Tilsynsrapport 2010 Dorthe Mariehjemmet

Transkript

1 Rødovre Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Ældre- og Handicapafdelingen Tilsynsrapport 2010 Dorthe Mariehjemmet Tilsynsrapporten er udarbejdet af: Marianne Kjer Lisbeth Pedersen

2 Rødovre Kommune har den 15. og d. 17. september aflagt uanmeldt tilsynsbesøg på Plejehjemmet Dorthe Mariehjemmet. Uanmeldt tilsyn på Dorthe Mariehjemmet Rapporten er skrevet på baggrund af et 7 timers besøg på Dorthe Mariehjemmet. Besøget bestod af: En rundvisning i hele institutionen. Interview med Ledelse: Forstander Flemming Høj Jermiin, Personaleleder Birgitte Holst og gruppeleder Thomas Juelskov. Samlet interview med tre medarbejdere: To social- og sundhedshjælpere og en afløser med social- og sundhedshjælper-funktion. De arbejder i tre forskellige grupper. Interviews med tre beboere fra forskellige grupper i deres egne boliger. De interviewede beboere og medarbejdere taler kun ud fra deres egne oplevelser og meninger. Det er derved kun en del af beboernes og medarbejdernes synspunkter, der er beskrevet i rapporten. Tilsynet er foretaget af faglig konsulent og sygeplejerske Lisbeth Pedersen og demenskoordinator og ergoterapeut Marianne Kjer. Rundvisning på plejehjemmet Dorthe Mariehjemmet ligger i samme bygning som et mindre butikstorv, og der er optimale muligheder for beboerne til at bruge nærmiljøet til indkøb og cafe-besøg mm. Plejehjemmet råder desuden over en rolig og hyggelig have, som beboerne kan bruge. Tilsynet blev vist rundt på hele plejehjemmet af Alice Gudmundsen, der er ansat i administrationen. Huset er delt op i seks grupper med 12 kernegruppergrupper, og daglig-spisestuerne er hvert sted indrettet i forskellig stil. Nogle steder er nyt og gammelt blandet, andre steder er indretningen moderne. Den første gruppe vi besøger er pyntet op med flag, da en af beboerne har fødselsdag. Nogle af beboerne sidder ved morgenbordet, hvor de er blevet budt på en Gammel Dansk i anledning af fødselsdagen. De beboere vi møder undervejs giver udtryk for, at de har det godt på Dorthe Mariehjemmet, og at de er glade for at bo der. I alle grupperne er der opslagstavler, hvor man kan se månedens menu og diverse opslag om de aktiviteter, der tilbydes i nærmeste fremtid. Denne dag er der f.eks. sang og musik på 2. sal. Flere beboere spiser morgenmad rundt om i spisestuerne, og personalet går til og fra. Der er en rolig og afslappet stemning i huset. Torvearealerne er siden sidste besøg indrettet som vi på det tidspunkt hørte det planlagt: I stuen er der et billard bord og små grupper med borde og stole, på 1. sal er der motionsredskaber og på 2. sal er der stillet op til formiddagens sangarrangement.

3 En af grupperne i stuen er et skærmet afsnit. Her bor bl.a. beboere, der kan finde på at forlade Dorthe Mariehjemmet uden at kunne finde tilbage. Der er dør i begge ender af afdelingen. Den ene er blevet kamufleret ved, at væggen incl. døren er tapetseret med en stor fotostat, der forestiller en skov med et vandløb. Billedet er ret nyt, men personalet fortæller, at det tyder på, at det afholder beboerne fra at gå ud. Den anden dør er forsynet med en kodelås. Dette er ikke tilladt, og der skal findes en anden løsning. Beboerne Boligen. De tre beboere vi besøger, er alle mænd. Deres boliger er ikke store, og én af dem gør os opmærksomme på, at der indregnes en del af fællesarealet i hans bolig. Det optager desuden plads, der hvor deres seng af hensyn til plejen, er nødt til at stå ud fra væggen. Alligevel er boligerne personligt indrettede med private møbler, billeder mm. To af de tre giver udtryk for, at de føler, at boligen er deres hjem, mens den tredje er meget bevidst om, at man kun er i en plejebolig, fordi det ikke kan være andet. Det er trygt og rart, men han oplever det ikke som et hjem, sådan som det han er flyttet fra. Plejen Alle får den hjælp, de har brug for. De gør selv det, de kan og resten får de hjælp til. To af beboerne fortæller, at de havde en indflytningssamtale med personalet, hvor der blev talt om den hjælp de ville få brug for, og de oplever at det fungerer. Ingen af de tre ved, hvad der står i deres handleplaner, og giver heller ikke indtryk af, at de har brug for at vide det. De kender deres kontaktpersoner og ved, at hvis der er brug for noget, er det dem, man henvender sig til. De er glade for de faste medarbejdere, som de kan tale med om alvorlige ting, eller grine, når man er i det humør. Hverdagen De tre beboere er stort set tilfredse med deres dagligdag. En af dem fortæller, at han blev meget positivt overrasket over hvordan det i virkeligheden er at bo i plejebolig, det svarer slet ikke til hans langt mere dystre forventninger. De tre er faldet til ro i en rytme, som passer dem hver især. Alle tre ønsker at bruge tid i deres egen bolig, hvor de ryger, lytter til musik, løser krydsord, læser, ser tv og taler med medarbejderne. Én fortæller, at det er spændende for ham at tale med de hjælpere, der har anden baggrund end dansk. De fortæller om deres liv og er interesseret i at høre om hans liv, og på den måde kan de lære meget om hinanden. Alle tre bruger fællesarealerne, hvor de spiser og taler med medbeboere, og når der er arrangementer, deltager de gerne. De nævner også muligheden for at komme ud på tur med Dorthe Mariehjemmets bus, og fortæller om de mange forskellige mål for turene: Nyhavn, Zoologisk have, Møn, Knuthenborg dyrepark, Snekkersten havn osv.

4 De får jævnligt eller tit besøg af familie og venner, og taler desuden med dem i telefonen og modtager kort fra deres rejser mm. Ved måltiderne kan der ind imellem være lidt stille ved bordene, men personalet sidder med, og det er for det meste hyggeligt. De fortæller, at der selvfølgelig kan opstå småskænderier, når så mange mennesker bor sammen, så det kræver lidt smidighed af alle. Der er tilfredshed med maden, men en af beboerne har tidligere været halvvegetar og har ikke tænkt på, at man kan få særlige ønsker opfyldt, også når det gælder maden. To af de tre beboere har behov for optræning, og har et ugentligt besøg af fysioterapeut, der træner med dem. Ud over det, gør de brug af plejehjemmets tilbud om gymnastik en gang om ugen. Der er gode muligheder for at komme ud, dels i haven, dels på småture i området, og så på de længere ture med bussen. Én af beboerne deltager selv i bruger- og pårørenderådet, en anden ved, at der refereres fra møderne i plejehjemmets blad. Hverdagen Medarbejderne De adspurgte medarbejdere trives alle godt på deres arbejdsplads. De kan godt mærke, at der har været nedskæringer, men alligevel er det en arbejdsplads, som man har lyst til at møde op på hver dag. Der er gode gruppeledere, som man føler sig set og hørt af, der er gode kolleger og ikke mindst beboere, som man holder af at være sammen med og se trives. Der har været god signalværdi i, at nedskæringerne har været i ledelsen. Medarbejderne kan mærke nedskæringerne, fordi der er færre ledere nu, og fordi ledelsesopgaverne er delt ud på de resterende ledere, der selvfølgelig er mere væk men stadig til rådighed. Det har givet ro i medarbejderstaben, der oplever det som en anerkendelse af deres andel i at skabe livskvalitet for beboerne. Det betyder, at de stadig kan leve op til husets værdier, der handler om ligeværdighed, anerkendelse, medbestemmelse, plads til alle, og respekt for den enkelte. Det kan ske, at tingene går for hurtigt, og der bliver talt hen over hovedet på en beboer eller andet, der ikke passer ind i værdierne, men overordnet arbejdes der med værdierne. Medarbejderne oplever, at beboerne generelt har det godt. Beboerne er for det meste glade, og man føler, at man gør et godt stykke arbejde. Der er tid til at tale med, og i øvrigt til at tage sig af den enkelte beboers behov. Hos dem de kender godt, aflæser medarbejderne hvad beboerne har brug for, selv om deres evne til at kommunikere er nedsat. Ind imellem bliver det også til alvorlige samtaler, der handler om de tab og sorger, som beboerne oplever. I den forbindelse er medarbejderne fleksible. F.eks. samle de beboere, og læser små tekster, der lægger op til samtaler om alvorlige emner. Det er vigtigt også at have den del med, for at have et godt liv. Måltiderne er også et tidspunkt, hvor der er samvær beboere og medarbejdere i fællesskab. Beboerne har stor indflydelse på deres egen hverdag. Den planlægges med kontaktpersonen, så de får den hjælp de har brug for på de tidspunkter, og på den måde de ønsker det. Det er meget forskelligt, hvordan beboerne i øvrigt ønsker at engagere sig i plejehjemmet. De har mulighed for at deltage i kostråd og i bruger- pårørenderådet, og det er meget afhængigt af, hvor mange ressourcer den enkelte har, om de gør det. Det samme gælder for, om de læser referater, eller hører om beslutninger af anden vej.

5 Stemningen i huset som helhed er god. Der er ikke problemer mellem medarbejdere og ledelse. Af og til kan der opstå spændt stemning mellem beboerne indbyrdes. Der kan forekomme noget, der ligner mobberi, og medarbejderne må i de situationer lægge sig imellem som skjold og prøve at aflede, så den slags undgås. Plejen Der findes skriftlige handleplaner på alle beboere, og de opdateres jævnligt, så alle kan få ordentlig information om, hvordan plejen foregår hos den enkelte. Handleplanerne indeholder også informationer om vaner og interesser. Der står f.eks. om beboeren ønsker at læse avisen, om de gerne vil have en-til-en kontakt, eller om de trives godt i store grupper. Man overvejer, hvor meget en beboer skal motiveres til at deltage i arrangementer. Det er en balance, for af og til bliver der sagt nej til et tilbud, fordi beboeren er usikker på, hvad det indebærer. Medarbejderen skal hele tiden huske at forestille sig selv i deres situation. Der er generelt et godt samarbejde med de pårørende. Der hvor der er behov for det, ligger der en samarbejdsbog hos beboeren, som medarbejdere og pårørende skriver i, når der skal informeres, eller spørges om noget. Ellers ringer man sammen. Medarbejderne ser de pårørende som en stor ressource, der kan være med til, at gøre livet bedst muligt for beboerne. Der er udviklingsmuligheder på området, og medarbejderne ønsker, at de pårørende har så vide rammer som muligt. Kontaktpersonordningen fungerer godt. Man kan ikke have overblik over alle i en afdeling, og det er en god arbejdsopgave, fordi man får mulighed for at fordybe sig i den enkelte beboer. Det er et ansvar, der er med til, at man trives som medarbejder. Det er godt at kunne få lov til at tænke selv og vokse med opgaverne. Personalesituationen Sygefraværet ligger lavt, så man kan regne med kollegerne. Det lave fravær er med til, at man selv overvejer det meget, før man bliver hjemme, for man ved, hvad det betyder for kollegerne. Det giver større accept, når kolleger så faktisk er syge. Hvis der er sygefravær, er der gode faste afløsere, og det er med til at give ro i grupperne. Der har været nogen udskiftning i en gruppe, ellers er der kun de opsigelser, man kan forvente, og der er nok ansøgere til stillingerne. Fagligheden Der er lavet arbejdspladsvurderinger på alle boliger. Der er indrettet til at instalere loftlift i alle boliger, og det kan mærkes og værdsættes af medarbejderne. I det hele taget er der kommet gode arbejdsvilkår efter ombygningen. Desuden er der ressourcepersoner på forflytningsområdet, så man kan få undervisning, når der er behov for det. Medarbejderudviklingssamtalerne foregår ca. en gang om året. Det er rolige, trygge samtaler, og der følges op på de aftaler, der indgås. Medarbejderne mener, at der findes funktionsbeskrivelser, men de kender dem ikke, og ved ikke, hvor de kan finde dem. Ved ansættelsen bliver der talt om, hvilke kompetencer man har, og hvad man skal have mere viden om, og det følges der op på efter tre måneder. Der har i den sidste tid været udbudt kurser i medicin og pleje af døende. Afløsere og nyansatte går som føl med en kollega, der er kendt i gruppen i nogle dage. Når de aftalte dage er gået, vurderes det, om der skal mere støtte til, før personen kan fungere alene. Der bliver brugt et afkrydsningsskema, så man har styr på, at man kommer det hele igennem.

6 Med hensyn til magtanvendelse ligger der en mappe med vejledning på området på kontorerne. Alle har et ansvar for, at der ikke bruges magt overfor beboerne. Det er sjældent at det er aktuelt, og så drøftes det i grupperne. Generelt mener medarbejderne, at det er vigtigt, at man forholder sig til, at man hver dag er i en magtposition overfor beboerne, og at der er brug for at tale om det. Fremtiden Hver gruppe bliver superviseret, og der er fokus på værdier og udvikling i supervisionen. Desuden skal der arbejdes mere med: Indflytning af nye beboere. Pleje af den døende beboer. Ledelsen Sundhedsstyrelsen ved Embedslægeinstitutionen aflagde sidst besøg i starten af januar Tilsynet vurderede dengang, at Dorthe Mariehjemmet fungerer meget tilfredsstillende, og det næste besøg er fastlagt til Arbejdstilsynet har været på besøg på serviceområdet, der har fået en grøn smiley. Levnedsmiddeltilsynet har givet en elite-smiley til køkkenet. Alle afdelingskøkkener har nu også modtaget en smiley. Dorthe Mariehjemmets egenkontrol er meget detaljeret, og der vil komme besøg fra levnedsmiddeltilsynet igen til november, for at følge op på, om afdelingerne kan leve op til den. Ældrepolitikken bruges aktivt i de samarbejdsaftaler, der indgås med Rødovre Kommune. Man ser Dorthe Mariehjemmet som leverandør til Rødovre kommune, og forholder sig til kommunens kvalitetsstandarder og mål. Dorthe Mariehjemmets mission er, at det skal være et godt sted at leve og dø. En stor del af personalet har været på kursus om døden, og der tales nu mere åbent om døden med beboerne. Beboerne giver udtryk for, at det er en befrielse, at det ikke er tabu, men at man kan tale højt om det. En ny tradition er ved at opstå: En beboer synges ud ved dødsfald. På den måde forsvinder vedkommende ikke bare, men medbeboere og personale får mulighed for at sige farvel på en værdig måde. Plejehjemmet har et godt samarbejde med lokalområdet. Bl.a. med caféen, hvor AOF laver arrangementer, med særpris for beboere og pårørende. Der har også været torvedage med telte og musik, hvilket var en stor succes. Desuden har Dorthe Mariehjemmet været omtalt i en artikel i FOA-bladet om værdier og supervision. Dorthe Mariehjemmets eget beboerblad trænger til fornyelse, så det vil man se nærmere på i det kommende år.

7 Hverdagen Der sker løbende udvikling på alle områder. I det sidste år, er der f.eks. arbejdet med måltidet. Der er købt nyt porcelæn, og maden serveres ved bordene på fade, og personalet sidder med ved bordene. Man kan mærke, at nye beboere stiller nye krav, også på dette område. Der er et større ønske om at få den varme mad om aftenen, og planen er, at køkkenpersonalet skal møde senere to tre gange om ugen, for at imødekomme dette ønske. Man ville gerne lave mere af maden i afdelingskøkkenerne, men det er ikke muligt at opfylde fødevarestyrelsens krav til køkkenerne. Det er svært at sige, om der er sket ændringer i beboersammensætningen. Der er en oplevelse af, at plejen især den psykiske pleje er blevet mere krævende, men man foretager ikke egentlige målinger på plejetyngden. Beboerne har indflydelse på hverdagen gennem deres kontaktperson. De enkelte grupper holder desuden beboermøder, hvor man taler om godt og skidt i gruppen. Der er mange tilbud til beboerne, og der er nødvendige regler i samværet derfor er det også en opgave, at hjælpe til og respektere den enkeltes privatliv. Der bliver lyttet til beboerne, og det er dem, der er kommet med ønsket om det nyindkøbte billardbord og sofacykel. Bruger- pårørenderådet har fået nye medlemmer, og i øjeblikket fungerer rådet godt. Der diskuteres og tages mange initiativer. Lige nu arbejder man på at gøre indflytningen lettere. En ny beboer skal sige farvel til meget, og man arbejder på at give den bedste støtte i den situation. Desuden er der taget initiativ til at gøre sansehaven mere indbydende. Personalesituationen Den største ændring siden sidst er, at ledelsen er skåret ned. Der er nu en forstander, en personaleleder og desuden en gruppeleder på hver etage. Til gengæld er der opgaver, der er overgivet til en købt konsulent udefra. Det drejer sig bl.a. om medicingennemgang, gennemgang af dokumentation og undervisning med henblik på kvalitetssikring af områderne. Den mindre ledelse betyder, at kulturen i afdelingerne bliver mere ens, og at der opleves tættere samspil og loyalitet i gruppen. Der er ikke ledige stillinger, og når en stilling slås op, er der mange kvalificerede ansøgere. Det betyder, at der kan stilles større krav til ansøgerne, og forlange at stedets værdier respekteres. Personalet har stor mulighed for at have indflydelse på deres arbejdssituation, hvis de selv ønsker det. Kontaktpersonerne har et stort ansvar, og der er tillid til, at de kan løfte ansvaret. MED-udvalget fungerer godt. Fagligheden Der er god viden om medarbejdernes kompetencer, idet man bruger værktøjet Competence House til at få et overblik over, hvad medarbejderne kan, og hvad der er brug for, at de arbejder mere med. Kompetencer forstås her ikke kun rent fagligt, men også om de kan rumme de komplekse opgaver, de stilles overfor ved at have de holdninger, der svarer til stedets kultur.

8 Der har for nyligt været kursus for alle i håndtering af medicin. Alle medarbejdere er på deres niveau blevet ført ajour med medicinområdet. I år vil der være fokus på døden samt på depression og selvmord hos ældre. Det sidste vil man gerne have et samarbejde med hjemmeplejen om. Introduktionsprogrammet til afløsere og nyansatte er ved at blive revideret. Der er et introduktionsforløb, hvor den nyansatte følges tæt, indtil de er klar til selv at overtage det fulde ansvar. Social- og sundhedsassistenternes funktionsbeskrivelser er lige blevet revideret og er blevet godkendt i MED-udvalget. Man skal nu i gang med social- og sundhedshjælpernes, så det undrer ikke ledelsen at høre, at de hjælpere tilsynet har talt med, ikke kendte deres funktionsbeskrivelser. Alle boliger har været gennemgået m.h.t. arbejdspladsvurdering. Alle lifte og sejl er gennemgået, og der er et antal ressourcepersoner til vejledning i forflytning. Aftenvagterne har lavet arbejdspladsvurderinger, og dagvagterne starter på deres arbejdspladsvurderinger i løbet af efteråret, hvor der skal udarbejdes en handleplan. Det mærkes, at det er et nyt hus, og at det fysiske arbejdsmiljø er godt. Ledelsen er også opmærksomme på det psykiske arbejdsmiljø, og på at handle på eventuelle problemer. Man bruger ikke de traditionelle medarbejderudviklingssamtaler på Dorthe Mariehjemmet, men SIS (Selskabet I Selskabet), der ser medarbejderen som en leverandør til Dorthe Mariehjemmet. Man spørger dermed: Hvad kan medarbejderen bidrage med til Dorthe Mariehjemmet? Magtanvendelse er som udgangspunkt forbudt og alle situationer, hvor magtanvendelse kan komme på tale, bliver drøftet igennem og alt andet afprøves før magtanvendelsen sættes i værk. Der kommer undervisning på området, og det diskuteres løbende på gruppeledermøder. Siden sidste kommunale tilsyn er der registreret to sager om magtanvendelse. Fremtiden I den nærmeste fremtid vil der være fokus på: Pleje af den døende. Indflytning i plejebolig. Depression og selvmord blandt ældre. Påbud: Kodelåsen på plejehjemmets 1. etage skal skiftes, så den opfylder lovens krav.

9 Anmeldt tilsyn på Dorthe Mariehjemmet Det anmeldte tilsyn er gennemført som et dialogmøde d. 17. februar Det følgende er referat af mødet, hvor alle deltagere har bidraget med informationer, kommentarer og spørgsmål. Mødets deltagere: Birgitte Holst, personaleleder Lisa Jensen, social- og sundhedshjælper Harald Rasmussen, beboer, gruppe A, bolig 3 Rita Bæk, beboer, gruppe F, bolig 14 Erik Burén, pårørende Lissie Hess, beboer, gruppe F, bolig 11 Lone Hvass, social- og sundhedsassistent, afdelingsleder Eigil Egholm, gruppe E, bolig 8 Ole Pass, social- og sundhedsdirektør Allan Pedersen, ældre- og handicapchef Heike Dedenroth, pårørende og formand for BrugerPårørendeRådet Lisbeth Pedersen, tilsynsmedarbejder Marianne Kjer, tilsynsmedarbejder Afbud fra: Hanne Ridder, Seniorrådet Dagsorden: Velkomst og præsentation af deltagere. Dorthe Mariehjemmet på baggrund af rapporten. Oplæg ved personaleleder Birgitte Holst. Herefter fælles drøftelse. Emner: 1) Borgernes individuelle behov for privatliv og socialt samvær. 2) Funktionsbeskrivelser hvad kan de bruges til?

10 Oplæg ved Birgitte Holst, derefter fælles drøftelse. Evt. yderligere kommentarer og spørgsmål om Dorthe Mariehjemmet Referat Drøftelse på baggrund af rapporten fra det uanmeldte tilsyn. Birgitte Holst gav udtryk for tilfredshed og stolthed over rapporten. Man er på stedet glade for at få bekræftet, at det, de selv oplever og jævnligt hører fra besøgende, også nævnes i den kommunale tilsynsrapport. Den omtalte kodelås er nu fjernet. I den forbindelse er man ved at sætte sig ind i et GPS system. Man vil gerne have mulighed for at tilbyde en GPS til beboere, der er i risiko for at fare vild, hvis de går ud alene. Det vil kunne give en større ro hos beboeren selv, men også blandt medarbejdere og pårørende. Der er lige nu syv stillinger ledige på Dorthe Mariehjemmet. Det er helt usædvanligt, men skyldes at de tidligere ansatte skal i gang med videreuddannelse. Der har været 150 ansøgninger til stillingerne, og der skal snart holdes ansættelsessamtaler. Man vil gerne have et korps af faste vikarer, og gerne med personer, der ønsker at lære lidt om faget inden de søger ind på en uddannelse. Det er ikke realistisk for tiden, da der er så mange uddannede social- og sundhedshjælpere, der søger vikariater. Et af indsatsområderne det sidste år har været hvordan man håndterer situationen omkring beboernes sidste tid, beboernes afsked med livet, og hvordan man tager afsked med døde medbeboere. Det er et emne, der fortsat arbejdes med. I projektet Når to bliver til én arbejder man desuden på at sikre, at den efterladte kan leve videre på en god måde. Det er et projekt, hvor Dorthe Mariehjemmet og Islev kirkes præster arbejder sammen. Desuden inddrages kommunens frivilligcenter. I 2011 har man gennem Servicestyrelsen fået 1 million kr. til at opnå større kompetencer på demensområdet. Medarbejderne har været på et to gange to-dages internatkursus med undervisning i kommunikation med den demente. Det har givet nogle konkrete redskaber, som medarbejderne kan bruge i hverdagen. Projektet evalueres af Rambøl. Dorthe Mariehjemmet har valgt at få hjælp af udefra kommende konsulenter til særlige opgaver. Der er tilknyttet en psykolog, der løbende giver lederne supervision, og ellers kommer, når der opstår et behov. Desuden købes der ekspertise til opgaver som f.eks. medicingennemgang. Der arbejdes løbende med fagligheden på Dorthe Mariehjemmet, og ledelsen vurderer, at forflytningsområdet skal opkvalificeres. I 2012 planlægges der derfor et kursus for alle medarbejdere og et særligt kursus for ressourcepersoner i forflytning. Desuden skal der indføres en bedre introduktion for nye medarbejdere.

11 Yderligere kommentarer: Deltagerne i mødet er enige om at rapporten er god læsning. Man får en fornemmelse af ro og stabilitet, samtidig med at der er nytænkning. De småproblemer, der gives udtryk for går igen på alle plejehjemmene, f.eks. giver mange beboere udtryk for, at de ikke kender deres kontaktperson, og ikke kender til handleplanerne, der beskriver deres behov for hjælp. Det handler nok mest om, at de ikke kender begrebet kontaktperson for de fleste ved godt, hvem de skal gå til, hvis de har brug for noget. Et andet spørgsmål er, om de pårørende kender kontaktpersonerne og til de vurderinger, der ligger til grund for, hvordan pleje og omsorg udføres. At det f.eks. er beboerens eget ønske, at han/hun sidder alene i egen bolig nogle timer hver dag. Hvis det er på det tidspunkt de pårørende kommer, kan beboerens ønske opleves som kedsomhed og ensomhed. Der er stor forskel på, hvor meget pårørende involverer sig, og der er tilfælde, hvor det altid er aftenvagten, der møder de pårørende. Derfor arbejdes der på at bedre kommunikationen mellem vagterne, så aftenvagterne har den viden der skal til for at informere de pårørende godt nok. Hos nogle beboere findes der kontaktbøger, som fungerer godt som kommunikationsredskab. Utilsigtede hændelser registreres og gennemgås af gruppelederne, der beslutter hvad man skal gøre for at undgå dette. Nogle beboere er engagerede i det sociale liv i egne afdelinger, og det bliver foreslået, at når der flytter nye beboere ind i deres gruppe, skal de øvrige beboere have en kort orientering om vedkommende at der f.eks. kan være et talehandicap, som man skal tage hensyn til. Dette vil blive taget med i den nye indflytningsprocedure, der er under udarbejdelse. Borgernes individuelle behov for privatliv og socialt samvær. Folk er forskellige, og retten til selvbestemmelse er vigtig. Der er mange overvejelser om, hvordan man kan sikre en vifte af tilbud, og hvordan og hvor meget, der skal motiveres, for at beboerne ønsker at deltage. Der er i en periode på et år ansat en pædagog, som arbejder på tværs i huset, og som står for aktiviteter efter ønsker og behov. Her vurderes der bl.a. på baggrund af beboernes fortid, erfaringer og interesser. I mange tilfælde nyder beboerne at være sammen i fællesstuerne noget af tiden, men ønsker også tid alene. Det er meget individuelt. Især de yngre beboere vil gerne have mere tid for sig selv, og vælger så gruppen til, f.eks. til måltiderne, når der er gymnastik eller andre former for samvær. Der er valgmuligheder med hyggelige fællesrum og gode privatboliger. Det er på mange måder en slags ny familie, der også indbefatter medarbejderne, man flytter sammen med. Det giver mange positive oplevelser og også et kram, når der er brug for det. Dorthe Mariehjemmet vil gerne have mere kontakt til frivillige, f.eks. besøgsvenner, man har forsøgt at få kontakt, men det er ikke lykkes endnu. Formanden for pårørenderådet er dog frivillig i sansehaven, der trænger til et løft. Hun tager sig af det sammen med tre mænd: to beboere og en medarbejder.

12 Funktionsbeskrivelser hvad kan de bruges til? Funktionsbeskrivelserne findes, men bruges ikke meget på Dorthe Mariehjemmet, og medarbejderne spørger ikke til dem. Selvfølgelig skal medarbejderne kende deres opgaver, og man bruger Competence House som redskab, og taler sammen om opgaverne ud fra det. Ved ansættelsen beskrives opgaverne, man afklarer forventninger og kompetencer, og man gennemgår et introduktionsprogram. Ved medarbejderudviklingssamtalerne aftales det hvordan medarbejderens kompetencer skal justeres, og det aftales, hvordan man kan bruge dem i forhold til husets behov. Det er et stort arbejde at gennemgå og revidere funktionsbeskrivelser til noget brugbart, og spørgsmålet er, om det er det værd, så længe man på anden vis sikrer, at den nødvendige kompetence er til stede for at løse en given opgave. Samlet konklusion Som helhed er Dorthe Mariehjemmet et velfungerende plejehjem, hvor beboere, medarbejdere og ledelse trives. Plejehjemmet lever helt op til Rødovre Kommunes servicebeskrivelse. Beboerne får den omsorg og hjælp, de har brug for. Det er kendetegnende for Dorthe Mariehjemmet, at værdier som nærhed, ligeværd, respekt og samarbejde afspejler sig i hverdagen og i samværet mellem beboere og medarbejdere. Der er mange tilbud om oplevelser og aktiviteter på stedet, og kontaktpersonerne og beboerne aftaler og tilpasser aktiviteterne, så de passer til den enkelte beboers interesse og behov. Medarbejderne er glade for deres arbejdsplads. De oplever, at der er en anerkendende kultur, hvor deres kompetencer er kendte og værdsatte, og hvor der er mulighed for at videreudvikle deres faglighed. Medarbejderne er ikke bekendt med deres funktionsbeskrivelser, da der meget bevidst bruges andre redskaber til at klargøre arbejdsopgaver og kompetencer på Dorthe Mariehjemmet. Der er stort fokus på udvikling, dels gennem forskellige projekter, der finansieres af projektmidler, dels gennem køb af ydelser fra personer med andre kompetencer end dem, der findes i personalegruppen. Det drejer sig om konsulent(sygeplejerske?), psykolog og pædagog. Der er et velfungerende samarbejde med pårørende, både i det daglige og i bruger- og pårørenderådet. Kodelåsen på 1. sal er afmonteret.