Internationalt arbejde i lyset af den nye gymnasiereform

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Internationalt arbejde i lyset af den nye gymnasiereform"

Transkript

1 Internationalt arbejde i lyset af den nye gymnasiereform I disse foranderlige og stadigt mere globaliserede tider synes der på papiret at være en vis uddannelsespolitisk konsensus om det gode og hensigtsmæssige i en passende international dimension i børns, unges og voksnes uddannelse og læring - så langt så godt. Men hvad forstår vi overhovedet ved den internationale dimension? Hvad er det internationale aktiviteter kan bidrage med til uddannelsernes indhold og mål? Og hvordan tegner mulighederne sig for at udfolde en international dimension med substans i det nye reformerede gymnasium? Disse er nogle af spørgsmålene som jeg i det følgende vil forsøge at overveje. 1. Gymnasiereformens mål og indhold med særligt henblik på den internationale dimension Som bekendt er de overordnede mål med gymnasiereformen at sikre en uddannelse med styrket faglighed, primært gennem bedre samspil og samarbejde mellem fagene, en styrket reel studiekompetence og et mere tidssvarende dannelsesbegreb. Midlerne til at nå disse mål er bl.a. en ny struktur med studieretninger, almen studieforberedelse samt nye arbejds- og prøveformer. Jeg vil senere komme ind på at flere af disse intentioner meningsfyldt vil kunne understøttes af en styrket international profil, men på det eksplicitte plan er der ikke nogen stærk omtale af det internationale i ministerens forslag til reformens lovtekst. Faktisk er det ikke nævnt overhovedet. Når dette er sagt er der vel næppe tvivl om at et tidssvarende begreb om Almendannelse, hvordan man så end præcist vil definere det, må indebære en klar international dimension, såvel i indhold som i praksis. Dette antydes i lovslagets 2, i det mindste i min læsning heraf, hvor der tales om et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. Den omtalte omverden må formodes ikke blot at referere til det umiddelbart nære, men også til et videre europæisk og globalt-internationalt perspektiv. Dette bestyrkes senere i samme paragraf, hvor der tales om uddannelsen og hele skolekulturen som forberedende til demokrati og medbestemmelse, og eleverne skal opnå forudsætninger og forståelse for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv. Når jeg vejer disse formuleringer så nøje, så er det selvfølgelig i et forsøg på at finde belæg for en reel styrkelse af den internationale dimension i selve tænkningen af gymnasiet og uddannelsen, men hidtil lyder det vist meget á la status quo. Mest direkte omtales det internationale i bemærkningerne til forslaget, hvor der i forbindelse med udviklingsprogrammet for fremtidens gymnasiale uddannelser og den nødvendige faglige, pædagogiske og organisatoriske fornyelse også skal være fokus på den internationale dimension ved udformning af nye læreplaner. (Bemærkninger til lovforslagets punkt 9 Implementering). Dette er jo udmærket, og jeg føler mig helt tryg ved at kollegerne i de nedsatte udvalg vil gøre et godt arbejde. Tænkningen af vore fag i en bredere sammenhæng er vigtig, men spørgsmålet er om ikke barriererne for udvikling af de internationale aktiviteter i højere grad har ligget i andre forhold, som struktur, arbejdstidsaftale o.l. 1

2 2. Hvad kan den internationale dimension bidrage med? Så langt som min historiske indsigt rækker, har gymnasiet i sit fagudbud og indhold haft hvad man kunne kalde en faglig international dimension. Om end vægt og betydning i latinskolen fortrinsvis tildeltes studiet af den nationale litteratur og historie så fyldte dog de klassiske sprog og deres kulturhistorie pænt i uddannelsestiden, for nu at bruge en aktuel term. Dette er op gennem det 20. århundrede blevet suppleret og nu afløst af en bred vifte af fremmedsprog og kultur- og samfundsfaglige discipliner, der alle åbner for studie og tilegnelse af den store vide verden i al dens mangfoldighed. Dette internationale udsyn i det fagligtindholdsmæssige er i sagens natur godt og uomgængeligt, men i tiltagende grad utilstrækkeligt. I takt med globaliseringen og udviklingen i teknologi, økonomi, kommunikation, kultur og international politik er der et voksende behov for at uddannelsen af vore børn og unge også får en stærkere international dimension i praksis. Det handler basalt om at kunne støtte vore elever i deres tilegnelse og udvikling af de kvalifikationer og kompetencer, der er nødvendige for at kunne leve og agere i en foranderlig og globaliseret virkelighed, i modsætning til blot at overleve og tilpasse sig. Tilbagemeldinger fra de seneste års internationale arbejde synes at antyde, at hvad enten vi taler om elevers og læreres viden og kvalifikationer eller om tværgående og personlige kompetencer, så har internationale oplevelser og erfaringer i forbindelse med udenlandske gæstelærere, tværfagligt projektsamarbejde og ikke mindst rejser og udvekslingsophold noget centralt at bidrage med. Dette noget kan ikke sættes på en simpel formel, men handler bl.a. om Større viden og indsigt i historie, kultur, natur- og samfundsforhold i andre lande og regioner tilegnet med større interesse og motivation pga. den konkrete og forpligtende sammenhæng som det indgår i. Bedre forståelse og talefærdighed i fremmedsprog og oplevelsen af faktisk at kunne eller gerne ville kunne kommunikere med udenlandske jævnaldrende og samarbejdspartnere Meningsfuld og tværfaglig anvendelse af IT, internet, mail, præsentationer, web design m.m. Erfaring for faktisk at kunne samarbejde med elever og lærere med andre baggrunde og vilkår, at kunne producere relevante indsigter og resultater og tilmed udvikle venskaber og fællesskaber på tværs af lande og regioner er noget af det som kan give indhold og mening til begreber som aktivt medborgerskab, også i et bredere europæisk og globalt perspektiv Højere grad af identifikation med undervisningens indhold og mål, i det omfang det opleves mere interessant, relevant og vedkommende Gode erfaringer med tværfaglige internationale projekter og med selve projektarbejdsformen Udvikling af evnen til at kommunikere og samarbejde med jævnaldrende på tværs af forskelle i sprog, kulturel baggrund, religion og familiemønster. 2

3 Inspiration og input til de unges arbejde med egen identitet og egne værdier Gevinsterne for lærerne og for skolen som organisation ved en stærkere international dimension i praksis handler om kvalitet og udvikling. Hyppigt vil man på det konkrete plan blive inspireret og finde ideer, materialer, tilgange o.l. som man mere eller mindre bearbejdet kan tage med sig hjem og bruge, men den afgørende værdi ligger i alle de spørgsmål som opstår i mødet med andre fagtraditioner, skolekulturer og engagerede kolleger. Dette giver anledning til kritisk refleksion over egen praksis og inspiration til såvel små justeringer som større udviklingsprojekter. Skolens internationale aktiviteter kan tjene som et hul igennem til verden udenfor, og den slags kan vi vist ikke få for mange af. Med disse overvejelser som baggrund kunne et passende mål for det reformerede gymnasium jo så være at internationale aktiviteter og projekter fremover vil indgå som et naturligt og integreret element i ethvert gymnasieforløb som et tiltrængt og kvalificeret bidrag til uddannelsens almendannede og studieforberedende mål, bl.a. i kraft af de internationale aktiviteters påtrængende, forpligtende, personligt dannende, perspektiverende, grænseoverskridende og interessante anderledeshed og relevans. På de fleste lærerværelser landet over er der internationale ildsjæle, der i årevis har fremført pointer som disse og som med engagement og ofte store omkostninger har trådt de første små stier i internationaliseringens landskab og har indvundet modelskabende erfaringer om optimalt udbytte af internationale projekter og udvekslinger. Med den dagsorden som gymnasiereformen sætter synes der nu at være basis for at høste frugterne af dette internationale arbejde. Med reformens fokus på tæt samspil mellem fagene, forpligtende lærer- og teamsamarbejde, tydeligere progression i forløb og arbejdsformer med bl.a. projektarbejde og en ny balance mellem faglige kvalifikationer og personlige kompetencer er der alt i alt fyret godt op under gymnasiet og lærerne. På langt de fleste skoler har der i årevis været lavet forsøgs- og udviklingsarbejde, der har forudset og forberedt reformens ændringer, men der er vel stadigt et stykke vej fra at nogle få laver forsøg med f.eks. tværfaglighed og projektarbejde og så til at gennemføre det som et centralt element i uddannelsen som helhed. Inspiration og gode eksempler på tæt lærersamarbejde og tværfaglige projekter kan i stort omfang findes indenfor de internationale aktiviteter støttet af Nordisk Ministerråd, EU's Sokrates program og UNESCOs Associated Schools Project Network læs mere herom i faktaboksen. Med indførelsen af den nye struktur med introduktionsforløb og studieretning vil der fremover rent organisatorisk være bedre muligheder for samarbejde og tværfaglighed, såvel lokalt som internationalt. De gode erfaringer med internationale projekter vil i højere grad kunne deles med elever og kolleger, forankres i studieretningen og i skolen som helhed. I etableringen af de nye studieretninger synes der altså i det mindste at foreligge en mulighed for at bryde de internationale projekters relative isolation og i højere grad integrere dem i det sædvanlige faglige og pædagogiske arbejde og herved øge deres bidrag til den løbende udvikling af kvalitet og relevans. 3

4 Hvordan historie som fag vil placere sig i denne sammenhæng vil jo bl.a. afhænge af de kommende læseplaner. Vi må håbe og formode at man bygger videre på det særdeles frugtbare arbejde med historiebevidsthed som det centrale begreb og mål. Med denne tilgang og udøvernes skarpe blik for analyse og forståelse af forskellige synsvinkler og perspektiver vil det i de kommende studieretninger formodentligt ofte komme til at fungere som det kit, der kan få tingene til at hænge sammen, når der skal laves projektarbejde også af den internationale slags 3. Nye og bedre rammer for internationalisering efter reformen?? Uden at gå for vidt kunne man sagtens have tænkt sig et klarere signal fra politikere og samfund i forbindelse med gymnasiereformen Ja, vi ønsker at gymnasiet skal have en stærk international dimension, såvel i indhold som i praksis men sådan en melding har vi ikke direkte fået. Principielt det samme vil undervisningsminister Ulla Tørnæs formodentlig sige når hun her i foråret fremsætter sin internationale redegørelse og handlingsplan for Folketinget, hvori hun gør status over internationaliseringen af danske uddannelser. Det vil sikkert ikke skorte på opbakning og opmuntring til fortsatte internationale aktiviteter, og det er godt. Hvis internationale kvalifikationer og kompetencer skal være tilgængelige for de fleste gymnasieelever og ikke blot de heldige få, så er der brug for at den internationale dimension i praksis bliver bedre integreret som et element i uddannelsen og ikke fortsat skal bæres af nogle få heltmodige ildsjæle. Problemet i denne sammenhæng bliver at politikernes velvilje overfor internationalisering ikke er synderligt forpligtende for skole-ejerne, der jo har så rigeligt mange andre gyldige hensyn at tage. Når dette er sagt vil jeg atter fremhæve at den nye struktur med studieretninger, fokus på projektarbejde og alsidig udvikling af kvalifikationer og kompetencer giver mulighed for en reel styrkelse og forankring af gymnasiets internationale aktiviteter. Hvorvidt man lokalt så vil prioritere at give tid og ressourcer til dette arbejde er et helt andet spørgsmål, men med tanke på uddannelsens profil og udsyn ville jeg nu kaste mit lod i den internationale skål. Faktaboks: Muligheder for støtte til internationale aktiviteter i gymnasiet Som en servicespot for de der måtte have brug for det opsummeres her nogle af de mest tilgængelige muligheder for økonomisk støtte til internationale aktiviteter i gymnasiet, hf og VUC. Mangfoldige eksempler på internationalisering i klasseværelset kan findes på Ciriusonline under Comenius. "!$#&% ' ( ) '* ) ' +, ' +-. /01 *'

5 Nordisk samarbejde Nordisk Ministerråd støtter samarbejde og udvekslinger mellem de nordiske lande - også Ålandsøerne, Færøerne og Grønland deltager på lige fod. Gymnasier og HF-kurser kan gennem programmet Nordplus Junior få tilskud til læreres arbejdsbesøg i et andet nordisk land og til samarbejdsprojekter og udvekslinger mellem hele klasser. Ansøgningsfrist er 15. marts VUC-kurser kan i det nye program Nordplus Voksen få støtte til underviseres efteruddannelse eller arbejdsbesøg i et andet nordisk land og til udviklingsorienterede samarbejdsprojekter om voksnes læring. Ansøgningsfrist er 1. marts Yderligere information om begge disse programmer kan findes på Europæisk samarbejde Parallelt med de nordiske muligheder findes i EU-programmet Sokrates en mangfoldighed af muligheder for støtte til efteruddannelse i udlandet, elevudvekslinger, tværfaglige samarbejdspro-jekter m.m. Deltagende lande er de 25 EU-lande, EØS, Bulgarien, Rumænien og Tyrkiet. For gymnasier og HF-kurser er specielt Comenius-programmet interessant og relevant. Der gives her tilskud til forskellige typer af partneskaber med mindst 3 deltagende lande. Der skelnes mellem Comenius skoleprojekter, der ofte vil inddrage flere klasser i arbejdet med et fælles tværfagligt tema, Comenius skoleudviklingsprojekter og Comenius Sprogprojekter, der har sproglæring og gensidig elevudveksling som tema. Sprogprojekter kræver blot 2 deltagende skoler. Ansøgningsfrist til Comenius projekter er 1. februar. Comenius giver endvidere tilskud til deltagelse i efteruddannelsesaktiviteter i udlandet samt mulighed for gratis at få tilknyttet en yngre udenlandsk sproglærer som Comenius sprogassistent. For nærmere information om betingelser og frister se For VUC ere og andre voksenundervisere findes parallelle muligheder for støtte til efteruddannelse og fagligt-pædagogiske læringspartnerskaber i Grundtvig-programmet. Yderligere information herom kan også findes på Globale Netværk og samarbejdsmuligheder For kontakt og samarbejde med partnere udenfor Europa findes flere globale skole- og uddannelsesnetværk, men ikke faste og veldefinerede muligheder for økonomisk tilskud. UNESCOs globale skolenetværk Associated Schools Project Network omfatter ca skoler i 171 lande. I Danmark deltager 31 skoler i 3 større projektnetværk: Transatlantic Slave Trade Education Project, 5

6 Baltic Sea Project og World Heritage Education Project. Målene med projekterne er på solidt fagligt grundlag at udvikle undervisning og materialer for interkulturel dialog, fred og bæredygtig udvikling. I løbet af foråret 2004 er det muligt for nye skoler at søge om deltagelse i netværket. Hold øje med yderligere information på Et andet eksempel på et internationalt skolenetværk er Youth Meeting Youth A digital bridge for crosscultural school projects. Læs mere herom på netværkets hjemmeside 6

NETVÆRK og Den internationale dimension. Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan?

NETVÆRK og Den internationale dimension. Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan? NETVÆRK og Den internationale dimension Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan? PROGRAM Præsentation Baggrund - den internationale dimension Internationalisering, IT og Fælles

Læs mere

Målsætning og handlingsplan for UNESCO ASP Netværk i Danmark 2012-2015

Målsætning og handlingsplan for UNESCO ASP Netværk i Danmark 2012-2015 Målsætning og handlingsplan for UNESCO ASP Netværk i Danmark 2012-2015 Ved ASP styregruppen Målsætning og handlingsplan for UNESCO ASP skolenetværk i Danmark i 2012-2015 I forlængelse af UNESCO ASP-skolernes

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

I. SU med til udlandet Der er mulighed for at få SU med til udlandet, både til en hel uddannelse, og til et studieophold.

I. SU med til udlandet Der er mulighed for at få SU med til udlandet, både til en hel uddannelse, og til et studieophold. DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om tilskudsmuligheder for danske elever,

Læs mere

Vision og strategi SVENDBORG GYMNASIUM & HF 2014-17

Vision og strategi SVENDBORG GYMNASIUM & HF 2014-17 Vision og strategi 2014-17 A.P. Møllersvej 35 DK-5700 Svendborg Tel. +45 6321 3141 post@svendborg-gym.dk svendborg-gym.dk På Svendborg Gymnasium & HF tager vi udgangspunkt i, at de enkelte elever opnår

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Nyhedsbrev 2/6 2015 Sctknud-gym.dk Besøg os på Facebook Rektors klumme Kære læser Sommerferien nærmer sig, og den særlige eksamensstemning har indfundet sig på skolen. Vi kan se tilbage på et skoleår med

Læs mere

Den internationale dimension i din skole. en håndsrækning

Den internationale dimension i din skole. en håndsrækning Den internationale dimension i din skole en håndsrækning 6-byernes projektgruppe 1 vedrørende den internationale dimension vil gerne støtte arbejdet i skolen med en håndsrækning. Denne folder er et inspirationsmateriale

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Muligheder for internationale støtte til projekter

Muligheder for internationale støtte til projekter Muligheder for internationale støtte til projekter bl.a. eksemplificeret ved projekt LL4S med støtte fra Cirius Anne Kathrine Skibelund anneks@roskilde.dk Roskilde Bibliotekerne Souschefmøde d. 6. marts

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse

Læs mere

Elevernes internationale kompetencer

Elevernes internationale kompetencer Elevernes internationale kompetencer Høje Taastrup Gymnasium 12.01.2015 Fagkonsulent i latin, græsk, oldtidskundskab, almen sprogforståelse og talentudvikling Side 1 Udviklingsplanen for de gymnasiale

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Faglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz

Faglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz Faglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz FIP i AP på hhx, marts 2017 Side 1 Dagens program Den politiske proces og det videre forløb Grundforløbet

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven)

Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) LBK nr 766 af 09/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 152.68M.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1 Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

Niels Steensens Gymnasium Gymnasieforberedende G10.... dit valg, dit liv

Niels Steensens Gymnasium Gymnasieforberedende G10.... dit valg, dit liv Niels Steensens Gymnasium Gymnasieforberedende G10... dit valg, dit liv G10 på NSG En del af gymnasiet allerede i 10. klasse I februar skal elever i 9. klasse vælge deres videre uddannelsesforløb, og nogle

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Handleplan for internationalisering på Arden Skole

Handleplan for internationalisering på Arden Skole Handleplan for internationalisering på Arden Skole Det har siden 2006 været et krav fra regeringens globaliseringsråd, at internationalisering er et indsatsområde i folkeskolen. I Mariagerfjord Kommune

Læs mere

Internationale muligheder for hele skolen & for den enkelte lærer

Internationale muligheder for hele skolen & for den enkelte lærer Internationale muligheder for hele skolen & for den enkelte lærer Ina Winther Groth, iwg@iu.dk Den internationale dimension i undervisningen, 10. november 2011 - Aalborg Styrelsen for Universiteter og

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget, Europaudvalget, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannels 2012-13 BUU alm. del Bilag 16, EUU alm. del Bilag 22, FIV alm. del Bilag 12 Offentligt TALEPAPIR

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser

Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 24. marts 2009 Rapport nr. 9 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser I rapport nr. 8 kommenterede Følgegruppen

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard

Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard Rektor for IBG siden 1989 IBG tilbyder 3 uddannelser: STX, Hf og IB Bæredygtighed Et sine qua non men hvordan gør man? Inden for uddannelse er bæredygtighed

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Samfundsfag i gymnasiet

Samfundsfag i gymnasiet Samfundsfag i gymnasiet Hvad bidrager samfundsfag til i forhold til gymnasiets overordnede formål? samfundsvidenskabelig almen(dannelse) samfundsfags bidrag til det almene samfundsfags bidrag til dannelsen

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,

Læs mere

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension Læseplan for Gug skole Den internationale dimension 1 Indledning: Samfundsudviklingen har medført, at der i disse år finder en kraftig internationalisering og globalisering sted i Danmark og i resten af

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

Lektor emeritus Michael Svendsen Pedersen Institut for mennesker og Teknologi Roskilde Universitet

Lektor emeritus Michael Svendsen Pedersen Institut for mennesker og Teknologi Roskilde Universitet Lektor emeritus Michael Svendsen Pedersen Institut for mennesker og Teknologi Roskilde Universitet misvpe@ruc.dk NETVÆRKSPROJEKT Netværksprojekt om internationalisering i gymnasiet 2. fase af Ministeriet

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Studieplan HHX1.Cg/ Grundforløb. Markedsorienteret studieretning. Business.

Studieplan HHX1.Cg/ Grundforløb. Markedsorienteret studieretning. Business. Studieplan HHX1.Cg/ 2013 16. Grundforløbet. Markedsorienteret studieretning. Business. Markedsorienteret Mål Grundforløb Fagligt og pædagogisk arbejdes der med at etablere og udvikle kompetencer i de enkelte

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017 FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Udviklingsplan for de Gymnasiale Uddannelser

Udviklingsplan for de Gymnasiale Uddannelser Seminar for faglige foreningers bestyrelser 21.3. 2013 Udviklingsplan for de Gymnasiale Uddannelser - fase 2 en dagsorden med fokus på eleven og kvaliteten hvad viser vores evalueringer elevvinkel hvad

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Uddannelsestilbud på L angk ær tættere på

Uddannelsestilbud på L angk ær tættere på Uddannelsestilbud på L angk ær 2008 tættere på Høj faglighed og stærkt fællesskab Langkær Gymnasium og HF ligner resten af landets gymnasier og HF-kurser på mange områder. Vi har de samme fag, og vi stiller

Læs mere

Side 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret

Side 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret 2015-2016 Denne resultatlønskontrakt følger Undervisningsministeriets retningslinjer (bemyndigelsesskrivelse) for anvendelse af resultatløn

Læs mere

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2009-2012, studieretningsforløbet Linie: Økonomisk orienteret linie Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Finansiering C eller Statistik C På linien arbejdes

Læs mere

Studieplan for HHX Medier & Kommunikation

Studieplan for HHX Medier & Kommunikation Studieplan for HHX Medier & Kommunikation HHX Medier & Kommunikation giver dig værktøjer til at håndtere de store mængder af information og den mediejungle, du dagligt møder både i virksomheden og i verden

Læs mere

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt

Læs mere

Marketing og kommunikation

Marketing og kommunikation IBC Handelsgymnasiet IBC Handelsgymnasiet Marketing og kommunikation Studieplan Ønsker du at være en del af den internationale verden, hvor man arbejder med kommunikation, reklame og markedsføring, vil

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Innovation i historieundervisningen Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Uddannelsens formål stx. Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

Rubrics for global linje på Kerteminde 10. Klasse Center

Rubrics for global linje på Kerteminde 10. Klasse Center Rubrics for global linje på Kerteminde 10. Klasse Center Slutmål Du er på vej Du nærmer dig Du har nået slutmålet om skikke i andre kulturer, og indgå i kulturmøder på en etisk og respektfuld måde. Tilstrækkelig

Læs mere

Implementering af gymnasiereformen

Implementering af gymnasiereformen Implementering af gymnasiereformen Birte Iversen Kontorchef Gymnasie- og Tilsynskontoret Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Side 1 Særlige fokuspunkter Skoleudvikling i praksis (SIP) Retningsgivende

Læs mere

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig. Ung, Aktiv, Ansvarlig s Ungdomspolitik side 1 Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober 2008 Forord Unge i Struer ligner unge i resten af landet på alle væsentlige områder. De har en travl hverdag med venner,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hfloven)

Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hfloven) LBK nr 767 af 09/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 152.68M.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere