Den Dynamiske Jord. Ole B. Andersen, Tine B. Larsen, Peter Voss, Martin Glendrup

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Dynamiske Jord. Ole B. Andersen, Tine B. Larsen, Peter Voss, Martin Glendrup"

Transkript

1 Den Dynamiske Jord Ole B. Andersen, Tine B. Larsen, Peter Voss, Martin Glendrup

2 Forord Dette materiale skal ses som et supplement til den udsendte plakat om jordens tyngdefelt fra satellit. Materialet søger at forklare, hvorledes man kan få information om pladetektonik ud fra ændringer i tyngdefeltet. Materialet introducerer samtidigt pladetektonikken, og dens relation til både tyngdefelts-ændringer og jordskælv. Desuden informerer materialet om forskningen i Danmark indenfor jordobservation og seismologi i relation til vores dynamiske jord. Materialet viser hvorledes seismologerne registrer jordskælv på global skala samt danske jordskælv, og hvordan man i dag fra rummet er i stand til at overvåge de pladetektoniske bevægelser med geodætiske metoder. Forfatterne ønsker at takke Per Sonne, Per Knudsen, Henrik Juel-Berg og S. Abbas Khan for konstruktive bidrag til materialet. Indholdsfortegnelse Satellitter og tyngder 3 Tyngder, pladetektonik og jordskælv 4 Spredningszoner 6 Subduktionszoner 7 Bevarende pladegrænser 8 Registrering af jordskælv - seismografer og seismogrammer 8 Danske jordskælv 11 Registrering af pladebevægelser 12 Netadresser / Litteratur 14 Adresser 16 2

3 Satellitter og tyngder I mere end 10 år har satellitter kredset omkring jorden og observeret overfladen med radar-altimetri. Radaraltimetret måler afstanden mellem satellitten og havets overflade, og bestemmer havets højde med få centimeters nøjagtighed. Ved at midle højde-observationerne over et 5 km2 stort område fjernes variationer som skyldes bølger, storme og tidevand. De resterende højdevariationer skyldes hovedsagligt variationer i tyngdekraften. Derfor er man i stand til at kortlægge tyngdekraftens variationer med satellit. Tyngdekraften varierer fra sted til sted da massefylden/tætheden af det underliggende materiale varierer. Det største bidrag til tyngefeltets variationer skyldes variationer i havets dybde, da vandet vejer ca. 2/5 af det underliggende materiale. Havbundens højdeforhold og geologi var i mange år relativt ukendt da den er dækket af adskillige kilometer vand. Med satellit har man igennem de seneste 10 år været i stand til at bestemme havdybderne nøjagtigt fra satellit, med en rumlig opløsning på nogle få km. Denne opløsning har forbedret det tidligere kendskab man havde til havdybderne fra skibs- og ubådsobservationer. Eksempel på havdybder kortlagt fra satellit. Figuren viser den midtatlantiske spredningszone i det centrale Atlanterhav mellem Afrika og Sydamerika. Bemærk, hvordan havdybderne vokser jo længere væk fra spredningszonen man kommer, og hvordan spredningszonen flytter sig mod højre i billedet jo længere man kommer ned i figuren. Sprækken hvor magma vælter op kan ses som de mørke områder midt i selve spredningszonen (den lyseblå zone øverst til venstre og nederst til højre.) 3

4 Tyngden afspejler også tætheden i de geologiske strukturer i jordskorpen under havbunden. Dog er tæthedsvariationerne mellem disse langt mindre end mellem vand og havbunds-sediment. Derfor er det hovedsagelig ændringerne i havdybden der kortlægges fra satellit. Men denne information er uhyre vigtig, da havbundens variation kan sammenknyttes med pladetektonik og jordskælv. Tyngder, pladetektonik og jordskælv Land og havbund udgør den yderste del af jordskorpen. Denne består af nogle store, stive plader, der bevæger sig langsomt i forhold til hinanden. Pladerne er op til km tykke under de store kontinenter, og ganske tynde (5-100 km) under oceanerne. De største tektoniske plader. Subduktionszoner og dybgrave ses ved de sorte trekanter. Her presses pladerne ned under hinanden i spidsernes retning. Røde linier angiver spredningszoner, hvor pladerne glider fra hinanden. Sorte linier viser grænser hvor pladerne glider horizontalt langs hinanden de såkaldt bevarende pladegrænser (fra USGS - 4

5 De større jordskælv i en periode på tre uger med angivelse af pladegrænserne. Farven markerer hvor dybt nede jordskælvet skete (røde er dybe jordskælv, og orange er jordskælv tæt ved jordoverfladen). Jordskælvene udløses særlig dybt nede i jorden ved subduktionszonerne, hvor en plade presses dybt ned under en anden. (kort fra USGS) Pladerne dækker jordens overflade som brikkerne i et puslespil, og det er langs kanterne af pladerne de fleste og største jordskælv udløses. Disse hårde plader kaldes for Lithosfære-plader, og de glider oven på et blødt lag (men ikke smeltet) kaldet Asthenosfæren. Jordens yderste lag, med spredningszoner, subduktionzoner og hotspots. Lithosfæren er jordens yderste hårde skal inklusive skorpen. Asthenosfæren er de bløde lag som lithosfæren glider oven på. 5

6 Langs pladekanterne, hvor pladerne mødes og støder sammen, opstår der tre forskellige jordskælvszoner som samtidig er kendetegnet ved karakteristiske tyndefeltsvariationer. - Subduktionszoner/trenches hvor pladerne presses ned og omdannes. Dybhavsgravene rundt langs Stillehavets kyst findes i forbindelse med subduktionszoner. - Spredningszoner hvor pladerne glider fra hinanden og ny skorpe dannes. Den midtatlantiske højderyg ned gennem Atlanterhavet er en spredningszone. - Bevarende pladegrænser, hvor pladerne glider horizontalt langs hinanden. Californien er det kendteste eksempel herpå. Ud over jordskælvs-aktiviteten langs pladegrænserne ser man på havbunden undersøiske vulkaner eller hotspots der også tydeligt fremstår i tyngdefeltet. Den kendteste hotspot er Hawaii i Stillehavet. Disse hotspots ses hovedsaglig i den østlige del af Stillehavet. Hotspots er ikke relateret til pladetektonik, men opstår, hvor varmt smeltet materiale stiger op fra dybt i jordens kappe. Kikker man omkring Hawaii på plakaten/ forsiden, kan man se, hvordan pladen har bevæget sig mod vest hen over denne hotspot, hvorved en række undersøiske bjerge er blevet dannet. Spredningszoner Figuren til venstre viser tyngdefeltet i forbindelse med den undersøisk bjergkæde ned gennem Atlanterhavet. Dette er en spredningszone, hvor pladerne bevæger sig væk fra hinanden, og i sprækken vælter magma op fra jordens indre og danner en lang bjergkæde på havbunden med en sprække i midten. En sådan bjergkæde kaldes for en midt-oceanryg. Et tydeligt eksempel herpå ses ned gennem Atlanterhavet. Hvis man kikker nærmere på tyngdefelts-figuren på plakaten, er det muligt at se, at den midtatlantiske højderyg fortsætter syd om Afrika, gennem det Indiske Ocean, syd om Australien og op gennem Stillehavet mod Californien. Nord for Island har satellitopmålingerne vist at zonen fortsætter op nord om Svalbard og østpå mod Rusland. Sammenlagt er spredningszonen mere end km lang. 6

7 Større jordskælv udløses sjældent i forbindelse med disse spredningszoner, da materialet er for blødt, selvom det ikke er smeltet. Der sker derfor ikke jordskælv i mere end ca. 10 km dybde i forbindelse med midtoceanryggen. Derimod er der meget kraftig vulkansk aktivitet i hele zonen (eksempelvis på Island som ligger midt i spredningszonen). Subduktionszoner Hvor der i spredningszonerne ikke sker jordskælv i mere end ca. 10 km dybde er situationen helt anderledes i subduktionszonerne, hvor een plade presses ned under en anden. Det sker fx i Stillehavet ved Japan, ved Marianergraven og i sydøst Asien. Ved Sydamerikas vestkyst skyder Andesbjergene op samtidig med at en oceanplade presses ned under kontinentet. Ofte er jordskælvsbevægelserne vertikale (op/ned) og meget destruktive. Jordskælvenes dybde i en subduktionszone. Lithosfæren (gul) med skorpen (grå) presses ind under den tykke Syd-amerikanske kontinental-plade (grøn og gul). Ved at følge dybden hvori jordskælvene udløses (angivet med blå pletter), kan man se hvorledes pladen presses ned i den underlæggende (røde) Astenosfære og efterhånden forsvinder. Jordskælvene ligger som en pølse, kaldet en Benioff-zone. Denne viser hvordan pladen dykker ned i næsten 500 km dybde (i venstre side af figuren er dybden angivet i kilometer). 7

8 Bevarende pladegrænser Hvor to plader glider langs hinanden opstår der også jordskælv. I disse zoner sker bevægelsen horizontalt. Det klassiske eksempel på denne type pladegrænse er Californien, hvor San Andreas forkastningen er en af de brudflader som pladerne glider langs. I disse zoner forekommer jordskælvene oftest i 0-50 km dybde. Disse zoner giver ikke umiddelbart noget klart signal i tyngdefeltet, men man kan se dem hvor de optræder sammen med spredningszoner. I figuren til venstre ses et udsnit af den Midtatlantiske spredningszone. Midt i figuren ses en horizontal pladegrænse, hvor den Midtatlantiske spredningszone flyttes til højre når man følger den oppefra og ned. Det tilsvarende er vist på figuren over havdybderne på side 3. Registrering af jordskælv - seismografer og seismogrammer Når der sker et jordskælv ryster jorden ikke kun i nærheden af epicentret, hvor jordskælvet blev udløst. Ved større jordskælv kan rystelserne ofte mærkes af mennesker flere hundrede km borte, og også fintfølende seismografer over hele verden måler rystelserne fra jordskælvet. Stort set alle verdens lande har et netværk af seismografer, der registrerer rystelser døgnet rundt året rundt. Data bliver analyseret i de enkelte lande og samlet i nogle internationale datacentre, der bruger tallene til at beregne et nøjagtigt epicenter for hvert enkelt jordskælv. Et udvalg af det globale net af seismografer. Bemærk at de enkelte lande har seismografer mange steder i verden for at kunne lokalisere jordskælv. 8

9 Seismografernes registreringer kaldes seismogrammer. Et seismogram er en kurve, der viser hvordan jorden bevæger sig som funktion af tiden. Figuren nedenfor viser tre seismogrammer fra en seismograf der står i nærheden af Åkirkeby på Bornholm. Rystelserne stammer fra et jordskælv nær Kaliningrad i Rusland den 21. september Jordskælvet målte 5,0 på Richterskalaen, og rystelserne blev mærket af mennesker over en stor del af Skandinavien, Polen og de Baltiske lande. Kaliningrad ligger langt fra en pladegrænse, så jordskælvet kom som en stor overraskelse. Hvert år finder der nogle overraskende store jordskælv sted fjernt fra pladegrænserne. Det skyldes at der bliver opbygget spændinger inde i pladerne når de skubber til hinanden ude ved kanten. Langs hovedparten af disse spændinger udløses som små jordskælv, men engang imellem bliver spændingerne store nok til at udløse et stort jordskælv, hvor man ikke forventer det. Seismogrammer der viser hvordan Kaliningrad-jordskælvet så ud på seismografen på Bornholm. Det øverste seismogram viser, hvordan jorden bevæger sig op og ned. Det midterste seismogram viser jordens bevægelser i nordsyd retningen, og det nederste seismogram er en registrering af jordens bevægelser i øst-vest retningen. Det viste tidsudsnit er 1 minut og 20 sekunder langt Seismografen registrerer hvordan jorden bevæger sig i de tre forskellige retninger. (op-ned, nord-syd og øst-vest). Tidspunktet hvor den første bølge fra jordskælvet rammer seismografen er markeret i figuren med en pil og et P. P står for den primære bølge, som er en slags trykbølge, der bevæger sig hurtigt gennem jorden. Ca. et halvt minut senere kommer den næste bølge fra jordskælvet, kaldet S-bølgen. Den startede ved epicenteret samtidig med 9

10 P-bølgen, men fordi den ikke udbreder sig lige så hurtigt som P-bølgen, når den senere frem til Bornholm. Jo længere væk fra epicenteret man registerer jordskælvet, desto større tidsforskel er der mellem, at de forskellige bølgetyper ankommer til målestationen. Hvert år er der jordskælv forskellige steder på jorden som måler mere end 7,0 på Richterskalaen. Heldigvis finder de færreste af de helt store jordskælv sted i tæt beboede områder og næsten 70 procent af alle jordskælv forekommer under oceanerne. Store jordskælv under oceanerne kan forårsage tsunamier (flodbølger), så det er vigtigt at kunne lokalisere disse jordskælv hurtigt og nøjagtigt for at kunne varsle nærliggende lande om tsunamier (flodbølger). Seismogrammer der registrerede jordskælvet i Tyrkiet den 17 august Tidsudsnittet er 60 minutter langt. Figuren viser, hvordan rystelserne fra jordskælvet så ud i større og større afstand fra epicenteret i Tyrkiet. Bornholm er ca km væk, og Cook Island er hele km fra epicenteret. Det er tydeligt, hvordan rystelserne/bølgerne er mest kompakt tæt på jordskælvet, og hvordan bølgerne spredes ud så de langsomme bølger kommer mere og mere bagud i forhold til de hurtige, når man er langt væk fra jordskælvet. 10

11 Den 17. august 1999 skete der er et stort jordskælv i Tyrkiet, hvor mere end mennesker blev dræbt. Jordskælvet målte 7.2 på Richterskalaen og medførte omfattende ødelæggelse. Jordskælvet var så stort at det blev registreret over hele jorden, og det kan derfor bruges til at illustrere, hvorledes man lokaliserer jordskælv ud fra registreringer rundt om på jorden. Rystelserne ankommer senere til de seismografer, der er længere væk fra epicenteret. Samtidig bliver rystelserne spredt mere og mere ud, fordi rystelserne består af flere typer bølger, der bevæger sig med forskellig hastighed. Da man ved, hvor hurtigt de forskellige bølger bevæger sig gennem jorden, kan man regne baglæns og finde ud af, hvor og hvornår jordskælvet skete Danske jordskælv I Danmark har vi to til ti små jordskælv hvert år. Det er dog ikke hvert år der kommer et jordskælv som er kraftigt nok til at vi mennesker lægger mærke til det. Danmark befinder sig langt fra en pladegrænse, så vores jordskælv stammer fra udløsningen af de små spændinger, der opstår inde i pladen, når den er udsat for pres i kanterne. Registrerede jordskælv i og omkring Danmark i perioden Langt de færreste af disse er dog kraftige nok til, at vi mennesker lægger mærke til dem 11

12 Registrering af pladebevægelser Global Positions System (GPS) er en af de lovende metoder, der i dag benyttes til at overvåge spændinger i jordskorpen, og hvordan pladerne bevæger sig i forhold til hinanden. Kernen i GPS består af ca. 20 satellitter i konstant kredsløb om jorden som man kan benytte til uhyre præcis positionsbestemmelse. Til at bestemme pladebevægelserne benyttes såkaldte permanente GPS målere der er uhyre stabilt forankret i undergrunden rundt omkring på jordskorpen. Med disse har man gennem de sidste 10 år kunnet bestemme de relative pladebevægelser med stor nøjagtighed ud fra stationernes bevægelser. Med de mange permanente GPS stationer kan man i dag nøjagtigt registrere, hvor hurtigt pladerne bevæger sig i forhold til hinanden. Specielt kan man se at Europa og USA bevæger sig fra hinanden langs den midtatlantiske spredningszone, og at afstanden mellem de to kontinenter øges med ca. 5 cm om året. Metoden er efterhånden så nøjagtig, at man også kan registrere det stress der opbygges inde i selve pladerne, og som udløser jordskælv som Kaliningrad-jordskælvet ovenfor. 12

13 I Danmark og Grønland foregår overvågningen af de permanente GPS stationer i et samarbejde mellem Kort- og Matrikelstyrelsen og den geodætiske afdeling på Danmarks Rumcenter. Der findes for tiden tre stationer i Danmark og tre i Grønland der indgår i det globale internationale samarbejde omkring GPS. Den permanente GPS-station i Thule i det nordlige Grønland, der har registreret stationens position siden 1998 med meget stor nøjagtighed. Stationen hedder THU1 på kortet ovenfor, og indgår i det globale net af permanente stationer. 13

14 Netadresser Internettet bugner af information. Nedenstående viser en liste med nogle udvalgte links, hvis du vil vide mere om jordskælv og jordobservation. Forskningsinstutioner: Danmarks Rumcenter - Danmarks og Grønlands Geologiske undersøgelse (GEUS): Kort- og Matrikelstyrelsen ESA (European Space Agency) NASA (National aeronautic and space admin) - Satellitter, jordobservation og GPS: Rummet dansk side - TOPEX/POSEIDON - topex-www.jpl.nasa.gov JPL education - Oceans for School - oceans4schools.com AVISO (data) - International GPS service - igscb.jpl.nasa.gov/www.igs.org GPS på NASA - jpl.nasa.gov/mbh/series.html Jordskælv og pladetektonik: United States Geological Service (education) - Europæiske jordskælvscenter EMSC - International Seismological Center - National Earthquake Information Center (USA) - neic.usgs.gov Universitetet i Bergen - NGDC (National Geophysical Data Center)- 14

15 Nyere danske bøger om jordskælv. Jordskælv, Palle Vibe, Gyldendals Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København 1998, 72 sider (Udgivet i serien Katastrofer - Hvad skete der) Jordskælv, jorden fra yderst til inderst, Peter Husby, Gyldendals Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København 1998, 40 sider 15

16 Adresser Danmarks Rumcenter Juliane Maries Vej 30 DK-2100 København Ø. Tlf Fax Internet: Kontaktperson: Ole B. Andersen Danmarks og Grønlandske Geologiske Undersøgelse Geofysisk Afdeling, Øster Voldgade 10 DK-1350 København K. Tlf Fax Internet: Kontaktpersoner: Tine Larsen: Peter Voss: Kort- og Matrikelstyrelsen Rentemester Vej 8 DK-2400 København NV Tlf Fax Internet:

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag: Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.

Læs mere

TYNGDEKORT. Kilde: O. Andersen, Danmarks Rumcenter

TYNGDEKORT. Kilde: O. Andersen, Danmarks Rumcenter TYNGDEKORT Kilde: O. Andersen, Danmarks Rumcenter Jordens tyngdevariationer er her kortlagt fra satellit. Røde og gule farver på tyngdekortet viser områder med stor tyngdekraft. Her finder man tungt materiale

Læs mere

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1 Jordens indre 1. Inderst inde i jorden er kernen som består af to dele den indre som man mener, er fast. Man regner også med at den er 4.000-5.000 grader C. Den ydre regner videnskabsmændene for at være

Læs mere

11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami

11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami 11. marts 2011 - et megajordskælv og en katastrofal tsunami Af Tine B. Larsen og Trine Dahl-Jensen, GEUS De kraftigste jordskælv, vi kender til i moderne jordskælvshistorie, har alle fundet sted langs

Læs mere

Den dynamiske jord. Sumatrajordskælvet flyttede videnskaben

Den dynamiske jord. Sumatrajordskælvet flyttede videnskaben Den dynamiske jord Sumatrajordskælvet flyttede videnskaben G E U S Den levende jord Jorden er spil-levende! Langt nede under vores fødder arbejder stærke naturkræfter, som bl.a. sørger for at forme jordens

Læs mere

TYNGDEKORT. Kilde: O. Andersen, Danmarks Rumcenter

TYNGDEKORT. Kilde: O. Andersen, Danmarks Rumcenter TYNGDEKORT Kilde: O. Andersen, Danmarks Rumcenter Jordens tyngdevariationer er her kortlagt fra satellit. Røde og gule farver på tyngdekortet viser områder med stor tyngdekraft. Her finder man tungt materiale

Læs mere

GIS-øvelse i pladetektonik

GIS-øvelse i pladetektonik GIS-øvelse i pladetektonik Formål: Identificere eksempler på de forskellige pladegrænser ved at benytte GIS. I øvelsen fokuseres der på jordskælvs dybde, styrke, placering, vulkaner samt forkastninger.

Læs mere

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted? Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

Læs mere

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg? Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke

Læs mere

De uundgåelige naturkatastrofer Viden kan beskytte os!

De uundgåelige naturkatastrofer Viden kan beskytte os! FOTO: NASA. De uundgåelige naturkatastrofer Viden kan beskytte os! Af Tine B. Larsen seniorforsker, GEUS Tusinder af mennesker dør årligt som følge af naturkatastrofer. Nogle år er værre end andre, og

Læs mere

Den dynamiske jord. Sumatrajordskælvet flyttede videnskaben

Den dynamiske jord. Sumatrajordskælvet flyttede videnskaben Den dynamiske jord Sumatrajordskælvet flyttede videnskaben G E U S Den levende jord Jorden er spil-levende! Langt nede under vores fødder arbejder stærke naturkræfter, som bl.a. sørger for at forme jordens

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Geologimodeller beskrivelse

Geologimodeller beskrivelse Geologimodeller beskrivelse Denne beskrivelse er fælles for produkterne: 7990.00 Verden i 3-D 7990.10 Grand Canyon Frederiksen A/S Denne produktbeskrivelse må kopieres til intern brug på den adresse hvortil

Læs mere

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

Jordskælv og vulkaner i dansk perspektiv

Jordskælv og vulkaner i dansk perspektiv 16 Jordskælv og vulkaner i dansk perspektiv Sandsynligheden for, at Danmark bliver ramt af et stort jordskælv er lille men den er der. Også vulkaner kan udgøre en risiko for danskerne, selvom der ikke

Læs mere

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner? Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne

Læs mere

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN Det danske rige har fået vokseværk. Danmark bruger nu 150 millioner kroner på at deltage i et internationalt kapløb om hvilke lande i verden, der ejer havbunden

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Vejledning til Om Jordskælv og Vulkaner 2011

Vejledning til Om Jordskælv og Vulkaner 2011 Vejledning til Om Jordskælv og Vulkaner 2011 JORDSKÆLV OG VULKANER X-citers på Sydsjælland og øerne er et uddannelsesprojekt, hvor en række 7. kl. elever uddannes til at formidle naturvidenskab for andre

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at

Læs mere

Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS

Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis Trine Dahl-Jensen GEUS Lomonosov Ryggen Lincolnhavet Moris Jesup Rise Gakkel Ryggen Oversigt 2004-2007 Jordskælvsseismiske stationer

Læs mere

i jordens indre Jorden er dynamisk og udvikler sig konstant

i jordens indre Jorden er dynamisk og udvikler sig konstant Jordens indre Dybe processer i jordens indre Jordens øvre kappe Carlsbergforkastningen Jordskælv som måleredskab Jordskælv ved Qeqertarsuaq i Vestgrønland En tsunami i Danmark? Dybe processer Hans Thybo...

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Indblik

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

GEOS GRUNDBOG A NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL

GEOS GRUNDBOG A NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL GEOS GRUNDBOG A NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL Indhold KAPITEL 1 Kort og godt 6 Korttyper 8 Fra globus til kort 11 Jordens inddeling 15 Cafe Geos: GPS 20 KAPITEL 2 Den levende jord 24 Jordskælv

Læs mere

Øvelse: Pladetektonik

Øvelse: Pladetektonik Øvelse: Pladetektonik Formålet med øvelsen er at lade eleverne arbejde med jordskælvs fordeling, styrke og dybde med henblik på lokalisering af forskellige typer pladerande. Samtidig indøves relevante

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Hvor er vi? Typiske Spørgsmål, som vi ønsker at kunne bevare i Historisk Geologi Hvilken type aflejring ser vi? I hvilket miljø blev de afsat? Hvorfor farveskift?

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Geografi

Eksempel på Naturfagsprøven. Geografi Eksempel på Naturfagsprøven Geografi Indledning Island Island er et ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island, er det hurtigst at flyve. Men skibstransport

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 1/23 G4 Indledning Rumænien Rumænien er et af de østeuropæiske lande, der nu er blevet knyttet tættere til det øvrige Europa bl.a. gennem medlemskab af EU. Landet har

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 - facitliste 1/23 G3 Indledning Thailand Thailand er et kendt turistland i Sydøstasien. Landet ligger i den tropiske klimazone med varmt vejr året rundt. Landet dækker

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

flodbølger Naturens værn mod

flodbølger Naturens værn mod FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.

Læs mere

Geologiske kredsløb & vands kredsløb

Geologiske kredsløb & vands kredsløb Geologiske kredsløb & vands kredsløb Modul 3 Kernestof Mål med modulet a) Geologiske kredsløb b) Vands kredsløb Geologiske Kredsløb At give kursisten indblik i Jordens dynamik, herunder kontinenternes

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm

Læs mere

Rystende nyheder fra Seismologien

Rystende nyheder fra Seismologien Rystende nyheder fra Seismologien Bo Holm Jacobsen Hans Peter Bunge, pers.comm. http://www.eos.ubc.ca/courses/eosc353/eosc353.htm Taiwan 21. september1999, Richter 7.7. New waterfall created by 8 meter

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Mini-SkyTEM -et nyt instrument

Mini-SkyTEM -et nyt instrument Slide Mini-SkyTEM -et nyt instrument Kurt Sørensen, SkyTEM NICA Seminar - 9. oktober 2014 Outline Geofysiske metoder / geologi / elektrisk formationsmodstand TEM metoden /henfaldskurver / tolkning /måleteknik

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser 1. Jordkloden 1.1 Inddelinger og betegnelser 1! Bredde Grad! [ ]! =! 10.000 / 90! =! 111 km 1! Bredde Minut! [ ]! =! 111 / 60! =! 1,850 km * 1! Bredde Sekund! [ ]! =! 1850 / 60! =! 31 m 1! Sømil *!!! =!

Læs mere

Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 En rumraket skal have en bestemt fart for at slippe væk fra Jorden. Hvor stor er denne fart? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf e Geografi C Jon Franklin Villumsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf e Geografi C Jon Franklin Villumsen Hold

Læs mere

Jordskælvsrisiko i Danmark? forslag til fremtidige studier

Jordskælvsrisiko i Danmark? forslag til fremtidige studier Jordskælvsrisiko i Danmark? forslag til fremtidige studier Af Søren Gregersen, De geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Spredt i de nordlige dele af Danmark sker der små jordskælv uden

Læs mere

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig Indledning Alle hunde kan bruge deres næse til at finde frem til noget de gerne vil have. Vi skal guide hunden til at identificere og følge en menneskefærd på forskellige typer underlag, samt vise os ved

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Jordskælvs svingninger i bygninger.

Jordskælvs svingninger i bygninger. Jordsælvssvingninger side 1 Institut for Matemati, DTU: Gymnasieopgave Jordsælvs svingninger i bygninger. Jordsælv. Figur 1. Forlaring på de tetonise bevægelser. Jordsælv udløses når de tetonise plader

Læs mere

Erosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening

Erosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening Erosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening Modificeret fra Ole Bennike et al. 2004, Ilulissat Isfjord, modificeret fra

Læs mere

Side 1 af 5 Lyset for enden af tunnellen er ikke et modkørende eksprestog 30. marts 2012 - Af Jesper Lund, Delfin Invest A/S Jesper Lund har i sin portefølje, "Den tekniske investeringsportefølje", skaleret

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

Opgave 1 - Grønlands størrelse

Opgave 1 - Grønlands størrelse Kort har jeg printet fra nettet. Her er links: Kort 1: https://www.google.gl/maps/@69.604809,-42.1736914,3z Kort 2: http://en.wikipedia.org/wiki/greenland#mediaviewer/file:greenland_ice_sheet_amsl_thickness_mapen.png

Læs mere

Mikkel Gundersen Esben Milling

Mikkel Gundersen Esben Milling Mikkel Gundersen Esben Milling Grundregel nr. 1 En GPS kan og må ikke erstatte navigation med kort og kompas! Kurset Basal brug af GPS Hvad er en GPS og hvordan virker systemet Navigation og positionsformater,

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf Geografi C Eva Egeberg Hold 3geC02 13-14

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen. Oktober 2000

Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen. Oktober 2000 Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen Oktober 2000 Indhold Forord 3 Motivering 3 KMS s rolle i samfundet 3 Formål med forskning i KMS 4 Strategi for forskning i KMS 6 Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen

Læs mere

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi FAGPLAN FOR GEOGRAFI FERRITSLEV FRISKOLE side1 Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse for de naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Vulkaner. i solsystemet. andre steder

Vulkaner. i solsystemet. andre steder Vulkaner andre steder i solsystemet Af Henning Haack, lektor, Geologisk Museum Der er vulkaner mange andre steder end på Jorden. Alene i vores eget solsystem har de indre fire jordlignende planeter vulkaner,

Læs mere

Musvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år)

Musvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år) Løbende 10 års gennemsnit Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Musvågetræk ved Falsterbo i perioden 1973-2016 Årligt gennemsnit 11922 (13693 de seneste 10 år) 23512 10635 17165 5877 7958 13693 8985 7568 10555

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Lærervejledning danskedinosaurer.dk

Lærervejledning danskedinosaurer.dk Lærervejledning danskedinosaurer.dk Af Henrik Nørregaard, Naturfagskonsulent Indhold, lærervejledning: Bag om danskedinosaurer.dk Emne og målgruppe Fælles Mål Anvendelighed i forhold til klassetrin Forslag

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Hvorfor noget særligt?

Hvorfor noget særligt? Hvorfor noget særligt? Så godt som alle geologiske perioder fra 3 Ga til nu er repræsenteret Utrolig varieret geologi inden for et relativt lille geografisk område Mange af geologiens grundlæggende iagttagelser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx /gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Juli 2000 Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser Jørgen Dencker Marinarkæologisk besigtigelse af side scan sonar kontakter ved Rødsand

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret

Læs mere

Opgaveark. Dinosaurernes tid. Navn: Klasse:

Opgaveark. Dinosaurernes tid. Navn: Klasse: Opgaveark Dinosaurernes tid Navn: Klasse: Mål for emnet: Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg ved, hvad en dinosaur er

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL IMAXFILMEN NÅR NATUREN RASER

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL IMAXFILMEN NÅR NATUREN RASER Side 1 UNDERVISNINGSMATERIALE TIL IMAXFILMEN NÅR NATUREN RASER Der forekommer hvert år 500.000 jordskælv, over 1.000 tornadoer og omkring 50 vulkanudbrud i hele verden. I IMAX Tycho Brahe Planetarium kan

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

Tenerife meget geologi meget ferie

Tenerife meget geologi meget ferie Tenerife meget geologi meget ferie Topografisk kort Langt fra tektonisk grænse. Overgang oceanbund/kontinent. Alpine foldning, max aktivitet under Miocæn (23-5 m.a.) Ældste vulkanske materiale over havoverfladen

Læs mere

Lektion 7 - Fjernelse af farvestik

Lektion 7 - Fjernelse af farvestik Lektion 7 - En meget irriterende ting - især ved ældre indscannede billeder - er en forkert farve, der ligger som et slør hen over billedet eller dele af dette. På ældre billeder skyldes det, at farverne

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel? Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder VHM 00437 Borgen Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100106-252 VHM00437_F6061. Muldafrømning af den sydlige del af arealet. Arkæologisk tilsyn og overvågning af muldafrømning af areal

Læs mere

DANAGE TARGET Face type 'TUNING'. Tuningvejledning.

DANAGE TARGET Face type 'TUNING'. Tuningvejledning. DANAGE TARGET Face type 'TUNING'. Tuningvejledning. Danage Target face type 'Tuning' Vejledning - 2 - Danage Skydeansigt type 'Tuning', vejledning. Introduktion. Denne vejledning i at anvende Danage Skydeansigt

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret. Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk

Læs mere

himlen - og hvad så? Anna B.O. Jensen

himlen - og hvad så? Anna B.O. Jensen Nye GNSS satellitter på himlen - og hvad så? Anna B.O. Jensen DdL Fagligt Møde, 31. januar 2014 Hvem er foredragsholderen? Uddannet: Landinspektør i 1994 Ph.d. i geodæsi fra Københavns Universitet Ansat:

Læs mere

Mars, den røde planet...

Mars, den røde planet... Mars, den røde planet... Introduktion Mars er kendt som den røde planet og Jorden kaldes ofte for den blå planet. 1 At dette er helt rimeligt, kan ses på billederne nedenfor... Figur 1 Den røde planet

Læs mere

Naturfag 2011 Biologi

Naturfag 2011 Biologi Skole: Klasse: Opgave nr. 1 2 3 4 5 6 1 9: Spyflue 2 4: Lille vandkalv 3 2: Sortugle 4 3: rovbille 5 1: myg 6 5: polarhumlebi 7 2: larve 8 3: puppe 9 4: sværmer 10 Første fra venstre: 3 - primater 11 Anden

Læs mere

Opgave: "GPS og koordinater" (Geo-øvelse i Kongens Have).

Opgave: GPS og koordinater (Geo-øvelse i Kongens Have). Flemming Sigh, Odense Katedralskole, 23-08-2011. 1 / 5 Opgave: "GPS og koordinater" (Geo-øvelse i Kongens Have). 1. Indstillinger på GPS eren. a) Valg af koordinater. I Google Earth kan du få et overblik

Læs mere

VULKANER OG JORDSKÆLV

VULKANER OG JORDSKÆLV ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå VULKANER OG JORDSKÆLV Af Troels Gollander Dette er en pdf-fil med Vulkaner og jordskælv. Filen er stillet til rådighed for elever

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

GPS trackeren virker ved hjælp af GSM netværket og GPS satellitterne, og kan bruges til at overvåge og bestemme hvor en enhed befinder sig henne.

GPS trackeren virker ved hjælp af GSM netværket og GPS satellitterne, og kan bruges til at overvåge og bestemme hvor en enhed befinder sig henne. GPS Tracker 1 Om GPS trackeren GPS trackeren virker ved hjælp af GSM netværket og GPS satellitterne, og kan bruges til at overvåge og bestemme hvor en enhed befinder sig henne. Hvor kan GPS trackeren bruges?

Læs mere

Kortlægning af rækkeafstanden

Kortlægning af rækkeafstanden Kortlægning af rækkeafstanden Fra ryg til forkanten af kroppen: 15 cm Fra ryg til overgangen mellem grønt og gult område: 30 cm Fra ryg til overgangen mellem gult og rødt område: 45 cm Den maksimale rækkeafstand:

Læs mere

Dansk bruger manual Udarbejdet af Datalogisk A/S 1/27

Dansk bruger manual Udarbejdet af Datalogisk A/S 1/27 Dansk bruger manual Udarbejdet af Datalogisk A/S 1/27 Sådan kommer du i gang Det er der i kassen Indhold MojoMINI skærm USB kabel til skærm SD hukommelseskort Pegepind Billader til skærm Monteringsbeslag

Læs mere

Brugsanvisning for. Testværktøj på. Naturlegeredskaber

Brugsanvisning for. Testværktøj på. Naturlegeredskaber Gert Olsen Gl. Klausdalsbrovej 481 DK 2730 Herlev Telefon 2177 5048 gertolsen@gertolsen.dk Brugsanvisning for Testværktøj på Naturlegeredskaber Af Gert Olsen Brug af testværktøj 03.10.2004 Side 1 af 9

Læs mere