1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?

Transkript

1 Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne er tynde i forhold til kontinent pladerne, det betyder at de steder hvor de to pladeformer mødes vil oceanbundspladen bevæge sig under kontinentpladen. Oceanbundspladen er typisk i verdenshavene, mens kontinent pladerne er på landjorden. 2. Hvad er en spredningszone? I spredningszone bevæger pladerne sig fra hinanden Island er et eksempel på hvor to oceanbundsplader bevæger sig fra hinanden, det opstået hul bliver fyldt op med lava fra jordens inder og derved er øgruppen opstået. 3. Hvordan opstår en bjergkæde? Bjergkæderne er opstået ved at to kontinent plader bevæger sig mod hinanden 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner? F.eks. ved San Francisco i USA

2 Opgave 1a.02 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner fra Geologisk Museum 1. Der findes flere forskellige typer af vulkaner, afhængig af om de er dannet ved en spredningszone eller en underskydningszone hvad er forskellen på de forskellige typer vulkaner? a) Vulkaner ved sprednings zoner (pladerne bevæger sig fra hinanden): Langt de flest vulkaner opstår på meget dybt vand og man ser dem derfor ikke. Island der ligger på den aktive Midt Atlantiske Ryg dukker vulkanerne fra tid til anden helt op til overfladen og derved dannes der nye øer omkring Island. b) Vulkaner ved underskydnings zoner: Disse vulkaner er ofte meget eksplosive. Man taler om tre typer af vulkaner der opstår ved underskydnings zoner 1) To oceanbundsplader støder sammen: her opstår vulkanen et stykke væk fra selve underskydningszonen. Fiji-øerne (Japan) er et eksempel på en ø der dannet på denne måde. 2) To kontinentplader støder sammen: Der opstår meget høje bjerge hvor der i forbindelse hermed opstår en kegleformet vulkaner i nærheden. 3) Kontinentplade og oceanbundsplade støder sammen: Oceanbundsplader glider under kontinentplader og der opstår vulkaner på kontinentpladen.

3 Opgave 1a.03 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Tsunamier, Mudder strømme og jordskred fra Geologisk Museum 1. Hvordan opstår en tsunami? Et undersøisk jordskælv under havet kan sætte store mængder vand i bevægelse. Vandet bevæger sig som ringe i vandet på det åbne hav og kan bevæge sig mange 100 km inden de når kysten og slår ind over strandkanten som kæmpe bølger. 2. Hvorfor er en tsunami ikke farlig på det åbne hav, men først inde ved kysten? En tsunami er på åbent hav blot ½ meter høj, men bevæger sig meget hurtigt (400 km/t), på grund af den store vanddybde der er i verdenshavene kan de store vandmængder bevæge sig uden at højden på bølgen bliver særlig høj. Når tsunami bølgen nærmer sig land bliver vanddybden mindre, da den samme mængde vand forsat bevæger sig er den eneste mulighed at vandet vokser i højden, og en kæmpe bølge opstår. Når tsunamien når strandkanten har den en højde på meter og de store mængder vand kan komme langt ind i landet, afhængig af hvordan kysten ser ud.

4 Opgave 1a.04 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring jordskælv fra Geologisk Museum 1. Nævn forskellige typer af jordskælv a) Jordskælv ved spredningszone b) Jordskælv ved underskydningszone c) Jordskælv ved sidelæns bevægelseszone d) Hvilke konsekvenser kan et jordskælv have? Afhængig af hvor kraftigt jordskælvet opstår der forskellige skader. Der er dagligt ganske små jordskælv som kun kan måles på en seismograf. Seismografen måler jordskælves styrke efter Richerskalaen, det kraftigste jordskælv i nyre tid målet 9,5 og var den 22. maj i 1960 i det sydlige Chile. Når Richtertallet er omkring 5 begynder huse at slå revner og når Richtertallet bliver 6 eller derover er det farligt at være i nærheden af jordskælvet, idet der er fare for sammenstyrtninger af huse mm. (afhængig af bygningernes konstruktion)

5 Opgave 1b.01 Vands kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vand 1. Vandets kredsløb Kig på tegningen og prøv efterfølgende at beskrive solens rolle i vandets kredsløb. Solen gør at noget af vandet fordamper ude over havet og over land. Når vanddampen når en vis højde fortættes vanddampen i skyerne for til sidst at komme ned som nedbør. Nedbøren over land vil enten afstrømme som overflade vand eller sive ned i jorden. Vandet i jorden vil stille og roligt trække længere og længer ned mod grundvandet.

6 Opgave 1b.01 Vands kredsløb 2. H2O er vand Test dig selv! Hvad var det nu at H & O står for i kemisprog? Og hvad er det for en bindingstype der holder molekylet sammen? H: Hydrogen (brint) O: Oxygen (ilt) Bindning: kovalent binding 3. Vand - er ikke bare vand! Vand findes i mere eller mindre saltet grad hvor finder vi ferskvand og hvilken type vand er der mest af på jordkloden? Der er mest saltvand på jordkloden Ferskvand findes i åre og søer og grundvandet den største mængde ferskvand findes bundet i indlandsisen 4. Vandindvinding I Danmark har vi adgang til vand der opsamles i grundvandsmagasiner jorden. Vandet pumpes op og bruges til husholdning, industri & vanding i landbruget. Men hvor udvinder man mere vand end der falder og hvad vil der ske med de grundvandsmagasiner hvor dette forekommer? (Hint: Kig på modellen side 9) Ved storbyerne indvindes der indvendes der jf. modellen mere vand end der flader som regn, det betyder at grundvandsspejlet vil falde og det på sigt vil blive svært at finde rent rundvand. Link til side om grundvand i Danmark