Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=..."

Transkript

1 Page 1 of Fra: Kis Thuesen Sendt: 2. juni :01 Til: Kis Thuesen Emne: VS: Vedhæftede filer: PDF Beretningsudkast om private sygehuse, til høring, pdf; PDF Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.pdf; signaturbevis.txt Fra: Sendt: 23. april :09 Til: Kis Thuesen Emne: Kære Kis, Jeg genfremsender filerne, og prøver først med PDF format. Bagefter sender jeg udkastet separat i WORD, hvis I vil skrive i det. Jeg sender også særskilt til departementschefen. Lad os ringe sammen om lidt. Mange hilsner Henrik Lange Fra: Sendt: 22. april :28 Til: Kis Thuesen Cc: Kristian Morville; Lena Küppers Emne: Høring af beretningsudkast om private sygehuse, A3, ( ) Kære Kis, Hermed fremsendes i høring udkast til beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. Da vi har en meget stram tidsplan skal vi bede om jeres eventuelle bemærkninger til beretningsudkastet senest torsdag i næste uge, jf. vedhæftede høringsbrev. Beretningsudkastet og følgeskrivelsen er vedhæftet i WORD og PDF format. Bekræft venligst modtagelsen af denne mail. Vi ser frem til at høre fra jer. Mange hilsner Henrik Lange Denne mail er sendt fra Rigsrevisionen og er signeret. For at kontrollere og validere og signatur læs vejledningen paa

2 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Landgreven 4 Postboks København K Tlf Fax Udkast til beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse Rigsrevisionen har udarbejdet vedlagte udkast til beretning til Statsrevisorerne om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. Vi skal bede om Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses bemærkninger til udkastet. 22. april 2009 Kontor: A3 J.nr.: Udkastet er foreløbigt, og den endelige beretning kan blive ændret som følge af ministeriets høringssvar. Rigsrevisionen deltager gerne i et møde, hvor beretningsudkastet og jeres bemærkninger kan drøftes nærmere, hvis I ønsker det. I kan henvende jer til specialkonsulent Henrik Lange på tlf eller pr. til hvis I ønsker at aftale et møde. I bedes være opmærksomme på, at der først kan gives aktindsigt efter forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen i beretningen, udkast hertil eller uddrag heraf dagen efter, at beretningen er afgivet til Statsrevisorerne, jf. lov om revisionen af statens regnskaber m.m., 18 b, stk. 2. I vil senere modtage besked om, hvornår beretningen afgives til Statsrevisorerne. I bedes oplyse det til os, hvis I bliver bedt om aktindsigt. Vi skal bede om jeres bemærkninger så hurtigt som muligt, dog senest torsdag den 30. april kl. 15. Med venlig hilsen Henrik Lange 1/1

3 Beretning til statsrevisorerne om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse 22. april 2009

4

5 1 Indholdsfortegnelse I. Introduktion og resultater... 2 II. Indledning... 6 A. Baggrund... 6 B. Formål... 8 C. Afgrænsning... 8 D. Metode... 8 III. Prisen for private sygehusydelser... 9 IV. Kvaliteten af private sygehusydelser A. Krav til kvaliteten B. Opfølgning på kvaliteten V. Adgang til behandling på private sygehuse Bilag 1. Udvalget om vilkår for den udvidede fritvalgsordning... 28

6 2 I. Introduktion og resultater 1. Denne beretning handler om det offentlige sygehusvæsens køb af private sygehusydelser og om kvaliteten af ydelserne. Endvidere handler beretningen om adgangen til behandling på private sygehuse og klinikker. Rigsrevisionen iværksatte undersøgelsen af egen drift i august I de senere år har en række nye tiltag på sundhedsområdet skabt grobund for en betydelig tilvækst af private sygehuse i det danske sundhedsvæsen. To centrale tiltag er udvidet frit sygehusvalg og skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Formålet med det første tiltag har været at udsætte det offentlige sygehusvæsen for konkurrence, at øge behandlingskapaciteten og at nedbringe ventelisterne til behandling. Det har bevirket, at regionerne placeres i en ny rolle som købere af private sygehusydelser. En rolle, der stiller krav om, at aftalerne med de private sygehuse forvaltes, så regionerne opnår den bedste pris under hensyn til kvalitet. Med det andet tiltag har man ønsket at gøre det mere attraktivt for virksomhederne at tilbyde sine medarbejdere betaling for sundhedsbehandling eller for en sundhedsforsikring. Tiltagene har medført, at grupper i befolkningen har fået hurtigere adgang til behandling på private sygehuse. 3. Regionernes køb af private sygehusydelser sker hovedsageligt, men ikke udelukkende, i henhold til ordningen om det udvidede frie sygehusvalg. Ordningen blev indført i 2002 med det formål at sikre patienter ret til behandling på de private og udenlandske sygehuse, som har indgået aftale med regionerne, når det offentlige sygehusvæsen ikke kan tilbyde behandling inden for en tidsfrist på 2 måneder. Fristen blev i oktober 2007 ændret til 1 måned. Ordningen har fra starten været tilrettelagt, så den kunne skabe det størst mulige udbud af private leverandører og den størst mulige regionale spredning i de tilbud, som borgerne kunne vælge mellem. Over patienter har benyttet sig af det udvidede frie sygehusvalg i perioden Som led i ordningen om det udvidede frie sygehusvalg har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udformet en aftalemodel, der fremgår af Sundhedslovens 87. Modellen er udformet sådan, at prisen for behandling af patienter, der benytter det udvidede frie sygehusvalg, fastlægges gennem årlige forhandlinger mellem regionerne og de private sygehuses brancheforening. Såfremt parterne ikke kan nå til enighed, kan de private sygehuse anmode sundhedsministeren om at fastsætte priserne. I lyset af den øgede anvendelse af private sygehuse har det en væsentlig økonomisk betydning, om regionerne får forhandlet sig frem til en tilstrækkelig god pris under hensyn til kvalitet. 5. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne i tilstrækkelig grad har tilrettelagt købet af private sygehusydelser under hensyn til pris og kvalitet. Formålet er videre at vurdere, om ministeriet har overblik over, i hvilken udstrækning den øgede anvendelse af private sygehuse og klinikker har påvirket befolkningens adgang til sygehusydelser. Undersøgelsens formål er undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:

7 3 Har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse løbende vurderet, om modellen for indgåelse af aftaler efter den udvidede fritvalgsordning sikrer, at aftalerne indgås under hensyn til pris? Har regionerne sikret tilstrækkeligt fokus på behandlingskvalitet i aftalerne med private sygehuse? Har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse fulgt op på, om udbredelsen af private sundhedsforsikringer har påvirket borgernes lette og lige adgang til sygehusydelser? UNDERSØGELSENS RESULTATER Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at der ikke i tilstrækkelig grad er taget hensyn til pris og kvalitet i tilrettelæggelsen af det offentlige sygehusvæsens køb af private sygehusydelser. Aftalerne med de private sygehuse, der skal sikre borgernes udvidede frie sygehusvalg, er ikke indgået under hensyn til pris og kvalitet. Sundhedsministeren fastsatte med virkning fra 2006 priserne for private sygehusydelser. Priserne blev fastsat ca. midt imellem paternes seneste forhandlingsudspil svarende til en pris på ca. 95 % af de offentlige DRG-takster. Rigsrevisionen kan konstatere, at priserne var væsentligt højere end de priser, som Amtsrådsforeningen og 100 private sygehuse og klinikker allerede havde indgået aftale om til en pris på ca. 80 % af DRG-taksterne. Priserne var også højere, end de priser, som regionerne opnåede, da de havde mulighed for at udbyde sygehusydelserne i konkurrence efter suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg i november Udbudspriserne lå % lavere end hidtil. Samtidig har regionerne ikke i tilstrækkelig grad fokus på at stille krav til kvalitet i aftalerne efter ordningen om udvidet frit sygehusvalg, hvilket vanskeliggør opfølgningen på behandlingerne på de private sygehuse. Sundhedsministeriet har løbende vurderet aftalemodellen og reviderede den i april Modellen har ikke fokus på at sikre en udvikling mod mere markedsorienterede priser. Modellen giver dog Sundhedsministeren en anden rolle end hidtil, idet der nedsættes et voldgiftsinstitut. Rigsrevisionen finder, at et voldgiftsinstitut er et bedre udgangspunkt for konfliktløsning mellem parterne, end da ministeren skulle fastsætte priserne for afregningen mellem regionerne og de private sygehuse. Rigsrevisionen finder samlet, at aftalemodellen bør indrettes, så den fremmer konkurrencen mellem de private sygehuse på områder, hvor der kan opnås mere markedsorienterede priser. I det omfang der benyttes takster i afregningen med de private sygehuse, bør disse afspejle de private sygehuses omkostninger, og ikke omkostningerne på de offentlige sygehuse, der indeholder udgifter til uddannelse, forskning, akutberedskab mv. Rigsrevisionen finder derfor, at indstillingen fra et tværministerielt udvalg i 2007 om at anvende rammeudbud bør overvejes. Det er videre Rigsrevisionens vurdering, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ikke har overblik over, i hvilken udstrækning den øgede anvendelse af private sygehuse og klinikker har påvirket befolkningens adgang til sygehusydelser. Der er ikke tilstrækkelig viden om konsekvenserne af udbredelsen af sundhedsforsikringer for borgernes lette og lige adgang til sygehusydelser. Den samlede vurdering er baseret på følgende: Regionernes aftaler om levering af sygehusydelser efter udvidet frit sygehusvalg er indgået efter en aftalemodel i sundhedsloven, som har medført højere

8 4 priser end de priser, som regionerne har kunnet opnå via konkurrenceudsættelse. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har flere gange vurderet aftalemodellen, men har ikke vurderet, om modellen sikrer, at aftalerne indgås under hensyn til pris. Ministeriet har dermed ikke udnyttet mulighederne for at justere modellen og opnå mere markedsorienterede priser. Regionerne har efter suspensionen af udvidet frit sygehusvalg opnået betydelige besparelser ved at konkurrenceudsætte ydelserne. Sundhedsloven regulerer, hvordan regionerne i fællesskab indgår aftaler med private sygehuse om køb af sygehusydelser efter ordningen om udvidet frit sygehusvalg. Aftalerne skal give mulighed for at vælge et privat sygehus, hvis det offentlige sygehusvæsen ikke kan tilbyde behandling inden for en bestemt tidsfrist. Modellen indebærer en pligt for regionerne til at indgå aftaler med de private sygehuse og klinikker, der ønsker det. Modellen har ikke fokus på mulighederne for at skabe indbyrdes konkurrence mellem de private sygehuse. Da den udvidede fritvalgsordning blev indført i 2002 var markedet for private sygehusydelser af beskedent omfang. En reel markedsafprøvning af priserne var derfor kun vanskeligt mulig. På få år steg antallet af private sygehuse og klinikker i Danmark mærkbart. I 2006 var Sundhedsministeriet og Konkurrencestyrelsen enige om, at markedet var modent til, at hovedparten af behandlingerne kunne sendes i udbud, hvilket ville skærpe konkurrencen mellem de private sygehuse. Forudsætningerne for at sikre en markedsafprøvning af priserne for en række private sygehusydelser var derfor til stede. Sundhedsministeriet har løbende vurderet aftalemodellen. Ministeriet har ikke haft fokus på at sikre en udvikling mod mere markedsorienterede priser, men på at sikre de private sygehuse en pris, som gjorde det attraktivt at indgå aftale om behandling af udvidede fritvalgspatienter. Derved ønskede ministeriet at opnå det størst mulige udbud af private sygehusydelser. Forhandlinger mellem amterne og en brancheforening for nogle af de private sygehuse (SPPD) brød sammen i januar Sundhedsministeren fastlagde priserne ca. midt imellem paternes seneste forhandlingsudspil svarende til en pris på ca. 95 % af de offentlige DRG-takster. Sideløbende med de forhandlinger, der brød sammen, indgik Amtsrådsforeningen aftaler med ca. 100 private sygehuse og klinikker til væsentligt lavere priser, ca. 80 % af DRG-taksterne. Disse aftaler måtte efterfølgende annulleres og indgås igen med udgangspunkt i de højere takster. Ministeriet nedsatte i 2006 et udvalg, der skulle udarbejde forslag til en ny model for takstforhandling og konfliktløsning. Udvalget vurderede, at en rammeudbudsmodel kunne være gavnlig for konkurrencen på området, og at store dele af markedet for private sygehusydelser kunne konkurrenceudsættes via udbud. Udvalgets indstilling blev imidlertid ikke fulgt. Ministeriets reviderede aftalemodel fra april 2009 afviger samlet set ikke fra den hidtidige model. Den udnytter ikke i tilstrækkelig grad regionernes erfaringer med udbud og understøtter dermed ikke en markedsudsættelse, samt et omkostningsbevidst offentligt køb af private sygehusydelser. Modellen giver dog Sundhedsministeren en anden rolle end hidtil. Fra januar 2010 vil et voldgiftsinstitut, og ikke ministeren, kunne fastsætte priserne, hvis regionerne og de private sygehuse ikke kan nå til enighed. Der er ikke i tilstrækkelig grad fokus på kvalitet i regionernes fællesaftaler med de private sygehuse om behandling af patienter. Regionerne har i højere

9 5 grad stillet kvalitetskrav i de frivillige aftaler, som muliggør opfølgning på kvaliteten af sygehusydelserne. Regionernes fællesaftaler med de private sygehuse indeholder ikke krav til kvaliteten af behandlingerne på de private sygehuse, udover overordnede nationale krav om, at alle sygehuse skal overholde gældende lovgivning og følge reglerne om lægefaglig patientbehandling og sundhedsfaglig virksomhed mv. Fællesaftalerne er generelt kendetegnet ved et fravær af specifikke krav til opfølgning. Fællesaftalerne udgør dermed ikke i dag et godt grundlag for regionernes kvalitetskrav til og opfølgning på behandlingen af patienter på de private sygehuse. Regionerne har dermed ikke sikkerhed for, at behandlingerne på de private sygehuse har den rette kvalitet. Regionernes frivillige aftaler er i højere grad baseret på et grundigt forberedelsesarbejde, hvor regionerne har opstillet kvalitetskrav, der indgår i regionernes vurdering af, hvilke private sygehuse og klinikker der kan komme i betragtning som tilbudsgivere. De frivillige aftaler sikrer dermed i større grad regionerne den kapacitet de har behov for, i den kvalitet, som de efterspørger. Aftalegrundlaget i de frivillige aftaler samlet set er med til at sikre et større fokus på opfølgning, end det er tilfældet i fællesaftalen. Bl.a. har regionerne opstillet krav til opfølgning, der betyder, at de bedre kan vurdere kvaliteten af sygehusydelserne, eksempelvis ved at overvåge fejl og komplikationer og genindlæggelser mv. Flere og mere målrettede krav til opfølgningen på de private sygehuses behandlinger vil give mere sikkerhed for patienterne og sikre, at de offentlige køb af private sygehusydelser også sker under hensyn til kvaliteten. Sundhedsministeriet har ikke fulgt op på, om udbredelsen af private sundhedsforsikringer har påvirket borgernes lette og lige adgang til sygehusydelser. Rigsrevisionen finder, at der er behov for viden om konsekvenserne af ordningerne for borgernes adgang til sygehusvæsenet. Sundhedslovens 2 indeholder et formål om let og lige adgang til sundhedsvæsenet. Formålet med skattefritagelsen af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer er at skabe en arbejdsmarkedseffekt ved at gøre det mere attraktivt for virksomhederne at tilbyde sine medarbejdere betaling for sundhedsbehandling eller for en sundhedsforsikring. Formålet er dermed som udgangspunkt er et andet end sundhedslovens formål om let og lige adgang til sundhedsvæsenet. Rigsrevisionens undersøgelse har dog vist en risiko for, at der opstår ulighed i borgernes adgang til og brug af sundhedsydelser. Sundhedsforsikringerne giver hurtigere adgang til behandling for forsikringstagere. Samtidig er der ikke tilstrækkelig viden til at fastslå, om skattefriheden for sundhedsforsikringerne kommer ikke-forsikrede til gavn ved at skabe kortere ventetider på de offentlige sygehuse. Sundhedsministeriet har ikke i dag tilstrækkelig viden om effekten af udbredelsen af private sundhedsforsikringer til at kunne vurdere, om formålet om let og lige adgang er opfyldt.

10 6 II. Indledning A. Baggrund Frit valg Siden 1993 har der været frit valg mellem alle offentlige sygehuse samt nogle enkelte private specialsygehuse, herunder hospicer og behandlingssteder for gigtsygdomme, sklerose og epilepsi. Udvidet frit valg Siden 1. juli 2002 har patienter kunnet vælge behandling på private sygehuse eller klinikker herhjemme eller i udlandet, hvis det offentlige ikke kan tilbyde behandling inden for 2 måneder, senere 1 måned. Det forudsætter, at der er en aftale med det private sygehus om den pågældende behandling. 6. Udviklingen i styringen af sygehusvæsnet har i de senere år været kendetegnet ved en stigende inddragelse af private leverandører. Dermed har borgerne fået flere valgmuligheder, samtidig med at konkurrencen er øget mellem offentlige og private sygehuse. Der er for så vidt ikke noget nyt i at dele af sygehusområdet konkurrenceudsættes. I den primære sundhedssektor har private udbydere længe udført opgaver under sygesikringen, eksempelvis praktiserende læger, speciallæger og fysioterapeuter. Det nye er imidlertid, at lovgivningen på sygehusområdet har medført en udvidelse af det offentlige sygehusvæsens pligt til at inddrage private sygehuse og klinikker. Dermed går udviklingen i retning af, at det offentlige sygehusvæsen i stigende grad indgår aftaler om at købe private sygehusydelser. Det stiller nye krav til regionerne om at udarbejde kontrakter, indgå aftaler og følge op på aftalerne med de private leverandører. Det stiller også krav om, at aftalerne med de private sygehuse forvaltes, så regionerne opnår den bedste pris under hensyn til kvalitet. 7. Udviklingen er motiveret ved en række forskellige hensyn og interesser, herunder: at nedbringe ventetiderne på behandling at give borgerne større valgfrihed mellem offentlige og private sygehuse at øge behandlingskapaciteten i sygehussektoren at presse de offentlige sygehuse til at være mere effektive. 8. Særligt 3 tiltag har understøttet denne udvikling: Udvidet frit sygehusvalg med en ventetidsfrist på 2 måneder (2002). Udvidet frit sygehusvalg med en ventetidsfrist på 1 måneder (2007). Skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer (2002). 9. Den udvidede fritvalgsordning blev indført den 1. juli Ordningen betød, at patienterne fik ret til at vælge privat behandling på det offentliges regning, hvis ventetiden overskrider en frist på 2 måneder. Den 1. oktober 2007 blev ordningen udvidet, sådan at det udvidede frie sygehusvalg trådte i kraft allerede ved 1 måneds ventetid. Det havde den effekt, at adgangen til behandling på private sygehuse og klinikker blev lettere, og at regionernes udgifter til behandling på private sygehuse og klinikker blev væsentligt forøget, jf. tabel 1 nedenfor.

11 7 Tabel 1. Offentlige udgifter til behandling på private sygehuse i mio. kr. i løbende priser Kilde: Danske Regioner. Anm.: Tallene for 2007 og 2008 afspejler, at ventetidsfristen den 1. oktober 2007 blev ændret fra 2 måneder til 1 måned, og at konflikten på sundhedsområdet i foråret 2008 medførte en betydelig stigning i ventetiderne på offentlig behandling, hvilket gav flere patienter adgang til behandling i privat regi. Tabel 1 viser, at de samlede offentlige udgifter til behandling på private sygehuse og klinikker er steget markant, siden ordningen blev indført i 2002, og at udgifterne er mere end fordoblet over de seneste to år. 10. Væksten i den private sektor er imidlertid ikke kun foranlediget af de mange fritvalgspatienter, der får behandlingen betalt af det offentlige, fordi det offentlige ikke selv kan tilbyde en behandling inden for en fastsat tidsfrist. Væksten kommer også i stigende grad fra de mange patienter, der får behandlingen betalt via en privat sundhedsforsikring. 11. Ordningen om skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger blev indført ved en ændring af ligningsloven i Ændringen betyder, at sundhedsforsikringer kan betragtes som et skattefrit personalegode for ansatte i en virksomhed, hvis en række betingelser er opfyldt, herunder at alle medarbejdere i virksomheden skal tilbydes en forsikring, og at eventuel behandling skal være lægefagligt begrundet. Skattefriheden betyder, at lønmodtageren ikke bliver beskattet af præmien eller af den behandling, som eventuelt modtages. Præmien betragtes som en almindelig driftsudgift for virksomheden. Siden 2002 har der været en kraftig vækst i markedet for sundhedsforsikringer. Antallet af personer med en privat sundhedsforsikring er steget fra i 2002 til knap 1 mio. i 2008, og forsikringsselskabernes erstatningsudgifter er i samme periode steget mærkbart. 12. Andelen af behandlinger, som foretages i den private sektor, er stadig forholdsvis beskeden, og næsten udelukkende forbeholdt området for planlagt kirurgisk behandling. I 2007 var det 3 % af alle egentlige operationer, som blev foretaget på private sygehuse og klinikker. Fordelingen er imidlertid meget uens inden for de forskellige områder. På området for øjenoperationer lå de privates andel i 2007 på 22 %, mens den på området for ortopædkirurgi lå på knap 35 % og på området for fedmekirurgi var oppe på 60 %. 13. De to ordninger har ført til en stigende markedsgørelse af sygehusydelser. Hvad angår den udvidede fritvalgsordning er det regionerne, der betaler for disse ydelser. Hvis prisen

12 8 er for høj, betyder det, at man reelt får mindre sundhed for de penge, som samfundet anvender på sundhed. Af den grund er det vigtigt at undersøge, hvordan prisen fastsættes. B. Formål 14. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne i tilstrækkelig grad har tilrettelagt købet af private sygehusydelser under hensyn til pris og kvalitet. Formålet er videre at vurdere, om ministeriet har overblik over, i hvilken udstrækning den øgede anvendelse af private sygehuse og klinikker har påvirket befolkningens adgang til sygehusydelser. Undersøgelsens formål er undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål: Har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse løbende vurderet, om modellen for indgåelse af aftaler efter den udvidede fritvalgsordning sikrer, at aftalerne indgås under hensyn til pris? Har regionerne sikret tilstrækkeligt fokus på behandlingskvalitet i aftalerne med private sygehuse? Har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse fulgt op på, om udbredelsen af private sundhedsforsikringer har påvirket borgernes lette og lige adgang til sygehusydelser? C. Afgrænsning 15. Undersøgelsen fokuser på de offentlige myndigheder, der har ansvaret for at tilrettelægge købet af private sygehusydelser. Det vil sige Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne. De enkelte sygehuse indgår ikke i undersøgelsen. 16. Undersøgelsen omfatter i udgangspunktet hele perioden fra vedtagelsen af lov om udvidet frit sygehusvalg og lov om skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og frem til i dag. Det vil sige perioden fra Gennemgangen af modellen for indgåelse af aftaler efter den udvidede fritvalgsordning har imidlertid særligt fokus på perioden , da det er inden for denne periode, at modellen udfordres. Undersøgelsen omfatter ikke en beregning og sammenligning af omkostningerne på offentlige og private sygehuse, da Rigsrevisionen ikke har adgang til de private sygehuses regnskaber. D. Metode 17. Undersøgelsens datagrundlag består primært af dokumenter, herunder: Love, bekendtgørelser, udvalgsrapporter og ministersvar til Sundhedsudvalget. Regionernes frivillige aftaler samt udbudsmaterialer for køb af private sygehusydelser for perioden Gennemgang af sager i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende forarbejdet for vedtagelsen af lov om udvidet frit sygehusvalg og ministerens fastsættelse af aftalevilkårene for Skriftlige redegørelser fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Konkurrencestyrelsen vedrørende aftalemodellen og regelgrundlaget for køb af private sygehusydelser. 18. Undersøgelsen baseres endvidere på 20 interview og møder med personer fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, Konkurrencestyrelsen, Skatteministeriet, regionerne, Danske Regioner og Pension & Forsikring. Oplysningerne i beretningen er indsamlet i perioden august maj 2009.

13 9 III. Prisen for private sygehusydelser UNDERSØGELSENS RESULTAT Regionernes aftaler om levering af sygehusydelser efter udvidet frit sygehusvalg er indgået efter en aftalemodel i sundhedsloven, som har medført højere priser, end de priser regionerne har kunnet opnå via konkurrenceudsættelse. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har flere gange vurderet aftalemodellen, men har ikke vurderet, om modellen sikrer, at aftalerne indgås under hensyn til pris. Ministeriet har dermed ikke udnyttet mulighederne for at justere modellen og opnå mere markedsorienterede priser. Regionerne har efter suspensionen af udvidet frit sygehusvalg opnået betydelige besparelser ved at konkurrenceudsætte ydelserne. 19. Rigsrevisionen har undersøgt, om Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse løbende har vurderet, om modellen for indgåelse af aftaler efter den udvidede fritvalgsordning sikrer, at aftalerne indgås under hensyn til pris. Fokus på pris er væsentligt, fordi der er tale om store og stigende udgifter. De offentlige sygehuses udgifter til behandling af patienter på private sygehuse og klinikker nåede i 2008 op på over 1 mia. kr. Der er desuden en risiko for ineffektiv ressourceudnyttelse i sundhedsvæsenet, hvis de offentlige sygehuse betaler for høje priser for behandlingen i det private. Aftalemodellen i sundhedsloven 20. Modellen for indgåelse af aftaler under det udvidede frie sygehusvalg fremgår af sundhedslovens 87. Aftalemodellen er udformet således, at det er regionerne i forening (tidligere amterne), der indgår aftale med de private sygehuse og klinikker herhjemme og i udlandet, som ønsker at indgå aftale om behandling af patienter. I praksis er det Danske Regioner (tidligere Amtsrådsforeningen), der indgår aftalerne. Alle private sygehuse og klinikker har ret til at indgå aftale, og Danske Regioner har pligt til at indgå aftale med dem, som henvender sig, forudsat at Danske Regioner vurderer, at de kan yde en forsvarlig behandling. Aftalerne gælder fælles for alle regionerne. Vilkårene for de indgåede aftaler, herunder prisen, fastlægges ved årlige forhandlinger mellem Danske Regioner og de private sygehuses brancheforening. Siden 2005 har Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark (SPPD) varetaget den opgave. Såfremt parterne ikke kan nå til enighed, fastsættes vilkårene af ministeren efter anmodning fra de private sygehuse. Vilkårene reguleres i en standardaftale, som ikke alene gæl-

14 10 der for medlemmerne af SPPD, men også for de private sygehuse og klinikker, som står uden for SPPD, herunder udenlandske sygehuse. DRG står for Diagnose Relaterede Grupper. DRG-taksterne fremkommer ved, at der til hver diagnosegruppe knyttes en takst svarende til de gennemsnitlige omkostninger, der er forbundet med at behandle patienter med sammenlignelige diagnoser på offentlige sygehuse. Taksterne udregnes på baggrund af bagudrettede omkostningsdata. DRGtaksterne anvendes i forbindelse med opgørelse og afregning af den kommunale medfinansiering, som internt analyse- og styringsværktøj på de offentlige sygehuse og som grundlag for den mellemregionale afregning for patienter, der krydser regionsgrænsen. 21. Det fremgår af loven, at forhandlingerne tager udgangspunkt i de offentlige sygehuses egne takster, de såkaldte DRG-takster, der svarer til de gennemsnitlige omkostninger, som er forbundet med at behandle patienter med sammenlignelige diagnoser på offentlige sygehuse. Omkostningsstrukturen i den offentlige og private sygehussektor er imidlertid ikke direkte sammenlignelig. Prisen for private sygehusydelser skal derfor justeres herfor. Særligt to forhold nødvendiggør en justering. Dels det forhold, at hver af de to sektorer har en række unikke omkostninger. En del af omkostningerne ved at behandle patienter på offentlige sygehuse omfatter udgifter til vagtberedskab, undervisning og forskning. Disse udgifter indgår som en del af de offentlige DRG-takster, selvom disse opgaver ikke findes på private sygehuse. Omvendt har de private sygehuse en række udgifter, som ikke afholdes af det offentlige. De omfatter bl.a. udgifter til købsmoms, lønsumsafgift, forrentning og afskrivning. Dels det forhold, at offentlige sygehuse tilbyder behandling af alle typer af patienter, mens private sygehuse næsten udelukkende tilbyder behandling af mindre behandlingskrævende patienter. De gennemsnitlige omkostninger, der er forbundet med at behandle patienter med sammenlignelige diagnoser i de to sektorer, er derfor ikke direkte sammenlignelige. Aftalemodellen og priserne 22. Siden aftalemodellen blev etableret i 2002 har spørgsmålet om taksterne til de private sygehuse været genstand for overvejelser i både Folketingets sundhedsudvalg og i Sundhedsministeriet. Folketingets sundhedsudvalg spurgte allerede i februar 2002, i forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget om det udvidede frie sygehusvalg, om afregningstaksterne mellem det offentlige og det private afspejler de reelle omkostninger ved behandlingerne. Det fremgik af ministerens besvarelse, at ministeriet havde igangsat et udvalgsarbejde som skulle vurdere mulighederne for at inddrage andre udgiftsposter, som et supplement til DRG-taksterne. I november 2008 stillede sundhedsudvalget endvidere spørgsmål om de offentlige sygehuses konkurrencevilkår. Af ministerens svar fremgik det, at ministeriet havde nedsat en intern arbejdsgruppe med det formål at se på afregningen for den offentligt finansierede aktivitet på private sygehuse. 23. Derudover har Sundhedsministeriet selv ved flere lejligheder vurderet, om aftalemodellen skulle justeres. Rigsrevisionen har udvalgt 3 forløb, hvor aftalemodellen blev udfordret, og hvor Sundhedsministeriet har haft anledning til at vurdere modellen med henblik på at sikre en udvikling mod mere markedsorienterede priser, i takt med mulighederne herfor har været til stede. På tidspunktet for den udvidede fritvalgsordnings indførelse var markedet for private sygehusydelser af beskedent omfang og en reel markedsafprøvning af priserne kun vanskeligt mulig. På få år steg antallet af private sygehuse og klinikker i Danmark imidlertid mærkbart, og i 2006 vurderede Sundhedsministeriet og Konkurrencestyrelsen, at markedet var modent til, at hovedparten af behandlingerne kunne sendes i udbud. Forudsætningerne for at sikre en markedsafprøvning af priserne har derfor ifølge Sundhedsministeriet været til stede siden Regionernes seneste erfaringer med at sende behandlinger i udbud bekræfter denne antagelse. 24. De 3 forløb, som også fremgår af figur 1, omhandler:

15 11 Forhandling om takster for Udvalg om vilkår for den udvidede fritvalgsordning. Suspension og genindførelse af udvidet frit sygehusvalg. De 3 nedslagspunkter dækker dele af perioden fra efteråret 2005 og frem til i dag. Forhandlingerne i 2006 blev udskudt, som følge af at udvalgsarbejdet om den fremtidige takststruktur blev forsinket. Forhandlingerne fandt først sted i september Forhandlingerne i 2008 blev aflyst, som følge af at ordningen blev suspenderet. Figur 1. Tidslinje med angivelse af 3 forløb. Kilde: Rigsrevisionen. Forhandling om takster for Amtsrådsforeningen og Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark (SPPD) påbegyndte i november 2005 forhandlinger om de takster, der skulle anvendes i 2006 ved afregningen med de private sygehuse, der var medlem af SPPD. Forhandlingerne tog, som angivet i loven, udgangspunkt i de offentlige sygehuses egne takster for 2006, de såkaldte DRG-takster. Forhandlingerne mellem Amtsrådsforeningen og SPPD omfattede ca. 70 behandlinger, der dækkede omkring 68 % af omsætningen i Parterne forhandlede i november og december SPPD mødte op med et krav om takster svarende til de offentlige DRG-takster for Forhandlingerne medførte, at Amtsrådsforeningen løbende øgede taksterne uden at det førte til en aftale. Den 2. januar 2006 brød forhandlingerne endegyldigt sammen, og SPPD valgte på den baggrund at anmode ministeren om at fastlægge taksterne. Ministeren fastsatte taksterne på et niveau, der lå ca. midt imellem Amtsrådsforeningens og SPPD s seneste forhandlingsudspil. Derved kom taksterne for 2006 til at ligge ca. 95 % under de offentlige DRG-takster for Det blev ikke taget i betragtning, at priserne var væsentligt højere end de priser, som Amtsrådsforeningen og ca. 100 private sygehuse og klinikker allerede havde indgået aftale om til ca. 80 % af DRG taksterne. 27. Sideløbende med forhandlingerne indgik Amtsrådsforeningen løbende aftaler med de private sygehuse, der ikke var medlemmer af SPPD. I midten af december 2005 havde Amtsrådsforeningen således indgået aftaler med 40 private sygehuse og klinikker uden for SPPD. I slutningen af december var tallet steget til 75 aftaler, og i slutningen af januar 2006, var der indgået mere end 100 aftaler med private sygehuse og klinikker til de priser som Amtsrådsforeningen havde tilbudt. Aftalerne var indgået til væsentligt lavere priser end dem som ministeren fastlagde. Amtsrådsforeningens udspil til de to forhandlingerne var det samme, nemlig takster, der lå på et niveau på ca. 80 % af de offentlige DRG-takster for Dette udspil var acceptabelt for hovedparten af de private sygehuse og klinikker, der stod uden for SPPD.

16 12 Hovedparten af aftalerne blev indgået med mindre private klinikker om bl.a. operationer for grå stær, tunge øjenlåg, stritører og brok. Men der blev også indgået aftale med nogle af de større private sygehuse, herunder DAMP Sundhedscenter Tønder, DAMP s tre sygehuse i Tyskland og Ortopædkirurgisk Center Varde. Disse sygehuse kunne både tilbyde udskiftning af hofter og knæ, større rygoperationer og generel ortopædkirurgisk behandling. Aftalerne dækkede stort set alle de mest efterspurgte behandlinger med undtagelse af hjerteområdet, og Amtsrådsforeningen vurderede, at der var så stor fleksibilitet i den private sektor, at de private sygehuse og klinikker uden for SPPD, der havde indgået aftaler, ville kunne øge kapaciteten, hvis det var nødvendigt. 28. De ca. 100 aftaler, som Amtsrådsforeningen indgik med private sygehuse og klinikker uden for SPPD, blev indgået efter de samme regler i sundhedsloven, som lå til grund for forhandlingerne med SPPD og ministerens fastsættelse af taksterne. I praksis viste det sig imidlertid ikke muligt at opretholde de indgåede aftaler. For som aftalemodellen udmøntes, kunne det ikke undgås, at prisaftalen med SPPD ville have afsmittende virkning for de private sygehuse og klinikker uden for SPPD. Enten fordi de private sygehuse uden for SPPD ville kunne opsige de allerede indgåede aftaler og søge om optagelse i brancheforeningen, og derved opnå de samme høje priser. Eller fordi de efterfølgende ville kunne henvende sig til indenrigs- og sundhedsministeren med henblik på at få fastsat priserne, hvilket ministeren ud fra en lighedsbetragtning vanskeligt ville kunne afvise. Dette er en direkte følge af ministeriets henstilling om, at Amtsrådsforeningen giver de samme priser til eventuelle nye medlemmer af SPPD. Konsekvensen blev, at de mere end 100 aftaler, som Amtsrådsforeningen havde indgået til en lavere pris, blev annulleret. Mens de højere priser, som ministeren fastsatte på baggrund af forhandlingerne mellem Amtsrådsforeningen og SPPD, kom til at diktere vilkårene på området. Derved undlod ministeriet at draget nytte af den økonomiske besparelse, som de mere end 100 aftaler kunne have muliggjort. 29. På baggrund af forløbet vurderede ministeriet, at aftalemodellen rummede nogle uheldige incitamentsstrukturer, og at der derfor var behov for at tage modellen op til revision. Ministeriet begrundede det med: At parternes forhandlinger med de nuværende regler nemt kan få præg af skinforhandlinger. At det fremover kan blive vanskeligt at indgå aftaler med uafhængige klinikker med de forhandlingsfordele, det rummer for det offentlige. At ministerens takstfastsættelse kan få betydning for parternes ageren fremover. 30. Rigsrevisionen kan konstatere, at det under forhandlingerne om taksterne for 2006 var mulig at indgå aftaler med mere end 100 private sygehuse og klinikker til lavere priser end dem, som ministeren fastsatte. Udmøntningen af aftalemodellen muliggjorde imidlertid ikke, at de indgåede aftaler kunne opretholdes, og ministeren benyttede ikke disse aftaler som udgangspunkt for fastsættelsen af taksterne. Udvalg om vilkår for den udvidede fritvalgsordning 31. I forbindelse med ministerens fastsættelse af taksterne for 2006 blev det besluttet at nedsætte et udvalg til at se på de fremtidige procedurer for takstfastsættelse. Målet var ifølge ministeren at skabe en mere robust struktur, som kunne virke fra 2007, hvor ventetidsfristen blive sat ned til 1 måned. Udvalget var bredt sammensat med repræsentanter fra blandt andet SPPD, Amtsrådsforeningen, Konkurrencestyrelsen, Finansministeriet, og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 32. I efteråret 2006 blev udvalget på baggrund af et notat fra Konkurrencestyrelsen enig om et samlet sæt af anbefalinger til det fremtidige samarbejde mellem de offentlige og private sygehuse. Udvalget anbefalede, at udbudsmodellen allerede fra 2007 på forsøgsba-

17 13 sis afprøves på de områder, hvor markedet har en tilstrækkelig størrelse. Desuden vurderede udvalget, at rammeudbud ville kunne løse mange af problemerne ved den nuværende ordning ved bl.a. at sikre en reel markedsafprøvning af priserne. Eksempelvis ville modellen have den fordel, at udbud via rammeaftaler ville skærpe konkurrencen mellem de private sygehuse og muliggøre, at prisen blev fastsat på markedsvilkår. 33. Anvendelsen af rammeudbud blev bakket op af ministeriet, der anførte, at der ikke er noget til hinder for at anvende udbud. Ministeriet fremførte bl.a.: At antallet af potentielle patienter i virkeligheden kendes ret præcist af både amter og private sygehuse på de fleste behandlingsområder. At udbud muligvis kan reducere antallet af aftalesygehuse noget, hvilket dog omvendt kan tiltrække flere udbydere frem til næste udbudsrunde. At det koster penge at byde, er ikke et reelt argument imod udbudsmodellen, idet det ikke adskiller sig fra andre områder, og at de private blot kan indregne udgifterne hertil i buddet. 34. I forbindelse med udvalgsarbejdet vurderede både Konkurrencestyrelsen og Indenrigsog Sundhedsministeriet, at hovedparten af behandlingerne kunne sendes i udbud. 35. Rigsrevisionen kan konstatere, at det var et enigt udvalg, der anbefalede, at rammeudbudsmodellen kunne anvendes i forhold til en væsentlig del af de behandlinger, som tilbydes under udvidet frit sygehusvalg, og at udbudsmodellen skulle indgå i rapporten. Indenrigs- og Sundhedsministeriet besluttede imidlertid ikke at medtage udbudsmodellen blandt udvalgets anbefalinger. Danske Regioner fremsatte som de eneste ønske om en mindretalsudtalelse, der pegede på brugen af udbud. En gennemgang af forløbet omkring udvalgets arbejde fremgår af bilag 2. Suspension og genindførelse af udvidet frit sygehusvalg 36. Det udvidede frie sygehusvalg er suspenderet i perioden 7. november juli Den direkte årsag hertil skal findes i overenskomstkonflikten på sundhedsområdet i foråret Konflikten medførte, at operationer måtte aflyses og at ventetiderne på offentlig behandling voksede. Som følge heraf var det ikke muligt for regionerne at overholde ventetidsfristen på 1 måned. Det blev derfor aftalt at suspendere ordningen for at sikre afviklingen af den ventetidspukkel, som var opstået. I suspensionsperioden er regionerne forpligtet til at købe ledig kapacitet på de private sygehuse og klinikker svarende til, hvad regionerne i gennemsnit købte under den udvidede fritvalgsordning i sidste kvartal af 2007 og første kvartal af Samlet set er regionerne forpligtet til at købe for 940 mio. kr. 37. På baggrund af udviklingen og de hidtidige erfaringer med aftalemodellen nedsatte Sundhedsministeriet en intern arbejdsgruppe, der skulle vurdere grundlaget for den fremtidige fastsættelse af takster for afregning med de private sygehuse. Regionernes erfaringer med køb i suspensionsperioden 38. Med den midlertidige ophævelse af sundhedslovens bestemmelser om det udvidede frie sygehusvalg ophæves også regionernes forpligtelse til at købe kapaciteten til de priser, der fremgår af Danske Regioners fællesaftaler. Regionerne har derfor valgt at sende sygehusydelserne i udbud og bl.a. udfordre de hidtil gældende priser. 39. Rigsrevisionen har gennemgået de priser, som regionerne har opnået på alle udbudte behandlinger. En række af disse fremgår af tabel 3.

18 14 Tabel 3. Eksempler på besparelser ved regionernes udbud i suspensionsperioden. Behandling og behandlingskode Besparelse i % Operation for diskusprolaps (KABC60) 34 % Rygoperation (KNAG40) 30 % Rygkirurgisk basisbehandling (KABC) % Knæoperationer (KNGA11B) 44 % Undersøgelse og behandling i lænderyggen (KABC36) 58 % MR skanninger (UXM) % Skulderoperation (KNBG09 - KNBxx) % Primær total hoftealloplastic (KNFB20-40) % Kirurgisk behandling af svær overvægt (YX24) 15 % Kilde: Indberetninger til Rigsrevisionen fra regionerne på baggrund af medtagede tilbud og indgåede aftaler. Tabel 3 viser, at regionerne i forbindelse med suspensionen af den udvidede fritvalgsordning har opnået priser, som ligger væsentligt under de tidligere forhandlede priser. Særligt på det rygkirurgiske område har flere regioner opnået betydelige besparelser. Rigsrevisionen konstaterer på den baggrund, at det private sygehusmarked i dag muliggør, at et bredt udvalg af behandlinger kan sendes i udbud. Den reviderede aftalemodel for aftaler efter 1. juli Den 1. april 2009 fastlagde Sundhedsministeriet en revideret model for samarbejdet med de private sygehuse. Modellen gælder for de aftaler, der indgås mellem regionerne og de private sygehuse, som følge af genindførelsen af det udvidede frie sygehusvalg. 41. Den reviderede aftalemodel fremgår af tabel 4. Tabel 4. Regeringens model for tilrettelæggelse af samarbejdet med de private sygehuse efter genindførelsen af det udvidede frie sygehusvalg den 1. juli Fase 1 1. juli 31. december 2009 Fase 2 1. januar 2010 og frem Aftaleform Forhandlinger om priserne Hvis uenighed mellem parterne Kvalitetsfokus Fællesaftaler mellem Danske Regioner og SPPD Skal bl.a. tage udgangspunkt i erfaringerne fra de seneste udbud, som har givet lavere priser. Sundhedsministeren kan stadig fastsætte prisen ved uenighed. Ikke særskilt fokus på kvalitet. Fællesaftaler mellem Danske Regioner og SPPD Udgangspunkt i referencetakster (omkostningerne hos de mest omkostningseffektive offentlige sygehuse). Der etableres et voldgiftsinstitut med en repræsentant fra regionerne (Danske Regioner), de private sygehuse (SPPD) og en opmand udpeget af ministeriet. Sundhedsministeren skal ikke mere fastsætte prisen. Der skal stilles de samme kvalitets- og dokumentationskrav til private sygehuse som til offentlige. Kilde: Rigsrevisionens opstilling.

19 15 Tabel 4 viser, at aftalerne mellem regionerne og de private sygehuse skal følge en tostrenget proces, kaldet fase 1 og fase 2. Fase 1 omfatter perioden 1. juli 31. december 2009, fase 2 omfatter perioden 1. januar 2010 og frem. Tabellen viser videre, at den reviderede aftalemodel grundlæggende ikke afviger fra den hidtidige aftalemodel. Aftalerne indgås på baggrund af fællesaftaler mellem Danske Regioner og SPPD. I fase 1 skal forhandlingerne tage udgangspunkt i de priser, som regionerne netop har opnået via udbud, jf. tabel 3. I fase 2 som er den permanente model tager forhandlingerne atter udgangspunkt i de offentlige DRG-takster, der afspejler de bagudrettede omkostninger i det offentlige sygehusvæsen. Set i forhold til de priser, som regionerne har opnået ved at markedsudsætte de private sygehusydelser, vil den nye model ikke fortsætte med at markedsudsætte ydelserne. Hvis parterne ikke kan nå til enighed, kan sundhedsministeren i fase 1, som hidtil, fastsætte prisen, hvis han bliver bedt om det. I fase 2 delegeres denne rolle til et voldgiftsinstitut, hvorefter ministeren ikke længere har denne rolle. Endelig ændrer modellen ikke væsentligt ved aftalernes fokus på kvaliteten af behandlingerne. Sundhedsministeriet har hidtil ment, at kvalitetskravene til de offentlige og private sygehus allerede var de samme og har på den baggrund ikke stillet særlige krav til de private sygehuse. Selvom der givetvis i både offentlige og private sygehuse altid er potentiale for forbedringer, er en vigtig forskel efter Rigsrevisionens vurdering, at de offentlige sygehuse ofte har en uformel, men veletableret kvalitetssikring i sin interne struktur og organisering, som de private sygehuse og klinikker ikke nødvendigvis har. 42. Rigsrevisionen konstaterer, at revideringen af aftalemodellen ikke har haft fokus på at sikre en udvikling mod mere markedsorienterede priser. Vurdering 43. Sundhedsloven regulerer, hvordan regionerne i fællesskab indgår aftaler med private sygehuse om køb af sygehusydelser efter ordningen om udvidet frit sygehusvalg. Aftalerne skal give mulighed for at vælge et privat sygehus, hvis det offentlige sygehusvæsen ikke kan tilbyde behandling inden for en bestemt tidsfrist. Modellen indebærer en pligt for regionerne til at indgå aftaler med de private sygehuse og klinikker, der ønsker det. Modellen har ikke fokus på mulighederne for at skabe indbyrdes konkurrence mellem de private sygehuse. Da den udvidede fritvalgsordning blev indført i 2002 var markedet for private sygehusydelser af beskedent omfang. En reel markedsafprøvning af priserne var derfor kun vanskeligt mulig. På få år steg antallet af private sygehuse og klinikker i Danmark mærkbart. I 2006 var Sundhedsministeriet og Konkurrencestyrelsen enige om, at markedet var modent til, at hovedparten af behandlingerne kunne sendes i udbud, hvilket ville skærpe konkurrencen mellem de private sygehuse. Forudsætningerne for at sikre en markedsafprøvning af priserne for en række private sygehusydelser var derfor til stede. Sundhedsministeriet har løbende vurderet aftalemodellen. Ministeriet har ikke haft fokus på at sikre en udvikling mod mere markedsorienterede priser, men på at sikre de private sygehuse en pris, som gjorde det attraktivt at indgå aftale om behandling af udvidede fritvalgspatienter. Derved ønskede ministeriet at opnå det størst mulige udbud af private sygehusydelser. Forhandlinger mellem amterne og en brancheforening for nogle af de private sygehuse (SPPD) brød sammen i januar Sundhedsministeren fastlagde priserne ca. midt imellem paternes seneste forhandlingsudspil svarende til en pris på ca. 95 % af de offentlige DRG-takster. Sideløbende med de forhandlinger, der brød sammen, indgik Amtsrådsforeningen aftaler med ca. 100 private sygehuse og klinikker til væsentligt lavere priser, ca.

20 16 80 % af DRG taksterne. Disse aftaler måtte efterfølgende annulleres og indgås igen med udgangspunkt i de højere takster, som blev fastsat af ministeren. Ministeriet nedsatte i 2006 et udvalg, der skulle udarbejde forslag til en ny model for takstforhandling og konfliktløsning. Udvalget vurderede, at en rammeudbudsmodel kunne være gavnlig for konkurrencen på området, og at store dele af markedet for private sygehusydelser kunne konkurrenceudsættes via udbud. Udvalgets indstilling blev imidlertid ikke fulgt. Ministeriets reviderede aftalemodel fra april 2009 afviger samlet set ikke fra den hidtidige model. Den udnytter ikke i tilstrækkelig grad regionernes erfaringer med udbud og understøtter dermed ikke en markedsudsættelse, samt et omkostningsbevidst offentligt køb af private sygehusydelser. Modellen giver dog Sundhedsministeren en anden rolle end hidtil. Fra januar 2010 vil et voldgiftsinstitut, og ikke ministeren, kunne fastsætte priserne, hvis regionerne og de private sygehuse ikke kan blive enige herom.

http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... Page 1 of 1 01-02-2010 Fra: Kis Thuesen Sendt: 2. juni 2009 15:01 Til: Kis Thuesen Emne: VS: Vedhæftede filer: Beretningsudkast

Læs mere

http://capweb02/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=...

http://capweb02/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... http://capweb02/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... Page 1 of 1 26-10-2010 Fra: Henrik Lange [hel@rigsrevisionen.dk] Sendt: 15. juni 2009 09:54 Til: Kis Thuesen; John Erik

Læs mere

Emil Niragira Rasmussen

Emil Niragira Rasmussen Emil Niragira Rasmussen Fra: John Erik Pedersen Sendt: 1. maj 2009 15:17 Til: Charlotte Hougaard Møller Emne: Beretningsudkast om private sygehuse til høring 22 04 2009 (word 97 format) (3).docx Vedhæftede

Læs mere

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni 2009

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni 2009 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni 2009 Meddelelse nr. 7.02 Emne: Rigsrevisionen har netop offentliggjort Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private

Læs mere

Emil Niragira Rasmussen

Emil Niragira Rasmussen Emil Niragira Rasmussen Fra: Svend Særkjær Sendt: 15. juni 2009 09:59 Til: chm@fm.dk Cc: Peter Munch Jensen; Mads Hansen; Lasse Lau Lauridsen FRATRÅDT; Søren Lindemann Aagesen Emne: VS: Rigsrevisionens

Læs mere

15/2008. Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

15/2008. Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse 15/2008 Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse 15/2008 Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse Statsrevisorerne fremsender denne beretning

Læs mere

Emil Niragira Rasmussen

Emil Niragira Rasmussen Højreklik her for billeder. For at be perso nlige oplysn Outlo ok forhindr hentning af dette internettet. Finansministeriet Emil Niragira Rasmussen Fra: Charlotte Hougaard Møller Sendt: 4. maj 2009 20:45

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. December 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. December 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse December 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Folketinget, Christiansborg DK-1240 København K Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private

Læs mere

http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=...

http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... Page 1 of 1 01-02-2010 Fra: Kis Thuesen Sendt: 2. juni 2009 15:00 Til: Kis Thuesen Emne: VS: Revisionsnotat i Word 97

Læs mere

http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=...

http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... Page 1 of 1 01-02-2010 Fra: Kis Thuesen Sendt: 2. juni 2009 15:00 Til: Kis Thuesen Emne: VS: Revisionsnotat om aftalerne

Læs mere

Emil Niragira Rasmussen

Emil Niragira Rasmussen Emil Niragira Rasmussen Fra: Michael Medom Hansen Sendt: 4. oktober 2010 19:42 Til: Søren Hasselpflug; kkn@stm.dk Cc: Frederikke Beer; Kristian Wendelboe; Emil Niragira Rasmussen; Kristoffer Böttzauw;

Læs mere

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg.

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg. N O T A T 08-01-2009 Ny model for udvidet frit sygehusvalg Budskaber I en situation med stigende knaphed på uddannet personale er det yderst tvivlsomt, om alle patienter fremover kan behandles indenfor

Læs mere

Fra: Kis Thuesen. Sendt: 2. juni 2009 15:03. Emne: Pkt. 17. materialeliste. Kis Thuesen

Fra: Kis Thuesen. Sendt: 2. juni 2009 15:03. Emne: Pkt. 17. materialeliste. Kis Thuesen Fra: Kis Thuesen Sendt: 2. juni 2009 15:03 Til: Kis Thuesen Emne: VS: Pkt. 17. materialeliste Fra: Kis Thuesen Sendt: 5. februar 2009 11:01 Til: 'Henrik Lange' Cc: Gregers Drôge Bruun Emne: Pkt. 17. materialeliste

Læs mere

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis

Læs mere

http://capweb01/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... Page 1 of 1 01-02-2010 Fra: Kis Thuesen Sendt: 2. juni 2009 15:02 Til: Kis Thuesen Emne: VS: privat/offentlig Vedhæftede

Læs mere

Ministeriet finder derfor anledning til indledningsvis at redegøre for lovgivningen vedrørende det udvidede frie sygehusvalg.

Ministeriet finder derfor anledning til indledningsvis at redegøre for lovgivningen vedrørende det udvidede frie sygehusvalg. Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Folketinget, Christiansborg DK-1240 København K Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Marts 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sygehusenes økonomi i 2009 (beretning nr. 2/2010)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven 2008/1 LSF 31 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Fremsat den 9. oktober 2008 af ministeren

Læs mere

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 31. oktober 2013 Fra 2010 til 2012 har danske privathospitaler mistet hver femte offentligt finansierede patient. Faldet afspejler sandsynligvis,

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Minister uden smertegrænse

Minister uden smertegrænse Minister uden smertegrænse Ministeren for Sundhed og Forebyggelse, Jakob Axel Nielsen (K), har ingen smertegrænse for, hvor stor en del af de offentlige sundhedsopgaver, der bliver udført på de private

Læs mere

Aftale mellem Danske Regioner og Privathospitaler og Klinikker (BPK) vedr. aftaler om det udvidede frie sygehusvalg og aftaler om ret

Aftale mellem Danske Regioner og Privathospitaler og Klinikker (BPK) vedr. aftaler om det udvidede frie sygehusvalg og aftaler om ret 17-06-2015 Sag nr. 15/618 Aftale mellem Danske Regioner og Privathospitaler og Klinikker (BPK) vedr. aftaler om det udvidede frie sygehusvalg og aftaler om ret til hurtig udredning. De nuværende aftaler

Læs mere

Emil Niragira Rasmussen

Emil Niragira Rasmussen Emil Niragira Rasmussen Fra: Charlotte Hougaard Møller Sendt: 11. maj 2009 16:44 Til: John Erik Pedersen Cc: Lise-Lotte Teilmand Emne: SV: beretningen om privat / offentlig Vedhæftede filer: beredskaber_fin.doc;

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling Oktober 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk amkh@sum.dk Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker for muligheden for at

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde statens overførsler til kommuner og regioner i 2012 Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

1. Indenrigs- og Sundhedsministeriets samarbejde med Rigsrevisionen

1. Indenrigs- og Sundhedsministeriets samarbejde med Rigsrevisionen Faktanotat til samråd den 29. oktober 2010 1. Indenrigs- og Sundhedsministeriets samarbejde med Rigsrevisionen Årsagen til, at udredningsarbejdet ikke blev udleveret til Rigsrevisionen Ministeriet fandt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sagsbehandlingstider i 6 statslige

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser Maj 2012 RIGSREVISORS UDVIDEDE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilskud til privat behandling for høretab. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilskud til privat behandling for høretab. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilskud til privat behandling for høretab August 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilskud til privat behandling for høretab 13. august 2012 RN A307/12

Læs mere

Regionernes udbud af behandlinger til private leverandører

Regionernes udbud af behandlinger til private leverandører N O T A T Regionernes udbud af behandlinger til private leverandører Regionernes udbudsrunder (udbud af behandlinger, red.) i forbindelse med suspensionen af det udvidede frie valg har vist, at der er

Læs mere

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at N O T A T Regionernes brug af private leverandører En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at - 50 procent af regionernes driftsudgifter går til private svarende til 56,2 mia.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indkøb af sygehusmedicin. April 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indkøb af sygehusmedicin. April 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indkøb af sygehusmedicin April 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om indkøb af sygehusmedicin (beretning nr.13/2011)

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Meraktivitet udover baseline og op til sygehusenes andel af den statslige meraktivitetspulje afregnes til 70 % af DRG/DAGS-værdien.

Meraktivitet udover baseline og op til sygehusenes andel af den statslige meraktivitetspulje afregnes til 70 % af DRG/DAGS-værdien. Bilag 1 Økonomisk vurdering på det efterspørgselsstyrede område I det følgende gives en status på budgetvurderingen på det efterspørgselsstyrede område. Det omhandler følgende områder: Meraktivitet på

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk ankh@sum.dk. Privatisering af patientforsikring for private sygehuse og klinikker

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk ankh@sum.dk. Privatisering af patientforsikring for private sygehuse og klinikker Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk ankh@sum.dk Privatisering af patientforsikring for private sygehuse og klinikker 11.06.2012 takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse Januar 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler september 2015 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05

RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05 RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/04 om løntilskudsordningen Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Indhold... 1 1. Indledning og sammenfatning... 3 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 10 3. Patienter, aftaler og takster...

Indhold... 1 1. Indledning og sammenfatning... 3 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 10 3. Patienter, aftaler og takster... Indhold Indhold... 1 1. Indledning og sammenfatning... 3 1.1 Rapportens baggrund og opbygning... 3 1.2. Sammenfatning... 3 1.2.1 Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet (kapitel 2)... 3 1.2.2 Aftaler

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om modkøb ved køb af forsvarsmateriel hos udenlandske leverandører. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om modkøb ved køb af forsvarsmateriel hos udenlandske leverandører. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om modkøb ved køb af forsvarsmateriel hos udenlandske leverandører December 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om modkøb ved køb af forsvarsmateriel

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 17. marts 2005 RN A206/05

RIGSREVISIONEN København, den 17. marts 2005 RN A206/05 RIGSREVISIONEN København, den 17. marts 2005 RN A206/05 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om ventetider i sygehussektoren (beretning nr. 1/02) 1. I mit notat til statsrevisorerne

Læs mere

B E S L U T N I N G E R REGION HOVEDSTADEN

B E S L U T N I N G E R REGION HOVEDSTADEN BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN EKSTRAORDINÆRT MØDE FORRETNINGSUDVALGET Onsdag den 21. december 2011 Kl. 08.30 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H6 Møde nr. 19 Medlemmer: Vibeke Storm Rasmussen Leila

Læs mere

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Til: Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50

Læs mere

Bilag 3 til henvendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. vedrørende kvalitetskrav i aftalerne med private sygehuse og klinikker

Bilag 3 til henvendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. vedrørende kvalitetskrav i aftalerne med private sygehuse og klinikker N O T A T Bilag 3 til henvendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om Danske Regioners initiativer vedrørende kvalitetskrav i aftalerne med private sygehuse og klinikker Det juridiske grundlag mulighed

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Resultater på sundhedsområdet December 24 Henvendelse om pjecen kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotholmsgade 1 12 1216 København

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Kendelse. mod. Tvisten

Kendelse. mod. Tvisten Voldgiftsnævnet for de udvidede fritvalgsordninger Kendelse i sag om fastsættelse af takster efter det udvidede frie sygehusvalg for aftaler mellem Danske Regioner og medlemmer af Brancheforeningen for

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Afregning med private sygehuse - overvejelser omkring modelramme med udbud og referencetakster

Afregning med private sygehuse - overvejelser omkring modelramme med udbud og referencetakster Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 4. december 2008 Kontor: Sundhedsøkonomisk kt. J.nr.: Sagsbeh.: mha/saa Fil-navn: Dokument 1 Afregning med private sygehuse - overvejelser omkring modelramme

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets forvaltning af tilskuddet til Sydslesvig December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Undervisningsministeriets

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens overførsler til kommuner og regioner i Marts 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens overførsler til kommuner og regioner i Marts 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens overførsler til kommuner og regioner i 2009 Marts 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt

Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer

Læs mere

Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse mht. vederlagsfri fysioterapi

Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse mht. vederlagsfri fysioterapi Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMBWI/DEPTR Sags nr.: 1205091 Dok. Nr.: 1160795 Dato: 11. marts 2013 Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse

Læs mere

Notat om udvidelse af patientsikkerhedsordningen til primærsektoren samt til patienter og pårørende

Notat om udvidelse af patientsikkerhedsordningen til primærsektoren samt til patienter og pårørende Indenrigs- Dato: 10. og maj Sundhedsministeriet 2007 Kontor: Sundhedspolitisk kt. J.nr.: 2006-1537-73 Sagsbeh.: cbs/hbr Fil-navn: Notat til KL om udvidelse Notat om udvidelse af patientsikkerhedsordningen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Februar 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om aktiviteter og udgifter i praksissektoren (beretning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om finansieringsmodellen for forsikrede lediges arbejdsløshedsdagpenge. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om finansieringsmodellen for forsikrede lediges arbejdsløshedsdagpenge. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om finansieringsmodellen for forsikrede lediges arbejdsløshedsdagpenge Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Myter og fakta om Faaborg-Midtfyn Kommunes angreb på den vederlagsfri fysioterapi

Myter og fakta om Faaborg-Midtfyn Kommunes angreb på den vederlagsfri fysioterapi Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 180 Offentligt Til: Folketingets sundhedsudvalg Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Tlf.: 3675 1777 Fax: 3675 1403 dh@handicap.dk www.handicap.dk

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende Det kan være svært at overskue de mange regler i det danske sundhedssystem. Hvilke rettigheder har jeg når jeg er henvist til et offentligt sygehus

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Januar 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

En betydelig del af de regionale opgaver også på sundhedsområdet udføres af private leverandører.

En betydelig del af de regionale opgaver også på sundhedsområdet udføres af private leverandører. N O T A T Regionernes anvendelse af private leverandører En betydelig del af de regionale opgaver også på sundhedsområdet udføres af private leverandører. 30-04-2009 Denne analyse præsenterer omfanget

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indkøb af sygehusmedicin. November 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indkøb af sygehusmedicin. November 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indkøb af sygehusmedicin November 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om indkøb af sygehusmedicin (beretning nr. 13/2011) 21. oktober

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale

Læs mere

Høringsnotat - L48 vedr. Øfeldt Centret

Høringsnotat - L48 vedr. Øfeldt Centret Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 L 48 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMBWI Sags nr.: 1113573 Dok. Nr.: 743286 Dato: 6. december 2011

Læs mere

Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation.

Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation. 27. februar 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: HJEMME-PC-ORDNINGEN Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation. Folketinget

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser. September 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser. September 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser September 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/2014 om hospitalernes

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Til Ansøger. Sundhedsstyrelsens generelle svar på ansøgning om varetagelse af specialfunktioner til alle ansøgere. Opsamlende ansøgningsrunde 2011

Til Ansøger. Sundhedsstyrelsens generelle svar på ansøgning om varetagelse af specialfunktioner til alle ansøgere. Opsamlende ansøgningsrunde 2011 Til Ansøger s generelle svar på ansøgning om varetagelse af specialfunktioner til alle ansøgere Opsamlende ansøgningsrunde 2011 Regioner og private sygehuse har i marts 2011 søgt om godkendelse af varetagelse

Læs mere

Finanstilsynet Vibeke Olesen Århusgade København Ø

Finanstilsynet Vibeke Olesen Århusgade København Ø Finanstilsynet Vibeke Olesen Århusgade 110 2100 København Ø Mæglere - ændringsforslag til god skik bekendtgørelsen for mæglere - høringssvar fra Finanstilsynet har den 30. marts 2012 sendt forslag til

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i 5 sager i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2003 (beretning nr. 15/03)

Læs mere

VEJLEDNING. Vejledning til konsortiedannelse

VEJLEDNING. Vejledning til konsortiedannelse VEJLEDNING Vejledning til konsortiedannelse 17082016 Vejledning til konsortiedannelse Indledning SKI udbyder rammeaftaler på vegne af det offentlige Danmark. Vores hovedopgave er at tilvejebringe rammeaftaler

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Lovtidende A. 24. juni 2013.

Lovtidende A. 24. juni 2013. Lovtidende A 2013 24. juni 2013. Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension I medfør af 25 e, stk.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer. Oktober 2011

Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer. Oktober 2011 Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Oktober 2011 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Regionernes forvaltning af fedmeoperationer 17. oktober 2011 RN

Læs mere

Bilagsoversigt til forretningsudvalgs ekstraordinære møde den 28. marts Åbent: Side:

Bilagsoversigt til forretningsudvalgs ekstraordinære møde den 28. marts Åbent: Side: 1 Bilagsoversigt til forretningsudvalgs ekstraordinære møde den 28. marts 2006 Åbent: Side: 1. Høring af udkast til bekendtgørelse om driftsoverenskomster mellem regionsråd og selvejende hospicer 3 2.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

YNGRE LÆGER AFTALE OM OPLYSNINGSPLIGT VED BIBESKÆFTIGELSE

YNGRE LÆGER AFTALE OM OPLYSNINGSPLIGT VED BIBESKÆFTIGELSE Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN FORENINGEN AF SPECIALLÆGER YNGRE LÆGER AFTALE OM OPLYSNINGSPLIGT VED BIBESKÆFTIGELSE **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale **NYT** med virkning

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 K E N D E L S E Delfin Vask A/S (advokat Bent Sommer, Kastrup) mod Gentofte Kommune (selv) Gentofte Kommune iværksatte

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om DRG-systemet

Rigsrevisionens notat om beretning om DRG-systemet Rigsrevisionens notat om beretning om DRG-systemet Oktober 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om DRG-systemet (beretning nr. 11/2010) 3. oktober 2016 RN 408/16 1. Rigsrevisionen

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg Oktober 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Bilag 14 Accelereret konfliktløsning og Mediation

Bilag 14 Accelereret konfliktløsning og Mediation Bilag 14 Accelereret konfliktløsning og Mediation Version 0.8 26-06-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 ACCELERERET KONFLIKTLØSNING MED BRUG AF SAGKYNDIG UDTALELSE... 4

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DONG Energy A/S. September 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DONG Energy A/S. September 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om DONG Energy A/S September 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om DONG Energy A/S (beretning nr. 4/2012) 31. august 2015 RN 1103/15 1.

Læs mere

Lægemødet Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag. (det talte ord gælder)

Lægemødet Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag. (det talte ord gælder) Lægemødet 2012 Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag (det talte ord gælder) Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg har set meget frem til at komme. Det er 130. gang for Lægeforeningen

Læs mere

Sagsliste Med parter og dokumenter

Sagsliste Med parter og dokumenter Side 1 af 53 0902235 Afregning med private sygehuse Peter Munch Jensen, SUMPMJ 081, Statistiske/økonomiske analyser vedr. sundhedsvæsenet og sygehusvæsenet DIVERSE, Diverse Analysearbejde vedr. afregning

Læs mere