KOST OG KRIMINALITET Opgave i ernæringsterapi CET, Hold 11, maj 2008 Lisbeth Koch

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOST OG KRIMINALITET Opgave i ernæringsterapi CET, Hold 11, maj 2008 Lisbeth Koch"

Transkript

1 KOST OG KRIMINALITET Opgave i ernæringsterapi CET, Hold 11, maj 2008 Lisbeth Koch "Intet er så stærkt som den idé hvis tid er kommet" Victor Hugo "Ernæring løser ikke alle problemer, men vi løser ingen uden" Frede Bräuner "Til vegetarer serveres ikke kødsuppe" Retningslinjer til cirkulære om forplejning af indsatte "Professionelle forskere er nødsaget til at arbejde indenfor en bestemt disciplin, og det formodes ofte, at de er uenige, når de fremhæver deres eget særlige interesseområde. I virkeligheden betragter de samme problem fra forskellige synsvinkler. Den væsentligste mangel i vor forståelse forbliver sammenkædningen af de forskellige facetter. Uden denne sammenkædning kan vi ikke begynde at forstå eller afhjælpe problemer." Paul Shattock

2 Lisbeth Koch Kost og kriminalitet side 1 af 33 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1 Resume 2 Indledning 2 Formål og målgruppe 3 Problemformulering 3 Kriminalforsorgen (KF) 1 3 Hovedopgaver tal: 2 3 Diverse 3 Tilbagefald 4 Personale 4 Økonomi: 4 KF s institutioner 4 Arresthuse 4 Statsfængsler 4 Pensioner 5 Behandlingsafdelinger 5 KF i Frihed KiF 5 Tilsyn med psykisk syge kriminelle 6 Kostforhold for indsatte 6 Forplejning 6 Produktionskøkkenet i Jyderup 6 6 Cirkulære om forplejningen af indsatte 7 6 Selvforplejningen i fængslerne 7 Selvforplejning pensionerne 8 Retspsykiatri, sygdom og sociale forhold 8 Personundersøgelser 9 Mentalundersøgelser 9 Foranstaltningsdomme 9 ADHD (Attention Dificit/Hyperactivity Disorder) 10 Misbrug og kriminalitet Kriminalitet og sociale forhold Når maden forstyrrer 13 Cøliaki en folkesygdom 13 Opioider og opioidpeptider 13 Næringsstofmangler og adfærd 15 Aminosyrer og adfærd 15 Fedt og adfærd 16 Blodsukker og adfærd 17 Store forsøg 18 Frede Bräuner 18 Alexander Schauss, Ph. D. 19 Dr. Stephen Schoenthaler 20 Bernard Gesch 20 Terapeutiske tanker og tallerkenmodel 21 Afslutning 22 Diskussion 22 Konklusion 24 Referencer 1 Bilag 1

3 Lisbeth Koch Kost og kriminalitet side 2 af 33 RESUME Under Kriminalforsorgen er der godt indsatte, og ca under tilsyn. Af de indsatte får ca.. halvdelen færdiglavet mad, resten er selvforplejende. Der har de senere år været en kraftig stigning i antallet af retspsykiatriske klienter, dvs. psykisk syge eller belastede, og en del af disse havner i fængsel. Der er tilsyneladende en stor del af de indsatte, der har udiagnosticeret ADHD og formentlig også andre mentale forstyrrelser. Cøliaki og/eller glutenintolerance formodes også generelt at være stærkt underdiagnosticeret. Opioiddannelse og -optagelse menes at være ansvarlige for en del af de mentale forstyrrelser, ligesom næringsstofmangler herunder også mangel på essentielle fedtsyrer og blodsukkerforstyrrelser, ved en række større og mindre undersøgelser har vist sig at være det. Det foreslås, at der som minimum indføres vitamin- og mineraltilskud til alle indsatte. Desuden foreslås grundlaget for den færdiglavede mad ændret, så det følger tallerkenmodellen. For de selvforplejende indføres obligatoriske ernæringskurser evt. i moduler. Der tilknyttes en kostkyndig til supervision mht. disponering, indkøb og madlavning. De ansatte bør også gennemgå er grundkursus. Det tilstræbes at indføre tankesættet: "Der er OK, at de indsatte har det godt og får det bedre gerne så godt, at de får lyst til at være fri". INDLEDNING Jeg vil skrive om forholdene i de danske fængsler med særligt fokus på ernæring og adfærd. Jeg vil overvejende beskæftige mig med voksne kriminelle og også psykisk syge kriminelle de sidste i øvrigt en stærkt voksende gruppe. Der er gode grunde til at tro, at menneskers næringsforhold udover at afspejle sig i vores generelle fysiske helse, også i høj grad kan påvirke vores sindstilstand og adfærd. I det brede samfund er der netop ved at komme fokus på næringsforhold generelt og særligt på børns uhensigtsmæssige adfærd relateret til næringsforhold vedr. fx sukker og tilsætningsstoffer. Jeg har valgt at skrive mest om kost og kriminalitet relateret til voksne kriminelle, fordi jeg mener, at de er en overset gruppe, en slags restprodukt, som tilsyneladende ikke giver det brede samfund anledning til særlige overvejelser om "helbredelse" eller afhjælpning af begrebet kriminalitet endsige overvejelser om de indsattes livskvalitet, som jo heller ikke bør glemmes. Der lader til at være langt større fokus på børns og unges forhold, hvilket naturligvis er godt, men udenfor denne opgave. Desuden synes jeg også, at der mangler en definition af, hvad samfundet forventer at få ud af at straffe med frihedsberøvelse og -kontrol. I mange tilfælde ændrer en sådan straf ikke noget væsentligt, men er måske blot en formålsløs udgift. Jeg har en stærk tro på, at man ved at optimere næringsforholdene for de indsatte/dømte, kan optimere deres helse, og dermed hele tilgang til livet.

4 Lisbeth Koch Kost og kriminalitet side 3 af 33 Formål og målgruppe Formålet er at give de for de kriminelle (behandlings-)ansvarlige og ernæringsterapeuter en indsigt i og forståelse for de forhold, der kan være mellem kriminalitet og kost. Det er også et formål at give et billede af, hvem og hvad det drejer sig om at tydeliggøre, hvor der kan sættes ind. Dernæst er opgavens formål at inspirere til kostomlægning ved at give simple råd om basismad og -næringsstoffer indtagelse eller udelukkelse samt opmærksomhed. Problemformulering Opgaven er primært at klarlægge og dokumentere sammenhænge mellem kriminalitet og næringsindtagelse med særligt fokus på opioidpeptiddannelse, næringsstofmangler og blodsukker. KRIMINALFORSORGEN (KF) 1 I dette afsnit vil jeg redegøre for faktuelle forhold, som er vigtige for anskueliggørelsen af mulighederne for indsatser. Hovedopgaver KF s overordnede mål er at medvirke til at begrænse kriminalitet. Dette formål er fælles for hele det strafferetlige system det vil sige også politi, anklagemyndighed og domstole. Rollen er at fuldbyrde de straffe, som domstolene har fastsat. KF skal fuldbyrde straffene med den nødvendige kontrol og sikkerhed, men skal samtidig støtte og motivere de dømte til gennem personlig og social udvikling at leve en kriminalitetsfri tilværelse. De to led i hovedopgaven er sidestillede og altså lige vigtige. Det er vigtigt, at straffene fuldbyrdes på en sådan måde, at de dømte bevarer deres borgerrettigheder efter grundloven og de almindeligt anerkendte menneskerettigheder, som bl.a. er nedskrevet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. KF lægger stor vægt på en "kultur" som ved selvevaluering dokumenterer og forbedrer indsatser og resultater også for at imødekomme politiske og styringsmæssige krav tal: 2 Diverse 92 % af alle indsættelser er mænd 68 % af alle indsættelser er mænd år ( mænd), heraf var 26 % dømt for vold, 7 % for drab, 2 % for voldtægt Antallet af voldsdomme er steget ca. 48 % siden Af alle dømte er 81 % af dansk oprindelse Der har været 582 overførsler fra åbne fængsler til halvåbne og lukkede, 35 % relateret til vold, 30 % relateret til narkotika

5 Lisbeth Koch Kost og kriminalitet side 4 af 33 Tilbagefald (Recidiv værende defineret som tilbagefald til ny kriminalitet og dom herfor) indenfor en periode på 2 år fra løsladelse, dato for betinget dom eller benådning. Recidivprocenterne har været nogenlunde stabile fra 1999 til 2004, nemlig gennemsnitligt 27 %. Tallene herunder er fra 2004 og vedr. en gruppe af dømte: Personale Økonomi: 35 % af de ubetinget dømte 21 % af de betinget dømte/benådede 20 % af de samfundstjenestedømte fuldtidsstillinger (4.377 i 2001) 58 % er opsynspersonale 9 % er værkmestre (håndværkere, der har ansvaret for beskæftigelsen af de indsatte) 3 % er sundhedspersonale 10 % er forsorgspersonale 2 % underviser 14 % til ledelse og administration 4 % "andet" 18,9 sygedage pr ansat 363 medarbejdere blev udsat for trusler (67 %), vold (5 %) eller begge dele (27 %). Af hele arbejdsstyrken er 3 % på pensionerne, 6 % i Direktoratet mv. og 8 % under KiF En plads i et fængsel koster gennemsnitligt kr. pr indsat pr dag. Hertil kommer så udgifter til dømte under tilsyn KF s institutioner Arresthuse Er fortrinsvis for varetægtsfængslede. Vi har 36 arresthuse og 3 arrestafdelinger (1.150 pladser), herunder Københavns Fængsler (530 pladser). 2/3 er anholdte og varetægtsfængslede, altså indsatte som endnu ikke har fået en dom. Resten af pladserne bruges til afsoning af kortere frihedsstraffe. I 2006 var der mennesker indsat i disse institutioner. Hovedparten (1.090) var varetægtsarrestanter. Statsfængsler For indsatte som har fået en dom. Vi har 8 åbne fængsler som ikke har nogen særlige forhindringer for udgang. Dømte anbringes som udgangspunkt i et åbent fængsel. Her findes dog særlige afdelinger med hegn omkring, hvor forholdene minder mere om et lukket fængsel. De kaldes halvåbne eller halvlukkede pladser. I 2006 var der mennesker indsat i de åbne fængsler.

6 Lisbeth Koch Kost og kriminalitet side 5 af 33 Der er 5 lukkede fængsler, som er omgivet af en ringmur og/eller hegn samt udstyret med alarmer. Kriminalitetens art, straffens længde eller eventuel risiko for undvigelse gør dog, at man kan komme til at afsone i et lukket fængsel. I 2006 var der 875 mennesker indsat i de lukkede fængsler. Pensioner Vi har 8 institutioner, som er mere åbne end åbne fængsler. Tager imod indsatte der skal udsluses i samfundet. De indsatte har som hovedregel arbejde eller følger en uddannelse uden for pensionen. I 2006 var der 180 pladser på de 8 pensioner. Behandlingsafdelinger Der findes en række behandlingsafdelinger 4 på KF s institutioner. De tilbyder behandling bl.a. inden for kategorierne stofmisbrug, alkoholmisbrug, voldelig adfærd og psykiske problemer. KF tilbyder endvidere mere almene og adfærdsregulerende programmer, herunder navnlig kognitiv færdighedstræning og Anger Management, det såkaldte "vredesprogram", som retter sig mod en bredere kreds af kriminelle. I nogle tilfælde er institutionerne specialiserede i de enkelte tilbud. KF arbejder løbende på at forbedre kvaliteten i behandlingsindsatsen. Der er således bl.a. indført en forbedret dokumentations- og evalueringsindsats på området, ligesom indførelsen af bedre visitationsredskaber vil medvirke til, at der i højere grad end hidtil sættes fokus på tidlig afdækning af behandlingsbehov. Fx er der klientanalyseværktøjet OASys, et forskningsbaseret kortlægningssystem, som er udviklet og afprøvet i England til brug for fængsler og tilsynsmyndighed. Systemet tager afsæt i den såkaldte what works - forskning og har fokus på at identificere de faktorer, som er medvirkende årsag til den begåede kriminalitet med det formål i højere grad at kunne målrette indsatsen og dermed mindske risikoen for, at den enkelte begår ny kriminalitet fremover. OASys har således et kriminalitetsforebyggende fokus, og er et godt hjælpemiddel at benytte fx i forbindelse med arbejdet med placering af dømte. OASys kan anvendes gennem hele fuldbyrdelsen af straffen, da det kan benyttes til løbende at følge klientens forhold. Behandlingen er frivillig, så klienterne skal motiveres til at benytte en plads på en behandlingsafdeling. Hertil findes motivationsprojekter. KF i Frihed KiF Over hele landet er der afdelinger, som bl.a. fører tilsyn med lovovertrædere, foretager forsorgsarbejdet for varetægtsarrestanter og deltager i kriminalpræventivt arbejde. Tilsyn gives i forbindelse med betingede domme, prøveløsladelser og betingede benådninger. Formålet med tilsyn er dels ved forskellige hjælpeaktiviteter at indsluse eller fastholde lovovertræderen i det almindelige samfund og dels at modvirke ny kriminalitet ved at søge at sikre, at lovovertræderen overholder eventuelle vilkår. Særlige vilkår kan fx være en alkoholiker, en narkoman eller en psykisk syg, der bliver stillet over for et krav om at gå i behandling (evt. på en egnet institution), fx dømt i henhold til straffelovens 68 og 69 om bl.a. psykisk sygdom. Normalt varer et tilsyn ét til to år. For tilsyn med psykisk syge kriminelle fastsættes normalt en længstetid på max. 5 år. Afhængigt af situationen skal klienten i tilsynsperioden have regelmæssig kontakt til afdelingen, dvs. ugentligt, hver 14. dag eller må-

7 Lisbeth Koch Kost og kriminalitet side 6 af 33 nedligt. Under tilsyn er der tale om almindelig social sagsbehandling (uden økonomisk støtte), hvor der specielt lægges vægt på boligforhold, uddannelse og/eller arbejde. De tilsynsførendes grundlæggende opgave er her at motivere klienterne til at forbedre deres sociale og personlige situation en slags hjælp til selvhjælp. Målet er i løbet af tilsynsperioden at skabe så acceptable sociale rammer for den enkelte, som muligt. Tilsyn med psykisk syge kriminelle Antallet af tilsyn har været stigende gennem de senere år. bl.a. er gruppen af psykisk syge kriminelle (se herom senere) i tilsyn er blevet fordoblet gennem de sidste 14 år. I 2006 førtes der tilsyn med personer (klienter), heraf var (22 %) psykisk syge kriminelle (i 1997 var der klienter, en stigning på 59 %). Der er foretaget en analyse 5 af stigningen af antallet af klienter dømt til psykiatrisk særforanstaltning, med eller uden tilsyn. I perioden har hverken diagnosekriterier eller antallet af sindssyge ændret sig. Det konkluderes, at stadig flere sindssyge, især skizofrene, begår alvorlig kriminalitet. Der peges på nedlæggelsen af psykiatriske sengepladser, som er halveret fra og som reelt er en transinstitutionalisering, som analysens forfattere ikke mener virker kriminalitetsforebyggende. KOSTFORHOLD FOR INDSATTE I arresthuse og i nogle fængsler får man færdiglavet mad. Dette gælder således overvejende varetægtsfængslede. I de øvrige fængsler får de indsatte udbetalt kostpenge og skal selv købe og lave deres mad. Der kan købes kaffe, tobak og andre småfornødenheder i fængslet/arresthuset. På pensionerne er beboerne at betragte som almindelige, "selvkørende" borgere. Forplejning Der er 2 storkøkkener under KF, et i Jyderup og et i Søndre Omme, som dækker hvert sit geografiske område. Disse køkkener laver mad til arresthusene og til sygeog isolationsafdelingerne i fængslerne, altså godt halvdelen af de indsatte. Produktionskøkkenet i Jyderup 6 Der er ansat 2 kokke, 1 økonoma og 2½ ufaglært. Desuden deltager 14 af de indsatte i madlavningen. Der laves 4-ugers kostplaner med udgangspunkt i et kostcirkulære fra 1. februar Maden tilberedes, portionsanrettes og nedfryses. Leveres til institutionerne/afdelingerne en gang om ugen. På afdelingerne forestår en fængselsbetjent opvarmningen i en kombiovn, dvs. varme og damp, i 40 minutter (altså ingen mikrobølger her). Cirkulære om forplejningen af indsatte 7 Gælder fra 1. februar 2000 og erstatter Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulære af 19. august Cirkulæret gælder ikke for indsatte, som er med i selvforplejningsordningen. Formålet med et nyt cirkulære var at modernisere og forenkle gældende regler. bl.a. de væsentligste ændringer er:

8 Lisbeth Koch Kost og kriminalitet side 7 af 33 Der er større valgfrihed ved morgenmåltidet Der gives grøntsagstillæg til middag hver dag (50 g! Fra 1995 til 2000 var de årige danskeres indtag af grøntsager steget fra 118 til 149 g pr dag).8 Der gives et stykke frugt til tørkosten hver dag. Valg af frugt skal følge årstiden (hvor i verden?). Henkogt frugt og kompot må max gives 6 gange pr 4 uger (fra 1995 til 2000 var de årige danskeres indtag af frugt steget fra 140 til 164 g pr dag) 8 Der tilbydes en biret på søn- og helligdage Der gives ikke længere vitaminpiller Som tillæg til morgenmad og tørkost er der 250 g sukker og 200 g marmelade pr uge. Der skal gives lever én gang pr 4 uger. Det er med fed skrift fremhævet på en linje for sig selv: Til vegetarer serveres ikke kødsuppe (jeg er vild med den sætning ). Der tages også hensyn til religiøs overbevisning. Ud over skemaerne, der er med som bilag, er der sammen med cirkulæret anvisninger på fx hyppighed, kombinationsmuligheder og en meget præcis portionsvis angivelse af mål og vægt. +/- 5 % afvigelse er OK. Desuden er der udførlige anvisninger på udfyldelse af skemaet til den 4 ugers kostplan. Den middagskostplan jeg modtog fra Jyderup indeholder ganske almindelig "dansk" mad, fx hakkebøf, fars, kotelet, hamburgerryg, krebinet, boller i karry, svensk pølseret, tortillas (nå ja måske ikke helt dansk), oksesteg. 1 portion rent kød er g. Hertil ca. 50 g grøntsager som ærter, bønner, rosenkål, gulerod, rødkål, mexicomix, champignon og sovs (1-2 dl) som fx brun, peber, fløde, spinat, karry, skovsvamp, sursød eller grøntsagsstuvninger. Kartofler, pasta og ris gives "efter behov" til middagsmaden. Dvs., det man kan spise sig mæt i, hvis portionen er utilstrækkelig (til morgenmad og tørkost er det rugbrød og plantemargarine der gives efter behov). Det fremgår ikke af cirkulæret, hvilket grundlag det er fremkommet på, fx ADT, de 8 kostråd (eller tilsvarende, som anvendtes dengang) eller lignende. Det fremgår heller ikke, i hvilket omfang halv- eller helfabrikata må anvendes. Til gengæld fremgår det, at erfaringerne med de indsattes kostvaner har resulteret i, at antallet af fiskeretter begrænses eller bortfalder, mod udvidelse af omfanget af fiskepålæg (se senere hvor jeg skriver noget om fiskeolie). Selvforplejningen i fængslerne De indsatte er selv ansvarlige for deres kost/næringsindtagelse såvel indkøb som tilberedning. De får 382 kr. pr uge til mad og alle personlige fornødenheder. Hertil kan opnås penge for arbejde eller deltagelse i uddannelse, hvilket beløber sig til mellem 310 og 500 kr. oveni de 382 kr. Det skal bemærkes, at pengene ikke er øremærkede og altså kan anvendes helt frit. Nyborg Statsfængsel: 9 Her er overvejende selvforplejning, som de indsatte helt selv administrerer. Aftensmåltidet foregår ofte i grupper. Der købes ind i fængslets købmandsbutik, i dette tilfælde en REMA Det er muligt at bestille de varer, som ikke findes i butikken. Der er grupper, der interesserer sig for, hvad de spiser, fx i forhold til træning, og her har været afholdt madlavningskurser. Et sådant projekts op-

9 Lisbeth Koch Kost og kriminalitet side 8 af 33 ståen afhænger af de indsattes interesse og efterspørgsel. På behandlingsafdelingen i Nyborg Statsfængsel tilbereder og spiser personalet og de indsatte maden sammen. Her har måltidet også et pædagogisk sigte, fx om bordskik. Selvforplejning pensionerne De 8 pensioner fungerer så vidt muligt som "hjem" for beboerne. Beboerne er selvforplejende og -finansierende, dvs., at de arbejder, får understøttelse eller kontanthjælp eller er under uddannelse. På Lysholmgård står pensionen for morgenmaden ellers er her ikke nogen faste rammer. Nogen laver mad sammen, nogen spiser hjemme hos familie og venner, og nogen laver mad til sig selv alene. På LYNG er der et centralkøkken med en deltidsansat økonoma. Mandag til fredag tilbereder centralkøkkenet dagens varme måltid, der spises midt på dagen. De øvrige måltider tilbereder beboerne selv på afdelingerne, og køkkenet leverer dagligt alle nødvendige råvarer. De enkelte afdelinger skiftes dog til at lave søndagsmiddag for hele institutionen. Pensionen er selvforsynende med mælk og grøntsager. Beboerne betaler for forplejningen efter gældende regler. RETSPSYKIATRI, SYGDOM OG SOCIALE FORHOLD Det er ikke meningen, at sindslidende og -syge skal i fængsel. De bliver i stedet dømt til ophold på psykiatriske afdelinger, eller anden behandling, de såkaldte foranstaltningsdomme. Fra 1995 til 2004 steg antallet af foranstaltningsdomme 111 %. I 2004 udgjorde antallet af lovovertrædelser begået af psykisk syge 0,9 % af samtlige domme, og antallet af psykisk syge udgjorde 0,4 % af alle dømte. De psykisk syge lovovertrædere er overrepræsenterede på alle kriminalitetsområder, undtagen færdelslovsovertrædelser. 10 Anstalten ved Herstedvester har 148 pladser og fungerer bl.a. som behandlingsinstitution for indsatte med behov for psykiatrisk/psykologisk behandling. De indsattes psykiske vanskeligheder spænder fra eksistentielle og kriseprægede problemer til svære personlighedsafvigelser og i få tilfælde egentlige sindssygdomme. Udover medicinsk og psykoterapeutisk behandling har anstalten en lang tradition for adfærdskorrigerende og holdningsbearbejdende påvirkning i det daglige arbejde, som varetages af alle anstaltens mange faggrupper. Sindssyge er som absolut hovedregel straffri, men antallet af skizofrene, der idømmes almindelige straffe, er steget. Det er således konstateret, at af en gruppe på 4619 skizofrene født tidligst 1963 og fulgt til 1999, blev 225 idømt ubetingede frihedsstraffe og 216 betingede efter diagnosen skizofreni var stillet. 11 Som led i forebyggelse har Sundhedsstyrelsen undersøgt 12 sager om alvorlig (det vil her sige personfarlig) kriminalitet begået af psykisk syge i Undersøgelsen viser, at flere af sagerne bunder i utilstrækkelige behandlingstilbud. Den viser også enkelte tilfælde af mangelfuld diagnostik eller diagnostisk udredning, og i flere tilfælde mangler der planlægning og koordination af forløb fx manglende ansvarsplacering og opfølgning på patienten. Det skønnes, at 5 af de 12 forløb kunne have været undgået, hvis forløbet havde været anderledes. 12 I en afhandling baseret på en klinisk og en registerbaseret follow-up undersøgelse anbefales det, at unge varetægtsfængslede undersøges for psykisk sygdom, og at

10 Lisbeth Koch Kost og kriminalitet side 9 af 33 yngre voldskriminelle undersøges for tidligere psykiatrisk indlæggelse, da det forventes at rumme et kriminal- og sygdomsmæssigt præventivt potentiale. Den kliniske undersøgelse omfattede 100 varetægtsfængslede drenge på år og viste, at 71 % havde psykiske lidelser og 5 % havde tidligere været indlagt på psykiatrisk afdeling. Den registerbaserede follow-up undersøgelse inkluderede alle årige i kontakt med KF i november 1992, dvs. 811 personer af begge køn. 8 % havde været indlagt på psykiatrisk afdeling og 54 % havde en voldsdom. I 2001 viste undersøgelser i forskellige registre, at 21 % havde været indlagt på psykiatrisk afdeling, 3,3 % var blevet skizofrene og 4 % var døde. 13 I praksis er der det forhold, at en psykiatrisk særforanstaltning, afhængigt af den der dømmes efter, har en længde på max 1 eller 3-5 år eller er på ubestemt tid. Det kan måske få den konsekvens, at der i stedet idømmes frihedsstraf. 14,15,16 Personundersøgelser Det er en nærmere undersøgelse vedrørende sigtedes personlige forhold. Personundersøgelser bruges således ofte i forbindelse med behandlingsdomme, dvs. af dømte som ikke sidder i fængsel, men er under KiF. Personundersøgelser foretages også som grundlag for vurderingen af, om der skal foretages en mentalundersøgelse. Mentalundersøgelser Retsplejelovens 809: "Sigtede skal underkastes mentalundersøgelse, når dette findes at være af betydning for sagens afgørelse. Hvis han ikke udtrykkeligt samtykker i undersøgelsen, kan denne kun finde sted efter retskendelse. Er sigtede fængslet, kan han ikke mentalundersøges uden rettens bestemmelse. Stk. 2: Findes det påkrævet, at sigtede indlægges til mentalundersøgelse på hospital for sindslidende, i institution for personer med vidtgående psykiske handicap eller i anden egnet institution, træffer retten ved kendelse bestemmelse herom." Mentalundersøgelse bør normalt ske bl.a., når sigtelsen angår drab eller drabsforsøg og grovere meningsløs eller særegen form for vold, herunder særligt i gentagelsestilfælde. Der findes ingen regler for, hvordan en mentalundersøgelse skal foretages, hvor lang tid samtalerne må vare, hvorledes erklæringen skal udformes osv. Der har imidlertid udviklet sig en praksis, hvorefter forskellige punkter forventes belyst. Alle mentalobservationserklæringer udarbejdes af speciallæger i psykiatri. Mentalundersøgelserne kan anvendes som anbefalinger til retten, som dog ikke er forpligtet til at følge disse anbefalinger. Gruppen der henvises til undersøgelse er meget forskelligartet sammensat. Foranstaltningsdomme Af et studie fra 2003 fremgår det: Man kan søge om benådning pga. mentale forstyrrelser. I 1968 var 25 % af ansøgerne psykotiske og havde et misbrug. I 2003 var 50 % psykotiske og 75 % havde et misbrug. Studiet afslører, at det juridiske system i stadig stigende grad fejler i identifikationen at psykotiske forstyrrelser og kritiserer, at så mange faktisk imod dansk lov er dømt til straf. 17 Af en anden undersøgelse fremgår det, at karakterafvigere og misbrugere i urimelig stor grad og uden formål blev idømt psykiatriske særforanstaltninger til ulempe og belastning for de psykiatriske afdelinger, som det ikke har været tanken at anvende til

11 Lisbeth Koch Kost og kriminalitet side 10 af 33 karakterafvigere. Undersøgelsen finder det bemærkelsesværdigt, at der af 7 personer der tidligere var fundet psykotiske, kun blev anbefalet psykiatriske særforanstaltninger til de 2. Det konkluderes, at Retspsykiatrisk Klinik kun yderst sjældent anbefaler psykiatriske særforanstaltninger til observander med diagnosen karakterafviger, da det efter almindelig psykiatrisk opfattelse/behandling næppe er muligt at påvirke karakterafvigeres tilstand og adfærd. Det konkluderes yderligere, at vurderingen af, om en psykiatrisk særforanstaltning kan anbefales, kompliceres af, at længstetiden for indlæggelse på en psykiatrisk afdeling normalt er ét år, hvilket indskrænker den praktiske anvendelse over for personer sigtet for meget alvorlig kriminalitet om end perioden kan forlænges. 18 Der er foretaget en analyse af stigningen af antallet af klienter dømt til psykiatrisk særforanstaltning med eller uden tilsyn. I perioden har hverken diagnosekriterier eller antallet af sindssyge ændret sig. Det konkluderes, at stadig flere sindssyge, især skizofrene, begår alvorlig kriminalitet. Der peges på nedlæggelsen af psykiatriske sengepladser, som reelt er en transinstitutionalisering, som forfatterne ikke mener virker kriminalitetsforebyggende. 19 Fra 1978 til 1999 er der nedlagt 4000 af de 8000 psykiatriske sengepladser, og parallelt hermed er registreret en øget kriminalitet blandt psykisk syge. Fra 1980 til 1993 er antallet af restpsykiatriske patienter steget med en årlig vækstrate på 6,8 %, hvilket er 297 patienter i 1980 og 1134 i Af de 297 led ca. 50 % af skizofreni, blandt de 1134 var det steget til 75 %. Heraf udgør de anbringelsesdømte højst 10 %, men de har kun en vækstrate på 4 %. Antallet af ikke-psykotiske patienter er stagnerende i perioden, hvilket reelt betyder, at antallet af psykotiske der idømmes en psykiatrisk særforanstaltning stiger endnu kraftigere end de 6,8 % om året. Blandt årsagerne diskuteres misbrug, men da misbruget blandt retspsykiatriske patienter er det samme som for både indsatte og ikke-kriminelle skizofrene, bortses fra det. Det konkluderes, at hovedårsagen til den store stigning er nedlæggelsen af psykiatriske sengepladser, og det nævnes, at samme udvikling gør sig gældende i de lande, vi sammenligner os med. 20 I perioden øges den årlige vækstrate i antallet af restpsykiatriske patienter til 11 %! (der er korrigeret for ikrafttræden af en Lovændring den 1. juli 2000). I samme periode har den anmeldte straffelovskriminalitet (herfra undtaget butiks- og cykeltyveri) vist en faldende tendens. Igen konkluderes det, at hovedårsagen er nedlæggelsen af psykiatriske sengepladser (30. april 2008 skriver Nyhedsavisen, at 15 psykisk syge har boet på Sct. Hans 2-4 år, efter de er erklæret raske og endnu flere har ventet i kortere tid Der mangler boliger til dem). 21 ADHD (Attention Dificit/Hyperactivity Disorder) Som det er tilfældet med børn, stilles diagnosen stadigt oftere hos voksne. De fleste undersøgelser viser en forekomst på 2-4 % (nogle mener, at der er 3-5 %), hvilket for danske forhold vil sige voksne med ADHD, og kun et fåtal har fået diagnosen. ADHD blev første gang beskrevet i 1845 af Dr. Heinrich Hoffman in Det var først i 1980, at man officielt kunne diagnosticere voksne med ADHD, nemlig med diagnosesystemet DSM-III. 22,23,24 Det ligger ikke fast, om det er forekomsten eller diagnosticeringen, der er årsag til stigningen, men da ADHD bl.a. er en genetisk bestemt

12 Lisbeth Koch Kost og kriminalitet side 11 af 33 lidelse, taler det for en hyppigere diagnosticering (den formodede underdiagnosticering kan bunde i, at hyperaktiviteten aftager med alderen, således at patientens synlighed også aftager). Det er heller ikke uvæsentligt, at vi nu følger diagnosticerede børn og unge op i voksenlivet. Desuden lader det til, at netop den form for ADHD der følger med op i voksenlivet, er den mest genetisk betingede. Af bogen "Et liv i kaos", Hans Reitzels Forlag, 2007, fremgår det, at en dansk undersøgelse har vist, at 11 % af unge i dansk varetægtsfængsel havde symptomer på ADHD, og at % af børn med ADHD i løbet af deres ungdom og tidlige voksenalder har været involveret i kriminalitet. I kontrolgruppen var det %. 25 Af 102 mandlige indsatte i et amerikansk fængsel havde 25 % ADHD og 25 % depression. 26 Ottweiler-studiet: 129 mandlige indsatte blev undersøgt for ADHD, alkoholisme, stofmisbrug, og desuden andre opmærksomheds- og adfærdsforstyrrelser efter gældende standarder. 45 % havde ADHD og 64 % havde mindst to forstyrrelser, en væsentligt forhøjelse i forhold til kontrolgruppen af uindsatte. 27 Et norsk fængselsforsøg viser overforekomst af ADHD stammende fra barndommen, 46 % og desuden overforekomst af andre personlighedsforstyrrelser, 86 %, og læsevanskeligheder, 30 %. 28 Et andet studie med 233 søskendepar med ADHD viste så stor samtidighed af læsevanskeligheder og ADHD, at en læseprøve foreslås brugt til arvelighedsforskning i ADHD. 29 Af 91 mandlige indsatte, som havde haft ADHD i barndommen, havde 11 % det stadig mod 1 % i kontrolgruppen. Der blev også undersøgt for antisociale personlighedsforstyrrelser (18 % henholdsvis 2 %) og misbrug (16% henholdsvis 4 %), med signifikant overlapning mellem de to sidste. 30 Voksne, der har fået ADHD-diagnosen som børn, fordeler sig på tre grupper: 40 % med få problemer, 35 % med fortsatte symptomer og tilhørende sociale og arbejdsmæssige problemer, men med lille risiko for kriminalitet og psykiatriske diagnoser og 25 % med alvorlig antisocial og/eller psykiatrisk patologi og stor risiko for kriminalitet, misbrug og psykiatriske diagnoser. 31 I Göteborgundersøgelsen viste man, af 58 % har læse- og skrivevanskeligheder, mod 15 % i kontrolgruppen, 20 % har en gymnasial uddannelse mod 75 %, og 3 % en videregående uddannelse med kontrolgruppens 25 %. 32 I Iowa-fængslet undersøgte man med interviews, MINI-Plus (Mini International Neuropsykiatrisk Interview) 320 nyindsatte mænds (264) og kvinders (56) mentale forhold. 22 % havde ADHD, 54 % havde humørsvingninger, 35 % psykoser, 35 % antisociale personlighedsforstyrrelser og 90 % var stofmisbrugere. 67 % havde 3 eller flere af forstyrrelserne, alle forekomster der ligger væsentligt højere end i det øvrige samfund. 33 Misbrug og kriminalitet 34 Stofmisbrug har i de ca. 40 år, problemet har eksisteret, påkaldt sig en stor og støt stigende interesse. Den ene arbejdsgruppe har afløst den anden, og der er etableret behandlingsordninger i og uden for fængslerne. Blandt KF s klientel har 75 % på et eller andet tidspunkt prøvet hash, 53 % har prøvet centralstimulerende midler, og 30 % har prøvet opioider. 33 % af de indsatte har brugt hårde stoffer indenfor den sidste måned, mod kun 1 % af den øvrige befolkning. For hash er tallene henholdsvis 38 %

13 Lisbeth Koch Kost og kriminalitet side 12 af 33 og 4 %. 56 % af KF s samlede klientel er misbrugere. Blandt de enkelte rusmidler er alkohol det hyppigst misbrugte rusmiddel, idet 29 % af klientellet misbruger alkohol. Herefter følger hash (27 %), opioider (14 %) og centralstimulerende midler (12 %). Der er i vidt omfang tale om blandingsmisbrug. Opioidmisbrugsgruppen karakteriseres af et omfattende andet misbrug, f.eks. har 67 % også et hashmisbrug, 20 % et alkoholmisbrug, og hovedparten af misbrugerne af benzodiazepin (tranquilizers) er placeret i gruppen af opioidmisbrugere. I de lukkede fængsler er godt 60 % misbrugere, hovedparten 35 % af samtlige indsatte tilhører gruppen af opioidmisbrugere. I de åbne fængsler er i alt 53 % misbrugere, 21 % er opioidmisbrugere. Blandt tilsynsklienterne under KiF har ca. halvdelen et misbrug, og blandt disse dominerer alkoholmisbrug. Opioidmisbrugere begår først og fremmest tyverier og anden berigelseskriminalitet samt røverier, og dømmes relativt hyppigt for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. De begår kun sjældent vold, drab og drabsforsøg. Et alkoholmisbrug øger sandsynligheden for, at en person er dømt for drab, drabsforsøg eller vold med døden til følge. Vold begås især af unge, der er berusede (men ikke nødvendigvis alkoholmisbrugere). Opioidmisbrugerne er den hårdest belastede misbrugsgruppe. Halvdelen modtager behandling. Ca. to tredjedele har tidligere modtaget behandling for stofmisbrug, men er altså fortsat opioidmisbrugere. Andersen et al (1994) har påvist, at især stofmisbrugere fik det såvel psykisk som fysisk bedre under varetægtsperioden. Årsagen var, at de fik en ferie fra gaden, dvs. behandling af komplikationer til misbruget, abstinensbehandling, regelmæssig, nærende kost osv. Det kunne også vises, at stressniveauet målt ved mængden af stresshormonet kortisol i blodet faldt. Kriminalitet og sociale forhold 35 Dette er blot en simpel oversigt over relevante forhold, stammende fra en analyse, der kun handler om strafferetslige forhold (dog ikke alle), og altså ikke om fx færdselslovsovertrædelser. Analysen bygger på registerdata. Det kan således konstateres, at kriminelle langt overvejende stammer fra de lavere socialgrupper, da et fremgår, at: Den registrerede kriminalitet er væsentligt forøget blandt unge, der ikke er vokset op i en traditionel kernefamilie, hvilket altså vil sige hos en enlig forælder Den registrerede kriminalitet er højst blandt unge, der kommer fra familier med lave indkomster Der er registreret en langt højere kriminalitet blandt unge, der tidligere har været anbragt udenfor hjemmet i forhold til unge, der ikke har været omfattet af en børnesag Det fremgår, at næsten halvdelen af de i perioden fængslede har fået mindst én ny fængselsdom inden udgangen af Godt halvdelen af personerne uden uddannelse får nye domme. Godt halvdelen af dem er under 40 år. Fordelt på 6 indkomstgrupper får godt halvdelen af dem i de to laveste grupper nye domme. Blandt de, der ikke får nye domme i perioden har

14 Lisbeth Koch Kost og kriminalitet side 13 af 33 godt halvdelen usikker eller marginaliseret tilknytning til arbejdsmarkedet. NÅR MADEN FORSTYRRER Cøliaki en folkesygdom Cøliaki er en kronisk og arvelig tarmsygdom, som gør det umuligt at nedbryde proteinet gluten, der findes i kornsorterne hvede, rug, byg og havre. Hos mennesker med cøliaki fører indtagelsen af en kost, der indeholder gluten, til en langsom beskadigelse af tyndtarmens slimhinde med efterfølgende svind af tarmens fimrehår. Derved forringes slimhindens evne til at optage næringsstoffer fra maden betydeligt, og man bliver underernæret. Sygdommen kan også give et herpeslignende udslet, som ikke behøver at give andre umiddelbare symptomer. Diagnosen stilles som regel ved en kombination af antistofmålinger og en tyndtarmsbiopsi, som kan vise om overfladen i tyndtarmen er ødelagt. Hovedparten af de patienter der diagnosticeres ved screening, er subkliniske. Man er blevet betydeligt bedre til at diagnosticere, så alene derfor er forekomsten steget. Estimater tyder på, at op mod 1 % af befolkningen kan have sygdommen, og det kan beregnes, at 75 % af de danske patienter er udiagnosticerede. Behandlingen er udelukkelse af gluten fra kosten. Tyndtarmsslimhinden vil genetableres og absorptionen af næringsstoffer normaliseres. Tilstanden kan føre til osteoporose, og der er stor videnskabelig interesse for at afdække flere sammenhænge til andre lidelser, fx autoimmune sygdomme som fx leddegigt og psykiske lidelser. Foreløbig kan det ofte konstateres, at der er en sammenhæng, men årsagssammenhænge mangler endnu at blive afklaret. 37 Omkring de psykiske lidelser kan det konstateres, at der hos cøliakipatienter er fundet lave værdier af P-tryptofan, forstadiet til neurotransmitteren (en neurotransmitter er et stof, der medvirker i impulsoverførslen mellem nervecellerne) serotonin, som er vigtig for humøret. Serotonins forekomst og/eller funktion er som oftest nedsat ved depression. 38 En undersøgelse baseret på et dansk register viser at forekomsten af skizofreni er tre gange så høj hos cøliakere som hos den øvrige befolkning, et andet studie har fundet et drastisk fald i eller total bedring af skizofrene symptomer efter påbegyndt glutenfri diæt, og andre igen peger på, at et bredt spektrum af cøliakien inkluderer andre organsystemer. Man kan altså konkludere, at med cøliaki som et stærkt underdiagnosticeret malabsorptionssyndrom er der er en stor sandsynlighed for, at mange mennesker har mangler på næringsstoffer, uden at have en diagnose, og at symptomerne kan være 39, 40,41 af mental karakter. Opioider og opioidpeptider Opioider er bl.a. stoffer der udvindes af råopium, fx morfin eller syntetisk heroin. De binder sig til hjernens opioide receptorer, hvorved de aktiverer vores belønningssystem, som er det, der giver velbehag ved tilfredsstillelse af behov for drikke, mad og sex. Normalt vil det være transmitterstoffet dopamin, der udløser dette velbehag.

15 Lisbeth Koch Kost og kriminalitet side 14 af 33 Opioiderne fremkalder en euforisk virkning karakteriseret ved en stærk oplevelse af velvære, tilfredshed, ligegyldighed og angstdæmpning. Desuden er opioider også smertestillende og bruges som sådan i smertebehandling, hvor de benytter transmitterstoffet endorfins receptorer. Opioiderne er toleransudviklende og giver som oftest afhængighed. 42 Peptider med lignende effekt som opioiderne (opioidpeptider) er bl.a. beskrevet af dr. med. Karl Ludvig Reichelt, børnelæge ved Norges Rikshospital (nu pensioneret) og en af de mest anerkendte forskere på området. Reichelt mener med sin mangeårige forskning at have påvist, at der er en forbindelse mellem det, vi putter i munden og vores mentale tilstand. Paul Shattoch og Dawn Savery har på grundlag af bl.a. Reichelts arbejder opstillet en "hypotetisk model" 43 for deres teorier om autisme som en stofskifteforstyrrelse (dvs. generel metabolisme). Teorien begrundes på flere områder med forsøg og undersøgelser, som matcher hypotesen, og både de selv og andre forskere har relateret teorien til også at gælde andre mentale forstyrrelser som fx ADD, ADHD og OCD. Modellen bygger på teorien om forøget opioidaktivitet, forårsaget af peptider fra en ufuldstændig nedbrydning af proteiner fra særligt gluten og kasein (mælkeprotein), men måske kan andre fødevare også være involveret, og de kan konstateres ved en særlig urintest. Meningen er, at proteinerne fra maden skal nedbrydes til aminosyrer, optages og (gen-)bruges som byggematerialer til nye proteiner. Den opioide aktivitet kan forøges på tre måder: Mangelfuld nedbrydning af proteiner (enzymatiske forstyrrelser) pga. genetiske årsager, mangel på coenzymer (vitaminer og mineraler) eller måske afvigende ph Øget optagelse pga. utæt tarm, fx pga. enzymforstyrrelser Øget optagelse pga. utæt blodhjernebarriere Tilstanden vil således være en toksisk virkning, i modsætning til en allergisk, hvorfor den ikke kan konstateres ved en allergitest. Jo flere af disse peptider, jo stærkere påvirkning af neurotransmissionen i centralnervesystemet, CNS, med risiko for forstyrrelser. Særligt kan nævnes: Perception: Generel svækkelse af sensoriske impulser, herunder koncentration om en hovedbegivenhed Udøvende funktioner: "Reduceret evne til at opretholde et hensigtsmæssigt problemløsningsmønster til opnåelse af et fremtidigt mål. På denne måde vil planlægning, impulskontrol, hæmning af dominerende, men forkerte reaktioner, organiseret søgning, fleksibilitet i tanke og handling og evnen til at styre adfærd efter mentale modeller eller indre forestillinger være alvorligt påvirket, hvor overdreven neuroregulering fremkaldes af opioidpeptider". Motivation og handling: Jvf. tidligere omtale af belønningssystemet. Hvor systemet allerede er mættet af opioider, kræves der mere for at udløse mekanismen. Det kan fx være aggression, hvorved aggressiv adfærd bliver en motiverende faktor. På lignende vis vil der teoretisk være den mulighed, at man kunne afvænne en opioidmisbru-

16 Lisbeth Koch Kost og kriminalitet side 15 af 33 ger ved at motivere til en "opioidudløsende adfærd". Der er mange mindre forsøg der viser, at udelukkelse af gluten og kasein giver en væsentlig reduktion af symptomer, se fx disse to noter. 44,45 Karl Reichelt har konstateret, at det tager ca. 28 uger af få en normal opioidpeptidprofil, og en diæt vil ofte blive anbefalet at vare et år. Næringsstofmangler og adfærd Set i lyset af de forrige antagelser, er et passende niveau af næringsstoffer af allerstørste vigtighed for vores optimale helse også den mentale! Jeg vil ikke fordybe mig i enkelte vitaminer, mineraler eller sporstoffer. Dels er det på nuværende tidspunkt ikke relevant i forhold til KF's klienter, dels er klienterne principielt ikke diagnosticerede, og dels fungerer mikronutrienterne i et tæt, indbyrdes samspil, hvor ingen kan undværes. Jeg mener det gælder om at komme i gang og ramme bredt. I USA skyldes 40 % af årsagerne til folks handicaps mentale forstyrrelser i forskellige grader. I Danmark er de samlede direkte og indirekte samfundsmæssige omkostninger i forbindelse med psykiske lidelser beregnet til ca. 30 milliarder kr., iflg. psykiatrifonden.dk. Det er mere end nogen anden sygdom. 46 Voksne med manio-depression fik det bedre efter behandling med vitaminer, mineraler, aminosyrer og antioxidanter symptomreduktioner på op til 66 % og kunne i nogle tilfælde gå ned i dosis på den medicinske behandling. 47 En gennemgang af ni veltilrettelagte studier viser, at kosttilskud til unge med formodede subkliniske mangler forbedrer deres indlæring og adfærd. 48 En anden artikel gennemgår forskellige studier af flere mentale forstyrrelser og sygdomme. Studierne bekræfter fx at skizofrene og alkoholikere ofte mangler thiamin (B1). Det konkluderes, at der ikke er tale om egentlige, men "kun" subkliniske mangeltilstande på især thiamine, riboflavin (B2), pyridoxine (B6), folinsyre og B12 blandt dem med psykiske lidelser. 49 En undersøgelse af unge mænd, der fik kosttilskud i 8 uger, viste, at de havde forbedret deres adfærd og kognitive funktioner. 50 To grupper unge med 32 og 30 unge, med en gennemsnitsalder på ca. 15 år, 40/45 % diagnosticerede aggressive. Den ene gruppe fik en multivitamin/mineralpille, den anden placebo. I "stof"gruppen var der 16 individer der reducerede deres voldelige handlinger fra 131 til Det sidste studie jeg vil referere, handler om 207 mennesker, 3-55 år. 95 % havde modtaget en ellen anden form for mentalterapi inden medicinsk behandling, og 85 % havde modtaget medicinsk behandling for alvorlige adfærdsproblemer. Der blev lavet en grundig udredning for hver af dem, bestående af 90 kemiske analyser af blod, urin og hår. Alle 207 havde en eller flere kemiske ubalancer. Der blev lavet en særlig tilskudsplan til hver af dem. Over 50 % fik elimineret deres adfærdsproblemer og 88 % af dem med destruktive tilbøjeligheder, fik reduceret dem. 52 Aminosyrer og adfærd Aminisyrerne er byggesten for proteinerne, og vi får dem som sådanne fra kød, fisk og æg, men også fra bælgfrugter, nødder og korn (og mælkeprodukter, men de anbefales ikke her jvf. afsnittet om opioidpeptider). Vi kan selv lave de fleste af dem, men nogle skal vi have tilført. Det er de essentielle aminosyrer. En af dem er amino-

17 Lisbeth Koch Kost og kriminalitet side 16 af 33 syren tryptofan, som er et forstadie til serotonin, den neurotransmitter, der sørger for et godt stemningsleje. Serotonin er desuden forstadie til hormonet melatonin, som vi danner under søvn, og som er vigtigt for vores døgnrytme. Det indgår i samspillet med de øvrige hormoner, og er meget omdiskuteret for tiden. Her nævnes det blot for at bemærke, at det er vigtigt at få sovet om natten. Tryptofan får vi især fra sojabønner, sesamfrø, jordnødder, lyst kød og lam. Et studie beskriver 24 mænd med fremtrædende aggressive træk. Den ene gruppe drak (og optog) tryptofan, den anden fik placebo. Efter 5 timer skulle de, som de også havde gjort inden indtagelsen, bedømme sig selv på en stemningsskala. Placebogruppen vurderede sin aggression, irritation, stridbarhed og fjendtlighed knap 30 % højere end de, der havde fået tryptofan. 53 Et andet studie viser en tilsvarende tendens. 54 Phenylanalin er en anden essentiel aminosyrer, som vi får fra bl.a. vildt, laks, jordnødder og andet kød. Den er forstadiet til dopamin, og er altså med til at kontrollere vores belønningssystem. Det er altså vigtigt, at vi får de rette proteiner, så vi kan danne de nødvendige neurotransmittorer (dopamin er jo det naturlige alternativ til opioidpeptider ). Fedt og adfærd I disse fedtforskrækkede tider er det vigtigt at få pointeret, at fedt er en absolut nødvendighed for vores stofskifte og hele eksistens. For at det vi indtager, skal kunne anvendes som energi og næringsstoffer, skal det nedbrydes og optages i cellerne. Alt det vi ikke skal bruge eller har brugt op, skal desuden udskilles af cellerne. Det er det reelle stofskifte, og hele denne udveksling foregår ved at stofferne på adskillige sindrige måder krydser vores cellemembraner altså de ydre cellemembraner såvel som de membraner, der er om cellens organeller, fx om cellekernen, hvor vores gener holder til og om mitokondrierne, hvor energidannelsen foregår. Disse forhold gør sig også gældende i hjernen. Alle vores cellemembraner er lavet af fedt, og for at fungere optimalt skal det være frisk og flydende så har vi velfungerende cellemembraner. Hvis ikke vi får det rigtige fedt, bruger kroppen, hvad den har uanset om det er godt eller ej, og det kan give hårde og stive membraner, som ikke udfører deres opgaver tilfredsstillende. Det kan heraf sluttes, at det ikke altid er nok, at vi spiser maden vi skal også sørge for at have de rette betingelser for optagelse. Det rigtige fedt er essentielle fedtsyrer (EFAs), som vi ikke danner selv og altså skal have tilført fra kosten. Det er særligt de to flerumættede fedtsyrer (PUFAs), alfalinolensyre omega-3 som ved omsætning bliver til EPA (eicosapentaensyre), og linolsyre omega-6 som ved omsætning bliver til GLA (gammalinolensyre). Omega-3 får vi fra fx fisk (især fed fisk), hørfrø og grønne grøntsager, omega-6 fra fx vegetabilske (og endelig koldpressede!) olier, nødder, frø og kerner. Desværre er det sådan, at vi også får omega-6 fra landlevende pattedyr fx oksekød og alt for meget så det kan give en uheldig balance mellem omega 3 og 6. Der bliver et overskud af arakidonsyre, som kan virke proinflammatorisk. Det gælder altså om at indtage omega-6 og omega-3 i et passende forhold.

18 Lisbeth Koch Kost og kriminalitet side 17 af 33 Der er rigtig meget forskning, der påpeger vigtigheden af at få tilført det rigtige fedt i forhold til mentale forstyrrelser. Der er meget, der tyder på, at mentale sygdomme, især stemningsforstyrrelser, kan påvirkes positivt af omega-3. I en meta-analyse af materiale op til 2007, blev det konkluderet, at der er mange forsøg, der viser gunstige resultater. De bedste resultater er at finde hos depressive, men der blev også fundet forbedringer for angsttilstande og ved opmærksomhedsforstyrrelser, bl.a. ADHD. Et andet forsøg viser noget lignende. 55, 56 En gruppe børn og unge fik omega-3 og -6 (Eye Q) i et halvt år. Herefter havde 47 % reduceret deres ADHD symptomer, målt efter en passende test før og efter forsøget. 57 Der er en metaanalyse fra 2006, som behandler alle tilgængelige placebokontrollerede forsøg vedr. depression, manio-depression og skizofreni. Der blev generelt givet omega-3. Der indgik også behandlingsresistente deprimerede, som dog også modtog medicinsk behandling. Forbedringerne i patienternes tilstand var så god, at The American Psychiatric Association tilsluttede sig anbefalingen om at spise fisk to gange om ugen. Resultaterne var særligt gode for dem, der røg. 58 Der er også gode resultater at opnå for sunde mennesker på kognitive og fysiologiske områder. I et forsøg fik en gruppe omega-3, en anden placebo. Forsøgspersonerne blev alle testet: Opmærksomhedstest, EEG, EMG, en stemningsprofil (POMS) og en blodprøve. Alle resultaterne viste forbedringer, bl.a. forøget energi, reduceret vrede, bekymring og depression. 59 Blandt 49 personer der gentagne gange havde begået selvskade fik de 22 omega- 3, og resten fik placebo i 12 uger. Før og efter blev seks psykologiske parametre målt. Omega-3-gruppen havde betydelig nedgang i depression, selvmordstendens og daglige spændinger. 60 En undersøgelse viser omega-3's gunstige rolle ved ADHD, dysleksi (læsevanskeligheder), DCD (motoriske udviklingsforstyrrelser) og autisme. Dagligt tilskud med fiskeolie mildner symptomerne fra ADHD hos nogle børn, og DCD-børn kan forbedre deres boglige præstationer. 61 Et studie handler om 33 personer med depression, som ikke fik medicin. Over en toårig periode registreredes selvmordsforsøg og blodets indhold af PUFA'er. Der var syv selvmordsforsøg, og blodprøverne viste så, at et lavt niveau af DHA (omega-3), og et ugunstigt forhold mellem omega-6 og omega-3 (høj ratio) var tegn på forudsigelse af selvmordsforsøg. 62 Det er altså en rigtig god idé at sørge for at få godt fedt, helst fra fisk, men også gerne fra andre kilder. Blodsukker og adfærd Blodsukker er det sukker der er i vores blod. Det kan være højt (når vi har spist), eller det kan være lavt (når vi er sultne). Det er meningen, at blodsukkeret skal ligge nogenlunde stabilt døgnet igennem, og selvom det er rart at føle både mæthed og sult, skal ingen af delene være ekstreme. Sukker kommer fra de kulhydrater vi spiser. De kan være mere eller mindre hurtigt omsættelige. Raffineret sukker "går lige i blodet", mens fx fuldkornsprodukter er længere om at nedbrudes og optages, og ikke giver samme umiddelbare belastning, "kick". Ved indtagelse af raffinerede produkter, "hurtige" kulhydrater, som slik, soda-

19 Lisbeth Koch Kost og kriminalitet side 18 af 33 vand, hvidt hvedebrød, kager og wienerbrød, påvirkes blodsukkeres meget og det kan påvirke vores humør meget. Når vi har spist, produceres der insulin, som vil lægge overskydende sukker på lager i cellerne. Når et passende lavt blodsukkerniveau igen er nået, vil et andet hormon, glukagon, frigive sukker fra cellerne, hvis vi ikke får mad. Dette er kun at betragte som nøddepoter der er til ca. en times arbejde. Mængden af frigivet insulin skal passe til det sukker, der er, og det gør det ofte ikke, når vi spiser de "hurtige" kulhydrater. De bliver nemlig hurtigt fjernet fra blodet, men insulinen fortsætter med at "lægge på lager", med det resultat, at fx hjernen hurtigt kommer til at mangle sukker igen. Det kan give psykiske symptomer som rysten, stemningsskift, angst, vrede, irritabilitet, svimmelhed, svedeture, rastløshed, forvirring og måske selvmordstanker. Man forstår, at det kan give en desperat trang til sukker. Nogen får en trang til alkohol, som også får blodsukkeret til at stige hurtigt. Disse faktorer belaster også bugspytkirtlen, som bliver presset uforholdsmæssigt meget ved de hurtige og voldsomme forekomster af sukker. De kan i værste flad få insulinproduktionen til at brænde sammen vi får sukkersyge type I. De store mængder insulin vil også påvirke vores andre hormoner, da alle hormoner spiller sammen. Dvs., at der er en uhensigtsmæssig påvirkning af fx stressniveau og stofskifte. Vores celler kan blive ufølsomme overfor de store mængder insulin. Denne tilstand kaldes insulinresistens diabetes II, og er en tilstand der er i stærkt tiltag. Tilstanden betyder, at cellerne ikke får det sukker de skal bruge, og/eller at insulinproduktionen igen øges med risiko for sammenbrud af produktionen. I 1995 blev der lavet et forsøg, hvor 24 forsøgspersoner (og en placebogruppe), blev udsat for blodsukkerfald i en time. Før, under og efter forsøget blev deres tilstand (dvs. alle mulige følelser) testet efter en for forsøget relevant test. Under forsøget blev deres blodsukker gennem en kanyle udsat for et fald til det halve, og holdt konstant der i en time. Det medførte en stærk følelse af utilpashed og en voldsom følelse af anspændthed. Blodsukkeret blev gjort normalt, men det varede endnu en halv time inden de ubehagelige symptomer var forsvundet. Disse resultater sås ikke i placebogruppen. 63 Et forsøg med 56 voldsforbrydere med antisocial personlighed og en kontrolgruppe med 20 mænd blev udsat for en glukosetolerancetest (hvor hurtigt sukker forsvinder fra blodet). Der afslørede sig nogle abnorme fund blandt forbryderne: Deres blodsukker steg dramatisk (som det jo skal i testen), men faldt til klinisk signifikant hypoglykæmi, som er meget lavt, og var herefter længe om at blive normalt igen. 65 STORE FORSØG Frede Bräuner Frede Bräuner er skolelærer og fra 1985 lærer på Århus Ungdomsskole, hvor der er 45 elever, som er blevet til overs i folkeskolen. Han konstaterer, at børnene er meget anderledes: De er udmattede, passive og destruktive, og hans pædagogiske principper virker ikke. Det bliver snart klart, at de svageste elever lever af sodavand, slik og kager, og ved sammenlignende observationer får Frede den tanke, at der kan være en sammenhæng mellem kost og adfærd.

20 Lisbeth Koch Kost og kriminalitet side 19 af 33 Et selvstudium fører til et mad- og sundhedsprojekt for skolen, hvor morgenmad, frokost, frugt og vitaminpiller bliver en fast del af dagligdagen. Mange af børnenes "psykiske" symptomer som apati, koncentrationsbesvær og hyperaktivitet mildnedes væsentlig. De før trætte, urolige og negative børn vender 180 grader. Projektet blev løbende omtalt i medierne, både tv, aviser og tidsskrifter og en debat blev sat i gang. Nu er det blevet til en bog, "Kost, adfærd og indlæringsevne". På side 134 står der: "I foråret 2005 greb Ombudsmanden og Socialministeriet ind mod en institution for kriminelle unge, da man her valgte aktivt at reducere de unges sukkerindtag. Man betragtede det som unødig indblanding i de unges liv. Samtidig hævdede man, at det ikke er dokumenteret, at sukker gør psykisk skade på de unge." Alexander Schauss, Ph. D. Direktør for Natural and Medicinal Products Research, America.n Institute for Biosocial and Medica.l Research, Tacoma, Washington, USA. Fra 1979 til 1992 var han chefredaktør på International Journal of Biosocial and Medica.l Research. En meget aktiv skribent og deltager i mange sundhedsprojekter og -organisationer. Modtog Linus Pauling Lecture Award i I bogen "Diet, Crime and Delinquency" fra 1980 redegør han for en mængde forskellige forhold, som kan have indflydelse på vores adfærd, med særligt fokus på indsatte kriminelles kost. Her kan man bl.a. læse: Miljømæssig udsættelse for bly er vokset 500 gange siden 1500-tallet Over 50 % af USA's befolknings mad i 1971 er forarbejdet Der findes 4000 tilsætningsstoffer og ingen af dem er gennemtestet for påvirkning af CNS I dag kender alle et hyperaktivt barn en sjældenhed for 35 år siden Forekomsten af indlæringsvanskeligheder er hyppigst i USA Sukkerforbruget er steget fra to teskefulde dagligt i 1822 til ca. 38 i 1980 Bogen er skrevet som et bevis på, at kosten kan bidrage til disse problemer, og han vil vise, at såvel som at alkohol og stoffer kan medføre kriminalitet, så kan kost eller mangel på kost også. Bogen præsentaterer forskellige forsøg med kost og næring i fængsler og på ungdomsinstitutioner. Den beskriver også de forskellige tiltag fx ansvarligt (køkken-)personale har gjort for at optimere næringsforholdene. Alexander Schauss arbejdede med heroinafhængige i Harlem i Han konstaterede, at de der kunne droppe fastfood, cola og raffineret sukker fik det bedre, mens de der ikke kunne, forblev afhængige. På det tidspunkt var det ikke aktuelt at interessere sig for fedt, men der var jo også nok andet at gå i gang med: Bogen belyser nemlig emner som: Lavt blodsukker og antisocial adfærd Bly, adfærd og kriminalitet Tilsætningsstoffer, adfærd og kriminalitet Alkoholisme, stofmisbrug og kost Fødevareallergier, adfærd og kriminalitet Ernæring, motion og almindelige tiltag Lys

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

Ansøgningsskema til alkoholbehandling

Ansøgningsskema til alkoholbehandling Ansøgningsskema til alkoholbehandling Ansøgningsskemaet udfyldes så vidt muligt i samarbejde med en kontaktperson. Udfyldes af kontaktperson på nuværende institution Dato for udfyldelse: Kontaktperson:

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder.

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. 6. Samlivssituation Enlig Samlevende Gift 7. Samlet doms

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Phytokost Funder Løbeklub

Phytokost Funder Løbeklub Kost og træning Phytokost Funder Løbeklub Phytokost - præsentation Jytte Langkjær - Phytokost Personlig kostvejledning Coaching og personlig udvikling Analyser, stofskiftemåling, body-age Madværksted Sundere

Læs mere

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes)

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes) Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: Dansk: Andet 4. Sprog / / 5. Alder. OBS! Kontaktperson: Tlf.: Dato:.. 6. Samlivssituation

Læs mere

Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist

Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist Vores kost har ændret sig betydeligt gennem de sidste mange år, og vores kost består i dag i langt højere grad af raffineret mad med et højere sukkerindhold,

Læs mere

Naturlig mad hvad er det?

Naturlig mad hvad er det? Naturlig mad hvad er det? Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Vidste du at mangel på naturlig mad, øger din insulinproduktion og dermed fedtlagringen på maven? Vidste du at mangel på naturlig mad,

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Guide. Hold dig skarp med hjernemad. sider. 10 kostråd til hjernen. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Hold dig skarp med hjernemad. sider. 10 kostråd til hjernen. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Hold dig skarp med hjernemad 10 kostråd til hjernen INDHOLD: Hold hjernen skarp Sådan holder du dig skarp med hjernemad...4-5

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2009-10 Fremsat den 12. november 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud

Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Misbrugsbehandling Statsfængslet ved Horserød Projekt menneske Behandlingstype: Stoffri behandling Målsætningsarbejde (SMART-modellen) Social færdighedstræning

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

Samarbejdsaftale. retspsykiatriske patienter

Samarbejdsaftale. retspsykiatriske patienter Udkast af 16. september 2014: Samarbejdsaftale om retspsykiatriske patienter til høring i perioden den 26. september 2014 30. oktober 2014 Indhold: 1. Indledning 2. Beskrivelse af ansvar og opgaver 3.

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

Kost og bevægelse. Aftenens program. Hvem er Pernille så? v. Pernille Eskebo. Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål

Kost og bevægelse. Aftenens program. Hvem er Pernille så? v. Pernille Eskebo. Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål Kost og bevægelse v. Pernille Eskebo Aftenens program Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål Hvem er Pernille så? Professionsbachelor i ernæring og sundhed kostvejledning, foredrag,

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Alkohol og depression

Alkohol og depression Alkohol og depression Dansk Selskab for Affektive Sindslidelser 21.11 2013 Speciallæge, dr.med., phd. Jakob Ulrichsen 1 Alkohol & depression 1998 Artikel Ralf Hemmingsen Ophør med alkoholmisbrug 80 % ville

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere