samfundsfagsnyt Istanbul en storby mellem tradition og modernitet Stemningsrapport fra generalforsamlingskurset Adidasmanden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "samfundsfagsnyt Istanbul en storby mellem tradition og modernitet Stemningsrapport fra generalforsamlingskurset Adidasmanden"

Transkript

1 172» december 2008 samfundsfagsnyt Istanbul en storby mellem tradition og modernitet Stemningsrapport fra generalforsamlingskurset Adidasmanden Historielærere debatterer samfundsfag C foreningen af lærere i samfundsfag

2 Deadline: Blad nr. 173: 1. februar 2009 Indhold Redaktion: Anna Amby Frejbæk og Anders Brandt Sørensen Redaktionens adresse: Anna Amby Frejbæk Gl. Tinglevvej Aabenraa Tlf: / Ekspedition: Enkelteksemplarer, annoncer mv.: Henvendelse til Anna Amby Frejbæk Priser: Abonnement 300,00 kr./år Enkelteksemplar kr. 80,00 Annoncer: 1/4 side kr. 500,00 1/2 side kr ,00 1/1 side kr ,00 Bagsiden kr ,00 Farvetillæg + 100% Udgivere: FALS og Forlaget Columbus Fond Produktion: Forlaget Columbus og Clemenstrykkeriet Beretning 2007/08 3 Nyt fra fagkonsulenten 9 Artikler Istanbul en storby mellem tradition og modernitet 14 Debat om samfundsfag fra Noter 22 Generalforsamling i Fals Adidasmanden 29 Skriftlig eksamen Besvarelse af Fællesdel 37 Columbusprisen Præcisering af nye spørgeord 45 Fra bestyrelsen Referat for FALS s generalforsamling 41 Bestyrelsesmøde den 10. september Anmeldelser 50 Kurser 56 Bestyrelsen 61 Øvrige adresser 62 Forsidefoto: Jacob Reinhold Manuskripter til Samfundsfagsnyt sendes pr. (vedhæftet som rtf-fil) til

3 Beretning 2007/08 Bestyrelsens beretning, fremlagt på FALS s generalforsamling d. 30. oktober 2008 Det forløbne år har været begivenhedsrigt for samfundsfag. Året bød bl.a. på en minijustering af reformen, hvor matematik B kræves sammen med samfundsfag A som valgfag. Det var nok ikke fagets største livret, men noget, man må lære at leve med. Sommeren 2008 var samtidig en milepæl. Her blev de første reformstudenter udklækket, og man kan begynde at foretage en slags status over gymnasiereformen. Og hvor mange vælger så samfundsfag i de gymnasiale uddannelser? Tabel 1 viser, hvordan andelen af samtlige gymnasieelever, der har færdiggjort uddannelsen, har valgt samfundsfag. Der er en faldende andel, der kun har c-niveau. Det er 43,2 pct. En stigende andel har altså samfundsfag også på b- eller A-niveau. Næsten 1/3 af samtlige studenter har haft samfundsfag på A-niveau. I det forløbne år har bestyrelsen været optaget af adgangskravene til de højere uddannelser. Samfundsfag er ikke direkte adgangsgivende til ret meget. Det beror på en politisk afgørelse, hvilke fag der er specifikt adgangsgivende til bestemte uddannelser. Det fremgår af Bekendtgørelse nr 32 af 29/01/2008 (Adgangsbekendtgørelsen), der udsendes af Videnskabsministeriet. Det kraftige drop, der skete i tilgangen til de videregående uddannelser i sommer, førte til en debat om, hvorvidt kravene var blevet for skrappe og for specifikke, og man kan forestille sig, at universiteterne vil presse på for en lempelse, da nedgangen i ansøgertal fører til kamp om de unge. FALS har skubbet lidt på igennem henvendelser til universitetsinstitutter. Faget kunne godt have mere politisk medvind. Når man kigger ind på Undervisningsministeriets website, vil man ofte se de naturvidenskabelige fag omtalt. Der laves konkurrencer og konferencer, hvor disse fag forsøges sat i centrum. Det er urimeligt, da de samfundsvidenskabelige fag ikke bidrager mindre til dansk kultur og kompetenceudvikling. Når man skal se på fremtidens krav til kompetencer under globaliseringens vilkår, er det tydeligt, at netop de samfundsvidenskabelige kompetencer har en fremtrædende placering. De unge har behov for økonomisk og sociologisk viden for at klare sig på fremtidens arbejdsmarked. De har behov for viden om demokrati og beslutningsprocesser for at klare sig som Tabel 1: Andel af stx-studenter med fag og niveau, pct. Samfundsfag A 26,4 25,6 26,3 29,7 32,3 B 13,3 12,6 12,3 25,6 24,4 C 0,0 0,0 0,0 44,7 43,2 Kilde: Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Uni-C samfundsfagsnyt december 2008

4 fra bestyrelsen borgere i et samfund, der gerne vil sætte den demokratiske deltagelse i fokus. I sammenhæng med den omtalte mangel på politisk medvind, er det glædeligt at se, at den omtalte Uni-C undersøgelse afliver myter om, at Samfundsfag er et for stort fag, og at de unge ikke vælger naturvidenskabelige fag i tilstrækkeligt omfang. Undersøgelsen viser faktisk en stigning i andelen af unge i stx, der vælger kombinationer af naturvidenskabelige fag. 24,9 pct. af studenterne vil i 2009 have valgt matematik i kombination med mindst fysik og kemi på b-niveau. Det er en stigning fra 13,1 pct. før reformen i Vi har i det forløbne år haft travlt med at aflive myter om samfundsfag og samfundsfags popularitet. En af myterne har været, at der nu er flere samfundsvidenskabelige studieretninger end naturvidenskabelige. De første skulle ifølge statistik fra Uni-C (cit. kilde til tabel 2) blive valgt af 35 pct af eleverne i 2008, de naturvidenskabelige af 33 pct, de sproglige af 22 pct og de musiske af 11 pct. Som rapporten gør opmærksom på, er kategoriseringen dog tvivlsom, idet det er den enkelte skole, der foretager den, og studieretninger med samfundsfag b bliver i mange tilfælde kategoriseret som en samfundsvidenskabelig uden at det er det dominerende fag i studieretningen. Tabel 2 giver et mere retvisende billede af studieretningernes popularitet. I december 07 vedtoges som nævnt en ændring af gymnasiebekendtgørelsen, så en række fag blev fremhævet som særlig kompetencegivende: 12 stk. 2 Mindst ét af fagene biologi, engelsk, fransk fortsættersprog, fysik, græsk, kemi, latin, matematik eller tysk fortsættersprog skal indgå i uddannelsen og være på A-niveau Det betød, at samfundsfag ikke kan være medkonstituerende for en studieretning sammen med f.eks. spansk A. Hertil kom som nævnt ovenfor endnu en justering, ifølge hvilken samfundsfag på A-niveau skal vælges med mindst matematik på B-niveau. Blandt bemærkningerne til loven siges, at det vil styrke samfundsfags studiekompetence til videregående samfundsvidenskabelige uddannelser. Tabel 2: De ti mest populære studieretninger på stx 2008 Placering Antal elever Elever i pct. Antal gange studieretningen forekommer Fag 1 Fag 2 Fag ,3 Matematik A Fysik B Kemi B Engelsk A Samfundsfag A Matematik B Engelsk A Samfundsfag B Psykologi C Engelsk A Samfundsfag B Mediefag B Engelsk A Spansk A Samfundsfag B Biologi A Matematik B Idræt B Matematik A Fysik A Kemi B Biologi A Matematik B Kemi B Engelsk A Tysk forts. A Samfundsfag B Matematik A Kemi A Fysik B samfundsfagsnyt december 2008

5 fra bestyrelsen Det er muligvis korrekt, men det medvirker også til, at en del elever forhindres i at opgraduere Samfundsfag B ved at vælge det populære valgfag Samfundsfag A. Det virker urimeligt, at denne mulighed lukkes, samtidig med at politikere i alle lejre plæderer for, at over 95 pct. af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Året har budt på mindre justeringer af læreplaner og undervisningsvejledninger. 24 timers synopsis prøven, også på B-niveau, ser ud til at fungere fint. Vi har i bestyrelsen diskuteret, om bilagsmængden til 24 timers prøven er for stor, når eleverne kan gå på nettet og biblioteket og finde supplerende materiale. Mange lærere oplever kravene til udarbejdelsen af eksamensspørgsmål som omfattende. Det kan imidlertid være en hjælp til en del elever, at der er en passende mængde autoriseret materiale. Vi vil fortsat følge, hvordan eleverne klarer eksamen med passende vægtning af materiale i spørgsmål og materiale fra nettet og andre steder. Vi har under drøftelserne af disse ting haft en god dialog med fagkonsulent Bent Fischer-Nielsen. Kurser I oktober afvikledes et udlandskursus i Istanbul i samarbejde med historie og religion. Søgningen til dette kursus har været så stor, at det gentages i februar Til marts 2009 vil der være et kursus til Syrien. Generalforsamlingskursets temaer er bl.a. Tyrkiet, spil i undervisningen, progression i samfundsfag. Samarbejde med universiteterne er taget meget til i løbet af det sidste år. Disse udbyder etdagskurser med forskellige temaer. RUC kom sidste år med et spændende udbud af kurser til samfundsfagslærere. Desværre var der kun tilmeldinger nok til afvikling af det ene kursus. Århus universitet har igen haft succes med udbud og afvikling af kursusdag. I januar 2008 udbød CBS et et-dagsarrangement gratis incl. frokost med ca. 130 deltagere. CBS vil i januar 2009 indbyde til et nyt arrangement med andre temaer og oplægsholdere. Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet vil i uge 17 eller 18 i 2009 udbyde et et-dagsarrangement. Institut for Gymnasiepædagogik ved SDU er i samarbejde med samfundsfags- og matematiklærere ved at udvikle et kursus i matematik og samfundsfag og dette vil forhåbentlig blive afviklet i løbet af skoleåret. Der vil endvidere i løbet af skoleåret komme et udviklingskursus med støtte fra Undervisningsministeriet i Klimaundervisning. Der er også søgt om penge til udviklingskurser til samfundsfag-matematik i studieretning og til spil i samfundsfagsundervisningen. Endelig indgår samfundsfag også i konsortiesamarbejde med Medielærerforeningen og Geografilærerforeningen. Det første om medierne i relation til klimaoplysning og det andet også om klima, men her med udgangspunkt i forsøgene på Samsø omkring Klimaakademiet. I samarbejde med Udenrigsministeriet afholdes en kursus- og temadag om Afghanistan (12. november 08). Regionsarbejde Det er nu lykkedes for os, at få alle regioner til at fungere. 11 aktive regionssekretærer holder nu styr på de 11 regioner og afholder med mellemrum regionskurser bl.a. med deltagelse af fagkonsulenten. Regionskurser er i visse tilfælde holdt i forbindelse med en udgivelse fra Forlaget Columbus, hvor forlaget betaler for oplægsholderen. Regionerne bedes maile til FALS om kurser, så de kan annonceres på Hver regionssekretær har eller er ved at skaffe en central samfundsfagslærer på hver skole i samfundsfagsnyt december

6 fra bestyrelsen regionen. I dette netværk håber vi at have muligheder for at få spredt og samlet informationer fra både enkeltmedlemmer til bestyrelse og den anden vej fra bestyrelse/fagkonsulent ud til regioner og enkeltmedlemmer. Der blev afholdt regionsrepræsentantkursus i Horsens i september. Regionsrepræsentantkurset havde oplæg af Mikkel Lucas Overby med Global Conflict-spillene, med Michael Hviid Jacobsen fra Ålborg Universitet, der holdt oplæg om Frygt og risiko som teoretiske rammer i forståelsen af det senmoderne samfund. Jens Christian Von Holck holdt oplæg om spiludvikling Vi synes i bestyrelsen, at det årlige regionssekretærkursus er en måde at vedligeholde en god kontakt til regionerne. Kultur- og Samfundsfag på HF Ks-faget er sammen med andre hf-fag blevet evalueret af Danmarks Evalueringsinstitut i slutningen af 2007, og en af de mest forekommende vendinger i rapporten er, hvilke udfordringer faget står overfor og de er mange! En af de ting, rapporten peger på, og som mange af os undervisere også har oplevet, er, at der er presset alt for mange krav og mål ind i faget. Hvis man skal være realistisk, må der skæres i læreplanen. Diskussionen går så på, om der skal skæres i det særfaglige område, i det fællesfaglige eller om fagets timetal skal øges det sidste er nok ikke en realistisk mulighed. Bestyrelsen har i Fagligt Forum og via Pædagogisk Samarbejdsudvalg i GL foreslået, at der skæres i det særfaglige stof. Det har vi gjort ud fra 2 argumenter: 1) Hvis man ønsker at bevare den nye fællesfaglige identitet, som er læreplanens intention med ks, er det ikke i det fællesfaglige, der skal skæres. 2) Aftagerne af hf-kursister er ikke så meget universiteterne og de længerevarende uddannelser. Aftagerne er i højere grad de mellemlange uddannelser, hvor det bl.a. handler om at kunne anskue problemstillinger bredt ud fra forskellige vinkler samt anvende kursisternes gode arbejdsmetoder og studiekompetencer, herunder de metoder og kompetencer, som de fællesfaglige aspekter og den nye eksamensform kan give dem. Mange af de andre problemer, som lærerne i det nye ks fag oplever og giver udtryk for i EVArapporten, kan måske løses efterhånden som flere forløb køres igennem: Man er på mange skoler og kurser begyndt at lægge 3 semesterskemaer for at få koncentreret især religions- og samfundsfagsmoduler. Logistikken i forbindelse med eksamen, herunder den ulige forberedelsestid til eksamen, er delvist løst med muligheden for 24 timers prøve der måske bør være den eneste prøveform. I løbet af 2008 og 2009 udkommer der flere nye lærebøger til faget, som vil kunne begrænse forberedelsestiden meget. Det krævede samarbejde mellem de 3 fag har været en stor mundfuld for mange lærere, der har været vant til fagligt at passe sig selv eller kun i begrænsede tidsrum at skulle samarbejde med andre faggrupper. Efter flere gennemførte forløb har de 3 faggruppers lærere mange steder udviklet et frugtbart samarbejde, som nu opfattes meget mere positivt end ved reformens start. Tilbage står bl.a. problemerne med en eksamen, der stiller meget store (måske for store?) krav til kursisterne, og hvor det er institutionens afgørelse om alle 3 lærere deltager ved eksaminationen. Sidst men ikke mindst er der i koordineringen af faget et meget stort ekstra møde- og forberedelsesbehov mellem de 3 kslærere, der slet ikke står mål med aflønningen. Disse ting løses nok ikke ved, at tiden går. Bestyrelsen har sammen med religionslærerforeningen og historielærerforeningen i marts 2008 kommenteret evalueringsrapporten (bl.a. 6 samfundsfagsnyt december 2008

7 fra bestyrelsen offentliggjort i Gymnasieskolen), som vi på mange måder bl.a. de metodiske synes drager specielle konklusioner, der ser bort fra mange væsentlige udfordringer. Ved en evt. kommende revision af hf læreplanerne vil vi i bestyrelsen arbejde på at få løst nogle af de ovennævnte problemer, så ks kan komme til at fungerer bedre på hf. Samfundsfagsnyt I foråret overtog forlaget Columbus opgaven med at opsætte og trykke Samfundsfagsnyt, en opgave, som tidligere blev varetaget af Tørring Bogtrykkeri. Forandringen har blandt andet betydet, at bladet har fået et nyt layout. Bladet har fået en ny med-redaktør, nemlig Anders Brandt Sørensen fra FALS s bestyrelse. Jens Christian Holck har startet en interviewserie, hvor nøglepersoner interviewes om deres holdning til samfundsfag. Vi bestræber os fortsat på at bringe artikler, der kan give faglig og pædagogisk inspiration til samfundsfagsundervisningen, og vi modtager meget gerne indlæg til bladet i form af artikler, anmeldelser, debat osv. I det kommende år vil vi arbejde på få bladet hurtigere ud til medlemmerne. Der går for lang tid fra deadline til bladet udkommer, og det er et problem for medlemmer, kursusholdere og annoncører. Vi håber at kunne rette op på problemet. Fals.info I lighed med flere andre fag i de gymnasiale uddannelser har samfundsfag valgt fortsat at have sit eget web-site. Det giver mulighed for, at bestyrelsen hurtigt kan formidle information til medlemmerne om kursustilbud, mødereferater og andre nyheder. Fals.info er således for nylig barslet med en lillesøster/lillebror. Den ligger på adressen Herfra vil vi i det omfang de menneskelige ressourcer muliggør det lave live blogging fra generalforsamling og generalforsamlingskursus. Man opfordres til at skrive indlæg og i øvrigt debattere bestyrelsens indspark via bloggens commentsfunktion. Egentlige indlæg (posts) til bloggen kan sendes til redaktøren på gregersf(at)gmail. com Columbus Bestyrelsen holder en gang om året et møde med forlaget og Columbusfondens bestyrelse. Vi kan da konstatere, at forlaget fortsat udvikler sig godt. Der har været travlhed med udvikling af nye undervisningsmaterialer til reformen, og forlaget er i gang med implementering af et nyt webdesign, så man også på dette punkt kommer på forkant med udviklingen. Ifølge fundatsen er forlagets formål bl.a. at sikre udgivelse af undervisningsmateriale til studiebrug i samfundsmæssige fag ved ungdoms- og voksenuddannnelser. Der foregår en god dialog herom mellem forlagets redaktører og foreningen herom. I løbet af året er Rigmor Bækholm trådt ud efter mange års god indsats, som vi takker for. Michael Bang Sørensen er trådt ind i fondsbestyrelsen, og Lone Bentzen, der tidligere har været kasserer i FALS, er blevet formand for fondsbestyrelsen. Regnskab FALS kan - sædvanen tro - aflægge et fint regnskab med sorte tal på alle fronter og konti hvad der særlig i disse tider må siges at være ikke så ringe endda. Nye vedtægter Bestyrelsen har udarbejdet forslag til ændrede vedtægter. Det er sket ud fra især praktiske hensyn. Foreningen er ved at vokse til en ganske betydelig størrelse (ca medlemmer). Efter generalforsamlingen i 2007 var der et stykke tid udsigt til, at der skulle holdes kampvalg hvilket er glædeligt, da det viser interesse for at indgå i arbejdet. samfundsfagsnyt december

8 fra bestyrelsen Men vi kunne samtidig se, at med de begrænsede ressourcer, vi har, ville det betyde en udgift på mange tusinde kroner til postforsendelser, og det ville betyde et stort arbejde for de medlemmer, der skulle indgå i valgkomitéen. Da en kandidat trak sig, blev det ikke nødvendigt at afholde valg. Men hvis kampvalg fremover kan afholdes på generalforsamlingen, idet det med de eventuelle ændrede vedtægter vil være den, der vælger bestyrelsen, vil det være en betydelig lettelse. Goddag og Farvel og på gensyn, forhåbentlig Ved bestyrelsesvalget i 2007 kom flere nye ansigter ind i FALS bestyrelse. Hasan Yildiz måtte desværre holde ret hurtigt af familiemæssige årsager. Jon Urskov Pedersen overtog kassererposten og har arbejdet med at få skik på det voksende medlemskartotek. Der forhandles nu med LMFK sekretariatet om bistand til denne funktion. LMFK ser ud til at kunne lave et tilbud, der er økonomisk overkommeligt for FALS. Anders Brandt Sørensen er gået ind i bladredaktionen. Jens Christian Holck har arbejdet med interesseorganisationskontakter og laver journalistik for bladet. Michael Bang Sørensen er gået ind i Columbusbestyrelsen, interesseorganisationskontakter og det internationale arbejde. Bestyrelsen må i år sige farvel til Anna, der har valgt mere tid til familien, - og dermed mindre tid til arbejdet i FALS. Vi har været glade for Annas indsats med udvikling og afholdelse af kurser og for arbejdet med Samfundsfagsnyt, som hun har udviklet til et efterhånden meget professionelt udseende foreningsblad. Tak for et stort arbejde for foreningen. 8 samfundsfagsnyt december 2008

9 Nyt fra fagkonsulenten Af Bent Fischer-Nielsen Spørgeord til fællesdel Alle rektorer har fået en mail med filen Præcisering af spørgeord til fællesdelen til den skriftlige prøve sammen med en besked om at formidle notatet til alle lærere i samfundsfag. Notatet kan ses i dette nummer af Samfundsfagsnyt. Baggrunden for notatet er et lærerønske om at klargøre betydningen af de nye spørgeord, som blev brugt i de vejledende opgaver, og som var omtalt i vejledningen for samfundsfag A. Notatet er skrevet til lærerne, således at man kan træne eleverne til den skriftlige prøve. Notatet kan med lærerens vejledning udleveres til eleverne. For at demonstrere, hvorledes nogle af disse opgavetyper kan besvares til 12, vises i dette nummer af bladet endnu et eksempel på en 12- besvarelse af fællesdelen fra sommerens prøve. Beregning: Husk lommeregner/regneeark Det fremgår af notatet, at der i et spørgsmål kan indgå, at der til at tydeliggøre en udviklingstendens eller faglig sammenhæng skal indgå en beregning. Det præciseres til, at det kan være beregning af indekstal, procentvis stigning eller ændring i procentvis andel. Der har med jævne mellemrum altid optrådt spørgsmål, hvor der indgik krav om en beregning. Det eneste nye er, at det eksplicit siges, at det kan optræde i fællesdelen. Eleven kan foretage beregningen på lommeregner eller bruge regneark. Hvis man som lærer føler sig usikker her, vil jeg anbefale, at man arrangerer et eftermiddagskursus, hvor man lærer disse beregningstyper. Tekst på engelsk: Husk ordbog Sygeeksamensopgaven Kontrol eller tillid august 2008 er sendt ud til alle skoler. Opgaven kan bruges til yderligere træning af de nye spørgeord i fællesdelen og af notatgenren i delopgaverne. Denne gang er det Margrethe Vestager, der skal have et notat om terrorbekæmpelse. Bemærk desuden, at der jf. de faglige mål optræder en hel tekst på engelsk: My Fellow Americans, America is at war Så eleverne skal huske en engelsk-dansk ordbog til eksamen ord Fællesdelen må maksimalt fylde 1000 ord. Det anbefales, at eleven bruger ordtælling og til sidst i fællesdelen skriver antal ord. Bilag til fællesdel Bemærk at bilag til fællesdel udleveres kl til gruppearbejdet eller først kl til individuel besvarelse. Dette fremgår af mail til alle rektorer med filen Præcisering af spørgeord. Digitale opgaver Alle skoler har i november modtaget et prøvesæt til de ti 2.g-klasser, der deltager i ministeriets forsøg med digitale opgaver med netadgang. Man kan frit bruge opgaverne i sin undervisning til at træne it-færdigheder. Opgaverne til fællesdelen udnytter, at opgaven udleveres på en Cd-rom med tal i regneark og et filmklip: samfundsfagsnyt december

10 nyt fra fagkonsulenten 1.a. Hvad kan der udledes af tabel 1 om udviklingen i unges kriminalitet? Besvarelsen skal understøttes af beregninger, som tydeliggør udviklingen. 1.b. Kan følgende hypotese afkræftes eller bekræftes af materialet i tabel 2? Jo lavere uddannelse, jo hårdere kurs ønskes i forhold til indvandring til Danmark. Besvarelsen skal understøttes af et diagram. 1.c. Angiv og dokumentér, hvilken politisk ideologi der kommer til udtryk i Lene Espersens tale til de Konservatives landsråd De centrale pointer i talen er ca. 4 minutter inde i filmklippet. En af de valgfrie opgaver stiller krav om, at eleven skal på nettet og finde et modstående synspunkt til synspunktet i et bilag og anvende det i en diskussion: 3. Diskutér i hvor høj grad det med Peter Skaarups opfattelse (bilag A3) vil være muligt at reducere kriminaliteten i Danmark. Du skal i besvarelsen inddrage et modsatrettet synspunkt du finder på nettet. Forsøgsopgaverne i samfundsfag vil blive evalueret på en konference den 27. november, hvor alle skoler har fået tilsendt en invitation. Hvert halve år vil forsøgsklasserne få en opgave, som vil blive udsendt til alle skoler. På kan man følge med i forsøgets udvikling. Det er et reelt forsøg i den forstand, at konklusionen ikke er skrevet på forhånd. Samfundsfag-matematik Som bekendt er det vedtaget af Folketinget, at for elever, der er startet i 2008, gælder, at hvis de vælger samfundsfag A, skal de også have matematik B. Det betyder, at eleverne i samfundsfag skal have glæde af noget, de har lært i matematik og omvendt. På samme måde som eleverne skal have glæde af at have haft engelsk B jf. sygeeksamensopgaven med en tekst på engelsk. Man må få talt med matematiklærerne om samspillet. Man kan fx aftale, at eleverne i matematik i 1.g lærer procent, indekstal, Lorentzdiagram/Gini-koefficient og usikkerhed i stikprøver, og at eleverne i samfundsfag får udleveret tabeller med indekstal, Lorentzdiagram/ Gini-koeffeicient og meningsmålinger, hvor de kan anvende deres matematiske færdigheder til en bedre forståelse af materialet. På matematik B/C kan man fx aftale, at eleverne i matematik lærer statistik og symbolholdige beskrivelser af variabelsammenhænge, og at eleverne i samfundsfag bruger statistik og beskriver økonomiske sammenhænge med enkle ligninger som fx Y = C + G + I + X M. Eleverne skal kunne bruge de matematiske færdigheder til en større samfundsfaglig forståelse, og eleverne får i matematik en bredere anvendelse af faget. Opgaveeksempler efterlyses Det er min hensigt inden skolestart 2009 at afgrænse og udmelde, hvad det betyder for den skriftlige prøve i 2011, at det kan udnyttes, at alle eleverne med samfundsfag A har haft matematik B, jf. bemærkningerne til lov om ændring af gymnasiet. Jeg er derfor meget interesseret i at få tilsendt eksempler på skriftlige opgaver i samfundsfag, hvor eleverne har glæde af, at de har matematik. Det kan være ganske små opgaver, hvor der indgår et Lorentzdiagram/Gini-koefficient, en graf/ligning med en økonomisk sammenhæng eller et statistisk mål som fx median eller p-værdi. Jeg vil så bidrage til, at gode eksempler formidles videre til alle på fagkonsulentens side på emu en. Efteruddannelse og regionalmøder 2009 Der er fortsat brug for efteruddannelse af lærere om samspil mellem de to fag. Derfor er det et af 10 samfundsfagsnyt december 2008

11 nyt fra fagkonsulenten ministeriets indsatsområder, og der vil højst sandsynligt i 2009 komme tilbud på området og materiale på emu en. Vi kan diskutere opgavetyper og samspillet bl.a. på regionalmøderne i 2009: 21. januar på Støvring Gymnasium 4. februar på Slagelse Gymnasium 13. marts på Struer Gymnasium 1/3 med samfundsfag A UNI-C har undersøgt elevernes valg af fag. Reformen har betydet, at andelen af elever der afslutter med samfundsfag A er steget fra 26 % i til 30 % i 2008 og 33 % i Bindingen til matematik B vil formentlig betyde, at antallet vil være mindre for de studenter, der afslutter i SRP er Der er ca elever der bruger samfundsfag i deres studieretningsprojekt i år. Det sætter over 160 lærere i gang som censorer og et endnu større antal vejledere. Held og lykke med opgaven, der kræver smidighed og professionalisme. Nyt pædagogikum Fra august 2009 træder en ny lov om pædagogikum i kraft. Pædagogikum bliver 1-årigt for alle og kommer til at omfatte stx, hf, hhx og htx. Nyansatte på hhx og htx skal i pædagogikum på lige fod med nyansatte på stx og hf. Varetagelsen af pædagogikum har været i udbud, og det er i skrivende stund ikke afgjort hvilke(t) universitet(er), der får opgaven. De fagdidaktiske kurser skal arrangeres i samarbejde med fagkonsulenten. Klimaundervisning og økonomi Klimaundervisning er ministeriets store indsatsområde frem til klimatopmødet i København december Hold øje på emu en med forslag til forløb og efteruddannelseskurser og se på om arrangementer, materiale og nyheder. Som jeg tidligere har skrevet, er klimapolitik særdeles velegnet som politikområde på samfundsfag A og B. Økonomi kan give interessante bud på, hvordan vi bedst muligt indretter en regulering, der virker efter hensigten. Er det bedst med CO 2 -kvoter, CO 2 -afgifter eller tilskud til vedvarende energi? Ifølge økonomer vil tilskud til VE føre til, at elværkerne vil efterspørge færre CO 2 -kvoter, prisen på CO 2 -kvoterne vil falde, og andre vil købe de billigere kvoter, uden at det samlede CO 2 -udslip vil mindskes. Med andre ord er det mere effektivt at nedsætte det samlede udbud af CO 2 -kvoter, så prisen på kvoterne vil stige, og det vil bedre vil kunne betale sig at indføre vedvarende energi. 1 Kvoter har til gengæld den svaghed, at hvis prisen bliver for lav, kan det bedre betale sig at købe sig til mere CO 2 -udslip frem for at nedbringe udslippet. Kursus: Vælgeradfærd og Klima og sikkerhed Klimaforandringer medfører nye risici og trusler og handler derfor også om sikkerhedspolitik. Ole Wæver er ekspert på området, og han kan høres 21. april på et kursus på Institut for Statskundskab, KU: Lektor Kasper Møller Hansen holder oplæg om Valg, vælgeradfærd og surveyundersøgelser, og professor Ole Wæver holder oplæg om Klima, risiko, trussel, sikkerhed. Se nærmere på SRP Følgegruppens rapport nr. 7 ligger nu på www. uvm.dk. Rapporten indeholder forslag til ændringer af SRP og eksamen i KS og EP. Følgegruppens 3 medlemmer har ikke kunnet blive enige om SRP. Flertallet mener, at man skal 1 Jørgen Birk Mortensen og Lars Hagen Pedersen: Plads til forbedringer i klimapolitikken i Samfundsøkonomen September 2004 nr. 4. Findes gratis på nettet. samfundsfagsnyt december

12 nyt fra fagkonsulenten vente og se erfaringerne fra 2. runde, før man foretager ændringer. Mindretallet (Uffe Gravers Pedersen) ønsker at give lov til at skrive i 1 fag på A-niveau (herunder dansk og historie) og kun bruge 1 uge til SRP, som kun skal tælle med 1 karakter. Flertallet udtaler, at hvis det er et stærkt politisk ønske at give mulighed for ét fag, så foreslår man følgende model: Et studieretningsfag, som man har på A-niveau + et fag på mindst B-niveau, hvis det underbygger den faglige forståelse af emnet. Hvis ikke, kan eleven nøjes med at skrive i studieretningsfaget, som eleven har på A-niveau. I rapporten nævnes, at Rektorforeningens bestyrelse foreslår, at der skal skrives i to af elevens studieretningsfag. Flertallet i følgegruppen synes det er et godt forslag. Så i skrivende stund er der mange muligheder for politikerne at vælge imellem. Følgegruppen er enige om at foreslå, at bedømmelsen af SRP varetages af 2 eksterne censorer. HF Følgegruppen anbefaler, at prøverne i de to faggrupper NF og KS og i eksamensprojekt gøres mere smidige ved at gøre dem interne, dvs. uden eksterne censorer. På linje med SRP anbefaler følgegruppen, at bedømmelsen af SSO varetages af to eksterne censorer. Når dette blad udkommer, er der måske opnået politisk forlig om en ændring af SRP og HF. Hele reformen I januar 2009 vil EVA s evaluering af reformens som helhed være færdig. Rapporten vil blive behandlet af Følgegruppen og gå videre til politisk behandling i forligskredsen. Så vær opmærksom på debatten i 2009 og om den udmønter sig i større eller mindre justeringer Bent Fischer-Nielsen 12 samfundsfagsnyt december 2008

13 Istanbul en storby mellem tradition og modernitet Af Gitte Nielsen og Dorte Thelander Motzfeldt. alle vegne stødte (vi) på sporene af en prægtig kultur, som var blevet påvirket af Vesten uden at have mistet sin originalitet eller vitalitet. Således omtaler Orhan Pamuk Istanbul i sit selvbiografiske storværk Istanbul Erindringer og byen fra Dette udsagn indkredser på flere måder den oplevelse, det er at befinde sig i metropolen Istanbul. Anledningen var et flerfagligt kursus i Kultur- og Samfundsfagsgruppe-regi (KS) med fagene religion, historie og samfundsfag. Kultur- og samfundsfaggruppen er en af nyskabelserne i forbindelse med den seneste hf-reform, hvis sigte har været at integrere de tre fags forskellige empiriske fundamenter og metodiske tilgangsvinkler i ét fag. I studiet af Tyrkiet konstituerer de tre fag syntesen og treenigheden mellem det sær- og det flerfaglige formål i læreplanen på en meget synlig måde. Istanbul de historiske magtcentre Fortiden, såvel den verdslige som den religiøse, er meget synlig og nærværende i Istanbuls gamle bydel. Det gælder levn fra både den romerske, byzantinske og osmanniske periode. Selvom programmet kun indeholdt nogle få historiske seværdigheder, var der dog mulighed for bl.a. at tage de romerske cisterner, det arkæologiske museum og Hippodromen i nærmere øjesyn. Hagia Sofia - et religiøst magtcenter over flere perioder Hagia Sofia står i sin rustikke og sammensatte arkitektur som et vartegn for byens omskiftelige historie og forener det religiøse med verdslige elementer. Bygningen blev opført under Konstantin d. Store som én af mange kirkegrundlæggelser og blev siden genopført i 500-tallet efter Nika-opstanden. I 1000-tallet blev den centrum for det græsk-ortodokse patriarkat, men i dag vidner de fire minareter om den senere anvendelse som moske for osmannerne efter magtovertagelsen i I dag er dette religiøse centrum omdannet til museum og rummer på Kemal Atatûrks initiativ i 1930erne et museum med nogle imponerende, fint afdækkede og renoverede kristne mosaikker. Mosaikkerne illustrerer med al tydelighed samspillet mellem kejsermagt og religion. Her bliver de verdslige romerske øvrigheder integreret i de nytestamentlige scener, ligesom det gjorde sig gældende for den øvrige vestromerske kirkekunst. Tilsvaren- Foto: Else Trier 14 samfundsfagsnyt december 2008

14 istanbul - en storby mellem tradition og modernitet de kommer kirkens verdslige miljø også til syne i form af nordiske væringers graffitilignende kradserier på kirkens galleri. Ifølge samtidige kilders udsagn har der udfoldet sig et livligt handelsliv sideløbende med gudstjenesterne i kirken. Med osmannernes indtagelse af byen omdannedes kirken til moske og fortsatte hermed de næste ca. 500 år indtil Et religiøst levn fra perioden ses ved, at det græsk-ortodokse patriarkat fortsat har tilholdssted andetsteds i byen, hvilket blev gjort muligt i forlængelse af våbenhvilen efter første verdenskrig. Foto: Else Trier Topkapi Sarayi - et verdsligt magtcenter Osmannerne forcerede i 1453 Konstantinopels formidable landmur og jernkæden ved indløbet til Det Gyldne Horn. Øjeblikkeligt iværksattes et større paladsbyggeri til brug for Mehmet II Erobreren og de senere herskere. Topkapi blev residens for sultanen og politisk, administrativt, diplomatisk samt militært magtcenter i Osmannerriget. Riget strakte sig på sit højdepunkt i slutningen i 1500-tallet fra Iran i øst, Marokko i vest, Yemen i syd, og i nord i Ukraine. Ud over sultanatets verdslige funktioner påberåbte de osmanniske herskere sig også islamisk myndighed, hvilket ses i de titler, han anvendte i offentlige dokumenter. Således hedder det Hans majestæt, hersker af Guds nåde, ham, der sætter standarden for islam, den retfærdige skribent i tidens bog, de to helligdommes tjener, navnebroder til menneskenes og jinnernes apostel, Sultan Muhammed Khan. Et besøg i Topkapi er således uomgængeligt, når Istanbuls osmanniske fortid skal undersøges i KS-sammenhæng. Den guidede rundvisning blev en overordnet introduktion med vægt på de mere trivielle sider af livet inden for paladsets mure - og altså ikke en særlig dybtgående gennemgang af paladsets funktioner. Her var haremmet i centrum. Det udgjorde rammen om kvindernes liv som konkubiner - varieret som dette var med uddannelse og lignende aktiviteter under skarp bevogtning af de sorte eunukker. Stedet var dog ikke kun reserveret sultanens private anliggender, men var også et spejlbillede på større politiske magtkampe. Således var det stedet, hvor det vigtige tronfølgespørgsmål blev afgjort. Istanbul og Topkapi var derfor rammen om de interne magtkampe såvel som den eksterne planlægning af ekspansion og sidenhen forsvar af det efterhånden mere og mere hensygnende imperium. Magtstrukturer og politisk ledelse koblet med religionens betydning i det tyrkiske samfund er således væsentlige elementer i et komparativt diakront perspektiv på landets udvikling. Verdens ældste shoppingcenter Istanbul er i dag det økonomiske og finansielle centrum i Tyrkiet. Denne status daterer sig tilbage til det byzantinske rige, hvor Konstantinopel kom til at overgå det vestromerske rige i økonomisk henseende. Med byens beliggenhed samfundsfagsnyt december

15 istanbul - en storby mellem tradition og modernitet mellem Orienten og Levanten var det et gunstigt udgangspunkt for at blive en central aktør i det daværende internationale handelssystem. Kurset havde ikke specifikt sigte på økonomiske aspekter. Men vi fik alligevel i form af et kort besøg i den labyrintiske Grand Bazaar et lille indblik i det orientalsk-arabiske handelsliv. Basaren har rødder tilbage til det 15. århundrede og er fortsat i dag alt andet end et moderne shoppingcenter. I dag fungerer dette overdækkede marked tilsyneladende mere som turistattraktion, hvor der faldbydes alt fra tørklæder til smykker og lignende. I dag er Istanbul fortsat det handelsmæssige center og tegner sig for 1/3 af Tyrkiets samlede økonomi. Det religiøse Istanbul Som religionslærer var det et sandt mekka at befinde sig i en by som Istanbul: stedet Konstantin d. Store gjorde til centrum for sit kristne rige, og hvor den græsk-ortodokse kirke stadig har sit virke. Først og fremmest er det dog det muslimske Istanbul, der springer i øjnene. Foto: Dorte Thelander Motzfeldt Muhammeds fanebærer - Eyüp De mytologiske dimensioner begivenhederne omkring religionsstifteren Muhammad har taget, har også aflæggere til Istanbul. Muhammads fanebærer Khalid ibn Zayd ibn Kulayb skulle ifølge en overlevering være død her i 645 efter et togt med den arabiske hær. Han fik senere navnet Abu Ayyub al-ansari (far til Ayyup), som har lagt navn til denne bydel. Tilnavnet al-ansari viser at han var en af dem, som hjalp Muhammad (ansar = hjælper). Der er opført en moske omkring Eyüps grav, og stedet indskriver sig derfor i rækken af vigtige muslimske helligsteder. Familier ynder at tage op til Eyüp, især i forbindelse med drengebørnenes omskæring. Man møder derfor drenge klædt ud som prinser, folk i det fineste tøj og brudepar, ligesom hele området er præget af religiøse souvenirs. Måske er det derfor, Pamuk beskriver stedet som et muslimsk Disneyland. Det var Mehmet II Eroberen, som genfandt Eyüps grav, og han har gjort sit til at promovere stedet. Den dag i dag kan man stadig se et af de træer, han plantede inde på moske-området. I forbindelse med moskeerne er der som regel et kompleks med rindende vand, så de, der skal bede, kan udføre de rituelle, påbudte afvaskninger. Når man opholder sig på et muslimsk helligsted, skal man som kvinde dække sit hår, ligesom vi alle tog skoene af, da vi gik ind i selve moskeens bederum. Årsagen er, at man skal være rituelt ren, når man betræder en moske. Kvinder udgør en særlig fare, idet kvinder grundlæggende anses for at være rituelt urene (haram). Det er fx tabu for en menstruerende kvinde at nærme sig moskeen. Af samme årsag skal kvinder opholde sig bagest i moskeen ved bøn. Området omkring Eyüp er også en kæmpemæssig gravplads. Man kan vandre hele vejen op af bakken til toppen af Eyüp og kigge på de særprægede grave, som er placeret med den smukkeste udsigt over Det Gyldne Horn. Ifølge islam er graven blot en venteplads, hvor de døde opholder sig indtil dommedag, hvor det afgøres, om man skal gå til højre eller venstre Paradis eller Helvede. En muslim er altid placeret 16 samfundsfagsnyt december 2008

16 istanbul - en storby mellem tradition og modernitet med ansigtet mod Mekka, da man på den måde viser, at her er en person, der har levet som muslim (en, der underkaster sig - underforstået Allahs vilje). Dyanetet Tyrkiet har en sekulær forfatning uden statsreligion og samtidig en befolkning, hvor 98 % bekender sig til islam. Derfor er det særligt interessant at se, hvordan staten holder styr på religionen. Det fik vi mulighed for ved et besøg i Istanbul Müftülügü. Her talte vi med Hr. Konuk, som repræsenterede muftien. Muftien er den juridisk sagkyndige, som har til opgave at fortolke og formidle den islamiske sharia-lov. I Tyrkiet er muftien og hans medarbejdere (dyanetet) ansat af staten. Hr. Konuk fortalte, at deres opgaver er at uddanne imamer, udstede fatwaer samt skrive den prædiken (khutba), som bliver holdt i moskeer over hele Tyrkiet ved fredagsbønnen. Det betyder, at imamerne ikke selv må skrive deres khutba er, med mindre den pågældende iman er særdeles rutineret. Det fremgik også, at dyanetet tillige uddannede imamer til menigheder udenfor Tyrkiet, fx Danmark. Der findes fire forskellige retsskoler indenfor islam: Maliki, som bruges i Nord- og Vestafrika, Shafii, som bruges i Egypten, Hanbali, som bruges i Saudi-Arabien og Hanafi-skolen, som er den mest udbredte og bruges af dyanetet i Istanbul. Det betyder, at de fatwaer, der udstedes her, er udledt af Hanafi-retsskolens sharia. Vi fik mulighed for at se de tusindvis af optegnelser over domme, der var truffet i overensstemmelse med sharia, gennem de sidste 700 år. Uden for dyanetets bygning var der en lille butik med særligt pilgrimstøj. Det skyldes, at dyanetet også regulerer den årlige Hadj (pilgrimsfærd) til Mekka. Efter således at have fået indblik i hvordan de overordnede rammer for religionen fastlægges, er det nærliggende at undersøge, hvordan religionen udfolder sig i praksis. Sultanahmet Den Blå Moske tårner sig op i prægtig konkurrence med Hagia Sofia, der ligger lige overfor. Den er bygget i af sultan Ahmet I, deraf navnet: Sultanahmet. Denne moske har som den eneste hele seks minareter. Det siges, at man var nødt til at bygge to minareter mere på moskeen i Mekka på den bekostning. Den Blå Moske har ingen menighed, da den ligger i et turistområde, så på trods af at det er en af de største moskeer i verden er her kun ansat to imamer og fire muezziner. Vi ankom, netop som muezzinen kaldte til duhr-bønnen, og oplevede således dette ritual på tæt hold. Ritualet begynder med, at muezzinen kalder til bøn fra moskeens minaret. Herefter strømmer folk til moskeen, hvor de foretager de rituelle afvaskninger, tager sko af og (for kvinder) tildækker arme og hår. Det er bemærkelsesværdigt at observere, hvordan folk på forskellig vis fordyber sig i bønnens serie af rituelle bevægelser. Alle er vendt mod Mekka, som er markeret ved en mihrab - en niche i væggen. Selve bønnen foregår på arabisk og kan karakteriseres som en hyldest til Allah og Muhammad. Om fredagen ledsages bønnen af en khutba. Efter bønnen var der arrangeret et møde med imam Hassan. Dette var en stor oplevelse, ikke mindst fordi vi netop havde været i dyanetet. Den meget sympatiske imam kunne bekræfte, at han fik sine instrukser fra dyanetet, men forklarede, at han kunne ændre khutba ens indhold hvis han havde tid. Imens vi talte med imamen, samledes en lille flok muslimer, som sad og kiggede beundrende på den karismatiske imam. De kunne således følge med i, hvordan en flok tørklædeklædte danskere fik indblik i imamens arbejde, livet som muslim og imamens syn på Muhammadsagen. Med stor tålmodighed forklarede imamen, hvordan Muhammad er fundamentet for alle muslimer - den eneste, de er parat til at give deres liv for. Ikke overraskende oplyste han om, samfundsfagsnyt december

17 istanbul - en storby mellem tradition og modernitet hvor stor en krænkelse de danske tegninger var, og at enhver muslim har ret til gengældelse. Imamen spurgte retorisk:.. men hvordan kan man gøre gengæld, for hvad er helligt for en dansker?. Som svar blev der mumlet: ytringsfrihed. Istanbul en by med mange skillelinjer Foto: Else Trier Bymæssig udvikling Istanbul har oplevet noget, der må betegnes som en befolkningseksplosion pga. den omfattende migration fra land til by. Denne indenlandske migration har lagt et kolossalt pres på Istanbuls ressourcer og infrastruktur, hvilket var temaet for besøget hos Istanbuls Kommunalforvaltning. Mødet skulle bidrage til at klargøre de demografiske udfordringer og muligheder, og kommunens repræsentant gav i tal en historisk oversigt over byudviklingen økonomisk, demografisk og politisk. Denne by med sine ca. 15 mio. indbyggere står over for problemer som: slumbebyggelse, transport- og forureningsproblemer og konstant risiko for jordskælv. Der er bl.a. blevet iværksat en del byudviklingsprojekter med hensyn til at forbedre byens offentlige transportsystem med den kommende Metro, havnetaxier og hurtigtoge samt parkanlæg. En anden mindre opmuntrende, men ikke ny udvikling i takt med byens ekspansion er forholdene for gruppen af sigøjnerne. Disse er utvivlsomt nogle af de synlige ofre for den hastige byudvikling. Mange sigøjnere er således henvist til en kummerlig tilværelse i udkanten af byen med faldefærdige bygninger og elendige sanitære forhold. Ved selvsyn fik vi et lille indblik i disse forhold, og det er vanskeligt at forestille sig, at problemerne skulle være løst, inden Istanbul i 2009 skal være vært for en stor vandkonference, og året efter på EUs initiativ får tildelt status som europæisk kulturby under overskriften Istanbul en bro mellem Europa og Østen - lidt af et paradoks i lyset af de mere eller mindre fastlåste forhandlinger om Tyrkiets medlemskab af EU på nuværende tidspunkt. Tyrkiet har siden 1920erne - med Atatûrks opgør med det traditionsbundne osmanniske samfund, grundlæggelsen af den tyrkiske sekulære republik og sidenhen i 1960erne tilnærmelsen til EEC - forsøgt at kopiere den vestlige markedsøkonomi og livsform. At det for sidstnævntes vedkommende kun delvist er lykkedes, dokumenterede oplægget og den efterfølgende diskussion med den kvindelige Ngo-repræsentant Efsa Kuraner for Women for Women s Humans Rights. Hun informerede om de gennemførte WWHR-projekter i Tyrkiet, men pegede samtidig på langsommeligheden i kvindernes vej til ligestilling i et samfund, hvor følgende udgør de største forhindringer: mangelfuld uddannelse, tabuisering, fravær af viden om egne rettigheder, myndighedernes ringe vilje til at implementere lovfæstede rettigheder for kvinder og endelig mediernes sparsomme dækning af overgreb mod kvinder. Især i landområderne i det østlige Tyrkiet er der langt til opfyldelse af de grundlæggende menneskerettigheder. Bl.a. Efsa Kuraners arbejde vidner om, at et aktivt civilsamfund er slået igennem. Men også Atatûrks ønske om efterligning af den vestlige kultur blev yderligere understreget af den kvindelige engelsklærer Banu Ergun, der tildelte Atatrks sekulære samfundsmodel æren for, at mange kvinder overhovedet har fået en uddan- 18 samfundsfagsnyt december 2008

18 istanbul - en storby mellem tradition og modernitet nelse. Banu Ergun introducerede os under besøget i den lille Bosporus-by Sariyer til det offentlige uddannelsessystem ved besøget på gymnasiet Vefbi Koclisesi. Denne skole svarer til klassetrin og har slående lighedstræk til fælles med det danske system. En iøjnefaldende forskel var dog elevernes brug af uniform, som de under rundvisningen fik gjort opmærksom på ikke var noget, de var udelt begejstrede for. Efsa Kuraner og Banu Erguns indlæg dokumenterede nogle af de mange brudflader mellem sekularisering og islamisering samt mellem tradition og modernitet, som i høj grad er en del af den tyrkiske virkelighed i dag. Ytringsfrihed og moderne massemedier Menneskerettigheder og herunder ytringsfrihed var tillige tænkt som omdrejningspunktet for besøget på en af Istanbuls store og moderne dagblade: Zaman. Avisen understregede sit udgangspunkt som et uafhængigt medie, hvor der er plads til alle nationaliteter og ideologiske holdninger (bortset fra ekstreme fascistiske og racistiske). Samtidig udtryktes dog en bevidsthed om et ståsted i midten af det politiske spektrum, dels med ønsket om bevarelse af det nuværende tyrkiske samfundssystem, dels som repræsentant og talerør for en åben, dynamisk, demokratisk og troværdig journalistik og samfundsudvikling formuleret som progressiv konservatisme og symbolsk understreget i bygningsarkitekturen og interiørets farver: hvid, orange og blå. På mødet blev avisens holdninger til og kritik af militæret, de kurdiske nationalister, Muhammed-tegningerne og den aktuelle finanskrise drøftet med avisens økonomiske redaktør. Desværre nåede en række oplagte spørgsmål som fx journalistikkens vilkår i dagens Tyrkiet og ikke mindst den kurdiske presses svære betingelser ikke at blive berørt, inden mødet sluttede. Men arrangementets forløb og indhold anskueliggjorde ikke desto mindre Kultur- og samfundsfaggruppens fællesfaglige problemstillinger. Kvindeundertrykkelse eller befrielse? Under besøget på Zaman blev der spurgt til brugen af tørklæder blandt de ansatte. Den kvindelig guide kunne fortælle, at ca. 50 % af de kvindelige ansatte gik med tørklæde. I forhold til en umiddelbar registrering syntes der dog at være en klar overrepræsentation af kvindelige ansatte med tørklæde, der til frokost tillige sad adskilt fra de mandlige medarbejdere. Tørklæder i det offentlige rum har været genstand for en ophedet debat og kamp siden forfatningsændringen i Her indførte den daværende militærregering et forbud mod at bære tørklæder i offentlige skoler ved at nægte tørklædepigerne adgang til eksamen. Tørklædetilhængernes demonstrationer kan ikke ses som udtryk for en traditionel reaktionær islamistisk tankegang, eftersom disse piger netop befinder sig i en moderne sfære som universitetsstuderende, der bevidst har valgt at iklæde sig tørklædet og dermed optræde som frie uafhængige individer. De forsøger hermed at markere såvel en islamisk som en moderne identitet og bliver hermed en slags moderne traditionalister. Debatten fik fornyet aktualitet med regeringspartiet AKPs forslag om at ophæve forbuddet mod tørklæder. Argumentet har netop Foto: Else Trier samfundsfagsnyt december

19 istanbul - en storby mellem tradition og modernitet været at liberalisere og distancere sig fra den kemalistiske stats ønske om en sekulær livsform efter vestligt forbillede. Aktuelt befinder Tyrkiet sig på mange måder i spændingsfeltet mellem traditionalisme og modernitet. På den ene side ignoreres vestlige værdier og livsformer og på den anden side tilpasser man sig Vesten med en liberal markedsøkonomi og reformer på menneskerettighedsområdet. AKP frihedsparti eller skjult islamisme? Partiet for Retfærdighed og Udvikling (AKP) kom til magten ved valget i 2002 og har senest vundet en overbevisende valgsejr med 47 % af stemmerne i Men hvad er AKP for et parti? Er det et islamistisk parti eller et nationalkonservativt parti med en demokratisk dagsorden? Dette var et af spørgsmålene, som det halvanden time lange møde med en af partiets ledende skikkelser: Ibrahim Yildirim havde til hensigt at løfte sløret for. AKPs historie skal ses i lyset af dets lederes rødder i det pro-islamiske parti Refah. I dag definerer partiet sig som et parti med en såkaldt demokratisk konservativ ideologi og som fortaler for det moderate Islam, og der synes ingen tvivl om, at partiet ser sig selv som repræsentant for et opgør med den kemalistiske etatisme, som partiet hævder, har ligget og stadig ligger som en tung dyne over det tyrkiske samfund. Partiets religiøse dagsorden er derimod mere uigennemskuelig, og med partiets fokus på familieværdier og traditionelle familiemønstre frygter mange, at partiet til trods for dets betoning af religionsfrihed i realiteten er et forsøg på ad bagvejen at indføre et islamisk-styret samfund. Senest har partiet i forbindelse med vedtagelsen af en straffelovsreform forsøgt at få kriminaliseret utroskab og i 2008 fået ophævet tørklædeforbuddet på de videregående uddannelser. Mødet gav ingen endegyldige svar på overnævnte problemstillinger og synliggjorde endnu en gang paradokserne i det tyrkiske samfund. Partiets slet skjulte populistiske strategi og oplægsholderens retorik slørede mere end opklarede og gav samtidigt associationer til et parti med en overvejende national dagsorden a la Dansk Folkepartis. Mødet var udbytterigt, men i højere grad for den indsigt, det gav i politisk kultur og stil i Tyrkiet end for en afklaring af, hvor Tyrkiet er på vej hen med AKP som det ubestridt ledende parlamentariske parti. KS et samarbejde med perspektiver Et initiativ med Istanbul som mål for efteruddannelse af historie- religions- og samfundsfagslærerne er absolut et godt og berigende udgangspunkt for forståelsen af KS-gruppens relevans og berettigelse på hf-uddannelsen. Programmet gav god inspiration til studierejser generelt og til læreres inddragelse af Tyrkiet som områdestudie i undervisningen. Det giver samtidigt kursisterne/eleverne muligheder for at se fagene i sammenhæng og på reflekteret vis at blive i stand til at opstille, analysere og diskutere problemstillinger i et flerfagligt perspektiv og inden for en fælles referenceramme. Selvom mange af de yderst velvalgte arrangementer og møder gennemgående rejste flere spørgsmål end de besvarede og dermed måske blot indikerer, at Tyrkiet står ved en skillevej, og at udviklingen kan gå i mange retninger, kan det absolut anbefales at deltage i et tilsvarende kursus i Istanbul. Gitte Nielsen er cand. mag. lektor i historie, samfundsfag og erhvervsøkonomi, Birkerød Gymnasium. Dorte Thelander Motzfeldt er cand. mag. adjunkt i historie og religion, VUC Vestegnen. 20 samfundsfagsnyt december 2008

20 Debat om samfundsfag fra Noter Nedenfor bringes et uddrag af en debat i historielærerforeningens blad Noter om undervisningen i samfundsfag på C-niveau. I Noter, juni 2008, analyserer Walter Boss historiefagets svækkelse i gymnasiereformen i 6 punkter, hvoraf punkt 6 (der vedrører økonomi- og ideologiundervisningen i samfundsfag C) gengives nedenfor. I september svarer Søren Borchsenius på Walter Boss s kritik. Uddrag af Historiefagets elendighed ( ) Tabet af elevernes obligatoriske viden om økonomi skyldes ikke, at historie har mistet sin samfundskundskabsdel, men at samfundsfaget har overtaget den. Det lyder paradoksalt, for man kunne tro, at denne overflytning ville styrke elevernes viden om økonomi og politik. Det har imidlertid vist sig, at samfundsfagets nye struktur med et valgfrit A eller B-niveau og et obligatorisk C-niveau, har betydet, at indholdet af det obligatoriske niveau ikke er styret af faglige hensyn eller af hensyn til at give eleverne en nødvendig medborgerlig kompetence, men at pædagogiske og særligt praktiske hensyn til A og B-niveauet har været afgørende. Det må vel være grunden til at politikkravene er begrænsede og økonomikravene er næsten ikke-eksisterende i bekendtgørelsen. Og det er fulgt op i C- niveauets nye lærebøger, hvor økonomiafsnittene er korte. Økonomiske grundbegreber, kredsløbsbetragtninger og økonomisk politik er væk Det svækker selvfølgelig elevernes mulighed for at agere som rationelle vælgere, når de ikke kan forstå basale økonomiske sammenhænge, og det er naturligvis et politisk problem. Men for Historie er det også et problem, at eleverne dermed mangler forudsætninger for at forstå grundlæggende sider af den moderne historie. Samfundsfag C-niveau er helt utilstrækkeligt som nøgle til at lukke den moderne historie op. Det kunne samfundskundskab i det gamle historiefag. Økonomidelen i det gamle historiefag var endvidere knyttet til konkrete økonomihistoriske gennemgange af f.eks. 1930ernes krise eller 1960ernes højkonjunktur. Dermed kunne økonomiundervisningen konkret styrke historieundervisningen. Tabet af økonomi svækker altså Historiefaget både i timetal og forståelsesdybde. Tilsammen betyder vort fags tab af samfundskundskabsdelen og elevernes tab af obligatorisk viden om særlig nationaløkonomi en stærk svækkelse af historiefaget, og eleverne mister muligheden for at forstå en væsentlig side af den nyere og den moderne historie. Det skal nødvendigvis modvirkes ved dels at fastholde Histories brede indhold og positivistiske erkendelsesrealistiske position; dels ved at arbejde for, at eleverne igen får en rimelig obligatorisk viden om økonomi og politik, hvad enten det skal ske i nydefineret samfundsfagligt C-niveau eller ved en tilbageføring af emnerne til Histories undervisningsområde. Det forekommer heller ikke hensigtsmæssigt, at samfundsfag skal undervise i ideologier, når de bedst forstås i deres historiske sammenhæng. F.eks. kan liberalismen ikke forstås, hvis man 22 samfundsfagsnyt december 2008

Studieretninger 2014-2017

Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014 2017 Naturvidenskabelige studieretninger: Matematik A Fysik B Kemi B.. side 2-3 Biologi A Idræt B Kemi B Matematik B... side 4-5 Samfundsvidenskabelig studieretning:

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyheder fra ministeriet Ministeren har fra første dag erklæret, at gymnasiereformen er en god reform, og at der ikke vil ske store ændringer. Til gengæld vil man foretage

Læs mere

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium 2. fremmedsprog: fransk fortsætter B, tysk fortsætter B, japansk begynder A, spansk begynder A, kinesisk begynder A Kunstnerisk fag: Inden gymnasiet skal du

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen

Højere Forberedelseseksamen Forside Højere Forberedelseseksamen 2-årig HF-uddannelse for unge med autismespektrumforstyrrelser på Aalborg Katedralskole i samarbejde med Autismecenter Nord-Bo. Skolestart: August 2016 1 d Indhold Forside...

Læs mere

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasiejobbet Ansættelsesmuligheder Kompetencekrav Pædagogikum Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil ansættes i gymnasiet?

Læs mere

StudiePlanner STX STX. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus

StudiePlanner STX STX. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus StudiePlanner 1 Find DIN retning! 2 EN STUDENTEREKSAMEN KRÆVER: 4 fag på A-niveau 3 fag på B-niveau 7 fag på C-niveau De obligatoriske fag udgør hovedparten af gymnasieuddannelsen. Studieretningsfag og

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen

Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen 2012 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Obligatoriske fag og niveauer

Obligatoriske fag og niveauer Obligatoriske fag og niveauer Hver elev skal mindst have 4 fag på A-niveau samt normalt 3 fag på B- niveau og normalt 7 fag på C-niveau. Kravet opfyldes gennem obligatoriske fag, studieretningsfag og valgfag.

Læs mere

Obligatoriske fag på de 4 gymnasiale uddannelser

Obligatoriske fag på de 4 gymnasiale uddannelser Obligatoriske fag på de 4 gymnasiale uddannelser HHX HTX STX HF Dansk A Engelsk A Engelsk B Engelsk B Engelsk B Tysk eller Fransk B 2. fremmedsprog B eller A Samtidshistorie B Teknologihistorie C Historie

Læs mere

Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf

Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf 1. Højreklik et sted i det grå 2. Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf Hanne Kær Pedersen / Bente Hansen Vælg "Gitter og 3. Vælg "Vis hjælpelinjer på Side 1 1. Højreklik et sted i det grå 2.

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts

Læs mere

HF Enkeltfag. Fagpakker En hel HF

HF Enkeltfag. Fagpakker En hel HF HF Enkeltfag Fagpakker En hel HF Uddannelsesprogram 2015-2016 HF-enkeltfag, pakker eller en hel HF-eksamen på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Kursusstart er i uge 34 (17. -21. august 2015) eller

Læs mere

Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017

Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 2-årig STX på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Vil du have en gymnasial uddannelse? Er du seriøs, engageret og målrettet? Så er 2-årig

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

ÅRHUS AKADEMI HF & STUDENTERKURSUS ORIENTERING OM. Studenterkursus

ÅRHUS AKADEMI HF & STUDENTERKURSUS ORIENTERING OM. Studenterkursus ÅRHUS AKADEMI HF & STUDENTERKURSUS ORIENTERING OM Studenterkursus Hvad er Århus Akademi? Århus Akademi er et af de få steder i landet, hvor du kan tage en studentereksamen, STX, på 2 år. Vi starter 2-3

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Scan & tjek WEB APP. StudiePlanner. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus HF SØFART

Scan & tjek WEB APP. StudiePlanner. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus HF SØFART Scan & tjek WEB APP StudiePlanner HF HF SØFART 2014 2013 Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus Min onkel har også sejlet med Skoleskibet Danmark, - og nu går jeg i hans fodspor. Jeg vil gerne uddanne mig

Læs mere

ORIENTERING OM STX PÅ 2 ÅR 2015-16

ORIENTERING OM STX PÅ 2 ÅR 2015-16 ORIENTERING OM STX PÅ 2 ÅR 2015-16 Hvad er Århus Akademi? Århus Akademi er et af de få steder i landet, hvor du kan tage en studentereksamen, STX, på 2 år. Vi starter 2-3 klasser på det 2-årige STX hvert

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalg og videregående uddannelse Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium og HF Cand.mag.

Læs mere

Scan & tjek WEB APP. StudiePlanner. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus STX

Scan & tjek WEB APP. StudiePlanner. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus STX Scan & tjek WEB PP StudiePlanner STX 2013 2014 Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus EN STUDENTEREKSMEN KRÆVER: 4 fag -niveau 3 fag B-niveau 7 fag -niveau De De obligatoriske fag udgør hovedparten af af

Læs mere

Studieretninger 2016-2017

Studieretninger 2016-2017 Studieretninger 2016-2017 Orienteringsaften for kommende elever og deres forældre onsdag den 13. januar 2016 kl. 19.00 Studieretninger Uanset hvilken studieretning og hvilke valgfag, du vælger, så skal

Læs mere

HF Elev. S o l r ø d G y m n a s i u m

HF Elev. S o l r ø d G y m n a s i u m HF Elev 2011 S o l r ø d G y m n a s i u m Velkommen til HF PÅ Solrød Gymnasium Hf er for dig, der over to år ønsker at arbejde frem mod en kort, en mellemlang eller en længerevarende videregående uddannelse.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

3 årig STX uddannelse

3 årig STX uddannelse 3 årig STX uddannelse Forår 2010 Efter 9. klasse afgangsprøve i: OPTAGELSESKRAV til gymnasiet Fem bundne prøver dansk (mundtlig og skriftlig) matematik (skriftlig) engelsk (mundtlig) fysik (mundtlig) To

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 ilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 ilagsfigur 1 Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus blandt studenterne fra hf* 2013 ndel studenter i pct. Note *: Hf er her inkl. hf ere,

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

GYMNASIET SORØ AKADEMI

GYMNASIET SORØ AKADEMI GYMNASIET SORØ AKADEMI 2014 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

www.gsdanmark.dk Gymnasial Supplering 2011 / 2012 GYMNASIAL SUPPLERING Information Regionale Studievalgcentre www.studievalg.dk

www.gsdanmark.dk Gymnasial Supplering 2011 / 2012 GYMNASIAL SUPPLERING Information Regionale Studievalgcentre www.studievalg.dk GYMNASIAL SUPPLERING Vejledning og optagelse GS-koordinatorer www.gsdanmark.dk Information Regionale Studievalgcentre www.studievalg.dk www.gsdanmark.dk Nørresundby Gymnasium og HF Studievej 14, 9400 Nørresundby

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

Søjledagen et skolekulturprojekt

Søjledagen et skolekulturprojekt Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem

Læs mere

Velkommen til Paderup Gymnasium. Værdigrundlag og profil. Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende.

Velkommen til Paderup Gymnasium. Værdigrundlag og profil. Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende. 2009 Velkommen til Paderup Gymnasium Værdigrundlag og profil Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende. Udover det faglige, der selvsagt skal være i top,

Læs mere

Udviklingsprojekter 2009/2010

Udviklingsprojekter 2009/2010 5. maj 2009/CPK Udviklingsprojekter 2009/2010 I skoleåret 2009-2010 udbyder Danske Science Gymnasier fire udviklingsprojekter 1 : Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning Matematik, fysik og kemi

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Hvem er vi? Joan Gjerlev Eriksen Uddannelsesleder HF. Pernille Dahl Uddannelsesleder 1.g

Hvem er vi? Joan Gjerlev Eriksen Uddannelsesleder HF. Pernille Dahl Uddannelsesleder 1.g Velkommen til BG Hvem er vi? Joan Gjerlev Eriksen Uddannelsesleder HF Pernille Dahl Uddannelsesleder 1.g STX og HF Skræddersyede studieretninger og hf-toninger Målrettet forberedelse til videre uddannelse

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Aalborghus Gymnasium & HF Onsdag den 8. april 2015 Vita Schou, Vejleder Studievalg Nordjylland vas@studievalg.dk Emner Adgangskrav til videregående uddannelser Adgangsbegrænsning

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

STX Udbud 2014-15 STX

STX Udbud 2014-15 STX 1 STX Udbud 2014-15 STX Studentereksamen varer 3 år. Du får en bred viden om mange forskellige fag. Du er selv med til at beslutte nogle af de fag, du skal arbejde med i din skoletid, selv om der også

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

NGG Studieretning X: MA-FY-KE

NGG Studieretning X: MA-FY-KE Studieretning NGG Studieretning X: MA-FY-KE Matematik A - Fysik B - Kemi B Disse sider indeholder en række links til uddannelsessteder og bekendtgørelser etc. Derfor ligger de også på skolens hjemmeside.

Læs mere

A M G Y M GYMNASIUM INFO 2013 N A S I S I U M MUNKENSDAM STUDENTEREKSAMEN (STX) INFORMATIONSHÆFTE 2010-2011

A M G Y M GYMNASIUM INFO 2013 N A S I S I U M MUNKENSDAM STUDENTEREKSAMEN (STX) INFORMATIONSHÆFTE 2010-2011 FORTOHÆFT 2010-2011 Y FO 2013 Y Y Y TTR (TX) unkensdam ymnasium TX-gymnasiet i olding 2 Hvorfor vælge det almene gymnasium og tage en studentereksamen (TX)? varet er: fordi en studentereksamen på én og

Læs mere

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte Kørekort til ungdomsuddannelserne UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte 1 Forord Kære klasselærer. UURS ( UU Region Sjælland) har udarbejdet et materiale til dig og din klasse.

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede

Læs mere

Stx - oversigt over prøver, eksaminationstid, forberedelsestid, hjælpemidler mv.

Stx - oversigt over prøver, eksaminationstid, forberedelsestid, hjælpemidler mv. I tabellen refererer overskrifterne i kolonnerne til: M/S: Mundtlig/skriftlig prøve /G: y eller gammel læreplan Valg: Valg mellem flere prøveformer, jf. fagbilag/læreplan Sp. kendt:, hvis opgaverne/temaerne

Læs mere

GRINDSTED. L a n d b r u g s s k o l e. EUX Landbrug. Bliv landmand og student samtidig - og hold alle muligheder åbne

GRINDSTED. L a n d b r u g s s k o l e. EUX Landbrug. Bliv landmand og student samtidig - og hold alle muligheder åbne GRINDSTED L a n d b r u g s s k o l e EUX Landbrug Bliv landmand og student samtidig - og hold alle muligheder åbne Et unikt samarbejde mellem Grindsted Landbrugsskole og Grindsted Gymnasium & HF Tronsø

Læs mere

Perspektiver for fremmedsprog i gymnasiet. Konference 14. december 2011

Perspektiver for fremmedsprog i gymnasiet. Konference 14. december 2011 Perspektiver for fremmedsprog i gymnasiet Konference 14. december 2011 Hvem er vi? Dorthe Jensen Lundqvist Rektor Handelsgymnasiet i Ballerup (hhx) Fransk og retorik Mette Andersen Rektor Handelsgymnasiet

Læs mere

fyr op under ambitionerne

fyr op under ambitionerne fyr op under ambitionerne En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale. Anne Weimar Rasmussen 3. hhx - Jeg har været i praktik inden for bunkertrading og

Læs mere

Bagsværd Kostskole og Gymnasium1

Bagsværd Kostskole og Gymnasium1 Bagsværd Kostskole og Gymnasium1 2 Velkommen til en moderne og traditionsrig kostskole i Danmark. Bagsværd Kostskole og Gymnasium er fra 1908. Siden da har mange hundrede børn og unge mennesker haft glæde

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

2 hhx who is the boss? you are

2 hhx who is the boss? you are 2 hhx who is the boss? you are Klar til et liv med udfordringer Du har afsluttet 9. eller 10. klasse med et godt resultat, og du ønsker en 3-årig gymnasial uddannelse og derefter at uddanne dig videre.

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Vejen videre. Orientering om Ringkjøbing Gymnasium

Vejen videre. Orientering om Ringkjøbing Gymnasium Orientering om Ringkjøbing Gymnasium 1 Optagelseskrav Efter 9./10. klasse med aflagt afgangsprøve fra folkeskolen i dansk, matematik, fysik/kemi, engelsk + 2 prøver mere efter lodtrækning. Undervisning

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

www.gsdanmark.dk 2009 / 2010 Gymnasial Supplering

www.gsdanmark.dk 2009 / 2010 Gymnasial Supplering www.gsdanmark.dk 2009 / 2010 Gymnasial Supplering Gymnasial Supplering Mangler du ét eller flere fag på bestemte niveauer for at komme ind på ønskestudiet, eller skal du have forbedret karakteren i et

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Stx - oversigt over prøver, eksaminationstid, forberedelsestid, hjælpemidler mv.

Stx - oversigt over prøver, eksaminationstid, forberedelsestid, hjælpemidler mv. I tabellen refererer overskrifterne i kolonnerne til: M/S: Mundtlig/skriftlig prøve /G: y eller gammel læreplan Valg: Valg mellem flere prøveformer, jf. fagbilag/læreplan Sp. kendt:, hvis opgaverne/temaerne

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Fremmedsprog på hhx og stx. Evaluering af fagområder 2008

Fremmedsprog på hhx og stx. Evaluering af fagområder 2008 Fremmedsprog på hhx og stx Evaluering af fagområder 2008 Fremmedsprog på hhx og stx Evaluering af fagområder 2008 2009 Fremmedsprog på hhx og stx 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk

vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk Velkommen til VUC Storstrøm Den 2-årige hf er en kompetencegivende ung doms uddannelse, der giver adgang til de videregående

Læs mere

vucstor.dk Tag en hf på 2 år på VUC Storstrøm Nakskov

vucstor.dk Tag en hf på 2 år på VUC Storstrøm Nakskov vucstor.dk Tag en hf på 2 år på VUC Storstrøm Nakskov Du kan læse mere om uddannelsen i denne folder. Velkommen til VUC Storstrøm Mange kender den 2-årige hf-uddannelse fra ungdomsuddannelserne, hvor man

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag Beslutningsforslag nr. B 19 Folketinget 2012-13 Fremsat den 1. november 2012 af Rosa Lund (EL), Lars Dohn (EL) og Pernille Skipper (EL) Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus A-fag Folketinget

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

FAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business

FAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business Indhold Generelt om de nye erhvervsuddannelser... 1 Om EUD og EUX, ligheder og forskelle... 3 Regler om Statens Uddannelsesstøtte... 4 Prøvebestemmelser EUD, EUX, EUS... 5 Erhvervsuddannelser for voksne

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Formålet er at skabe et godt samarbejde med en række folkeskoler omkring overgangen til ungdomsuddannelse. Samarbejdet skal

Formålet er at skabe et godt samarbejde med en række folkeskoler omkring overgangen til ungdomsuddannelse. Samarbejdet skal Talent- og brobygningsarbejdet 2013-2014 (funktionsbeskrivelse) Projektets formål Formålet er at skabe et godt samarbejde med en række folkeskoler omkring overgangen til ungdomsuddannelse. Samarbejdet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

EG Bestyrelsesmøde. Mødet afholdes d. 10/12 2014 kl. 18.00 til ca. 21.00 på lærerværelset. Espergærde Gymnasium og HF Gymnasievej 2 3060 Espergærde

EG Bestyrelsesmøde. Mødet afholdes d. 10/12 2014 kl. 18.00 til ca. 21.00 på lærerværelset. Espergærde Gymnasium og HF Gymnasievej 2 3060 Espergærde Espergærde Gymnasium og HF Gymnasievej 2 3060 Espergærde EG Bestyrelsesmøde Mødet afholdes d. 10/12 2014 kl. 18.00 til ca. 21.00 på lærerværelset. Der vil være en let anretning i forbindelse med mødet.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

ÅRHUS AKADEMI HF & STX PÅ 2 ÅR ORIENTERING OM 2-ÅRIGT HF 2014-15

ÅRHUS AKADEMI HF & STX PÅ 2 ÅR ORIENTERING OM 2-ÅRIGT HF 2014-15 ÅRHUS AKADEMI HF & STX PÅ 2 ÅR ORIENTERING OM 2-ÅRIGT HF 2014-15 ? Hvad er Århus Akademi? Århus Akademi er landets største 2-årige HF-kursus. Her går hvert år ca. 750 HF-elever, der har det sjovt sammen

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG

RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG Til Ministeriet for Børn og Undervisning Dokumenttype Rapport Dato December, 2011 RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG INDHOLD 1. Resumé 1 2. Sammenfatning

Læs mere

vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk

vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk Velkommen til VUC Storstrøm Den 2-årige hf er en kompetencegivende ung doms - uddannelse, der giver adgang til de videregående

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde på Struer Statsgymnasium, onsdag d. 15. december 2010

Referat af bestyrelsesmøde på Struer Statsgymnasium, onsdag d. 15. december 2010 Jyllandsgade 2 DK-7600 Struer Tlf: 9785 4300 Fax: 9785 4133 struer-statsgym@stgym.dk www.struer-statsgym.dk Sagsbehandler: S: Dato 20.12.2010 Referat af bestyrelsesmøde på Struer Statsgymnasium, onsdag

Læs mere

Handelsgymnasiet - hhx

Handelsgymnasiet - hhx Handelsgymnasiet - hhx En gymnasial uddannelse Især for dig, der har lyst til at tage en videregående uddannelse Økonomi, salg, sprog og kultur, kommunikation, reklame eksport, markedsføring, ledelse,

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Bestyrelsesmøde 1.12.2010 kl. 16.30-18.30 (Der bliver serveret et stykke smørrebrød)

Bestyrelsesmøde 1.12.2010 kl. 16.30-18.30 (Der bliver serveret et stykke smørrebrød) MG Maribo Gymnasium Bestyrelsesmøde 1.12.2010 kl. 16.3018.30 (Der bliver serveret et stykke smørrebrød) Afbud: Henrik Andreasen, Tine Clausen, Theis Jensen 2b Deltagere: Hans Stige, Vibeke Grave, Hans

Læs mere

Resultatlønsaftale 2010-11

Resultatlønsaftale 2010-11 Resultatlønsaftale 2010-11 Obligatoriske indsatsområder 1) Fælles skoleprojekt mere fleksibel anvendelse af kompetencerne på skolen. Det store generationsskifte i personalegruppen samt flere store udefra

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Prøv et gymnasium MED

Prøv et gymnasium MED Prøv et gymnasium MED plads til dine drømme Søvej 6 4900 Nakskov Merkurs Plads 1 4800 Nykøbing F. www.hhxlf.dk Handelsgymnasiet Lolland-Falster er en del af CELF Vi har plads til dine drømme 3 gode grunde

Læs mere

Velkommen til orienteringsmøde STX HHX EUD/EUX

Velkommen til orienteringsmøde STX HHX EUD/EUX Velkommen til orienteringsmøde STX HHX EUD/EUX Tirsdag den 20. januar 2015 kl. 19.30 Orientering om gymnasiets struktur, årets gang og særlige tilbud STX HHX EUD/EUX HG Årets gang Noget særligt 1/2 år

Læs mere