DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN.
|
|
- Magdalene Davidsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ARTIKLER MED RESULTATER BASERET PÅ INTER99-DATA. DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. ANDRE RESULTATER Resumé af artikel af Husemoen L.L., Thomsen T.F., Fenger M., Jørgensen HL og Jørgensen T.: Contribution of the thermolabile methylenetetrahydrofolate reductase variant to total plasma homocysteine levels in healthy men and women. Inter99 (2). Genet Epidemiol May;24(4): Homocystein og køn, alder og MTHFR genotype Homocystein menes at være en risikofaktor for hjertekarsygdom. Udover alder og køn, er den genetiske variation i MTHFR-enzymet af betydning for homocystein-koncentrationen i blodet. I Inter99 studiet har vi undersøgt den samlede effekt af køn, alder og MTHFR genotype (CC, CT, eller TT) for homocystein-niveauet. I alt deltog personer i undersøgelsen. Resultaterne viste, at mænd havde at højere homocystein end kvinder. Betydningen af aldersgruppe afhang af hvilken genetisk variant af MTHFR-enzymet man havde. For CC- og CT-varianterne steg homocystein med stigende aldersgruppe, mens for TT-varianten faldt homocystein-niveauet med stigende aldersgruppe. I overensstemmelse med dette havde personer med TT-varianten højere homocystein end CC og CT især blandt de yngre aldersgrupper. MTHFR-varianten forklarede ca. 6% af forskellene i homocysteinkoncentration i denne population. Vi konkluderede, at køn, alder og genetisk variation i MTHFR-enzymet har betydning for homocysteinniveau. Resultaterne tyder desuden på, at betydningen af alder afhænger af MTHFRgenotype. Resumé af artikel af Husemoen L.L., Thomsen T.F., Fenger M. og Jørgensen T.: Effect of lifestyle factors on plasma total homocysteine concentrations in relation to MTHFR (C677T) genotype. Inter99 (7). Eur J Clin Nutr 2004 Aug;58(8): Betydning af livsstil for homocystein Homocystein menes at være en risikofaktor for hjertekarsygdom. Homocystein-niveauet menes at afhænge af et samspil mellem gener og miljø (livsstil). I Inter99-studiet har vi undersøgt om forskellige livsstilsfaktorer (kostvaner, motion, rygning, kaffe, te, alkohol) betyder noget for homocystein-koncentrationen i blodet. Desuden har vi undersøgt, om betydningen af disse livsstilsfaktorer var større for genetisk disponerede personer. I alt indgik personer i undersøgelsen. Resultaterne viste, at rygning, usunde kostvaner, højt indtag af kaffe samt både afholdenhed og et højt indtag af vin var forbundet med et højt homocystein-niveau. Modsat var et middel indtag af vin
2 og et højt indtag af øl forbundet med et lavt homocytein-niveau. Endvidere tydede resultaterne på, at betydningen af disse livsstilsfaktorer måske er størst blandt genetisk disponerede personer. Disse fund antyder, at livsstilsændringer muligvis kan sænke homocystein og dermed reducere risikoen for udvikling af hjertekarsygdom i befolkningen. Resumé af artikel af Husemoen L.L., Thomsen T.F., Fenger M. og Jørgensen T.: Changes in life style andtotal homocysteine in relation to MTHFR (C677T) genotype: the Inter99 study. Eur J Clin Nutr May;60(5): Ændring i livsstil og homocystein Homocystein menes at være en risikofaktor for hjertekarsygdom, og en sænknig af homocysteinniveauet kan derfor muligvis forebygge hjertekarsygdom. I Inter99-studiet har vi undersøgt om livsstilsændringer efter et år kan sænke homocystein-koncentrationen i blodet. Endvidere har vi undersøgt, om ændring i livstilsrelaterede biomarkører er relateret til ændringer i homocystein. Slutteligt har vi undersøgt, om disse ændringer afhænger af den genetiske disposition dvs. genetisk variation i MTHFR-enzymet. I alt deltog 915 personer i undersøgelsen. Resultaterne tydede på, at ingen af de undersøgte livsstilsændringer (rygning, fysisk aktivitet, kostvaner, kaffe, te og alkohol) havde betydning for ændring i homocystein, heller ikke blandt de genetisk disponerede. Der sås heller ingen effekt af at være i høj-intensitet-livstils-interventionsgruppen. Imidlertid var ændringer i flere af de livstilsrelaterede biomarkører (vægt, kolesterol, blodtryk) af betydning for ændring i homocystein. Resultaterne tyder på, at homocystein ikke kan sænkes ved ændring af livsstil. Desuden antyder de, at homocystein af andre grunde kan være relateret til visse livstilsrelaterede biomarkører. Resumé af artikel af Husemoen L.L., Toft U., Fenger M., Jørgensen T., Johansen N. og Linneberg A.: The association between atopy and factors influencing folate metabolism: is low folate status causally related to the development of atopy? Int J Epidemiol 2006 Aug;35(4): Epub 2006 Jun 9. Folatmangel og allergi Folatmangel er relateret til flere sygdomme karakteriseret af et non-allergisk th1 immunrespons. Hvorvidt folat også har betydning for allergiske sygdomme karakteriseret ved et allergisk th2 immunrespons er uvist. I Inter99 studiet har vi undersøgt sammenhængen mellem allergi og forskellige vitaminer og andre biomarkører af betydning for omsætningen af folat i kroppen. I alt personer deltog i undersøgelsen. De biomakører, som blev undersøgt, var: kostindtag af methionin, folat, vitaminerne B12, B6 og B2 samt homocystein og genetisk variation i MTHFRenzymet. Resultaterne viste, at forekomsten af allergi var større for personer med TT-varianten af MTHFRenzymet. Højt methionin og vitaminindtag var forbundet med en nedsat forekomst af allergi især blandt personer med TT-varianten af MTHFR-enzymet. Homocystein var ikke relateret til allergi. Vores resultater antyder, at folat kan have betydning for udvikling af allergi.
3 Resumé af artikel af Pilgaard K, Færch K, Poulsen P, Larsen P, Andersson EA, Pisinger C, Toft U, Aadahl M, Pedersen O, Hansen T, Borch-Johnsen K, Vaag A and Jørgensen T: Impact of size at birth and prematurity on adult anthropometry in 4744 middle-aged Danes The Inter99 study. J DOHaD. 2010;1: Betydningen af størrelse ved fødslen og for tidlig fødsel for kropssammensætning i voksenlivet hos 4,744 danskere Inter99 studiet Lav fødselsvægt er forbundet med en forhøjet risiko for at udvikle type 2 diabetes og hjerte-karsygdomme i voksenlivet. Da fedme er tæt forbundet med disse sygdomme kan en mulig sammenhæng mellem fødselsvægt og fedme måske forklare noget af sammenhængen mellem fødselsvægt, type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Formålet med dette studie var derfor at undersøge, hvordan fødselsvægt og for tidlig fødsel påvirkede kropssammensætningen i voksenlivet hos danskere fra Inter99-studiet. Information om fødselsvægt og fødselstidspunkt blev indhentet fra originale jordmoder-journaler, og kropssammensætningen blev vurderet ud fra vægt, højde, BMI samt talje- og hofteomkreds. Størrelsen ved fødslen var tæt relateret til højde og vægt i voksenlivet, men kun svagt relateret til BMI og ikke til talje/hofte-ratio. Børn født for tidligt var mindre væksthæmmede og voksede sig større i løbet af livet end børn født med lav fødselsvægt til terminen. Alt i alt tyder det ikke på at udvikling af fedme kan forklare sammenhængen mellem lav fødselsvægt og type 2 diabetes. Resumé af artikel af Andersson EA, Pilgaard K, Pisinger C, Harder MN, Grarup N, Færch K, Sandholt C, Poulsen P, Witte DR, Jørgensen T, Vaag A, Pedersen O og Hansen T.: Do gene variants influencing adult adiposity affect birth weight? A population-based study of 24 Loci in 4,744 Danish individuals. PLoS One Dec 1; 5(12):e Fedme og fødselsvægt I genome-wide association studies (GWAS) har man i den seneste tid identificeret mange genvarianter, som påvirker vægt og kropsbygning hos voksne. I dette studie undersøges, om disse kendte fedme-genvarianter også har haft en effekt på fødselsvægten eller ponderalt index hos personer i Inter99-populationen. I alt var der data fra jordemoderjournaler for personer. Lineære regressionsanalyser blev udført og en additiv genetisk model blev antaget. Disse analyser viste, at ingen af de testede fedme-genvarianter associerede med fødselsvægt eller ponderalt index efter korrektion for multiple test. Desuden blev der heller ikke fundet nogen interaktion mellem fedme-risikovarianterne og fødselsvægt i forudsigelsen af fedme i voksenlivet. Disse resultater tyder på, at virkningerne af disse genvarianter overvejende opstår i det postnatale liv. Resumé af artikel af Skaaby T, Husemoen LL, Pisinger C, Jorgensen T, Thuesen BH, Fenger M et al. Vitamin D status and changes in cardiovascular risk factors: a prospective study of a general population. Cardiology 2012;123(1): D-vitaminstatus og ændringer i risikofaktorer for hjertekarsygdom
4 Nyere studier tyder på, at personer med lavere D-vitaminniveau i blodet har en større forekomst af hjertekarsygdom. De mulige mekanismer er dog uafklarede. Ved hjælp af data fra befolkningsundersøgelsen Inter99 blev sammenhængen mellem D-vitaminniveauet i blodet ved studiets start og ændringer i risikofaktorer for hjertekarsygdom undersøgt hos mere end personer. Resultaterne viste, at personer med højere D-vitamin udviklede lavere kolesterolniveau og en lavere forekomst af metabolisk syndrom end personer med lavere D-vitaminniveau, men der var ingen forskel i BMI eller blodtryk. Resumé af artikel af Skaaby T, Husemoen LL, Pisinger C, Jorgensen T, Thuesen BH, Fenger M et al. Vitamin D status and cause-specific mortality: a general population study. PLoS One 2012;7(12):e D-vitaminstatus og dødsårsager Nyere forskning tyder på, at personer med D-vitaminmangel kan have en højere dødelighed sammenlignet med personer med et højere D-vitaminniveau. I en længere årrække blev mere end voksne danskere fra to befolkningsstudier fulgt i det danske dødsårsagsregister for at undersøge sammenhængen mellem D-vitaminstatus i blodet og dødsårsag. Resultaterne viste ingen sammenhæng mellem D-vitamin og død af hjertekarsygdom eller kræft. Derimod havde personer med lavt D-vitaminniveau i blodet større dødelighed af sygdomme som leversygdom, diabetes og kronisk obstruktiv lungesygdom sammenlignet med personer med højere D-vitaminniveau. Resumé af artikel af Skaaby T, Husemoen LL, Pisinger C, Jorgensen T, Thuesen BH, Fenger M et al. Vitamin D status and incident cardiovascular disease and all-cause mortality: a general population study. Endocrine 2013 Jun;43(3): D-vitamin og udvikling af hjertekarsygdom og død Nyere forskning tyder på, at personer med D-vitaminmangel kan have større risiko for hjertekarsygdomme og en højere dødelighed sammenlignet med personer med et højere D- vitaminniveau. I et registerbaseret studie af mere end voksne danskere var der ingen sammenhæng mellem D-vitaminstatus i blodet og udvikling af hjertekarsygdomme. Til gengæld havde personer med lavt D-vitaminniveau i blodet højere dødelighed end personer med højere D- vitaminniveau, også når der blev taget højde for faktorer som alder, køn, uddannelse, rygevaner, alkoholforbrug og fysisk aktivitet. Resumé af artikel af Skaaby T, Husemoen LL, Martinussen T, Thyssen JP, Melgaard M, Thuesen BH et al. Vitamin D status, filaggrin genotype, and cardiovascular risk factors: a Mendelian randomization approach. PLoS One 2013;8(2):e Genetisk betinget højere D-vitamin og risikofaktorer for hjertekarsygdom Nyere studier tyder på, at personer med lavere D-vitaminniveau i blodet har en større forekomst af hjertekarsygdom. De mulige mekanismer er dog uafklarede. Ved hjælp af data fra tre befolkningsundersøgelser blev sammenhængen mellem en genetisk markør for højere D-
5 vitaminniveau i blodet og risikofaktorer for hjertekarsygdom undersøgt. Resultaterne tyder på, at personer med et højere genetisk betinget D-vitaminniveau havde lavere kolesterolniveau, men der var ingen sammenhæng med blodtryk, BMI eller livvidde. Det er dog nødvendigt at få det bekræftet i flere studier. Resumé af artikel af Skaaby T, Husemoen LL, Pisinger C, Jorgensen T, Thuesen BH, Rasmussen K et al. Vitamin D status and 5-year changes in urine albumin creatinine ratio and parathyroid hormone in a general population. Endocrine 2013 Oct;44(2): D-vitamin og ændringer i albumin i urinen og parathyroideahormon Visse studier tyder på, at et lavt niveau af D-vitamin kan medføre en øget risiko for hjertekarsygdom og nedsat nyrefunktion. De mulige mekanismer er dog uafklarede. Ved hjælp af data fra befolkningsundersøgelsen Inter99 blev sammenhængen mellem D-vitaminniveauet i blodet ved studiets start og ændringer i bl.a. albumin i urinen, der er en risikofaktor for hjertekarsygdom og nedsat nyrefunktion, undersøgt hos mere end personer. Resultaterne viste, at personer med lavere D-vitamin hyppigere udviklede et højere niveau af albumin i urinen end personer med højere D-vitaminniveau. Resumé af artikel af Husemoen LL, Skaaby T, Jørgensen T Linneberg A et al. No association between loss-of-function mutations in filaggrin and diabetes, cardiovascular disease, and all-cause mortality. PLoS One Dec 18;8(12):e doi: /journal.pone ecollection Mutationer i filaggringenet er ikke associeret med diabetes, hjertekarsygdom og død. I denne artikel har vi undersøgt, om der er en sammenhæng mellem mutationer i filaggringenet og diabetes, hjertekarsygdom og dødelighed. Vi benyttede Inter99 data samt data fra Helbred2006, Copenhagen Allergy og MONICA10 studierne. Resultaterne tyder på ingen sammenhæng, men flere studier med længere opfølgningstid er påkrævet. Resumé af artikel af Skaaby T, Husemoen LL, Thyssen JP, Meldgaard M, Thuesen BH, Pisinger C et al. Filaggrin loss-of-function mutations and incident cancer: A population-based study. Br J Dermatol 2014 Mar 14. Filaggrinmutationer og udvikling af kræft Filaggrin er et protein, der dannes i huden og er en del af den naturlige hudbarriere. Knap 10% af danskere har mutationer i det gen, der koder for filaggrin, hvilket betyder, at de har en nedsat mængde af filaggrin i huden og større risiko for fx eksem og astma. Det er uvist, om disse personer også har en større risiko for sygdomme som cancer. Igennem en længere årrække blev mere end voksne danskere fra fire befolkningsundersøgelser fulgt i det danske Cancerregister. De personer, der havde mutationer i filaggringenet, havde ikke en større forekomst af cancer som helhed eller specifikke typer af cancer.
6 Resumé af artikel skrevet af Skaaby T, Husemoen LL, Thuesen BH, Jeppesen J, Linneberg A. The association of atopy with incidence of ischemic heart disease, stroke, and diabetes. Endocrine 2014 Jun 12. Allergi og udvikling af hjertekarsygdom og diabetes Det er uvist, om det at være allergisk (at have en positiv allergitest) er forbundet med en højere risiko for hjertekarsygdom og diabetes. Gennem en længere årrække blev allergi-testede voksne danskere fra fem befolkningsundersøgelser fulgt i forskellige sygdomsregistre. Det at være allergisk var ikke forbundet med en højere eller lavere risiko for at udvikle hjertekarsygdom eller diabetes. Resumé af artikel af Skaaby T, Husemoen LL, Thuesen BH, Pisinger C, Jorgensen T, Roswall N et al. Prospective population-based study of the association between serum 25-hydroxyvitamin-D levels and the incidence of specific types of cancer. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 2014 Jul;23(7): D-vitamin og udvikling af cancer D-vitamin optages fra kosten og kosttilskud og dannes ved solbestråling af huden. Op imod halvdelen af alle voksne danskere har lave niveauer af D-vitamin i blodet. Nyere forskning tyder på, at personer med D-vitaminmangel kan have større risiko for forskellige typer af cancer sammenlignet med personer med et højere D-vitaminniveau. I en længere årrække blev mere end voksne danskere fra tre befolkningsstudier fulgt i det danske Cancerregister. Der var ingen sammenhæng mellem D-vitaminniveau i blodet og udvikling af cancer som helhed eller af specifikke cancertyper ud over, at personer med højere D-vitamin i blodet havde en højere forekomst af ikke-melanom hudcancer. Denne sammenhæng afspejler formentlig, at de personer, der oftere opholder sig i solen og derfor har højere D-vitamin, også har en højere risiko for hudcancer pga. solen. Resumé af artikel af Skaaby T, Husemoen LL, Roswall N, Thuesen BH, Linneberg A. Atopy and development of cancer: A population-based prospective study. JACI: In practice Aug. Allergi og udvikling af cancer Det er uvist, om det at være allergisk (at have en positiv allergitest) er forbundet med en højere eller lavere risiko for at udvikle cancer. Næsten voksne danskere fra fem danske befolkningsundersøgelser er blevet allergi-testet og derefter fulgt i en længere årrække i det danske Cancerregister. Det at være allergisk var ikke forbundet med en højere eller lavere risiko for cancer. Resumé af artikel af Skaaby T, Husemoen LL, Thuesen BH, Hammer-Helmich L, Linneberg A. Atopy and cause-specific mortality. Clin Exp Allergy 2014 Nov;44(11): Allergi og dødelighed
7 Det er uvist, om det at være allergisk (at have en positiv allergitest) er forbundet med en højere eller lavere dødelighed. I et registerbaseret studie af allergi-testede voksne danskere fra fem danske befolkningsundersøgelser var det at være allergisk ikke forbundet med en højere eller lavere dødelighed. Resumé af artikel af Skaaby T, Husemoen LL, Jorgensen T, Johansen JD, Menne T, Szecsi PB et al. Associations of filaggrin gene loss-of-function variants and human papillomavirus-related cancer and pre-cancer in Danish adults. PLoS One 2014;9(6):e Filaggrinmutationer og HPV-relateret cancer Filaggrin er et protein, der dannes i huden og er en del af den naturlige hudbarriere. Knap 10% af danskere har mutationer i det gen, der koder for filaggrin, hvilket betyder at de har en nedsat mængde af filaggrin i huden og større risiko for fx eksem. Det er uvist, om disse personer også har en større risiko for andre sygdomme, der er relateret til en nedsat hudbarriere. Igennem en længere årrække blev mere end voksne danskere fra fire befolkningsundersøgelser fulgt i det danske Cancerregister. De personer, der havde mutationer i filaggringenet, viste sig at have en større forekomst af cancer og forstadier til cancer, der er relatereret til humant papillomavirus. Resumé af artikel af Skaaby T, Husemoen LL, Ahluwalia TS, Rossing P, Jorgensen T, Thuesen BH et al. Cause-specific mortality according to urine albumin creatinine ratio in the general population. PLoS One 2014;9(3):e Albumin i urinen og dødelighed Personer med albumin i urinen har højere dødelighed og forekomst af hjertekarsygdom og diabetes end personer uden albumin i urinen. Det er uvist, om personer med albumin i urinen også har højere dødelighed af andre årsager. I en længere årrække blev mere end voksne danskere fra to befolkningsstudier fulgt i det danske Dødsårsagsregister for at undersøge sammenhængen mellem albumin i urinen og dødsårsag. Resultaterne viste, at personer med mere albumin i urinen som forventet havde en større total dødelighed, og at de døde hyppigere af hjertekarsygdom og diabetes. Det så dog også ud til, at personer med mere albumin i urinen hyppigere døde af psykiske sygdomme, luftvejssygdomme og sygdomme i fordøjelseskanalen. Resumé af artikel af Skaaby T, Husemoen LL, Thuesen BH, Pisinger C, Jorgensen T, Fenger RV et al. Vitamin D status and chronic obstructive pulmonary disease: a prospective general population study. PLoS One 2014;9(3):e D-vitamin og kronisk obstruktiv lungelidelse D-vitaminmangel er hyppig blandt personer med kronisk obstruktiv lungelidelse. I et registerbaseret studie af mere end voksne danskere fra tre forskellige befolkningsundersøgelser var der ingen sammenhæng mellem D-vitaminstatus i blodet og udvikling af kronisk obstruktiv lungelidelse.
8 Resumé af artikel af Bager P, Wohlfahrt J, Sørensen E Husemoen LL, Linneberg A et al. Common filaggrin gene mutations and risk of cervical cancer. Acta Oncol Nov 10:1-7. [Epub ahead of print] Mutationer i filaggringenet og risiko for livmoderhalskræft. I denne artikel har vi undersøgt, om bærere af filaggrin-genmutationer har en øget risiko for livmoderhalskræft. Vi benyttede data fra Copenhagen Hospital Biobank samt Inter99, Monica10, Helbred2006 og Mor-barn-kohorten. Vi fandt, at bærere af FLG-mutationerne ikke havde en øget risiko for livmoderhalskræft.
DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN.
ARTIKLER MED RESULTATER BASERET PÅ INTER99-DATA. DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. KOST Resumé af artikel af Toft U., Kristoffersen L.H., Lau C., Borch-Johnsen K. og Jørgensen
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mere5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereRisk-benefit analyse af fødevarer på DTU. Maarten Nauta Seniorforsker
Risk-benefit analyse af fødevarer på DTU Maarten Nauta Seniorforsker Risk-benefit analyse af fødevarer på DTU Food DTU Food: Et stort institut med flere afdelinger, fx: Ernæring Toksikologi Mikrobiologi
Læs mereHjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed
Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Resultater fra Inter99 Præsentation af Helbred 2006 Den 28. oktober 2008 Mette Aadahl Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereSundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme
Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereDU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN.
ARTIKLER MED RESULTATER BASERET PÅ INTER99-DATA. DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. DIABETES, PRÆDIABETES OG GENER Resumé af artikel af Glümer C., Jørgensen T. og Borch-Johnsen
Læs mereSundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil
Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3
Læs mereÆg i kosten, del.1. v. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012
Æg i kosten, del.1 v. Grethe Andersen ga@lf.dk Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012 Æg som en sund fødevare Informationsaktiviteter der medvirker til at øge viden om både produktionen og sundhedsværdien
Læs mereGenetisk laktose-intolerance og comorbiditet
SLUTRAPPORT Genetisk laktose-intolerance og comorbiditet Mejeribrugets ForskningsFond OKTOBER 2015 Dato 21. oktober 2015 Side 1 af 7 Slutrapport 2015 for samarbejdsprojekter under MFF 1. Projektets titel
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mereKORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter
KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter Birger og Birthe Randers Kommune 30.000 borgere 30-49 år Birger tømmer postkassen og går en tur på www.tjekdithelbred.dk
Læs mereFremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier
Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for
Læs mereVed undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:
Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences
Læs mereHold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft
Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed
Læs mereKapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen
Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereLærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt
Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer
Læs mere19-21 MAY 2010 Highlights
19-21 MAY 2010 Highlights Seniorforsker Jette Jakobsen, Afdeling for Fødevarekemi De 13 vitaminer Vitamin A Vitamin D Vitamin K Vitamin E Vitamin B1 Vitamin B2 Vitamin B6 Vitamin B12 Biotin Folat Niacin
Læs mereKapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen
Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereFedme, hvad kan vi gøre
Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereArbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?
Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse
Læs mere2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Læs mereÆg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning
Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?
Læs mereÆg i kosten. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012
Æg i kosten Grethe Andersen ga@lf.dk Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012 Æg som en sund fødevare Informationsaktiviteter der medvirker til at øge viden om både produktionen og sundhedsværdien af æg.
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Læs mereGuide: Bliv vegetar og lev længere
Guide: Bliv vegetar og lev længere Skift bøffer ud med bønner og få ekstra leveår på kontoen Af Lisbeth Kjær Larsen, 7. november 2012 03 Lev otte år længere 05 Huskeseddel for vegetarer 07 5 typer vegetar
Læs mereSelvmord og selvmordstanker i Grønland
Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig
Læs mereKapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?
Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med
Læs mereUdkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014
Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted
Læs mereHvordan har du det? Én undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Hørsholm Kommune
Hvordan har du det? Én undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Hørsholm Kommune 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden December 2006 Indholdsfortegnelse
Læs mereNotat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010
Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands
Læs mereNotat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08
I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.
Læs mereArbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital
Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget hudsygdom: definition MEDICINSK: Work related skin disease
Læs mereBiomarkører. Lars P. Nielsen Professor, overlæge Speciallæge i klinisk mikrobiologi, Statens Serum Ins>tut, Biomarkørlaboratoriet. LPN@ssi.
Biomarkører Lars P. Nielsen Professor, overlæge Speciallæge i klinisk mikrobiologi, Statens Serum Ins>tut, Biomarkørlaboratoriet. LPN@ssi.dk Biomarkører Molekyler, som afspejler forekomst og udvikling
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs mereCytologisk årsmøde, 2016
Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mereHVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mereAfhandlinger baseret på Inter99-data
Afhandlinger baseret på Inter99-data Kontakt redaktionen hvis du ønsker afhandlingerne tilsendt på e-mail. Afhandlingen Patofysiologi og ætiologi af impaired fasting glycaemia og impaired glucose tolerance
Læs mereStress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen
Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Søvn 2 Baggrund søvn og fedme Prævalensen af overvægt og fedme blandt børn er stigende Stigningen kan ikke udelukkende forklares ved ændringer i traditionelle
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereDet fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er:
Revideret tidsplan Forudsætninger for puljen Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet i perioden fra 2011 til 2014 har Tilsyn i fået til opgave at varetage punktet 1.4.4. Forebyggelse af uventede
Læs mereDeltagerinformation 10-01-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE
INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig
Læs mereInteraktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik
Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb
Læs mereHvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Læs mereSundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol
Sundhedsprofil 2010 Med fokus på alkohol Formål Et skridt videre ift. tidligere temamøder Alkohol som case Hvilke data giver profilen om alkohol Hvorledes kan disse data anvendes i kommunen Alkohol som
Læs mereBorgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015
Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af
Læs mereHVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?
HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereSkoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark
Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan
Læs mereFysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis
status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de
Læs mereKommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.
Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.
Læs mere1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom
Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereAlarm symptomer på kræft i befolkningen
Alarm symptomer på kræft i befolkningen Forekomst og socioøkonomi Rikke Pilsgaard Svendsen, læge, ph.d. studerende Forskningsenheden for Almen praksis Syddansk universitet, Odense. rsvendsen@health.sdu.dk
Læs mereDin livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION
Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION
Læs mereSådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010
Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk
Læs mereTidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom
Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune
Læs mereDet indre kaos og den ydre disciplin.
Det indre kaos og den ydre disciplin. Årligt antal dødsfald relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Inaktivitet Alkohol Højt blodtryk For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt
Læs mereGlasgow NJ, Ponsonby AL, Kemp A, Tovey E, van Asperen P, McKay K, Forbes S.
Glasgow NJ, Ponsonby AL, Kemp A, Tovey E, van Asperen P, McKay K, Forbes S. Feather bedding and childhood asthma associated with house dust mite sensitisation: a randomised controlled trial. Arch Dis Child.
Læs mereOverdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse
Møde i arbejdsgruppe vedr. fælles strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme blandt mennesker med en sindslidelse. Fredericia d. 25.1.2012 Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker
Læs mereStatus på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel
Status på Sundhedstjek-2013 KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Dagens citat Det man fokuserer på vokser Agenda KRAMS Kort gennemgang af sundhedstjek Resultat af sundhedssamtalerne Diabetes Indsatsområder
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereHvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?
En artikel fra KRITISK DEBAT Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? Skrevet af: Signild Vallgårda Offentliggjort: 29. oktober 2009 Regeringens Forebyggelseskommission, som kom med sin rapport
Læs mereNatarbejde og brystkræft
Natarbejde og brystkræft Fyraftensmøde, SVS, Torsdag den 30. maj SØREN DAHL OVERLÆGE ARBEJDSMEDICINSK AFDELING Plan Den forskningsmæssige baggrund mistanken om døgnrytmeforstyrrelser og kræft Hvor farligt
Læs mereSammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen
Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Læs mereBlod i afføringen. Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt "okkult blod".
Blod i afføringen Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt "okkult blod". Forekomst I den almindelige befolkning observerer 20% blod i afføringen i løbet af et
Læs mereHorsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke
Læs mereBesvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008
Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie
Læs mereDanmark forrest i kampen mod hjertesygdom
Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst
Læs mereSUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro
SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro PROGRAM Velkommen til Forebyggelsescenter Nørrebro Kort introduktion
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereMorbidity and Mortality
There is a need for biomarkers in patients with multiple medical diseases Chronic Acute Complications Morbidity and Mortality supar = soluble form of upar D1 D1 upar D1 D2 D3 D3 D2 D3 D2 Immune cells Endothelial
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereThe impact of noctural CPAP-treatment on sexuality and closeness in patients with obstructive sleep apnoa
The impact of noctural CPAP-treatment on sexuality and closeness in patients with obstructive sleep apnoa Søvnkonference 2013 Maribo Medico Marian Petersen Adjunkt, D.M.Sc. Neurocenteret, Rigshospitalet
Læs mereEvaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1
Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 BRUGERPROFIL 2008 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs mereSalt, sundhed og sygdom
Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1
Læs mereHvordan har du det? 2013
Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise
Læs mereSundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Læs mereHvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?
Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Karen Søgaard og Andreas Holtermann SydDansk Universitet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Spørgsmål vi skal forsøge at
Læs mereKronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.
Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling
Læs mereSådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010
Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 21 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i hjørring Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Hjørring Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Hjørring Kommune
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mere