Emil Niragira Rasmussen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Emil Niragira Rasmussen"

Transkript

1 Højreklik her for billeder. For at be perso nlige oplysn Outlo ok forhindr hentning af dette internettet. Finansministeriet Emil Niragira Rasmussen Fra: Charlotte Hougaard Møller Sendt: 4. maj :45 Til: Vagn Nielsen; John Erik Pedersen; Svend Særkjær Cc: Lise-Lotte Teilmand Emne: VS: Bemærkninger i dokument Vedhæftede filer: Beretningsudkast om private sygehuse til høring (word 97 format)_fm.docx docid: SJ: 1 Kære alle, Efter aftale med Lise-Lotte vedhæftes hermed reviderede og supplerende bemærkninger til RRs beretningsudkast mhp. jeres bemærkninger hurtigst muligt. Vi undersøger muligheden for at fjerne initialerne på kommentarerne. Mvh Charlotte Charlotte Hougaard Møller Telefon (+45) Direkte telefon (+45) E-post Personlig e-post Hjemmeside 1

2 Beretning til statsrevisorerne om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse 22. april 2009

3

4 1 Indholdsfortegnelse I. Introduktion og resultater... 2 II. Indledning... 7 A. Baggrund... 7 B. Formål... 9 C. Afgrænsning... 9 D. Metode... 9 III. Prisen for private sygehusydelser IV. Kvaliteten af private sygehusydelser A. Krav til kvaliteten B. Opfølgning på kvaliteten V. Adgang til behandling på private sygehuse Bilag 1. Udvalget om vilkår for den udvidede fritvalgsordning Slettet: 7 Slettet: 76 Slettet: 7 Slettet: 76 Slettet: 9 Slettet: 98 Slettet: 9 Slettet: 98 Slettet: 9 Slettet: 98 Slettet: 10 Slettet: 109 Slettet: 18 Slettet: 1817 Slettet: 18 Slettet: 1817 Slettet: 21 Slettet: 2120 Slettet: 24 Slettet: 2423 Slettet: 29 Slettet: 2928

5 2 I. Introduktion og resultater 1. Denne beretning handler om det offentlige sygehusvæsens betaling for private sygehusydelser og om kvaliteten af ydelserne. Endvidere handler beretningen om adgangen til behandling på private sygehuse og klinikker. Rigsrevisionen iværksatte undersøgelsen af egen drift i august I de senere år har en række nye tiltag på sundhedsområdet skabt grobund for en betydelig tilvækst af private sygehuse i det danske sundhedsvæsen. To centrale tiltag er udvidet frit sygehusvalg og skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Formålet med det første tiltag har ifølge lovforslagets bemærkninger været at give den enkelte patient en ny og væsentlig rettighed og umiddelbart medvirke til at nedbringe urimelige ventetider. Det var samtidig et skridt i retning af en ændret styring af sygehusvæsenet, som i højere grad giver de udførende enheder hensigtsmæssige økonomiske tilskyndelser. Det har bevirket, at regionerne placeres i en ny rolle som betalere af private sygehusydelser. En rolle, der stiller krav om, at aftalerne med de private sygehuse forvaltes, så regionerne opnår den bedste pris under hensyn til kvalitet. Med det andet tiltag har man ønsket at gøre det mere attraktivt for virksomhederne at tilbyde sine medarbejdere betaling for sundhedsbehandling eller for en sundhedsforsikring. Tiltagene har medført, at grupper i befolkningen har fået hurtigere adgang til behandling på private sygehuse. 3. Regionernes betaling for private sygehusydelser sker hovedsageligt, men ikke udelukkende, i henhold til ordningen om det udvidede frie sygehusvalg. Ordningen blev indført i 2002 med det formål at sikre patienter ret til behandling på de private og udenlandske sygehuse, som har indgået aftale med regionerne, når det offentlige sygehusvæsen ikke kan tilbyde behandling inden for en tidsfrist på 2 måneder. Fristen blev i oktober 2007 ændret til 1 måned. Ordningen har fra starten været tilrettelagt, så den kunne skabe det størst mulige udbud af private leverandører og den størst mulige regionale spredning i de tilbud, som borgerne kunne vælge mellem. Over patienter har benyttet sig af det udvidede frie sygehusvalg i perioden Som led i ordningen om det udvidede frie sygehusvalg er der i lovgivningen fastlagt en aftalemodel, der fremgår af Sundhedslovens 87. Modellen er udformet sådan, at prisen for behandling af patienter, der benytter det udvidede frie sygehusvalg, fastlægges gennem forhandlinger mellem regionerne og de private sygehuse. Såfremt parterne ikke kan nå til enighed, kan de private sygehuse anmode sundhedsministeren om at fastsætte vilkårene for aftalen. I lyset af den øgede anvendelse af private sygehuse har det en væsentlig økonomisk betydning, om regionerne får forhandlet sig frem til en tilstrækkelig god pris under hensyn til kvalitet. 5. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne i tilstrækkelig grad har forvaltet ordningen under hensyn til lovgivningen og dens primære formål. Formålet er videre at vurdere, om ministeriet har overblik over, i hvilken udstrækning den øgede anvendelse af private sygehuse og klinikker har påvirket befolkningens adgang til sygehusydelser. Kommentar [jep1]: M inisterierne er ikke enige i Rigsrevisionens konklusioner og vurderinger, idet ministerierne generelt finder vurderings- og sammenligningsgrundlaget på de specifikke områder forkert. Der henvises generelt til brevet samt... Kommentar [AM2]: Ordningen... Slettet: kø b af Slettet: Slettet: ud sætte det... Slettet: e til behand-... Slettet: kø bere Kommentar [chm3]: D e private... Slettet: kø b Slettet: af Slettet: 17 Slettet: ha r Ministeriet... Kommentar [jep4]: Der er intet... Kommentar [jep5]: Der er intet... Slettet: årlige Slettet: Slettet: s Slettet: branche-... Slettet: pri serne Slettet: tilrettelagt... Slettet: til pris og kva-... Kommentar [chm6]: D ette sam-...

6 3 Undersøgelsens formål er undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål: Har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse løbende vurderet, om modellen for indgåelse af aftaler efter den udvidede fritvalgsordning sikrer, at aftalerne indgås under hensyn til pris? Har regionerne sikret tilstrækkeligt fokus på behandlingskvalitet i aftalerne med private sygehuse? Har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse fulgt op på, om udbredelsen af private sundhedsforsikringer har påvirket borgernes lette og lige adgang til sygehusydelser? UNDERSØGELSENS RESULTATER Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at der ikke i tilstrækkelig grad er taget hensyn til pris og kvalitet i tilrettelæggelsen af det offentlige sygehusvæsens køb af private sygehusydelser. Aftalerne med de private sygehuse, der skal sikre borgernes udvidede frie sygehusvalg, er ikke indgået under hensyn til pris og kvalitet. Sundhedsministeren fastsatte med virkning fra 2006 priserne for private sygehusydelser. Priserne blev fastsat ca. midt imellem paternes seneste forhandlingsudspil svarende til en pris på ca. 95 % af de offentlige DRG-takster. Rigsrevisionen kan konstatere, at priserne var væsentligt højere end de priser, som Amtsrådsforeningen og 100 private sygehuse og klinikker allerede havde indgået aftale om til en pris på ca. 80 % af DRG-taksterne. Priserne var også højere, end de priser, som regionerne opnåede, da de havde mulighed for at udbyde sygehusydelserne i konkurrence efter suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg i november Udbudspriserne lå % lavere end hidtil. Samtidig har regionerne ikke i tilstrækkelig grad fokus på at stille krav til kvalitet i aftalerne efter ordningen om udvidet frit sygehusvalg, hvilket vanskeliggør opfølgningen på behandlingerne på de private sygehuse. Sundhedsministeriet har løbende vurderet aftalemodellen og reviderede den i april Modellen har ikke fokus på at sikre en udvikling mod mere markedsorienterede priser. Modellen giver dog Sundhedsministeren en anden rolle end hidtil, idet der nedsættes et voldgiftsinstitut. Rigsrevisionen finder, at et voldgiftsinstitut er et bedre udgangspunkt for konfliktløsning mellem parterne, end da ministeren skulle fastsætte priserne for afregningen mellem regionerne og de private sygehuse. Rigsrevisionen finder samlet, at aftalemodellen bør indrettes, så den fremmer konkurrencen mellem de private sygehuse på områder, hvor der kan opnås mere markedsorienterede priser. I det omfang der benyttes takster i afregningen med de private sygehuse, bør disse afspejle de private sygehuses omkostninger, og ikke omkostningerne på de offentlige sygehuse, der indeholder udgifter til uddannelse, forskning, akutberedskab mv. Rigsrevisionen finder derfor, at indstillingen fra et tværministerielt udvalg i 2007 om at anvende rammeudbud bør overvejes. Det er videre Rigsrevisionens vurdering, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ikke har overblik over, i hvilken udstrækning den øgede anvendelse af private sygehuse og klinikker har påvirket befolkningens adgang til sygehusydelser. Der er ikke tilstrækkelig viden om konsekvenserne af udbredelsen af sundhedsforsikringer for borgernes lette og lige adgang til sygehusydelser. Den samlede vurdering er baseret på følgende: Kommentar [chm7]: Sammenligningsgrundlaget i analysen er generelt forkert, hvilket har betydning for de opstillede mål hermed, jf. brev. Kommentar [jep8]: Ministerierne er ikke enige i undersøgelsens resultater. Rigsrevisionen har i sin fremstilling været selektiv og har ikke systematisk gjort brug af den tilgængelige information på området. Beretningsudkastet og de overordnede vurderinger fremstår forkerte og unuancerede, jf. brev samt de 5 notater. Analysen, kapitlerne og dermed boksen vedr. undersøgelsens overordnede vurderinger og konklusioner skal derfor omskrives. Kommentar [chm9]: Ministerierne finder vurderings- og sammenligningsgrundlaget forkert og er ikke enige i denne overordnede vurdering og konklusion, jf. brev samt notat vedr. formål og sigte med ordningen samt notat vedr. priser og udbud. Det bemærkes i øvrigt, at de private sygehuse og klinikker har ret til en aftale under ordningen. Regionerne kan derfor ikke benytte en position som betalere til at presse priser mv. Ordningen indebærer derimod, at patienterne ved lange ventetider kan vælge at gøre brug af private sygehusydelser finansieret af det offentlige, jf. brev. Kommentar [chm10]: Beskrivelsen af takstfastsættelsen i 2006 fremstår ubalanceret og Rigsrevisionen er selektiv i sin fremstilling heraf. Den står uden hensyn til ordningens primære formål, udviklingen i takstaftalerne over perio-... Kommentar [chm11]: Argumentation og sammenligningsgrundlag heri er forkert, idet der er tale om to forskellige regimer, jf. brev samt notat vedr. pris og udbud. Kommentar [chm12]: Jf. notat vedr. kvalitet. Kommentar [chm13]: Det bemærkes, at ordningen er beskrevet, fastlagt og vedtaget via lovgivning. Sundhedsministeriet har således alene ageret ud fra de af Folketinget fastsatte rammer,... Kommentar [chm14]: Aftalen mellem regeringen og Danske Regioner af 1. april 2009 er ikke gengivet og fortolket korrekt. Rigsrevisionens forkerte gengivelse og misforståelse af aftalen betyder, at vurderingen er forkert, jf.... Kommentar [chm15]: Ministerierne finder, at Rigsrevisionens anbefaling står uden hensyntagen til formål med ordningen, og at den beror på en forkert gengivelse af anbefalingerne fra det... Kommentar [chm16]: Ministerierne finder, at Rigsrevisionens anbefaling og analyse på dette område baseres på et forkert sammenligningsgrundlag og er uenige med de overordnede vurderinger på dette område. Rigsrevisionen...

7 4 Regionernes aftaler om levering af sygehusydelser efter udvidet frit sygehusvalg er indgået efter en aftalemodel i sundhedsloven, som har medført højere priser end de priser, som regionerne har kunnet opnå via konkurrenceudsættelse. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har flere gange vurderet aftalemodellen, men har ikke vurderet, om modellen sikrer, at aftalerne indgås under hensyn til pris. Ministeriet har dermed ikke udnyttet mulighederne for at justere modellen og opnå mere markedsorienterede priser. Regionerne har efter suspensionen af udvidet frit sygehusvalg opnået betydelige besparelser ved at konkurrenceudsætte ydelserne. Sundhedsloven regulerer, hvordan regionerne i fællesskab indgår aftaler med private sygehuse om betalingen for sygehusydelser efter ordningen om udvidet frit sygehusvalg. Aftalerne skal give mulighed for at vælge et privat sygehus, hvis det offentlige sygehusvæsen ikke kan tilbyde behandling inden for en bestemt tidsfrist. Modellen indebærer en pligt for regionerne til at indgå aftaler med de private sygehuse og klinikker, der ønsker det. Modellen har ikke fokus på mulighederne for at skabe indbyrdes konkurrence mellem de private sygehuse. Da den udvidede fritvalgsordning blev indført i 2002 var markedet for private sygehusydelser af beskedent omfang. En reel markedsafprøvning af priserne var derfor kun vanskeligt mulig. På få år steg antallet af private sygehuse og klinikker i Danmark mærkbart. I 2006 var Sundhedsministeriet og Konkurrencestyrelsen enige om, at markedet var modent til, at hovedparten af behandlingerne kunne sendes i udbud, hvilket ville skærpe konkurrencen mellem de private sygehuse. Forudsætningerne for at sikre en markedsafprøvning af priserne for en række private sygehusydelser var derfor til stede. Sundhedsministeriet har løbende vurderet aftalemodellen. Ministeriet har ikke haft fokus på at sikre en udvikling mod mere markedsorienterede priser, men på at sikre de private sygehuse en pris, som gjorde det attraktivt at indgå aftale om behandling af udvidede fritvalgspatienter. Derved ønskede ministeriet at opnå et bredt udbud af private sygehusydelser. Forhandlinger mellem amterne og en brancheforening for nogle af de private sygehuse (SPPD) brød sammen i januar Sundhedsministeren fastlagde priserne ca. midt imellem paternes seneste forhandlingsudspil svarende til en pris på ca. 95 % af de offentlige DRG-takster. Sideløbende med de forhandlinger, der brød sammen, indgik Amtsrådsforeningen aftaler med ca. 100 private sygehuse og klinikker til væsentligt lavere priser, ca. 80 % af DRG-taksterne. Disse aftaler blev efterfølgende annulleret og indgået igen med udgangspunkt i de højere takster. Ministeriet nedsatte i 2006 et udvalg, der skulle udarbejde forslag til en ny model for takstforhandling og konfliktløsning. Udvalget vurderede, at en rammeudbudsmodel kunne være gavnlig for konkurrencen på området, og at store dele af markedet for private sygehusydelser kunne konkurrenceudsættes via udbud. Udvalgets indstilling blev imidlertid ikke fulgt. Ministeriets reviderede aftalemodel fra april 2009 afviger samlet set ikke fra den hidtidige model. Den udnytter ikke i tilstrækkelig grad regionernes erfaringer med udbud og understøtter dermed ikke en markedsudsættelse, samt et omkostningsbevidst offentligt køb af private sygehusydelser. Modellen giver dog Sundhedsministeren en anden rolle end hidtil. Fra januar 2010 vil et voldgiftsin- Kommentar [chm17]: M inisterierne er ikke enige heri, jf. brev samt notaterne om formål og sigte med ordningen, pris og udbud, samt aftale af 1. april Slettet: k øb af Kommentar [chm18]: D e private sygehuse og klinikker har ret til en aftale under ordningen. Regionerne kan derfor ikke benytte en position som betalere til at presse priser mv. Ordningen indebærer derimod, at patienterne ved lange ventetider kan vælge at gøre... Kommentar [chm19]: O rdningen er beskrevet, fastlagt og vedtaget via lovgiv-... Slettet: d et stør rst mul ige Kommentar [chm20]: B eretningsudkastets beskrivelse af takstfastsættel-... Slettet: m åtte Slettet: s Slettet: s Kommentar [AM21]: D et er ikke korrekt. Fremstillingen bør bygge på...

8 5 stitut, og ikke ministeren, kunne fastsætte priserne, hvis regionerne og de private sygehuse ikke kan nå til enighed. Der er ikke i tilstrækkelig grad fokus på kvalitet i regionernes fællesaftaler med de private sygehuse om behandling af patienter. Regionerne har i højere grad stillet kvalitetskrav i de frivillige aftaler, som muliggør opfølgning på kvaliteten af sygehusydelserne. Regionernes fællesaftaler med de private sygehuse indeholder ikke krav til kvaliteten af behandlingerne på de private sygehuse, udover overordnede nationale krav om, at alle sygehuse skal overholde gældende lovgivning og følge reglerne om, at læger skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed i patientbehandlingen lægefaglig forsvarlig patientbehandling og sundhedsfaglig virksomhed mv. D.v.s. samme krav som til offentlige sygehuse.fællesaftalerne er generelt kendetegnet ved et fravær af specifikke krav til opfølgning. Fællesaftalerne udgør dermed ikke i dag et godt grundlag for regionernes kvalitetskrav til og opfølgning på behandlingen af patienter på de private sygehuse. Regionerne har dermed ikke sikkerhed for, at behandlingerne på de private sygehuse har den rette kvalitet. Regionernes frivillige aftaler er i højere grad baseret på et grundigt forberedelsesarbejde, hvor regionerne har opstillet kvalitetskrav, der indgår i regionernes vurdering af, hvilke private sygehuse og klinikker der kan komme i betragtning som tilbudsgivere. De frivillige aftaler sikrer dermed i større grad regionerne den kapacitet de har behov for, i den kvalitet, som de efterspørger. Kommentar [chm22]: Aftalen af 1. april er ikke gengivet og fortolket korrekt, jf. brev samt notat vedr. aftalen af 1. april Kommentar [chm23]: Jf. generelt notat om kvalitet. Kommentar [AM24]: Der gælder grundlæggende de samme krav som til offentlige sygehuse, jf. brev samt notat om kvalitet. Slettet: Kommentar [AM25]: Hvilke aftaler refereres der til? Regionerne har indgået meget få frivillige aftaler baseret på udbud forud for suspensionsordningen. Aftalegrundlaget i de frivillige aftaler samlet set er med til at sikre et større fokus på opfølgning, end det er tilfældet i fællesaftalen. Bl.a. har regionerne opstillet krav til opfølgning, der betyder, at de bedre kan vurdere kvaliteten af sygehusydelserne, eksempelvis ved at overvåge fejl og komplikationer og genindlæggelser mv. Flere og mere målrettede krav til opfølgningen på de private sygehuses behandlinger vil give mere sikkerhed for patienterne og sikre, at de offentlige køb af private sygehusydelser også sker under hensyn til kvaliteten. Sundhedsministeriet har ikke fulgt op på, om udbredelsen af private sundhedsforsikringer har påvirket borgernes lette og lige adgang til sygehusydelser. Rigsrevisionen finder, at der er behov for viden om konsekvenserne af ordningerne for borgernes adgang til sygehusvæsenet. Sundhedslovens 2 indeholder et formål om let og lige adgang til sundhedsvæsenet. Formålet med skattefritagelsen af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer er at skabe en arbejdsmarkedseffekt ved at gøre det mere attraktivt for virksomhederne at tilbyde sine medarbejdere betaling for sundhedsbehandling eller for en sundhedsforsikring. Formålet er dermed som udgangspunkt er et andet end sundhedslovens formål om let og lige adgang til sundhedsvæsenet. Rigsrevisionens undersøgelse har dog vist en risiko for, at der opstår ulighed i borgernes adgang til og brug af sundhedsydelser. Sundhedsforsikringerne giver hurtigere adgang til behandling for forsikringstagere. Samtidig er der ikke tilstrækkelig viden til at fastslå, om skattefriheden for sundhedsforsikringerne kommer ikke-forsikrede til gavn ved at skabe kortere ventetider på de offentlige sygehuse. Kommentar [chm26]: Ministerierne er ikke enige i denne vurdering. Rigsrevisionen sammenholder retten til let og lige adgang til offentligt sundhedsydelser via sundhedsloven med privatfinansierede sundhedsforsikringer, hvilket ikke er korrekt, jf. brev samt notat vedr. sundhedsforsikringer. Kommentar [chm27]: Ikke korrekt og fyldestgørende gengivelse af formålet med sundhedsforsikringer. Kommentar [chm28]: Dette er netop en del af formålet med skattefritagelsen ved sundhedsforsikringerhermed, jf. notat vedr. sundhedsforsikringer.

9 6 Sundhedsministeriet har ikke i dag tilstrækkelig viden om effekten af udbredelsen af private sundhedsforsikringer til at kunne vurdere, om formålet om let og lige adgang er opfyldt. Kommentar [chm29]: M inisteriet for Sundhed og Forebyggelse har ikke pligt hertil. Ordningen for skattefritagelse af sundhedsforsikringer er beskrevet, fastlagt og vedtaget via lovgivning, jf. notat om sundhedsforsikringer.

10 7 II. Indledning A. Baggrund entlige huse, ygande eller i ndling sætter, en på- 6. Udviklingen i styringen af sygehusvæsnet har i de senere år været kendetegnet ved en stigende inddragelse af private leverandører. Dermed har borgerne fået flere valgmuligheder, samtidig med at konkurrencen er øget mellem offentlige og private sygehuse. Der er for så vidt ikke noget nyt i at dele af sygehusområdet konkurrenceudsættes. I den primære sundhedssektor har private udbydere længe udført opgaver under sygesikringen, eksempelvis praktiserende læger, speciallæger og fysioterapeuter. Det nye er imidlertid, at lovgivningen på sygehusområdet har medført en udvidelse af det offentlige sygehusvæsens pligt til at inddrage private sygehuse og klinikker. Dermed går udviklingen i retning af, at det offentlige sygehusvæsen i stigende grad indgår aftaler om at købe private sygehusydelser. Det stiller nye krav til regionerne om at udarbejde kontrakter, indgå aftaler og følge op på aftalerne med de private leverandører. Det stiller også krav om, at aftalerne med de private sygehuse forvaltes, så regionerne opnår den bedste pris under hensyn til kvalitet. 7. Udviklingen er motiveret ved en række forskellige hensyn og interesser, herunder: at nedbringe ventetiderne på behandling at give borgerne større valgfrihed mellem offentlige og private sygehuse at øge behandlingskapaciteten i sygehussektoren at presse de offentlige sygehuse til at være mere effektive. 8. Særligt 3 tiltag har understøttet denne udvikling: Udvidet frit sygehusvalg med en ventetidsfrist på 2 måneder (2002). Udvidet frit sygehusvalg med en ventetidsfrist på 1 måneder (2007). Skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer (2002). 9. Den udvidede fritvalgsordning blev indført den 1. juli Ordningen betød, at patienterne fik ret til at vælge privat behandling på det offentliges regning, hvis ventetiden overskrider en frist på 2 måneder. Den 1. oktober 2007 blev ordningen udvidet, sådan at det udvidede frie sygehusvalg trådte i kraft allerede ved 1 måneds ventetid. Det havde den effekt, at adgangen til behandling på private sygehuse og klinikker blev opnået hurtigere, og at regionernes udgifter til behandling på private sygehuse og klinikker blev væsentligt forøget, jf. tabel 1 nedenfor. Kommentar [jep30]: Det udvidede frie valg er grundlæggende ikke en køber/sælger-model. Det er en fritvalgsordning, hvor patienterne ved lange ventetider kan vælge at gøre brug af private sygehusydelser finansieret af det offentlige. Beskrivelsen passer på strategiske udbud ikke på det udvidede frie sygehusvalg. Slettet: lettere

11 8 Tabel 1. Offentlige udgifter til behandling på private sygehuse i mio. kr. i løbende priser Kilde: Danske Regioner. Anm.: Tallene for 2007 og 2008 afspejler, at ventetidsfristen den 1. oktober 2007 blev ændret fra 2 måneder til 1 måned, og at konflikten på sundhedsområdet i foråret 2008 medførte en betydelig stigning i ventetiderne på offentlig behandling, hvilket gav flere patienter adgang til behandling i privat regi. Tabel 1 viser, at de samlede offentlige udgifter til behandling på private sygehuse og klinikker er steget markant, siden ordningen blev indført i 2002, og at udgifterne er mere end fordoblet over de seneste to år. 10. Væksten i den private sektor er imidlertid ikke kun foranlediget af de mange fritvalgspatienter, der får behandlingen betalt af det offentlige, fordi det offentlige ikke selv kan tilbyde en behandling inden for en fastsat tidsfrist. Væksten kommer også i stigende grad fra de mange patienter, der får behandlingen betalt via en privat sundhedsforsikring. 11. Ordningen om skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger blev indført ved en ændring af ligningsloven i Ændringen betyder, at sundhedsforsikringer kan betragtes som et skattefrit personalegode for ansatte i en virksomhed, hvis en række betingelser er opfyldt, herunder at alle medarbejdere i virksomheden skal tilbydes en forsikring, og at eventuel behandling skal være lægefagligt begrundet. Skattefriheden betyder, at lønmodtageren ikke bliver beskattet af præmien eller af den behandling, som eventuelt modtages. Præmien betragtes som en almindelig driftsudgift for virksomheden. Siden 2002 har der været en kraftig vækst i markedet for sundhedsforsikringer. Antallet af personer med en privat sundhedsforsikring er steget fra i 2002 til knap 1 mio. i 2008, og forsikringsselskabernes erstatningsudgifter er i samme periode steget mærkbart. 12. Andelen af behandlinger, som foretages i den private sektor, er stadig forholdsvis beskeden, og omfatter mest planlagt kirurgisk behandling. I 2007 var det 3 % af alle egentlige operationer, som blev foretaget på private sygehuse og klinikker. Fordelingen er imidlertid meget uens inden for de forskellige områder. På området for øjenoperationer lå de privates andel i 2007 på 22 %, mens den på området for ortopædkirurgi lå på knap 35 % og på området for fedmekirurgi var oppe på 60 %. Slettet: n æsten udelukkende forbeholdt Slettet: området for 13. De to ordninger har ført til en stigende markedsgørelse af sygehusydelser. Hvad angår den udvidede fritvalgsordning er det regionerne, der betaler for disse ydelser. Hvis prisen

12 9 er for høj, betyder det, at man reelt får mindre sundhed for de penge, som samfundet anvender på sundhed. Af den grund er det vigtigt at undersøge, hvordan prisen fastsættes. B. Formål 14. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne i tilstrækkelig grad har tilrettelagt købet af private sygehusydelser under hensyn til pris og kvalitet. Formålet er videre at vurdere, om ministeriet har overblik over, i hvilken udstrækning den øgede anvendelse af private sygehuse og klinikker har påvirket befolkningens adgang til sygehusydelser. Kommentar [AM31]: Ministeriet tilrettelægger ikke købet. Lovgivningen har tilrettelagt en ordning for fastlæggelse af betalingen, jf. brev samt notat vedr. formål og sigte med ordningen. Undersøgelsens formål er undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål: Har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse løbende vurderet, om modellen for indgåelse af aftaler efter den udvidede fritvalgsordning sikrer, at aftalerne indgås under hensyn til pris? Har regionerne sikret tilstrækkeligt fokus på behandlingskvalitet i aftalerne med private sygehuse? Har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse fulgt op på, om udbredelsen af private sundhedsforsikringer har påvirket borgernes lette og lige adgang til sygehusydelser? C. Afgrænsning 15. Undersøgelsen fokuser på de offentlige myndigheder, der har ansvaret for at tilrettelægge købet af private sygehusydelser. Det vil sige Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne. De enkelte sygehuse indgår ikke i undersøgelsen. 16. Undersøgelsen omfatter i udgangspunktet hele perioden fra vedtagelsen af lov om udvidet frit sygehusvalg og lov om skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og frem til i dag. Det vil sige perioden fra Gennemgangen af modellen for indgåelse af aftaler efter den udvidede fritvalgsordning har imidlertid særligt fokus på perioden , da det er inden for denne periode, at modellen udfordres. Undersøgelsen omfatter ikke en beregning og sammenligning af omkostningerne på offentlige og private sygehuse, da Rigsrevisionen ikke har adgang til de private sygehuses regnskaber. D. Metode 17. Undersøgelsens datagrundlag består primært af dokumenter, herunder: Love, bekendtgørelser, udvalgsrapporter og ministersvar til Sundhedsudvalget. Regionernes frivillige aftaler samt udbudsmaterialer for køb af private sygehusydelser for perioden Gennemgang af sager i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende forarbejdet for vedtagelsen af lov om udvidet frit sygehusvalg og ministerens fastsættelse af aftalevilkårene for Skriftlige redegørelser fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Konkurrencestyrelsen vedrørende aftalemodellen og regelgrundlaget for køb af private sygehusydelser. Kommentar [chm32]: Ministerierne finder generelt, at Rigsrevisionen har været selektiv i brugen af kilder, jf. brev. 18. Undersøgelsen baseres endvidere på 20 interview og møder med personer fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, Konkurrencestyrelsen, Skatteministeriet, regionerne, Danske Regioner og Pension & Forsikring. Oplysningerne i beretningen er indsamlet i perioden august maj 2009.

13 10 III. Prisen for private sygehusydelser UNDERSØGELSENS RESULTAT Regionernes aftaler om levering af sygehusydelser efter udvidet frit sygehusvalg er indgået efter en aftalemodel i sundhedsloven, som har medført højere priser, end de priser regionerne har kunnet opnå via konkurrenceudsættelse. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har flere gange vurderet aftalemodellen, men har ikke vurderet, om modellen sikrer, at aftalerne indgås under hensyn til pris. Ministeriet har dermed ikke udnyttet mulighederne for at justere modellen og opnå mere markedsorienterede priser. Regionerne har efter suspensionen af udvidet frit sygehusvalg opnået betydelige besparelser ved at konkurrenceudsætte ydelserne. 19. Rigsrevisionen har undersøgt, om Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse løbende har vurderet, om modellen for indgåelse af aftaler efter den udvidede fritvalgsordning sikrer, at aftalerne indgås under hensyn til pris. Fokus på pris er væsentligt, fordi der er tale om store og stigende udgifter. De offentlige sygehuses udgifter til behandling af patienter på private sygehuse og klinikker nåede i 2008 op på over 1 mia. kr. Der er desuden en risiko for ineffektiv ressourceudnyttelse i sundhedsvæsenet, hvis de offentlige sygehuse betaler for høje priser for behandlingen i det private. Kommentar [jep33]: Ministerierne er ikke enige i de overordnede konklusioner og vurderinger på dette område. Der henvises til brevet samt notaterne: Formål og sigte med ordningen, Priser og udbud under det udvidede frie sygehusvalg og Aftale mellem regeringen og Danske Regioner af 1. april 2009 om tilrettelæggelsen af samarbejdet med private sygehuse. Kommentar [chm34]: M inisterierne er ikke enige heri, jf. brev samt notaterne: Formål og sigte med ordningen, Priser og udbud un-... Aftalemodellen i sundhedsloven 20. Modellen for indgåelse af aftaler under det udvidede frie sygehusvalg fremgår af sundhedslovens 87. Aftalemodellen er udformet således, at det er regionerne i forening (tidligere amterne), der indgår aftale med de private sygehuse og klinikker herhjemme og i udlandet, som ønsker at indgå aftale om behandling af patienter. I praksis er det Danske Regioner (tidligere Amtsrådsforeningen), der indgår aftalerne. Alle private sygehuse og klinikker har ret til at indgå aftale, og Danske Regioner har pligt til at indgå aftale med dem, som henvender sig, forudsat at Danske Regioner vurderer, at de kan yde en forsvarlig behandling, der lever op til kravene efter sundhedslovgivningen, og man kan blive enige om en pris. Aftalerne gælder fælles for alle regionerne. Vilkårene for de indgåede aftaler, herunder prisen, fastlægges ved forhandlinger mellem Danske Regioner og de private sygehuse. Siden 2005 har Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark (SPPD) varetaget den opgave. Mange sygehuse er dog ikke medlemmer af brancheforeningen, og de indgår selvstændige aftaler. Slettet: Kommentar [AM35]: D et er ikke op til ministeriet kræver lovændring. I forhold til... Slettet: Slettet: årlige Kommentar [AM36]: D er er intet krav om en forening på sygehussiden. Slettet: s brancheforening Slettet: er

14 11 ose Relamkommer iagnoseakst svasnitlige r forbune patiennelige die sygeregnes udrettede RGi forbine og afmunale m internt værktøj ehuse og n meling for er regi- Såfremt parterne ikke kan nå til enighed, fastsættes vilkårene af ministeren efter anmodning fra de private sygehuse. Vilkårene reguleres i en standardaftale, som reelt også lægger rammerne for de private sygehuse og klinikker, som står uden for SPPD, herunder udenlandske sygehuse. 21. Det fremgår af loven, at forhandlingerne tager udgangspunkt i de offentlige sygehuses egne takster, de såkaldte DRG-takster, der svarer til de gennemsnitlige omkostninger, som er forbundet med at behandle patienter med sammenlignelige diagnoser på offentlige sygehuse. Omkostningsstrukturen i den offentlige og private sygehussektor er imidlertid ikke direkte sammenlignelig. Prisen for private sygehusydelser skal derfor justeres herfor. Særligt to forhold nødvendiggør en justering. Dels det forhold, at hver af de to sektorer har en række unikke omkostninger. En del af omkostningerne ved at behandle patienter på offentlige sygehuse omfatter udgifter til vagtberedskab, undervisning og forskning. Disse udgifter indgår som en del af de offentlige DRG-takster, selvom disse opgaver ikke findes på private sygehuse. Omvendt har de private sygehuse en række udgifter, som ikke indgår i DRG-beregningen. De omfatter bl.a. udgifter til købsmoms, lønsumsafgift, forrentning og afskrivning. Dels det forhold, at offentlige sygehuse tilbyder behandling af alle typer af patienter, mens private sygehuse næsten udelukkende tilbyder behandling af ikke-akutte patienter. De gennemsnitlige omkostninger, der er forbundet med at behandle patienter med sammenlignelige diagnoser i de to sektorer, er derfor ikke direkte sammenlignelige. Aftalemodellen og priserne 22. Siden aftalemodellen blev etableret i 2002 har spørgsmålet om taksterne til de private sygehuse været genstand for overvejelser i både Folketingets Sundhedsudvalg og i Sundhedsministeriet. Folketingets Sundhedsudvalg spurgte allerede i februar 2002, i forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget om det udvidede frie sygehusvalg, om afregningstaksterne mellem det offentlige og det private afspejler de reelle omkostninger ved behandlingerne. Det fremgik af ministerens besvarelse, at ministeriet havde igangsat et udvalgsarbejde som skulle vurdere mulighederne for at inddrage andre udgiftsposter, som et supplement til DRG-taksterne. I november 2008 stillede sundhedsudvalget endvidere spørgsmål om de offentlige sygehuses konkurrencevilkår. Af ministerens svar fremgik det, at ministeriet havde nedsat en intern arbejdsgruppe med det formål at se på afregningen for den offentligt finansierede aktivitet på private sygehuse. Slettet: ikke a Slettet: lene gælder for medlemmerne af SPPD, men Slettet: afholdes af det offentlige Slettet: mindre behandlingskrævende Kommentar [chm37]: Jf. generelt brev samt notat om formål med ordningen samt priser og udbud. Slettet: s Kommentar [chm38]: Ministerierne finder, at Rigsrevisionen har været selektiv ved kun at referere til besvarelser i 2002 og 2008 og ikke i den mellemliggende periode. Slettet: s 23. Derudover har Sundhedsministeriet selv ved flere lejligheder vurderet, om aftalemodellen skulle justeres. Rigsrevisionen har udvalgt 3 forløb, hvor aftalemodellen blev udfordret, og hvor Sundhedsministeriet har haft anledning til at vurdere modellen med henblik på at sikre en udvikling mod mere markedsorienterede priser, i takt med mulighederne herfor har været til stede. På tidspunktet for den udvidede fritvalgsordnings indførelse var markedet for private sygehusydelser af meget beskedent omfang og en reel markedsafprøvning af priserne ikke reelt mulig. På få år steg antallet af private sygehuse og klinikker i Danmark imidlertid mærkbart, og i 2006 vurderede Sundhedsministeriet og Konkurrencestyrelsen, at markedet var modent til, at hovedparten af behandlingerne kunne sendes i udbud. Forudsætningerne for at sikre en markedsafprøvning af priserne har derfor ifølge Sundhedsministeriet været til stede siden Regionernes seneste erfaringer med at sende behandlinger i udbud bekræfter denne antagelse. Kommentar [chm39]: Det er ikke op til ministeriet kræver lovændring. I forhold til aftaletaksterne og grundlaget herfor konstaterer Rigsrevisionen flere steder, at Sundhedsministeriet har udformet en aftalemodel. Dette er ikke korrekt. Ordningen er beskrevet, fastlagt og vedtaget via lovgivning. Sundhedsministeriet har således alene ageret ud fra de af Folketinget fastsatte rammer Slettet: kun vanskeligt Kommentar [AM40]: Disse udbud er ikke under på vilkår for det udvidede frie sygehusvalg. Dette er tale om to forskellige regimer og sammenligningsgrundlaget er derfor forkert, jf. notat vedr. priser og udbud. Slettet:

15 De 3 forløb, som også fremgår af figur 1, omhandler: Forhandling om takster for Udvalg om vilkår for den udvidede fritvalgsordning. Suspension og genindførelse af udvidet frit sygehusvalg. De 3 nedslagspunkter dækker dele af perioden fra efteråret 2005 og frem til i dag. Forhandlingerne i 2006 blev udskudt, som følge af at udvalgsarbejdet om den fremtidige takststruktur blev forsinket. Forhandlingerne fandt først sted i september Forhandlingerne i 2008 blev aflyst, som følge af at ordningen blev suspenderet. Figur 1. Tidslinje med angivelse af 3 forløb. Kilde: Rigsrevisionen. Forhandling om takster for Amtsrådsforeningen og Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark (SPPD) påbegyndte i november 2005 forhandlinger om de takster, der skulle anvendes i 2006 ved afregningen med de private sygehuse, der var medlem af SPPD. Forhandlingerne tog, som angivet i loven, udgangspunkt i de offentlige sygehuses egne takster for 2006, de såkaldte DRG-takster. Forhandlingerne mellem Amtsrådsforeningen og SPPD omfattede ca. 70 behandlinger, der dækkede omkring 68 % af omsætningen i Parterne forhandlede i november og december SPPD mødte op med et krav om takster svarende til de offentlige DRG-takster for Forhandlingerne medførte, at Amtsrådsforeningen løbende øgede taksterne uden at det førte til en aftale. Den 2. januar 2006 brød forhandlingerne endegyldigt sammen, og SPPD valgte på den baggrund at anmode ministeren om at fastlægge taksterne. Ministeren fastsatte taksterne på et niveau, der lå ca. midt imellem Amtsrådsforeningens og SPPD s seneste forhandlingsudspil. Derved kom taksterne for 2006 til at ligge ca. 95 % under de offentlige DRG-takster for Det blev ikke taget i betragtning, at priserne var væsentligt højere end de priser, som Amtsrådsforeningen og ca. 100 private sygehuse og klinikker allerede havde indgået aftale om til ca. 80 % af DRG taksterne. 27. Sideløbende med forhandlingerne indgik Amtsrådsforeningen løbende aftaler med de private sygehuse, der ikke var medlemmer af SPPD. I midten af december 2005 havde Amtsrådsforeningen således indgået aftaler med 40 private sygehuse og klinikker uden for SPPD. I slutningen af december var tallet steget til 75 aftaler, og i slutningen af januar 2006, var der indgået mere end 100 aftaler med private sygehuse og klinikker til de priser som Amtsrådsforeningen havde tilbudt. Aftalerne var indgået til væsentligt lavere priser end dem som ministeren fastlagde. Kommentar [chm41]: B eretningsudkastets beskrivelse af takstfastsættelse, herunder forhandlingerne i 2006, fremstår generelt ubalanceret med en snæver og ensidig konklusion. Folketinget er løbende blevet orienteret om de forhandlede og fastsatte takster i perioden 2002 og Rigsrevisionen vælger dog i sin argumentation en selektiv tilgang, der fremstår uden sammenhæng til udviklingen i takstaftalerne over perioden, manglende hensyntagen til information, der er tilgået Folketinget, herunder svar på flere udvalgs- samt 20- spørgsmål samt uden konstatering af, at udmøntningen var på linje med de af lovgivningen fastsatte rammer, jf. brev.

16 13 Amtsrådsforeningens udspil til de to forhandlingerne var det samme, nemlig takster, der lå på et niveau på ca. 80 % af de offentlige DRG-takster for Dette udspil var acceptabelt for hovedparten af de private sygehuse og klinikker, der stod uden for SPPD. Hovedparten af aftalerne blev indgået med mindre private klinikker om bl.a. operationer for grå stær, tunge øjenlåg, stritører og brok. Men der blev også indgået aftale med nogle af de større private sygehuse, herunder DAMP Sundhedscenter Tønder, DAMP s tre sygehuse i Tyskland og Ortopædkirurgisk Center Varde. Disse sygehuse kunne både tilbyde udskiftning af hofter og knæ, større rygoperationer og generel ortopædkirurgisk behandling. Aftalerne dækkede stort set alle de mest efterspurgte behandlinger med undtagelse af hjerteområdet, og Amtsrådsforeningen vurderede, at der var så stor fleksibilitet i den private sektor, at de private sygehuse og klinikker uden for SPPD, der havde indgået aftaler, ville kunne øge kapaciteten, hvis det var nødvendigt. 28. De ca. 100 aftaler, som Amtsrådsforeningen indgik med private sygehuse og klinikker uden for SPPD, blev indgået efter de samme regler i sundhedsloven, som lå til grund for forhandlingerne med SPPD og ministerens fastsættelse af taksterne. I praksis anså man det imidlertid ikke for muligt at opretholde de indgåede aftaler. For som aftalemodellen udmøntes, kunne det ikke undgås, at prisaftalen med SPPD ville have afsmittende virkning for de private sygehuse og klinikker uden for SPPD. Enten fordi de private sygehuse uden for SPPD ville kunne opsige de allerede indgåede aftaler og søge om optagelse i brancheforeningen, og derved opnå de samme høje priser. Eller fordi de efterfølgende ville kunne henvende sig til indenrigs- og sundhedsministeren med henblik på at få fastsat priserne, hvilket ministeren ud fra en lighedsbetragtning vanskeligt ville kunne afvise. Konsekvensen blev, at de mere end 100 aftaler, som Amtsrådsforeningen havde indgået til en lavere pris, blev annulleret. Mens de højere priser, som ministeren fastsatte på baggrund af forhandlingerne mellem Amtsrådsforeningen og SPPD, kom til at diktere vilkårene på området. Derved undlod ministeriet at drage nytte af den økonomiske besparelse, som de mere end 100 aftaler kunne have muliggjort. 29. På baggrund af forløbet vurderede ministeriet, at aftalemodellen rummede nogle uheldige incitamentsstrukturer, og at der derfor var behov for at tage modellen op til revision. Ministeriet begrundede det med: Slettet: viste Slettet: sig Kommentar [AM42]: Dette har intet at gøre med foregående sætning. Ministerierne er ikke bekendt med en henstilling. Slettet: Dette Slettet: er en direkte følge af ministeriets henstilling om, at Amtsrådsforeningen giver de samme priser til eventuelle nye medlemmer af SPPD. Slettet: t At parternes forhandlinger med de nuværende regler nemt kan få præg af skinforhandlinger. At det fremover kan blive vanskeligt at indgå aftaler med uafhængige klinikker med de forhandlingsfordele, det rummer for det offentlige. At ministerens takstfastsættelse kan få betydning for parternes ageren fremover. 30. Rigsrevisionen kan konstatere, at det under forhandlingerne om taksterne for 2006 var mulig at indgå aftaler med mere end 100 private sygehuse og klinikker til lavere priser end dem, som ministeren fastsatte. Udmøntningen af aftalemodellen muliggjorde imidlertid ikke, at de indgåede aftaler kunne opretholdes, og ministeren benyttede ikke disse aftaler som udgangspunkt for fastsættelsen af taksterne. Udvalg om vilkår for den udvidede fritvalgsordning 31. I forbindelse med ministerens fastsættelse af taksterne for 2006 blev det besluttet at nedsætte et udvalg til at se på de fremtidige procedurer for takstfastsættelse. Målet var ifølge ministeren at skabe en mere robust struktur, som kunne virke fra 2007, hvor ventetidsfristen blive sat ned til 1 måned. Kommentar [chm43]: Afsnittet baserer sig generelt ikke på en korrekt gengivelse af udvalgets endelige anbefalinger, jf. brev samt notat vedr. priser og udbud. Udvalget var bredt sammensat med repræsentanter fra blandt andet SPPD, Amtsrådsforeningen, Konkurrencestyrelsen, Finansministeriet, og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 32. I efteråret 2006 blev udvalget på baggrund af et notat fra Konkurrencestyrelsen enig om et samlet sæt af anbefalinger til det fremtidige samarbejde mellem de offentlige og private sygehuse. Udvalget anbefalede, at udbudsmodellen allerede fra 2007 på forsøgsba-

17 14 sis afprøves på de områder, hvor markedet har en tilstrækkelig størrelse. Desuden vurderede udvalget, at rammeudbud ville kunne løse mange af problemerne ved den nuværende ordning ved bl.a. at sikre en reel markedsafprøvning af priserne. Eksempelvis ville modellen have den fordel, at udbud via rammeaftaler ville skærpe konkurrencen mellem de private sygehuse og muliggøre, at prisen blev fastsat på markedsvilkår. 33. Anvendelsen af rammeudbud blev bakket op af ministeriet, der anførte, at der ikke er noget til hinder for at anvende udbud. Ministeriet fremførte bl.a.: At antallet af potentielle patienter i virkeligheden kendes ret præcist af både amter og private sygehuse på de fleste behandlingsområder. At udbud muligvis kan reducere antallet af aftalesygehuse noget, hvilket dog omvendt kan tiltrække flere udbydere frem til næste udbudsrunde. At det koster penge at byde, er ikke et reelt argument imod udbudsmodellen, idet det ikke adskiller sig fra andre områder, og at de private blot kan indregne udgifterne hertil i buddet. 34. I forbindelse med udvalgsarbejdet vurderede både Konkurrencestyrelsen og Indenrigsog Sundhedsministeriet, at hovedparten af behandlingerne kunne sendes i udbud. 35. Rigsrevisionen kan konstatere, at det var et enigt udvalg, der anbefalede, at rammeudbudsmodellen kunne anvendes i forhold til en væsentlig del af de behandlinger, som tilbydes under udvidet frit sygehusvalg, og at udbudsmodellen skulle indgå i rapporten. Indenrigs- og Sundhedsministeriet besluttede imidlertid ikke at medtage udbudsmodellen blandt udvalgets anbefalinger. Danske Regioner fremsatte som de eneste ønske om en mindretalsudtalelse, der pegede på brugen af udbud. En gennemgang af forløbet omkring udvalgets arbejde fremgår af bilag 2. Suspension og genindførelse af udvidet frit sygehusvalg 36. Det udvidede frie sygehusvalg er suspenderet i perioden 7. november juli Den direkte årsag hertil skal findes i overenskomstkonflikten på sundhedsområdet i foråret Konflikten medførte, at operationer måtte aflyses og at ventetiderne på offentlig behandling voksede. Mhp. at koncentrere ressourcerne om at nedbringe ventetidspuklen, og prioritere de patienter, som havde ventet længst og havde størst behov, blev det aftalt at suspendere ordningen. I suspensionsperioden er regionerne forpligtet til at købe ledig kapacitet på de private sygehuse og klinikker svarende til, hvad regionerne i gennemsnit betalte for under den udvidede fritvalgsordning i sidste kvartal af 2007 og første kvartal af Samlet set er regionerne forpligtet til at købe for 940 mio. kr. 37. På baggrund af udviklingen og de hidtidige erfaringer med aftalemodellen nedsatte Sundhedsministeriet en intern arbejdsgruppe, der skulle vurdere grundlaget for den fremtidige fastsættelse af takster for afregning med de private sygehuse. Regionernes erfaringer med køb i suspensionsperioden 38. Med den midlertidige ophævelse af sundhedslovens bestemmelser om det udvidede frie sygehusvalg ophæves også regionernes forpligtelse til at betale de priser, der fremgår af Danske Regioners fællesaftaler. Regionerne har derfor valgt at sende sygehusydelserne i udbud og bl.a. udfordre de hidtil gældende priser. 39. Rigsrevisionen har gennemgået de priser, som regionerne har opnået på alle udbudte behandlinger. En række af disse fremgår af tabel 3. Kommentar [jep44]: Rigsrevisionen refererer ikke til den endelige raport. Kommentar [chm45]: A rgumentationen og sammenligningsgrundlaget heri er forkert, idet der er tale om to meget forskellige regimer, som ikke kan sidestilles, jf. brev og notat vedr. udbud og priser. Slettet: So m følge heraf var det ikke muligt for regionerne at overholde ventetidsfristen på 1 måned. Slettet: De t Slettet: de rfor Slettet: for at sikre afviklingen af den ventetidspukkel, som var opstået Slettet: kø bte Kommentar [jep46]: D ette er ikke korrekt. Hver region forpligtede sig under suspensionen til at købe ledig behandlingskapacitet på de private sygehuse og klinikker i suspensionsperio-... Slettet: kø be kapaciteten til

18 15 Tabel 3. Eksempler på besparelser ved regionernes udbud i suspensionsperioden. Behandling og behandlingskode Besparelse i % Operation for diskusprolaps (KABC60) 34 % Rygoperation (KNAG40) 30 % Rygkirurgisk basisbehandling (KABC) % Knæoperationer (KNGA11B) 44 % Undersøgelse og behandling i lænderyggen (KABC36) 58 % MR skanninger (UXM) % Skulderoperation (KNBG09 - KNBxx) % Primær total hoftealloplastic (KNFB20-40) % Kirurgisk behandling af svær overvægt (YX24) 15 % Kilde: Indberetninger til Rigsrevisionen fra regionerne på baggrund af medtagede tilbud og indgåede aftaler. Tabel 3 viser, at regionerne i forbindelse med suspensionen af den udvidede fritvalgsordning har opnået priser, som ligger væsentligt under de tidligere forhandlede priser. Særligt på det rygkirurgiske område har flere regioner opnået betydelige besparelser. Rigsrevisionen konstaterer på den baggrund, at det private sygehusmarked i dag muliggør, at et bredt udvalg af behandlinger kan sendes i udbud. Den reviderede aftalemodel for aftaler efter 1. juli Den 1. april 2009 fastlagde Sundhedsministeriet en revideret model for samarbejdet med de private sygehuse. Modellen gælder for de aftaler, der indgås mellem regionerne og de private sygehuse, som følge af genindførelsen af det udvidede frie sygehusvalg. Kommentar [chm47]: Argumentationen og sammenligningsgrundlaget heri er forkert, idet der er tale om to meget forskellige regimer, som ikke kan sidestilles, jf. brev og notat vedr. udbud og priser. Kommentar [chm48]: Aftalen af 1. april er ikke gengivet og fortolket korrekt, jf. brev samt notat vedr. aftalen af 1. april Den reviderede aftalemodel fremgår af tabel 4. Tabel 4. Regeringens model for tilrettelæggelse af samarbejdet med de private sygehuse efter genindførelsen af det udvidede frie sygehusvalg den 1. juli Fase 1 1. juli 31. december 2009 Fase 2 1. januar 2010 og frem Aftaleform Forhandlinger om priserne Hvis uenighed mellem parterne Kvalitetsfokus Fællesaftaler mellem Danske Regioner og SPPD Skal bl.a. tage udgangspunkt i erfaringerne fra de seneste udbud, som har givet lavere priser. Sundhedsministeren kan stadig fastsætte prisen ved uenighed. Der stilles de krav, som lovgivningen foreskriver. Ikke særskilt fokus på kvalitet herudover. Fællesaftaler mellem Danske Regioner og SPPD Udgangspunkt i referencetakster (omkostningerne hos de mest omkostningseffektive offentlige sygehuse). Der etableres et voldgiftsinstitut med en repræsentant fra regionerne (Danske Regioner), de private sygehuse (SPPD) og en opmand udpeget af ministeriet. Sundhedsministeren skal ikke mere fastsætte prisen. Der skal stilles de samme kvalitets- og dokumentationskrav til private sygehuse som til offentlige. Kilde: Rigsrevisionens opstilling.

19 16 Tabel 4 viser, at aftalerne mellem regionerne og de private sygehuse skal følge en tostrenget proces, kaldet fase 1 og fase 2. Fase 1 omfatter perioden 1. juli 31. december 2009, fase 2 omfatter perioden 1. januar 2010 og frem. Tabellen viser videre, at den reviderede aftalemodel grundlæggende ikke afviger fra den hidtidige aftalemodel. Aftalerne indgås på baggrund af fællesaftaler mellem Danske Regioner og SPPD. I fase 1 skal forhandlingerne tage udgangspunkt i de priser, som regionerne netop har opnået via udbud, jf. tabel 3. I fase 2 som er den permanente model tager forhandlingerne atter udgangspunkt i de offentlige DRG-takster, der afspejler de bagudrettede omkostninger i det offentlige sygehusvæsen. Set i forhold til de priser, som regionerne har opnået ved at markedsudsætte de private sygehusydelser, vil den nye model ikke fortsætte med at markedsudsætte ydelserne. Hvis parterne ikke kan nå til enighed, kan sundhedsministeren i fase 1, som hidtil, fastsætte prisen, hvis han bliver bedt om det. I fase 2 delegeres denne rolle til et voldgiftsinstitut, hvorefter ministeren ikke længere har denne rolle. Endelig ændrer modellen ikke væsentligt ved aftalernes fokus på kvaliteten af behandlingerne. Sundhedsministeriet har hidtil ment, at kvalitetskravene til de offentlige og private sygehus allerede var de samme og har på den baggrund ikke stillet særlige krav til de private sygehuse. Selvom der givetvis i både offentlige og private sygehuse altid er potentiale for forbedringer, er en vigtig forskel efter Rigsrevisionens vurdering, at de offentlige sygehuse ofte har en uformel, men veletableret kvalitetssikring i sin interne struktur og organisering, som de private sygehuse og klinikker ikke nødvendigvis har. 42. Rigsrevisionen konstaterer, at revideringen af aftalemodellen ikke har haft fokus på at sikre en udvikling mod mere markedsorienterede priser. Vurdering 43. Sundhedsloven regulerer, hvordan regionerne i fællesskab indgår aftaler med private sygehuse om køb af sygehusydelser efter ordningen om udvidet frit sygehusvalg. Aftalerne skal give mulighed for at vælge et privat sygehus, hvis det offentlige sygehusvæsen ikke kan tilbyde behandling inden for en bestemt tidsfrist. Modellen indebærer en pligt for regionerne til at indgå aftaler med de private sygehuse og klinikker, der ønsker det. Modellen har ikke fokus på mulighederne for at skabe indbyrdes konkurrence mellem de private sygehuse. Da den udvidede fritvalgsordning blev indført i 2002 var markedet for private sygehusydelser af meget beskedent omfang. En reel markedsafprøvning af priserne var derfor ikke reelt mulig. På få år steg antallet af private sygehuse og klinikker i Danmark mærkbart. I 2006 var Sundhedsministeriet og Konkurrencestyrelsen enige om, at markedet var modent til, at hovedparten af behandlingerne kunne sendes i udbud, hvilket ville skærpe konkurrencen mellem de private sygehuse. Forudsætningerne for at sikre en markedsafprøvning af priserne for en række private sygehusydelser var derfor til stede. Sundhedsministeriet har løbende vurderet aftalemodellen. Ministeriet har ikke haft fokus på at sikre en udvikling mod mere markedsorienterede priser, men på at sikre de private sygehuse en pris, som gjorde det attraktivt at indgå aftale om behandling af udvidede fritvalgspatienter. Derved ønskede ministeriet at opnå et bredt udbud af private sygehusydelser. Forhandlinger mellem amterne og en brancheforening for nogle af de private sygehuse (SPPD) brød sammen i januar Sundhedsministeren fastlagde priserne ca. midt imellem parternes seneste forhandlingsudspil svarende til en pris på ca. 95 % af de offentlige DRG-takster. Sideløbende med de forhandlinger, der brød sammen, indgik Amtsrådsforeningen aftaler med ca. 100 private sygehuse og klinikker til væsentligt lavere priser, ca. Kommentar [chm49]: D ette er forkert, jf. notat om aftalen af 1. april Kommentar [AM50]: Hvad er grundlaget for disse betragtninger? Kommentar [AM51]: Ministerierne er uenige i denne konstatering, jf. notat om aftalen af 1. april Kommentar [chm52]: M inisterierne er som tidligere nævnt uenige i disse vurderinger, jf. brev samt notaterne: Formål og sigte med ordningen, Priser og udbud under det udvidede frie... Kommentar [chm53]: F orkert sammenligningsgrundlag, jf. brev samt... Slettet: ku n vanskeligt Kommentar [chm54]: D et er ikke op til ministeriet kræver lovændring.... Kommentar [AM55]: S ådan som det er lovens formål, jf. brev samt notat... Slettet: d Slettet: st ørst mulige Kommentar [chm56]: Ubalanceret og selektiv fremstilling, jf. brev.

20 17 80 % af DRG taksterne. Disse aftaler måtte efterfølgende annulleres og indgås igen med udgangspunkt i de højere takster, som blev fastsat af ministeren. Ministeriet nedsatte i 2006 et udvalg, der skulle udarbejde forslag til en ny model for takstforhandling og konfliktløsning. Udvalget vurderede, at en rammeudbudsmodel kunne være gavnlig for konkurrencen på området, og at store dele af markedet for private sygehusydelser kunne konkurrenceudsættes via udbud. Udvalgets indstilling blev imidlertid ikke fulgt. Ministeriets reviderede aftalemodel fra april 2009 afviger samlet set ikke fra den hidtidige model. Den udnytter ikke i tilstrækkelig grad regionernes erfaringer med udbud og understøtter dermed ikke en markedsudsættelse, samt et omkostningsbevidst offentligt køb af private sygehusydelser. Modellen giver dog Sundhedsministeren en anden rolle end hidtil. Fra januar 2010 vil et voldgiftsinstitut, og ikke ministeren, kunne fastsætte priserne, hvis regionerne og de private sygehuse ikke kan blive enige herom. Kommentar [AM57]: Fremstillingen afspejler ikke udvalgets endelige rapport af Kommentar [AM58]: Ministerierne er uenige heri, jf. brev og notat om aftalen af 1. april 2009.

http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=...

http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... Page 1 of 1 01-02-2010 Fra: Kis Thuesen Sendt: 2. juni 2009 15:01 Til: Kis Thuesen Emne: VS: Vedhæftede filer: PDF Beretningsudkast

Læs mere

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni 2009

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni 2009 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni 2009 Meddelelse nr. 7.02 Emne: Rigsrevisionen har netop offentliggjort Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private

Læs mere

Emil Niragira Rasmussen

Emil Niragira Rasmussen Emil Niragira Rasmussen Fra: Svend Særkjær Sendt: 15. juni 2009 09:59 Til: chm@fm.dk Cc: Peter Munch Jensen; Mads Hansen; Lasse Lau Lauridsen FRATRÅDT; Søren Lindemann Aagesen Emne: VS: Rigsrevisionens

Læs mere

15/2008. Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

15/2008. Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse 15/2008 Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse 15/2008 Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse Statsrevisorerne fremsender denne beretning

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Folketinget, Christiansborg DK-1240 København K Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Fra: Kis Thuesen. Sendt: 2. juni 2009 15:03. Emne: Pkt. 17. materialeliste. Kis Thuesen

Fra: Kis Thuesen. Sendt: 2. juni 2009 15:03. Emne: Pkt. 17. materialeliste. Kis Thuesen Fra: Kis Thuesen Sendt: 2. juni 2009 15:03 Til: Kis Thuesen Emne: VS: Pkt. 17. materialeliste Fra: Kis Thuesen Sendt: 5. februar 2009 11:01 Til: 'Henrik Lange' Cc: Gregers Drôge Bruun Emne: Pkt. 17. materialeliste

Læs mere

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 31. oktober 2013 Fra 2010 til 2012 har danske privathospitaler mistet hver femte offentligt finansierede patient. Faldet afspejler sandsynligvis,

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2009-0018890 (Michael Kistrup, Thomas Grønkær, Melitta Keldebæk) 30. september 2009

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2009-0018890 (Michael Kistrup, Thomas Grønkær, Melitta Keldebæk) 30. september 2009 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2009-0018890 (Michael Kistrup, Thomas Grønkær, Melitta Keldebæk) 30. september 2009 K E N D E L S E Dansk Erhverv (advokat Sven Petersen, København) mod Region Nordjylland

Læs mere

Indhold... 1 1. Indledning og sammenfatning... 3 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 10 3. Patienter, aftaler og takster...

Indhold... 1 1. Indledning og sammenfatning... 3 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 10 3. Patienter, aftaler og takster... Indhold Indhold... 1 1. Indledning og sammenfatning... 3 1.1 Rapportens baggrund og opbygning... 3 1.2. Sammenfatning... 3 1.2.1 Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet (kapitel 2)... 3 1.2.2 Aftaler

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER

SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27285089 4. november 2010 SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER Dette notat belyser effekten af sundhedsforsikringer

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Januar 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Bilag 3 til henvendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. vedrørende kvalitetskrav i aftalerne med private sygehuse og klinikker

Bilag 3 til henvendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. vedrørende kvalitetskrav i aftalerne med private sygehuse og klinikker N O T A T Bilag 3 til henvendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om Danske Regioners initiativer vedrørende kvalitetskrav i aftalerne med private sygehuse og klinikker Det juridiske grundlag mulighed

Læs mere

Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt

Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer. Oktober 2011

Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer. Oktober 2011 Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Oktober 2011 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Regionernes forvaltning af fedmeoperationer 17. oktober 2011 RN

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om finansieringsmodellen for forsikrede lediges arbejdsløshedsdagpenge. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om finansieringsmodellen for forsikrede lediges arbejdsløshedsdagpenge. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om finansieringsmodellen for forsikrede lediges arbejdsløshedsdagpenge Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 Regeringen har netop vedtaget en ny lov, som omhandler differentieret behandlingsgaranti og ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet. Denne

Læs mere

REGIONERNES UDBUD AF SUNDHEDSYDELSER

REGIONERNES UDBUD AF SUNDHEDSYDELSER Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27285089 15. juni 2011 REGIONERNES UDBUD AF SUNDHEDSYDELSER 1. INDLEDNING 1.1 Resume Der er i dag flere måder, hvorpå patienter kan sendes fra de

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 340 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 340 Offentligt Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 340 Offentligt O PF ØLGNING SRAPPORT NR. 2 1/7 Den 19. september 2006 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 24. oktober 2005 af Udlændingestyrelsen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning nr. 7/2010) 12.

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien Udbudsstrategi for Region Sjælland 2010-2013 1. Indledning I henhold til bestemmelserne i Regionslovens 33 skal Regionsrådet udarbejde en udbudsstrategi. Formålet med udbudsstrategien er at vurdere, på

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder:

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder: Koncernøkonomi Indkøb POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 192 Dato: 23. oktober 2012 Stillet af: Susanne Langer (Ø) Besvarelse udsendt den: 1. november 2012 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Hvem har sundhedsforsikringer? Der findes flere rapporter, som har undersøgt karakteristika ved personer med sundhedsforsikringer i. De overordnede resultater er som

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i 5 sager i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2003 (beretning nr. 15/03)

Læs mere

Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren

Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren 1. Kontraktens parter Denne kontrakts parter er Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren Nordfyns Kommune (i det følgende benævnt kommunen) og Søndersø fysioterapi I/S Bogense Fysioterapi Otterup

Læs mere

ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN

ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN 21. februar 2003 Af Anita Vium Resumé: ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN I januar kom Indenrigs- og Sundhedsministeriets rådgivende udvalg også kaldt Kjeld Møller Pedersen udvalget - med en rapport om sundhedsvæsnets

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og tinglysningsafgiftsloven H259-13

Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og tinglysningsafgiftsloven H259-13 Skatteudvalget 2013-14 L 80 Bilag 4 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 4. december 2013 Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og tinglysningsafgiftsloven H259-13

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 16. januar 2002 RN D401/02

RIGSREVISIONEN København, den 16. januar 2002 RN D401/02 RIGSREVISIONEN København, den 16. januar 2002 RN D401/02 Udvidet notat til statsrevisorerne om Udenrigsministeriets køb af et satellitkommunikationssystem betegnet GlobalKom I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/2010 om

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel Statsrevisorerne 2005-06 Beretning nr. 17 Rigsrevisors fortsatte notat af 13. august 2012 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel August 2012 RIGSREVISORS

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond.

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond. SKATTEMINISTERIET Statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S Statsrevisorerne har ved brev af 17. februar fremsendt statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S November 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes.

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes. Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 28. august 2009 Dok.id 841265 J. nr. 413-8 Deres ref. 09-000410-5 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

PRIVATHOSPITALERNES MARKEDSANDEL ER LAVEST I ÅREVIS

PRIVATHOSPITALERNES MARKEDSANDEL ER LAVEST I ÅREVIS Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 12. april 2013 Privathospitalerne er under pres. På få år er opgang vendt til nedtur, og privathospitalerne melder om ondt i økonomien.

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0041 Dok.: HTR40329 Besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 12. januar

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen på innovations- og iværksætterområdet September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-87.921 (A.F.Wehner, Helle Bøjen Larsen, Niels Henriksen) 14. oktober 2003

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-87.921 (A.F.Wehner, Helle Bøjen Larsen, Niels Henriksen) 14. oktober 2003 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-87.921 (A.F.Wehner, Helle Bøjen Larsen, Niels Henriksen) 14. oktober 2003 K E N D E L S E KK-Ventilation A/S (selv) mod Vejle Amt (advokat Mads Danielsen, Vejle) Den 31.

Læs mere

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget.

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget. Arbejdsmarkedsudvalget L 73 - Bilag 2 Offentligt Notat Resumé af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne

Læs mere

Lovtidende A. 24. juni 2013.

Lovtidende A. 24. juni 2013. Lovtidende A 2013 24. juni 2013. Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension I medfør af 25 e, stk.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel. Juni 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel. Juni 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel Juni 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om indsatsen mod momskarruselsvindel (beretning nr. 17/05)

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet Marts 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om DRG-systemet (beretning nr. 11/2010) 4. marts 2014 RN 404/14 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Skatteministerens redegørelse for Statsrevisorernes beretning nr. 2/2011 om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter

Skatteministerens redegørelse for Statsrevisorernes beretning nr. 2/2011 om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Telefon 3392 3392 Fax 3314 9105 CVR-nr. 19552101 EAN-nr. 5798000033788 www.skm.dk J.nr. 2011-038-0075

Læs mere

Private sygehuse: en dråbe i havet - et hav i debatten

Private sygehuse: en dråbe i havet - et hav i debatten Januar 2012 Offentlige sygehuse - Søjlen skal fortsætte en hel side mere for at give størrelsesforholdet Private sygehuse: en dråbe i havet - et hav i debatten 1 Rigsrevisionen tog fejl. Den sammenstillede

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6

Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6 Indhold Indhold... 3 1. Indledning og sammenfatning... 5 1.1 Indledning... 5 1.2 Opbygning... 5 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 6 2.1 Rationaler bag inddragelsen af private sygehuse

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 21/2013 om SKATs indsats

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

38% Forsikringspatienter

38% Forsikringspatienter Notat Privathospitalerne i tal Til: Fra: BPK MMM Dansk Erhverv har i en medlemsundersøgelse undersøgt de privathospitaler og klinikker, der hører under Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.

Læs mere

I spørgsmål S bliver vi spurgt, hvorfor regeringen ikke tidligere har taget initiativ til at gennemgå tilskudsordningen på høreapparatområdet.

I spørgsmål S bliver vi spurgt, hvorfor regeringen ikke tidligere har taget initiativ til at gennemgå tilskudsordningen på høreapparatområdet. Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 187 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir, samråd den 24. november, SUU Spørgsmål Q: Regeringen har med sin genopretningsplan besluttet at nedsætte

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne November 2007 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen 1 / 6 06.28 Ophævelsen af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. Folketinget vedtog den 21. december 2011 nye regler om ophævelse af skattefriheden

Læs mere

Privat/offentligt samspil i sundhedsvæsenet. Michael Nyhus Andreasen Jes Søgaard Jakob Kjellberg Mette Bastholm Jensen

Privat/offentligt samspil i sundhedsvæsenet. Michael Nyhus Andreasen Jes Søgaard Jakob Kjellberg Mette Bastholm Jensen Privat/offentligt samspil i sundhedsvæsenet Michael Nyhus Andreasen Jes Søgaard Jakob Kjellberg Mette Bastholm Jensen Dansk Sundhedsinstitut April 2009 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er

Læs mere

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling 2013 Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter Januar 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 3. marts 2011 til Varde Kommune

Statsforvaltningens brev af 3. marts 2011 til Varde Kommune Statsforvaltningens brev af 3. marts 2011 til Varde Kommune 03-03- 2011 Statsforvaltningen Syddanmark udtalte den 27. november 2009, at Varde Kommune ikke varetager en kommunal interesse ved at give de

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om SKATs fusion af inddrivelsesområdet (beretning nr.

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 K E N D E L S E Delfin Vask A/S (advokat Bent Sommer, Kastrup) mod Gentofte Kommune (selv) Gentofte Kommune iværksatte

Læs mere

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3:

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3: N O TAT Information og inddragelse af medarbejdere efter SU/MED-reglerne April 2011 Side 1/9 Dette notat behandler reglerne for information og inddragelse af medarbejderne ved omstilling, udbud, udliciteringer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=...

http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... Page 1 of 1 01-02-2010 Fra: Kis Thuesen Sendt: 18. december 2008 23:06 Til: 'hel@rigsrevisionen.dk' Cc: Gregers Drôge

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

BILAG 1 INTERVIEWGUIDE

BILAG 1 INTERVIEWGUIDE BILAG 1 INTERVIEWGUIDE VAKKS-undersøgelse af Konkurrencepakken (lovforslag) I de indledende faser af VAKKS-undersøgelsen af lovforslaget har vi haft drøftelser med en lovansvarlig fra Konkurrencestyrelsen

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Branchegruppen for Life Sciences

Branchegruppen for Life Sciences Den 1. juli 2014 Nyhedsbrev Branchegruppen for Life Sciences Nye regler for samarbejde (tilknytning og modtagelse af økonomiske fordele) mellem sundhedspersoner og lægemiddel- og medicoindustrien samt

Læs mere