Strategioplæg for Skolen for Økonomi og Erhvervsstudier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategioplæg 2015-2018 for Skolen for Økonomi og Erhvervsstudier"

Transkript

1 Skolen for Økonomi og Erhvervsstudier Fibigerstræde 2 Postboks Aalborg Studieleder: Erling Jensen Telefon: Skolesekretær: Karina Knudsen Telefon: Dato: Strategioplæg for Skolen for Økonomi og Erhvervsstudier Det følgende er et strategioplæg for Skolen for Økonomi og Erhvervsstudier. En tidligere version blev behandlet på et strategi-/handleplansmøde med dekanat, institutleder og studienævnsformænd den Oplægget her vedrører skolen og de tilhørende uddannelser. Oplægget er delt op i: - strategiske perspektiver for skolen som helhed, - handleplan for skolen, - strategi-/handleplan for studienævnet for Erhvervsøkonomi, - strategi-/handleplan for studienævnet for Revision, - strategi-/handleplan for studienævnet for Samfundsøkonomi. - strategi-/handleplan for studienævnet for HD/MBA-uddannelserne 1. Der er en meget bred portefølje af uddannelser ved Skolen for Økonomi og Erhvervsstudier. Strategi- og handleplanen for skolen som helhed dækker planer og initiativer for flere og eventuelt alle uddannelserne, mens planerne for de enkelte studienævn dels specificerer og konkretiserer de overordnede planer, og dels rummer specifikke planer og initiativer for uddannelserne under det enkelte studienævn. Perspektiver/strategiske temaer for skolen som helhed: Oplægget funderer sig på en strategiopfattelse (paradigme), hvor strategiudvikling nok til en vis grad kan være realisering af en forud fastlagt plan, men i praksis vil være en dynamisk proces med et væsentligt islæt af emerging strategies. Oplægget er således bygget af 4-5 aktuelle og centrale perspektiver/strategiske temaer, hvorunder der angives et antal praktiske indsatsområder, de begrænsede ressourcer skal prioriteres til. Indsatsområderne kan blive suppleret og tilrettet i den videre proces. 1 Planen for HD/MBA er ikke med endnu. Den kommer med efter afslutningen af selvevalueringsprocessen for HD/MBA her i foråret. 1

2 Corporate connections Uddannelserne ved Skolen for Økonomi og Erhvervsstudier har et omfattende samarbejde med virksomheder og organisationer i det omgivende samfund. Under dette perspektiv sættes fokus på den læring, der sker i samarbejde med virksomheder. Det er vigtigt for uddannelserne, at vi har et godt samarbejde med virksomheder og organisationer i det omgivende samfund. Det gælder for eksempel for HA 5. semester, hvor alle studerende er ude i virksomheder og laver projekter i samarbejde med disse, og hvor virksomhederne dermed indgår som en vigtig part i de studerendes læring. I strategiperioden lægges der særlig vægt på 4 indsatsområder: 1. Aftagerpaneler En styrkelse af det overordnede samarbejde med det omgivne samfund i form af udvikling af arbejdet i aftagerpanelerne. Fremover vil vi operere med 3 aftagerpaneler: - Panelet for Økonomi- og Erhvervsøkonomiuddannelserne: der foretages en ny sammensætning og revitalisering af dette aftagerpanel. - Panelet for Revisorkandidatuddannelsen: der foretages en udvidelse af dette panel med en bredere erhvervsmæssig dækning. - Panelet for HD- og MBA-uddannelserne: der nyetableres et panel for aftagerne fra disse uddannelser. Der planlægges 2 møder i hvert aftagerpanel om året. 2. Direkte virksomhedssamarbejde Der skal ske en øget professionalisering af det direkte samarbejde mellem uddannelserne og enkeltvirksomheder og organisationer. Der ansættes en konsulent til at udbygge og fastholde kontakterne til virksomhederne. En hovedopgave er her at sikre virksomheder til at indgå som partnere for de studerendes projektsamarbejde med virksomhederne især virksomheder til HA uddannelsernes 5. semester, til projektsamarbejde i kandidatuddannelsens 3. semester ( internship ), og til kandidatspecialer. Men det vil også omfatte inddragelse af case-virksomheder til kurser-/øvelsesaktiviteter, muligheder for virksomhedsbesøg, gæsteoptræden af virksomhedsrepræsentanter og et tættere samspil med forskningsgrupperne. 3. Læring i praksisstudier De studerendes projektsamarbejde med virksomhederne står centralt i vores problembaserede studieform. Det er derfor vigtigt at sikre læringsudbyttet af denne studieform for eksempel ved udvikling af læringsmålene for erfarings- og projektrapporter, ved at vejledere er kvalificerede til denne studieform, og ved at de studerende kan håndtere kontakter med virksomhederne ( takt og tone mv.). Det er vigtigt med fokus på læringsudbyttet via problemorienteringen og en vekslen mellem teori og praksis så denne studieform ikke reduceres til praktik eller ulønnet beskæftigelse, men netop har læringen via praksisstudier som det centrale. 4. D-VIP er som fagprofessionelle undervisere, der supplere de akademiske undervisere (forskerne) se det 3. indsatsområder under Didaktik og pædagogik nedenfor. 2

3 Employability og karriereservice for de studerende Dette perspektiv sætter fokus på beskæftigelse og livslang læring og karriere for vore studerende og kandidater. Det bliver stadigt vigtigere. De seneste detaljerede beskæftigelsestal (fra 4. kvartal 2013) viser en særdeles god beskæftigelse for kandidater fra Oecon uddannelsen og fra Revisorkandidatuddannelsen herunder også for de nyuddannede kandidater. De øvrige erhvervsøkonomiske kandidater (cand. merc erne) har også en god beskæftigelse, men dog for nyuddannede på et niveau mere svarende til det gennemsnitlige for samfundsvidenskabelige kandidater. På HD- og MBA-området er stort set alle i beskæftigelse allerede under uddannesen. Bedømt alene på beskæftigelsestal er der god grund til at arbejde på at forøge rekrutteringen til Oecon-uddannelsen og til Revisorkandidatuddannelsen såvel som til efter-/videreuddannelsesområdet. For Erhvervsøkonomi har vi de seneste år haft en stærk stigende tilgang til HA-uddannelserne, som vil slå igennem i form at et stigende antal kandidater i de kommende år. Der er nu indført adgangsbegrænsning til HA-uddannelserne svarende nogenlunde til niveauet for optaget i Det gælder både for det ordinære optag via den koordinerede tilmelding (KOT) og for optaget af akademiøkonomer på meritforløb (top-up programmer). Det er hensigten at fastholde denne dimensionering i de nærmest kommende år. Et stigende antal erhvervsøkonomiske dimittender i de kommende år er en positiv udvikling, men nødvendiggør også et stærkere fokus på at sikre kandidaternes arbejdsmarkedsorientering og deres employabilitet efter endt uddannelse. For eksempel var det en pointe fra en af aftagerne på et selvevalueringsmøde, at de studerende, specielt i forbindelse med deres første job, ikke er gode nok til at sælge sig selv. Kandidaterne er ikke tilstrækkeligt bevidste om de særlige kompetencer, de opnår ved at studere på AAU. Denne bevidsthed om egne kompetencer skal de studerende blive bedre til at tilegne sig gennem deres uddannelse og evne at give udtryk for. I strategiperioden lægges der særlig vægt på 3 indsatsområder: 1. Rekrutteringen Vi skal arbejde målrettet på at øge tilgangen til Samfundsøkonomiuddannelse via samarbejde med gymnasieskolerne og initiativer rettet mod gymnasieeleverne. For HA og cand. merc. uddannelserne skal der være en særlig opmærksomhed på kvaliteten af tilgangen. Med loftet over adgangen via KOT er der lagt et niveau her, hvor optaget om nødvendigt begrænses via den adgangsgivende karakterkvotient. Ligeledes skal vi fastholde kvaliteten i tilgangen til meritforløbene herunder have et tæt samarbejde med erhvervsakademierne (og ikke mindst UCN), løbende følge med i udviklingen af akademiuddannelserne, og tilpasse vores meritforløb derefter. Endvidere skal vi fastholde nødvendige suppleringskrav ved indslusning til cand. merc. uddannelserne, der sikre at de optagne studerende har kvalifikationer svarende til den almene HA-uddannelse. Det skal fortsat ske i et samarbejde med erhvervsakademierne/ucn og de øvrige danske universiteter med erhvervsøkonomiuddannelser. Udenlandske studerende. Vi skal fortsat arbejde på at øge rekrutteringen af udenlandske studerende og kvaliteten af denne tilgang. Det skal indgå som del af vores samarbejde med udenlandske universiteter. Se i øvrigt det 3. indsatsområde under Globalt udsyn nedenfor. 2. Studieforløbet 3

4 På universitetet starter de studerendes karriereforberedelse fra dag 1. Den skal have til formål at øge deres bevidsthed om egne kompetencer. Der tages initiativer på området for eksempel i form af forsøg med at lade de studerende bruge læringsportefolier ( hvad har jeg lært i dette semester? ), og med eksamensformer med udgangspunkt i læringsportefolierne og med øget brug af præsentationer. Til karriereudviklingen gennem studieforløbene hører også at sikre en progression i projektarbejdet gennem uddannelserne det vil sige med klare og fremadskridende læringsmål for projekterne semester for semester. Samarbejdet med virksomheder (corporate connections) er også en del af dette jf. det forrige tema. Det kan også være relevant at se på spørgsmålet om sproglige kompetencer både ved brug af engelsk, fortrolighed med engelsksprogede begreber, og ved brug af dansk herunder dansk for studerende med andet modersmål. Rådgivningsindsatsen i form af studievejledning, studenterrådgivning, servicering af internationale studerende (bolig, jobmuligheder mv.) og procedurer for frafaldstruede skal være orienteret mod at understøtte de studerendes studieforløb og karriereudvikling. 3. Alumne-arbejdet På nogle uddannelser er der en tæt forbindelse til tidligere studerende, mens der på andre uddannelser er mere sporadiske kontakter til alumner. Det er vigtigt at arbejde med udviklingen af dette område. På sin vis kan man se alumnernes karriere som det ultimative resultat af uddannelsernes impact! I strategiperioden skal der arbejdes mere systematisk med udvikling af alumne-arbejdet. Det gælder initiativer som: organisering og administrativ opbakning fra skolen i forhold til de enkelte uddannelser,. forsøg med udvikling af mentorordninger, et mere systematisk arbejde med dimittenders tilbagemeldinger som supplement til dimittendundersøgelserne i forbindelse med kvalitetssikringen. Globalt udsyn Vi skal fastholde en portefølje af dansk- og engelsksprogede uddannelser. Internationalisering handler ikke blot om at udbyde uddannelser på engelsk. Perspektivet skal være et globalt udsyn hos alle uddannelserne og i den læring, der sker hos uddannelserne uanset om undervisningen er på dansk eller engelsk. Vi har et stort antal samarbejdsaftaler med udenlandske universiteter. Disse skal vi arbejde mere systematisk med at nyttiggøre. I strategiperioden lægges der særlig vægt på 3 indsatsområder: 1. Vi skal rejse en generel debat om det globale udsyn i uddannelsernes indhold og følge det op med formålstjenlige indsatser. 2. Vi skal arbejde målrettet med at få flere studerende ud på udlandsophold blandt andet ved at videreudvikle arbejdet med fast tracks, bevidst brug af samarbejdsaftaler og endnu bedre information til vore studerende. 3. Vi skal arbejde målrettet på at få flere og dygtigere udenlandske studerende ind på vore uddannelser. Det gælder både degree studerende og gæstestuderende: 4

5 Der skal etableres en task-force af VIP er, vores internationale koordinator og international studievejledere til arbejdet med markedsføringen herunder: o opdatering af study-guiden, o inddragelse af tidligere og nuværende internationale studerende herunder gerne med brug af dem som ambassadører for vore uddannelser, o deltagelse i arbejdet med at etablere internationalt orienteret alumne-aktivitet. For at få flere udenlandske gæstestuderende ind på vore uddannelser skal der arbejdes med at markedsføre flere oplagte spor af et og to semestres varighed på den engelsksprogede HA-uddannelse, såvel som forløb på de engelsksprogede kandidatuddannelser. Didaktik og pædagogik Didaktik og den faglige progression i læringen skal være i fokus i tilrettelæggelsen af uddannelserne. Og vi skal samtidig fastholde vores fokus på den pædagogiske kvalitet herunder værne om og udvikle vores særlige pædagogik PBL. Den kan være nem at ødelægge, hvis den ikke bliver en del af DNA et hos alle, der skal vejlede og undervise. Der skal videreudvikles initiativer på studienævns-, skole- og institutniveau for at løfte denne opgave i forhold til både VIP er og D-VIP er. I strategiperioden lægges der særlig vægt på 3 indsatsområder: 1. Pædagogisk opkvalificering. I samarbejde med instituttet skal der arbejdes på: at få etableret skole-specifikke pædagogiske grundkurser (i for eksempel PBL) og adjunktkurser, at sikre en opkvalificering af lektorer og professorer med få eller ingen erfaringer med PBL, at understøtte alle underviseres arbejde med at udvikle og formulere deres undervisningsportefolier (med henblik på erfaringsopsamling, læring og dokumentation). 2. Et øget fokus på at alle ordinære studerende yder en fuldtids studenterindsats. Det kan dreje sig om en effektiv semestertilrettelæggelse med en markant men også jævnt fordelt intensitet i hele semesterforløbet, klare eksamenskrav, brug af læringsportefolier, forsøgsvirksomhed mv. 3. Særlig indsats i forhold til D-VIP anvendelse: Ved flere af skolens uddannelser er der en relativ stor andel af D-VIP er. Det har sine historiske årsager med blandt andet specifikke rekrutteringsvanskeligheder indenfor visse fagområder. Men det kan også indenfor erhvervsøkonomi ses som en særlig mulighed for, at eksternt forankrede fagprofessionelle undervisere kan supplere og komplementere den undervisning, der leveres af forskningsansatte undervisere. Her drejer det sig om at sikre, at D-VIP er ikke bliver til løsarbejdere, men at de tværtimod integreres som særlige fagprofessionelle undervisere i kraft af deres eksterne forankring. For eksempel er det fagligt meget berigende, at kompetente medarbejdere fra revisionsfirmaer bidrager til vores undervisning i fagområder som Eksternt Regnskab og Revision. Vi ser det som et mål at få udfoldet den særlige kompetence, som eksternt forankrede fagprofessionelle kan bidrage med til de erhvervsøkonomiske uddannelser. For alle D-VIP er gælder, at de er knyttet til et primært studienævn. Men der er samtidig en betydelig forskel på D-VIP erne. Her skelner vi mellem: 5

6 - de løst tilknyttede gæsteforelæsere og andre med få timer (i praksis personer med under 100 timer på et studieår), - de eksterne undervisere, der samtidig er forskningsansatte ved andre universiteter, men som løser specifikke undervisningsopgaver hos os, - og så vores egen egentlige stab af D-VIP er, som er undervisningsassistenter og eksterne lektorer med mere end 100 timer pr. studieår. Det er denne stab, vi skal være særligt opmærksomme på at integrere i vores fagmiljøer og lade interagere med vores forskningsansatte undervisere. Dette skal understøttes gennem flere elementer: o De bør alle have en fast tilknytning til en af instituttets forskningsgrupper: med mulighed for deltagelse i faggruppemøder, seminarer, fagligt-pædagogiske diskussioner mv., som kan bidrage til en løbende faglig opdatering, med mulighed for at få tilknyttet en mentor eller faglig/pædagogisk sparringspartner, der kan bidrage med sidemandsoplæring. o Alle moduler på alle uddannelser skal have en forsker som faglig ansvarlig. o Der skal være en særlig faglig og pædagogisk opmærksomhed på et modul, såfremt selve undervisningen alene varetages af D-VIP er. o Alle D-VIP er skal have pædagogiske kvalifikationer for eksempel opnået via deltagelse i et universitetspædagogisk grundkursus. Digitalisering af undervisningen Digitalisering er en vigtig mulighed for udvikling og fornyelse af undervisningen og læreprocesserne. Det lægger op til, at dele af vores undervisning på én eller anden form skal digitaliseres. Undervisningen har udviklet sig fra alene at være forelæsninger og vejledninger til at antage mangfoldige herunder også digitaliserede former. Det er vigtigt, at vi inddrager både egenudviklede digitaliserede kurser og eksterne kurser i forbindelse med planlægning af vores undervisning. På dette område skal Skolen fungere som vidensopsamler og formidler. Det gælder især i forhold til de følgende indsatsområder. I strategiperioden lægges der særlig vægt på 3 indsatsområder: 1. Muligheder for digitaliseret en-vejs formidling: o med brug af egenproducerede online forelæsninger (slides + lyd), o med brug af egenproducerede online øvelser og demonstrationer, o med brug af MOOCs (online forelæsninger produceret af andre). 2. Udvikling af mere digitaliseret kommunikation: o med brug af interaktive medier. 3. Digitalisering i forbindelse med face-to-face undervisningen for eksempel i form af: o brug af clickers, o flipped classroom aktiviteter, der kombinerer (online-)forelæsninger, dialogbaseret holdundervisning og øvelser, o med digitalt understøttelse af klynge- og gruppevejledninger. 6

7 Handleplan for Skolen for Økonomi og Erhvervsstudier Dele af indsatsområderne under de ovenstående perspektiver er i det følgende sat ind i en mere konkret handleplan. Skolens studieråd vil arbejde videre med at konkretisere indsatsområderne og udbygge handleplanen. Indsatsområder Mål Aktiviteter Virksomhedskontakter til projektsamarbejde Læringsmål ifm. ekstern projektsamarbejde/internship Aftagerpanel Professionalisering af samarbejdet Kvalificering af læringsmålene. Væk fra "praktikbegrebet" 3 aftagerpaneler dækkende skolens uddannelser Ansættelse af konsulent i samarbejde med forskningsprojekt Studierådsmøde Evt. lærerseminar Nysammensætning af panel for Økonomi og Erhvervsøkonomi. - Supplering af panel for Revision. - Nyt panel for HD/MBA. Perspektiver Corporate connections Tidsplan Forår 15 Efterår 15 Forår 15 Ansvarlig Skole i samarbejde med EØ og inst. Skole og studienævn Skole og studienævn Samarbejde med erhvervsakademier og professionshøjskoler Employability Sammenhængende uddannelsesforløb Meritordninger på HA - ordentlig information på web-sider Forår 15 Skole og EØ Samarbejde med erhvervsakademier og professionshøjskoler Sammenhængende uddannelsesforløb Suppleringskrav til cand. merc. - ordentlig information på web-sider Forår 15 Skole og EØ Samarbejde med erhvervsakademier og professionshøjskoler Karriereplanlægning - brug af læringsportefolier Sammenhængende uddannelsesforløb Øget bevidsthed om egne kompetencer Suppleringskrav til cand. merc. - afklaring ift. bortfald af midlertidig suppleringsordning fra 2016 Behandling i studierådet Efterår 15 Efterår 15 Skole og EØ Skole og studienævn Alumne Videreudvikling af alumne-aktiviteter Organisering - administrativ opbakning Forår 16 Skole 7

8 Alumne Videreudvikling af alumne-aktiviteter Sp. om mentorordninger behandles i studierådet Forår 16 Skole og studienævn Globalt udsyn Uddannelsernes indhold Global orientering Behandling i studierådet Forår 16 Skole og studienævn Samarbejdsaftaler Bedre information Etablering af internationaliserings-web-side med bl.a. oversigt over samarbejdsaftaler og forslag til fast track Samarbejdsaftaler Studerende ud på udlandsophold Flere udenlandske degreestuderende Klarere procedurer omkring indgåelse Flere ansøgere Behandling i studierådet Fast trac pakker gennemgås og udbygges Markedsføringsindsats Etablering af taskforce Forår 15 Efterår 15 Efterår 15 Efterår 15 Skolen Skolen Skolen Skole og EØ Didaktik og pædagogik Flere udenlandske gæstestuderende Bedre information-/markedsføring ift. gæstestuderende D-VIP anvendelse At udvikle D- VIP'er som fagproressionelle undervisere Forskningsdækning D-VIP anvendelse D-VIP anvendelse Alle moduler/studiedele på alle uddannelser skal have en forsker som faglig ansvarlig Særlig opmærksom hed på moduler med undervisning alene varetaget af D- VIP'er D-VIP'ers kobling til forskningsgrupper Tydeliggørelse af vores "guest and eschange programmes" Alle D-VIP'er knyttet til ét primært studienævn Tjekke op og sikre implementering Tjekke op og sikre implementering Vores "egen" stab af D- VIP'er søges knyttet til forskningsgrupper Efterår 15 Forår 15 Forår 15 Forår 15 Forår 15 Skole og EØ Skole og studienævn Skole og studienævn Skole og studienævn Skole og studienævn Pædagogisk opkvalificering af D-VIP'er Pædagogisk opkvalificering af D- VIP'er Behandling i studierådet Efterår 15 Skole og studienævn 8

9 Pædagogisk opkvalificering af professorer og lektorer uden PBLerfaringer Undervsisningsporteolier Arbejde med undervisningsdeklarationer og fuldtidsstudenterindsats Progression i projektarbejdet gennem uddannelserne Pædagogisk opkvalificering af professorer og lektorer uden PBL-erfaringer For alle undervisere Fuldtids studenterindsats Afspejles i læringsmålene for projektmoduler Behandling i studierådet Forår 16 Skole og institut Implementere Behandling i studierådet Behandling i studierådet Efterår 15 - forår 16 Efterår 15 Efterår 15 forår 16 Skole, studienævn og institut Skole og studienævn Digitalisering af undervisning Digitalisering af undervisningen Erfaringsopsamling og videre udvikling Behandling i studierådet Efterår 15 Skole og studienævn 9

10 Strategi-/handleplan for Studienævnet for Erhvervsøkonomi Generelle betragtninger: På både HA og cand. merc. har der været et stigende optag de seneste fem år. Figure 1 :Selvevalueringsrapporten for HA side 2 Figure 2: Kilde Qlikview Der er i forbindelse med optaget 2015 valgt en dimensionering ca. på niveau med optaget i Det maksimale antal HA studerende der kan optages via KOT i 2015 er 285 studerende mod et optage på 300 studerende på den danske HA i 2014 og 65 studerende på den engelske HA (EBA), hvilket er det samme som i Udover de KOT optagne studerende påregner vi ca. 2 * 45 meritstuderende. Igennem de seneste fem år, hvor der har været store stigninger kan vi fortsat se, at vi kan fastholde de studerende i et godt studie. Den største del af frafaldet sker på et første studieår, hvor de studerende finder ud af, at det ikke er en uddannelse for dem. 10

11 STÅ produktionen har gennem de seneste år været stigende samtidig med, at de gennemsnitlige STÅ pr. studerende har været fastholdt på et højt niveau. Figure 2: Kilde, Selvevalueringsrapporten side 4. Vi er selvfølgelig spændte på om det kan fortsætte. Vi tilstræber hver dag at levere en undervisning og en vejledning i høj kvalitet. Vi har et sekretariat, der leverer studieadministration i topklasse. Vi har koordinatorer, der skal sikre semestrets overordnede planlægning, hvilket er meget vigtigt for at kunne sikre den rette progression både horisontalt og vertikalt. Én af de afgørende forudsætninger for, hvordan vi klarer os er selvfølgelig, at vi udbyder nogle gode programmer. Det mener vi, at vi gør. På HA og EBA er vi i færd med at indfase en ny studieordning, som er endelig indfaset i sommeren Vi har gode cand. merc. programmer, dog med en enkelt udfordring (MIKE), hvor der er relativt få studerende. Det arbejder vi på at forbedre. På trods af de gode resultater er der ét meget vigtigt element, der kan have en negativ indflydelse på antallet af færdiggjorte kandidater inden for normeret tid. I den nye studieordning for HA skal alle moduler bestås med mindst karakteren 2. Det er en væsentlig forskel fra tidligere, eftersom der ikke slækkes på de faglige krav, hvor de studerende kunne have to 00 på eksamensbeviset og bestå på gennemsnittet. Heldigvis viser Qlikview, at ud af de der påbegyndte uddannelsen i 2013 er der kun 6 studerende 3,9 %, der er markeret som reelt frafaldstruede, hvilket vi ser som et godt tegn. 11

12 Figure 3: Kilde Qlikview Karriereservice (employability) for de studerende Vi ønsker fortsat at have et stort indtag fra gymnasieskolerne, fra akademiuddannelserne og fra beslægtede bacheloruddannelser herunder beslægtede professionsbacheloruddannelser. Aktiviteter: Måltal: Meritordninger på HA. Antallet af meritstuderende er nu dimensioneret, så vi fastholder et årligt optage på ca. 90 studerende fordelt med 50 % på den danske HA og 50 % på den engelske HA. Handlinger: Udarbejdelse af velstrukturerede meritguides for de uddannelser, hvor vi kan konstatere det største indtag. Tidsplan: Løbende gennem hele strategiperioden. Opfølgning: Studienævnet. Ansvarlig: Studienævnet Globalt udsyn Vi vil gerne have de studerende til udlandet på studieophold enten på andre universiteter eller I virksomheder, hvor de studerende i samarbejde med en virksomhed skal udarbejde et projekt. Vi har allerede gjort det muligt for de HA studerende at komme til udlandet ved at kombinere fagligheden på henholdsvis 4. og 6. semester. På 9. semester på cand. merc. har det altid været en mulighed, men vi vil godt forbedre og forenkle de studerendes muligheder, så flere vælger at komme ud. Aktiviteter: Måltal: Vi ønsker flere studerende til udlandet på studieophold på HA og EBA. På cand. merc. ønsker vi som minimum at fastholde det nuværende niveau. Der er på HA 4. semester 8 studerende i udlandet i foråret Det tal ønsker vi skal stige. På cand. merc. 9. semester var der i studerende. Vi har ikke et ønske om at dette tal skal stige. Vi vil fremover prioritere indsatsen i forhold til virksomhedssamarbejde over studieophold.. På cand. merc. 9 semester var der 52 studerende på virksomhedssamarbejde i udlandet og tallet var faldende fra året før. Den udvikling vil vi gerne ændre. Handlinger: Udarbejdelse af 10 fast track til studieophold for HA studerende. Professionalisering af virksomhedskontakt. 12

13 Tidsplan: Løbende gennem hele strategiperioden. Opfølgning: Studienævn og koordinatorer Ansvarlig: Studienævn og koordinator Aktiviteter: Flere degree-studerende på alle engelsksprogede programmer. Flere gæstestuderende på alle engelsksprogede programmer Udvikling af gode forløb på både Bachelor og kandidat Måltal: Pt. knap 60 degree studerende fra udlandet. Det tal vil vi gerne i strategiperioden gerne forøgeved hjælp af en målrettet marketing indsats. Pt. 2 3 gæstestuderende på henholdsvis IBE og IM. Tallet er faldende. Vi vil via vores kontakter og andet forsøge at bringe det totale tal op på 10 i strategiperioden. Handlinger: Forbedret marketing indsats Tidsplan: Løbende gennem hele strategiperioden. Udvikling af gode forløb påbegyndes efteråret 2015 Opfølgning: Studienævn og koordinatorer Ansvarlig: Studienævn Didaktik og pædagogik Vi ønsker fortsat at udvikle den didaktiske og pædagogiske udvikling på studierne. I dag afholdes der mindst ét fælles koordinatormøde pr. semester. Aktiviteter: Måltal: Understøtte koordinatorfunktionen og styrke samarbejde mellem koordinatorer To koordinatormøder pr. semester. Ét møde der er mere orienterende og ét møde der arbejder med kontinuerlig udvikling af procedurer og aktiviteter. Handlinger: Fastlæggelse af orienterende koordinatormøde i foråret og et udviklingsorienterede møde i efteråret. Tidsplan: Efterårssemestret 2015 Opfølgning: Studienævn og koordinatorer Ansvarlig: Studienævn 13

14 Digitalisering af undervisningen Digitalisering af undervisningen har to særskilte fokusområder. Det ene fokusområde skal være at implementere forskellige e-learningsmetoder på de studier og de moduler, hvor det er hensigtsmæssigt. Det andet fokusområde er, at forbedre de studerendes generelle it kompetencer. Aktiviteter: Måltal: Implemtering af e-learningsmetoder To moduler på HA uddannelsen. Finansiering i efteråret 2015 og Statistik og dataanalyse i foråret 2016 Tidsplan: Start august Handlinger: Udvikling eller indkøb eller identifikation af relevante gratis moduler eksempelvis hos Kahn Academy Opfølgning: Studienævn, koordinator og undervisere Ansvarlig: Studienævn og koordinator Aktiviteter: Måltal: It kurser for de HA studerende. 90 % gennemfører grundlæggende og udvidet regneark i samarbejde med DJØF Tidsplan: Start 1. september 2015 Handlinger: Etablere et samarbejde med Djøf. Opfølgning: Studienævn Ansvarlig: Studienævn Aktiviteter: Måltal: Visual Basic programmering for kandidater i økonomistyring 90 % gennemfører kurset i samarbejde med DJØF Tidsplan: Foråret 2016 Handlinger: Etablere et samarbejde med Djøf Opfølgning: Studienævn og ØS koordinator Ansvarlig: Studienævn Aktiviteter: Grundlæggende ERP undervisning for HA studerende 14

15 Måltal: 50 % gennemfører kurset. Tidsplan: Foråret 2016 Handlinger: Intern udvikling af kursus. Opfølgning: Studienævnet og Henrik Fladkjær Ansvarlig: Studienævnet og Henrik Fladkjær Kandidatspecialiseringer/cand. merc. linjer - portefølje og struktur Vi gør meget ud af at have kandidatspecialiseringer, hvor der er et stærkt fagligt miljø bag ved og et tilstrækkeligt antal studerende til, at der også er økonomi i linjen. Fremtidige nye linjer skal være på engelsk, da vi dermed har mulighed for at tiltrække andre end vores egne bachelor studerende. Pt har vi én merc. linje, hvor der arbejdes med at gøre den mere synlig for både vores egne studerende, men ikke mindst udenlandske studerende. Derudover er der hele tiden forslag til nye merc. linjer, men vi er påpasselige både i forhold til kvalitet og økonomi. Aktiviteter: Måltal: Relancering af en kandidatlinje indenfor Innovation, kreativitet og entrepreneurship (herunder New Venture creation ). Som udgangspunkt inviteres CREBS, EOB, IKE og ORCA til at deltage i fastlæggelse af grundlaget for relanceringen. Ét forslag til en ny cand. merc. linje, der integrerer fagligheden hos CREBS, EOB, IKE og ORCA Tidsplan: Opstart maj 2015, hvis positivt forløb opstart 1. september Opfølgning: Studienævn og koordinatorer Ansvarlig: Studienævn og koordinatorer Aktiviteter: Måltal: Tidsplan: Fastholde den øvrige portefølje af cand. merc. linjer Minimum 25 studerende pr. linje Nu og den strategiske periode Opfølgning: Studienævn og koordinator iværksætter markedsførings aktiviteter og udviklingsaktiviteter, hvis antal studerende nærmer sig 25. Ansvarlig: Studienævn og koordinator Aktiviteter: Et hovedeftersyn af studieordningerne frem til efteråret 15 mhp. eventuelle nye studieordninger fra september Begrundet i at HA studerende med ny studieordning skal på cand. merc. 15

16 Måltal: Alle linjer skal revideres Tidsplan: Opstart maj 2015 Opfølgning: Studienævn og koordinator Ansvarlig: Studienævn og koordinator 16

17 Strategi-/handleplan for Studienævnet for Revision Indholdsfortegnelse Aftagerne Censorerne Dimittenderne Evaluering af kurserne og uddannelsen Forskningen Frafaldstruede studerende Fremdriftsreformen Handicappede studerende; studerende af anden etnisk herkomst Interessenterne Kompetenceudviklingen Meritbedømmelsen Optag og brobygning Selvevaluering af studiet Semesterbeskrivelserne Studiemiljøet Studienævnet Vejledning, herunder ph.d Aftagerne Uddannelsen har gennem de seneste 3 år systematisk udbygget kontakten til aftagerne. Dette er sket i form af følgende: Aftagerpanel. Jævnlige møder med et aftagerpanel oprettet alene for dette studium og med deltagelse af 3 repræsentanter for revisionsbranchen samt hele studienævnet for revisorkandidatuddannelsen. Interessentmøder. Mindst halvårlige møder med hele den såkaldte interessentgruppe, der foruden medlemmerne af aftagerpanelet også består af samtlige interne og eksterne undervisere og samtlige medlemmer af studienævnet. Således holdes der et halvårligt interessentmøde hvert semester. På interessentmødet rapporteres der til interessenterne, og ethvert initiativ af større betydning for studiet diskuteres med interessenterne, hvis synspunkter og forslag indgår med stor vægt i det videre arbejde med det enkelte initiativ. Således blev indførelsen af PBL-baseret læring i form af faget Rådgivning 1+2, indførelsen af e-forelæsninger, indførelsen af hele e-valgfag etc. indgående diskuteret på interessentmøder, før disse initiativer fandt deres endelige form og blev implementeret. 17

18 Møder med aftagere og repræsentanter for aftagere. Studiet holder ad hoc-møder med enkelte aftagere (firmaer og institutioner mv. i regionen) og med repræsentanter for aftagerne (særligt HRrepræsentanter for Deloitte, EY, BDO, PwC mv.). Under disse møder drøftes aktuelle spørgsmål som studiefremdriftsreformen, indførelse af PBL-baseret læring, e-forelæsninger, e-valgfag mv. Møderne holdes efter konkret aftale og behov enten hos aftagere eller på universitetet. De næste 3 år. Studiet vil fastholde betydningen af at have eget aftagerpanel, egne interessentmøder, egne aftagerkontakter mv., og disse kontakter vil løbende blive fastholdt og udbygget. Censorerne Studiet har kun i beskeden grad kontakt med censorkorpset, og studiet finder ikke, at den nuværende ordning med elektronisk søgning af censorer til den enkelte opgave fungerer ret godt. Ordningen virker fremmedgørende, bureaukratisk og omstændelig, og uanset at den utvivlsomt er indført i den bedste mening og med det sigte at finde helt uafhængige og sagkyndige censorer, fungerer ordningen ordningen snarere modsat, idet det er som at trække i et lotteri at finde en censor, der med sikkerhed har sagkundskab til den enkelte opgave (ofte ud fra en krydsning mellem erhvervsret, regnskabsret, skatteret og revision). Ofte opleves det, at flere af de censorer, systemet udpeger, enten alligevel ikke mener at have sagkundskab nok, eller de synes, at Nordjylland er for langt væk. De næste 3 år vil studiet derfor ikke forsømme nogen anledning til at søge at etablere en rimelig grad af kontakt med censorkorpset og i særdeleshed at virke for, at den nuværende ordning afløses af en ordning, der svarer til den tidligere ordning, hvor studiet selv år efter år opbyggede en portefølje af censorer, om hvem studiet præcist vidste, hvad deres kompetenceområder var, og hvilke former for eksamen de var stærke eller mindre stærke i. 18

19 Dimittenderne Studiet har ikke i tilstrækkelig grad haft systematisk og jævnlig kontakt med sine dimittender. Der har i høj grad været kontakt, men denne har været mere ad hoc-betonet, når studiet havde behov for at finde undervisere, ambassadører mv. Faktisk har studiet fundet flere nøglepersoner ad denne vej, herunder også ved anvendelse af de kontakter, der ligger i Aalborg Universitets alumnekreds. Ligeledes har der altid været løbende kontakt med særligt interesserede dimittender, som af egen drift har ønsket at opretholde kontakt med studiet. De næste 3 år vil studiet søge at systematisere og udbygge kontakten med sine dimittender. Dette vil kræve, at studiet får mulighed for at oprette, vedligeholde og udbygge dem som en mailgruppe, som studiet jævnligt kan rette henvendelse til om nyheder på studiet, faglige nyheder, behov for undervisere og vejledere, indbydelse til seminarer, gæsteforelæsninger mv. Studiet vil hellere end gerne have en sådan systematisk kontakt, men har i hvert fald hidtil ikke fundet de tekniske muligheder for dette. Evaluering af kurserne og uddannelsen Studiet benytter sig ligesom andre studier af universitets system med Survey-Xact, men studiet finder i hvert fald for sit vedkommende ikke dette system tilfredsstillende. Svarprocenterne er ringe, og det er tydeligt, at ønsket om tilbagemelding gennem dette system har lav status hos de studerende, både efter det enkelte kursus og efter hele studiet. De næste 3 år vil studiet derfor sætte evalueringen bedre i system, og under anvendelse af studiets egne metoder hertil. Således har studiet foretaget komparative undersøgelser af, hvordan andre højere læreanstalter udformer deres evalueringer, og på grundlag heraf har studiet nu udarbejdet sine egne, enklere skemaer, som bliver taget i anvendelse fra og med forårssemesteret Disse skemaer er karakteriseret ved følgende: De er enkle og hurtige at udfylde. Skemaerne kræver ikke adgang til elektroniske systemer, som de studerende regelmæssigt ikke orker at anvende. I stedet udleveres og tilbagekræves skemaerne rent fysisk af den enkelte underviser ved slutningen af hvert enkelt kursus hhv. ved slutningen af specialeforsvaret. 19

20 Skemaerne er enkle, og spørgsmålene i disse er ikke udformet som et forslag, der kan have en suggestiv effekt på svareren. Derimod er de udformet som åbne spørgsmål om faglighed, pædagogik og faciliteter, hvorved der ikke suggeres hverken noget positivt eller negativt herom. Der anvendes ikke et hjemmelavet pointsystem, således som mange andre højere læreanstalter gør. Derimod anvendes en karaktergivning efter 12-skalaen, som de studerende er vant til. Med andre er det med disse besvarelser deres tur til at give os karakterer. Skemaerne fortæller klart de studerende, at de med udfyldningen og afleveringen hjælper deres studium til at blive bedre, og at deres besvarelser vil blive taget alvorligt. Herved opfordres de til at give deres numeriske karakter nogle uddybende verbale kommentarer med på vejen. De modtagne skemaer vil naturligvis blive anvendt aktivt af studienævnet, aftagerpanelet og interessentmødet til en løbende tilpasning og forbedring af studiet. Forskningen Da studiet blev akkrediteringsbedømt for ca. 3 år siden, fik det en anmærkning om, at der ikke fandt selvstændig forskning sted på dette studium. Der var og er en række fagligt særdeles kyndige interne og eksterne undervisere, men der forskedes ikke på studiet. Årsagen til den nuværende studieleders tiltrædelse som sådan var faktisk netop ønsket om at få et egentligt forskningsmiljø etableret på dette studium. Dette er konsekvent blevet gennemført. Der blev tager kontakt til aftagerkredsen i hele regionen for at finde egnede emner til ph.d. er, og der blev foretaget en systematisk gennemgang af samtlige kandidatafhandlinger i de senere år, kombineret med kontakt til de pågældende kandidater for at afsøge, om en karriere med forskning og undervisning kunne være noget for dem. Der blev på kort tid fundet 4 egnede ph.d.- stipendiater, som i dag er langt fremme i deres ph.d.-forløb. To af dem blev fundet ved diverse kontakter med aftagere mv., mens de to andre blev fundet ved den systematiske gennemgang af de senere års kandidatafhandlinger på studiet. Det samlede resultat, der naturligvis hele tiden skal udvikle sig, er p.t. følgende bestykning på studiet: 20

21 En ph.d.-stipendiat, der skriver om rådgiverens metodevalg ved fusion og overtagelse (M&A, mergers & acquisitions). En ph.d.-stipendiat, der skriver om koncernbegrebet, herunder i regnskabsretten og i de internationale regnskabsstandarder IAS og IFRC. En ph.d.-stipendiat, der skriver om aktivering og afskrivning af goodwill på årsrapporten. En ph.d.-stipendiat, der skriver om finansielle virksomheders hensættelser, afskrivninger og engagementsbedømmelse. En professor i selskabsret og selskabsskatteret. En lektor i ansættelsesret, arbejdsret, juridisk metode mv. En ekstern samarbejdspartner, der vil kunne blive adjungeret professor i eksterne rapporteringspligter for virksomheder, hvis aktier mv. er optaget til notering på et reguleret marked (læs: børsnoterede selskabers rapportering og regnskaber). En ekstern underviser med potentiale til at blive seniorforsker, måske senere professor på deltid, med speciale i revision mv. En 2.-årsstuderende med interesse for et ph.d.-stipendium i CCCTB, dvs. EU s kommende tilbud om en fælles konsolideret EU-.beskatning i stedet for national selskabsbeskatning. En ekstern underviser fra SKAT, der har evne til og formentlig får mulighed for et medfinansieret ph.d.-stipendium med speciale i skattefri virksomhedsomdannelse. En ekstern underviser i faget Rådgivning 1+2, der har evne og formentlig får mulighed for at skrive faglige artikler om rådgivningsspørgsmål mv. De næste 3 år vil studiet 21

22 fortsætte sine egne bestræbelser på at opsøge egnede forskeremner, det være sig på studiet eller uden for studiet, og virke for samt forvente af instituttet og fakultetet, at der bliver ressourcer til o at fastholde de ph.d. er, der bliver færdige med deres forløb, og som viser evne til og ønske om en adjunktansættelse, og til o at ansætte nye ph.d. er, således at antallet på 4 ph.d er ikke væsentligt reduceres. Frafaldstruede studerende Studiet har gennem en årrække foretaget personlige henvendelser af uformel karakter til frafaldstruede, ligesom studiet som en selvfølge opfylder universitetets officielle krav til tidsbundne henvendelser til frafaldstruede. Studiets henvendelser til frafaldstruede er særligt præget af det forhold, at mange af dem allerede er i arbejde og kan have svært ved at finde den fornødne tid til færdiggørelsen af studiet. Derfor er henvendelserne også præget af, at studiet i udstrakt grad tilbyder samtale og vejledning til frafaldstruede. I øvrigt er studiets gennemførelsesprocent meget høj, hvilket blandt andet sås ved den selvevaluering, der gennemførtes i De næste 3 år vil studiet fastholde sin hidtidige politik med personlige henvendelser til frafaldstruede (også til studerende, der måske ikke formelt endnu kan betegnes som frafaldstruede) og med tilbud om personlig vejledning, samtale mv., som en selvfølge overholde universitetets og ministeriets krav om henvendelse, tilbud mv. til frafaldstruede, og forbedre sin skriftlige dokumentation af de stedfundne henvendelser, vejledninger, samtaler mv. Fremdriftsreformen 22

23 Studiefremdriftsreformen passer meget dårligt til studiets profil, der ligesom andre AUD-studier i Danmark er karakteriseret ved, at lidt over 50 pct. af samtlige studerende er i job gennem hele deres kandidatstudium hos os. Dispensationsmulighederne er begrænsede, og det har derfor været studiets opgave i et nært samarbejde med aftagerne og FSR Danske revisorer at udforske mulighederne for at forene et heltidsstudium med et job ved siden af. De næste 3 år vil studiet arbejde videre med følgende modeller til imødegåelse af de negative virkninger for vore studerende af fremdriftsreformen: Individuelle modeller. Studiet vil fortsat tilbyde modeller, hvor den studerende i en kombination af betalingskurser (tompladsordningen) og almindeligt studium kan udstrække studiets varighed ud over 4 semestre. Studiet vil længst muligt undgå at udbyde et 100 pct. betalingsstudium, idet det er studiets principielle opfattelse, at de studerende allerede over skattebilletten har betalt for studiet. E-forelæsninger. Studiet vil fastholde og udbygge mulighederne for at overvære forelæsninger hjemmefra i form af e-learning, idet det fortsat er studiets erklærede målsætning og instruks til samtlige undervisere, at mindst 25 pct. og højst 50 pct. af samtlige forelæsningsrækker skal bestå af e-forelæsninger, der uploades på intranet og kan følges hjemmefra af de studerende. Således skal fx en forelæsningsrække på 10 forelæsninger bestå af mindst 2-3 og højst 5 elektroniske forelæsninger, mens de resterende forelæsninger (samt spørgetimen) er fysiske. E-valgfag. Studiet vil fastholde og udbygge mulighederne for at tage hele valgfag (og gerne samtlige den studerendes valgfag) som e-valgfag, der i deres helhed kan følges hjemmefra af den studerende, bortset fra spørgetimen. Rækkefølge. Uden at det må forringe progressionen i læringen, vil studiet fastholde og udbygge frigørelsen for bindinger med hensyn til rækkefølgen mellem kurserne, dog at samtlige fag skal være bestået, før den studerende kan eksamineres i specialet. Således kan valgfag nu tages også i forårssemesteret, idet en portefølje af e-valgfag er under opbygning. Summer school. Hvis der er tilstrækkelig tilslutning, vil en række fag efterhånden kunne tages som summer school, og de studerendes interesse herfor vil blive afsøgt allerede i sommeren

24 Handicappede studerende; studerende af anden etnisk herkomst Studiet har ikke gjort noget specielt for at fremme mulighederne for handicappede studerende, studerende af anden etnisk herkomst mv., og studiet har dårlig samvittighed herover. Det bør ikke være nogen undskyldning, at der ikke fra centralt sted er opfordret til noget sådant. Studiet har i stigende grad studerende af anden etnisk herkomst, særligt studerende af kinesisk eller slavisk herkomst, og studiet har altid ad hoc gjort, hvad der var muligt for at hjælpe disse sprogligt, kulturelt mv., men der er ingen klar politik for handicappede studerende eller for studerende af anden etnisk herkomst. De næste 3 år vil studiet efter nærmere drøftelse i aftagerpanelet, studienævnet og interessentmødet foretage i det mindste følgende: Handicap. I samarbejde med Sammenslutningen af Unge med Handicap, som er en paraplyorganisation for af unge med handicap, vil studiet afsøge, hvordan barrierer for studerende med handicap bedst kan overvindes, særligt gennem o o o o o o o o faglig tilgængelighed, studiegrupper, viden hos underviserne, social tilgængelighed, fysisk tilgængelighed, selvforståelse, støttemuligheder og vejledning. Anden etnisk herkomst. Det er naturligvis i særdeleshed det danske sprog, der volder disse studerende vanskeligheder. det er endog sandsynligt, at vanskelighederne er endnu større ved dette studium som følge af en meget specifik fagterminologi. På den anden side udspringer store dele af regnskabs- og revisionsnormerne af internationale standarder, som det burde være enkelt at få mange af disse studerende til at tilegne sig. Studiet vil gøre ekstra meget for disse studerende gennem o o udbud af eller dog henvisning til kurser med fagsprog, fortsættelse af dispensationspraksis med hensyn til forlænget besvarelsestid ved eksamen i særlige tilfælde, men kun på studiets første semestre, hvorefter sprogproblemer ikke længere kan udgøre særlige grunde, og 24

25 o understregning af de (mange) internationale elementer i studiets faglige elementer og opmuntring af disse studerende til at vise særlig interesse for disse. Interessenterne Det kan ikke understreges nok, hvad kontakten og de systematiske møder med interessenterne har betydet for studiets udvikling de seneste 3 år fra et lidt støvet, søvnigt studium med stagnerende optag (om end med høj faglig standard i undervisningen) og uden egen forskning, til i dag at være et studium, der i september 2014 havde et optag, der var all-time-high, og hvor der nu er udstrakt forskning i tilknytning til studiet, ligesom der er taget PBL-baseret læring (Rådgivning 1+2) samt e-learning (e-forelæsninger, e- valgfag) i brug. Disse tiltag er alle blevet nøje gennemdiskuteret på interessentmøderne og ved uformelle kontakter med interessenterne, og der er intet gennemført, som ikke forinden har vundet interessenternes og interessentmødets tilslutning, ligesom interessenterne i meget høj grad har præget både udformningen og den nærmere implementering af samtlige disse tiltag. Studiet står i dyb gæld til interessenterne, herunder interessentmøderne, for den flotte og bemærkelsesværdige udvikling, studiet har gennemgået. Interessentmødernes indhold er veldokumenteret, allerede fordi der er en agenda så lang som en smørrebrødsseddel til hvert interessentmøde, og alle møder velforberedt og debatlystne op. Og apropos smørrebrødsseddel, kan det måske marginalt have påvirket den flotte fremmødeprocent, der normalt er på eller dog tæt på 100, at interessentmødet altid afsluttes med sandwich og et glas kølig hvidvin til de fremmødte. Interessentmødet har dermed ikke blot en faglig værdi af stor betydning, men også en social betydning for undervisere, forskere, aftagerpanelmedlemmer, studienævnsmedlemmer, sekretærer m.fl., der på denne måde lærer hinanden godt at kende. De næste 3 år vil studiet fastholde interessentkontakten og herunder interessentmødet som et uvurderligt instrument. Det er ikke herved en målsætning at udbytte frekvensen af disse møder, idet mætningspunktet for travle eksterne undervisere formentlig er ét sådant møde hvert semester. Det er vigtigt for studiet, at både interne og eksterne interessenter bevarer lysten til at deltage i beslutningsprocessen og den faglige og pædagogiske udvikling gennem interessentmødet. Bortset fra den detaljerede agenda, sandwichene og et glas kølig hvidvin kan interessentmøderne ikke standardiseres, og noget sådant er derfor ikke en målsætning for studiet. Der kan være behov for happenings ad hoc. Nogle gange 25

26 udleveres frieksemplarer af en fagbog, som én af studiets forskere netop har udgivet. Andre gange udloddes en flaske vin som præmie for gode ideer til videreudvikling af fx e-learning. Atter andre gange modtager de fremmødte interessenter hver en gave i form af en mikrofon (værdi ca. 40 kr.) til brug med deres bærbare, når de indtaler e-forelæsninger og e-valgfag. Kompetenceudviklingen Studiet har gjort ganske meget for undervisernes og forskernes kompetenceudvikling, men det har i hvert fald hidtil ikke været sat tilstrækkeligt i system. Ph.d.-stipendiater skal selvsagt deltage i de obligatoriske kurser, udlandsophold mv. Ligeledes tilbydes de faste undervisere deltagelse i kurser, enten efter studiets eller deres eget initiativ. Flere af studiets undervisere har deltaget i kompetenceudviklende kurser om PBLbaseret læring hos det særlige center for dette ved Aalborg Universitet (hvor professor Anette Kolmos er indehaver af et UNESCO-professorat i netop PBL-learning). I øvrigt vil en del af tilbuddene i forbindelse med kompetenceudvikling blive drøftet med instituttet under MUS. De næste 3 år vil studiet gerne systematisere kompetenceudviklingen mere, særligt i form af regelmæssige tilbud om faglige og pædagogiske kurset til de faste undervisere, regelmæssige tilbud om faglige og pædagogiske kurset til de eksterne undervisere, og kontakt med International Accounting-institutionen i London (IASC og IFRSC) med henblik på at kunne tilbyde studieophold, kurser mv. dér (hvorved bemærkes, at et sådant ophold normalt vil have større faglig værdi for en underviser ved dette studium, end det vil være tilfældet med et ophold ved en mere traditionel højere udenlandsk læreanstalt). Meritbedømmelsen Man optages på studiet enten i kraft af en HA i erhvervsøkonomi (eller hvad der svarer hertil, og med mindst 75 ECTS erhvervsøkonomiske fag) eller i kraft af en HD-R. Studiet foretager talrige meritbedømmelser, herunder i relation til nytilkomne finansuddannelser, studerende fra erhvervsjurastudiet, udenlandske studerende fra slaviske lande, Kina mv. Studiet lægger vægt på en meget hurtig meritbedømmelse, ledsaget af en udstrakt personlig vejledning til ansøgeren. Dette er et led i studiets bestræbelser på forbedring af optag, brobygning mv. 26

27 De næste 3 år vil studiet fastholde og udbygge den beskrevne hurtige meritbedømmelse ledsaget af personlig vejledning mv., og samtidig forbedre rapporteringen heraf til studienævnet, således at dettes medlemmer til stadighed løbende kan følge med i og om fornødent fremkomme med bemærkninger til den måde, nævnets meritbemyndigelser til studielederen forvaltes på. Optag og brobygning Studiet har gjort ganske meget for at blive mere synligt over for HA- og HD-studerende og dimittender. Af tiltagene kan nævnes: HA-undervisning. Øget synliggørelse på HA-studiet gennem varetagelse af HA-undervisning, der forestås af undervisere fra studiet. HA-infodage. Deltagelse i informationsdag for HA-studerende på sidste semester (hvorimod studiets deltagelse i mere generelle studiedage har vist sig at have en meget begrænset effekt). AUD-PROP-møder. Indbydelse til egentlige informationsmøder ( AUD-PROP ), hvor invitationer sendes ud til en meget stor kreds af potentielle deltagere, og hvor speakede PowerPoint-plancher (dvs. foredrag med tekst og tale) efter ønske udsendes til studerende, der ikke har kunnet deltage i AUD- PROP-mødet. Infobrochure. Udarbejdelse (inden for relativt beskedne økonomiske rammer) af årlige informationsbrochurer om studiet med et lidt provokerende sprog rettet til yngre læsere ( Har du, hvad der skal til? ). Brochurerne kan modtages både fysisk og elektronisk pr. (eller pr. Dropsend). Profilering og image. Sidst, men ikke mindst arbejder studiet efter beslutning i studienævnet systematisk på at ændre profil og image i omverdenens bevidsthed, når det drejer sig om, hvad stu- 27

28 diet egentlig sigter på. Hvor det tidligere budskab var, at studiet temmelig ensidigt rettede sig mod et senere virke som statsautoriseret revisor, er sigtet nu langt bredere. Det understreges i enhver sammenhæng, at studiet også retter sig mod mere generel rådgivning og mod stillinger som økonomimedarbejder, økonomichef, CFO, medarbejder hos SKAT, kontroller og selvstændig rådgiver. Den betegnelse, der søges indarbejdet, er: RRR (rådgivning, regnskab og revision), eller: AAA (advice, accounting, audit). Denne bevidste og konsistente imageændring ser ud til at bære frugt og har samtidig fuldstændig som tilsigtet udvidet basen for optag til studiet. Den ændrede profil afspejler sig i studieordningen, AUD-PROP-mødet, den årlige brochure, universitets studieguide etc. De næste 3 år vil studiet konsekvent, systematisk og målrettet fortsætte, udbygge og forstærke den her gengivne indsats i relation til optag og brobygning. Selvevaluering af studiet Studiet har haft meget betydelig gavn gentager: meget betydelig gavn af den selvevalueringsproces, der på skoleniveau inden for instituttets rammer fandt sted i En proces, der kunne have været endnu et bureaukratisk krav, fremstod i stedet som en velkommen kvalitetskontrol, særligt fordi skolen dedikerede en erfaren sekretær til at følge studiet nøje, herunder på interessentmøder, studienævnsmøder, AUD-PROPmøder mv., og i denne forbindelse tage sig af en stor del af papirarbejdet. Processen blev herved i høj grad et spejl, der blev holdt op for studiet og dets interessenter, afsluttende med en gennemgående debat først i studienævnet og dernæst på et særskilt hertil indkaldt interessentmøde, åbent også for samtlige studerende. De næste 3 år vil studiet med glæde deltage i yderligere 1-2 selvevalueringsprocesser, når disse initieres af skolen/instituttet og implementeres på den smidige måde, der er beskrevet ovenfor. Både en sådan proces og også en akkrediteringsproces, som nu finder sted i 2015, har betydelig nytteværdi for et studium, der er under udvikling. Et forfængeligt ønske er blot, at betegnelsen overvejes, i hvert fald når den skal bruges eksternt. Det må erindres, at studiets kreds af interessenter strækker sig lige fra unge studerende og til tunge, erhvervsorienterede partnere i store revisionshuse. Sidstnævnte kategori kan måske umiddelbart være skeptiske over for betegnelser som selvevaluering, PBL-baseret læring mv., indtil det bliver præciseret, at selvevaluering indebærer kvalitetskontrol, ligesom i erhvervslivet, og at dette studiums version af PBL-baseret læring er faget Rådgivning 1+2, der sætter de studerende i en simuleret erhvervsrelateret rådgivningssituation. 28

29 Semesterbeskrivelserne Studiets semesterbeskrivelser er yderst informative og detaljerede. De er kogebogen til dette semesters fag, litteratur, timefordeling etc. etc. De studerende formeligt hungrer efter information så tidligt som muligt om det kommende semester, og knap er et forårssemester kommet i gang, før en detaljeret timeplan for efterårssemesteret efterspørges. Dette er imidlertid virkeligheden for et studium, hvor over 50 pct. af de studerende er i heltidsjob og derfor har et maksimalt behov for rettidig planlægning af deres kalender i samarbejde med arbejdsgiveren. De næste 3 år vil studiet blive bedre til at få semesterbeskrivelser tidligt ud til de studerende. Der må udarbejdes en procesbeskrivelse for, hvordan og hvornår arbejdet med den enkelte semesterplan begynder, med henblik på at den i hvert fald i hovedtræk er klar kort efter det forudgående semesters begyndelse. Studiemiljøet Studiets studiemiljø har i en årrække været mildest talt skrantende. Dette har nær sammenhæng med, at over 50 pct. af de studerende er i fuldtidsarbejde og derfor simpelthen ikke har tid til væsentlige og tidkrævende sociale aktiviteter mv. på studiet, og at der reelt næppe har været gjort noget fra studiets side for at pleje et egentligt studiemiljø. Bedre bliver det ikke, nu hvor faget Rådgivning 1+2 (PBL-baseret læring), e- forelæsninger (25 50 pct. af enhver forelæsningsrække) og rene e-valgfag er kommet til og dermed overflødiggør et fysisk fremmøde. Det er vigtigt, at studiet gør en intens indsats for at modvirke den affolkning af studiets lokaler, som følger af disse bestræbelser. De næste 3 år vil studiet gøre en målrettet indsats for at forbedre studiemiljøet, både kvalitativt og kvantitativt, særligt ved at understøtte den lokale forening ("AUD-udvalget ), der nu igen er vakt til live efter at have været latent i en periode, og således at AUD-udvalget får lokaler og faciliteter stillet til rådighed, tilskud til studieture, sociale arrangementer mv., at opfordre til og eventuelt selv tilbyde studieture, studierejser mv., og 29

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1 Vejledning for semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere på 1. studieår Nedenstående udgør TEKNAT-skolernes vejledning for semesterkoordinatorer m.fl. på 1. studieår. Vejledningen er opbygget som

Læs mere

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Fælleskassens afrapportering af Finansrådets ledelseskodeks sker gennem anvendelse af Skemarapportering, udviklet af Lokale

Læs mere

Bilag 2. Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Odense

Bilag 2. Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Odense Bilag 2 Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Odense Fra og med 1 af 6 Indholdsfortegnelse: 1. FAGLIG PROFIL: CAND.MERC.AUD. I ODENSE... 3 2. OVERSIGT

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

NYHEDSBREV OKTOBER 2009

NYHEDSBREV OKTOBER 2009 ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT HANDELSHØJSKOLEN AARHUS UNIVERSITET DSBR NYHE NYHEDSBREV OKTOBER 2009 Emnerne i dette nyhedsbrev er: - Optagelsestal - Ny struktur for HD 2. dels specialer - Certifikat projekt

Læs mere

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Revisorkandidat. Cand.merc.aud. ETISKE REGNSKABER SKATTERÅDGIVNING SPARRINGSPARTNER ØKONOMISTYRING LEDELSESRÅDGIVNING ÅRSREGNSKABER ASSURANCE-SERVICE

Revisorkandidat. Cand.merc.aud. ETISKE REGNSKABER SKATTERÅDGIVNING SPARRINGSPARTNER ØKONOMISTYRING LEDELSESRÅDGIVNING ÅRSREGNSKABER ASSURANCE-SERVICE ETISKE REGNSKABER ØKONOMISTYRING ÅRSREGNSKABER REVISION SKATTERÅDGIVNING SPARRINGSPARTNER LEDELSESRÅDGIVNING ASSURANCE-SERVICE Revisorkandidat Uddannelsen på Aalborg Universitet 1 Cand.merc.aud. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Uddannelseskvalitet. KU s fempunktsplan. Uddannelsesservice Dias 1

Uddannelseskvalitet. KU s fempunktsplan. Uddannelsesservice Dias 1 Uddannelseskvalitet KU s fempunktsplan Uddannelsesservice Dias 1 Københavns Universitets position i diskussionen om uddannelseskvalitet Københavns Universitet: Er et forskningsintensivt universitet, der

Læs mere

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk.

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk. Studiefremdriftsreformen på SDU I begyndelsen af 2013 præsenterede regeringen den nye SU-reform: Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet. Reformen blev senere på foråret 2013 vedtaget af folketinget,

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015 Master i Pædagogisk Ledelse Studiestart forår 2015 En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om,

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje

Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje I henhold til Københavns Universitets bestyrelses beslutning af 15. december 2011 om oprettelse af uddannelsesråd på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet etableres

Læs mere

Profilbeskrivelse for Global Logistik og Supply Chain Management Global logistics and Supply Chain Management

Profilbeskrivelse for Global Logistik og Supply Chain Management Global logistics and Supply Chain Management Profilbeskrivelse for Global Logistik og Supply Chain Management Global logistics and Supply Chain Management Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Odense 2009

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Vision Mission Interessenter AU skal tilhøre eliten af universiteter og bidrage til udvikling af national og global velfærd Gennem forskning

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011 DATALOGISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011 Vedr.: Sagsbehandler: Kurser udbudt af Datalogisk Institut ved det Naturvidenskabelige fakultet i studieår 2010/11

Læs mere

HØRINGSSVAR TIL EN RÆKKE BEKENDTGØRELSER OPFØLGNING PÅ ÆNDRINGER I UNIVERSITETSLOVEN (STU- DIEFREMDRIFT)

HØRINGSSVAR TIL EN RÆKKE BEKENDTGØRELSER OPFØLGNING PÅ ÆNDRINGER I UNIVERSITETSLOVEN (STU- DIEFREMDRIFT) Styrelsen for Videregående Uddannelser Att. Gertie Lund Bredgade 43 1260 København K sagsnr. 13/027901-01 12. november 2013 HØRINGSSVAR TIL EN RÆKKE BEKENDTGØRELSER OPFØLGNING PÅ ÆNDRINGER I UNIVERSITETSLOVEN

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg er lidt atypisk da jeg er kommet springende ind på 3. semester, og jeg syntes der gik lang tid inden jeg "fattede"

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet)

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet) SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet) Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Læring og forandringsprocesser med specialisering i

Kandidatuddannelsen i Læring og forandringsprocesser med specialisering i Kandidatuddannelsen i Læring og forandringsprocesser med specialisering i Uddannelse og kompetenceudvikling i internationale institutioner og organisationer Specialiseringslinjen Uddannelse og kompetenceudvikling

Læs mere

Der bliver arbejdet målbevidst med de studerendes faglighed, deltagelse i undervisningen og involvering i skolens aktiviteter.

Der bliver arbejdet målbevidst med de studerendes faglighed, deltagelse i undervisningen og involvering i skolens aktiviteter. Opdateret: Juni 2008 Internationale studerende på Roskilde Handelsskole le Formål Hovedformålet med optaget af de internationale studerende er at give de studerende en engelsksproget uddannelse på samme

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) 27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen

Læs mere

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision.

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision. Sparekassen skal i forbindelse med indkaldelsen til repræsentantskabet forholde sig til Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision, der knytter sig til dele af Corporate Governance

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2009-0087/KJE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende Administration og udbud af valgfag modul 13 Administration og udbud af valgfag på ne modul 13 sker på den enkelte professionshøjskole

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Arbejdsglæde, anerkendelse og faglighed er afdelingens bærende værdier. Det er disse kvaliteter vores daglige arbejde skal kendetegnes

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 Vi er på Aalborg Universitet stolte over at kunne tilbyde en forskningsbaseret videreuddannelse i Organisatorisk Coaching og Læring. Vi

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde

Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Referat fra studienævnsmøde Torsdag, den 18. april 2013 kl. 9.00 12.30 Sted: Aalborg: Kroghstræde 7, lokale 72 København: A. C. Meyers Vænge 15, lokale C1-2.1.028

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Assens Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen et stærkt partnerskab. Et stærkt partnerskab skaber fordel for alle parter Jobcenter

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Uddannelsesudvalg. Finans og Økonomi 19. januar 2015

Uddannelsesudvalg. Finans og Økonomi 19. januar 2015 Uddannelsesudvalg Finans og Økonomi 19. januar 2015 Agenda Velkomst og præsentation Gennemgang af kommissorium v/uddannelseschef Kim Hass Rubin bilag 1 Konstituering v/ Uddannelseschef Kim Hass Rubin Præsentation

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Hovedfag. Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfag. Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfag Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt Mestrer anvendelsen af musikteknologi som redskab til kreativ, skabende virksomhed og musikformidling Den studerende på kandidatuddannelsen er selv

Læs mere

Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens målsætninger]

Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens målsætninger] Afrapportering på udviklingskontrakt for 2008-2009 [Institutionens navn] Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens

Læs mere

Matematik-økonomi. 3-årig bacheloruddannelse (BSc) 2-årig kandidatuddannelse (cand.scient.oecon). Kan læses i: Aalborg

Matematik-økonomi. 3-årig bacheloruddannelse (BSc) 2-årig kandidatuddannelse (cand.scient.oecon). Kan læses i: Aalborg Matematik-økonomi 3-årig bacheloruddannelse (BSc) 2-årig kandidatuddannelse (cand.scient.oecon). Kan læses i: Aalborg Hvorfor skal jeg vælge Matematik-økonomi? 4 gode grunde ligger lige for: 1. Du bliver

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2013. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

Kortene udleveres også til studerende i studiepraktik, udleveres til messer og infoaftener og Åbenthus og medsendes med pjecer

Kortene udleveres også til studerende i studiepraktik, udleveres til messer og infoaftener og Åbenthus og medsendes med pjecer At profilere de sundhedsfaglige uddannelser med henblik på øget rekruttering og rigtigt studievalg At uddannelserne i SFH er synlige for interessenter. Strategien udføres i et tæt samarbejde mellem studievejlederne

Læs mere

Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på dit studie på dette semester?

Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på dit studie på dette semester? 7. semester, Kommunikation, Humanistisk Informatik, København Udsendt til: 41 Besvaret af: 10 + 5 med nogle svar Studienævnet for Humanistisk Informatik Semesterevaluering efterår 2014 Hvor mange timer

Læs mere

PISORTATUT ILISIMATUSARFIK

PISORTATUT ILISIMATUSARFIK PISORTATUT ILISIMATUSARFIK LEDELSESAKADEMIET & kursusafdelingen Kurser og uddannelser efteråret 2011 Uddannelse og udvikling for alle... Uddannelser og kompetencer er i disse år på dagsordenen, når der

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Referat af uddannelseskoordinatormøde torsdag den 8. november 2007 kl. 14.00-16.00 i M323

Referat af uddannelseskoordinatormøde torsdag den 8. november 2007 kl. 14.00-16.00 i M323 ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT Referat af uddannelseskoordinatormøde torsdag den 8. november 2007 kl. 14.00-16.00 i M323 Deltagere Dagsorden Per Madsen; Søren Erik Nielsen; Frank Pedersen; Steen Nielsen; Finn

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING (MERK.D) Videre- og efteruddannelse for voksne

DIPLOMUDDANNELSE I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING (MERK.D) Videre- og efteruddannelse for voksne (MERK.D) Arbejder du med afsætning af virksomhedens produkter eller kunne du tænke dig at arbejde med salg og markedsføring? Ønsker du bare ny inspiration og faglig udvikling på højt niveau? Tag en diplomuddannelse

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 VELKOMMEN TIL HANDELSGYMNASIET HHX HHX-UDDANNELSEN HANDELSGYMNASIET ER ET GODT VALG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med

Læs mere

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET 2014-15. eucnord.dk

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET 2014-15. eucnord.dk HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET 2014-15 eucnord.dk matematik Velkommen fysik i Handelsgymnasiet programmering Alle gymnasiale uddannelser i Danmark har som formål at give dig

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

FOR KANDIDATUDDANNELSEN,

FOR KANDIDATUDDANNELSEN, STUDIEORDNINGEN FOR KANDIDATUDDANNELSEN, CAND. SOC. I JURA Denne studieordning er fastsat med hjemmel i: 30 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

DIKUs Undervisningsudvalg. Vedr.: 44. møde d. 24. juni 2013. Sagsbehandler: Ann Steendahl Søndergaard

DIKUs Undervisningsudvalg. Vedr.: 44. møde d. 24. juni 2013. Sagsbehandler: Ann Steendahl Søndergaard D A T A L O G I S K I N S T I T U T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T DIKUs Undervisningsudvalg S A G S N O T A T 1. JULI 2013 Vedr.: 44. møde d. 24. juni 2013 DATALOGISK INSTITUT Sagsbehandler:

Læs mere

SDU Erhverv. Kurser og konferencer. Marts 2014

SDU Erhverv. Kurser og konferencer. Marts 2014 1 SDU Erhverv Kurser og konferencer Marts 2014 2 Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitets Efteruddannelse tilbyder kurser og konferencer opdateret med den nyeste forskningsbaserede viden.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET. eucnord.dk

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET. eucnord.dk HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET eucnord.dk matematik Velkommen fysik i Handelsgymnasiet programmering Alle gymnasiale uddannelser i Danmark har som formål at give dig en studieforberedende

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Forslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet

Forslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet Strategi 2013-2017: Forslag til prioriterede indsatser På workshop den 16. marts 2013 konkretiserede deltagerne en række indsatser, der knytter sig til de enkelte elementer i visionen for selskabet, og

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Bilag 2. 1. Budgetterede nøgleoplysninger for uddannelsen. 2. Undervisningsformer. Spørgeskema - Den pædagogiske diplomuddannelse

Bilag 2. 1. Budgetterede nøgleoplysninger for uddannelsen. 2. Undervisningsformer. Spørgeskema - Den pædagogiske diplomuddannelse Bilag 2 1. Budgetterede nøgleoplysninger for uddannelsen 1.a) Angiv det budgetterede forbrug af lærerarbejdstimer/tap-timer for 1998 ved den pædagogiske diplomuddannelse (inklusiv forberedelse). Arbejdstimer

Læs mere