Blinde i byrum - At krydse en vej

Transkript

1 Humtek 6.1, Gruppe 5: Blinde i byrum - At krydse en vej Emil Zuschlag Christiansen, Jonas Hansen, Roskilde Blinde i byrum - At krydse en vej Først semester, Humtek 6.1, Roskilde Universitet Gruppe 5 Emil Zuschlag Christiansen, Jonas Hansen, Simon Rove Jensen og Stefan Alexander Parbst Vejleder: Maja Fagerberg 1

2 Abstract In this project, we have examined the blind, and how they move around in cities. We have especially examined their behavior and such around crosswalks and their respective traffic lights. In this we have found, among other things, that several municipalities turn down the sound system that stems from the traffic lights. They do this because the surrounding residents have complained a lot about the sounds. Of course this isn t a good thing, as the blind uses these sounds to determine where the crosswalks are, and to determine when they can cross. During the course of the project, we have used different methods to gather the needed information. These methods include both a couple of qualitative semi structured interviews as well as a quantitative questionnaire. We did both of these to insure maximum efficiency to determine the right solution to our problem. We have also carried out some tests on ourselves, so we could try how it was to be blind, just so we could get a better feel for the problem. We have built a prototype of two electrical circuits, which is meant to be placed on both the traffic light and on the blind person. These two circuits are then supposed to react as proximity chips so the sounds on the traffic lights go off, when the chips are close. Although we haven t properly tested them because of various variables such as delays in components and such, we believe that these chips will have an impact, as they fix both the residents and the blind peoples problems, because the sound only will go off, when the chips are in proximity to each other. 2

3 Indhold Abstract Indhold Forord Indledning Problemfelt Afgrænsning Projektets grundstruktur Problemformulering Metodiske overvejelser Introdution af designforslaget Designmetode Teori Embodied interaction Etnografi Blinde perception Semesterbinding Metode og empiri indsamling Første eksperiment Mulige fejlkilder Forventninger og reaktioner Interview og spørgeskema Andet eksperiment Vurderingsmatrix Simulation af prototypen Analyse Målgruppe Analyse af Interview 3

4 Spørgeskema analyse Eksisterende produkter Analyse af løsningsforslag Produkt Kravspecifikationer Designrationale Hvorfor er der valgt radio? Storyboard Opbygningen af kredsløbet Produktets virkemåde Litteraturliste Bøger/tekster Hjemmesider Bilag Forsøg 1 Forsøg 2 Spørgeskema Transskriberede interview 4

5 Forord Vi har under vores projektforløb haft kontakt med en del mennesker, som vi gerne vil takke. Vi har haft kontakt med IBOS (instituttet for Blinde og Svagsynede) hvori vi har haft kontakt med en af deres ansatte ved navn Birgit. Birgit hjalp os med at komme i kontakt med vores målgruppe hvilke har været en rigtigt stor hjælp til vores projekt. Vores interviewpersoner har været en stor hjælp til vores projekt men valgte at forholde sig mere eller mindre anonyme. Indledning Vi har valgt at arbejde med blinde i byrummet med fokus på fodgængerovergange. Hoved motivationen til dette var, at vi selv observeret blinde i trafikken, som havde brug for hjælp i dagligdagen. Vi besluttede os derfor for at undersøge, hvordan man kunne hjælpe dem, med deres daglige problemer. Som løsning har vi valgt at lave en prototype af et system, som skal hjælpe blinde med at komme over lyskryds nemmere. Måden vi er kommet frem til dette på, er at bygge to kredsløb, som udnytte en allerede eksisterende teknologi; nemlig lydfyret. Det er meningen at den ene del af prototypen, skal sidde i lyskrydset, som skal blive aktiveret af en chip som den blinde går rundt med. Dette kan muligvis blive kaldt en slags proximity chip, da det har til formål at aktivere lydfyret inden for en bestemt rækkevidde. Problemfelt Vi har valgt dette emne, eftersom det er et stort problem for blinde, at der ikke er nok opmærksomhed på dem i trafikken. For eksempel har der været nogle tilfælde med svagsynede eller blinde, der blev kørt over af cyklister, eftersom cyklisterne ikke altid så blinde, som var ved at krydse gaden, og dermed kom til at køre dem over. ( 2014). Der er også flere steder, hvor blinde ikke får nok hjælp i trafikken. Bl.a. er der ved nogle lyskryds skruet ned for lyden, da de omkringboende bliver forstyrret af lyden fra krydsene. Her har nogle af kommunerne dermed taget beslutningen at skrue ned, eller slukket helt for lyden om 5

6 aftenen ( 2009). Blinde har dermed ikke nogen reel chance for at komme over et lyskryds uden hjælp fra andre fodgængere eller lytte efter trafikken, hvilket ikke altid er helt sikkert. Her forringer det muligheden for, at kunne færdes på lige vilkår med alle andre, og derfor skabes en kløft mellem folkegrupperne. En af tingene vi bl.a. har arbejdet med i dette projekt, er netop disse lyskryds, og hvilke alternativer der findes for dette. Det vil her være meget lukrativt for de kommuner, der har valgt at skrue ned for lyden i lyskryds, da der er flere blinde, der er meget utilfredse med denne beslutning. Derfor ville det være en god ide at skabe et godt alternativ, der gør både beboere og blinde tilfredse. Den første del af storyboardet illustrerer problemstillingen, hvor blinde ikke kan kan høre lydfyrene, fordi de er blevet skruet ned. 6

7 Afgrænsning Vi havde først i forløbet overvejet at skrive om blinde på cykelstier, og om hvordan de bliver kørt ned, som der også er skrevet tidligere i problemfeltet. Her havde vi også en mindre brainstorm om mulige produkter, men de var desværre enten urealistiske eller omhandlede, at man skulle få cyklister til at købe noget eller på anden måde modificere cyklen. Dette er nok i det store og hele umuligt, da næsten alle cyklister tænker noget i stil med, at de sagtens kan se en blind fodgænger, eller noget i den retning. Dette problem har vi fravalgt, da det ville være for svært at skulle undersøge så meget, og selv her ville der være meget usikkerhed, da der ville være tvetydig data mm. Vi føler alle at gruppens interesse ligger i det metodiske område, da vi godt kan lide at afprøve vores ideer. I starten af projektet inkluderede vi et teoriafsnit, som omhandlede bystander effekten. Vi fandt senere ud af, via vores afgrænsning, at det ikke var teoretisk relevant for selve projektet. Bystander effekten var dog et emne, som var en af hoved motivationerne for vores projekt, så vi tilføjer den derfor i afgrænsningen. Bystander effekten er teorien om, at mennesket er bange for at tage ansvar, i håb om at andre gør. Det er altså det modsatte af den gode samaritaner. Da vores projektemne ikke gik i en retningen, der havde noget med bystander effekten at gøre, valgte vi at fravælge det fra vores teori område. Projektets grundstruktur I projektet vil vi fokusere på, hvordan vi kan forbedre blindes forhold i trafikken. Vi har i dette projekt taget kontakt til nogle blinde, for at få empiri fra den fokuserede målgruppe, og få deres side af sagen. Selve grundstrukturen er altså følgende: - Kontakt med blinde. - Afprøve problemet selv. - Opbygning af prototype. - Afprøving af prototype 7

8 Vi har i dette projekt endvidere taget ud i trafikken og for at se hvordan vores arbejde virker, samt prøve at opleve problemet på egen krop i en test. I projektet har vi fokuseret på, at få lavet en prototype af et produkt, som kan hjælpe blinde og formindske risikoen for ulykker i trafikken. Problemformulering Hvordan kan man, ved hjælp af af et teknologisk artefakt, forbedre lyskryds for blinde? Hvordan kan vi sikre, at vi rammer målgruppen? Hvordan kan vi sikre at beboerne i nærliggende område, ikke vil have lydfyrene skruet ned? Metodiske overvejelser For at finde ud af, om vores problemformulering egentligt er et reelt problem, eller om vi på baggrund af vores egne observationer ser et problem, hvor der ikke er et problem, har vi overvejet forskellige metoder til at undersøge dette. På Dansk Blindesamfunds hjemmeside ( fandt vi nogle problemstillinger, som kunne beskrive, hvad blinde har svært ved i byen. Vi vil undersøge problemerne, ved nogle af følgende metoder. Kontakt med blinde Vi har tænkt os at lave nogle semi-strukturerede interviews med nogle blinde, for at høre deres version af det eventuelle problem, så vi kan blive klogere på hele problemstillingen. Vi har selv lavet nogle små observationer, når vi har mødt blinde folk på gaden eller stationer, og vi har ofte observeret, at de andre trafikanter (fodgængere, cyklister) stort set ignorerer de blinde, og oftest går en kæmpe bue udenom dem. Nogle passagerer, for eksempel i busser, giver heller ikke deres sæde til den blinde, eller hjælper ham/hende med at finde en tom plads. Vi ser det umiddelbart som et problem, at folk ikke vil hjælpe de blinde. Men føler blinde selv, at det er et problem? Vores observationer stemmer måske ikke overens med blindes egne erfaringer. Måske vil de hellere blive ignoreret frem for, at der kommer ti personer hen for at hjælpe dem over vejen? Dette er en endnu en grund til, at vi laver vores kvalitative, semistrukturerede interviews. 8

9 Afprøve problemet selv Vi vil også teste det på egen krop, ved at gå en tur i byen, uden at kunne se. Vi har selvfølgelig en seende observatører, for sikkerhedens skyld, som også tager noter. På den måde får vi selv et indblik i, hvad der muligvis kunne gøres for at afhjælpe problemet. Vi får derudover en idé om hvordan vores målgruppe, de blinde, har det og samtidigt en idé om, hvordan det føles at gå blindt rundt i byen. Det vil være en vigtig del af vores projekt, at vide hvad brugeren, de blinde, vil have, eftersom det er dem der skal bruge det. Derfor er det meget relevant at vide, hvordan blinde har det med den nuværende situation, samt vores løsningsforslag. Et andet vigtigt aspekt er også, at seende trafikanter heller ikke skal blive generet over vores løsning. Opbygning af prototype Vi vil også lave en prototype af vores produkt, og bruge denne til at teste vores eventuelle løsning på problemet. prototypen skal, i første omgang testes på os selv, når vi går blinde rundt i byen, men ikke mindst, skal brugeren, de blinde, også udspørges om vores løsning. Afprøvning af prototype I starten af forløbet regnede vi med, at vi kunne færdiggøre en prototype af produktet. Dette blev dog ikke en realitet, eftersom vi ikke havde tid til at afprøve prototypen. Vi lavede derfor en simulation, som skulle fungere som en visuel prototype, der gav et overblik over prototypens funktionalitet. Introdution af designforslaget Vi har i gruppen haft en idéfase, hvor vi har brainstormet løs med alle mulige idéer. Vores første idé var at sætte nogle sensorer på blindestokken, men vi fandt hurtigt ud af, at denne idé er blevet produceret af andre. Men vi har stadig vores problem med blindes færdsel i trafikken, hvilket er lyskryds. Vores forslag og fokus ligger derfor på, at få de lyskryds med akustiske lydsignaler til at have en mulighed for at blive optimeret. En af vores idéer indebærer, at gøre det muligt for blinde at have et system på sig, muligvis indbygget i stokken eller et andet objekt, som skal være i stand til, at kommunikere med lyskrydset så det kun siger BIB, når der er en blind eller stærkt svagsynet person, med vores system på sig. Idéen er bygget på, at andre borgere ikke kunne 9

10 lide det akustiske lydsignal. Lydsignalerne var derimod irriterende, hvis man havde et akkustisk lydsignal tæt på sin lejlighed, så man ikke kunne have et vindue åbent på grund af lyden ( 2009; ). Vi vil meget gerne afprøve vores idé så hurtigt som muligt, ved at lave en eller måske flere prototype(r). Vi har Fablab til at lave vores prototype, som skal være en stok, hvori vi tilføjer vores system og så kan vi få testet det. Dette vil også sige, at vi skal bruge design og konstruktion i starten, og når vi så har lavet et produkt, skal vi begynde og tænke på et godt design. Vores store udfordring ved denne løsning ligger i, at man skal have flere akustiske lydsignaler som det første, derudover skal man også have installere dette system i hvert akustisk lydsignal, for at produktet bliver udbredt. Selve produktet burde være ligetil at lave, siden vores idé bygger på at lave en stok, som har en knap, som starter systemet. Når systemet er startet, sendes et signal afsted, som lydfyret vil opfange og derefter begynde. idéen skal ende med en prototype og hvis alt går godt, kan vi muligvis ende ud med et færdigt produkt, som virker og som kan bruges til blinde. Senere i projektforløbet fandt vi ud af, at produktet skulle ændres fra en stok, til en chip. Designet af produktet kommer til at være baserede på et system, som ikke kan ses, men stadig er nødt til at være der. Der er mere om dette senere i rapporten, under Analyse af løsningsforslag. 10

11 Designmetode Vi har taget udgangspunkt i Hevners designmodel i udviklingen af vores designforslag. Hevners designmodel består af tre kasser. Den venstre kasse er målgruppe og krav, højre kasse er viden til det produkt, man skal lave og teorien bag. Den midterste kasse er hvor man sætter det hele sammen. Man tager al den information, man har fået fra sin målgruppe, samt den viden man har og laver sig et design til en prototype, hvorefter man går ud til sin målgruppe igen og evaluere produktet med dem, så man ved hvad de kan lide og hvad de ikke kan lide ved prototypen. Derefter går man så tilbage til starten og laver endnu et design til en prototype, hvilket iterativt fortsætter til man har fået et design, der opfylder målgruppens behov. Måden vi har brugt Hevners designmodel er, at vi snakker med vores interviewpersoner, som er vores målgruppe, om vores foreløbige design ideer, hvorefter vi kan evaluere vores feedback, hvilke gør at vi kan gå tilbage til vores foreløbige design idé og forbedre den. Den feedback vi fik for vores foreløbige design idé, ud fra vores interviews, var positiv, men manglede nogle behov som kun blinde kunne forklare os, derefter tilføjet vi nogle krav som vores prototype skulle løse. Vi bruger vores vidensbase så vi kan producere vores prototype samt at vi får et overblik over det allerede eksisterende lydfyr. Da vi fik mere information omkring lydfyrenes virkemåde kunne vi igen tilføje ideer til vores prototype. Vi prøver selv at sætte os ind i, hvordan vores 11

12 målgruppe har det, samt hvad deres problemer er, ved at lave eksperimenter på os selv, som er en del af vores vidensbase. Teori Vi har i vores teoriafsnit valgt at tage udgangspunkt i embodied interaction herunder etnografi, hvor vi også har valgt at bruge blinde perception. Grunden til vi har valgt at bruge embodied interaction og etnografi, er for at få en bedre baggrundsviden om hvordan vores produkt kan løse vores problemstilling. Dermed vil det give os et godt indblik i brugen af vores produkt, da vi selv senere i projektforløbet laver eksperimenter på os selv. Vi bruger blinde perception til at kunne give empati på, hvordan blinde færdes i trafikken, samt hvordan de løser visse problemer, som der kan forekomme i trafikken, når man er blind. Embodied interaction Indledning I dette afsnit forklarer vi begrebet embodied interaction. For nemmere at forklare hvad embodied interaction er, har vi lavet et eksempel, der tager udgangspunkt i telefonens udvikling. Vi beskriver også hvordan vores embodied interaction er relevant i forhold til vores produkt, samt vi forklarer hvordan interaktionen mellem blinde og deres omgivelser bliver ændret, ved brug af teknologi. Telefonens teknologiske udvikling Da telefonen blev opfundet i 1870 erne, blev der ændret en del i fjernkommunikationens virkemåde (Coe, 1995). Før telefonen brugte man f.eks. breve til, at kommunikere over store afstande, men dette var en langsom process. Med telefonens opfindelse, og senere udvikling, var det muligt at snakke med andre folk, uden store forsinkelser. Mennesket er et socialt væsen, og har derfor brug for, at man har mulighed for at kontakte andre. Mennesket har altså haft et behov for kommunikation, hvor man udviklede en teknologi, der opfyldte behovet. 12

13 Telefonen har haft en lang udvikling, som gik fra store telefonbokse til hvermandseje i form af mobiltelefoner. I starten af mobiltelefonernes levetid, kunne de ikke meget andet end at ringe. Ser man på nutidens smartphones, kan de stort set det samme som en computer. Mennesket har gennem de senere år fået en afhængighed til internettet, hvilket har betydet, at mobilteknologien er blevet udviklet til, at inkorporere internettet. Før mobilernes internet tid, var man nødt til at være i nærheden af en computer, for at bruge internettet. Eftersom internet forbruget steg, fik mennesket, grundet teknologien, et nyt behov for, at være på internettet. For at løse behovet, udviklede man mobiltelefonerne, så de kunne gå på internettet, og dermed opfylde behovet (Turkle, 2008). Hvad er Embodied Interaction? Embodied interaction er teorien om, at menneske og teknologi går hånd i hånd, og om hvordan teknologien og mennesker reagere med hinanden. Paul Dourish har skrevet Embodiment is the property of our engagement with the world that allows us to make it meaningful. Similary, then, we can say: Embodied interaction is the creation, manipulation and sharing of meaning through an engaged interaction with artifacts. (Dourish, 2001, p. 132). Ifølge Dourish er embodied interaction altså hele interaktionen mellem mennesket og teknologien, med hensigt på at ændre noget eller skabe en interaktion. Mobilen er, som sagt, blevet en større del af vores dagligdag. Ikke blot er den en del af vores dagligdag, men den er stort set blevet en del af os. Det er de færreste der forlader hjemmet uden mobiltelefonen på sig, og når man sidder i f.eks. et tog, ser man ofte massere af mobiltelefoner. Mennesket interagerer med telefonen ret ofte, og på mange forskellige måder. I toget er der en del der sidder og SMS er mens andre ofte er i gang med en samtale. Man kan ofte også se folk der poserer, for at tage et billede af sig selv, som de kan sende til den person, de har kontakt med. Folk sidder altså i nærheden af andre folk, men snakker med folk, som måske er i den anden ende af landet (Turkle, 2008). Mobil-teknologien bliver stadigt udviklet, så den bliver integreret mere og mere i mennesket, og vores interaktion med omverdenen. QR koder er et godt eksempel på dette, eftersom der er massere af QR koder i det offentlige rum. Det ovenstående om telefonen, er en generel beskrivelse af, hvordan embodied interaction virker, eftersom mennesket bruger mobilen stort set hver dag, og ofte bruger den på mange 13

14 måder, såsom at kontakt venner på lang afstand, tage billede eller lægge et opslag op, på en af de sociale medier. Mennesket og Teknologien udvikler hinanden, og er i en stor symbiose, eftersom teknologien har brug for mennesket, for at kunne eksistere, Mennesket bruger teknologien til, at opfylde behov eller løse problemer. Embodied Interaction i vores projekt Hvis man perspektiverer dette til vores projekt, kan man se, at blinde har fået nogle teknologier gennem tiden, som forbedrer deres vilkår. Blindestokken er en af de teknologier, som har hjulpet blinde meget. Teknologien er forbedret gennem tiden, eftersom man har fundet nye materialer at producere teknologien ud fra. Blindestokken blev opfundet i 1921, hvor en britte malede sin stok hvid, med det formål, at gøre folk opmærksomme på, at han var blind. Det tog dog ti år, før det blev anerkendt som et symbol for blinde eller svagsynede. Stokken var et hjælpemiddel, som kunne hjælpe blinde med at finde forhindringer på deres vej ( En klassisk træstok var ikke det mest effektive værktøj til at føle sig frem med, og virkede kun på en grov måde. Der var derfor et behov for, at udvikle teknologien, så blinde kunne færdes nemmere i trafikken. Efterhånden som man fandt nye materialer, har man haft mulighed for, at udvikle teknologien bedre. Den forbedrede teknologi har betydet, at man har fået et indblik i, hvad man kunne gøre for at hjælpe blinde. Ud fra dette kan man antage, at teknologien har ændret os, med hensyn til vores forståelse for blindes udfordringer. Jo mere man har udforsket mulighederne for at hjælpe blinde, har man fundet flere teknologier. En af disse teknologier er lydfyrene, eftersom der er et behov og en kæmpe sikkerhedsmæssig problemstilling i, at krydse en vej uden at kunne se. Lydfyrene er en teknologi, som hjælper blinde med at finde ud af, hvorvidt der er grønt eller rødt lys. Lydfyrene har hjulpet blinde med at krydse vejen sikkert. I og med at lydfyrene signalerer hvorvidt man kan gå eller ej, har det dermed også haft både en positiv og negativ effekt på de seende fodgængere. Den positive effekt for de seende er, at man nemmere opdager at signalet skifter. Der er dog også den negative effekt, at det ikke er alle folk lægger mærke til trafikken, eftersom de stoler på lydfyret. Teknologien der skulle hjælpe på blindes problemer, har altså haft den effekt, at seende er blevet afhængige af den, så de ikke lægger 14

15 mærke til trafikken. Teknologien har altså haft en decideret effekt på menneskets færden i trafikken. Et andet problem er, at lydfyret larmer. Dette kan være til gene for de nærboende, hvilket resulterer i, at de klager til kommunen, over den konstante larm. Mennesket går igen ind her og påvirker teknologien ved, at lydfyret bliver skruet ned. Dette har den effekt, at blinde kan have svært ved at høre lydfyret. Det er dette problem, vi prøver at løse ved hjælp af vores produkt, som vil gå på kompromis med dem der klager og blinde. Vores produktet bliver en del af de ting, som blinde skal have med sig. Dette vil gøre produktet til en Embodied del af deres hverdag, som interagerer med omverdenen, i form af, at sende signaler ud til lydfyrene, som så reagerer på det. Etnografi Indledning: Vi vil, ved hjælp af etnografi, lære at forstå et samfund eller en kultur. Vi har i dette afsnit af etnografi valgt at skrive om, hvordan vi har brugt det til bedre at kunne forstå vores målgruppe, som er blinde. Teori: Etnografi på græsk betyder at skrive om et samfund eller en kultur. Etno (ethnos) betyder folk og grafi (graphein) betyder skrive. Etnografi er hvor man går i dybden af et samfund eller en gruppe mennesker, hvor man ser fra alle mulige synspunkter, for at få en bedre empati for selve målgruppen. Etnografi bliver brugt mere og mere i sammenhæng med kulturforskelle i vores samfund, hvordan forskellige kulturer opfører sig på og hvad de har af vaner i deres samfund. Etnografi er en arbejdsmetode, hvor man kommer ud og arbejder i feltet og undersøger ens målgruppe fra afstand, mens man stadig ofte har kontakt med en person fra målgruppen, for at give specifikke informationer omkring fokussen. 15

16 Etnografi i vores projekt Vores brug af etnografi er, at vi har været ude og snakke med målgruppen og lavet semistrukturerede kvalitative interviews med blinde. Vi gjorde dette for at få kontakt til vores målgruppe, så vi havde nogle bedre muligheder for, at forstå deres problemer. Som der er blevet beskrevet tidligere, har vi afprøvet hvordan det er at være blind i nogle små eksperimenter. Vi bruger altså etnografi for at få en bedre empati for blinde, da vi har haft kontakt til dem og afprøvet det på egen krop. Vi har brugt en mild form for Participant Observation (Crang, M. & Cook, 2007), hvor vi har været ude og prøve at opleve og været en del af blindes kultur. Participant Observation går ud på at sætte sig ind i et bestemt samfund for at lærer deres vaner og kulturer. Det handler meget om at komme ud i marken og opleve det på egen hånd og selv integrere sig i samfundet. Det er denne form for etnografi vi har brugt i vores opgave, men det er i en mildere form. Vi har brugt det ved at komme ud og prøve at være blinde selv og snakket med blinde Vores eksperiment var meget kortvarige, da opgaven har en deadline, men vi har prøvet at være blind for at få en bedre forståelse for hvad blinde oplever i trafikken. Blinde perception Indledning For nemmere at sætte os ind i målgruppens problemer i trafikken, har vi undersøgt teorien bag, hvordan de færdes i trafikken. Når man bevæger sig rundt i en by, har man brug for at vide nogle forskellige ting for at kunne orientere sig og færdes sikkert. Normalt bruger man sit syn til at holde øje med trafik og placering, når man færdes i byrummet. Når en blind færdes på en vej de kender, har de nogle huskeregler, som hjælper dem med at orientere sig. Hvis de derimod er på et ukendt sted, skal de lære et nyt område at kende, hvilket kan være en udfordring. For at få en bedre forståelse af målgruppen, har vi været nødt til at stille os selv spørgsmålet: Hvordan orienterer blinde sig i byrummet? At navigere uden syn Når ikke man kan bruge sit syn, må man bruge de andre sanser. Blinde har nogle metoder som de kan bruge, der kan hjælpe dem med at finde rundt. Nogle blinde skaber sig et mentalt kort 16

17 over den vej de går, så de lettere kan finde rundt. De bruger deres hørelse til at skabe sig et overblik over trafikken og kan ofte også høre, ved hjælp af ekko, når de går forbi ting. Ud fra informationen de opfanger, tæller de f.eks. bygningsblokke eller veje de passerer, som de bruger til at navigere efter ( a, 2009). Hvis blinde møder et lyskryds, er der mange forskellige aspekter, som de skal overvejer inden de krydser vejen. Nogle af disse overvejelser kunne bestå i, hvorvidt lyskrydset har en knap der skal aktiveres før fodgængerfeltet skifter til grønt, eller om bilerne har en drejebane, som kunne skabe problemer for blinde. Selv når der er grønt lys, er der det problem, at de skal kunne holde kursen. Normalt kan man jo se i hvilken retning man skal gå, og rette sig efter dette, men blinde kan måske stå en smule skævt i forhold til lyskrydset inden de går over, hvilket kan få dem til at gå skævt. På lydfyrene er der dog en funktion, i form af en metalskinne, som hjælper dem. Metalskinnen giver diverse informationer af overgangen, såsom retning, eftersom skinnen er parallel med fodgængerfeltet. Skinne viser også, ved hjælp af hakker, hvorvidt der er mellemø, hvilket er en stop platform, i krydset. Lydfyret fortæller også hvorvidt der er rødt eller grønt, ved at ændre sin frekvens, hvor den bipper fem hurtigere, når der er grønt. ( b, 2009) Blinde navigerer oftest efter det modstående lydfyr, eller prøver at høre i hvilken retning trafikken går, eftersom trafikken følges med dem ( a, 2009). Men hvad gør blinde når der ikke er et lydfyr? De kan enten spørge en anden fodgænger eller prøve at afkode lyskrydsets frekvens. De gør dette ved, at de lytter efter hvornår trafikken stopper og hvornår den starter igen. Derudover lytter de efter hvilken retning trafikken kører i, hvilket giver dem en idé om, hvorvidt der er grønt eller rødt for dem. Når de så har afkodet systemet, går de over vejen. Dette er dog ikke altid lige let, eftersom der kan være drejebaner ( a, 2009). Hvis de ikke kan finde en anden fodgænger de kan spørge om hjælp eller aflure systemet, kan de desværre blive nødt til at vente til de er sikre eller finde en anden overgang. 17

18 Delkonklusion Eftersom blinde skal kunne færdes sikkert i trafikken, skal de kunne både orientere sig og krydse vejene sikkert. Orienteringen laver de mens de går, men selve det at krydse en vej, er noget de kan have problemer med. De kan mærke fortorvets afslutning og hvor fodgængerfeltet er, men selve trafikken kan være problematisk at afkode. Det er derfor vigtigt for dem, at de kan stole på lydfyrene. Semesterbinding Design og konstruktion: Vores designproces tog udgangspunkt i vores interviews og spørgeskemaernes resultater, da vi er nødt til at lytte til, hvad vores målgruppe mener. Vi er stadig nødt til at tage nogle beslutninger, som måske kan modsige vores målgruppe, da vores produkt ikke altid kan overholde de krav, som bliver stillet. Konstruktionen kommer til at forløbe med, at vi bygger vores egen udsender, som skal kunne kommunikere med lyskrydset. Dette vil blive beskrevet i vores semesterbinding Teknologi systemer og artefakter, da vores konstruktion er et teknologisk artefakt. Vi benytter hevner modellen til at udvikle vores design til vores produkt. Vores proximity chip løser vores problemstilling, da det vil hjælpe blinde men også omkringboende med lydfyrene som de er nu. Subjektivitet, Teknologi og Samfund: I projektet har vi inkluderet semesterbindingen Subjektivitet, Teknologi og Samfund (STS) ved, at lave et system, der skal hjælpe mennesket. Vores teknologi er ment som en optimering af lydfyrene, så de ikke bipper konstant, men kun når blinde er indenfor en vis radius af dem. På nuværende tidspunkt bipper lydfyrene konstant. Dette har den fordel, at blinde ikke er i tvivl om, at der er et lyskryds. Det er til gengæld ikke altid nødvendigt for dem at bippe, eftersom der ikke altid er en blind, der skal over vejen. Derudover er der også det problem, at der er naboklager, som får kommunerne til, at skrue ned for lydfyrene. Dette er et problem, eftersom de i nogle tilfælde bliver for lave til, at blinde kan høre dem, når der også er trafik 18

19 ( a, 2009). Vi vil derfor prøve at lave et produkt, som går på kompromis med begge grupper. Blinde skal kunne høre lydfyrene så de kan færdes sikkert, men samtidigt ville det være godt, hvis de ikke irriterede folk, som de gør nu. Der er en tydeligt STS problemstilling i, at vi har en teknologi, lydfyret, som har hjulpet blinde med at komme sikkert over vejen, men hvor mennesket derefter har påvirket teknologien ved, at skrue ned for lydfyret, som så har haft den betydning for blinde, at det igen er blevet lidt mindre sikkert for dem, at krydse vejen. Teknologiske Systemer og Artefakter: Vi kan også inddrage Teknologiske Systemer og Artefakter (TSA) semesterbindingen i vores projekt, eftersom vores produkt er et artefakt, som er en del af et større system, lyskrydsene. Chippen skal give besked til lyssignalernes system om, at der er en blind i nærheden. Dette skal systemet opfange, og derved tænde for lydfyret, så den blinde kan høre hvorvidt han/hun kan gå over vejen. Derudover skal vores produkt også sørge for, at lydfyrene ikke bipper konstant, eftersom det kan være til gene for lydfyrenes naboer. Vores problemstilling ifølge TSA bliver at få lavet et artefakt, der kan tale sammen med et system. Vi bruger også TSA til at beskrive vores mekanismer og processer for vores produkt. Metode og empiri indsamling I dette kapitel vil vi beskrive vores brug af metode og empiri. Vi har lavet to forsøg, fire interviews og sendt nogle spørgeskemaer ud, for at få et bedre indblik i vores problem, og for at få en bedre forståelse for vores målgruppe, de blinde. Vi har i dette forløb valgt at sætte stor fokus på, hvorvidt det er muligt at kunne relatere til målgruppen, ved hjælp af vores eksperimenter og for at erfare de forskellige problemer blinde har i traffikken. Til dette har vi selvfølgelig sat os selv ind i deres sted, for at få et bedre indblik i blindes verden. 19

20 Første eksperiment Indledning Vi udførte dette første forsøg i starten af forløbet, for at få en bedre følelse for problemet, samt få en bedre forståelse for projektet som helhed. Vi startede med at aftale hvor og hvordan forsøget skulle forløbe, og hvem der skulle være forsøgsperson. I dette forsøg var forsøgspersonerne medlem af gruppen. Forsøget blev filmet, og det kan findes som bilag for den endelige rapport. Forsøget Dette forsøg blev udført den 20. oktober Forsøget havde til formål, at vi nemmere kunne relatere til målgruppen og få en bedre forståelse for, hvad det vil sige at være blind. Forsøget gik ud på, at der var en forsøgsperson, der skulle igennem en forhindringsbane, som blev lavet af de resterende i gruppen. Disse forsøg blev selvfølgelig ikke helt perfekte, både fordi forsøget blev udført i et kontrolleret miljø, og fordi vi selvfølgelig ikke selv er blinde, så vores sanser ikke er udviklet på samme måde som de blindes er. Vi følte dog, at vi var nødt til at lave et lille praktisk eksperiment, så vi bedre kunne forstå vores målgruppe. Eftersom vi jo som sagt ikke er blinde, blev vores forsøg ikke helt kvalitativt, men vi fik et lille indblik i, hvilke problemstillinger vores målgruppe, de blinde, kunne have. Vores lille eksperiment har vi valgt at kalde Intet syn. Den føromtalte forhindringsbanen blev lavet, ved at sætte forskellige borde og stole op i plenum i bygning 06.1 (se bilag - Forsøg). Herefter skulle en forsøgsperson fra gruppen prøve at navigere gennem denne bane ved hjælp af et langt paprør, som vi fandt liggende i lokalet. Der blev i alt gennemgået 3 baner med forskellige forsøgspersoner, for at få forskellige reaktioner, og for at kunne relatere til problemet på en bedre måde, ved at der er flere resultater af forsøget. De to første forsøg var ovre på ca. 3 min. mens det sidste kom til at til at vare længere, pga. fifleri med banen for at forvirre forsøgspersonen, hvilket gav os forsøgspersonens reaktioner på nyligt opstået forhindringer. Der blev til disse forsøg optaget 3 film. Men da den første film desværre gik tabt pga. tekniske problemer, ligger der kun 2 videoer nede i bilag. 20

21 Mulige fejlkilder Der er relativ mange fejlkilder ved dette forsøg, som selvfølgelig skal tages med i en analyse, da resultaterne fra forsøget selvfølgelig ikke er virkelighedstro. Fejlkilder til forsøget vil herfra og til konklusionen blive sat i en liste, og vil blive forklaret yderligere. - Manglende udvikling af sanser Denne fejlkilde betyder, at vore (de seende, red.) høresans og lugtesans ikke er ligeså udviklet som blindes. Dette betyder simpelthen, at medlemmerne fra gruppen, havde sværere ved at navigere, da vores høresans ikke fungerer, på samme måde som blindes høresans. Grunden er, at blinde gennem et helt liv, har været berøvet en sans, hvilket resulterer i, at en anden sans bliver udviklet hos dem, for at kompensere for tabet. - Isoleret miljø Det første forsøg blev lavet under et isoleret og trygt miljø. Dette betyder at der ikke var nogen reel fare, andet end måske at støde ind i en stol. Forsøget gav derfor ikke et realistisk scenarie af den blindes hverdag. Men i og med at det var en indledende forsøg, fik gruppen en bedre følelse af problemet. - Banen Da vi kun havde stole og borde til rådighed, som der også står tidligere i rapporten, ville der ikke kunne lave et realistisk billede af de forhindringer, som blinde har i hverdagen i byrummet. Banen var, som beskrevet før, en forhindringsbane, og derfor ikke en realistisk billede af byrummet. - Stokken Da vi i starten af forløbet ikke havde adgang til en rigtig blindestok, brugte vi i stedet et langt paprør, som et af gruppemedlemmerne fandt i lokalet. Paprøret gav ikke en hel korrekt repræsentation af en rigtig blindestok, da en blindestok både er lettere, mindre og har generelt en bedre følelse når man både rammer ting med den, og når man bare går almindeligt med den. Gruppen fik adgang til en rigtig stok senere i forløbet. Det forsøg kan læses om i et senere afsnit. 21

22 Forventninger og reaktioner En samlet beretning om hvordan disse forsøg er gået, kan findes i teksten nedenfor. Fuld beretning om gruppemedlemmernes personlige forventninger og reaktioner kan findes i bilag. Forventningerne til forsøget var stort set de samme. Alle medlemmer der afprøvede forsøget, var usikre på hvordan man ville navigere rundt i forhindringsbanen, og hvordan man kunne være sikker på hvor man var, ift. ens omgivelser. Desuden var der selvfølgelig også en del tvivl om hvordan det egentlig var at være blind, og være berøvet af en af sine vitale sanser. Det sidste gruppemedlem der skulle igennem, virkede dog ret selvsikker, da medlemmet allerede havde set de to andre medlemmer gå igennem banen, uden de helt store problemer. Medlemmet kom dog på andre tanker, da han navigerede rundt i banen. Da alle havde prøvet banen, skrev alle deres reaktioner til forsøget, og hvordan de selv syntes det gik. Alle syntes at det var en spændende oplevelse, der bidrog til deres opfattelse af hverdagen hos blinde, og hvordan de opfattede verden. Der var dog her meget stor tvivl om hvor man egentlig var ift. udgangen af banen. Der blev især skabt forvirring ved åbne områder, hvor der ikke var nogen objekter, til at vise hvor man var. Delkonklusion Samlet set har gruppen fået meget ud af dette forsøg, og kan hermed relatere til problemstilling bedre end vi kunne før. Selvfølgelig er det ikke et perfekt forsøg, men da vi stadig var i et tidligt stadie af projektet, er det stadig brugbart, fordi vi fik en meget bedre ide om, hvilken vej vi skulle styre projektet i. En anden grund til at vi udførte dette forsøg var, at vi ville prøve det på vores egen krop, for bedre at kunne relatere til målgruppen. Efter forsøget fik vi en større empati for blinde, da vi havde prøvet det på egen krop og havde oplevet noget lignende af deres situation, men selvfølgelig ikke helt det samme. 22

23 Interview og spørgeskema Til projektet har vi valgt at lave kvalitativ vidensindsamling, da vi har at gøre med blinde, og der er mere brug for detaljeret beretninger, så der er et godt grundlag for projektet. Med kvalitativ vidensindsamling får vi også en bedre forståelse for vores problemstilling. Hertil har vi så valgt at lave et semistruktureret interview. Dette har vi valgt, da det er vigtigt for os, at de blinde følte at de kunne tale så frit som muligt. Vi lavede nogle spørgsmål som vi skulle holde os til, men vi skulle dog kun holde os meget løst til spørgsmålene, da vi helst skulle have en dialog i gang, for at få så meget ud af disse interviews som muligt. Vi har interviewet fire blinde personer med hver deres baggrund. Den fulde transskription af interviewene kan findes i bilag. Disse semistrukturerede interviews havde til formål at give os et klart indblik i, hvordan de blindes hverdag er samt deres færdsel i trafikken og byen. Vi har også sendt et kvantitativt spørgeskema ud, da vi føler at det er bedst at vi også får så mange blinde som muligt ind på vores radar, og dermed får designet en bedre løsning. Da vi både har kvalitativt og kvantitativt vidensindsamling får vi en meget bedre forståelse og indblik i de blindes verden. I vores interviews har vi prøvet at stille spørgsmål som mindede om hinanden, så vi kunne få noget mere holdbar empiri. Vores hovedspørgsmål var baseret på at få deres holdning til, hvordan de opfatter lyskryds, så vi kan få et indblik i, hvad det er vi skal gøre for at forbedre lyskrydsene. De var meget enige om, at det er svært at finde ud af, hvor lydfyret præcist var og at det næsten var umuligt at krydse et lyskryds uden et lydfyr. Vi har fundet ud af hvad målgruppen vil have og vi har fået en idé til, hvad man kan gøre for at opfylde vores mål. Under interviewene, fik vi nogle nye idéer til vores umiddelbare løsning med chippen, hvor vi også fik noget konstruktivt feedback på vores løsning. De blinde virkede til at bakke op om vores løsning, hvilket er positivt for os. Vi fik derudover også en del empiri om, 23

24 hvordan det er at færdes i byen som blind, og hvilke problemstillinger der er i, at skulle passere en vej, eftersom Thomas tog os med ud på tur. Andet eksperiment Under vores første interview snakkede vi med Thomas, omkring hvad vores syn på at være blind kunne være. Her forklarede vi, at vi havde prøvet et lille forsøg på os selv. Vi forklarede, at vores forsøg ikke var med en blindestok og foregik indendørs, et sted vi kendte. Thomas tilbød os at prøve hans blindestokke, så vi kunne mærke hvordan den virkede i forhold til et paprør. Vi gik derefter ud til et lyskryds, hvorpå der var et lydfyr. Thomas gav os en lille guide i, hvad vi skulle lægge mærke til, når vi gik rundt med vores blindestok. Thomas gav os til opgave at finde hen til et lydfyr ved hjælp af lyden. Lydene fra lydfyrene var høje nok til at blive hørt, problemet for os var dog, at der var mange forskellige lyde. Først og fremmest var der mange lydfyr, som man skulle lytte til og finde det rigtige. Derefter var der trafikken som kørte og larmede, så man ikke kunne høre lydfyrene. Det tog sin tid for os at finde lydfyrene, men det lykkedes dog uden de helt store problemer. Vi gik lidt rundt i et ukendt, men stadig sikkert område med blindestok sammen med Thomas. Han fortalte os forskellige måder hvorpå, man kunne mærke sig frem til ting på jorden. Han spurgte os, om vi lagde mærke til en masse forskellige ting, som f.eks. Cyklister og andre personer som gik forbi os. Der var en lidt blandet opfattelse på dette punkt. Forventninger og reaktioner Der var fælles forventninger for det andet forsøg, at der selvfølgelig ville være en forskel, nu hvor vi prøvede at gå med en rigtig blindestok i forhold til det paprør vi brugte i det første forsøg. Det var lettere at bruge blindestokken i forhold til paprøret og det var tydeligt at den var designet til formålet. Det var fælles for deltagerne at det virkede mere skræmmende at komme 24

25 ud i den rigtige trafik og få prøvet at gå med blindestokken, end at gå i et sikkert lokale. Forventninger var fælles at det var et stort skridt at tage fra første forsøg i lukkede omgivelser, hvorimod der nu var farer for at gå ud i trafikken, selvfølgelig var der bagtanken med at nogen altid holdt øje med en. Der var en stor fælles reaktion for eksperiment to, deltagerne fandt det skræmmende ikke at kunne hører på sammen måde som før, ude i trafikken blev deltagernes hørelse formindsket, da bilerne kørte forbi, og en gang imellem måtte vi stå stille, når bilerne kørte forbi. Emil og Simon fik prøvet at gå sammen med Thomas i hånden, hvor de gik med deres egen stok og Thomas ville så gå i sit normale tempo. Emil og Simon blev meget overrasket, da de følte at det gik alt for stærkt og de var slet ikke vant til den fart. Da Simon og Emil selv gik, gik de meget langsomt og følte sig langsomt frem. Mulige fejlkilder Da dette forsøg er mere sagligt end det andet, i og med der er en egentlig blindestok med, kan gruppen meget bedre relatere til målgruppen, og forsøget er dermed mere fænomenologisk af natur. På baggrund af dette er der derfor færre fejlkilder, end ved det første forsøg, da vi i dette forsøg havde ordentligt udstyr i form af en egentlig blindestok. Der er dog stadig nogle, da der ved forsøg altid ville være nogle ting, som kunne gøres anderledes, eller slet ikke opnås af en anden grund. Vi havde disse fejlkilder: - Mangel på udviklet høresans Dette er stort set den samme fejlkilde som fra forsøg 1. Da gruppen selvfølgelig ikke har fået berøvet synssansen i en længere periode. Vi kan, som seende, ikke vurdere situationerne ordentligt. Dette er fordi at seende ikke har brugt høresansen, på samme måde som blinde har, og deres sans er derfor udviklet på en anden måde end vores er. - Hjælpere Da hele gruppen selvfølgelig var med, var der meget snak indbyrdes om, hvor man skulle hen, da de selvfølgelig havde lov til at se. Dette er selvfølgelig ikke et perfekt billede af den blindes hverdag, da de ikke konstant er omgivet af venner eller ledsagere. - Området 25

26 I og med at det var et område med mange blinde, var der selvfølgelig taget ekstra hensyn til dem. Der var dermed mange ekstra ting, som der nødvendigvis ikke ville være der, hvis forsøget var i indre københavn i et almindelig kvarter. Delkonklusion Som det ses er der en stor forskel på de to forskellige forsøg. Selvom det første forsøg ikke reelt var tæt på virkeligheden, blev det dog brugt til at få et overblik over problemet. Man kan hermed sige at vores andet forsøg, gav et realistisk indblik i hvor svært en blind har det i trafikken. Eftersom vi har skulle tænke på et design til vores produkt, har vi valgt at gøre det på egne krop, som Svanæs (2013) har sagt. The best way to design for the lived body is to design with the lived body. The benefit of designing for the body with the body is that it gives the designer direct access to how the imagined product will feel for the end-user. Vurderingsmatrix For at vurdere hvilket af vores løsningsforslag der er det bedste, lavede vi en vurderingsmatrix. Vurderingsmatrixen er en tabel, hvori vi opsætter nogle krav. Vi giver efterfølgende de forskellige løsningsforslag nogle point for, ud fra deres opfyldelse af kravene, så vi på den måde sikrer, at vi vælger det bedste løsningsforslag som vores produkt. De krav vi har opstillet, er krav der er baseret på brugen af produktet, såsom brugervenlighed og omkostninger for kommunen/forbrugeren. Pointene er givet ud på baggrund af det indsamlede empiri, og kan derfor virke lidt sære i nogle øjne. Men vi har vurderet dem efter bedste evne, og har på den måde konkluderet efterfølgende hvordan og hvorledes produktet skal være. Vurderingsmatrixen er taget i brug i kapitlet om analysen af løsningsforslag. 26

27 Simulation af prototypen Indledning For at få en fornemmelse af hvordan vores produkt ville virke, besluttede vi os for at lave en simulation. Simulationen skulle virke på to måder, med to forskellige formål: 1. En version hvor man i simulationen er blind. 2: En version der bruges til at illustrere produktets funktionalitet. Selve konceptet med de to metoder er teknisk set ens, dog med den forskel, at man ikke kan se noget på skærmen, når man afprøver den blinde version. Vi havde som udgangspunkt sat nogle mål for simulationen. Disse mål er, at man skulle være i stand til at høre hvornår man kan gå over vejen, samt at man via lyde skulle have en idé om, hvorvidt man var på vej ind i forhindringer, såsom kantstene eller bygninger. I simulationen får man stillet en opgave, som kræver at man krydser vejen. Man skal så navigere hen til lyskrydset og derefter krydse vejen, når der er grønt. Vi besluttede os senere for, at der skulle være biler, som kunne forøge simulationens realisme. Realismen, i form af biler, kan også hjælpe med, at give os en mere kvalitativ simulation, som kunne minde mere om en dagligdags- situation. Målgruppen for simulationen er ikke de blinde, eftersom det er ret svært at vise dem, hvordan prototypen skal virke, men simulationen er derimod ment til interessenter, som kunne bakke op om vores idé, såsom kommunerne, samt til at give os et bedre overblik over prototypens funktionalitet, som har hjulpet os under udviklingen af prototypen. Software Til udarbejdelsen af simulationen har vi valgt at bruge udviklingsværktøjet Unity3D, det er et tre-dimensionelt udviklingsværktøj, som også giver adgang til tre-dimensionelle lyde. Med dette menes det, at man kan placere en lyd på et objekt, hvor lydens styrke bliver ændret, afhængigt af din position i forhold til den. Lige præcis denne funktion er meget brugbar i vores simulation, eftersom man skal være i stand til at kunne bevæge sig rundt efter lyde. Doppler-effekten er også inkluderet, hvilket er brugbart når man er i bevægelse (docs.unity3d.com Sound, 2014). 27

28 En anden brugbar funktion i Unity3D er, at man kan udgive sit program som en executable fil, der virker på både Linux, Windows og Mac. Derudover kan man også kompilere programmet til en webplayer, så man via et plug-in kan afprøve programmet i sin webbrowser ( 2014). Udviklingsprocessen Selve udviklingsprocessen har været iterativ, eftersom vi undervejs i udviklingen testede simulationen efter hver opdatering, hvor vi ud fra vores fejl, fandt alternative måder at løse problemerne i simulationen på. Den iterative process har også bestået i, at vi undervejs har fundet nye elementer vi kunne tilføje, der ville optimere simulationen. Et eksempel på dette var, at vi tilføjede biler som forhindringer, for at øge realismen. Da bilerne lige var lavet og havde fået implementeret deres bevægelse samt vigepligts kode, var der dog et problem, som ikke var taget højde for, eftersom vi gik ud fra, at vigepligten for rødt lys blev overholdt af koden. Bilerne stoppede nogle gange op midt i lyskrydset, grundet en kodningsfejl, hvor der var rødt på den sidste lygtepæl. Dette resulterede i, at bilerne bare kørte når der var grønt, uden at tjekke om der var en anden bil i vejen, som holdt midt i krydset. Vi var derfor nødt til at opdatere den kunstige intelligens, så trafikken kørte mere flydende. Billedet nedenunder viser de to forskellige stadier før og efter den kunstige intelligens implementering. En anden iterativ, og meget vigtig del, var selve koderne. Nogle af koderne var baseret på timers, som bestod af variabler. Vi gik iterativt til værks og ændrede variabler, såsom afstand på sensoren og lyskrydsets frekvens. Variablen der styrede sensorens radius, var en vigtig iterativ process, eftersom det gav os en idé om, hvor stor afstanden skulle være på produktet. Et andet af de iterative tiltag var at tilføje forskellige lyde til forskellige forhindringer, eftersom 28

29 vi fandt ud af hvor svært det var at navigere, grundet manglende retningssans. Dette betød at vi var nødt til at tilføje lyde på bilerne, så man kunne høre i hvilken retning man skulle, samt få en idé om, hvilket objekt man rammer. Ved at tilføje lyde på bilerne, fik vi også implementeret noget af teorien fra blinde perceptions afsnittet. Eftersom vi i simulationen har valgt, at man også har mulighed for at se, havde vi brug for, at scenariet så nogenlunde virkelighedstro ud. Vi valgte dette, så man kunne genkende objekterne fra simulationen og dermed forholde sig til dem. Vi gik ikke så meget i dybden med at få modellerne til at se helt realistiske, eftersom vi ikke følte det var nødvendigt at finpudse modellerne og grafikken. Vi mener også, at så længe man kan se hvad det skal forestille, er det godt nok, eftersom vi ikke besidder færdighederne til at lave helt realistisk grafik. I selve simulationen får man stillet en opgave, som kræver at man krydser vejen. F.eks. lyder en af opgaverne, at man skal gå til højre i lyskrydset for at komme til bageren. Man skal så prøve at finde hen til lyskrydset ved hjælp af de tre-dimensionelle lyde, hvorefter man skal krydse vejen. På vejen er der biler, som har to funktioner. Den ene funktion er, at de hjælper med at give en idé om, hvor man befinder sig i forhold til vejen, samt hvilken retningen vejen løber i, hvilket kan hjælpe på navigationen. Den anden funktion er, at formindske chancen for at man kommer sikkert over vejen, hvis man går over for rødt. Begge disse aspekter tilføjer en smule realisme, eftersom det er en del af de ting, som blinde skal tage hensyn til i hverdagen. I simulationen har man mulighed for at slå synet til og fra. Denne funktion bruges til, at at skifte mellem de to metoder, der er beskrevet i indledningen. Vi valgte dette, eftersom det er svært at vise produktets funktionalitet, hvis ikke man kan se. Problemer i simulationen En af de største problemer i simulationen er de manglende sanser. Dette er dog ikke noget vi kan ændre på, eftersom vi ikke har mulighed for, at implementere dette. Dette problem kan forårsage, at det er svært at navigere rundt, når man ikke kan se, eftersom man udelukkende kan navigere ved hjælp af lyd. Der er også mulighed for, at bilernes kunstige intelligens laver noget uventet, hvilket f.eks. kan 29

30 forårsage at bilerne måske stopper midt i lyskrydset, så der kommer kæmpe trafikuheld, eller man ikke kan passere over fodgængerfeltet. Der er dog forsøgt at tage højde for bilkollisioner i koderne, men der kan være nogle uforudsete hændelser i simulationen, som koden ikke tager sig af. Vi har heller ikke haft fuld mulighed for at lave en målfast simulation, eftersom nogle objekter, såsom bilerne, er lavet i et andet program (Blender, et 3D modelling/animations software, red.). Dette vil sige, at vi ikke kan bruge de angivne variable værdier som præcise tal, men mere er brugt til at danne os et overblik, eftersom der er en vis grad for målestok i simulationen. Delkonklusion Simulationen er en anelse realistisk, eftersom det er muligt, at navigere efter lydene. Det kan dog ikke relateres fuldstændigt til virkeligheden, eftersom den eneste sans man kan bruge i simulationen er høresansen, medmindre man har slået synet til. Grundet vores krav om, at man skulle være i stand til at spille i blinde, kan man slå synet til og fra. Uden synet er det temmeligt svært at navigere i simulationen, eftersom man i den virkelige verden har en idé om, hvor stor en vinkel man har drejet sig med, når man drejer sig. Retningssansen er desværre umulig at tilføje til vores simulation, eftersom den er styret via et tastatur. Vi har dog prøvet at rette dette handicap ved hjælp af den tre-dimensionelle lyd. Et andet problem er, at man i virkeligheden kan føle sig frem med sin blindestok og derfor har en idé om, hvor der er objekter, og man kan til en vis grad også kunne finde ud af, hvilket objekt det er. Eftersom vi kun har lyd at arbejde med i vores simulation, kan det være svært at finde ud af f.eks. hvilken side af lygtepælen man står på, hvorimod man i virkeligheden kan mærke hvilken side man står på. Dette skaber også lidt problemer i forhold til at krydse vejen. De forskellige kollisions lyde var et iterativt forsøg på at forbedre navigationen hvilket var en succes eftersom, man fik en idé om, hvilket objekt man ramte. Vores simulation giver også en meget god idé om, hvordan vores produkt skal virke, eftersom simulationen giver en mulighed for at afprøve og visualisere vores produkt, hvilket gør det 30

31 nemmere at få forståelse for funktionaliteten. Eftersom dette var meningen med simulationen, fuldførte den sit formål. Analyse Målgruppe Vores målgruppe for prototypen er som bekendt blinde. De blinde er dog ikke de eneste vi vil nå ud til, eftersom vores simulation er lavet til interessenterne, såsom kommunerne og naboerne til lydfyrene. Vi har fokuseret mest på at komme ud til vores målgruppe, eftersom det er dem der skal bruge vores prototype. For at komme i kontakt med målgruppen, tog vi kontakt til Instituttet for Blinde og Svagsynede, hvor vi fik hjælp til at kontakte nogle blinde, samt informere blinde om, hvad vores prototype går ud på. Instituttet for Blinde og Svagsynede assisterede os en del i projektet med, at skabe kontakt til blinde, hvor de gav os kontaktinformationer og udsendte vores spørgeskema. Vi har også lavet en simulation. Med simulationen kan vi f.eks. lave en videofilm af, hvordan vores prototype virker. Dette vil give seende, f.eks. i kommunen, et indblik i, hvordan vores prototype virker, så de kan tage en beslutning om, hvorvidt de vil arbejde videre med det. Man ville være nødt til at give blinde som vil hjælpe os en chip til systemet, så man havde nogle forsøgspersoner til prototypen. Analyse af Interview I projektforløbet har vi lavet interviews med blinde, som vi her vil beskrive, og drage konklusioner ud fra, hvad vi har fundet ud af, i forbindelse med disse. Vi udførte i alt fire interviews. I forbindelse med beskrivelsen af disse interviews, nævner vi ikke nogen efternavne, da de ikke ønskede at det blev oplyst. Helene ønskede yderligere ikke, at vi oplyste hendes specifikke alder, men gik med til, at vi oplyste at hun var mellem 60 og 80 år gammel. Vi havde i starten kontaktet Instituttet for blinde og svagsynede, for at spørge om der var nogle der ville stille op til et interview. Hertil meldte Thomas på 31 år, Michael på 26 år, Connie på 76 31

32 år og Helene mellem 60 og 80 år. Vi har valgt at bruge Thomas som en af hovedpersonerne, eftersom han havde prøvet et lignende forsøg, og derfor havde en del erfaring på området. Eftersom vi har repræsentanter fra forskellige aldersgrupper, havde vi en bedre tilgang til målgruppen. En anden grund til at det er godt, at vi havde forskellige aldersgrupper, er at vi som gruppe selvfølgelig også arbejder med lyd, og vi ville hermed også gerne vide, hvad både de gamle og de unge synes om de lyde som allerede eksisterer i lydfyr. Vi bruger vores interview til at sikre at vores målgruppe har de problemer som vi har antaget og undersøgt i vores tidligere del af rapporten, hvilke har givet os gode resultater Vores semi-struktureret interview spørgsmål tog fokus på hvorvidt om de blinde føler det er et problem at færdes i trafikken, med udgangspunkt ved lyskryds uden lydfyr. Vi havde på forhånd opdelt rollerne, så vi vidste hvem der skulle gøre hvad under interviewene. Emil var hoved interviewer, men eftersom vi havde valgt at bruge en semistruktureret interviewform, kunne andre altid komme med spørgsmål hvis de følte der blev lagt op til det. Simon tog rollen som iagttager men tog også rollen som hoved interviewer til et af de fire interviews. Stefan tog rollen som note tager samt at holde styr at interviewet gik som forvent. Jonas holdte styr på optagelsen og fokuseret på at stille underspørgsmål undervejs. Samlet vurdering af spørgsmålet - Hvordan er det, at færdes i trafikken som blind. Vi fik mange svar angående hvordan de ser problemerne i trafikken hvor iblandt nogle af dem var ens men der var også nogle uenigheder. Nogle af de ting vores interviewpersoner var enige om var hvis der ikke var lydfyr ved lyskryds eller fodgængerovergang var det næsten en umulighed at krydse vejen alene uden nogen form for hjælp. Men problemet bliver løst ved hjælp af at spørge om hjælp. (Thomas, side73, linje 36) (Michael, side 88, linje 13) Der var også visse uenigheder en af disse uenigheder var at nogle lyskrydsene i København er begyndt at have en ny lyd, denne lyd er mere en form for Dik/Klik i stedet for Bib. Dette er en funktion i Malmø. Ifølge Thomas er dette en god idé (Thomas, side 81, linje 23) men ifølge Connie kan det være svært at høre (Connie, side 85, linje 19) 32

33 Da vi spurgte ind til produktet, var der en generel enighed om, at det var en god idé. Da vi interviewede Thomas, fandt vi ud af, at han havde været i et forsøg, der mindede om vores produkt. Eftersom han havde set noget lignende vores produkt, kunne han komme med en masse feedback, som var meget brugbart (Thomas, side 78, linje 4). Han foreslog, at vi lavede vores produkt om til en chip, der kunne hænges i nøglebundtet, i stedet for, at implementere produktet i en blindestok. (Thomas, side 78, linje 14) En af grundene til dette var, at det ikke er alle blinde der brugte en blindestok. Han brugte f.eks. kun en markeringsstok når han gik med sin førerhund. Nøglebundtet var derfor et fremragende alternativ, eftersom de kunne aktivere chippen, når de var på vej ud ad døren (Thomas, side 78, linje 14). Selve meningen med vores produkt er, at man kan gå på kompromis mellem blinde, som har brug for lydfyret, og de folk der bor i nærheden. Thomas fortalte os, at kommunen havde skruet ned for et nærliggende lydfyr, eftersom de havde modtaget en klage fra en af områdets beboere. Eftersom det var blevet skruet ned, havde Thomas problemer med, at høre lydfyret, hvis der var meget trafik. Dette er selvfølgeligt ikke optimalt, da det skabte utryghed for Thomas, og dermed sikkert også andre blinde i området (Thomas, side 77, linje 21). Under interviewet diskuterede vi med Thomas om nogle specifikationer for vores produkt. Thomas sagde, at vi skulle lave en tænd/sluk skydeknap, så blinde vidste hvorvidt produktet var tændt eller slukket. Derudover foreslog han, at vores produkt havde en radius på ca. 25 meter, eftersom det ville være en passende afstand, hvor man ville kunne nå at reagere på, at der snart kommer et lyskryds (Thomas, side 80, linje 33). Delkonklusion Der var en generel enighed om, at der var problemer i forhold til at krydse en vej, hvis ikke der var et lydfyr eller anden slags hjælp. Hvilket gør at vores problemstilling til et reelt problem, og dermed vil vores idé til vores produkt give en mulig løsning på deres problemstilling, hvis der også kom flere lydfyr i trafikken. De adspurgte var også enige om at produktet var en god løsning på et kompromis, mellem dem der bor i nærheden af et lydfyr. 33

34 Spørgeskema analyse Efter vi havde lavet vores interview, synes vi ikke at fire personer var nok til at vores problemstilling var reelt for blinde, så vi sendte spørgeskemaer ud via Instituttet for blinde og svagsynende, og vi fik en besvarelse fra elleve blinde. Spørgsmålene fra vores spørgeskema er taget med udgangspunkt fra vores interviews spørgsmål. Vores resultater viser at en stor mængde af besvarelserne, peger mod vores problemstilling. Man kan nemlig se at blinde ikke føler at der ikke bliver taget nok hensyn til dem i trafikken, da over 66% af respondenterne svarer nej til dette spørgsmål angående hensyn i trafikken. Som man kan se i et af vores andre spørgsmål angående lydfyr, viser over 85% af besvarelserne, at lydfyrerne hjælper blinde meget, og der er en stor mangel på dem, som man kan se i kommentarerne. (Side 68) Ved dette kan vi konkludere at vores problemstilling er aktuelt. Eksisterende produkter Blindestok Der har ikke altid været tale om en blindestok, på samme måde som der er i dag. I 1921 malede en engelsk, blind fotograf sin stok hvid, så han ville blive mere synlig for andre i trafikken. I 1931 blev det lanceret i frankrig, at den hvide stok var til at støtte blinde. ( 2009) Måden blinde bruger stokken på, er at de køre den fra side til side foran dem, i takt med deres gang, så den altid er i bevægelse. ( a, 2009) Blinde bruger hovedsageligt en blindestok som deres hjælpemiddel, men der findes en masse forskellige udgaver af blindestokken i forskellige prisniveau. Dette fik vi at vide under vores interview med Thomas. Vi har selv afprøvet to former for stokke i vores andet eksperiment. Stokkens prisniveau ligger mellem kr. (Thomas, side 8, linje 18). 34

35 Førerhunde I 1920 til 1930 påbegyndte man træningen af førerhunde i hundeskoler. Men hunde som guide har været kendt siden 1600-tallet, da folk personlig kunne træne deres egne hund. Førerhunden kan kendes på en hvid sele med et blåt færdselsmærke. I Danmark har man omkring 260 førerhunde, hvor der uddannes 30 om året. ( a, 2012). Ca 2% af blinde bruger førerhunde ( a, 2009) Dansk Blindesamfund har siden 1949 stået for uddannelsen af førerhunde i Danmark. Prisen for en førerhund har i 2014 ligget på kr og kr per år. ( 2014) Førerhunde har gratis offentlig transport, gratis læge og får også tilskud til mad (Thomas, Interview nummer 1). En førerhund reagere på kommandoer, ligesom andre trænede hunde, men er trænet specielt i andre kommandoer, som f.eks. Find dør Find kant. ( b, 2009) Delkonklusion Da vi har kigget på de forskellige metoder blindes hjælpemidler virker på, kan vi konkludere at vores idé om produkt er det eneste som vil være på marked der fokusere på lyskryds til at hjælpe blinde, når det er færdigt. Det vil sige vi har store muligheder for selv at producere det og videreudvikle på vores system. Analyse af løsningsforslag Forinden selve produktionen af produktet, opstillede vi forskellige løsningsforslag til produktet, så vi havde flere ting at vælge imellem. Disse forslag satte vi så op imod hinanden i en vurderingsmatrix. I dette afsnit vil vi beskrive de forskellige løsningsforslag, så læseren kan få et indblik i, hvilke tanker vi selv har været igennem, og hvorfor vi har valgt de forskellige løsninger fra. Vi har baseret vores bedømmelsesgrundlag i vurderingsmatrixen på vores empiri fra interviews og spørgeskemaerne, så vi får et bedre grundlag for at bedømme vores løsningsforslag. Desuden har vurderingsmatrixen haft en stor betydning i designprocessen, eftersom vi også har kigget en ekstra gang på de løsningsforslag, som vi fravalgte. 35

36 Sensor i stokken Vores første løsningsforslag omhandlede en sensor i stokken, som skulle få stokken til at vibrere, når den nærmede sig et objekt. Vi tænkte det ville være smart, så de undgik at støde ind i objekter med deres stok. Vi valgte dog dette forslag fra med det samme, da selve produktet blev offentliggjort dagen efter. En anden grund til at vi fravalgte produktet var, at selve produktet er nytteløst, da blindestokken allerede i forvejen, er bygget på sådan en måde at man mærker når den rammer noget. Vi har dog stadigvæk valgt at tage den med i vores vurderingsmatrix, da det dog stadig er en del af forslagene. Cyklist sensor Dette produkt gik ud på, at cyklister skulle have noget på cyklen, som konstant skulle sende et signal ud. Meningen med produktet var så, at blinde skulle have en modtager på sig, så begge parter blev opmærksomme på hinanden, og blinde kunne hermed også passe mere på i trafikken. Denne ide blev dog også hurtigt kasseret, da vi vurderede, at det ville være for svært at få cyklister til at købe chippen, eller rent faktisk sætte den på cyklen, når man på gaden ser hvor mange mennesker der bare glemmer cykellygter. Forslaget kom dog stadig med i vurderings matriksen, da den skal med her for at vurdere den ordentligt. Chip i blindestokken En af de sidste ideer vi havde, var en chip i stokken, hvor der var en knap som den blinde skulle trykke på. Denne knap gjorde, at chippen i stokken, ville søge efter et nærliggende lydfyr, og dermed aktivere lydfyr, når de blev forbundet med hinanden. Når lydfyret er aktiveret, kan de blinde gå efter lyden, så de har nemmere ved at komme over lyskrydsene. Dette var som sagt en af vores sidste løsningsforslag, og vores endelige produkt kom hermed til at ligne dette forslag relativt meget, da grundideen ville virke meget godt. 36

37 Chip i nøglebundtet Meningen med dette produkt var, at der skulle en chip i deres nøglebundt. Her er meningen så at blinde skal aktivere chippen på en knap, så signalet aktiveres, og konstant sendes ud. Dette endte med at blive det endelige produkt, da det scorede bedst i vurderings matrixen, og det stemmer godt overens med de blindes forslag, da vi interviewede dem. Yderligere oplysninger om produktet, kan findes i senere afsnit, da produktet selvfølgelig har en bedre beskrivelse senere. Vurderingsmatrix Vi har her opbygget en vurderingsmatrix, hvor vi har vurderet de forskellige løsningsforslag, og givet dem point alt efter hvor god en løsning forslaget ville være, ift. implementering i samfundet. Vi har brugt vurderings matrixen, for at have et bedre grundlag for vores valg af produkt. Her vil vi give en kort beskrivelse af, hvilke bedømmelses elementer der er i vurderings matrixen, og hvordan vi har vurderet dem. Brugervenlighed Dette element har vi valgt af indlysende årsager. Da blinde selvfølgelig ikke skal have en byrde, af flere ting at skulle bestyre. Selvfølgelig er det også altid smart, at have et design, som brugere finder nemt at bruge. Derfor er det nærmest en selvfølge, at designet skal have så få muligheder for interaktion som muligt, men stadig så vidt, at designet virker optimalt. Derfor har vi valgt, at vurdere på baggrund af dette. Skalaen går fra et til fem, hvor et er lav brugervenlighed, og fem er høj brugervenlighed. Pris for bruger Dette element er valgt, da det er vigtigt at det også er billigt for blinde og/eller kommunerne. Grunden er, at man som samfund helst ikke skal komme af med penge, da vi desværre er midt i en krise. Vi har derfor valgt, at give dette element en score fra et til fem, hvor et er dyrt og fem er billigt. 37

38 Produktion Dette element repræsenterer, hvor nemt produktet er at producere. Dette element bruges for at påvise, hvordan det ville være at producere både for gruppen og for samfundet. Elementet får her en score fra et til fem (som de andre), hvor et betyder at det ville være svært at producere og hvor fem er nemt at producere. Sensor i stok Cyklist sensor Chip i stok Chip i Brugervenlighed nøglebundt Pris for bruger /samfundet Produktion I alt Delkonklusion Udefra denne vurderingsmatrix kan vi konkludere, at vores chip i nøglebundt er den bedste ide, da den har flest point i forhold til de andre. Desuden kan man også her sammenligne de forskellige forslag praktisk. For at tage et eksempel, kan vi sammenligne chippen i stokken og chippen i nøglebundtet. For eksempel er det nemmere for den blinde, bare at skulle trykke på en knap, når man går ud, for at aktivere en impuls som bliver sendt igennem kredsløbet konstant, end at skulle trykke på en knap for at finde et lyskryds. Som nævnt i starten af afsnittet, er denne vurderingsmatrix baseret på egne observationer, og svar fra spørgeskemaer. Så derfor er de baseret på vores egen vurdering af de forskellige design. Så selvfølgelig kan disse tal ikke repræsentere de reelle point, men kan repræsentere vores egne vurderinger ud fra indsamlet empiri. 38

39 Produkt I dette afsnit beskriver vi vores prototype. Der vil være en kravspecifikation, som forklarer hvilke krav vi har til vores produkt. Designrationalet vil beskrive, hvordan vi designede vores produkt, så det overholdt kravene. Vi kommer også ind vores kredsløb for produktet, samt produktets virkemåde. Kravspecifikationer Først og fremmest har vi valgt at sætte nogle krav op for produktet. Grunden til dette er, at vi helst vil lave et godt produkt, der passer projektforløbet så godt som muligt. Desuden er kravene opstillet på baggrund af vores empiri, hvilket giver os en retningslinje for produktet. Kravene er som følger: - Produktet skal have 25 meter rækkevidde Kravet er stillet op, da produktet helst skal række langt, og kunne tilfredsstille målgruppens behov. - Produktet skal have en rækkevidde, som skal kunne rettes efter behov af gruppen selv Dette krav er stillet op, da gruppen helst skulle kunne rette på rækkevidden i løbet af produktion af produktet. Grunden er, at behovet for en bestemt rækkevidde kan ændre sig som projektet skrider frem, samt forskellige personer måske har forskellige præferencer. - Signalet skal være hurtigt Det signal som transmitteren sender ud, skal helst være hurtigt, da der helst ikke må være nogen længere forsinkelse, de blinde helst skal vide, hvornår de i nærheden af et lyskryds. - Vedvarende signal i et par sekunder 39

40 Modtageren skal forblive tændt i en kort periode, eftersom blinde bruger lydene til, at navigere i lyskrydsene. Hvis lydfyret slukkes lige så snart de forlader rækkevidden, kan det skabe problemer for blinde, specielt hvis dette sker mens de krydser en vej: Dette fandt vi ud af i simulationen. Disse krav der er opstillet for produktet, er lavet på baggrund af de forskellige semistrukturerede interviews, som der er udført i løbet af projektforløbet, og har fået en smule opbakning fra simulationen. Kravene er lavet specielt, så produktet kunne laves til blinde så godt som muligt. Kravene gør blandt andet også, at gruppen selv kan holde sig inden for rimelige områder i produktionen. På baggrund af disse krav har vi også valgt at bruge radiokommunikation. Dette kommer vi dog nærmere ind på i det næste afsnit. Designrationale I vores designrationale har vi beskrevet vores valg af de forskellige elementer, der er brugt i vores produkt, samt hvilke kriterier vi havde til produktet. Vi beskriver altså nogle af de problemstillinger, hvor vi nødt til at træffe nogle valg, angående designet, og hvordan vi traf vores valg. Designrationalet beskriver i hvordan vi kom frem til designet af vores endelige produkt, som er en proximity chip. Hvorfor 25 meter? Under vores første interview, som var med Thomas, diskuterede vi nogle detaljer, omkring vores produkt. Vi snakkede om, hvordan vores system kunne fungere. (Thomas, side 9, linje 33) Efter interviewet diskuterede vi i gruppen om, hvorvidt det vi snakket med Thomas om, skulle være en del af vores design. Vi skulle nemlig finde et design hvor chippen, som den blinde har på sig, skal aktivere lydfyret, når den kommer inden for en vis afstand. Afstanden skal være nok til, at blinde kan høre den. Afstanden er også nødt til at have en stor nok afstand, før den begynder, så lyskrydset ikke chikanerer beboerne som det gør nu til dags.vi begyndte at undersøge, hvilke afstand der skulle gøre, at systemet begyndte at starte. 40

41 Thomas havde nævnt de 25 meter som et forslag. Vi prøvede os lidt frem med, hvor langt 25 meter var, hvor vi fandt ud af, at afstanden var acceptabel. Hvorfor beholde bip lyd? - Under vores interviews fik vi af vide at, nogle af lydfyrene var begyndt at få en ny lyd. Denne lyd er brugt andre steder i verden, men er først nu begyndt at blive brugt i Danmark. Vi fik forskellige tilbagemeldinger på hvorvidt at dette var en god eller dårlig idé ved vores interviews og dermed har vi valgt ikke at ændre på lydene i lydfyret da vi ikke har nok information omkring dette emne. Hvordan skal det sidde i lydfyret? Selve vores produkt, som er et todelt produkt, vil blive meget småt, den ene af de to dele skulle den blinde har på sig, og den anden del skulle sidde på lydfyret. Delen som skal sidde på lydfyret, vil komme til at sidde som en del af det eksisterende lydfyr. Det som skal ændres ved det eksisterende lydfyr, er enkelt. Man skal gøre at det kun bipper når vores produkt siger det skal, hvilke er en lille ændring i det system som der allerede er. Valg af knap/switch Vores produkt er nødt til at have en tænd/sluk knap. Knappen er nødt til at være en switch da blinde ikke kan se om deres chip vil være tændt eller slukket. Eftersom det er switch, kan de nemlig mærke hvorvidt der er tændt eller slukket. Hvorfor er der valgt radio? I dette afsnit vil vi undersøge hvilke trådløse kommunikationsmuligheder, som skal bruges i produktet. Vi har mulighed for at vælge mellem fire forskellige kommunikationsformer: Infrarød, Radio, Bluetooth eller ultralyd. Hvis man sætter de fire forskellige trådløse kommunikations værktøjer op mod hinanden, er der nogle helt specielle faktorer der gør, at vi kommer til at bruge en form for trådløs kommunikation i forhold til en anden. 41

42 Bluetooth Bluetooth har nogle fordele såsom at afsenderen behøver ikke at pointe direkte mod modtageren for at de kan kommunikerer med hinanden. Endvidere kan bluetooth række op til 32 meter hvilket er mere end rigeligt for vores behov. Det kræver ikke noget videre netværk for at kunne fungere, eller arbejde sammen med andre komponenter. Dog er der nogle ulemper som gør, at vi ikke kan anvende bluetooth. Først og fremmest er det for indviklet i forhold til hvad vores produkt behøver at kunne. Hvad angår sikkerhed, anvender bluetooth radiobølger som gør det muligt for en tredjepart at kunne opfange signalet og derved hacke signalet. Ultralyd Vi havde fra starten valgt ultralyd fra. Grunden er at jo højere frekvens er, som transmitteren sender ud, jo større er chancen for at modtageren modtager signalet ordentligt. Dog er præcision invers med rækkevidde, så jo mere præcis denne ultralyd skal være, jo kortere kan den nå. Desuden kan der være meget intern støj med denne metode. Disse ting strider direkte mod vore tekniske krav, da signalet selvfølgelig både skal være præcist og have en god rækkevidde. Infrarød Det efterlader os med to muligheder. Infrarød og radiofrekvens. Infrarød er forholdsvis billigt og gør det muligt for brugeren at anvende uden nogen større problemer. Infrarød er elektromagnetiske strålinger som har en længere bølgelængde end synligt lys men kortere end mikrobølgestråling. Infrarød består af et rødligt lys som strækker sig fra 0.7 til 1000 mikrometer. Fordele ved infrarød er det er en af de hurtigste trådløse kommunikations værktøjer der er. Infrarød har en hastighed på 1 Gbps, hvor andre trådløse kommunikationer kan komme op på 100 Mbps. Udover det, er det også mere sikkert at anvende infrarød fordi det er ikke muligt, at hacke signalet som man f.eks. kan med bluetooth kommunikation, og der er meget reduceret baggrundsstøj i forhold til ultralyd også. Dog er der ulemper, såsom at man skal pege transmitteren direkte mod receiveren. Dette strider direkte mod pointen med vores produkt, da vores produkt skal sende et signal ud i en bestemt radius. Så denne måde kan også 42

43 udelukkes. Radiofrekvenser Radiofrekvenser har samme princip med elektromagnetiske strålinger. Der benyttes forskellige radiofrekvenser i forskellige situationer. Der er AmplitudeModulation (AM) og Frekvensmodulering (FM). Af disse to muligheder, har vi valgt at arbejde med AM, da det er meget nemmere at arbejde med. Delkonklusion Ud fra vores vurderinger, er vi kommet frem til at udelukke Ultralyd, infrarød og Bluetooth, da det simpelthen ikke kan betale sig for vores produkt, og det stemmer ikke overens med vores krav. Vi har derudover arbejdet med radiofrekvenser før, hvilket giver os en god erfaring på emnet. 43

44 Storyboard Her er problemstillingen illustreret.grundet klager til kommunen er nogle lydfyr blevet skruet ned, hvilket er et problem. 44

45 Dette billede beskriver vores produkts funktionalitet. Produktet skal, fra brugerens side, kun have batterier og tændes, for at det virker. 45

46 Vores produkt i en dagligdags situation, hvor en blind nærmer sig et lyskryds. Lydfyret skal kun bippe, hvis den blinde er inden for produktets radius, hvilket sørger for, at lydfyrene ikke irriterer beboerne døgnet rundt. 46

47 Opbygningen af kredsløbet Indledning I dette afsnit vil vi beskrive de to kredsløb, som produktet består af. I forbindelse med dette, har gruppen valgt at dele afsnittet op i sender og modtager. Dette er gjort for at skabe et bedre overblik for læseren, og for at give et bedre flow. I dette afsnit har vi valgt at beskrive de essentielle komponenter kort, og derefter give et overordnet blik på hvorledes kredsløbet virker. Dette er gjort for at give et bedre indblik i hvordan produktet virker. Afsnittet er endvidere opbygget på den måde, at de kun de vigtigste ben på komponenten der er beskrevet, da der ikke er nogen reel grund til at liste hvert eneste ben. Derfor er der valgt kun at beskrive de essentielle dele af komponenten. Desuden vil vi bagefter beskrive kredsløbene i dets helhed. Trådløs sender I forbindelse med udarbejdning af den første del af produktet, som består af en trådløs sender,, har vi benyttet os af en enkoder ved navn RF600E og en transmitter ved navn QAM-TX Disse komponenter spiller sammen, og fungerer som helhed som en sender, der trådløst kan overføre/udsende radiosignaler vha. amplitude-modulation (AM). I følgende afsnit, kan man læse om de to komponenter, som denne enhed essentielt består af RF600E RF600E er en enkoder. En enkoder omdanner et format af informationer, til et andet format af informationer, der har til formål at standardiserer et stykke information, så en anden komponent kan forstå denne komponent, og dermed omdanne dette stykke information til noget brugbart, som i produktets tilfælde er et stykke information, der har til formål at ændre nogle ting på computeren. Til at decode dette stykke information, er der brugt RF600D. Men denne komponent er der mere om i afsnittet, der omhandler RF600D. RF600E er en relativ simpel enkoder, som kun skal bruge et input signal og et RF kredsløb for at fungere. RF600E fungerer på den måde, at den vågner ved at man trykker på en knap, som i 47

48 dette tilfælde er input. Den vil efter at et input er aktiveret og sluppet igen, forlænge aktivering i omkring 6.5 ms, for at gøre op for switch debouncing, som den gør når en knap bliver deaktiveret. Vi har her valgt at beskrive seks af de i alt otte ben, da to af disse bare giver komponentet strøm: S0-3 (Ben 1-4) Disse er switch inputs som, når brugt, vækker RF600E eren og forsager transmission af data. Der er dog kun en af disse ben i produktet som egentlig bliver brugt, men det kommer vi nærmere ind på, når vi gennemgår kredsløbet som helhed. OP (Ben 6) Det er dette ben hvor det data man har input i S0-S3 kommer ud. Dette ben kan forbindes direkte til et RF (Radio Frequency) modul, som det gøres i dette produkt. LED (Ben 7) Denne LED opererer når komponentet sender data videre. Dette har ikke nogen speciel funktion til selve det færdige kredsløb, men nærmere en stor hjælp til os som bygger kredsløbet, så vi kan være sikre på at data bliver sendt videre. RF600E enkoderen danner par med RF600D dekoderen. Denne dekoder kan opfange op til 7 signaler, fra forskellige RF600E. Men der er mere om dekoderen i afsnittet som omhandler denne komponent. QAM-TX1 433 QAM-TX1 433, er den transmitter som vi har valgt at bruge i produktet. Transmitteren opererer med en frekvens på 433 mhz, hvilket er vigtigt når vi skal beregne længden af antennen og dermed rækkevidden for produktet. IN (Ben 2) 48

49 Dette ben er her hvor den digitale data fra enkoderen skal modtages af transmitteren. Dataen som går ind her, bliver sendt direkte af transmitteren via ANT (antenne-udgangen) vha. amplitude-modulation, hvorefter modtageren skal modtage/opfange signalet. ANT (Ben 4) Dette ben er antenne-udgangen. Antennen gør det muligt og nemmere at lave et radio-signal som kan række langt. Antennen består i al sin simpelhed af en kobberledning. For at finde længden hvorved antennen er optimeret ift. signal-frekvensen, og dermed en optimering af signal-transmitteringen, skal der laves nogle beregninger. Hertil benytter vi os af følgende formler; c lysets f = λ = hastighed frekvensen = b ølgelængde i meter = = Hvilket går ud på at man finder radiosignalets bølgelængde i meter, vha. frekvensen og lysets hastighed. Man behøver kun at kunne opfange det, som svarer til ¼ af signal-bølgen for at kunne modtage dataen. b Dog kunne man benytte sig af ½ af signal-bølgen, for et stærkere signal og længere rækkevidde. Men vi har vurderet ¼ af signal-bølgen til at være nok ift. vores formål om, at der skal fungere i et normalt hjem. Hertil gør man som følgende for at optimere antennelængden ift. stadig at kunne modtage data; λ bølgelængde i 8 ~ 7 % = L = meter 8 ~ 7 % = L ængde = ~ 7 % = ~ 9 cm Vi har trukket de ~7% fra, da radiobølgen ikke bevæger sig i vakuum, og hermed bliver påvirket på dets afstand. Vores antenne skal hermed være ~ 9 cm., hvilket vi har benyttet os af i vores produkt. Ligeledes har vi valgt at benytte os af en simpel og lige antenne. Trådløs modtager I forbindelse med opbygningen af modtageren, er der valgt at sætte en standard lyskilde ind, i en af dekoderens 4 outputs. Dette er valgt, da det selvfølgelig bare er en prototype, og der ikke 49

50 er nogen reel grund til en lydkilde, da det ikke ville have noget formål til at starte med. QAM-RX2 433 QAM-RX2 433, er en radiomodtager som kan opfange amplitude-modulerede radiosignaler med en frekvens på 433 mhz. Ben 1, 6 & 7 er vigtige at fokusere på, og deres funktioner er herunder beskrevet. ANT (Ben 1) Dette ben er antenne-udgangen. Antennen gør det muligt og nemmere at opfange et radiosignal som transmitteren har udsendt. Denne antenne har samme konstruktion som transmitteres antenne, når det kommer til materiale, længde og form. Teorien vedr. receiverens længde af antenne gælder på samme måde her som det gælder transmitterens antenne, hvorved denne antenne også dermed er ~ 8 cm. DATA (Ben 6 og 7) Disse ben sender den data som komponenten modtager, og som efter henseendet skal komme fra bl.a. transmittere, direkte videre til RF600D. Herved skulle denne data være identisk med dataen som transmitteren modtager fra RF600E. Disse output er sat direkte til IN-benet (RF/IR Data-input) tilhørende RF600D. RF600D RF600D er en dekoder. Denne dekoder afkoder en række informationer, som den modtager fra QAM-R2 433, og som efter hensynet ligner den data som RF600E har haft som output. Efter at dekoderen har afkodet dette input, udsender den 4-bit data fra dets 4 data-output. Denne 4-bit data skulle efter henseendet være identisk med det, som RF600E modtager gennem dets 4 data-inputs. RF600D har vi benyttet til dekodning af et AM-signal, da vores transmitter og receiver benytter sig af dette, hvortil man alternativt tilsvarende kan benytte sig af dekodning af FM og IR -signaler. 50

51 Denne komponent har 18 ben, hvor vi vil gøre opmærksom på ben 9, 10 & data outputs (1, 2, 17 & 18), som er vigtige: IN (Ben 9) Dette ben modtager data fra QAM-R modulet, hvilket i vores tilfælde er RF (altså et radiofrekvens-signal). Alternativt er den også bygget til at modtage IR (infrarød) signaler. Dette signal bliver i RF600D som henseendet dekodet, hvorefter man har det samme 4-bit data som RF600E førhen kodede. LRN (Ben 10) For at dekoderen kan fokusere på at afkode bestemte data fra en bestemt kilde, kan den have nødt til at kunne sortere unødige og forstyrrende signaler fra. Dette gøres vha. komponentens genkendelses-værktøj, hvilket går ud på at komponenten kan lære en bestemt RF600E-komponent at kende. Til dette ben kan også tilsluttes en LED, for status ift. bl.a. genkendelses-værktøj, samt en knap, som går til Ground, for at kunne styre dette bens værktøj. Data-output 1, 2, 3 & 4 (Ben 1,2 17 og 18) Disse ben er benyttet til afgivelse af det 4-bit dataoutput, som dekoderen får ud af afkodningen af det modtagne input. Benene kommer, efter henseendet, til at svare til det 4-bit data-input som enkoderen modtog i første omgang. Selvom det ville være ideelt at have lydsignalet i en af disse data outputs, har vi dog i dette produkt valgt at sætte det ønskede lydsignal til LED status. Dette gør at vi hermed eliminerer noget af den ekstra plads der bliver brugt af både lydmodulet og LED en. Hermed sparer vi pladsen på et eventuelt PCB-bræt. Vi har i denne opgave valgt at bruge applikationen LucidChart, da det er frit tilgængeligt og nemt at bruge. Desuden kan man opbygge sine egne chips, hvis man havde de rette tekniske specifikationer, som normalt kan findes i databladet. Flere informationer om selve 51

52 komponenterne kan findes i databladene i under bilag. Transmitter kredsløb På figuren til venstre ses kredsløbet for transmitter delen af vores produkt. Som der ses i databladet for de to hovedkomponenter (Datasheet a; Datasheet b), er der fulgt disse diagrammer, for at give os en ide for hvordan diagrammet skal se ud. Som der ses, er der tre switch (Negativ, red.). Dette er fordi RF600E er, som forklaret før, en fire-bit enkoder. inputs på RF600E der er sat til Vss Da der ingen afbildning eller symbol for vores QAM-TX1 komponent fandtes i de programmer som vi kendte, besluttede vi at bruge LucidChart, til at opbygge vores kreds, og bruge en speciel funktion til at lave ens egen komponent. Som sagt ser komponenten ikke præcis sådan ud, men den har den rette mængde af ben. 52

53 Receiver kredsløb Til højre ses kredsløbet for receiveren. Dette er den anden og sidste del af produktet. Kredsløbet består at en radiomodtager og en dekoder, som sørger for at signalet fra enkoderen bliver oversat rigtigt. Som der kan ses i databladet for de to hovedkomponenter (datasheet a; datasheet c), har vi igen fulgt de instrukser som der står i databladet, over et succesfuldt trådløst kommunikations kredsløb. Dog har vi, som før, lavet mindre modifikationer på kredsen, så det dækker vores behov, og så det passer bedst muligt til målgruppen. For at tage et eksempel på en af disse modifikationer, har vi valgt at udskifte status LED en med en højttaler. Dette er gjort for at gøre selve kredsen mindre, og for at spare lidt på ressourcer. Når disse kredsløb er færdige, er det meningen at LRN knappen (ben 10 på RF600D) på receiver kredsløbet skal parres med transmitter kredsløbet. Dette gøres, så dekoderen kommer til at kende enkoderens frekvens, så disse kan kommunikere uden nogen reel forstyrrelse. I den midlertidige prototype, er der dog kun en LED-pære til at emulere lyden, så det ikke ville blive alt for irriterende under forskellige interne tests med prototypen. 53

54 Produktets virkemåde I dette afsnit, vil vi beskrive produktets virkemåde, og hvordan det ideelt ville virke ude i samfundet. Vi vil ydermere vise et storyboard til projektet, som vil fremvise både vores problem og løsning til projektet, da det ultimativt vil skabe en bedre forståelse af problemstillingen og vores løsnings. Selve beskrivelsen er selvfølgelig baseret på at produktet ville virke optimalt, da vi ikke rigtigt har andet at gå ud fra. Som der ses på design storyboardet (se side 43-45) beskrives der her selve problemet meget kort, og derefter hvordan produktet virker indenfor en radius af 25 meter fra lyskrydset. Meningen med dette er, at den blinde person skal kunne aktivere lydfyret som sidder inden i lyskrydsene. De to kredsløbsdiagrammer der er afbildet i foregående kapitel, er de to kredsløb der henholdsvis skal sidde i nøglebundtet og i lyskrydset. Måden det helt specifikt virker på, er at vi via de forskellige komponenter, har lavet et specielt signal via den brugte enkoder, som kun den parrede dekoder kan oversætte. Afstanden som transmitteren og receiveren skal virke på, er gjort ved at justere på antennens længde. Via dette får vi den ønskede rækkevidde, og vi får det selv nemmere, ved ikke at skulle rode med en masse andet. Det er meningen med dette produkt, at den blinde tænder for transmitteren, når han/hun går ud af sin dør. Dette er hovedgrunden til at chippen ideelt skal sidde i nøglebundtet, som det blev uddybet i designrationalet. Dette produkt vil ideelt løse problemet, med at lydfyrene bliver skruet ned pga. klager. Hermed kan man også konkludere at blinde kan komme nemmere over ved de lydkryds som ellers ville være skruet ned. Disse kredsløb gør jo, som sagt, at lydfyrene bliver aktiveret når der er en transmitter i nærheden, som jo sidder i den blindes nøglebundt. Dette betyder selvfølgelig at de ikke burde sige noget på andre tidspunkter. I forløbet har vi desværre ikke kunne nå at teste prototypen, da der har været nogle forsinkelser i løbet af produktionen. Nogle af variablerne der har været med til dette, er blandt 54

55 andet at de sene svar på spørgeskemaerne. Dette satte vores produktion en del tilbage, da vi som sagt har baseret vurderingsmatrix på svar fra både vore spørgeskemaer og interviews. En anden årsag der også var med til forsinke produktionen, var at komponenterne desværre blev forsinket. Disse årsager var med til at forårsage en vis forsinkelse i produktionen, der gjorde at det desværre ikke var muligt, at teste vores prototype ude i den virkelige verden, og der gjorde, at vi var nødt til at gøre det hele for os selv. I løbet af hele projektet har vi været enige om, at kredsløbet skal færdiggøres på et PCB- bræt, så vi ville kunne teste det ordentligt i virkelige scenarier. Men pga. forsinkelser der er beskrevet i tidligere afsnit, er dette desværre heller ikke nået, og selve prototypen eksisterer desværre kun på et fumleboard. Konklusion Vi har i løbet af dette projekt altid haft en klar idé om, hvordan en potentiel løsning skulle se ud, og hvordan det eventuelt kunne implementeres, og egentlig bare hvordan det ville fungere med blinde. Selvom både synspunkterne og de små ideer har ændret sig gennem projektet, har der fra begyndelsen været en vis fascination af embodied interaction og etnografi. Grunden til at fascinationen har været der, er pga. måden disse researchmetoder er opbygget på. Måden man selv går ud og afprøver, og måden alt går op i en højere enhed, når der egentlig er et teknologisk fremskridt, har altid fascineret os, og stået højt på listen over metoder at undersøge samfundet eller dele af samfundet på. Som sagt har vi fra starten vidst, at vi ville undersøge blinde, ved at gå ud og prøve at være ligesom dem, og prøve at opleve bybilledet på sammen måde som de gør. Vi har fra starten selvfølgelig også vidst at det ville være umuligt, da blinde selvfølgelig har nogle sanser der er udviklet betydeligt mere end vores. Ikke desto mindre begyndte vi med at lave et eksperiment, der var meget langt fra, hvordan virkeligheden er. Men dette var selvfølgelig kun et indledende forsøg, for at kunne udvikle vores forståelse for problemet bedre. En anden ting vi altid har vidst, var at vi skulle ud og lave nogle semi-strukturerede interviews. Som nævnt før, har gruppen altid ønsket semi-strukturerede interviews. Vi følte det var 55

56 nødvendigt at spørge blinde hvad deres problemer var, så vi var sikre på, at vi undersøgte den rigtige problemstilling, så vi ikke skabte et problem, hvor der ikke var ét. Men i og med de skal have hjælp, skal man også passe på med at gøre for meget. For selvom de er handicappet, ville de blinde stadig ikke have det godt med at der blev gjort for meget, og dermed få dem til at føle sig svagere end de reelt er. Derfor har vi i designet også sat fokus på, at det både skal være nemt tilgængeligt, samtidig med at det ikke ændrer alt for meget af det der er i forvejen. Det er så også her spørgeskemaerne kom ind. Selvom vi allerede havde svarene fra de forskellige interviews, manglede vi stadig noget kvantitativt data, for at se om det egentlig ville være et reelt produkt, der ville have nogen relevans i virkeligheden, og som rent faktisk ville hjælpe i størstedelen af blinde. Selvfølgelig har vi ikke fremlagt det reelle løsningsforslag, da dette bare var en forundersøgelse, og alligevel ikke ville have nogen reel effekt. Et meget klart billede af produktet, fik vi først ved de semi-strukturerede interview, hvor vi for alvor fik nogle ordentlige svar, og kunne fremlægge en idé som til sidst blev det endelige produkt. Gennem vores semistrukturerede interviews og generelle fænomenologiske tilgang til projektet, har vi til sidst fundet et produkt, som vi selv tror gennem vore empiriske undersøgelser, vil hjælpe på problemet. Produktet som er en slags proximity chip, vil som sagt hjælpe på den måde at omkringboende individer ikke vil blive irriteret af en konstant lyd, og blinde vil stadig have fordelen af lydfyrene, da disse selvfølgelig begynder at sige lyde, når de er nærheden med deres egen chip, som sidder i deres nøglering. Gruppen er dog desværre ikke kommet ud, og teste det ordentligt, da der har været forsinkelser på de brugte komponenter, og forsinkelse på svar fra udsendte spørgeskemaer. Dette fortryder gruppen meget dybt, men det kunne desværre ikke nås i det tidspres vi led under med diverse forsinkelser. Af den samme grund, har vi desværre heller ikke fundet tid, til at bygge kredsløbet på et PCB-bræt, så for tiden kan kredsløbet kun findes på det fumlebræt som vi byggede det på. 56

57 For at gøre op for manglen af praktiske tests af vores produkt, programmerede vi dog en lille simulation, som gav os et godt billede af, hvordan det skulle virke. Simulationen viste, at produktet ville give den ønskede effekt. Men selvom vi selvfølgelig ikke kan konkludere ud fra praktiske informationer, kan vi ud fra indsamlet empiri og simulationen konkludere, at produktet vil virke efter hensigt og vil hermed hjælpe på problemet. 57

58 Litteraturliste Bøger/tekster - Dourish, P. (2001): Where the Action Is; The Foundations of Embodied Interaction - Coe, L. (1995): The Telephone and Its Several Inventors: A History - Crang, M. & Cook (2007): Participant Observation. In Doing Ethnographics - Svanæs, (2013): Interaction design for and with the lived body: Some implications of merleau-ponty's phenomenology - Turkle, S. (2008): Always-On/Always-On-You: The tethered Self Hjemmesider : Historien over blindestokken. - a, 2009: ( En guide over blindes færdsel i trafikken, samt deres hjælpemidler. - b, 2009:( Beskrivelse af lydfyrenes funktionalitet. - a, 2012: ( mark) Antallet af førerhunde i Danmark - b, 2013: ( - Datasheet a: ( - Datasheet b: ( - Datasheet c: ( : ( Lokalavis om fodgængerovergange og lydfyr, der larmer. 58

59 : ( Prisen for en førerhund : ( Lydfyrene skrues ned : ( Et interview med en blind, der blev ramt af en cykel : ( Beskrivelse af hvad Unity3D er. - docs.unity3d.com Sound, 2014: ( Beskrivelse af lyd-komponentet i Unity. 59

60 Bilag Forsøg 1 Simons forventninger: Da jeg var den første der skulle igennem, havde jeg selvfølgelig noget tvivl i sindet angående fremgangsmåde, som hvordan man egentlig navigerer, og hvordan man opfatter lyd og lignende. Simons reaktioner: Det var spændende at prøve, og levede op til de forventninger, jeg selv havde til det. Selvfølgelig tog jeg fejl ift. hvor jeg var på banen, men det havde jeg jo allerede regnet med at jeg ville, så der er ingen overraskelse som sådan. Efter første forsøg blev der lavet endnu en forhindringsbane som var lidt sværere. Denne forhindringsbane skulle Jonas igennem. Dette kan ses i filmen Eksperiment intet syn Jonas. Jonas forventninger: Inden forsøget vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg gik ind til. Jeg tænkte allerede over hvordan det egentlig ville være at prøve det egen krop og hvordan jeg skulle fuldføre forhindringen. Derudover tænkte jeg også over om man kunne fornemme ting, og hvordan man ville opfatte sine omgivelser. Jonas reaktioner: Eksperimentet hjalp meget på min forståelse over hvordan jeg ville opfatte mine omgivelser og lignende. Det var sjovt at føle på egen krop og jeg farede hurtigt vildt i store åbne områder, hvor man fuldstændig mistede sin stedsans, fordi der ikke var noget at præge sig efter. Til sidst skulle Emil også igennem en forhindringsbane. Denne forhindringsbane blev sværere end de 2 forrige. Denne bane var gjort umulig i form af ingen reel udgang af banen. Dette er gjort, for at se Emil s reaktion på dette. Dette kan ses i filmen Eksperiment intet syn Emil. Emils forventninger: Da jeg så de 2 andre gå igennem deres forhindringsbane tænkte jeg selv, at det ikke kunne være så svært, og man bare skulle bruge vores stok til at guide sig vej. Og 60

61 bare tage små skridt, så man havde styr på sig selv. Emils reaktioner: Jeg tog ret meget fejl af hvor let det ville være. Det var utrolig svært at finde rundt i et lokale, uden at vide om du gik ind i en stol eller ej. I starten havde man en lille fornemmelse, af hvor i lokalet man var henne, men da man gik mere rundt i lokalet i længere tid, blev man usikker på hvor man var, og vidste overhoved ikke om man havde været der før, eller hvor man kom fra. Det var en stor overraskelse at finde ud af hvor svært det er, hvis alt skulle være sort, samtidig var det utrolig sjovt, men alligevel lidt skræmmende fordi man tænker lidt på dem som har synsproblemer. Forsøg 2 Andet eksperiment Under vores første interview snakkede vi med Thomas, omkring hvordan vores syn på at være blind kunne være, og vi forklarede at vi havde prøvet et lille forsøg på os. Vi forklaret at vores forsøg ikke var med en blindestok og var indendørs et sted vi kendte. Thomas tilbød os at prøve hans blindestokke så vi kunne mærke hvordan den hjælp, i forhold til en pap rør. Vi gik derefter ud til et lyskryds hvor i der var et lydfyr. Thomas gav os en lille guide, til hvad vi skulle lægge mærke til, når vi gik rundt med vores blindestok. Thomas stillede os den opgave, at finde hen til et lydfyr ved hjælp af lyden. Lyden fra lydfyrene var høj nok til at blive hørt, problemet for os var at der var mange forskellige lyde. Først og fremmest var der mange lydfyr som man skulle lytte til og finde det 61

62 rigtige, derefter var der trafikken som kørte og larmede så man ikke kunne høre lydfyrene overhoved. Det tog lige sin tid for os at finde lydfyrene men det lykkes dog uden de helt store problemer. Vi gik lidt rundt i et ukendt, men stadig sikkert område med blindestok sammen med Thomas, som fortalte os forskellige måder, man kunne mærke sig frem til ting på jorden. Han spurgte os om vi lagde mærke til en masse forskellige ting, som fx. Cyklister og andre personer som gik forbi os. Emils reaktion: Efter vi havde lavet det første forsøg selv, fandt jeg ud af hvor handicappet man bliver når man har mistet sit syn, derfor synes jeg selv jeg var lidt mere usikker når man kom udenfor i trafikken og man var lidt nervøs for hvad der kunne ske. Selvom man vidste nogle fra gruppe holdte øje med en, var man stadig usikker på hvad der var foran en. Lydfyrene var ikke så svære at finde, men hvis der kom en bil forbi kunne jeg slet ikke høre noget og var nødt til at vente til trafikken var stoppet igen. Jeg synes selv det gik meget godt, men jeg fandt ud af jeg gik meget skævt. Jeg fik at vide det var meget naturligt, at gå mod den side hvor man havde stokken, når man ikke var vant til at gå med stok. Til sidst prøvede jeg at gå med Thomas som gik i et normalt tempo. Jeg havde min stok til højre fra mig selv, og han havde sin til venstre fra sig. Jeg holdt fast i Thomas som begyndte at gå meget hurtigere, end hvad jeg var vant til, hvilke var lidt ubehageligt, da man ikke vidste hvad der var foran en. Jonas reaktion: Hvis jeg skal sammenligne de to forsøg, kunne jeg tydeligt mærke en forskel fra at gå i en bane i et klasselokale, som der ikke var nogen farer i, men da jeg vi så gik ude i trafikken med Thomas var det helt anderledes fordi man kunne fornemme, at der var trafik og man kunne rent faktisk 62

63 gå ud på vejen og komme til skade. Selve forskellen på hans stok og det paprør vi brugte, var ikke så stor, men det har nok noget at gøre med miljøet forsøgene blev udført i. Jeg forventer, at hvis vi også havde prøvet at bruge paprøret til forsøg nummer to, ville det slet ikke virke på samme måde. Stefans observationer: I begge forsøg var jeg den seende og observerende del af gruppen, som skulle sørge for, at jeg kunne sammenligne alle forsøgene ud fra, hvad jeg har set. Da vi var i Plenum under vores eksperiment der, stillede jeg alle forsøgene op (med hjælp fra en af de andre). Jeg observerede forsøgene, hvor de andre gik rundt i vores forhindringsbane. Vi brugte jo ikke en egentlig blindestok til vores eksperiment, men eftersom vi kun skulle finde ud af, hvor der stod stole, så det ud til, at paprøret udførte opgaven tilfredsstillende. Eftersom vi kendte plenum, havde testpersonen en idé om, hvilken vej de skulle: Dette hjalp forhindringerne (stole) dog med at lave lidt om på, hvor vi kunne lave nogle snoede veje igennem plenum. Der var tidspunkter hvor jeg observerede, at de var lidt forvirret over hvor i plenum de befandt sig. Efter de var gået igennem nogle af vores passager. Jeg observerede, at de blev mest forvirrede på åbne arealer, hvor der ikke var nogle stole inde for rækkevidde: Dette kan måske skyldes, at de ikke havde nogle ting, til at relatere til deres nuværende placering. Dette var dog også i kontrollerede forhold indenfor, hvor der var opsat forhindringer, som sikkert ikke ville være et problem i den virkelige by. Hvis man ser lidt på vores tur med Thomas, havde vi rigtige blindestokke. I forhold til vores eget forsøg, hvor de var utrygge i åbne rum, var de mere trygge her, fordi de kunne føle jordens højdeforskelle, såsom småsten, igennem blindestokken. De gik dog en del langsommere end Thomas, men dette var sikkert fordi, de ikke var helt trygge ved, hvordan man gik rundt med en blindestok, og om de ville gå ind i ting. Den eneste forhindring de rigtigt stødte ind i, var en cykelbom. De vidste dog den var der, og markerede den med blindestokken, og fandt sin vej uden om den. Derudover holdt de sig nogenlunde inde på cykelstien, eftersom de så ud til, at de kunne mærke kanten med stokken. 63

64 Da de skulle finde lydfyrene, så de lettere forvirrede ud. Dette kan jeg dog godt forstå, eftersom jeg, med lukkede øjne, lod mig føre af Thomas. Det var en lettere skræmmende oplevelse, eftersom jeg ikke havde en blindestok, og skulle guides over et lyskryds uden at kunne se noget. Men lydfyrene på lyskrydsene var lidt svære at høre hvor de var henne, eftersom deres biptone rungede, og virkede til, at komme fra et stort område, hvilket gjorde det svært at finde den præcise lokation for lydfyret var svært. Simons reaktion: Det var forventet, at det var anderledes, end vores eget eksperiment, da en blindestok ikke er sammenlignelig med et stort paprør. Desuden var vi denne gang rent faktisk ude i trafikken, så selvfølgelig var der også en stor forskel der. Det jeg ikke havde forventet, var dog hvor langsomt man egentlig ville gå, og hvor mange små skridt man tog, da man jo mister en sans, som man har brugt og stolet på hele livet. Man kan også mærke hvor stor forskel der er, ved eksempelvis lyskrydsene, og hvor meget man egentlig stoler på de lysfyr der stod der. Her var det meget svært at kende forskel på de forskellige lydfyr, og det var svært at lokalisere hvor disse fyr egentlig var, da lyden er meget gennemtrængende. Man kan dog straks mærke at ens høresans bliver forstærket betydeligt, da man nu ikke har sit syn til rådighed. Alt i alt var det en meget lærerig lektion, som vi føler kan hjælpe meget på vores forståelse af emnet, og vi nu relatere til vores problem meget bedre end jeg kunne før. Spørgeskema 64

65 Svar 1: Som blind kan det være meget svært at komme over fodgængerfelter, der kunne det være fint hvis billisterne skulle stoppe op. Det kan også være en meget stor udfordring at færdes på banegårde og busterminaler, da folk ikke altid tager hensyn til at mna kommer gående med en blindestok. Jeg oplever ofte at der bliver trådt på min blindestok disse steder. Svar 2: Det er ikke altid, at cyklister er gode til at tage hensyn, de køre tit som det passer dem uden at kigge om der tilfældigvis skulle gå en blind. Det er jeg meget utryk ved, især når de har meget fart på. Svar 3: Ja fordi udover at være blind er jeg spastisk lammet og kørestolsbruger derfor har jeg min handicaphjælper til at skubbe mig. 65

66 Svar 4: Som hovedregel synes jeg folk er udemærket til at vise hensyn, men jeg ser desværre ofte, at folk har mere travlt med sig selv end de andre trafikkanter på gaden. Det er lidt en ulempe, når du som blind skal færdes alene i trafikken. Svar 5: Det er f. eksempel svært at vide om bilerne vil holde tilbage i ikke lysregulerede overgange. Cykler glemmer ofte at vise hensyn, de er faktisk ofte farlige, for os blinde. Svar 6: Bilister, der kører over for rødt, bilister der svinger, selv om det er grønt for fodgængere, cyklister, der drøner igennem en fodgængerovergang, selv om fodgængerne har grønt, cyklister der kører frem selv om en bus er stoppet for at tage passagerer op, cyklister der drøner igennem gågader og sivegader, udena at advare ved at ringe med klokken, (de er jo ret lydløse), cyklister og knallertkørere, der kører igennem smalle fodgængertunneler. Det kan tage meget lang tid at komme over en fodgængerovergang uden lysregulering, for når trafikken stopper fra den ene side, kører den frem fra den anden, og når der så ikke er nogen følbar helle på midten, kan man ikke gå ud til midten og vente der. Cyklister på fortovet er også et sstort problem. Parkerede biler, og cykler der står alle steder,delvis på fortovet, gør det svært at komme frem som fodgænger. Sidespejle og cykelstyr gør ondt, når man støder ind i dem. Svar 7: Som oftest er folk opmærksomme på, at jeg er i bybilledet, men jeg gætter på, at dette er meget forskelligt altefter, hvor i landet man befinder sig. 66

67 Svar 1: Se ovenfor Svar 2: Det vil gøre det nemmere, hvis der er lydsignal ved alle lyskurver. Svar 3: Det kan godt være en udfordirng for mit vedkommende, hvis der ikke er et lydfyr, eller hvis det er et stort kryds. Svar 4: Det er ikke alle steder der er nedkørselsramper ved kantstenen. Svar 5: Som oftest er jeg udemærket i stand til selv at krydse de veje, jeg skal bruge, men er vejen for bred og der derudover ikke er noget lydfyr, kan det være meget vanskeligt at krydse vejen. Svar 6: Der er nesten altid andre der vor jeg fertes 67

68 Svar 7: Se beskrivelsen under spørgsmål 5. Der er faktisk mange fodgængere som er hjælpsomme, hvis det ikke regner, eller hvis det ikke lige er på det tidspunkt, da alle skal skynde sig på arbejde, eller hjem for at hente børn. Svar 8: Ikke for mig generelt, men lyskryds og lignende kunne være mere problematiske. Her må det også komme an på, hvor i landet man befinder sig. Svar 1: Det er altid lettere at komme over hvor der er lydsignaler da man så aldrig er i tvivl om hvornår der er grønt lys. Svar 2: 68

69 Det vil være en stor hjælp, hvis lydstyrken er kraftigere. Det kan måske laves sådan at os der har brug for det kan aktivere lydstyrken, således at andre ikke føler sig generet af det. Svar 3: Ja, det gør de, hvis de ellers er skruet højt nok op. Mange steder har jeg oplevet at de er meget lave og vanskelige at høre. Svar 4: Det er fint at vide, om det er rødt eller grønt, så du som blind ved huornår du skal over vejen. Svar 5: Så kan man jo høer vor de er. Svar 6: Ja, virkelig meget. Men der er kryds, som er så store, og hvor tiden er så kort til at krydse vejen, at jeg alligevel ikke tør gå over alene. Og så er der et stigende problem med, at bilister og cyklister kører over for rødt, eller svinger selv om fodgængere er på vej over. Seende kan jo forhåbentlig se, at de gør det, men vi er prisgivet. Ved et lydsignal skal man altid lytte godt efter, og ikke bare gå, selv om man hører at signalet skifter. Og man skal aldrig gå midt i en periode, hvis man fx kommer frem til et kryds og hører, at lyset er grønt. Så skal man vente på, at det bliver grønt næste gang. Man ved jo ikke, hvor længe det har været grønt, og så kan man blive fanget ude i krydset uden at vide, hvor man kan stå i sikkerhed. Det er også et stort problem, når der på grund af klager over støj skrues så langt ned for ltdsignalet, at man ikke kan høre det med sikkerhed. Så bliver det jo ubrugeligt. Det synes jeg er manglende hensyn, at man vil klage over et lydsignal og presse kommunen til at skrue ned for det, så vi blinde ikke kan bruge det. Svar 7: Helt bestemt. Ellers ville jeg have vansekligt ved at færdes over dem i hverdagen. Ved specielt store kryds er det en fantastisk hjælp. 69

70 Svar 1: Bed at bruge, og jeg tror heller ikke at er så generende for naboer til disse lyskryds. Svar 2: Det er nemmere og høre kliklydene, og det har man jo også brugt i udlandet i mange år. Svar 3: Min bopæl er beliggende således, at jeg for at komme til bymæssig bebyggelse, må have biltransport. Det vil typisk være min kone, der sidder ved rattet. Det er således kun en gang om ugen, hvor jeg frekventerer min klub, at jeg færdes på egen hånd. Tidligere, da jeg var bosat i København, færdedes jeg frit med busser og estog. I min endnu tidligere ungdom, rejste jeg også, på egen hånd, i udlandet. Jeg har skrevet en beretning herom "Min første hvide stok" som 70