Årsberetning Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Center for Sundhed, Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsberetning 2015. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Center for Sundhed, Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed"

Transkript

1 Årsberetning 2015 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Center for Sundhed, Region Hovedstaden Årsberetning 2015 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

2 Indhold 03 Forord 04 Befolkningsbaseret epidemiologi Samarbejder Klinisk epidemiologi Samarbejder Sundhedsfremme og forebyggelse Samarbejder Publikationer Akademiske afhandlinger 16 Masterafhandlinger 16 Kandidatspecialer 16 Originale videnskabelige artikler 16 Oversigtsartikler, bøger bogkapitler, leder, rapporter 20 Andre publikationer Foredrag, posters, undervisning, vejledningsopgaver, udvalgs- og bestyrelsesposter Foredrag og posters 22 Undervisning 26 Vejledningsopgaver 27 Udvalgs- og bestyrelsesposter Arrangementer, bedømmelser, referee-opgaver, priser Arrangementer 31 Bedømmelser 31 Referee-opgaver Medarbejdere i

3 Forord I 2015 tog Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS) hul på de næste 50 år af centrets spændende historie. Det har været et år med vanlig travlhed for alle sektioner. Strukturen på FCFS er nu fastlagt i de tre forskningssektioner og en datasektion, og alle medarbejdere i centret er blevet placeret i de relevante sektioner. I relation til Center for Sundhed har FCFS fået nogle mere tydelige samarbejdsopgaver med de øvrige enheder, og dette håber vi på bliver udbygget over de kommende år med henblik på at få sat folkesundheden højt på dagsorden i Region Hovedstaden. I Sektionen for Befolkningsbaseret Epidemiologi blev DanFunD-undersøgelsen afsluttet i sommeren Det er verdens hidtil største epidemiologiske undersøgelse af såkaldt funktionelle lidelser, som det lykkedes at få i hus med næsten undersøgte. Vores håb er, at dette vil skabe basis for en langt bedre forståelse af naturen af funktionelle lidelser, så vi kan planlægge en mere rationel forebyggelse og behandling af denne patientgruppe. Herefter har befolkningsundersøgelserne holdt en tiltrængt pause med henblik på oprydning. Sektion for Klinisk Epidemiologi har oprustet betragteligt i det forløbne år, og specielt involvering i PRO- CRIN-studierne hvor klinikere, epidemiologer, biostatistikere sammen skal løse specifikke kliniske epidemiologiske problemstillinger har medført en øget aktivitet, så vi nu kommer i gang med at bruge de kliniske kvalitetsdatabaser på en langt mere rationel måde, også forskningsmæssigt, end hidtil. I Sektionen for Sundhedsfremme og Forebyggelse har der ligeledes været stor aktivitet med afslutning af SoL-projektet på Bornholm/Odsherred samt igangsætning af planerne for et nyt stort kommunalt lokalsamfundsprojekt. Desuden er Sundhedsprofil II udgivet og dialogen med regioner og kommunerne er fortsat. Året var præget af meget stor forskningsaktivitet, hvilket fremgår af publikationslisten i form af 8 ph.d.-studier og 115 originale videnskabelige artikler. Alt i alt 169 publikationer, hvilket er en stabil udvikling siden sidste år. Formidlingsmæssigt har FCFS deltaget i talrige konferencer både nationalt og internationalt. Jeg vil gerne takke alle på FCFS og vores samarbejdspartnere for en stor og engageret indsats i det forløbne år. Glostrup, februar 2016 Torben Jørgensen 3

4 Befolkningsbaseret epidemiologi I 1964 gennemførte læger på medicinsk afdeling på Glostrup Hospital den første danske befolkningsundersøgelse af raske mennesker med brug af både spørgeskemaer, kliniske målinger og blodprøver. Dette blev starten på det, der senere blev til FCFS. Alle 50-årige (alle født i 1914) bosat i Glostrup Kommune blev inviteret til undersøgelsen, og de er siden blevet undersøgt igen, i alt 9 gange. Sidste gang da de var 95 år gamle. På grund af deres fælles fødselsår kaldes undersøgelsen for 1914-kohorten. Denne og flere samtidige undersøgelser var med til at afdække årsagerne til hjertekarsygdomme; et videnskabeligt gennembrud for forebyggelsen af disse folkesygdomme og af uvurderlig betydning for folkesundheden. Denne start på den moderne årsagssøgende epidemiologi var således en succes. Desværre er der stadig store folkesygdomme, som vi ikke kan forebygge, fordi vi ikke kender deres årsager godt nok, fx allergiske og autoimmune sygdomme. Det er sektionens opgave fortsat at bidrage til den årsagssøgende epidemiologi og være med til at generere den viden, der skal sætte os i stand til at forebygge flere sygdomme. Den årsagssøgende epidemiologi ved FCFS benytter biomarkører som en metode til at afdække årsager til sygdomme. Postdoc-forsker Tea Skaaby startede i 2015 et nyt projekt, der benytter genetiske markører for eksponeringer (en metode, der kaldes Mendelsk Randomisering ) til at afdække årsager til allergiske sygdomme. Et nyt ph.d.-studium blev igangsat til at belyse forekomst og årsager til cøliaki, og de første resultater viser, at forekomsten af cøliaki er 10 gange højere end den kendte, registrerede forekomst. Projektet ledes af ph.d.-studerende Line Kårhus. I 2015 har sektionen afsluttet dataindsamlingen i befolkningsundersøgelsen, DanFunD, som har til formål at undersøge forekomst og risikofaktorer for såkaldte funktionelle lidelser, fx kronisk træthedssyndrom, irritabel tyktarm og duft- og kemikalieoverfølsomhed. Næsten personer indgik i undersøgelserne, som er finansieret af bevillinger fra TrygFonden og Lundbeckfonden. Vores særligt uddannede personale ved befolkningsundersøgelserne 4 skyldes en stor tak for indsatsen med dette vigtige arbejde. Blandt de mange forskningsområder i sektionen har der især været fokus på forskning i mikronæringsstoffer, fx jod, salt og D-vitamin. FCFS er partner i DanThyr programmet, som monitorerer det danske jod-berigelsesprogram. Projektet er unikt og fremhævet af WHO som værende et mønstereksempel på, hvordan man gennemfører en monitorering af effekterne af fødevareberigelse. I samarbejde med andre europæiske institutioner har FCFS netop fået en EU-bevilling (EUthyroid), hvor denne ekspertise skal i spil på europæisk plan. Seniorforsker Betina Thuesen leder en arbejdspakke under EUthyroid, der skal samle oplysninger om forekomsten af stofskiftesygdomme relateret til jodindtaget fra registre i de medvirkende lande. Sidenhen skal sygdomsforekomsten analyseres i forhold til det aktuelle jodindtag i de forskellige lande og effektiviteten af eventuelle jodberigelsesprogrammer. Befolkningsundersøgelserne leverer ikke kun data og biologisk materiale til talrige forskere, men leverer også deltagere til andre forskningsprojekter. Der er store ressourcemæssige fordele i rekruttering til nye projekter direkte fra de løbende befolkningsundersøgelser, og disse samarbejder giver samtidigt synergi og tværfaglighed i forskningen. FCFS har altid haft et stort forskningsnetværk og udbredt samarbejde nationalt og internationalt. I 2015 blev disse netværk og samarbejder yderligere udbygget, se listen nedenfor. Samarbejdet med den kliniske forskning er vigtig for at sikre, at den forskning, som udføres har høj klasse og relevans for patienter og borgere. Samarbejdet med Glostrup Hospital har historisk set altid været stærkt, og fusionen i 2015 imellem Glostrup Hospital og Rigshospitalet har åbnet for endnu flere muligheder for stærke forskningssamarbejder med den kliniske forskning. Samarbejdet er formaliseret gennem et fælles klinisk professorat i epidemiologi.

5 Samarbejder Epidemiology of sex hormones Department of Growth and Reproduction, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet Epidemiology of osteoporosis and aging Department of Endocrinology, the Abdominal Centre, Righospitalet Biomarkers of bone health and disease. Populationbased epidemiology biochemistry Department of clinical biochemistry, Centre of Diagnostic Investigation, Rigshospitalet Epidemiology and genetics of eye diseases Øjenklinikken, Rigshospitalet Genetics of diabetes and obesity. Health effects of the microbiome The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research (CBMR), Section of Metabolic Genetics, Faculty of Health Sciences, University of Copenhagen. MONICA 38 internationale forskningsinstitutioner. National Public Health Institute, Helsinki, Finland MORGAM 27 internationale forskningsinstitutioner. National Public Health Institute, Helsinki, Finland BiomarCaRE 25 internationale forskningsinstitutioner og biotekfirmaer, Hamborg, Tyskland DECODE study (diabetes) 16 internationale forskningsinstitutioner. National Public Health Institute, Helsinki, Finland Epidemiological investigations of novel and emerging risk factors University of Cambridge IDACO (International Database on Ambulatory blood pressure monitoring in relation to Cardiovascular Outcomes) Laboratory of Hypertension, Dept of Molecular and Cardiovascular Research, Leuven, Belgien Prospective Studies Collaboration 61 internationale forskningsinstitutioner. Clinical Trial Unit, Oxford, UK Epidemiology of allergic diseases University of Santiago de Compostela, Spanien Population-based epidemiology of chronic diseases. Omics systems biology Institute of Epidemiology and Social Medicine, University of Greifswald, Tyskland Mendelian randomization studies of effects of tobacco and alcohol CARTA: casual analysis for research in Tobacco & Alcohol: a collaboration of 20+ longitudinal studies investigating the casual influences of cigarette smoking on a range of health and socioeconomic outcomes by using genetic variants associated with smoking behaviour. University of Bristiol, UK Genetics of allergic diseases The EAGLE Consortia (EArly Genetics and Lifecourse Epidemiology): eagle/ CCC2000 Psykisk sygelighed hos småbørn Børnepsykiatrisk Afdeling, Glostrup Hospital Epidemiology of dermatological and allergic diseases Department of Dermatology, Gentofte Hospital Epidemiology of cardiovascular diseases and hypertension Department of internal medicine, Amager og Hvidovre Hospital Epidemiology of celiac disease Department of internal medicine, Gentofte University Hospital. Vitamin D Standardization Programme [VDSP] University College of Cork, UK Genetics of asthma COPSAC, Gentofte Hospital Indoor environment and respiratory health Department of Environmental and Occupational Medicine, University of Aarhus Epidemiology of allergic and autoimmune diseases Department of Epidemiology Research, Statens 5

6 Serum Institut Bed occupancy and mortality. Respiratory disease epidemiology Flemming Madsen, Lunge og Allergiklinikken, Helsingør Mendelian Randomization studies of risk factors for allergic diseases University of Bristol, Bristol, UK ADH1B-CVD Collaboration London School of Hygiene & Tropical Medicine Vitamin D Studies Collaboration (VitDSC) University of Cambridge Epidemiologi af hukommelsesproblemer i den almindelige befolkning Hukommelsesklinikken, National Videnscenter for Demens, Rigshospitalet Kohorter undersøgt ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Lexis-diagram ( ) Alder ved undersøgelsen Årstal undersøgt 1914-kohorten 1897-kohorten 1936-kohorten Helbred 78 Monica 1 Monica 2 Monica 3 Inter99 Hovedpine-undersøgelsen Hovedpine supplerende Allergi-undersøgelsen Allergi supplerende Ungdomskohorten Intersalt The Copenhagen Male Study Helbred2006 Helbred 2008 Helbred 2010 og SIT DanFunD Kohorten er undersøgt flere gange 6 Kohorten er kun undersøgt én gang Flere aldersstratificerede kohorter er indgået i samme undersøgelse Kohorten består af en gruppe personer i det pågældende

7 Klinisk epidemiologi Sektionen for klinisk epidemiologi varetager forsknings- og rådgivningsopgaver inden for feltet klinisk epidemiologi. Sektionens projekter har hovedfokus på analyse af patientforløb og falder i tre hovedområder: 1. Analyser af årsager til gode/dårlige patientforløb 2. Analyse af mekanismer ved ulighed i tilbud, behandling og prognose 3. Analyser med henblik på udvikling af kvaliteten af ydelser i sundhedsvæsenet. kvalitetsdatabaser med oplysninger i andre eksisterende centrale registre. Sektionen har udviklet stor erfaring med at koble og udnytte data fra kliniske databaser, Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret/Receptdatabasen og de sociale registre i Danmarks Statistik, herunder databasen for evaluering af marginalisering (DREAM). Forskningen har særlig fokus på at afdække sygdomsforløb og belyse mekanismer ved sociale og geografiske forskelle i behandling og prognose. Sektionen for klinisk epidemiologi varetager funktioner i regi af Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik Øst (KCEB-Øst) under Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). Sektionen indgår i forskningsprogrammet Program for Clinical Research Infrastructure (PROCRIN), som begyndte i januar 2015 og varer i to år. Formålet med PROCRIN er at sikre, at alle sundhedsdata systematisk indsamles, kvalitetssikres og gøres tilgængelige for forskning og klinisk anvendelse, mens datafortrolighed sikres bedst muligt for det enkelte individ. Programmet søger derved at bygge bro mellem forskning og klinisk praksis. PROCRIN består af fem delprogrammer, hvor sektionen for klinisk epidemiologi indgår i to. Det ene delprogram gennemføres i regi af funktionen som epidemiologisk kompetencecenter, hvor det overordnede formål er at dokumentere indholdet i de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser på standardiseret vis for derved at øge tilgængeligheden af data. Det andet delprogram består i sektionens epidemiologiske og statistiske support til forskningsprojekter initieret af klinikere, i et samarbejde med de tre klinisk epidemiologiske funktioner ved universitetshospitalerne i Odense, Aalborg og Aarhus. I 2015 modtog 7 forskningsprojekter støtte fra sektionen under PROCRIN programmet. Forskningsopgaverne i sektionen er hovedsageligt baseret på koblinger af oplysninger fra de kliniske 7 Social og geografisk ulighed i årsager til og konsekvenser af sygdom Ulighed i tilbud, behandling og prognose er et gennemgående tema i sektionen. I løbet af året har sektionen været involveret i projekter med formålet at undersøge følgende for forskellige typer kræft og anden sygdom: Betydningen af socioøkonomisk position og geografi på incidens og prævalens af sygdom Betydningen af socioøkonomisk position og geografi på stadie ved diagnose Betydningen af socioøkonomisk position og geografi på behandlingstype Betydningen af socioøkonomisk position og geografi på overlevelse Betydningen af socioøkonomisk position og geografi på konsekvenser af sygdom RESULT studiet I 2015 indledtes de første observationer og interviews med patienter og personale på Hvidovre Hospital i dette studie, som blev påbegyndt i Studiet har til formål at øge deltagelsen i, og gennemførelse af, rehabiliteringstilbud for hjerte- og diabetespatienter. I studiet udvikles et screeningsværktøj til identificeringen af sårbare patienter, hvorefter et differentieret rehabiliteringstilbud udvikles og testes i et randomiseret design. RESULT er et femårigt studie, der gennemføres i samarbejde med Hvidovre Hospital. Analyser af patientforløb Dette projekt er på nuværende tidspunkt fortrinsvis

8 teoretisk funderet og har til hensigt at danne rammer for analyser af sundhedsvæsenets indsatser og resultater. Projektet beskriver, hvordan og hvornår i patientforløb de forskellige datakilder kan bidrage til at beskrive og analysere faktorer, der har betydning for sygdomsforløbet fra det første symptom til død. Indhentning af data for udvalgte sygdomme er påbegyndt. Depression efter kronisk sygdom (incidens og betydning for prognose) I et igangværende forskningsprojekt er afdelingen ved at kortlægge, hvilken betydning en depression har for overlevelsen hos patienter, der har været indlagt med et akut hjertetilfælde eller apopleksi (en blodprop i hjernen). I dag vurderer man, at omkring hver fjerde patient med akut hjertetilfælde eller apopleksi har en depression efterfølgende, som kan påvirke udbyttet af rehabilitering. Nogle af patienterne havde allerede en depression i forvejen, men en meget stor del oplever, at den opstår i forbindelse med den svære sygdom. Projektet gennemføres ved samkøring af data fra bl.a. Landspatient- og Lægemiddelstatistikregisteret. IQ og helbred i et livsforløb Med data fra Den Danske Sessionsdatabase analyseres effekten af intelligens i ungdom på senere dødelighed. Tidligere studier har vist, at personer med en høj intelligens testscore, målt i enten barndom eller ungdom, lever længere end personer med en lav score. Hvad denne gavnlige effekt af intelligens skyldes, er endnu ukendt, men en del af forklaringen kunne ligge i, at genetiske faktorer samt faktorer i den tidlige opvækst kan påvirke både evnen til at score højt på en intelligenstest samt risikoen for død senere i livet. Der er imidlertid også fundet en sammenhæng mellem intelligensniveauet tidligt i livet og senere sundhedsadfærd, idet personer med en høj intelligens test score ryger mindre, drikker mindre alkohol samt dyrker mere motion, og dette kunne også være en del af forklaringen på, hvorfor vi ser en effekt af intelligens tidligt i livet på senere dødelighed. For at undersøge dette er Den Danske Sessionsdatabase blevet koblet med data fra Det Danske Tvillingeregister samt Dødsårsagsregistret. Prædiktorer for sund aldring og bevaret kognitiv funktion Sektionen deltager i en række projekter indenfor aldringsforskning med fokus på sociale, mentale og adfærdsmæssige faktorers betydning for sund aldring og kognition fortrinsvis med udgangspunkt i data fra Metropolit-kohorten, 1914-kohorten og Copenhagen Ageing and Midlife Biobank. Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik Øst, KCEB ØST Sektionen for klinisk epidemiologi omfatter Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik Øst (KCEB Øst), der leverer epidemiologisk og biostatistisk service og rådgivning til kliniske kvalitetsdatabaser. KCEB Øst er ét af tre kompetencecentre med epidemiologisk og biostatistisk ekspertise under Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). De kliniske kvalitetsdatabaser er et vigtigt redskab til at vurdere, sammenligne og udvikle behandlingskvaliteten på sundhedsområdet. Databasernes data benyttes herudover i vid udstrækning som udgangspunkt for klinisk epidemiologisk forskning. For at sikre en professionel håndtering og analyse af de indsamlede data har Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen besluttet, at de kliniske kvalitetsdatabaser skal supporteres af kompetencecentre med epidemiologisk og statistisk ekspertise. KCEB Øst ved FCFS yder epidemiologisk støtte og rådgivning til ca. 20 af de i alt ca. 60 landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Hovedopgaven består i at udarbejde årsrapporter for de tilknyttede databaser samt at være ansvarlige for beregningerne til generering af de løbende resultater, der præsenteres i blandt andet regionernes ledelsesinformationssystemer. I løbet af 2015 tilkom nye databaser og opgaver, hvilket også i år har afstedkommet en udvidelse af medarbejdere med relation til KCEB-opgaverne. I 2015 udgik årsrapporter fra følgende kliniske kvalitetsdatabaser fra KCEB Øst, med offentliggørelse på Sundhed.dk: Dansk Anæstesi Database (DAD) Dansk Diabetes Database (DDD) Dansk Register for Børne- og Ungdomsdiabetes (DanDiabKids) Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser for screening af diabetisk retinopati og maculopati - Diabase (DiaBase) Dansk Herniedatabase Dansk Gynækologisk Cancer Databaser (DGCD) Dansk Hysterektomi og Hysteroskopi Database (DHHD) 8

9 Dansk Melanom Database Dansk Reumatologisk Database (DANBIO) National Database for Søvnapnø (NDOSA) Den Hæmatologiske Fællesdatabase Akut Leukæmi Myelomatose Lymfom Kroniske Myeloide Sygdomme Den Nationale Skizofrenidatabase Skizofreni børn og unge Dansk Hjertesvigtdatabase (DHD) Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) Føtalmedicinsk Database (FØTO) Karbase Landsregister Landsdækkende Database for Geriatri Databasen for astma i Danmark Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens Herudover har KCEB Øst i løbet af 2015 været involveret i opstarten af nedenstående database under etablering: Dansk Retspsykiatridatabase Ydermere supporteredes to regionale kvalitetsdatabaser af KCEB Øst i 2015: Stomidatabasen i Region Hovedstaden Mobilt Akut System Databasen (MAS) Kompetencecentret bidrager til epidemiologisk metodeudvikling og validering af data i databaserne. I 2015 har fokus været på at bringe data mere i spil for aktørerne i sundhedsvæsenet. Ydermere har fokus været på implementeringen af statistisk proceskontrol i afrapporteringen af resultater fra databaserne, med det formål at kunne skelne tilfældig variation fra systematiske afvigelser. Kompetencecentrets arbejde inden for myndighedsbetjening afstedkommer god kontakt til de kliniske databaser, som udgør en stor del af det forskningsgrundlag i klinisk epidemiologi, som udføres ved FCFS. Samarbejder Dansk Center for Aldring Epidemiologi/IST, Syddansk Universitet, Dansk Center for Molekylær Gerontologi Copenhagen Ageing Midlife Biobank (CAMB) Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Konstruktion af et komorbiditetsindex til vurdering af multisygdoms effekt på arbejdsmarkedstilknytning og overlevelse blandt cancer patienter Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Bevilling fra Kræftens Bekæmpelse. Dansk Sessionsdatabase Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet; Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet og Institut for Sygdomsforebyggelse. 9

10 10

11 Sundhedsfremme og forebyggelse Sektionen for sundhedsfremme og forebyggelse varetager forsknings- og rådgivningsopgaver inden for feltet sundhedsfremme og forebyggelse. Sektionens forskningsprojekter falder i tre hovedområder: 1) Nærmiljøets betydning for sundhedsadfærd og kroniske sygdomme, 2) Interventions- og implementeringsforskning, 3) Monitorering af sundhed og sygdomme. Overordnet arbejder sektionen med, at folkesundheden bedres mest, hvis de forskellige forebyggelsesstrategier implementeres samtidigt. Derfor arbejdes der med at udvikle og afprøve både individorienterede og strukturelle startegier samt kombinerede strategier. I 2015 arbejdede medarbejdere i sektionen med følgende: Nærmiljøets betydning for sundhedsadfærd Analyser, hvor vi koblede data fra Sundhedsprofilen og Smiley Registeret viste, at høj tilgængelighed af kiosker i boligområder øger sandsynligheden for et usundt kostmønster. Intervention og implementeringsforskning I 2015 var FCFS involveret i følgende studier: SoL Sundhed og Lokalsamfund et samarbejdsprojekt mellem FCFS, Steno Center for Sundhedsfremme og AAU-Menu. Formålet var at fremme bornholmske børnefamiliers sundhed og trivsel gennem påvirkning af deres indkøbs-, spise- og bevægelsesvaner. Dette gjorde vi ved at udvikle og facilitere en multikomponent og helhedspræget interventionsindsats i børneinstitutioner, skoler, supermarkeder, med et bredt lokalt ejerskab. De første resultater viser: At 86% af borgerne i lokalsamfundet kendte til projekt SoL ved afslutningen af projektet At vi kunne øge salget af frugt, grønt, fuldkorn og fisk (hvilket var vores fokusområde) ved at ændre på indretningen i butikkerne Et signifikant fald i andelen af bornholmske 11 borgere med usunde madvaner Ingen signifikant effekt i forhold til at forebygge overvægt hos børnene At det er muligt at samle og mobilisere mange forskellige ressourcer i lokalsamfundet, som er interesseret i at arbejde med sundhed At Bornholms Regionskommune har implementeret SoL-projektets arbejdsmetode i deres sundhedsstrategi At sammen med Sund By netværket er forskningsgruppen ved at danne en temagruppe, et erfaringsnetværk blandt landets kommuner og andre interessenter, som kan inspirere til forskellige arbejdsmetoder i lokalsamfund. REPOPA (Research into Policy to enhance Physical Activity ) Formålet med projektet er at integrere forskningsbaseret viden i udformning af politikker i praksis for herved at skabe bedre sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. REPOPA er et femårigt forskningsprojekt finansieret af EU. Projektet er et tværvidenskabeligt samarbejde. FCFS primære opgave har været at udvikle og afvikle læringsspillet In2Action i samarbejde med de hollandske og rumænske partnere i REPOPA. Kort fortalt er læringsspillet et struktureret rollespil, hvor aktuelle komplekse beslutningsprocesser kan afprøves. Læringsspillets potentiale i forhold til udvikling af sundhedspolitikker og tiltag i en kommunal setting har ikke tidligere været undersøgt. Vi afprøvede spillet i 2014, og de foreløbige resultater viser: At for størstedelen af spildeltagerne var betydning af samarbejde den vigtigste læringsoplevelse At læringsspillet In2Action har potentiale til at øge deltagernes indsigt i sundhedspolitiske forhold og processer, herunder rollerne mellem interessenter, deltagernes holdning til samarbejde og anvendelse af viden At samarbejdet og lederskaber omkring sundhedspolitikkerne blev forbedret

12 At spillet har potentiale til at øge brugen af viden i den sundhedspolitiske proces. Inter99 Invitation af den generelle befolkning til gentagen screening- og livsstilsrådgivning over fem år resulterede ikke i lavere forekomst af diabetes efter 10 års opfølgning. Imidlertid blev en anelse flere personer diagnosticeret med diabetes i interventionsgruppen i det første år af follow-up I 10-års opfølgning af Inter99-undersøgelsen fandt vi, at der fortsat var effekt af interventionen på rygning, binge-drinking, kost (kvinder) og fysisk aktivitet (mænd) blandt de godt 50%, der deltog i undersøgelsen. Der fandtes ingen effekt på dødeligheden og udvikling af hjertesygdom, når man så på alle inviterede. Vi fandt også, at høj social kapital i nærområder var associeret med højere deltagelse i Inter99-undersøgelsen, og denne sammenhæng kunne ikke blot tilskrives deltagernes egen socioøkonomiske status. Med udgangspunkt i Inter99 data fandt vi desuden, at lav fødselsvægt var signifikant associeret med lavere lungefunktion. RESPEKT Projektet fokuserer på rygeafvænning blandt bl.a. portører, SOSU-assistenter og rengøringspersonale på en række hospitaler i Region Hovedstaden. I undersøgelsen tog 100 rygere imod tilbud om skræddersyede rygestophold. Der var flot effekt, idet næsten otte ud af ti var røgfri ved kursets afslutning, og 40% var røgfri efter et halvt år. Tilfredsheden med kurset var tårnhøj. Monitorering af sundhed og sygdomme Sundhedsprofilarbejdet i afdelingen er en vigtig opgave i forhold til dette satsningspunkt. I 2015 udkom Sundhedsprofil 2013 kronisk sygdom. Her opgøres forekomsten af kroniske sygdomme via registre, og der kommer ligeledes tal på forbrug af sundhedsydelser, omkostninger i forbindelse med forbrug, sundhedsadfærd, motivation til at ændre adfærd og helbred blandt borgere med kronisk sygdom. I 2015 fandt vi bl.a. At 60% af befolkningen går ind for, at afgifterne på cigaretter øges, og en tredjedel af befolkningen går ind for total forbud af cigaretter i Danmark. PACIC (patient assessment of chronic illness care ) Undersøgelsen er en spørgeskemabaseret undersøgelse af den patientoplevede kvalitet blandt personer med type 2 diabetes bosiddende i Region Hovedstaden. Undersøgelsens resultater indgår som en del af Region Hovedstadens monitorering af forløbsprogrammer til borgere med kronisk sygdom. Undersøgelsen viser: At PACIC scoren og dermed den patientoplevede kvalitet falder for personer med type 2 diabetes over 60 år At personer, der primært behandles i hospitalsregi samt personer, der har deltaget i rehabiliteringstilbud, har en bedre patientoplevet kvalitet. DanThyr Jodberigelsesprogrammet i Danmark startede i 1998, og FCFS har været partner i den gruppe, som har monitoreret effekten af programmet (se under befolkningsbaseret epidemiologi) SALT Monitoreringen af befolkningens indtag af salt, som er målt i forbindelse med befolkningsundersøgelserne ved FCFS i 2006, 2010 og 2014 viste, at der overordnet er sket et fald i indtaget af salt fra 2006 til I perioden fra 2010 ser der dog ud til at være sket en lille, men signifikant stigning i indtaget, især blandt de unge. De ældre ser derimod ud til at have fastholdt reduceringen i saltindtag. Andre projekter E-cigaretter og deres konsekvenser på helbred WHO anmodede om en opdatering af det systematisk review om elektronisk cigaretter og helbred [6]. Der fandtes næsten 100 nye studier, der blev gennemgået, og den samlede evidens på området blev omsat til konklusioner og anbefalinger. Der er stigende evidens for helbredsskader. Betydningen af stillesiddende adfærd på arbejde og i fritiden i relation til kardiorespiratoriske, kardiometaboliske og muskulære helbredsmarkører Mange timers stillesiddende adfærd i fritiden, - snarere end stillesiddende arbejde, synes at være en potentiel risikofaktor i forhold til kardiometaboliske, kardiorespiratoriske og muskulære helbredsmarkører. Et nyligt afsluttet ph.d.-studie fandt disse sammenhænge blandt voksne mænd og kvinder fra en befolkningsbaseret helbredsundersøgelse, Helbred2006. Studiet pegede desuden på, at hjemmet er en vigtig setting for stillesiddende adfærd, og 12

13 boligforhold, især husstandsstørrelse, i forhold til at prædiktere graden af stillesiddende adfærd i fritiden. Betydningen fysisk aktivitet på arbejdet Høj fysisk aktivitet i fritiden beskytter mod hjertesygdomme, men der gælder tilsyneladende noget andet, når man er på arbejde. I et ph.d.- studie viser vi, at kvinder, der er meget fysisk aktive på jobbet, generelt har en højere risiko for hjertesygdom, men niveauet af fysisk aktivitet i fritiden har også indflydelse på denne risiko. Studiet viser, at kvinder, der er meget fysisk aktive i fritiden, til en vis grad mindsker den forøgede risiko for hjertesygdom, der er forbundet med et fysisk krævende job. Samarbejder REPOPA Hvordan bringes forskningsresultater ud i de politiske beslutninger? Syv forskningscentre i seks lande SCORE/HeartScore Prædiktionsmodel for hjertesygdom. 12 internationale forskningsinstitutioner. Royal College of Surgeons in Ireland, Dublin, Ireland. FCFS har står for rekalibrering af disse programmer, så de passer bedre til danske forhold. IMPACT En model til analyse af ændringer i dødeligheden af hjertekarsygdomme hvad skyldes bedrede behandlingsmetoder, og hvad skyldes ændringer i risikofaktorer. Samarbejde med Aalborg Universitet og Liverpool. Analyserne er afsluttet og artiklen skrives. SOL Sundhed og Lokalsamfund Optimering af børns helbred ved en flerstrenget indsats. Samarbejde med Aalborg Universitet, Center for Sundhedsfremme; Steno Diabetes Center. Inter99 Individorienteret strategi for at forebygge hjertesygdom. Samarbejde med Steno Diabetes Center, The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet, Øjenafd. Rigshospitalet - Glostrup. DanThyr Monitorering af effekten af jodberigelse i Danmark. Samarbejde med Danmarks Fødevareforskning, Medicinsk Klinik I, Bispebjerg Hospital, Endokrinologisk afd., Aalborg Sygehus. 13

14 Fondsbevillinger 2015 Bevillingsgiver Anledning Sygekassernes Helsefond Implementering og monitorering af forebyggelsesstrategier Region Hovedstadens Forskningsfond Fonden til Lægevidenskabens Fremme (A.P. Møller) Uddannelsesfonden for Pharmadanmark Hospital Oticon Fonden Savværksejer Jeppe Juhl og hustru Ovita Juhls mindelegat Københavns Universitet (Graduate School of Health and Medical Sciences) Aase og Einar Danielsens Fond Nordea Fonden Region Hovedstadens Forskningsfond WHO Danish Diabetes Academy Ph.d.-afgift til projektet: Functional somatic syndromes - consequences both for the individual and society Kortlægning af årsager til allergi og astma ved hjælp af genetiske markører for eksponering FENS (europæisk ernæringskonference) Epidemiologisk forskning i cøliaki Screening for celiac disease in a general adult population Screening for celiac disease in a general adult population Identifying causes of the allergy and asthma epidemics by using genetic biomarkers of exposures Omics phenotyping of endocrine disease in the general population (legatbolig til gæsteforsker) Ph.d.-afgift til projektet: Screening for cøliaki blandt danske voksne Systematic review of existing evidence on the health effects of electronic cigaresttes Physical and mentral traits in adolescence on the risk of type 2 diabetes and subsequent comorbidity and mortality Gangstedfonden Sygekassernes Helsefond Danske Regioner Danske Regioner Physical and mentral traits in adolescence on the risk of type 2 diabetes and subsequent comorbidity and mortality Physical and mentral traits in adolescence on the risk of type 2 diabetes and subsequent comorbidity and mortality PROCRIN PROCRIN 14

15 Publikationer En publikation udgår fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS) når: - publikationen omhandler data indsamlet ved forskningscentret. Forfatterne til disse publikationer behøver således ikke at have været ansat ved FCFS, men de anvendte data befinder sig i centrets forskningsregister (bortset fra genundersøgelsen af Copenhagen Male Study). - en forsker ansat ved centret er første- eller medforfatter på publikationen. For nyansatte forskere gælder det, at en del af arbejdet med publikationen skal være foregået efter ansættelse på forskningscentret, for at pågældende publikation figurerer i publikationslisten. Til og med 2015 er der udgået 2933 videnskabelige arbejder fra forskningscentret, heraf 165 akademiske afhandlinger (36 doktordisputatser og 124 ph.d.-afhandlinger). Der medtages ikke indekserede abstracts Samlet antal publikationer Originale videnskabelige publikationer Akademiske afhandlinger

16 Publikationer 2015 Akademiske afhandlinger Originale videnskabelige artikler 1. Dantoft TM. Multiple chemical sensitivity - baseline cytokine profiling in MCS and characterization of the airway immunological response and gene expression profiling upon chemical exposure. Ph.d.-afhandling. Danmarks Tekniske Universitet, november 2. Djurhuus S. The associations between environmental factors and commuting physical activity. Ph.d.-afhandling. Aalborg Universitet, januar 3. Hammer-Helmich L. Implications of eczema, asthma and hay fever in children - and the role of socioeconomic position. Ph.d.-afhandling. Københavns Universitet, april 4. Krarup NT. Genetic Aspects of Coronary Artery Disease and Cardiometabolic Traits. Ph.d.-afhandling: Københavns Universitet, marts 5. Saidj M. Exploring sedetary behaviour - health implications and socio-ecological determinants. Ph.d.-afhandling. Københavns Universitet, november 6. Seven E. Overweight related hypertension with special emphasis on the mediating role of adipocytokines. Ph.d.- afhandling. Københavns Universitet, maj 7. Søndergaard G. Educational status and health within siblings. Ph.d.-afhandling. Københavns Universitet, august 8. Thomsen SB. YKL-40 and Low Grade Inflammation i Obesity and Dyslipidaemia. Phd-afhandling. Københavns Universitet, januar Masterafhandlinger 9. Runstedt S. Vitamin D. In relation to cardiorespiratory fitness, muscle strenght and physical activity levels in a healthy Danish population. Københavns Universitet, juni 10. Vibe A. Social consequences of Ischemic heart disease The impact of socioeconomic and medical determinants on long term sickness absence and return to work, after first admission for acute coronary syndrome. MPH-afhandling. Københavns Universitet, januar Kandidatspecialer 11. Jørgensen TSH. Risk factors and time trend for depression following acute coronary syndrome. Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, marts 12. Pedersen ESL. Validation of the physical activity scale (PAS2) using combined accelerometer and heart rate monitor as objective measure among Danish adults. Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, april 13. Jensen KG. The relationship between self-rated and objectively measured physical fitness in a healthy adult population. Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet,oktober EArly Genetics and Lifecourse Epidemiology (EAGLE) Eczema Consortium. Multi-ancestry genome-wide association study of 21,000 cases and 95,000 controls identifies new risk loci for atopic dermatitis. Nat Genet 2015;47: Agergaard Holmboe S, Vradi E, Kold Jensen T, Linneberg A, et al. The association of reproductive hormone levels and all-cause, cancer and cardiovascular disease mortality in men. J Clin Endocrinol Metab 2015;100(12): Ahluwalia TS, Allin KH, Sandholt CH, Linneberg A, Husemoen LL, Jørgensen T et al. Discovery of coding genetic variants influencing diabetes-related serum biomarkers and their impact on risk of type 2 diabetes. J Clin Endocrinol Metab 2015;100(4):E Andersson L, Claeson AS, Dantoft TM, Skovbjerg S, Lind N, Nordin S. Chemosensory perception, symptoms and autonomic responses during chemical exposure in multiple chemical sensitivity. Int Arch Occup Environ Health 2015; Epub ahead of print. 18. Andreasen J, Lund H, Aadahl M, Gobbens RJ, Sorensen EE. Content validation of the Tilburg Frailty Indicator from the perspective of frail elderly. A qualitative explorative study. Arch Gerontol Geriatr 2015;61(3): Andreasen J, Lund H, Aadahl M, Sørensen EE. The experience of daily life of acutely admitted frail elderly patients one week after discharge from the hospital. Int J Qual Stud Health Well-being 2015;10: Aro AR, Bertram M, Hämäläinen RM et al; on behalf of the REPOPA Consortium. Integrating research evidence and physical activity policy making-repopa project. Health Promot Int 2015;Epub ahead of print. 21. Asayama K, Wei FF, Hara A, Hansen TW, Li Y, Staessen JA. Prognosis in relation to blood pressure variability: con side of the argument. Hypertension 2015 Jun;65(6): Baumann S, Godtfredsen NS, Lange P, Pisinger C. The impact of birth weight on the level of lung function and lung function decline in the general adult population. The Inter99 study. Respir Med 2015;109(10): Baumann S, Toft U, Aadahl M, Jørgensen T, Pisinger C. The long-term effect of screening and lifestyle counseling on changes in physical activity and diet: the Inter99 Study - a randomized controlled trial. Int J Behav Nutr Phys Act 2015;12: Baumann S, Toft U, Aadahl M, Jørgensen T, Pisinger C. The long-term effect of a population-based life-style intervention on smoking and alcohol consumption. The Inter99 Study-a randomized controlled trial. Addiction 2015;110(11): Beceiro C, Campos J, Valcarcel MA, Fenger RV,... Linneberg A et al. Serum concentrations of mast cell tryptase are reduced in heavy drinkers. Alcohol Clin Exp Res 2015;39(4): Bender AM, Kawachi I, Jørgensen T, Pisinger C. Neighborhood deprivation is strongly associated with participation in a population-based health check. PLoS One 2015;10(6):e

17 27. Bender AM, Kawachi I, Jørgensen T, Pisinger C. Neighborhood social capital is associated with participation in health checks of a general population: a multilevel analyses of a population-based lifestyle intervention the Inter99 study. BMC Public Health 2015;22;15: Bender AM, Jørgensen T, Pisinger C. Effects of general health checks differ under two different analyses perspectives -The Inter99 randomized study. J Clin Epidemiol 2015;Epub ahead of print. 29. Bender AM, Jørgensen T, Pisinger C. Is self-selection the main driver of positive interpretations of general health checks? The Inter99 randomized trial. Prev Med 2015;81: Bjergved L, Carlé A, Jørgensen T, Perrild H, Laurberg P, Krejbjerg A, Ovesen L, Bülow Pedersen I, Rasmussen LB, Knudsen N. Parity and 11-year serum thyrotropin and thyroid autoantibody change: A longitudinal populationbased study. Thyroid 2015; Epub ahead of print. 31. Buch-Andersen T, Pérez-Cueto FJ, Toft U. Relative validity and reproducibility of a parent-administered semi-quantitative FFQ for assessing food intake in Danish children aged 3-9 years. Public Health Nutr 2015;5: Bräuner EV, Loft S, Sørensen M, Jensen A, Andersen CE, Ulbak K, Hertel O, Pedersen C, Tjønneland A, Krüger Kjær S, Raaschou-Nielsen O. Residential Radon Exposure and Skin Cancer Incidence in a Prospective Danish Cohort. PLoS One 2015;10(8):e Bødker M, Pisinger C, Toft U, Jørgensen T. The rise and fall of the world s first fat tax. Health Policy. 2015;119(6): Bødker M, Pisinger C, Toft U, Jørgensen T. The Danish fat tax - effects on consumption patterns and risk of ischaemic heart disease. Prev Med 2015;77: Cashman KD, Dowling KG, Škrabáková Z, Linneberg A,Thuesen B, Husemoen LL et al. Standardizing serum 25-hydroxyvitamin D data from four Nordic population samples using the Vitamin D Standardization Program protocols: Shedding new light on vitamin D status in Nordic individuals. Scand J Clin Lab Invest 2015;75(7): Christensen AI, Ekholm O, Gray L, Glümer C et al. What is wrong with non-respondents? Alcohol, drug- and smoking related mortality and morbidity in a 12-year follow up study of respondents and non-respondents in the Danish Health and Morbidity Survey. Addiction 2015;110(9): Dantoft TM, Skovbjerg S, Andersson L, Claeson AS, Lind N, Nordin S, Brix S. Inflammatory mediator profiling of n-butanol exposed upper airways in individuals with multiple chemical sensitivity. PLoS One 2015;10(11):e Dantoft TM, Andersson L, Nordin S, Skovbjerg S. Chemical intolerance. Curr Rheumatol Rev 2015;11(2): Dashti HS, Follis JL, Smith CE,...Toft U,... Jørgensen T,... Linneberg A et al. Habitual sleep duration is associated with BMI and macronutrient intake and may be modified by CLOCK genetic variants. Am J Clin Nutr 2015;101(1): Dashti HS, Follis JL, Smith CE, Jørgensen T et al. CHARGE Nutrition Study. Gene-environment interactions of circadian-related genes for cardiometabolic traits. Diabetes Care 2015;38(8): Desler C, Frederiksen JH, Angleys M, Maynard S, Keijzers G, Fagerlund B, Mortensen EL, Osler M, Lauritzen 17 M, Bohr VA, Rasmussen LJ. Increased deoxythymidine triphosphate levels is a feature of relative cognitive decline. Mitochondrion 2015;25: Djurhuus S, Hansen HS, Aadahl M, Glümer C. Building a multimodal network and determining individual accessibility by public transportation. Planning and Design 2015; Epub ahead of print. 43. Dreier R, Asferg C, Berg JO, Linneberg A et al. Similar Adiponectin Levels in Obese Normotensive and Obese Hypertensive Men and No Vasorelaxant Effect of Adiponectin on Human Arteries. Basic Clin Pharmacol Toxicol 2015; Epub ahead of print. 44. Elberling H, Linneberg A, Ulrikka Rask C, Houman T, Goodman R, Skovgaard AM. Psychiatric disorders in Danish children aged 5-7 years: A general population study of prevalence and risk factors from the Copenhagen Child Cohort (CCC 2000). Nord J Psychiatry 2015;28: Elholm G, Linneberg A, Husemoen LL et al. The Danish urban-rural gradient of allergic sensitization and disease in adults. Clin Exp Allergy 2015;Epub ahead of print. 46. Emborg HD, Simonsen J, Jørgensen CS, Linneberg A et al. Seroincidence of non-typhoid Salmonella infections: convenience vs. random community-based sampling. Epidemiol Infect 2015;Epub ahead of print. 47. Engebretsen KA, Linneberg A, Thuesen BH et al. Xerosis is associated with asthma in men independent of atopic dermatitis and filaggrin gene mutations. J Eur Acad Dermatol Venereol 2015;29(9): Esbensen BA, Thomsen T, Hetland ML, Aadahl M et al. The efficacy of motivational counseling and SMS-reminders on daily sitting time in patients with rheumatoid arthritis: protocol for a randomized controlled trial. Trials 2015;16(1): Esserlind AL, Christensen AF, Steinberg S, Husemoen LL, Linneberg A et al. The association between candidate migraine susceptibility loci and severe migraine phenotype in a clinical sample. Cephalalgia 2015; Epub ahead of print. 50. Fenger M, Linneberg A, Jeppesen J. Network-based analysis of the sphingolipid metabolism in hypertension. Front Genet 2015;6: Forslund K, Hildebrand F, Nielsen T, Jørgensen T et al. Disentangling the effects of type 2 diabetes and metformin on the human gut microbiota. Nature 2015;528: Fumagalli M, Moltke I, Grarup N, Linneberg A, Jørgensen T et al. Greenlandic Inuit show genetic signatures of diet and climate adaptation. Science 2015;349(6254): Gaulton KJ, Ferreira T, Lee Y, Jørgensen T, Linneberg A et al. Genetic fine mapping and genomic annotation defines causal mechanisms at type 2 diabetes susceptibility loci. Nat Genet 2015;47(12): Ghouse J, Have CT, Weeke P, Skaaby T, Linneberg A et al. Rare genetic variants previously associated with congenital forms of long QT syndrome have little or no effect on the QT interval. Eur Heart J. 2015;36(37): Gjesing AP, Ribel-Madsen R, Harder MN, Jørgensen T et al. Genetic and phenotypic correlations between surrogate measures of insulin release obtained from OGTT data. Diabetologia 2015;58(5): Grétarsdottir S, Magnusdottir A, Thorleifsson G, Jørgensen T et al. A splice region variant in LDLR lowers non-high density lipoprotein cholesterol and protects

18 against coronary artery disease. PLoS Genetics 2015; Epub ahead of print. 57. Greve SV, Blicher MK, Sehestedt T, Vishram JK et al. Effective risk stratification in patients with moderate cardiovascular risk using albuminuria and atherosclerotic plaques in the carotid arteries. J Hypertens 2015;33(8): Hannemann A, Thuesen BH, Friedrich N,...Linneberg A, Wallaschofski H. Adiposity measures and vitamin D concentrations in Northeast Germany and Denmark. Nutr Metab (Lond) 2015;12: Hansen CP, Heitmann BL, Sørensen TI, Overvad K, Jakobsen MU. Intake of ruminant trans-fatty acids, assessed by diet history interview, and changes in measured body size, shape and composition. Public Health Nutr 2015; Epub ahead of print. 60. Hansen S, Maslova E, Strøm M, Linneberg A et al. The long-term programming effect of maternal 25-hydroxyvitamin D in pregnancy on allergic airway disease and lung function in offspring 20 to 25 years of follow-up. J Allergy Clin Immunol 2015;136(1): Hansen S, Strøm M, Olsen SF, Linneberg A et al. Prenatal exposure to persistent organic pollutants and offspring allergic sensitization and lung function at 20 years of age. Clin Exp Allergy 2015; Epub ahead of print. 62. Hansen TH, Vestergaard H, Jørgensen T et al. Impact of PTBP1 rs on glucose-stimulated insulin release in adult Danes. BMC Med Genet 2015;16(1): Harder MN, Appel EV, Grarup N,... Jørgensen T,... Linneberg A et al. The Type 2 Diabetes Risk Allele of TMEM154-rs Associates with Decreased Beta Cell Function in a Study of 6,486 Danes. PLoS One 2015;10(3):e Hauge CR, Rasmussen A, Piet J,... Skovbjerg S. Mindfulness-based cognitive therapy (MBCT) for multiple chemical sensitivity (MCS): Results from a randomized controlled trial with 1year follow-up. J Psychosom Res 2015;Epub ahead of print. 65. Hämäläinen RM, Aro AR, van de Goor I, Lau CJ, et al.; REPOPA Consortium. Exploring the use of research evidence in health-enhancing physical activity policies. Health Res Policy Syst 2015;13(1): Heede NG, Thyssen JP, Thuesen BH, Linneberg A et al. Anatomical patterns of dermatitis in adult filaggrin mutation carriers. J Am Acad Dermatol 2015;72(3): Heikkinen E, Kauppinen M, Schroll M et al. Survival and its predictors from age 75 to 85 in men and women belonging to cohorts with marked survival differences to age 75: a comparative study in three Nordic populations. Aging Clin Exp Res 2015; Epub ahead of print. 68. Horwitz A, Skaaby T, Kårhus LL, Jørgensen T, Linneberg A et al. Screening for celiac disease in Danish adults. Scand J Gastroenterol 2015;50(7): Husemoen LL, Ebstrup JF, Mortensen EL, Schwarz P, Skaaby T, Thuesen BH, Jørgensen T, Linneberg A. Serum 25-hydroxyvitamin D and self-reported mental health status in adult Danes. Eur J Clin Nutr 2015; Epub ahead of print. 70. Ibfelt EH, Dalton SO, Høgdall C, Osler M et al. Do stage of disease, comorbidity or access to treatment explain socioeconomic differences in survival after ovarian cancer? - A cohort study among Danish women diagnosed Cancer Epidemiol 2015;39(3): Justesen JM, Allin KH, Sandholt CH, Borglykke A, 18 Linneberg A, Jørgensen T et al. Interactions of Lipid Genetic Risk Scores with Estimates of Metabolic Health in a Danish Population. Circ Cardiovasc Genet 2015;8: Kato N, Loh M, Takeuchi F, Jørgensen T et al. Transancestry genome-wide association study identifies 12 genetic loci influencing blood pressure and implicates a role for DNA methylation. Nat Genet 2015;47: Kjaer TK, Johansen, C,Andersen E,... Ibfelt E et al. Influence of social factors on patient-reported late symptoms: Report from a controlled trial among long-term head and neck cancer survivors in Denmark. Head Neck 2015;Epub ahead of print. 74. Klingberg S, Mehlig K, Lanfer A, Björkelund C, Heitmann BL, Lissner L. Increase in waist circumference over 6 years predicts subsequent cardiovascular disease and total mortality in nordic women. Obesity (Silver Spring) 2015;23(10): Kopp TI, Andersen V, Tjonneland A, Vogel U. Polymorphisms in ATP-binding cassette transporter genes and interaction with diet and life style factors in relation to colorectal cancer in a Danish prospective case-cohort study. Scand J Gastroenterol 2015;50(12): Krarup NT, Borglykke A, Allin KH, Jørgensen T et al. A genetic risk score of 45 coronary artery disease risk variants associates with increased risk of myocardial infarction in 6041 Danish individuals. Atherosclerosis 2015;240(2): Krejbjerg A, Bjergved L, Pedersen IB et al. Serum thyroglobulin before and after iodization of salt: an 11-year DanThyr follow-up study. Eur J Endocrinol 2015;173(5): Kriegbaum M, Hendriksen C, Vass M, Mortensen EL, Osler M. Hypnotics and mortality-partial confounding by disease, substance abuse and socioeconomic factors? Pharmacoepidemiol Drug Saf 2015 Jul;24(7): Larsen SB, Kroman N, Ibfelt EH et al. Influence of metabolic indicators, smoking, alcohol and socioeconomic position on mortality after breast cancer. Acta Oncol 2015;54(5): Linneberg A, Jacobsen RK, Skaaby T,,Thuesen BH, Husemoen LL. Effect of smoking on blood pressure and resting Heart Rate: A Mendelian randomisation meta- Analysis in the CARTA Consortium. Circ Cardiovasc Genet 2015;8: Lund R, Mortensen EL, Christensen U,... Osler M. Cohort Profile: The Copenhagen Aging and Midlife Biobank (CAMB). Int J Epidemiol 2015; Epub ahead of print. 82. Lykke M, Pisinger C, Glümer C. Ready for a goodbye to tobacco? - Assessment of support for endgame strategies on smoking among adults in a Danish regional health survey. Prev Med 2015; Epub ahead of print. 83. Løppenthin K, Esbensen BA, Østergaard M Aadahl M et al. Physical activity and the association with fatigue and sleep in Danish patients with rheumatoid arthritis. Rheumatology International 2015;35(10): Mahajan A, Sim X, Ng Hu, Linneberg A, Jørgensen T et al. Identification and functional characterization of G6PC2 coding variants influencing glycemic traits define an effector transcript at the G6PC2-ABCB11 locus. PLoS Genet 2015;11(1):e Meincke RH, Osler M, Mortensen EL, Hansen ÅM. Is Intelligence in early adulthood associated with midlife physical performance among Danish males? J Aging

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysiske arbejdskrav og fitness Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN.

DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. ARTIKLER MED RESULTATER BASERET PÅ INTER99-DATA. DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. ANDRE RESULTATER Resumé af artikel af Husemoen L.L., Thomsen T.F., Fenger M., Jørgensen HL

Læs mere

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Epidemiology of Headache

Epidemiology of Headache Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,

Læs mere

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk

Læs mere

Ensomhed og hjertesygdom

Ensomhed og hjertesygdom Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.

Læs mere

Genetisk laktose-intolerance og comorbiditet

Genetisk laktose-intolerance og comorbiditet SLUTRAPPORT Genetisk laktose-intolerance og comorbiditet Mejeribrugets ForskningsFond OKTOBER 2015 Dato 21. oktober 2015 Side 1 af 7 Slutrapport 2015 for samarbejdsprojekter under MFF 1. Projektets titel

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge Lars Peter Kammersgaard Leder af medicinsk forskning, Rubric (Research Unit on Brain Injury Rehabilitation, Copenhagen) Speciallæge i Neurologi, Almen lægeuddannelse og DMSc Afdeling for Højt Specialiseret

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Årsberetning 2014. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Center for Sundhed, Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Årsberetning 2014. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Center for Sundhed, Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Årsberetning 2014 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Center for Sundhed, Region Hovedstaden Årsberetning 2014 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Indhold 03 Forord 04 Befolkningsbaseret

Læs mere

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed 1964-2016 Oplæg i Sundhedsudvalget, Region Hovedstaden

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN.

DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. ARTIKLER MED RESULTATER BASERET PÅ INTER99-DATA. DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. KOST Resumé af artikel af Toft U., Kristoffersen L.H., Lau C., Borch-Johnsen K. og Jørgensen

Læs mere

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb

Læs mere

Sociale relationer, helbred og aldring

Sociale relationer, helbred og aldring Sociale relationer, helbred og aldring Rikke Lund læge, ph.d., lektor Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte,

Læs mere

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Håndtering af multisygdom i almen praksis 30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Resume Titel: Injektion af insulin til voksne med diabetes Arbejdsgruppe Heidi Nissen, MKS, klinisk sygeplejespecialist, Endokrinologisk afdeling M, Diabetesklinikken, Odense Universitetshospital

Læs mere

Anvendelse af data fra Danmarks Statistik til sundhedsvidenskabelig forskning. Henrik L. Jørgensen, overlæge, ph. d.

Anvendelse af data fra Danmarks Statistik til sundhedsvidenskabelig forskning. Henrik L. Jørgensen, overlæge, ph. d. Anvendelse af data fra Danmarks Statistik til sundhedsvidenskabelig forskning Henrik L. Jørgensen, overlæge, ph. d. Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg Hospital Antal analysesvar per år fra KBA BBH

Læs mere

Farmakoepidemiologi Den grimme ælling

Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Jesper Hallas Professor i klinisk farmakologi Syddansk Universitet DSKFs jubilæumsmøde April 2016 Outline Datakilder i Danmark Anvendelser DKs position Hvilke ændringer

Læs mere

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition What is mediation? an introduction Ulla Hvidtfeldt Section of Social Medicine - Investigate underlying mechanisms of an association Opening the black box - Strengthen/support the main effect hypothesis

Læs mere

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk

Læs mere

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

Cytologisk årsmøde, 2016

Cytologisk årsmøde, 2016 Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende

Læs mere

Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere?

Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Vigtigste fund og overvejelser fra et ph.d. projekt

Læs mere

Årsberetning 2013. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Center for Sundhed, Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Årsberetning 2013. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Center for Sundhed, Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Årsberetning 2013 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Center for Sundhed, Region Hovedstaden Årsberetning 2013 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Indhold 02 Forord 03 Befolkningsbaseret

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands

Læs mere

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse

Læs mere

Ernæringsproblemer hos svækkede ældre. Anne Marie Beck, klinisk diætist, seniorforsker ambe@food.dtu.dk

Ernæringsproblemer hos svækkede ældre. Anne Marie Beck, klinisk diætist, seniorforsker ambe@food.dtu.dk Ernæringsproblemer hos svækkede ældre Anne Marie Beck, klinisk diætist, seniorforsker ambe@food.dtu.dk 2 clinical interventions for weight loss have been used with modest succes. Bales CW, Ritchie CS.

Læs mere

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018 Rikke Lund lektor cand.med. ph.d. dr.med. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme

Læs mere

Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed

Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Resultater fra Inter99 Præsentation af Helbred 2006 Den 28. oktober 2008 Mette Aadahl Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region

Læs mere

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015 HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i

Læs mere

Sociale relationers betydning for helbred

Sociale relationers betydning for helbred Sociale relationers betydning for helbred Rikke Lund, lektor, cand.med. ph.d. Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte, naboer, professionelle (lægen fx) osv.) Struktur

Læs mere

Databaserne, indikatorer og forskning

Databaserne, indikatorer og forskning Databaserne, indikatorer og forskning 28. Februar 2017 Søren Paaske Johnsen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Indhold Sammenhænge mellem struktur,

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens?

Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens? Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens? Henrik Støvring stovring@ph.au.dk 1. December 2016 Institut for Folkesundhed, AU Institutseminar, Vingsted Screening forskningsområdet

Læs mere

Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014

Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014 UCSF Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning CIRE Center for Integreret Rehabilitering af Kræftpatienter Hæmatologisk klinik, Rigshospitalet og Herlev Hospital Mary Jarden Seniorforsker

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

OBSERVERENDE UNDERSØGELSER. Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002

OBSERVERENDE UNDERSØGELSER. Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002 OBSERVERENDE UNDERSØGELSER Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002 Epidemiologisk design Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer

Læs mere

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Oplæg 1 Hvorfor en sundhedspædagogisk tilgang? Hvordan arbejder man sundhedspædagogisk?

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan?

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Idræt, sundhed og sociale faktorer København, 26. februar 2008 Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede.

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

Novo Nordisk virksomhedscase. Martin Kristiansen

Novo Nordisk virksomhedscase. Martin Kristiansen Novo Nordisk virksomhedscase Martin Kristiansen Et hurtigt blik på Novo Nordisk Ca. 28.000 medarbejdere i 81 lande Verdens førende inden for diabetesbehandling siden 1923 Førende inden for: Blødningsbehandling

Læs mere

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu. Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling

Læs mere

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark

Læs mere

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Søren Paaske Johnsen Status Der anvendes meget betydelige ressourcer (inklusiv penge samt tid af personale, ledelse og patienter) på at indsamle data til kvalitetsudvikling

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Department of Public Health. Case-control design. Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine

Department of Public Health. Case-control design. Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine Department of Public Health Case-control design Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine Case-control design Brief summary: Comparison of cases vs. controls with

Læs mere

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Konklusioner: 1.Reng.assistenter vil gerne have sundhedsfremme også

Læs mere

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:

Læs mere

Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling

Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling Af Jesper Lykkegaard Biografi Forfatter er praktiserende læge i Vejle og postdoc ved Forskningsenheden for Almen Praksis

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,

Læs mere

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Fire livsstilsvaner. Forebyggelsesstrategier. Årsagsnet for kronisk sygdom. Symposium for Svend Juul Århus 2.4.2009

Fire livsstilsvaner. Forebyggelsesstrategier. Årsagsnet for kronisk sygdom. Symposium for Svend Juul Århus 2.4.2009 Udvikling i forebyggelse fra en individuel til en strukturel tilgang Holder evidensen? Symposium for Svend Juul Århus 2.4.2009 Torben Jørgensen Forskningscenter for forebyggelse og Sundhed Koncern Plan

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Population Assessment. Heather Curtis NURS 7356 July 17, 2014

Population Assessment. Heather Curtis NURS 7356 July 17, 2014 Population Assessment Heather Curtis NURS 7356 July 17, 2014 Population Five women, 16 years and older, who suffer from two or more headaches a week. Location: Church Goal The overall goal of this assessment

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,

Læs mere

Perspektiver på fysisk aktivitet

Perspektiver på fysisk aktivitet Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede

Læs mere

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Louise Lindholdt 1,2, Merete Labriola 1,2, Claus Vinther Nielsen

Læs mere

Erfaringer fra DANBIO databasen

Erfaringer fra DANBIO databasen Hvilke erfaringer har patienter med inflammatorisk gigtsygdom med at besvare PRO-data i forbindelse med ambulant besøg Erfaringer fra DANBIO databasen Bente Appel Esbensen, forskningsleder, lektor Rigshospitalet,

Læs mere

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Rigshospitalet Århus Sygehus Epidemiologi. Hvad er det? Definition Læren om sygdommes udbredelse og årsager Indhold To hovedopgaver: Deskriptiv

Læs mere

De danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015. Else Molander Fødevarestyrelsen

De danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015. Else Molander Fødevarestyrelsen De danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015 Else Molander Fødevarestyrelsen 5th October 2015 De officielle kostråd 2 Nordiske Næringsstof Rekommandationer 2012 2015 kostrådsrapport fra USA analog til NNR

Læs mere

Fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet

Fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet -trivsel på arbejdspladsen? Oplæg på arbejdsmiljømesse RSD sept. 2012 Fysisk aktivitet -trivsel på arbejdspladsen? Hvorfor giver det mening at bruge fysisk aktivitet som en del af arbejdsmiljøindsatsen?

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv

Læs mere

Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal.

Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal. Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal. Udfordringer og muligheder. Erfaringer fra DANBIO Dansk Reumatologisk Database Merete Lund Hetland, MD, PHD, DMSc, ass. professor The

Læs mere

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Karen Søgaard og Andreas Holtermann SydDansk Universitet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Spørgsmål vi skal forsøge at

Læs mere

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Søvn 2 Baggrund søvn og fedme Prævalensen af overvægt og fedme blandt børn er stigende Stigningen kan ikke udelukkende forklares ved ændringer i traditionelle

Læs mere

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter Birger og Birthe Randers Kommune 30.000 borgere 30-49 år Birger tømmer postkassen og går en tur på www.tjekdithelbred.dk

Læs mere

Om risikofaktorer for tidlig genindlæggelse blandt 65+ årige.

Om risikofaktorer for tidlig genindlæggelse blandt 65+ årige. Genindlæggelser: Jeg ville jo helst undgå det, men. Om risikofaktorer for tidlig genindlæggelse blandt 65+ årige. Oplæg ved Tværfagligt Forum for Sammenhængende Patientforløb Fredag, den 19. maj, 2017

Læs mere

Forord. Indhold. 03 Forord

Forord. Indhold. 03 Forord Indhold Forord 03 Forord 04 Befolkningsbaseret epidemiologi Samarbejder 05 08 Klinisk epidemiologi Samarbejder 10 11 Sundhedsfremme og forebyggelse Samarbejder 12 14 Fondsbevillinger 15 Publikationer Akademiske

Læs mere

Dansk Center for Klinisk AI. Centerchefer Claus Duedal Pedersen, Mette Maria Skjøth, PhD (Esmaeil S. Nadimi, Professor, SDU)

Dansk Center for Klinisk AI. Centerchefer Claus Duedal Pedersen, Mette Maria Skjøth, PhD (Esmaeil S. Nadimi, Professor, SDU) Dansk Center for Klinisk AI Centerchefer Claus Duedal Pedersen, Mette Maria Skjøth, PhD (Esmaeil S. Nadimi, Professor, SDU) Hvad er AI? Artificial Intelligence (AI) dækker over en vifte af nye teknologier,

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Ret til hurtig udredning også for demenspatienter

Ret til hurtig udredning også for demenspatienter Januar 2014 Ret til hurtig udredning også for demenspatienter Antallet af danskere med en demenssygdom 170.000 155.000 150.000 130.000 130.000 100.000 110.000 85.000 90.000 70.000 50.000 2011 2020 2030

Læs mere

Slide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd

Slide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd Slide no 1 Nana Folmann Hempler Forsker, Phd En registerbaseret undersøgelse af etniske og sociale forskelle i medicinsk behandling efter AMI (blodprop i hjertet) Forskningsspørgsmål Er der forskel i kvalitet

Læs mere

Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?

Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig? Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig? Hospitalsindlæggelser og dødelighed hos danskere, der har været på hospitalet med et alkoholproblem. GRO ASKGAARD, LÆGE OG

Læs mere

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi

Læs mere