samfundsfagsnyt Istanbul en storby mellem tradition og modernitet Stemningsrapport fra generalforsamlingskurset Adidasmanden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "samfundsfagsnyt Istanbul en storby mellem tradition og modernitet Stemningsrapport fra generalforsamlingskurset Adidasmanden"

Transkript

1 172» december 2008 samfundsfagsnyt Istanbul en storby mellem tradition og modernitet Stemningsrapport fra generalforsamlingskurset Adidasmanden Historielærere debatterer samfundsfag C foreningen af lærere i samfundsfag

2 Deadline: Blad nr. 173: 1. februar 2009 Indhold Redaktion: Anna Amby Frejbæk og Anders Brandt Sørensen Redaktionens adresse: Anna Amby Frejbæk Gl. Tinglevvej Aabenraa Tlf: / Ekspedition: Enkelteksemplarer, annoncer mv.: Henvendelse til Anna Amby Frejbæk Priser: Abonnement 300,00 kr./år Enkelteksemplar kr. 80,00 Annoncer: 1/4 side kr. 500,00 1/2 side kr ,00 1/1 side kr ,00 Bagsiden kr ,00 Farvetillæg + 100% Udgivere: FALS og Forlaget Columbus Fond Produktion: Forlaget Columbus og Clemenstrykkeriet Beretning 2007/08 3 Nyt fra fagkonsulenten 9 Artikler Istanbul en storby mellem tradition og modernitet 14 Debat om samfundsfag fra Noter 22 Generalforsamling i Fals Adidasmanden 29 Skriftlig eksamen Besvarelse af Fællesdel 37 Columbusprisen Præcisering af nye spørgeord 45 Fra bestyrelsen Referat for FALS s generalforsamling 41 Bestyrelsesmøde den 10. september Anmeldelser 50 Kurser 56 Bestyrelsen 61 Øvrige adresser 62 Forsidefoto: Jacob Reinhold Manuskripter til Samfundsfagsnyt sendes pr. (vedhæftet som rtf-fil) til

3 Beretning 2007/08 Bestyrelsens beretning, fremlagt på FALS s generalforsamling d. 30. oktober 2008 Det forløbne år har været begivenhedsrigt for samfundsfag. Året bød bl.a. på en minijustering af reformen, hvor matematik B kræves sammen med samfundsfag A som valgfag. Det var nok ikke fagets største livret, men noget, man må lære at leve med. Sommeren 2008 var samtidig en milepæl. Her blev de første reformstudenter udklækket, og man kan begynde at foretage en slags status over gymnasiereformen. Og hvor mange vælger så samfundsfag i de gymnasiale uddannelser? Tabel 1 viser, hvordan andelen af samtlige gymnasieelever, der har færdiggjort uddannelsen, har valgt samfundsfag. Der er en faldende andel, der kun har c-niveau. Det er 43,2 pct. En stigende andel har altså samfundsfag også på b- eller A-niveau. Næsten 1/3 af samtlige studenter har haft samfundsfag på A-niveau. I det forløbne år har bestyrelsen været optaget af adgangskravene til de højere uddannelser. Samfundsfag er ikke direkte adgangsgivende til ret meget. Det beror på en politisk afgørelse, hvilke fag der er specifikt adgangsgivende til bestemte uddannelser. Det fremgår af Bekendtgørelse nr 32 af 29/01/2008 (Adgangsbekendtgørelsen), der udsendes af Videnskabsministeriet. Det kraftige drop, der skete i tilgangen til de videregående uddannelser i sommer, førte til en debat om, hvorvidt kravene var blevet for skrappe og for specifikke, og man kan forestille sig, at universiteterne vil presse på for en lempelse, da nedgangen i ansøgertal fører til kamp om de unge. FALS har skubbet lidt på igennem henvendelser til universitetsinstitutter. Faget kunne godt have mere politisk medvind. Når man kigger ind på Undervisningsministeriets website, vil man ofte se de naturvidenskabelige fag omtalt. Der laves konkurrencer og konferencer, hvor disse fag forsøges sat i centrum. Det er urimeligt, da de samfundsvidenskabelige fag ikke bidrager mindre til dansk kultur og kompetenceudvikling. Når man skal se på fremtidens krav til kompetencer under globaliseringens vilkår, er det tydeligt, at netop de samfundsvidenskabelige kompetencer har en fremtrædende placering. De unge har behov for økonomisk og sociologisk viden for at klare sig på fremtidens arbejdsmarked. De har behov for viden om demokrati og beslutningsprocesser for at klare sig som Tabel 1: Andel af stx-studenter med fag og niveau, pct. Samfundsfag A 26,4 25,6 26,3 29,7 32,3 B 13,3 12,6 12,3 25,6 24,4 C 0,0 0,0 0,0 44,7 43,2 Kilde: Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Uni-C samfundsfagsnyt december 2008

4 fra bestyrelsen borgere i et samfund, der gerne vil sætte den demokratiske deltagelse i fokus. I sammenhæng med den omtalte mangel på politisk medvind, er det glædeligt at se, at den omtalte Uni-C undersøgelse afliver myter om, at Samfundsfag er et for stort fag, og at de unge ikke vælger naturvidenskabelige fag i tilstrækkeligt omfang. Undersøgelsen viser faktisk en stigning i andelen af unge i stx, der vælger kombinationer af naturvidenskabelige fag. 24,9 pct. af studenterne vil i 2009 have valgt matematik i kombination med mindst fysik og kemi på b-niveau. Det er en stigning fra 13,1 pct. før reformen i Vi har i det forløbne år haft travlt med at aflive myter om samfundsfag og samfundsfags popularitet. En af myterne har været, at der nu er flere samfundsvidenskabelige studieretninger end naturvidenskabelige. De første skulle ifølge statistik fra Uni-C (cit. kilde til tabel 2) blive valgt af 35 pct af eleverne i 2008, de naturvidenskabelige af 33 pct, de sproglige af 22 pct og de musiske af 11 pct. Som rapporten gør opmærksom på, er kategoriseringen dog tvivlsom, idet det er den enkelte skole, der foretager den, og studieretninger med samfundsfag b bliver i mange tilfælde kategoriseret som en samfundsvidenskabelig uden at det er det dominerende fag i studieretningen. Tabel 2 giver et mere retvisende billede af studieretningernes popularitet. I december 07 vedtoges som nævnt en ændring af gymnasiebekendtgørelsen, så en række fag blev fremhævet som særlig kompetencegivende: 12 stk. 2 Mindst ét af fagene biologi, engelsk, fransk fortsættersprog, fysik, græsk, kemi, latin, matematik eller tysk fortsættersprog skal indgå i uddannelsen og være på A-niveau Det betød, at samfundsfag ikke kan være medkonstituerende for en studieretning sammen med f.eks. spansk A. Hertil kom som nævnt ovenfor endnu en justering, ifølge hvilken samfundsfag på A-niveau skal vælges med mindst matematik på B-niveau. Blandt bemærkningerne til loven siges, at det vil styrke samfundsfags studiekompetence til videregående samfundsvidenskabelige uddannelser. Tabel 2: De ti mest populære studieretninger på stx 2008 Placering Antal elever Elever i pct. Antal gange studieretningen forekommer Fag 1 Fag 2 Fag ,3 Matematik A Fysik B Kemi B Engelsk A Samfundsfag A Matematik B Engelsk A Samfundsfag B Psykologi C Engelsk A Samfundsfag B Mediefag B Engelsk A Spansk A Samfundsfag B Biologi A Matematik B Idræt B Matematik A Fysik A Kemi B Biologi A Matematik B Kemi B Engelsk A Tysk forts. A Samfundsfag B Matematik A Kemi A Fysik B samfundsfagsnyt december 2008

5 fra bestyrelsen Det er muligvis korrekt, men det medvirker også til, at en del elever forhindres i at opgraduere Samfundsfag B ved at vælge det populære valgfag Samfundsfag A. Det virker urimeligt, at denne mulighed lukkes, samtidig med at politikere i alle lejre plæderer for, at over 95 pct. af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Året har budt på mindre justeringer af læreplaner og undervisningsvejledninger. 24 timers synopsis prøven, også på B-niveau, ser ud til at fungere fint. Vi har i bestyrelsen diskuteret, om bilagsmængden til 24 timers prøven er for stor, når eleverne kan gå på nettet og biblioteket og finde supplerende materiale. Mange lærere oplever kravene til udarbejdelsen af eksamensspørgsmål som omfattende. Det kan imidlertid være en hjælp til en del elever, at der er en passende mængde autoriseret materiale. Vi vil fortsat følge, hvordan eleverne klarer eksamen med passende vægtning af materiale i spørgsmål og materiale fra nettet og andre steder. Vi har under drøftelserne af disse ting haft en god dialog med fagkonsulent Bent Fischer-Nielsen. Kurser I oktober afvikledes et udlandskursus i Istanbul i samarbejde med historie og religion. Søgningen til dette kursus har været så stor, at det gentages i februar Til marts 2009 vil der være et kursus til Syrien. Generalforsamlingskursets temaer er bl.a. Tyrkiet, spil i undervisningen, progression i samfundsfag. Samarbejde med universiteterne er taget meget til i løbet af det sidste år. Disse udbyder etdagskurser med forskellige temaer. RUC kom sidste år med et spændende udbud af kurser til samfundsfagslærere. Desværre var der kun tilmeldinger nok til afvikling af det ene kursus. Århus universitet har igen haft succes med udbud og afvikling af kursusdag. I januar 2008 udbød CBS et et-dagsarrangement gratis incl. frokost med ca. 130 deltagere. CBS vil i januar 2009 indbyde til et nyt arrangement med andre temaer og oplægsholdere. Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet vil i uge 17 eller 18 i 2009 udbyde et et-dagsarrangement. Institut for Gymnasiepædagogik ved SDU er i samarbejde med samfundsfags- og matematiklærere ved at udvikle et kursus i matematik og samfundsfag og dette vil forhåbentlig blive afviklet i løbet af skoleåret. Der vil endvidere i løbet af skoleåret komme et udviklingskursus med støtte fra Undervisningsministeriet i Klimaundervisning. Der er også søgt om penge til udviklingskurser til samfundsfag-matematik i studieretning og til spil i samfundsfagsundervisningen. Endelig indgår samfundsfag også i konsortiesamarbejde med Medielærerforeningen og Geografilærerforeningen. Det første om medierne i relation til klimaoplysning og det andet også om klima, men her med udgangspunkt i forsøgene på Samsø omkring Klimaakademiet. I samarbejde med Udenrigsministeriet afholdes en kursus- og temadag om Afghanistan (12. november 08). Regionsarbejde Det er nu lykkedes for os, at få alle regioner til at fungere. 11 aktive regionssekretærer holder nu styr på de 11 regioner og afholder med mellemrum regionskurser bl.a. med deltagelse af fagkonsulenten. Regionskurser er i visse tilfælde holdt i forbindelse med en udgivelse fra Forlaget Columbus, hvor forlaget betaler for oplægsholderen. Regionerne bedes maile til FALS om kurser, så de kan annonceres på Hver regionssekretær har eller er ved at skaffe en central samfundsfagslærer på hver skole i samfundsfagsnyt december

6 fra bestyrelsen regionen. I dette netværk håber vi at have muligheder for at få spredt og samlet informationer fra både enkeltmedlemmer til bestyrelse og den anden vej fra bestyrelse/fagkonsulent ud til regioner og enkeltmedlemmer. Der blev afholdt regionsrepræsentantkursus i Horsens i september. Regionsrepræsentantkurset havde oplæg af Mikkel Lucas Overby med Global Conflict-spillene, med Michael Hviid Jacobsen fra Ålborg Universitet, der holdt oplæg om Frygt og risiko som teoretiske rammer i forståelsen af det senmoderne samfund. Jens Christian Von Holck holdt oplæg om spiludvikling Vi synes i bestyrelsen, at det årlige regionssekretærkursus er en måde at vedligeholde en god kontakt til regionerne. Kultur- og Samfundsfag på HF Ks-faget er sammen med andre hf-fag blevet evalueret af Danmarks Evalueringsinstitut i slutningen af 2007, og en af de mest forekommende vendinger i rapporten er, hvilke udfordringer faget står overfor og de er mange! En af de ting, rapporten peger på, og som mange af os undervisere også har oplevet, er, at der er presset alt for mange krav og mål ind i faget. Hvis man skal være realistisk, må der skæres i læreplanen. Diskussionen går så på, om der skal skæres i det særfaglige område, i det fællesfaglige eller om fagets timetal skal øges det sidste er nok ikke en realistisk mulighed. Bestyrelsen har i Fagligt Forum og via Pædagogisk Samarbejdsudvalg i GL foreslået, at der skæres i det særfaglige stof. Det har vi gjort ud fra 2 argumenter: 1) Hvis man ønsker at bevare den nye fællesfaglige identitet, som er læreplanens intention med ks, er det ikke i det fællesfaglige, der skal skæres. 2) Aftagerne af hf-kursister er ikke så meget universiteterne og de længerevarende uddannelser. Aftagerne er i højere grad de mellemlange uddannelser, hvor det bl.a. handler om at kunne anskue problemstillinger bredt ud fra forskellige vinkler samt anvende kursisternes gode arbejdsmetoder og studiekompetencer, herunder de metoder og kompetencer, som de fællesfaglige aspekter og den nye eksamensform kan give dem. Mange af de andre problemer, som lærerne i det nye ks fag oplever og giver udtryk for i EVArapporten, kan måske løses efterhånden som flere forløb køres igennem: Man er på mange skoler og kurser begyndt at lægge 3 semesterskemaer for at få koncentreret især religions- og samfundsfagsmoduler. Logistikken i forbindelse med eksamen, herunder den ulige forberedelsestid til eksamen, er delvist løst med muligheden for 24 timers prøve der måske bør være den eneste prøveform. I løbet af 2008 og 2009 udkommer der flere nye lærebøger til faget, som vil kunne begrænse forberedelsestiden meget. Det krævede samarbejde mellem de 3 fag har været en stor mundfuld for mange lærere, der har været vant til fagligt at passe sig selv eller kun i begrænsede tidsrum at skulle samarbejde med andre faggrupper. Efter flere gennemførte forløb har de 3 faggruppers lærere mange steder udviklet et frugtbart samarbejde, som nu opfattes meget mere positivt end ved reformens start. Tilbage står bl.a. problemerne med en eksamen, der stiller meget store (måske for store?) krav til kursisterne, og hvor det er institutionens afgørelse om alle 3 lærere deltager ved eksaminationen. Sidst men ikke mindst er der i koordineringen af faget et meget stort ekstra møde- og forberedelsesbehov mellem de 3 kslærere, der slet ikke står mål med aflønningen. Disse ting løses nok ikke ved, at tiden går. Bestyrelsen har sammen med religionslærerforeningen og historielærerforeningen i marts 2008 kommenteret evalueringsrapporten (bl.a. 6 samfundsfagsnyt december 2008

7 fra bestyrelsen offentliggjort i Gymnasieskolen), som vi på mange måder bl.a. de metodiske synes drager specielle konklusioner, der ser bort fra mange væsentlige udfordringer. Ved en evt. kommende revision af hf læreplanerne vil vi i bestyrelsen arbejde på at få løst nogle af de ovennævnte problemer, så ks kan komme til at fungerer bedre på hf. Samfundsfagsnyt I foråret overtog forlaget Columbus opgaven med at opsætte og trykke Samfundsfagsnyt, en opgave, som tidligere blev varetaget af Tørring Bogtrykkeri. Forandringen har blandt andet betydet, at bladet har fået et nyt layout. Bladet har fået en ny med-redaktør, nemlig Anders Brandt Sørensen fra FALS s bestyrelse. Jens Christian Holck har startet en interviewserie, hvor nøglepersoner interviewes om deres holdning til samfundsfag. Vi bestræber os fortsat på at bringe artikler, der kan give faglig og pædagogisk inspiration til samfundsfagsundervisningen, og vi modtager meget gerne indlæg til bladet i form af artikler, anmeldelser, debat osv. I det kommende år vil vi arbejde på få bladet hurtigere ud til medlemmerne. Der går for lang tid fra deadline til bladet udkommer, og det er et problem for medlemmer, kursusholdere og annoncører. Vi håber at kunne rette op på problemet. Fals.info I lighed med flere andre fag i de gymnasiale uddannelser har samfundsfag valgt fortsat at have sit eget web-site. Det giver mulighed for, at bestyrelsen hurtigt kan formidle information til medlemmerne om kursustilbud, mødereferater og andre nyheder. Fals.info er således for nylig barslet med en lillesøster/lillebror. Den ligger på adressen Herfra vil vi i det omfang de menneskelige ressourcer muliggør det lave live blogging fra generalforsamling og generalforsamlingskursus. Man opfordres til at skrive indlæg og i øvrigt debattere bestyrelsens indspark via bloggens commentsfunktion. Egentlige indlæg (posts) til bloggen kan sendes til redaktøren på gregersf(at)gmail. com Columbus Bestyrelsen holder en gang om året et møde med forlaget og Columbusfondens bestyrelse. Vi kan da konstatere, at forlaget fortsat udvikler sig godt. Der har været travlhed med udvikling af nye undervisningsmaterialer til reformen, og forlaget er i gang med implementering af et nyt webdesign, så man også på dette punkt kommer på forkant med udviklingen. Ifølge fundatsen er forlagets formål bl.a. at sikre udgivelse af undervisningsmateriale til studiebrug i samfundsmæssige fag ved ungdoms- og voksenuddannnelser. Der foregår en god dialog herom mellem forlagets redaktører og foreningen herom. I løbet af året er Rigmor Bækholm trådt ud efter mange års god indsats, som vi takker for. Michael Bang Sørensen er trådt ind i fondsbestyrelsen, og Lone Bentzen, der tidligere har været kasserer i FALS, er blevet formand for fondsbestyrelsen. Regnskab FALS kan - sædvanen tro - aflægge et fint regnskab med sorte tal på alle fronter og konti hvad der særlig i disse tider må siges at være ikke så ringe endda. Nye vedtægter Bestyrelsen har udarbejdet forslag til ændrede vedtægter. Det er sket ud fra især praktiske hensyn. Foreningen er ved at vokse til en ganske betydelig størrelse (ca medlemmer). Efter generalforsamlingen i 2007 var der et stykke tid udsigt til, at der skulle holdes kampvalg hvilket er glædeligt, da det viser interesse for at indgå i arbejdet. samfundsfagsnyt december

8 fra bestyrelsen Men vi kunne samtidig se, at med de begrænsede ressourcer, vi har, ville det betyde en udgift på mange tusinde kroner til postforsendelser, og det ville betyde et stort arbejde for de medlemmer, der skulle indgå i valgkomitéen. Da en kandidat trak sig, blev det ikke nødvendigt at afholde valg. Men hvis kampvalg fremover kan afholdes på generalforsamlingen, idet det med de eventuelle ændrede vedtægter vil være den, der vælger bestyrelsen, vil det være en betydelig lettelse. Goddag og Farvel og på gensyn, forhåbentlig Ved bestyrelsesvalget i 2007 kom flere nye ansigter ind i FALS bestyrelse. Hasan Yildiz måtte desværre holde ret hurtigt af familiemæssige årsager. Jon Urskov Pedersen overtog kassererposten og har arbejdet med at få skik på det voksende medlemskartotek. Der forhandles nu med LMFK sekretariatet om bistand til denne funktion. LMFK ser ud til at kunne lave et tilbud, der er økonomisk overkommeligt for FALS. Anders Brandt Sørensen er gået ind i bladredaktionen. Jens Christian Holck har arbejdet med interesseorganisationskontakter og laver journalistik for bladet. Michael Bang Sørensen er gået ind i Columbusbestyrelsen, interesseorganisationskontakter og det internationale arbejde. Bestyrelsen må i år sige farvel til Anna, der har valgt mere tid til familien, - og dermed mindre tid til arbejdet i FALS. Vi har været glade for Annas indsats med udvikling og afholdelse af kurser og for arbejdet med Samfundsfagsnyt, som hun har udviklet til et efterhånden meget professionelt udseende foreningsblad. Tak for et stort arbejde for foreningen. 8 samfundsfagsnyt december 2008

9 Nyt fra fagkonsulenten Af Bent Fischer-Nielsen Spørgeord til fællesdel Alle rektorer har fået en mail med filen Præcisering af spørgeord til fællesdelen til den skriftlige prøve sammen med en besked om at formidle notatet til alle lærere i samfundsfag. Notatet kan ses i dette nummer af Samfundsfagsnyt. Baggrunden for notatet er et lærerønske om at klargøre betydningen af de nye spørgeord, som blev brugt i de vejledende opgaver, og som var omtalt i vejledningen for samfundsfag A. Notatet er skrevet til lærerne, således at man kan træne eleverne til den skriftlige prøve. Notatet kan med lærerens vejledning udleveres til eleverne. For at demonstrere, hvorledes nogle af disse opgavetyper kan besvares til 12, vises i dette nummer af bladet endnu et eksempel på en 12- besvarelse af fællesdelen fra sommerens prøve. Beregning: Husk lommeregner/regneeark Det fremgår af notatet, at der i et spørgsmål kan indgå, at der til at tydeliggøre en udviklingstendens eller faglig sammenhæng skal indgå en beregning. Det præciseres til, at det kan være beregning af indekstal, procentvis stigning eller ændring i procentvis andel. Der har med jævne mellemrum altid optrådt spørgsmål, hvor der indgik krav om en beregning. Det eneste nye er, at det eksplicit siges, at det kan optræde i fællesdelen. Eleven kan foretage beregningen på lommeregner eller bruge regneark. Hvis man som lærer føler sig usikker her, vil jeg anbefale, at man arrangerer et eftermiddagskursus, hvor man lærer disse beregningstyper. Tekst på engelsk: Husk ordbog Sygeeksamensopgaven Kontrol eller tillid august 2008 er sendt ud til alle skoler. Opgaven kan bruges til yderligere træning af de nye spørgeord i fællesdelen og af notatgenren i delopgaverne. Denne gang er det Margrethe Vestager, der skal have et notat om terrorbekæmpelse. Bemærk desuden, at der jf. de faglige mål optræder en hel tekst på engelsk: My Fellow Americans, America is at war Så eleverne skal huske en engelsk-dansk ordbog til eksamen ord Fællesdelen må maksimalt fylde 1000 ord. Det anbefales, at eleven bruger ordtælling og til sidst i fællesdelen skriver antal ord. Bilag til fællesdel Bemærk at bilag til fællesdel udleveres kl til gruppearbejdet eller først kl til individuel besvarelse. Dette fremgår af mail til alle rektorer med filen Præcisering af spørgeord. Digitale opgaver Alle skoler har i november modtaget et prøvesæt til de ti 2.g-klasser, der deltager i ministeriets forsøg med digitale opgaver med netadgang. Man kan frit bruge opgaverne i sin undervisning til at træne it-færdigheder. Opgaverne til fællesdelen udnytter, at opgaven udleveres på en Cd-rom med tal i regneark og et filmklip: samfundsfagsnyt december

10 nyt fra fagkonsulenten 1.a. Hvad kan der udledes af tabel 1 om udviklingen i unges kriminalitet? Besvarelsen skal understøttes af beregninger, som tydeliggør udviklingen. 1.b. Kan følgende hypotese afkræftes eller bekræftes af materialet i tabel 2? Jo lavere uddannelse, jo hårdere kurs ønskes i forhold til indvandring til Danmark. Besvarelsen skal understøttes af et diagram. 1.c. Angiv og dokumentér, hvilken politisk ideologi der kommer til udtryk i Lene Espersens tale til de Konservatives landsråd De centrale pointer i talen er ca. 4 minutter inde i filmklippet. En af de valgfrie opgaver stiller krav om, at eleven skal på nettet og finde et modstående synspunkt til synspunktet i et bilag og anvende det i en diskussion: 3. Diskutér i hvor høj grad det med Peter Skaarups opfattelse (bilag A3) vil være muligt at reducere kriminaliteten i Danmark. Du skal i besvarelsen inddrage et modsatrettet synspunkt du finder på nettet. Forsøgsopgaverne i samfundsfag vil blive evalueret på en konference den 27. november, hvor alle skoler har fået tilsendt en invitation. Hvert halve år vil forsøgsklasserne få en opgave, som vil blive udsendt til alle skoler. På kan man følge med i forsøgets udvikling. Det er et reelt forsøg i den forstand, at konklusionen ikke er skrevet på forhånd. Samfundsfag-matematik Som bekendt er det vedtaget af Folketinget, at for elever, der er startet i 2008, gælder, at hvis de vælger samfundsfag A, skal de også have matematik B. Det betyder, at eleverne i samfundsfag skal have glæde af noget, de har lært i matematik og omvendt. På samme måde som eleverne skal have glæde af at have haft engelsk B jf. sygeeksamensopgaven med en tekst på engelsk. Man må få talt med matematiklærerne om samspillet. Man kan fx aftale, at eleverne i matematik i 1.g lærer procent, indekstal, Lorentzdiagram/Gini-koefficient og usikkerhed i stikprøver, og at eleverne i samfundsfag får udleveret tabeller med indekstal, Lorentzdiagram/ Gini-koeffeicient og meningsmålinger, hvor de kan anvende deres matematiske færdigheder til en bedre forståelse af materialet. På matematik B/C kan man fx aftale, at eleverne i matematik lærer statistik og symbolholdige beskrivelser af variabelsammenhænge, og at eleverne i samfundsfag bruger statistik og beskriver økonomiske sammenhænge med enkle ligninger som fx Y = C + G + I + X M. Eleverne skal kunne bruge de matematiske færdigheder til en større samfundsfaglig forståelse, og eleverne får i matematik en bredere anvendelse af faget. Opgaveeksempler efterlyses Det er min hensigt inden skolestart 2009 at afgrænse og udmelde, hvad det betyder for den skriftlige prøve i 2011, at det kan udnyttes, at alle eleverne med samfundsfag A har haft matematik B, jf. bemærkningerne til lov om ændring af gymnasiet. Jeg er derfor meget interesseret i at få tilsendt eksempler på skriftlige opgaver i samfundsfag, hvor eleverne har glæde af, at de har matematik. Det kan være ganske små opgaver, hvor der indgår et Lorentzdiagram/Gini-koefficient, en graf/ligning med en økonomisk sammenhæng eller et statistisk mål som fx median eller p-værdi. Jeg vil så bidrage til, at gode eksempler formidles videre til alle på fagkonsulentens side på emu en. Efteruddannelse og regionalmøder 2009 Der er fortsat brug for efteruddannelse af lærere om samspil mellem de to fag. Derfor er det et af 10 samfundsfagsnyt december 2008

11 nyt fra fagkonsulenten ministeriets indsatsområder, og der vil højst sandsynligt i 2009 komme tilbud på området og materiale på emu en. Vi kan diskutere opgavetyper og samspillet bl.a. på regionalmøderne i 2009: 21. januar på Støvring Gymnasium 4. februar på Slagelse Gymnasium 13. marts på Struer Gymnasium 1/3 med samfundsfag A UNI-C har undersøgt elevernes valg af fag. Reformen har betydet, at andelen af elever der afslutter med samfundsfag A er steget fra 26 % i til 30 % i 2008 og 33 % i Bindingen til matematik B vil formentlig betyde, at antallet vil være mindre for de studenter, der afslutter i SRP er Der er ca elever der bruger samfundsfag i deres studieretningsprojekt i år. Det sætter over 160 lærere i gang som censorer og et endnu større antal vejledere. Held og lykke med opgaven, der kræver smidighed og professionalisme. Nyt pædagogikum Fra august 2009 træder en ny lov om pædagogikum i kraft. Pædagogikum bliver 1-årigt for alle og kommer til at omfatte stx, hf, hhx og htx. Nyansatte på hhx og htx skal i pædagogikum på lige fod med nyansatte på stx og hf. Varetagelsen af pædagogikum har været i udbud, og det er i skrivende stund ikke afgjort hvilke(t) universitet(er), der får opgaven. De fagdidaktiske kurser skal arrangeres i samarbejde med fagkonsulenten. Klimaundervisning og økonomi Klimaundervisning er ministeriets store indsatsområde frem til klimatopmødet i København december Hold øje på emu en med forslag til forløb og efteruddannelseskurser og se på om arrangementer, materiale og nyheder. Som jeg tidligere har skrevet, er klimapolitik særdeles velegnet som politikområde på samfundsfag A og B. Økonomi kan give interessante bud på, hvordan vi bedst muligt indretter en regulering, der virker efter hensigten. Er det bedst med CO 2 -kvoter, CO 2 -afgifter eller tilskud til vedvarende energi? Ifølge økonomer vil tilskud til VE føre til, at elværkerne vil efterspørge færre CO 2 -kvoter, prisen på CO 2 -kvoterne vil falde, og andre vil købe de billigere kvoter, uden at det samlede CO 2 -udslip vil mindskes. Med andre ord er det mere effektivt at nedsætte det samlede udbud af CO 2 -kvoter, så prisen på kvoterne vil stige, og det vil bedre vil kunne betale sig at indføre vedvarende energi. 1 Kvoter har til gengæld den svaghed, at hvis prisen bliver for lav, kan det bedre betale sig at købe sig til mere CO 2 -udslip frem for at nedbringe udslippet. Kursus: Vælgeradfærd og Klima og sikkerhed Klimaforandringer medfører nye risici og trusler og handler derfor også om sikkerhedspolitik. Ole Wæver er ekspert på området, og han kan høres 21. april på et kursus på Institut for Statskundskab, KU: Lektor Kasper Møller Hansen holder oplæg om Valg, vælgeradfærd og surveyundersøgelser, og professor Ole Wæver holder oplæg om Klima, risiko, trussel, sikkerhed. Se nærmere på SRP Følgegruppens rapport nr. 7 ligger nu på www. uvm.dk. Rapporten indeholder forslag til ændringer af SRP og eksamen i KS og EP. Følgegruppens 3 medlemmer har ikke kunnet blive enige om SRP. Flertallet mener, at man skal 1 Jørgen Birk Mortensen og Lars Hagen Pedersen: Plads til forbedringer i klimapolitikken i Samfundsøkonomen September 2004 nr. 4. Findes gratis på nettet. samfundsfagsnyt december

12 nyt fra fagkonsulenten vente og se erfaringerne fra 2. runde, før man foretager ændringer. Mindretallet (Uffe Gravers Pedersen) ønsker at give lov til at skrive i 1 fag på A-niveau (herunder dansk og historie) og kun bruge 1 uge til SRP, som kun skal tælle med 1 karakter. Flertallet udtaler, at hvis det er et stærkt politisk ønske at give mulighed for ét fag, så foreslår man følgende model: Et studieretningsfag, som man har på A-niveau + et fag på mindst B-niveau, hvis det underbygger den faglige forståelse af emnet. Hvis ikke, kan eleven nøjes med at skrive i studieretningsfaget, som eleven har på A-niveau. I rapporten nævnes, at Rektorforeningens bestyrelse foreslår, at der skal skrives i to af elevens studieretningsfag. Flertallet i følgegruppen synes det er et godt forslag. Så i skrivende stund er der mange muligheder for politikerne at vælge imellem. Følgegruppen er enige om at foreslå, at bedømmelsen af SRP varetages af 2 eksterne censorer. HF Følgegruppen anbefaler, at prøverne i de to faggrupper NF og KS og i eksamensprojekt gøres mere smidige ved at gøre dem interne, dvs. uden eksterne censorer. På linje med SRP anbefaler følgegruppen, at bedømmelsen af SSO varetages af to eksterne censorer. Når dette blad udkommer, er der måske opnået politisk forlig om en ændring af SRP og HF. Hele reformen I januar 2009 vil EVA s evaluering af reformens som helhed være færdig. Rapporten vil blive behandlet af Følgegruppen og gå videre til politisk behandling i forligskredsen. Så vær opmærksom på debatten i 2009 og om den udmønter sig i større eller mindre justeringer Bent Fischer-Nielsen 12 samfundsfagsnyt december 2008

13 Istanbul en storby mellem tradition og modernitet Af Gitte Nielsen og Dorte Thelander Motzfeldt. alle vegne stødte (vi) på sporene af en prægtig kultur, som var blevet påvirket af Vesten uden at have mistet sin originalitet eller vitalitet. Således omtaler Orhan Pamuk Istanbul i sit selvbiografiske storværk Istanbul Erindringer og byen fra Dette udsagn indkredser på flere måder den oplevelse, det er at befinde sig i metropolen Istanbul. Anledningen var et flerfagligt kursus i Kultur- og Samfundsfagsgruppe-regi (KS) med fagene religion, historie og samfundsfag. Kultur- og samfundsfaggruppen er en af nyskabelserne i forbindelse med den seneste hf-reform, hvis sigte har været at integrere de tre fags forskellige empiriske fundamenter og metodiske tilgangsvinkler i ét fag. I studiet af Tyrkiet konstituerer de tre fag syntesen og treenigheden mellem det sær- og det flerfaglige formål i læreplanen på en meget synlig måde. Istanbul de historiske magtcentre Fortiden, såvel den verdslige som den religiøse, er meget synlig og nærværende i Istanbuls gamle bydel. Det gælder levn fra både den romerske, byzantinske og osmanniske periode. Selvom programmet kun indeholdt nogle få historiske seværdigheder, var der dog mulighed for bl.a. at tage de romerske cisterner, det arkæologiske museum og Hippodromen i nærmere øjesyn. Hagia Sofia - et religiøst magtcenter over flere perioder Hagia Sofia står i sin rustikke og sammensatte arkitektur som et vartegn for byens omskiftelige historie og forener det religiøse med verdslige elementer. Bygningen blev opført under Konstantin d. Store som én af mange kirkegrundlæggelser og blev siden genopført i 500-tallet efter Nika-opstanden. I 1000-tallet blev den centrum for det græsk-ortodokse patriarkat, men i dag vidner de fire minareter om den senere anvendelse som moske for osmannerne efter magtovertagelsen i I dag er dette religiøse centrum omdannet til museum og rummer på Kemal Atatûrks initiativ i 1930erne et museum med nogle imponerende, fint afdækkede og renoverede kristne mosaikker. Mosaikkerne illustrerer med al tydelighed samspillet mellem kejsermagt og religion. Her bliver de verdslige romerske øvrigheder integreret i de nytestamentlige scener, ligesom det gjorde sig gældende for den øvrige vestromerske kirkekunst. Tilsvaren- Foto: Else Trier 14 samfundsfagsnyt december 2008

14 istanbul - en storby mellem tradition og modernitet de kommer kirkens verdslige miljø også til syne i form af nordiske væringers graffitilignende kradserier på kirkens galleri. Ifølge samtidige kilders udsagn har der udfoldet sig et livligt handelsliv sideløbende med gudstjenesterne i kirken. Med osmannernes indtagelse af byen omdannedes kirken til moske og fortsatte hermed de næste ca. 500 år indtil Et religiøst levn fra perioden ses ved, at det græsk-ortodokse patriarkat fortsat har tilholdssted andetsteds i byen, hvilket blev gjort muligt i forlængelse af våbenhvilen efter første verdenskrig. Foto: Else Trier Topkapi Sarayi - et verdsligt magtcenter Osmannerne forcerede i 1453 Konstantinopels formidable landmur og jernkæden ved indløbet til Det Gyldne Horn. Øjeblikkeligt iværksattes et større paladsbyggeri til brug for Mehmet II Erobreren og de senere herskere. Topkapi blev residens for sultanen og politisk, administrativt, diplomatisk samt militært magtcenter i Osmannerriget. Riget strakte sig på sit højdepunkt i slutningen i 1500-tallet fra Iran i øst, Marokko i vest, Yemen i syd, og i nord i Ukraine. Ud over sultanatets verdslige funktioner påberåbte de osmanniske herskere sig også islamisk myndighed, hvilket ses i de titler, han anvendte i offentlige dokumenter. Således hedder det Hans majestæt, hersker af Guds nåde, ham, der sætter standarden for islam, den retfærdige skribent i tidens bog, de to helligdommes tjener, navnebroder til menneskenes og jinnernes apostel, Sultan Muhammed Khan. Et besøg i Topkapi er således uomgængeligt, når Istanbuls osmanniske fortid skal undersøges i KS-sammenhæng. Den guidede rundvisning blev en overordnet introduktion med vægt på de mere trivielle sider af livet inden for paladsets mure - og altså ikke en særlig dybtgående gennemgang af paladsets funktioner. Her var haremmet i centrum. Det udgjorde rammen om kvindernes liv som konkubiner - varieret som dette var med uddannelse og lignende aktiviteter under skarp bevogtning af de sorte eunukker. Stedet var dog ikke kun reserveret sultanens private anliggender, men var også et spejlbillede på større politiske magtkampe. Således var det stedet, hvor det vigtige tronfølgespørgsmål blev afgjort. Istanbul og Topkapi var derfor rammen om de interne magtkampe såvel som den eksterne planlægning af ekspansion og sidenhen forsvar af det efterhånden mere og mere hensygnende imperium. Magtstrukturer og politisk ledelse koblet med religionens betydning i det tyrkiske samfund er således væsentlige elementer i et komparativt diakront perspektiv på landets udvikling. Verdens ældste shoppingcenter Istanbul er i dag det økonomiske og finansielle centrum i Tyrkiet. Denne status daterer sig tilbage til det byzantinske rige, hvor Konstantinopel kom til at overgå det vestromerske rige i økonomisk henseende. Med byens beliggenhed samfundsfagsnyt december

15 istanbul - en storby mellem tradition og modernitet mellem Orienten og Levanten var det et gunstigt udgangspunkt for at blive en central aktør i det daværende internationale handelssystem. Kurset havde ikke specifikt sigte på økonomiske aspekter. Men vi fik alligevel i form af et kort besøg i den labyrintiske Grand Bazaar et lille indblik i det orientalsk-arabiske handelsliv. Basaren har rødder tilbage til det 15. århundrede og er fortsat i dag alt andet end et moderne shoppingcenter. I dag fungerer dette overdækkede marked tilsyneladende mere som turistattraktion, hvor der faldbydes alt fra tørklæder til smykker og lignende. I dag er Istanbul fortsat det handelsmæssige center og tegner sig for 1/3 af Tyrkiets samlede økonomi. Det religiøse Istanbul Som religionslærer var det et sandt mekka at befinde sig i en by som Istanbul: stedet Konstantin d. Store gjorde til centrum for sit kristne rige, og hvor den græsk-ortodokse kirke stadig har sit virke. Først og fremmest er det dog det muslimske Istanbul, der springer i øjnene. Foto: Dorte Thelander Motzfeldt Muhammeds fanebærer - Eyüp De mytologiske dimensioner begivenhederne omkring religionsstifteren Muhammad har taget, har også aflæggere til Istanbul. Muhammads fanebærer Khalid ibn Zayd ibn Kulayb skulle ifølge en overlevering være død her i 645 efter et togt med den arabiske hær. Han fik senere navnet Abu Ayyub al-ansari (far til Ayyup), som har lagt navn til denne bydel. Tilnavnet al-ansari viser at han var en af dem, som hjalp Muhammad (ansar = hjælper). Der er opført en moske omkring Eyüps grav, og stedet indskriver sig derfor i rækken af vigtige muslimske helligsteder. Familier ynder at tage op til Eyüp, især i forbindelse med drengebørnenes omskæring. Man møder derfor drenge klædt ud som prinser, folk i det fineste tøj og brudepar, ligesom hele området er præget af religiøse souvenirs. Måske er det derfor, Pamuk beskriver stedet som et muslimsk Disneyland. Det var Mehmet II Eroberen, som genfandt Eyüps grav, og han har gjort sit til at promovere stedet. Den dag i dag kan man stadig se et af de træer, han plantede inde på moske-området. I forbindelse med moskeerne er der som regel et kompleks med rindende vand, så de, der skal bede, kan udføre de rituelle, påbudte afvaskninger. Når man opholder sig på et muslimsk helligsted, skal man som kvinde dække sit hår, ligesom vi alle tog skoene af, da vi gik ind i selve moskeens bederum. Årsagen er, at man skal være rituelt ren, når man betræder en moske. Kvinder udgør en særlig fare, idet kvinder grundlæggende anses for at være rituelt urene (haram). Det er fx tabu for en menstruerende kvinde at nærme sig moskeen. Af samme årsag skal kvinder opholde sig bagest i moskeen ved bøn. Området omkring Eyüp er også en kæmpemæssig gravplads. Man kan vandre hele vejen op af bakken til toppen af Eyüp og kigge på de særprægede grave, som er placeret med den smukkeste udsigt over Det Gyldne Horn. Ifølge islam er graven blot en venteplads, hvor de døde opholder sig indtil dommedag, hvor det afgøres, om man skal gå til højre eller venstre Paradis eller Helvede. En muslim er altid placeret 16 samfundsfagsnyt december 2008

16 istanbul - en storby mellem tradition og modernitet med ansigtet mod Mekka, da man på den måde viser, at her er en person, der har levet som muslim (en, der underkaster sig - underforstået Allahs vilje). Dyanetet Tyrkiet har en sekulær forfatning uden statsreligion og samtidig en befolkning, hvor 98 % bekender sig til islam. Derfor er det særligt interessant at se, hvordan staten holder styr på religionen. Det fik vi mulighed for ved et besøg i Istanbul Müftülügü. Her talte vi med Hr. Konuk, som repræsenterede muftien. Muftien er den juridisk sagkyndige, som har til opgave at fortolke og formidle den islamiske sharia-lov. I Tyrkiet er muftien og hans medarbejdere (dyanetet) ansat af staten. Hr. Konuk fortalte, at deres opgaver er at uddanne imamer, udstede fatwaer samt skrive den prædiken (khutba), som bliver holdt i moskeer over hele Tyrkiet ved fredagsbønnen. Det betyder, at imamerne ikke selv må skrive deres khutba er, med mindre den pågældende iman er særdeles rutineret. Det fremgik også, at dyanetet tillige uddannede imamer til menigheder udenfor Tyrkiet, fx Danmark. Der findes fire forskellige retsskoler indenfor islam: Maliki, som bruges i Nord- og Vestafrika, Shafii, som bruges i Egypten, Hanbali, som bruges i Saudi-Arabien og Hanafi-skolen, som er den mest udbredte og bruges af dyanetet i Istanbul. Det betyder, at de fatwaer, der udstedes her, er udledt af Hanafi-retsskolens sharia. Vi fik mulighed for at se de tusindvis af optegnelser over domme, der var truffet i overensstemmelse med sharia, gennem de sidste 700 år. Uden for dyanetets bygning var der en lille butik med særligt pilgrimstøj. Det skyldes, at dyanetet også regulerer den årlige Hadj (pilgrimsfærd) til Mekka. Efter således at have fået indblik i hvordan de overordnede rammer for religionen fastlægges, er det nærliggende at undersøge, hvordan religionen udfolder sig i praksis. Sultanahmet Den Blå Moske tårner sig op i prægtig konkurrence med Hagia Sofia, der ligger lige overfor. Den er bygget i af sultan Ahmet I, deraf navnet: Sultanahmet. Denne moske har som den eneste hele seks minareter. Det siges, at man var nødt til at bygge to minareter mere på moskeen i Mekka på den bekostning. Den Blå Moske har ingen menighed, da den ligger i et turistområde, så på trods af at det er en af de største moskeer i verden er her kun ansat to imamer og fire muezziner. Vi ankom, netop som muezzinen kaldte til duhr-bønnen, og oplevede således dette ritual på tæt hold. Ritualet begynder med, at muezzinen kalder til bøn fra moskeens minaret. Herefter strømmer folk til moskeen, hvor de foretager de rituelle afvaskninger, tager sko af og (for kvinder) tildækker arme og hår. Det er bemærkelsesværdigt at observere, hvordan folk på forskellig vis fordyber sig i bønnens serie af rituelle bevægelser. Alle er vendt mod Mekka, som er markeret ved en mihrab - en niche i væggen. Selve bønnen foregår på arabisk og kan karakteriseres som en hyldest til Allah og Muhammad. Om fredagen ledsages bønnen af en khutba. Efter bønnen var der arrangeret et møde med imam Hassan. Dette var en stor oplevelse, ikke mindst fordi vi netop havde været i dyanetet. Den meget sympatiske imam kunne bekræfte, at han fik sine instrukser fra dyanetet, men forklarede, at han kunne ændre khutba ens indhold hvis han havde tid. Imens vi talte med imamen, samledes en lille flok muslimer, som sad og kiggede beundrende på den karismatiske imam. De kunne således følge med i, hvordan en flok tørklædeklædte danskere fik indblik i imamens arbejde, livet som muslim og imamens syn på Muhammadsagen. Med stor tålmodighed forklarede imamen, hvordan Muhammad er fundamentet for alle muslimer - den eneste, de er parat til at give deres liv for. Ikke overraskende oplyste han om, samfundsfagsnyt december

17 istanbul - en storby mellem tradition og modernitet hvor stor en krænkelse de danske tegninger var, og at enhver muslim har ret til gengældelse. Imamen spurgte retorisk:.. men hvordan kan man gøre gengæld, for hvad er helligt for en dansker?. Som svar blev der mumlet: ytringsfrihed. Istanbul en by med mange skillelinjer Foto: Else Trier Bymæssig udvikling Istanbul har oplevet noget, der må betegnes som en befolkningseksplosion pga. den omfattende migration fra land til by. Denne indenlandske migration har lagt et kolossalt pres på Istanbuls ressourcer og infrastruktur, hvilket var temaet for besøget hos Istanbuls Kommunalforvaltning. Mødet skulle bidrage til at klargøre de demografiske udfordringer og muligheder, og kommunens repræsentant gav i tal en historisk oversigt over byudviklingen økonomisk, demografisk og politisk. Denne by med sine ca. 15 mio. indbyggere står over for problemer som: slumbebyggelse, transport- og forureningsproblemer og konstant risiko for jordskælv. Der er bl.a. blevet iværksat en del byudviklingsprojekter med hensyn til at forbedre byens offentlige transportsystem med den kommende Metro, havnetaxier og hurtigtoge samt parkanlæg. En anden mindre opmuntrende, men ikke ny udvikling i takt med byens ekspansion er forholdene for gruppen af sigøjnerne. Disse er utvivlsomt nogle af de synlige ofre for den hastige byudvikling. Mange sigøjnere er således henvist til en kummerlig tilværelse i udkanten af byen med faldefærdige bygninger og elendige sanitære forhold. Ved selvsyn fik vi et lille indblik i disse forhold, og det er vanskeligt at forestille sig, at problemerne skulle være løst, inden Istanbul i 2009 skal være vært for en stor vandkonference, og året efter på EUs initiativ får tildelt status som europæisk kulturby under overskriften Istanbul en bro mellem Europa og Østen - lidt af et paradoks i lyset af de mere eller mindre fastlåste forhandlinger om Tyrkiets medlemskab af EU på nuværende tidspunkt. Tyrkiet har siden 1920erne - med Atatûrks opgør med det traditionsbundne osmanniske samfund, grundlæggelsen af den tyrkiske sekulære republik og sidenhen i 1960erne tilnærmelsen til EEC - forsøgt at kopiere den vestlige markedsøkonomi og livsform. At det for sidstnævntes vedkommende kun delvist er lykkedes, dokumenterede oplægget og den efterfølgende diskussion med den kvindelige Ngo-repræsentant Efsa Kuraner for Women for Women s Humans Rights. Hun informerede om de gennemførte WWHR-projekter i Tyrkiet, men pegede samtidig på langsommeligheden i kvindernes vej til ligestilling i et samfund, hvor følgende udgør de største forhindringer: mangelfuld uddannelse, tabuisering, fravær af viden om egne rettigheder, myndighedernes ringe vilje til at implementere lovfæstede rettigheder for kvinder og endelig mediernes sparsomme dækning af overgreb mod kvinder. Især i landområderne i det østlige Tyrkiet er der langt til opfyldelse af de grundlæggende menneskerettigheder. Bl.a. Efsa Kuraners arbejde vidner om, at et aktivt civilsamfund er slået igennem. Men også Atatûrks ønske om efterligning af den vestlige kultur blev yderligere understreget af den kvindelige engelsklærer Banu Ergun, der tildelte Atatrks sekulære samfundsmodel æren for, at mange kvinder overhovedet har fået en uddan- 18 samfundsfagsnyt december 2008

18 istanbul - en storby mellem tradition og modernitet nelse. Banu Ergun introducerede os under besøget i den lille Bosporus-by Sariyer til det offentlige uddannelsessystem ved besøget på gymnasiet Vefbi Koclisesi. Denne skole svarer til klassetrin og har slående lighedstræk til fælles med det danske system. En iøjnefaldende forskel var dog elevernes brug af uniform, som de under rundvisningen fik gjort opmærksom på ikke var noget, de var udelt begejstrede for. Efsa Kuraner og Banu Erguns indlæg dokumenterede nogle af de mange brudflader mellem sekularisering og islamisering samt mellem tradition og modernitet, som i høj grad er en del af den tyrkiske virkelighed i dag. Ytringsfrihed og moderne massemedier Menneskerettigheder og herunder ytringsfrihed var tillige tænkt som omdrejningspunktet for besøget på en af Istanbuls store og moderne dagblade: Zaman. Avisen understregede sit udgangspunkt som et uafhængigt medie, hvor der er plads til alle nationaliteter og ideologiske holdninger (bortset fra ekstreme fascistiske og racistiske). Samtidig udtryktes dog en bevidsthed om et ståsted i midten af det politiske spektrum, dels med ønsket om bevarelse af det nuværende tyrkiske samfundssystem, dels som repræsentant og talerør for en åben, dynamisk, demokratisk og troværdig journalistik og samfundsudvikling formuleret som progressiv konservatisme og symbolsk understreget i bygningsarkitekturen og interiørets farver: hvid, orange og blå. På mødet blev avisens holdninger til og kritik af militæret, de kurdiske nationalister, Muhammed-tegningerne og den aktuelle finanskrise drøftet med avisens økonomiske redaktør. Desværre nåede en række oplagte spørgsmål som fx journalistikkens vilkår i dagens Tyrkiet og ikke mindst den kurdiske presses svære betingelser ikke at blive berørt, inden mødet sluttede. Men arrangementets forløb og indhold anskueliggjorde ikke desto mindre Kultur- og samfundsfaggruppens fællesfaglige problemstillinger. Kvindeundertrykkelse eller befrielse? Under besøget på Zaman blev der spurgt til brugen af tørklæder blandt de ansatte. Den kvindelig guide kunne fortælle, at ca. 50 % af de kvindelige ansatte gik med tørklæde. I forhold til en umiddelbar registrering syntes der dog at være en klar overrepræsentation af kvindelige ansatte med tørklæde, der til frokost tillige sad adskilt fra de mandlige medarbejdere. Tørklæder i det offentlige rum har været genstand for en ophedet debat og kamp siden forfatningsændringen i Her indførte den daværende militærregering et forbud mod at bære tørklæder i offentlige skoler ved at nægte tørklædepigerne adgang til eksamen. Tørklædetilhængernes demonstrationer kan ikke ses som udtryk for en traditionel reaktionær islamistisk tankegang, eftersom disse piger netop befinder sig i en moderne sfære som universitetsstuderende, der bevidst har valgt at iklæde sig tørklædet og dermed optræde som frie uafhængige individer. De forsøger hermed at markere såvel en islamisk som en moderne identitet og bliver hermed en slags moderne traditionalister. Debatten fik fornyet aktualitet med regeringspartiet AKPs forslag om at ophæve forbuddet mod tørklæder. Argumentet har netop Foto: Else Trier samfundsfagsnyt december

19 istanbul - en storby mellem tradition og modernitet været at liberalisere og distancere sig fra den kemalistiske stats ønske om en sekulær livsform efter vestligt forbillede. Aktuelt befinder Tyrkiet sig på mange måder i spændingsfeltet mellem traditionalisme og modernitet. På den ene side ignoreres vestlige værdier og livsformer og på den anden side tilpasser man sig Vesten med en liberal markedsøkonomi og reformer på menneskerettighedsområdet. AKP frihedsparti eller skjult islamisme? Partiet for Retfærdighed og Udvikling (AKP) kom til magten ved valget i 2002 og har senest vundet en overbevisende valgsejr med 47 % af stemmerne i Men hvad er AKP for et parti? Er det et islamistisk parti eller et nationalkonservativt parti med en demokratisk dagsorden? Dette var et af spørgsmålene, som det halvanden time lange møde med en af partiets ledende skikkelser: Ibrahim Yildirim havde til hensigt at løfte sløret for. AKPs historie skal ses i lyset af dets lederes rødder i det pro-islamiske parti Refah. I dag definerer partiet sig som et parti med en såkaldt demokratisk konservativ ideologi og som fortaler for det moderate Islam, og der synes ingen tvivl om, at partiet ser sig selv som repræsentant for et opgør med den kemalistiske etatisme, som partiet hævder, har ligget og stadig ligger som en tung dyne over det tyrkiske samfund. Partiets religiøse dagsorden er derimod mere uigennemskuelig, og med partiets fokus på familieværdier og traditionelle familiemønstre frygter mange, at partiet til trods for dets betoning af religionsfrihed i realiteten er et forsøg på ad bagvejen at indføre et islamisk-styret samfund. Senest har partiet i forbindelse med vedtagelsen af en straffelovsreform forsøgt at få kriminaliseret utroskab og i 2008 fået ophævet tørklædeforbuddet på de videregående uddannelser. Mødet gav ingen endegyldige svar på overnævnte problemstillinger og synliggjorde endnu en gang paradokserne i det tyrkiske samfund. Partiets slet skjulte populistiske strategi og oplægsholderens retorik slørede mere end opklarede og gav samtidigt associationer til et parti med en overvejende national dagsorden a la Dansk Folkepartis. Mødet var udbytterigt, men i højere grad for den indsigt, det gav i politisk kultur og stil i Tyrkiet end for en afklaring af, hvor Tyrkiet er på vej hen med AKP som det ubestridt ledende parlamentariske parti. KS et samarbejde med perspektiver Et initiativ med Istanbul som mål for efteruddannelse af historie- religions- og samfundsfagslærerne er absolut et godt og berigende udgangspunkt for forståelsen af KS-gruppens relevans og berettigelse på hf-uddannelsen. Programmet gav god inspiration til studierejser generelt og til læreres inddragelse af Tyrkiet som områdestudie i undervisningen. Det giver samtidigt kursisterne/eleverne muligheder for at se fagene i sammenhæng og på reflekteret vis at blive i stand til at opstille, analysere og diskutere problemstillinger i et flerfagligt perspektiv og inden for en fælles referenceramme. Selvom mange af de yderst velvalgte arrangementer og møder gennemgående rejste flere spørgsmål end de besvarede og dermed måske blot indikerer, at Tyrkiet står ved en skillevej, og at udviklingen kan gå i mange retninger, kan det absolut anbefales at deltage i et tilsvarende kursus i Istanbul. Gitte Nielsen er cand. mag. lektor i historie, samfundsfag og erhvervsøkonomi, Birkerød Gymnasium. Dorte Thelander Motzfeldt er cand. mag. adjunkt i historie og religion, VUC Vestegnen. 20 samfundsfagsnyt december 2008

20 Debat om samfundsfag fra Noter Nedenfor bringes et uddrag af en debat i historielærerforeningens blad Noter om undervisningen i samfundsfag på C-niveau. I Noter, juni 2008, analyserer Walter Boss historiefagets svækkelse i gymnasiereformen i 6 punkter, hvoraf punkt 6 (der vedrører økonomi- og ideologiundervisningen i samfundsfag C) gengives nedenfor. I september svarer Søren Borchsenius på Walter Boss s kritik. Uddrag af Historiefagets elendighed ( ) Tabet af elevernes obligatoriske viden om økonomi skyldes ikke, at historie har mistet sin samfundskundskabsdel, men at samfundsfaget har overtaget den. Det lyder paradoksalt, for man kunne tro, at denne overflytning ville styrke elevernes viden om økonomi og politik. Det har imidlertid vist sig, at samfundsfagets nye struktur med et valgfrit A eller B-niveau og et obligatorisk C-niveau, har betydet, at indholdet af det obligatoriske niveau ikke er styret af faglige hensyn eller af hensyn til at give eleverne en nødvendig medborgerlig kompetence, men at pædagogiske og særligt praktiske hensyn til A og B-niveauet har været afgørende. Det må vel være grunden til at politikkravene er begrænsede og økonomikravene er næsten ikke-eksisterende i bekendtgørelsen. Og det er fulgt op i C- niveauets nye lærebøger, hvor økonomiafsnittene er korte. Økonomiske grundbegreber, kredsløbsbetragtninger og økonomisk politik er væk Det svækker selvfølgelig elevernes mulighed for at agere som rationelle vælgere, når de ikke kan forstå basale økonomiske sammenhænge, og det er naturligvis et politisk problem. Men for Historie er det også et problem, at eleverne dermed mangler forudsætninger for at forstå grundlæggende sider af den moderne historie. Samfundsfag C-niveau er helt utilstrækkeligt som nøgle til at lukke den moderne historie op. Det kunne samfundskundskab i det gamle historiefag. Økonomidelen i det gamle historiefag var endvidere knyttet til konkrete økonomihistoriske gennemgange af f.eks. 1930ernes krise eller 1960ernes højkonjunktur. Dermed kunne økonomiundervisningen konkret styrke historieundervisningen. Tabet af økonomi svækker altså Historiefaget både i timetal og forståelsesdybde. Tilsammen betyder vort fags tab af samfundskundskabsdelen og elevernes tab af obligatorisk viden om særlig nationaløkonomi en stærk svækkelse af historiefaget, og eleverne mister muligheden for at forstå en væsentlig side af den nyere og den moderne historie. Det skal nødvendigvis modvirkes ved dels at fastholde Histories brede indhold og positivistiske erkendelsesrealistiske position; dels ved at arbejde for, at eleverne igen får en rimelig obligatorisk viden om økonomi og politik, hvad enten det skal ske i nydefineret samfundsfagligt C-niveau eller ved en tilbageføring af emnerne til Histories undervisningsområde. Det forekommer heller ikke hensigtsmæssigt, at samfundsfag skal undervise i ideologier, når de bedst forstås i deres historiske sammenhæng. F.eks. kan liberalismen ikke forstås, hvis man 22 samfundsfagsnyt december 2008

- Samfundsfag A, Matematik A samt et tredje relevant fag. Det tredje fag kunne fx være Erhvervsøkonomi

- Samfundsfag A, Matematik A samt et tredje relevant fag. Det tredje fag kunne fx være Erhvervsøkonomi 23.02.2015. NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMFUNDSFAG NYHEDSBREV NR. 27 - om regeringens gymnasieudspil og samfundsfag Af Bent Fischer-Nielsen Regeringens udspil Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium: Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 8. juni 2007 Rapport nr. 4 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen har på sit 6. møde

Læs mere

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008 Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008 Af Susanne Irvang Nielsen Rapporten ser på hvilke studieretninger og studieretningsfag de elever, der påbegyndte gymnasiet (stx inkl. studenterkurser,

Læs mere

Studieretninger 2014-2017

Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014 2017 Naturvidenskabelige studieretninger: Matematik A Fysik B Kemi B.. side 2-3 Biologi A Idræt B Kemi B Matematik B... side 4-5 Samfundsvidenskabelig studieretning:

Læs mere

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter

Læs mere

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen

Læs mere

Råd og vink 2011 om den skriftlige prøve i Samfundsfag

Råd og vink 2011 om den skriftlige prøve i Samfundsfag Råd og vink 2011 om den skriftlige prøve i Samfundsfag Undervisningsministeriet Eksamenskontoret August 2011 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i 2011 blev som vist i tabel

Læs mere

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium 94 KOMMENTARER Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium Torben Christoffersen, fhv. kontorchef i Gymnasieafdelingen i Undervisningsministeriet Om morgenen kl. 4.45 den 28. maj

Læs mere

Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx)

Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Analyse af studenterne fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Af Kristine Flagstad De naturvidenskabelige fag blev styrket via gymnasiereformen. Det viste analysen af studenterne i 2008.

Læs mere

Studieretninger 2013-2016

Studieretninger 2013-2016 Studieretninger 2013-2016 Studieretninger 2013 2016 Naturvidenskabelige studieretninger: Matematik A Fysik B Kemi B.. side 2-3 Biologi A Idræt B Kemi B Matematik B.side 4-5 Samfundsvidenskabelig studieretning:

Læs mere

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser

Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 24. marts 2009 Rapport nr. 9 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser I rapport nr. 8 kommenterede Følgegruppen

Læs mere

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag 1 STUDENTEREKSAMEN STX Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag Hvad giver en studentereksamen (STX) dig? 2 Den bredest mulige adgang til videregående uddannelser Studiekompetence - så

Læs mere

Studieretninger 2016-2019

Studieretninger 2016-2019 Studieretninger 2016-2019 Studieretninger 2016 2019 Naturvidenskabelige studieretninger: Matematik A Fysik B Kemi B..side 2-3 Biologi A Idræt B Kemi B Matematik B... side 4-5 Samfundsvidenskabelig studieretning:

Læs mere

Nytænkning af toårigt hf

Nytænkning af toårigt hf 18. januar 2016 Nytænkning af toårigt hf Hf-uddannelsens betydning i det danske uddannelsessystem kan ikke understreges stærkt nok. Efter Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningens opfattelse

Læs mere

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007 Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007 Af Susanne Irvang Nielsen og Simon Reusch 1. Indledning Fra den 15. februar til den 15. marts 2007 er der blevet indsamlet data for oprettede

Læs mere

- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning

- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 197 Offentligt BUU d. 8. maj 2012 Opdrag: Teknisk gennemgang af gymnasiereformen BUU har særlig interesse for - hvad reformen indebar, herunder

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Samfundsfag. Råd og vink 2009 om skriftlig studentereksamen

Samfundsfag. Råd og vink 2009 om skriftlig studentereksamen Samfundsfag Råd og vink 2009 om skriftlig studentereksamen Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser August 2009 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i

Læs mere

Samfundsfag. Råd og vink 2010 om skriftlig studentereksamen

Samfundsfag. Råd og vink 2010 om skriftlig studentereksamen Samfundsfag Råd og vink 2010 om skriftlig studentereksamen Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser August 2010 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Skriftlig prøve i samfundsfag 2012

Skriftlig prøve i samfundsfag 2012 Skriftlig prøve i samfundsfag 2012 af Bent Fischer-Nielsen 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i 2011 blev som vist i tabel 1. Gennemsnittet blev på 6,3, og 2,4 % bestod ikke

Læs mere

A C? B Studieretninger 2015

A C? B Studieretninger 2015 A C? B tudieretninger 2015 Velkommen til kanderborg Gymnasium På de næste sider kan du se noget om de mange fag og de forskellige studieretninger som vi tilbyder på kanderborg Gymnasium. Du kan også se

Læs mere

Fagvalg i de gymnasiale uddannelser 2005-2008. 1. Reform af de gymnasiale uddannelser

Fagvalg i de gymnasiale uddannelser 2005-2008. 1. Reform af de gymnasiale uddannelser Fagvalg i de gymnasiale uddannelser 2005-2008 af Hanne ech Dette notat er en opdatering af notatet Studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser, da elevernes eksamensresultater nu er opdateret

Læs mere

Til kommende elever 2013

Til kommende elever 2013 Til kommende elever 2013 Velkommen til Roskilde Gymnasium Faglighed Forskellighed Fællesskab STX Gymnasiet er en 3-årig gymnasial uddannelse, der er studieforberedende og giver adgang til alle videregående

Læs mere

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016 Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen

Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Hf er en almen, gymnasial uddannelse, som er studieforberedende og giver adgang til videregående uddannelser. Hf giver dig en bred og alsidig viden, og du lærer

Læs mere

STUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM

STUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM STUDIESTART 2017 BORUPGAARD GYMNASIUM HVORFOR BOAG? HVORFOR STX? Det, der for dig er opgaven lige nu, er at vælge gymnasium. Når du vælger Borupgaard, kommer du til et stort gymnasium med mange muligheder.

Læs mere

Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf

Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf 1. Højreklik et sted i det grå 2. Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf Hanne Kær Pedersen / Bente Hansen Vælg "Gitter og 3. Vælg "Vis hjælpelinjer på Side 1 1. Højreklik et sted i det grå 2.

Læs mere

Katedralskolen: stx og hf

Katedralskolen: stx og hf Katedralskolen: stx og hf STX og hf Begge er almendannende Begge kan bruges til at få adgang til en videregående uddannelse. Begge indeholder en række almindelige fag kendt fra folkeskolen og selvfølgelig

Læs mere

Velkommen til Nordfyns Gymnasium. www.nordfyns-gym.dk

Velkommen til Nordfyns Gymnasium. www.nordfyns-gym.dk Velkommen til Nordfyns Gymnasium Gymnasiet STX Aftenens program 19.00 20.00 20.30 20.30 21.00 Velkomst, generel orientering 1. orientering om studieretninger 2. orientering om studieretninger Fagbasar

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten

Nyt fra fagkonsulenten Nyt fra fagkonsulenten Kære kolleger Siden det meget beskedne nyt jeg udsendte i august-nummeret af Noter, er der sket lidt, der gør det relevant med et opfølgende nyhedsbrev, der ikke kan vente til at

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen

Højere Forberedelseseksamen Forside Højere Forberedelseseksamen 2-årig HF-uddannelse for unge med autismespektrumforstyrrelser på Aalborg Katedralskole i samarbejde med Autismecenter Nord-Bo. Skolestart: August 2016 1 d Indhold Forside...

Læs mere

A C? B Studieretninger 2016

A C? B Studieretninger 2016 A C? B tudieretninger 2016 tudievejlederne hjælper dig Klaus Holleufer Mariann Wulff Morten Mortensen Marie Odgaard kh@skanderborg-gym.dk mw@skanderborg-gym.dk mm@skanderborg-gym.dk od@skanderborg-gym.dk

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium og HF s bestyrelse den 17. juni 2010

Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium og HF s bestyrelse den 17. juni 2010 Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium og HF s bestyrelse den 17. juni 2010 Punkt. nr. 3 Dagsordenspunkt: Udbud af studieretninger og frie valgfag for skoleåret 2011-2012 Sagsfremstilling: Bestyrelsen

Læs mere

Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform

Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform DANSK INDUSTRI Den 3. oktober 2007 Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform 1. Status for gymnasiereformen efter 3 år I dette notat gives en status over DI's overvejelser om konsekvenserne

Læs mere

NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMTIDSHISTORIE

NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMTIDSHISTORIE NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMTIDSHISTORIE Netbrev nr. 20 Marts 2014 NYT FRA UVM UDVIKLINGSPLANEN FASE 3 Undervisningsministeriet har for nylig udmeldt 3. fase af Udviklingsplanen, der fortsat har fokus

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår?

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår? GYMNASIET SORØ AKADEMI 2015 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium 2. fremmedsprog: fransk fortsætter B, tysk fortsætter B, japansk begynder A, spansk begynder A, kinesisk begynder A Kunstnerisk fag: Inden gymnasiet skal du

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Student på kun 2 år! HF Enkeltfag Fagpakker 2-årig STX En hel HF Uddannelsesprogram

Student på kun 2 år! HF Enkeltfag Fagpakker 2-årig STX En hel HF Uddannelsesprogram Student på kun 2 år! 2-årig STX 2017-2019 2-årig STX på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Vil du have en gymnasial uddannelse? Er du seriøs, engageret og målrettet? Så er 2-årig STX noget for

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017

DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 Med baggrund i Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik B på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik b på stx indeholder i tabelform

Læs mere

STX og HF Udbud 2013-14

STX og HF Udbud 2013-14 STX og HF Udbud 2013-14 STX Studentereksamen varer 3 år. Du får en bred viden om mange forskellige fag. Du er selv med til at beslutte nogle af de fag, du skal arbejde med i din skoletid, selv om der også

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

KS konference 17. marts 2011. Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie

KS konference 17. marts 2011. Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie KS konference 17. marts 2011 Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie Disposition Faggruppens identitet Faglighed og fagligt samspil Lærerplansændringerne: Slankning af fællesfagligt indhold og kernestof

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyheder fra ministeriet Ministeren har fra første dag erklæret, at gymnasiereformen er en god reform, og at der ikke vil ske store ændringer. Til gengæld vil man foretage

Læs mere

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasiejobbet Ansættelsesmuligheder Kompetencekrav Pædagogikum Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil ansættes i gymnasiet?

Læs mere

Søjledagen et skolekulturprojekt

Søjledagen et skolekulturprojekt Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem

Læs mere

Vordingborg Gymnasium & HF

Vordingborg Gymnasium & HF Orientering om uddannelser 2008-2009 Vordingborg Gymnasium & HF Det almene Gymnasium (STX) * Højere Forberedelseskursus (HF) Åbent Hus Mandag den 28. januar 2008 kl. 19.00 indbyder Vordingborg Gymnasium

Læs mere

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx 50. Kursets leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere kursisternes skriftlige arbejde. Lederen kan som led heri tilgodese oprettelse af vidensbanker

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

Opgaverne dækkede et bredt udsnit af de faglige mål og centralt kernestof i sociologi, økonomi, politik og international politik.

Opgaverne dækkede et bredt udsnit af de faglige mål og centralt kernestof i sociologi, økonomi, politik og international politik. 02.10.2014 NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMFUNDSFAG, NYHEDSBREV NR. 24 SKRIFTLIG PRØVE I SAMFUNDSFAG 2014 1. Karakteristik af eksamenssæt Der blev stillet fire sæt til skriftlig prøve i samfundsfag 2014: 26.

Læs mere

Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium

Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium Velkommen til HF på Solrød Gymnasium Hf er for dig, der over to år ønsker at arbejde frem mod en kort, en mellemlang eller en længerevarende videregående uddannelse. Hf-uddannelsen

Læs mere

StudiePlanner STX STX. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus

StudiePlanner STX STX. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus StudiePlanner 1 Find DIN retning! 2 EN STUDENTEREKSAMEN KRÆVER: 4 fag på A-niveau 3 fag på B-niveau 7 fag på C-niveau De obligatoriske fag udgør hovedparten af gymnasieuddannelsen. Studieretningsfag og

Læs mere

Obligatoriske fag og niveauer

Obligatoriske fag og niveauer Obligatoriske fag og niveauer Hver elev skal mindst have 4 fag på A-niveau samt normalt 3 fag på B- niveau og normalt 7 fag på C-niveau. Kravet opfyldes gennem obligatoriske fag, studieretningsfag og valgfag.

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

10.00: Fagkonsulenternes bud på problematikker i KS 10.35: Workshop 1 hvilke problematikker har I hos jer? 11.20: Pause

10.00: Fagkonsulenternes bud på problematikker i KS 10.35: Workshop 1 hvilke problematikker har I hos jer? 11.20: Pause Program 10.00: Fagkonsulenternes bud på problematikker i KS 10.35: Workshop 1 hvilke problematikker har I hos jer? 11.20: Pause 11.30: Lektieintegration, lærersamarbejde og faglighed på en ny måde 12.30:

Læs mere

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

For at sikre dig en god start er der i begyndelsen indlagt et særligt introduktionskursus på 4 uger, der går på tværs af fagene.

For at sikre dig en god start er der i begyndelsen indlagt et særligt introduktionskursus på 4 uger, der går på tværs af fagene. 1 HF HF-eksamen varer 2 år. Du får en bred faglig viden i løbet af uddannelsen, hvor der lægges vægt på anvendelsen i hverdagen og i studier. Flere fag er obligatoriske, men der er også mulighed for selv

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Samfundsfag C skoleåret 2008-2009 Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter

Læs mere

FIP-kursus i samfundsfag

FIP-kursus i samfundsfag FIP-kursus i samfundsfag Mål: Inspirere til faglig udvikling i praksis elever får et endnu bedre udbytte 5 bud på indsatsområder i oplæg og workshops Hvilke/hvilken faglig udvikling vil vi foreslå hjemme

Læs mere

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet Elevmanual til SRP Elevmanual til studieretningsprojektet 3g, 2014-2015 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsprojektet - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Opgaver i fremmedsprog s. 5

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde... eller med sport... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt de

Læs mere

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

6. Samf A, Mat A, Naturgeografi B,

6. Samf A, Mat A, Naturgeografi B, Studieretningsbeskrivelse for 6. Samf A, Mat A, Naturgeografi B, I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium s bestyrelse den 19. juni 2012

Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium s bestyrelse den 19. juni 2012 Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium s bestyrelse den 19. juni 2012 Punkt. nr. 3 Dagsordenspunkt: Udbud af studieretninger og frie valgfag for skoleåret 2013-2014 Sagsfremstilling: Bestyrelsen skal

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Historie i fagligt samspil

Historie i fagligt samspil Historie i fagligt samspil Histories særlige forpligtelse Faget historie indgår i samtlige studieretninger og får derfor et særligt ansvar for at medvirke til at skabe helhed og sammenhæng i gymnasieforløbet.

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 7 Folketinget 2009-10. Fremsat den 8. oktober 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) til

Forslag. Lovforslag nr. L 7 Folketinget 2009-10. Fremsat den 8. oktober 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) til Lovforslag nr. L 7 Folketinget 2009-10 Fremsat den 8. oktober 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven),

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalg og videregående uddannelse Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium og HF Cand.mag.

Læs mere

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 8 De nye niveauer på stx og hf Midt på efteråret vil der som altid foreligge en evalueringsrapport over sommerens skriftlige eksamener i matematik.

Læs mere

STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE

STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE På Ribe Katedralskole er grundforløbet tilrettelagt ens for alle elever, så eleverne uden problemer kan ændre deres foreløbige ønske om studieretning, når der til

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Den korte version + bilag

Den korte version + bilag Det tværfaglige eksamensprojekt på HF-e og HF2 projektdagene: 26. april 29. april 2011 Den korte version + bilag 1. Fagene 2. Tilmelding 3. Før projektugen 4. Projektdagene: fra tirsdag den 26. april til

Læs mere

Større skriftlig opgave i 2hf

Større skriftlig opgave i 2hf Større skriftlig opgave i 2hf Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: fredag d. 4. december kl. 14. til fredag d. 11. december kl. 14. Du har 7 dage til at skrive din individuelle opgave.

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af kultur- og samfundsfagsgruppen på hf

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af kultur- og samfundsfagsgruppen på hf Tabelrapport Bilag til fagevaluering af kultur- og samfundsfagsgruppen på hf Tabelrapport Bilag til fagevaluering af kultur- og samfundsfagsgruppen på hf Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

1. Sprog og Identitet

1. Sprog og Identitet 1. Sprog og Identitet Engelsk A, Spansk begynder A og Psykologi B Engelsk Engelsk Engelsk Engelsk A Spansk begynder Spansk begynder Spansk begynder Spansk begynder A Psykologi Psykologi Psykologi B Samfundsfag

Læs mere

Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF

Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF Kravene til de unge er store 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse Ungdomsarbejdsløshed Den globale verden STX & HF Fester Kreative

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C

8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C Studieretningsbeskrivelse for 8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

HF Elev. S o l r ø d G y m n a s i u m

HF Elev. S o l r ø d G y m n a s i u m HF Elev 2011 S o l r ø d G y m n a s i u m Velkommen til HF PÅ Solrød Gymnasium Hf er for dig, der over to år ønsker at arbejde frem mod en kort, en mellemlang eller en længerevarende videregående uddannelse.

Læs mere

Slutrapport til Region Hovedstaden

Slutrapport til Region Hovedstaden 14. februar 2013 Slutrapport til 1. Fakta om projektet Projektets navn: Bioteknologi i gymnasiet i Projektperiode: 1. januar 2009 til 31. december 2012 Projektets finansiering: Tilskud fra : 9,65 mio.

Læs mere

Eksamen og eksamensbilag. 24 timers forberedelse KS-EP 3 timers og 24 timers forberedelse

Eksamen og eksamensbilag. 24 timers forberedelse KS-EP 3 timers og 24 timers forberedelse Eksamen og eksamensbilag 24 timers forberedelse KS-EP 3 timers og 24 timers forberedelse Prøveform i stx Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et ukendt prøvemateriale af 10-15 normalsiders omfang,

Læs mere

Obligatoriske fag på de 4 gymnasiale uddannelser

Obligatoriske fag på de 4 gymnasiale uddannelser Obligatoriske fag på de 4 gymnasiale uddannelser HHX HTX STX HF Dansk A Engelsk A Engelsk B Engelsk B Engelsk B Tysk eller Fransk B 2. fremmedsprog B eller A Samtidshistorie B Teknologihistorie C Historie

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017

Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 2-årig STX på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Vil du have en gymnasial uddannelse? Er du seriøs, engageret og målrettet? Så er 2-årig

Læs mere