Ravnshøj Skole Kvalitetsrapport, skoleåret

Transkript

1 2012 Ravnshøj Skole Kvalitetsrapport, skoleåret

2 2 Indhold Beskrivelse af skolen... 3 Præsentation af skolen... 3 Skolens styrkeområder... 3 Andet om skolen... 3 Kommunale... 4 Øget integration af IT i undervisningen... 4 Lokale indsatsområder... 5 Morgenbånd, læsning mm... 5 Positivt fremmøde... 5 LP-modellen... 5 IT Naturfag Praktiske fag, 10-ugersforløb... 6 Samarbejde mellem Skole og SFO... 6 Pædagogiske processer/principper... 7 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Samarbejdet mellem skole og hjem og elevplaner... 7 Den specialpædagogiske bistand og holddannelse... 8 Evaluering af - og Indholdsbeskrivelse i SFO... 8 Kommende indsatsområde for alle skoler i Frederikshavn Kommune Kompetenceudvikling... 12

3 3 Beskrivelse af skolen Præsentation af skolen 280 elever, 24 lærere, Skolens undervisning og arbejdet i fritidsordningen er tilrettelagt ud fra en målsætning om at anvende den bedst mulige pædagogik. Valget af pædagogik tager udgangspunkt i det enkelte barn, det enkelte klasse- og alderstrin og de givne omstændigheder. Ofte er der tale om at vælge det bedste fra forskellige pædagogiske modeller, f.eks LP-modellen og de mange intelligenser. Skolens pædagogiske personale arbejder med et længere kursusforløb i LP-modellen. Eksempler på nøgleord fra skolens pædagogiske profil: Åben skole med trivsel og faglighed i god forening. Frihed under ansvar. Fællesskab med indlevelse, forståelse og plads til mangfoldighed, forskellighed og humor. Normer i stedet for regler. Traditioner og fornyelse i godt samspil. God kommunikation og information, herunder IT. Sundhed, herunder kost og motion. Fordybelse kombineret med korte gentagne forløb, f.eks. emneuger, 10-ugers forløb i praktiske fag, og morgenbånd med bl.a. læsning hver morgen. Skolens styrkeområder Styrker Hvordan opleves det i skolens dagligdag? Kort version: Nærhed, tryghed og trivsel som forudsætning for stor faglighed. Høj prioritering af IT. Højt karaktergennemsnit til afgangsprøverne. Høj ansvarlighed hos eleverne. Trivsel og fællesskab. Lavt fravær. Engagement. Næsten ingen mobning. Anvendelse af digitale læremidler i stor fremgang. Andet om skolen Skolens visioner for ønskede tilstande, uddrag: At være en åben skole, hvor trivsel og faglighed i forening sættes i højsædet. At der arbejdes ud fra en målsætning om at anvende den bedst mulige pædagogik. At skabe gode og trygge rammer for elever, medarbejdere og forældre. At klæde eleverne på til at møde tidens udfordringer og forandringer. At udvikle elevernes forståelse for fællesskab med plads til mangfoldighed og forskellighed, samt værdien af traditioner med plads til fornyelse. At gode normer er bedre end strenge regler.

4 4 At fremme frihed under ansvar. At bevare og udbygge god kommunikation, herunder dialog med forældre. At skole og SFO i samarbejde skaber gode rammer og udviklingsmuligheder. At udbygge div. faciliteter og rammebetingelser, også økonomiske, så der skabes mulighed for større fleksibilitet mm i undervisningen og bedre forhold for elever og personale. Kommunale Øget integration af IT i undervisningen Venter utålmodigt på, at de bevilgede interaktive projektorer, samt i-pads bliver leveret. I naturlig forlængelse af, at alle lærere har fået udleveret egen bærbar pc, ønsker vi, at lærere og elever får mulighed for optimal udnyttelse af dette, via projektorer. Altså, at elever og lærere har mulighed for at se, dele og udveksle viden og ideer nemt og fleksibelt. Derudover ønsker vi at give lærerne mulighed for at anvende nogle af de teknologier, som eleverne arbejder med i fritiden. Tage teknologierne ind i skolen og drage fordel af elevernes interesse i disse teknologier. Aktuelt har vi et ønske om at inddrage I-pad s i musik, billedkunst, supplerende undervisning samt i fritidsordningen. Skolen har indkøbt 9 interaktive projektorer af mærket Smart, til ophængning i klasseværelser. Dertil whiteboards, højtalere og dockingstationer. Skolen har indkøbt 15 ipads og to tilhørende projektorer i et samarbejde mellem musik, billedkunst, hjemkundskab, SUPU og sfo. Ingen tegn, da vi stadig ikke har modtaget hardwaren Kvalitativ metode med interview af undervisere før og efter implementeringen af det bestilte udstyr.

5 5 Lokale indsatsområder Morgenbånd, læsning mm I skoleåret er hver dag startet med 25 minutters morgenbånd. Dette er en videreudvikling af tidligere læsebånd. Emnerne kan nu være fra alle fag. Konceptet er dagligt arbejde med samme ting over en given periode ud fra antagelse om, at øvelse gør mester. Forbedring af fagligt niveau igennem fordybelse og daglig træning. Skemalagt aktivitet med klassens normale lærere. Forbedring af fagligt niveau. Læseprøver mm. Løbende evaluering af og med elever. Positivt fremmøde Planlægning af projekt positivt fremmøde Bedre fremmøde blandt de ældste elever. Bevidstgørelse om fællesskabets betydning. Deltagelse i fælles opstart for projektet sammen med 4 andre skoler. Planlægning i bestyrelse og pædagogisk udvalg. Færre forsømmelser. Uarbejdes sammen med SSP-konsulent LP-modellen Pædagogisk personale deltager i e-learningsforløb. Uddannelse af pædagogisk personale. Anvendelse af LP-modellen om pædagogisk metode. Forløb med LP-konsulent og ee-learning. Kendskab til og gradvis øget anvendelse af LP-modellen som arbejdsmetode. Aftalt med LP-udbydere over en 3-årig periode. Kortlægningsproces.

6 6 IT. Digitalisering af elevplaner mm og alle meddelelser til forældre. Øget anvendelse af IT i undervisningen. Alle lærere har fået udleveret bærbar PC. Alle forældremeddelelser foregår digitalt. Øget anvendelse af digitale medier i undervisningen. Anvendelse af elektronisk kommunikation hvor dette er en fordel. Optimal anvendelse af digitale medier i undervisningen. Bærbar PC til alle lærere. Indkøb af digitale portaler. Større fortrolighed med anvendelse af digitale lærermidler. Løbende på lærermøder mm Naturfag. Afvikling af naturfagsuge for 7. og 8. klasse. Øget motivation og bevidsthed hos eleverne med større faglighed til følge. Naturfagsuge. Større faglig interesse. Elev- og lærerevaluering efter projektet. Praktiske fag, 10-ugersforløb Forløb gennemført Højere fagligt niveau. Øget motivation Skemalægning af 10-ugers forløb i fagene sløjd, håndarbejde, hjemkundskab og billedkunst. Højere fagligt niveau som følge af øget motivation. Evaluering via elevplaner og forældre/elevsamtaler Samarbejde mellem Skole og SFO 2 praktikanter i lønnet praktik med timer i skole og SFO Opnåelse af erfaring med tværprofessionelt arbejde Pædagoger med delt praktik hos SFO og Skole Bedre undervisning, mere differentiering mm Aftalt med UCN

7 7 Pædagogiske processer/principper Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Hvordan kommer princippet til udtryk i skolens dagligdag? Hvornår blev princippet vedtaget? Er der planlagt tidspunkt for evaluering/revidering af princippet? Løbende evaluering igennem feedback på opgaver og dagligt arbejde, elevsamtaler, forældresamtaler og elevplaner. Der anvendes test efter ministerielle retningslinjer og efter behov. De enkelte klasseteam vurderer løbende, om der er behov for øget evaluering, f.eks. i form af psykologisk udredning mm. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse. Hvordan kommer princippet til udtryk i skolens dagligdag? Hvornår blev princippet vedtaget? Er der planlagt tidspunkt for evaluering/revidering af princippet? Læreren sætter rammerne og eleven er med til at afklare mål og metoder og hvordan disse nås bedst muligt. Dette foregår både klassevis, enkeltvis og i grupper. Eleverne er med til at afklare, hvordan det daglige arbejde kan kvalificeres. Inddragelsen evalueres og revideres løbende. Samarbejdet mellem skole og hjem og elevplaner Hvordan kommer princippet til udtryk i skolens dagligdag? Hvornår blev princippet vedtaget? Er der planlagt tidspunkt for evaluering/revidering af princippet? Samarbejdet mellem skole og hjem er et vigtigt og bærende element i elevernes skolegang. Der er planlagt forældremøder og skolehjemsamtaler fra skoleårets start. Den ene samtale er hos de ældste med mulighed for at tale med alle lærere. Øvrig kontakt afklares i samarbejde mellem lærer og forældre. Forældreintra anvendes til informationer og meddelelser. Evaluering og revidering foregår løbende.

8 8 Den specialpædagogiske bistand og holddannelse Hvordan kommer princippet til udtryk i skolens dagligdag? Hvornår blev princippet vedtaget? Er der planlagt tidspunkt for evaluering/revidering af princippet? Specialpædagogisk bistand og holddannelse skal så vidt muligt anvendes hvor det vurderes, at eleven vil drage fordel af dette. Der arbejdes med faglige, adfærds- og trivselsmæssige emner med det formål at udvikle elevens kompetencer. Evaluering og revidering foregår løbende og sideløbende med skoleårets og forskellige perioders planlægning. Evaluering af - og Indholdsbeskrivelse i SFO I 2008 blev det lovgivningsmæssigt 1 besluttet, at der skulle udarbejdes - og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger. Børne- og Ungdomsudvalget i Frederikshavn Kommune godkendte på møde marts 2010 en skabelon til udarbejdelse af mål og indholdsbeskrivelse på SFO-området. Heraf fremgår det, at SFO erne ved folkeskolerne i Frederikshavn Kommune skal beskæftige sig med flg. emner: Det musisk-kreative område, Energi og miljø, Lektiecafé, Krop, bevægelse og sundhed, demokratiforståelse og medborgerskab, Overgange, Børn med særlige behov. Det er ligeledes besluttet, at planerne skal evalueres hvert andet år, første gang i Vi har besluttet, at evalueringen af - og indholdsbeskrivelse i SFO skal være en del af kvalitetsrapporten. Fokusområde Handleplan /Oplevelser Det musisk-kreative område At gøre børn nysgerrig vise dem muligheder støtte og styrke deres udvikling. At hverdagen i SFO giver muligheder derfor afstemt efter ønsker m.m. Afstemmes løbende efter behov. Punkt på personalemødet jævnligt. At børn får gode oplevelser/succes - det er ikke farligt at prøve nyt. Fokusområde Energi og miljø - Alm. forståelse for vores miljø/planet. Handleplan Inddrage hverdagen/dagligdagen og derudfra handle fornuftigt. Løbende samtaler over aktuelle emner. /Oplevelser Børn er i stigende grad bevidste om brug af ressourcer i hverdagen. 1 LOV nr. 369 af 26. maj 2008 og BEK 550 af 18. juni 2009.

9 9 Lektiecafé/lektiestøtte Mulighed for støtte til alle SFO børn. Handleplan Daglig mulig støtte på forældreniveau. Specielle aftaler med forældre/skole. Afstemmes løbende efter behov. /Oplevelser Lettelse for forældre/samarbejde med skole/god børnekontakt. Krop, bevægelse og sundhed At styrke børns sundhed at give gode fællesoplevelser. Handleplan Daglig fysiske aktivitet ude/i hal eller gym.sal snak om sund kost. Afstemmes efter årstiden og børnegruppen. /Oplevelser Glade børn mange deltager aktivt i lokal idræt. Handleplan /Oplevelser Demokratiforståelse og medborgerskab At styrke børns forståelse og ansvar for hinanden. På gruppen: her laves fælles regler for omgang med hinanden. Der holdes børnemøder. Løbende når det er aktuelt. Omsorg og konfliktløsning er en synlig følge heraf. Handleplan /Oplevelser Overgange fra børnehave til SFO, fra SFO til andre fritidstilbud At give det enkelte barn den bedst mulige start på noget nyt. Samarbejde med alle relevante/berørte partner. BH. personalet med i SFO. Når det er aktuelt. At det giver trygge børn og forældre!

10 10 Handleplan /Oplevelser Børn med særlige behov At se og støtte de børn der må ha behov for opmærksomhed. Samarbejde med skole, forældre m. fl. samt daglig dialog personalet imellem. Altid. Ved hurtig fælles indsats, kan vi sætte ind og hjælpe inden opgaverne bliver store og komplicerede. Eventuelle bemærkninger: Indenfor ovenstående arbejdsområder foregår der jævnligt justeringer og der arbejdes ikke nødvendigvis altid med alle områder på samme niveau. Hverdagen i SFO er altid dynamisk afhængig af hvem hvad - hvornår m.m.m. Men her sker altid noget sjovt/godt/sundt Kommende indsatsområde for alle skoler i Frederikshavn Kommune På Børne- og Ungdomsudvalgsmødet den besluttede udvalget indholdet for Kvalitetsrapporten I den forbindelse ønskede udvalget, at der kom fokus på indholdsdelen vedrørende idrætsundervisningen. I skal derfor i denne rapport redegøre for forhold vedr. idrætsundervisningen på skolen. På skoleledermøde i juni blev der nedsat en arbejdsgruppe, som skal være med til at formulere indholdet i indsatsområdet. Formålet for faget idræt: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der medfører kropslig og almen udvikling. Stk. 2. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.

11 11 Med henblik på at få overblik over den eksisterende undervisning og for senere at kunne definere relevante og vedkommende indsatsområder ønsker vi nedenstående forhold afdækket: Spørgsmål Undervisningens organisering Minimumstimetal/vejledende timetal. Enkelt timer/moduler Valgfag Temauger Der undervises i det vejledende timetal på alle årgange. Der undervises i alt i 1 ugentlig lektion i svømning Undervisningen er organiseret som moduler. Idræt er tilbudt som valgfag på 8. og 9. årgang, men er ikke oprettet. Ja Faglighed Andre aktiviteter der kan relateres til faget? Årsplaner Fagudvalg Elevplaner Ja Man kan ikke umiddelbart ud fra årsplanen se, at fagets centrale kundskabs og færdighedsområder er: A. Kroppen og dens muligheder B. Idrættens værdier C. Idrættens kultur D. Der er etableret fagudvalg for faget Idræt bidrager til elevplanerne. Evaluering Udtalelser Eleverne på årgang får en årlig udtalelse i idræt. Fremtid Den løbende evaluering af undervisningen Er der på skolen på nuværende tidspunkt planer om særlige indsatser indenfor faget/fagområdet? Den løbende evaluering af undervisningen er meget forskelligt fra årgang til årgang. Nej Lærernes uddannelse Hvor stor en andel af de planlagte idrætstimer Lærere med linjefagsuddannelse? Lærere med kompetencer svarende til

12 12 varetages af linjefagsuddannelse? Alle Kompetenceudvikling Inden for hvilke områder valgte skolen at kompetenceudvikle/efteruddanne/videreuddanne i skoleåret ? LP-modellen. Dansk Matematik Geografi Tysk Hvilke personalegrupper deltog? Lærere og ledere Hvor mange timer blev der anvendt? - I alt 460 timer - I gennemsnit pr. medarbejder 19,17 Hvor mange kr. blev der anvendt til kursusudgift, oplægsholdere, forplejning, kørsel m.m. i forbindelse med deltagelse/gennemførelse af kompetenceudvikle/efteruddanne/videreuddanne? - I alt ,00 kr for LP-modellen konteret i forrige skoleår. - I gennemsnit pr. medarbejder kr (2349,- incl LP-modellen)