forbindelse med foderproduktion. De mere etablerede bedrifter benytter sig primært af hinandens viden, og nye opdrættere får en grundig oplæring af de øvrige opdrættere. Der er således heller ikke nogen bedriftshemmeligheder som det kendes fra de øvrige produktioner såsom kvæg og svin. Økonomi Økonomien i hjorteproduktion baseres ofte udelukkende på salg af slagtedyr. Omsætningen er relativ lav, da det eneste produkt er slagtedyr, hvorfor det er særdeles vigtigt for det økonomiske resultat, at den biologiske effektivitet er høj. Det gælder fravænningsprocent, tilvækst og foderudnyttelse. (Vigh-Larsen 1991). Kun ved hjælp af høj biologisk effektivitet, lave foderpriser og høj afregningspris kan der opnås rentabilitet i hjorteproduktionen. (Vigh-Larsen 1991). De største udgiftsposter er fodring i vinterhalvåret og etablering og hegning af bedriften. Rosendahl et al (2005) vurderer at etablering af en dådyrbedrift med en besætningsstørrelse på 205 dåer efter 7 år (startindkøb 40 drægtige dåer samt en hjort), vil kræve en startkapital på kr. En høj tilvækst i forårs- og sommermånederne betyder, at slagtningen af de unge dyr til kødproduktionen er mest økonomisk når dyret er mellem 15 og 27 måneder (Drew 1985). 6

11 Areal Stort set alle arealer kan benyttes ved etablering af hjortebedrifter. Forhold som arealets dyrkningssikkerhed, arrondering og alternative værdi bør dog tages i betragtning før etablering. (Vigh-Larsen 1991). Såvel agerjord som decideret marginaljord kan bruges til hjortene. Marginaljordenes alternative værdi er ofte meget lav. Hvis man imidlertid ser på hegnsudgifterne per produceret foderenhed eller per moderdyr er den relativ dyr at indhegne. Vækstsæsonen er kort, ligesom marginaljorderne ofte er meget tørkefølsomme. Agerjordens alternative værdi er ofte højere, til gengæld er agerjorden relativ billig at indhegne, da man her kan have en højere belægningsgrad. Da agerjorden, på grund af dens høje udbytte, ofte er underopdelt i mindre folde, er det ofte nemmere at få dyrene tamme i et sådan system, ligesom det daglige tilsyn med dyr, marker og hegn lettes. (Vigh-Larsen 1986). Våde jorde øger risikoen for parasitproblemer. Dog vil det være en fordel, hvis det indhegnede areal udgøres af både høje og tørre områder, såvel som lave og fugtige, da førstnævnte er velegnede til vinteropholdssteder for dyrene, da de er tidlige i vækst om foråret. De lave og våde områder er sene i vækst om foråret, men er til gengæld mere dyrkningssikre i tørre somre. (Vigh-Larsen 1991). Reinken (1988) anfører imidlertid, at især hedeområder samt våde arealer egner dig dårligt til dådyrene. Belægningsgraden må ikke være højere end, at græsproduktionen på arealet i normale år kan dække de voksne dyrs behov i sommerhalvåret. Belægningsgraden må dog, ifølge Hedegaard (2006), højst være 1,7 dyreenheder/ha. Som det kan ses i nedenstående Tabel 3 svarer 1 dyreenhed til 5 krondyr eller 9 dådyr, dvs. maksimalt 15,8 dådyr og 8,5 krondyr per hektar. Tabel 3: oversigt over antal dyreenheder (DE) for hjortearterne. Dyretype Enhed Antal enheder til 1 DE Krondyr hind med kalv 1 årsdyr 5 Dådyr då med kalv 1 årsdyr 9 Det er desuden et krav, at hjortene skal være sikret effektiv beskyttelse. Skovbevoksede arealer og læhegn giver læ til dyrene i kolde og blæsende perioder og skygge for solen. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at dyrene vil skrælle barken af især yngre træer, hvorfor sådanne yngre beplantninger bør beskyttes fysisk. Den daglige kontakt med dyrene forringes ikke nødvendigvis ved at dyrene går på skovbevoksede arealer. Hvis dyrenes fodres ved tilsyn vil de hurtigt lære at indfinde sig uanset arealets bevoksning.(vigh-larsen 1991). 7

12 Foder Som ved kødproduktion på ammekøer eller får, er en af de største udgiftsposter ved produktion af hjortekød, udgiften til vinterfoder og andet tilskudsfoder. (Vigh-Larsen & Frederiksen 1986a). Selvom det kan synes enkelt at fodre på hjortene om vinteren, kan det være en svær bestræbelse at gøre det korrekt. Hjorte er drøvtyggere og de har et kompliceret fordøjelsessystem. Deres maver er afhængige af mikroorganismer i stedet for mavesyre, til at nedbryde foderet således at det kan absorberes af tarmsystemet. Typerne og koncentrationerne af mikroorganismer varierer afhængigt af fodermidlet. Derfor er det også vigtigt at et foderskift ikke sker pludseligt, da det kan tage flere uger for mikroorganismerne at tilpasse sig det nye foder. Et for pludseligt foderskift vil resultere i, at dyrene vil æde fodret men ikke absorbere det optimalt, og derved får de ikke tilstrækkelig næring. (Sheehan u.å.b). Fodringen er nogenlunde ens for de to arter, dog er dådyr mindre gode til at håndtere overgroede græsgange (Yerex & Spiers 1990). Dåerne kan fodres ad libitum helt frem til kælvning uden risiko for kælvningsproblemer, (Yerex & Spiers 1990), hvorimod hinderne kan få kælvningsproblemer, hvis de bliver i for godt huld. (Vigh-Larsen 1990). Nedenstående tabel viser fodernormerne. Tabel 4: Vejledende fodernormer for dåer og hinder ved forskelligvægt og fysiologisk stadie (Anonym 2005). Vægt, kg Dåer, kg Hinder, kg Ford. råprotein Brunst 80 g 0,9 1,0 1,1 1,4 1,5 1,6 1,7 1,8 Vedligehold 80 g 0,8 0,9 1,0 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 Sidste tredjedel af drægtighed 110 g 1,0 1,1 1,2 1,5 1,6 1,7 1,8 1,9 Laktation 150 g 1,8 1,9 2,0 3,2 3,3 3,4 3,5 3,6 I sommerhalvåret henter hjortene langt de fleste foderenheder på græsmarken, evt. med tilskud af vitaminer og mineraler (Vigh-Larsen 1996). Af hensyn til økonomien er det vigtigt, at dyrene lever af græs om sommeren. I brunstperioden kan moderdyrene evt. tilskudsfodres med kraftfoder for at fremme ægløsningen og dermed øges chancerne for en høj drægtighedsprocent. Den samme metode benyttes hos får og kaldes flushing. (Vigh-Larsen 1996). Det er vigtigt, at belægningsgraden afpasses efter den aktuelle græsvækst, således at der er foder nok til dyrene. Kort, saftigt græs indeholder op til halvanden gang så mange foderenheder, som hvis græsset er langt, stængelrigt og tørt. (Vigh-Larsen 1984) Dette skyldes, at der i ældre græs er mere træstof (Møller et al 2000). Noget af græsmarken kan hegnes således, at dyrene ikke får adgang til dette før end der er taget slæt til senere brug (Vigh-Larsen 1984). Om vinteren skal dyrene tildeles både kraftfoder og grovfoder (Vigh-Larsen 1996). Som vinterfoder kan man stort set benytte de samme fodermidler som til kvæg og får (Vigh-Larsen 1984), dvs. ensilage og hø som grovfoder og byg, majs og sojaskrå som kraftfoder. Der kan også 8

13 fodres med grønpiller. (Vigh-Larsen 1996). Især byg egner sig godt som kraftfoder til hjortene, da det er billigt i forhold til andre kraftfodertyper og samtidig kan udfodres som hele kerner, da hjortene ikke har problemer med at fordøje disse. Fodring med de hele kerner betyder også en langsommere fordøjelse (Vigh-Larsen 1990), hvilket mindsker risikoen for vomforsuring, der i værste fald kan resultere i, at dyret dør. (Vigh-Larsen 1987). Om vinteren er det også vigtigt at sørge for at tildele nok grovfoder. Drøvtygning af foderet, giver, som nævnt ovenfor, en god fordøjelse og det betyder desuden en længere ædetid. Den længere ædetid, kan, udover at sikre et velfungerende fordøjelsessystem, også være behjælpelig med, at de mindre dominerende dyr, får chance for at komme til foderet. (Vigh-Larsen 1990). Udover foder er det vigtigt at dyrene altid har adgang til frisk drikkevand. Især er det vigtigt, at de lakterende hundyr ikke lider af vandmangel, da det kan påvirke deres mælkeproduktion negativt. (Vigh-Larsen 1984). Newzealandske undersøgelser har vist at krondyrs vedligeholdelsesbehov om vinteren er op til 50 % større på åben mark end under beskyttede forhold. Derfor er det vigtigt at sørge for korrekt fodring, især om vinteren, og også korrekt beplantning af hjortearealerne er derfor af stor betydning. (Vigh Larsen 1986). 9

14 Sundhed og sygdom Får dyrene deres foderbehov dækket, og er foderhygiejnen i orden, vil hjorte sjældent blive syge. God fodring er den bedste forsikring mod sygdomme i besætningen, og derfor er der det vigtigt at dyrene altid er i god foderstand (Vigh-Larsen & Frederiksen 1986a). Også Herlevsen (1994b) beskriver, at hjorte der er forsynet med de basale fornødenheder såsom føde, vand, beskyttelse mod vejrliget og et tilstrækkeligt område til bevægelse, vil trives uden problemer. Dog kan der være problemer med parasitter, primært lungeorm og løbe-tarmorm, fordi dyrene afgræsser de samme arealer år efter år. En hensigtsmæssig produktionsstyring hvor der praktiseres foldskifte samt eventuelt regelmæssige ormebehandlinger (Vigh-Larsen 1986) kan afhjælpe dette problem. (Vigh- Larsen 1990). De seneste år har der dog været fokus på en ny sygdom i hjortekredse. Chronic Wasting Disease (CWD) er en sjælden og dødelig neurologisk sygdom der findes i dyr i hjortefamilien (carvidae), der tæller 35 arter (Haarlev 1998). Det er en smitsom sygdom, der angriber hjernen hos den inficerede hjort, der resulterer i at dyret bliver udtæret, udviser abnorm adfærd hvorefter den dør (Sheehan u.å.a). Sygdommen er fundet både i vilde hjorte og hos hjorte i bedrifter (Sheehan u.å.a). CWD er en af en type spongioform encephalopathi (TSE) der inkluderer scrapie hos får og geder, smitsom mink encephalopathi hos mink i bedrifter samt Bovin spongioform encephalopathi, der også kendes som kogalskab. Smitten af CWD er endnu ikke klarlagt, men det undersøges stadig, om CWD kan smitte til andre dyrearter. Imidlertid vides det allerede, at sygdommen kan overføres mellem dyr i hjortefamilien, via direkte kontakt med spyt, urin og fæces og via indirekte kontakt gennem miljømæssig kontamination med infektiøse substanser. Der er ingen kendt metode til at kurere CWD, og sygdommen har altid en dødelig udgang for det inficerede dyr. (Sheehan u.å.a). Sygdommen er endnu ikke fundet i Danmark, men udelukkende rapporteret i USA og Canada, med undtagelse af en et enkelt dyr, der er blevet importeret fra Canada til Korea. Den naturlige værtsart er indtil videre begrænset til hjortedyr. Der har indtil videre heller ikke været episoder, hvor CWD er blevet videreført til kvæg eller mennesker, men det er i teorien muligt. (Anonym 2005c) Danmarks Fødevareforskning har desuden påvist den såkaldte pestivirus i 10 danske rådyr. Dyrene var afmagrede og havde symptomer på diarré. I 2004 og 2005 blev der modtaget usædvanligt mange syge- og dødfundne rådyr til obduktion på Danmarks Fødevareforsknings Sektion for Pelsdyr og Vildt i Århus. Samtidig var mange af disse indsendelser ledsaget af anamnestiske oplysninger om fund af talrige syge og dødfundne rådyr indenfor afgrænsede områder. Rapporter om overdødelighed er især kommet fra Fyn, hvor lokale jægere og vildtforvaltere har estimeret, at rådyrpopulationen er reduceret med %, men der har i perioden været lignende beretninger fra andre dele af landet. (Hammer 2006). Ifølge dyrlæge Anne Sofie Hammer fra Danmarks 10

15 Fødevareforskning er det dog for tidligt at afgøre, om sygdommen kan relateres direkte til den øgede dødelighed. Resultatet tyder på, at det pestivirus der er påvist hos danske rådyr, er af en hidtil ukendt undertype, som er tæt beslægtet med både kvægets pestivirus (bovin virus diarre virus, BVDV) og en type pestivirus der tidligere er påvist i tyske rådyr. Pestivirus er tidligere diagnosticeret hos mindst 14 forskellige arter af hjorte. Kliniske tegn og læsioner typiske for BVD er også beskrevet hos flere hjortearter, heriblandt dådyr. Det er imidlertid endnu uvist, hvilken rolle pestivirus spiller som patogen i vildtlevende hjortepopulationer. (Hammer 2006). Det vil være nødvendigt at undersøge flere rådyr for blandt andet at afgøre, om det påviste virus er skyld i diarre og dødelighed hos rådyr (og hvor udbredt dette virus er blandt de vildtlevende rådyr i Danmark) samt hvorvidt det kan inficere andre arter af hjorte og husdyr. (Hammer 2006). Udviklingen i denne forskning er værd at holde sig for øje, da et udbrud af denne pestivirus hos de vilde hjortedyr kan brede sig til bedrifterne. 11

16 Afsætning og markedsføring Næsten alle bedrifterne drives som hobby/deltidslandbrug. Mange producenter praktiserer stalddørssalg eller salg fra gårdbutikker. To virksomheder i Danmark opkøber slagtedyr til forarbejdning og videresalg (Rævhede Naturprodukter i Vendsyssel og Bjarne Frost Vildt ved Næstved). Dansk hjortekød konkurrerer på markedet med importeret hjortekød fra New Zealand. (Hansen 2004). En markedsanalyse foretaget af Rosendahl et al (2005) ved hjælp af spørgeskemaer i Kolding og omegn viser at 59 % af de adspurgte har smagt hjortekød. Af dem, der havde smagt hjortekød svarede 91 %, at de godt kunne lide det. 80 % af dem, der ikke havde smagt hjortekød, ville gerne smage det. 93 % af de, der tidligere har købt hjortekød vil købe det igen. 81 % svarede desuden, at de betragtede hjortekød som eksklusivt, og 56 % betragtede desuden hjortekød som sundt. I nedenstående figur ses, årsagerne til, at de adspurgte ikke selv køber hjortekød regelmæssigt. 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 71% 21% 8% pris tilgængelighed andet årsag til, at de adspurgte ikke har købt hjortekød Figur 1: Oversigt over årsager til manglende køb af hjortekød (Rosendahl et al 2005). 71 % køber ikke hjortekød, da de enten ikke ved, hvor det kan købes, eller fordi tilgængeligheden er for dårlig. Kun 8 % har afholdt sig fra at købe det grundet prisen (Rosendahl et al 2005). Dog skal der her tages højde for, at undersøgelsen er foretaget i Jylland, hvor hjortekødspriserne ligger lavere end i København og Nordsjælland. Derfor er det muligt, at der i denne del af landet er en større procentdel, der fravælger hjortekødet på grund af prisen. Til gengæld er der et større marked for eksklusive varer i København og Nordsjælland, hvilket blandt andet kan ses ved, at Irma, som er verdens næstældste dagligvarekæde, i dag kun findes på Sjælland. I Irma findes et stort udvalg af kvalitetsvarer og specialiteter, som er grundstenen i Irmas koncept. Irma har en stor markedsandel inden for økologiske varer og blandt andet er det undertiden muligt at købe hjortekød der. (Coop Danmark u.å.). 12

17 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 36% 29% 21% 14% < > Fordeling på husstandsindkomt. Villige til at købe hjortekød regelmæssigt. Figur 2: Oversigt over fordeling af hjortekødsinteresserede på husstandsindkomst. (Rosendahl et al 2005) En sammenligning af dem, der er interesserede i at købe hjortekød regelmæssigt understøtter udtalelserne fra Figur 1, der viser at kun 8 % af de adspurgte afholder sig fra at købe hjortekød på grund af prisen. Her ses, at det ikke kun er personer med en høj husstandsindkomst, der er interesserede i hjortekødet. Umiddelbart er det altså tilgængeligheden der er en begrænsende faktor for et mere udbredt køb af hjortekød hos de adspurgte personer. Prisen har en mindre rolle. Dog skal det igen tages i betragtning at undersøgelsen er foretaget i Jylland, hvor priserne er betydeligt lavere end i København og Nordsjælland. Denne opfattelse understøttes af Bruun (1992), der skriver, at den manglende interesse for hjortekødet ikke bare skyldes de høje priser, men også at forbrugerne ikke er interesserede i kødet enten af dybereliggende etiske eller kulturelle årsager. Netop de etiske årsager synes også at have betydning i undersøgelsen fra Rosendahl et al (2005). Her viser det sig, at 37 % er interesserede i at se, hvor dyret er opvokset, mens 71 % mener at dyrets velfærd har betydning. For 81 % er det af betydning at dyret er opvokset i Danmark, men 22 % mener at det er af betydning om dyret er økologisk opdrættet. Der synes også at være en typisk holdning i dagligvarebranchen, at hjortekød vil kunne omsættes på selvbetjeningsniveau, såfremt det er muligt for producenterne at levere ensartede færdigforædlede kvalitetsprodukter i bestemte mængder til konkurrencedygtige priser i kortere eller længere perioder (Bruun 1992). Netop problematikken med ensartethed og levering af fersk kød året rundt er en akilleshæl for hjorteproducenterne. En undersøgelse fra Vigh-Larsen (1996) har vist, at det er muligt at levere ensartet kvalitet året rundt, men dette forudsætter brug af stald, der ikke længere er tilladt i Danmark. En konstant levering kræver en større bedrift således at det er muligt at slagte hundyr i de perioder, hvor det er nødvendigt. I 1988 blev der etableret et vildtslagteri i Danmark. Dette slagteri måtte dog lukke i 1991, og efterfølgende har producenterne selv stået for både slagtning og afsætning. Hovedparten af kødet 13

18 omsættes fra bedriften via lokale omsætningsled. (Repstad & Romarheim 1996). Herlevsen (1994a) beskriver behovet for et fælles afsætningsorgan af hensyn til producenterne. Han mener, at de hjorteavlere der har haft held til at skabe en fast kundekreds, ikke har haft vanskeligheder med afsætningen og ej heller med at opnå gunstige priser. Også de hjorteavlere der har etableret en gårdbutik har haft succes, men arbejdsindsatsen har været stor. Derimod kan det være langt sværere for de hjorteavlere der gerne vil producere hjorte, men ikke kan overkomme eller ikke ønsker at sælge direkte til forbrugerne, at opnå en afsætning til acceptable priser. Herved risikeres det, at hjorteproduktionen bliver ulønsom. Desuden bemærker han, at en reduktion af prisen for hjortekødet, kun kortvarigt fører til øget afsætning (Herlevsen 1994a), hvilket blot understøtter, at prisen ikke er det afgørende for afsætningen af hjortekød. Han påpeger også, at afsætning af slagtedyr til aftagere uden konkurrence ikke kan gennemføres problemløst uden styring og gensidige forpligtende aftaler. Konklusionen må derfor være, at nøglen til perspektiv og udvikling, også vedrørende salg af avlsdyr er, at sikre afsætningsforholdene (Herlevsen 1994a). Også Christoffersen (1995) mener, at der er behov for en leverandørforening som bagland for et fælles afsætnings- og markedsføringsorgan, der kan aftage og afsætte den samlede mængde af slagtedyr. Bruun (1992) beskriver, at muligheden for øget indtjening for hjorteproducenterne primært ligger i, at forbedre afsætningsmulighederne. Undersøgelser typer på, at afsætningsvanskelighederne i høj grad skyldes forbrugernes og afsætningsleddenes manglende kendskab til hjortekødet. En større indsats på profilering af hjortekødet synes at være nødvendig. (Repstad & Romarheim 1996). 14

19 Diskussion Hjortekød er sundt og fedtfattigt, og desuden er dyrene opdrættet under ekstensive forhold, der betyder at hjortene passer sig selv de meste af tiden, og derved tages der hensyn til dyrenes naturlige levevis. Der er kun få sygdomme og øvrige velfærdsproblemer. Alt i alt faktorer der burde resultere i hjortekød som en eftertragtet vare. Imidlertid lader udbredelsen af hjortekød i dagligvarebutikkerne meget tilbage at ønske. Det er stadig kun et fåtal, der får glæde af hjortekødet, primært folk der køber kødet direkte hos producenten eller hos vildtforhandlere. Også dyrevelfærd og etik er prioriteret højt hos flere og flere forbrugere, og derfor bør netop denne bedriftsform - hvor dyrene går relativt frit og uforstyrret ude hele året - appellere til forbrugerne. Rent produktionsmæssigt er det problemet med konstant levering af fersk kød der er begrænsende for en større udbredelse af hjortekød i detailhandlen. Det er muligt at have frossent kød året rundt, men de fleste butikker er mest interesserede i fersk kød. En udbredelse af hjortekødet til dagligvarebutikkerne vil kræve, at hjortekød i mindre grad bliver en sæsonvære, end det er tilfældet på nuværende tidspunkt. Problemet med hensyn til konstant levering kan løses ved, at kalvene slagtes over end længere periode, i modsætning til i dag hvor de primært slagtes når de er måneder. En slagtealder på helt op til måneder vil ikke have betydning for kødkvaliteten. I de måneder hvor der ikke kan slagtes unge handyr, kan der slagtes hundyr. Dette kræver dog en bedrift af en vis størrelse, for at bedriftsstørrelsen ikke samtidig skal nedsættes. Flere større bedrifter vil imidlertid betyde at der vil blive en større mængde kød til rådighed, hvilket vil kræve en vis markedsføringsindsats. Men også forbrugernes opfattelse af hjortekød skal der muligvis arbejdes med. I dag købes hjortekød oftest kun til højtider eller lignende, hvor man har et helt dyr eller et helt rygstykke der tilberedes. Resten af dyret kendes stort set ikke af forbrugerne. For at udbrede andre og mindre produkter såsom for eksempel hakket hjortekød, koteletter osv., vil det være nødvendigt at gennemføre en massiv og konkret markedsføring for at skabe fokus, dels på, at hjortekød kan bruges i det daglige og dels på kødets gode kvaliteter. Eftersom der ikke forefindes hjorterådgivere tilknyttet Dansk Landbrugsrådgivning eller hjorteavlsforeningen i sig selv, er der ikke mulighed for professionel rådgivning til de enkelte besætninger. Besætninger trækker derfor på hinandens erfaringer. Det er formentlig også grunden til, at der ikke er nogen, der anbefaler landmænd, med mindre jorde at opstarte en sådan produktion. Nye bedrifter opstår således kun på eget initiativ. En mere målrettet rådgivning kunne betyde større tryghed for de nuværende producenter, og eventuelt ville dette kunne resultere i flere fuldtidsbedrifter. 15

20 En større bedrift med flere dyr, vil altså kunne afhjælpe problemet med kontinuert levering af kød til butikkerne. Det er dog langt fra sikkert, at producenterne er interesserede i at have en fuldtidsbedrift. At de fleste besætninger i dag er deltidsdrevne afspejler muligvis producenternes holdning til deres bedrift. Den ekstensive produktionsform er muligvis det, der tiltrækker producenterne. Det er i høj grad en nicheproduktion, og mange af producenterne ønsker måske ikke at have andet end en deltids- eller fritidsbedrift. I så fald er det ikke muligt med en konstant levering af fersk kød hele året. Hjorteproduktion er en produktion der i høj grad foregår på dyrenes præmisser. Det er ikke muligt at skrue på knapperne således, at produktionen kan manipuleres til at give større udbytte. Det er muligvis netop dette, der virker attraktivt på hjorteavlerne. For dem handler det mere om fascinationen af dyrene, hele ideologien bag produktionen. Det ligger ikke nødvendigvis i deres interesse at omstrukturere til en mere intensiv bedrift, da de så vil skulle gå på kompromis med deres ideologi. Både Vigh-Larsen (1991) og Herlevsen (1994b) mener, at fuldtidsbedrift med hjorte sagtens kan være rentabel, dog med den betingelse at der er tilknyttet en gårdbutik, da afsætningen af produkterne til en acceptabel pris ellers kan være problematisk. Et fælles markedsførings- og afsætningsorgan kunne være løsningen. Ved etableringen af en sådan forening kan der eksempelvis tages udgangspunkt i Foreningen Dansk Lam. Ved hjælp af markedsføring og en eller flere forgangspersoner, kan hjortekød profileres ved blandt andet ved at signalere nogle bestemte værdier og høj kvalitet. 16

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Plantekongres 15. januar 2015 SMAG PÅ LANDSKABET Formål med projektet: At udvikle og styrke naturplejen i Danmark At udvikle et koncept

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

KvægKongres 2015 Projektleder Jaap Boes Kvæg SMAG PÅ LANDSKABET

KvægKongres 2015 Projektleder Jaap Boes Kvæg SMAG PÅ LANDSKABET KvægKongres 2015 Projektleder Jaap Boes Kvæg SMAG PÅ LANDSKABET SMAG PÅ LANDSKABET 2013-2015 MÅLET MED PROJEKTET Styrke naturplejen gennem samarbejde Fremme biodiversiteten Gøre naturpleje rentabel Øge

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion)...4

Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion)...4 Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion)...4 Produktionsdata: Tidlige lam (intensiv produktion)... 4 Produktionsform: Tidlige lam... 4 Får: Valg af racer... 4 Vædder: Valg af vædder... 4 Opstaldning:

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Dyresundhed 5. december 2014 J.nr.: 2014-14-81-00616 Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Regler vedrørende scrapie i forbindelse med ind- og udførsel af får og geder, også kaldet scrapie-udførsels-programmet.

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF)

Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF) Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF) KvægKongres 2013 Herning, Danmark Steffi Wille-Sonk (European Dairy Farmers e.v.)

Læs mere

Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening

Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening Dyreløse ejere af uplejede naturområder Dyreholdere med mangel på græsningsarealer Lejekontrakter for sommerperiode Græsnings

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Økologiske afhoppere og manglende omlægning

Økologiske afhoppere og manglende omlægning Økologiske afhoppere og manglende omlægning NaturErhvervstyrelsen Rapport 08/03/12 INDHOLD 1. FORORD 3 2. INDLEDNING 4 2.1 Baggrund 4 2.2 Hovedresultater 5 2.3 Læsevejledning 7 3. METODE 7 4. BESKRIVELSE

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

Dansk Suffolk. www.suffolk.dk. Nyhedsbrev Januar 2014.

Dansk Suffolk. www.suffolk.dk. Nyhedsbrev Januar 2014. Nyhedsbrev Januar 2014. Nyt fra formanden Håber, at i alle kom godt ind i det nye år! Rigtigt mange er jer havde valgt at komme forbi til vores nye årlige generalforsamlingsdag, som fra nu af kommer til

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Produktionsrådgivning kvæg, får og geder Økologikonsulent Jens Chr. Skov Erhversakademi Aarhus 29-9 Disposition Fåret og dets adfærd Fåreholds typer i DK Racer Nødvendigt udstyr og staldanlæg til opstart

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

HANEGALS SLAGTECONTAINER

HANEGALS SLAGTECONTAINER HANEGALS SLAGTECONTAINER Etableret i 1994 ved Hanegal Landbrug i Voel, Silkeborg. Har fungeret som slagtehus fra 1994 til 2007. Der har i denne periode også været tilsluttet opskæring, pølsemageri, koge-

Læs mere

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Velkommen til LVKs årsmøde 2012

Velkommen til LVKs årsmøde 2012 Velkommen til LVKs årsmøde 2012 Dagsorden 1) Valg af dirigent 2) Valg af stemmetællere 3) Bestyrelsens beretning til godkendelse 4) Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse 5) Indkomne forslag

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey Kære landmand Denne undersøgelse henvender sig kun til landmænd med en omsætning under 2 mio. kr. Formålet med undersøgelsen er at afdække disse landbrugs behov for rådgivning. Vi beder dig besvare op

Læs mere

Værd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi

Værd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi er det største fagkontor i Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Omkring 40 af medarbejderne har dog kontor i Mejeriforeningen eller regionalt. Den kun halvandet år gamle konstruktion, Dansk Kvæg, har

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Udviklingen af projektet sker stille og roligt og planen om at få flere tanker i sving, når der skal vælges kød, er allerede godt i gang.

Udviklingen af projektet sker stille og roligt og planen om at få flere tanker i sving, når der skal vælges kød, er allerede godt i gang. EN KORT INTRODUKTION Økokyllingen er et nystartet projekt med luft under vingerne. Udviklingen af projektet sker stille og roligt og planen om at få flere tanker i sving, når der skal vælges kød, er allerede

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet Foderfremstilling og fodring - på landbrug En vejledning fra Plantedirektoratet 2010 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Oktober 2010 ISBN Tryk: 978-87-7083-938-9 ISBN Web:

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Hvordan tackler du banken, inden banken tackler dig?

Hvordan tackler du banken, inden banken tackler dig? Hvordan tackler du banken, inden banken tackler dig? Indlæg Danske Slagtekalveproducenter 4. Januar 2012 v. Kurt Skovsted, Cand. Agro (M.Sc.) SVAR Ved at være forberedt, virksomhedsorienteret og professionel.

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

439 Påbegyndt kvarters tilstedetid i virksomheden

439 Påbegyndt kvarters tilstedetid i virksomheden Gebyrer 2015 Revideret 18. marts 2015 Varenummer 1600001 23/12/2014, 21, 22, 30, 31, 33 1600003 23/12/2014, 30, stk. 1, nr. 2 1600004 23/12/2014, 31, stk. 6 337 Kontrolbesøg Grundgebyr for kontrol i fødevarevirksomheder

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan, Ungdyr. Med DLBR NorFor får du det optimale værktøj til fodervurdering og

Læs mere

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN 27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN DAGENS INDHOLD Værditilvækst med udgangspunkt i GÅRDSPLADSEN 1. Intro til os - hvad kan vi gøre for jer!! 2. Markedet

Læs mere

Alle produkter kan bestilles via DLG s kundeportal www.dlg.dk. Effektive løsninger til professionel kalveopdræt

Alle produkter kan bestilles via DLG s kundeportal www.dlg.dk. Effektive løsninger til professionel kalveopdræt Alle produkter kan bestilles via DLG s kundeportal www.dlg.dk Effektive løsninger til professionel kalveopdræt Husk de naturlige vitaminer Succes Natuvit Tidligere Natuvit Succes Natuvit indeholder naturligt

Læs mere

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Disposition 1. Landbrugsloven før og nu. 2. Selskaber kontra

Læs mere

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT

Læs mere

SÅDAN PASSER DU DIN HEST

SÅDAN PASSER DU DIN HEST SÅDAN PASSER DU DIN HEST Den måde, hvorpå hesten bliver opstaldet og passet, har stor indflydelse på hestens velfærd. Det er derfor vigtigt, at du sætter dig godt ind i, hvilke behov din hest har, inden

Læs mere

Referat af møde i SCOFCAH,

Referat af møde i SCOFCAH, Fødevarestyrelsen Den:. 06-06-2006 Ref.: STM J.nr.: 2006-20-221-01964 Referat af møde i SCOFCAH, Sektion for dyresundhed og dyrevelfærd Tid: 2. juni 2006, kl. 10.00 Sted: Indkaldelse: Mødeleder: Deltagelse:

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Betfor Ikke kun nyttigt

Betfor Ikke kun nyttigt Betfor Ikke kun nyttigt Videnskabelige undersøgelser bekræfter erfaringer igennem 50 år. De gode egenskaber ved roefibre har vakt forskernes nysgerrighed. Hvad er det for mekanismer og egenskaber, som

Læs mere

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser er opfyldt;

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Det er derfor velbegrundet, at "Frilandsgrisen" anbefales af Dyrenes Beskyttelses.

Det er derfor velbegrundet, at Frilandsgrisen anbefales af Dyrenes Beskyttelses. 5. juli 2002 REDEGØRELSE Vedr. Sagen om Frilandsgrisen Baggrund Baggrunden for denne redegørelse er, at der er stillet spørgsmålstegn ved min rolle og mine motiver i forbindelse med den aktuelle sag om

Læs mere

BoPil transponder-system (ESF)

BoPil transponder-system (ESF) BoPil transponder-system (ESF) BoPil transpondere - optimal foderkontrol og management af drægtige søer. Velafprøvet * Brugervenligt * Yderst driftssikkert Egenskaber ved BoPil s transpondere Foder: Fodring

Læs mere

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris!

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! Udvikles og produceres i et samarbejde mellem Miljøfoder og Vestjyllands Andel. Findes i flere varianter, som tilgodeser de forskellige behov heste

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Vejen fra Svineavler til fårehyrde

Vejen fra Svineavler til fårehyrde Vejen fra Svineavler til fårehyrde Fårehyrde Jan Tang Seerup Hammershuslam og Den Bornholmske Gårdbutik Bjergebakkevejen 1 3700 Rønne i samarbejde med Agronom Annette Rosengaard Holmenlund Sheep and Goat

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006 June 6, 2006 1 Den Netværk for skal fremme innovativt samarbejde og deling af viden. Netværket henvender sig til forskningspartnere, IT virksomheder samt små og mellemstore virksomheder, som udvikler stalde

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Dyrevelfærd kan måles!

Dyrevelfærd kan måles! Dyrevelfærd kan måles! System for dyrevelfærd i svensk og dansk mælkeproduktion Charlotte Hallén Sandgren Igangværende dansk/svensk projekt Vi skal skabe et fælles sprog for velfærd med koen i centrum

Læs mere

Vurdering af kalvenes velfærd i økologiske besætninger

Vurdering af kalvenes velfærd i økologiske besætninger Manual til Kalveliv 100 Vurdering af kalvenes velfærd i økologiske besætninger Af Thorkild Bülow Nissen og Mette Vaarst Manual til Kalveliv 100 1 Manual til Kalveliv 100 vurdering af kalvenes velfærd i

Læs mere

1. Resume og konklusioner

1. Resume og konklusioner Markedsanalyse, deltidslandmænd på Djursland Djursland Landboforening, marts 2013 Baggrund Hvem er egentlig deltidslandmændene på Djursland? Hvad interesserer de sig for, hvad bruger de landboforeningen

Læs mere

Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010

Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010 Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010 ERFARINGER FRA KLOVREGISTRERING I SVERIGE Svensk mælkeproduktion Christer Bergsten Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar

Læs mere

Økologisk oksekødsproduktion baseret på tyrekalve fra malkekvægsbesætninger

Økologisk oksekødsproduktion baseret på tyrekalve fra malkekvægsbesætninger Økologisk oksekødsproduktion baseret på tyrekalve fra malkekvægsbesætninger Bea Nielsen, Stig Milan Thamsborg, John E. Hermansen, Troels Kristensen og Peter Stamp Enemark Forskningscenter for Økologisk

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Når årstiden skifter til efterårets fugtige vejr, er heste mere sårbare for infektioner fordi immunforsvaret belastes.

Når årstiden skifter til efterårets fugtige vejr, er heste mere sårbare for infektioner fordi immunforsvaret belastes. Efterår - hvad nu? Når årstiden skifter til efterårets fugtige vejr, er heste mere sårbare for infektioner fordi immunforsvaret belastes. Reduceret græsvækst resulterer i nedbidte marker og heste risikerer

Læs mere

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter Erfaudveklings/kursus Lemvigegnens Landboforening 16 december 2010 v/mette Thorhauge og Ulrik Toftegaard (Søren Lykke, LRØ)

Læs mere

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Hvad er god mælk for forbrugeren? Forbrugerkrav Sund og nærende (mager, næringsrig, forebyggende) God

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

Brug kun sundt foder. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 50, 2014

Brug kun sundt foder. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 50, 2014 Indhold Foder Brug kun sundt foder Majssorter til 2015 Ekstra støtte til unge landbrugere SKAT trækker gæld fra din EU-støtte Tjek om din stald og dit foder er frostsikret Problemer med branchekoden? Ny

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere