Guidelines for Voltigering udgave. Oversat fra FEIs Guidelines for Judges, 9 th edition, 14. marts 2016

Transkript

1 5. udgave Oversat fra FEIs Guidelines for Judges, 9 th edition, 14. marts T ilpasset Dansk Rideforbunds reglement for Voltigering

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORMÅL OG DEFINITION 3 FEI - RETNINGSLINJER FOR HESTEVELFÆRD 3 I FORMÅL OG GENERELLE PRINCIPPER FOR VOLTIGERING GENERELT FORKLARING AF KARAKTERER DEN PERFEKTE ØVELSE BEDØMMELSESKRITERIER AFVIGELSER FRA DEN PERFEKTE ØVELSE 7 II HESTEN GENERELT TRÆNINGSNIVEAU GALOPPEN KRITERIER FOR LONGERING INDLØB, HILSEN OG TRAVRUNDE BEDØMMELSE AF HESTEKARAKTER 14 III OBLIGATORISK PROGRAM GENERELT BEDØMMELSE AF DET OBLIGATORISKE PROGRAM OPBYGNING AF DET OBLIGATORISKE PROGRAM SPECIFIKKE FRADRAG I OBLIGATORISKE ØVELSER BESKRIVELSE OG BEDØMMELSE AF OBLIGATORISKE ØVELSER 24 IV FRIT PROGRAM (KÜR) GENERELT BEDØMMELSE AF DET FRIE PROGRAM KRAV TIL DET FRIE PROGRAM STRUKTURGRUPPER FOR FRIE ØVELSER BEDØMMELSE AF TEKNISK SCORE BEDØMMELSE AF ARTISTISK SCORE BEDØMMELSE AF SAMMENSÆTNING FOR E/F GRUPPER 70 VIII TEKNISK PROGRAM GENERELT BEDØMMELSE AF DET TEKNISKE PROGRAM KRAV TIL DET TEKNISKE PROGRAM BEDØMMELSE AF TEKNISKE ØVELSER BESKRIVELSE AF TEKNISKE ØVELSER BEDØMMELSE AF ARTISTISK SCORE 79 APPENDIX 1 TABELLER SVÆRHEDSGRAD 80 APPENDIX 2 FORDELING AF DOMMERE 86 Side 2 af 86

3 Formål og definition Disse Guidelines for Voltigering er et tillæg til DRFs Reglement for Voltigering. Ved tvivlstilfælde er det DRFs Reglement for Voltigering, der er gældende. Guidelines kan løbende opdateres, så de til en hver tid afspejler de aktuelle kriterier. Ved opdateringer lægges en ny udgave ud på DRFs hjemmeside med tydelig angivelse af dato for opdatering. Figurerne er ment som et supplement til teksten og kan ikke stå alene. Alle figurerne er fra FEIs Guidelines for Judges. For beskrivelse af strukturgrupper og retningslinjer for frie øvelser henvises til FEIs Code of Points. Alle FEI dokumenter er tilgængelige på FEIs hjemmeside. FEI - retningslinjer for hestevelfærd Fédération Equestre Internationale (FEI) forventer at alle, der er involveret i international ridesport, følger FEIs retningslinjer (Code of Conduct) og respekterer og accepterer, at hestens velfærd til enhver tid er vigtigst og aldrig må tilsidesættes for konkurrencemæssige eller kommercielle hensyn. 1. Under alle faser af forberedelse og træning af konkurrenceheste er hestens velfærd vigtigere end alle andre hensyn. a. Godt hestehold opstaldning, fodring og træning skal svare til godt hestehold og må ikke udgøre en risiko for hestens velfærd. Alle typer adfærd der kan lede til fysisk eller psykisk lidelse under eller udenfor konkurrence vil ikke blive tolereret. b. Gode træningsmetoder hesten må kun indgå i træning, der er afpasset til dens fysiske evner og modenhed indenfor respektive discipliner. Hesten må ikke udsættes for træningsmetoder, der er voldelige eller angstfremkaldende, eller metoder den ikke er korrekt forberedt på. c. Smed og udstyr eftersyn og skoning skal være af høj standard. Udstyr skal være designet og tilpasset til at modvirke smerter og skader. d. Transport under transport skal hesten være beskyttet mod skader og andre sundhedsrisici. Køretøjer skal være sikre, velventilerede, vedligeholdt, regelmæssigt desinficeret og ført af uddannet personel. Kompetente medarbejdere med kendskab til heste skal altid være til stede. e. Transit alle rejser skal planlægges grundigt, og skal indeholde regelmæssige hvileperioder hvor hesten har adgang til foder og vand i henhold til FEIs retningslinjer. 2. Heste og ryttere skal være i god form, kompetente og i god sundhedstilstand for at få lov til at deltage i konkurrencer. a. Fitness og færdigheder deltagelse i konkurrence skal begrænses til heste og udøvere i god form og træning. b. Sundhedsstatus heste der viser symptomer på sygdom, halthed eller andre relevante lidelser eller eksisterende kliniske problemer må ikke konkurrere, hvis det vil medføre nedsat velfærd. Dyrlæge skal altid kontaktes i tvivlstilfælde. c. Doping og medikation misbrug af doping eller medikation er et seriøst velfærdsproblem og tolereres ikke. Efter dyrlægebehandling skal hesten have tilstrækkelig tid til at komme sig. d. Kirurgiske procedurer kirurgiske indgreb der truer hestens velfærd eller andre hestes/udøveres sikkerhed er ikke tilladt. e. Drægtige hopper / hopper der lige har folet hopper må ikke konkurrere hvis de er mere end 4 måneder drægtige eller har føl ved fod. f. Misbrug af hjælpemidler mishandling af hesten enten med naturlige eller kunstige hjælpemidler (f.eks. pisk, sporer) er ikke tilladt. Side 3 af 86

4 3. Konkurrencer må ikke medføre en risiko for hesten velfærd. a. Konkurrenceområder heste må kun trænes og konkurreres på passende og sikre underlag. Forhindringer skal designes med hestens sikkerhed i fokus. b. Underlag alle underlag som hesten går på, trænes på eller konkurrerer på skal designes og vedligeholdes så risiko for skader begrænses. Der skal være særlig opmærksomhed på forberedelse, sammensætning og vedligehold af underlag. c. Vejrforhold konkurrencer må ikke foregå under ekstreme vejrforhold, hvis det medfører risiko for hestens velfærd. Der skal være mulighed for hurtig nedkøling efter konkurrencen. d. Staldforhold og sikkerhed på området stalde skal være sikre, hygiejniske, behagelige, velventilerede og af passende størrelse for den pågældende hest. Strøelse og foder af god kvalitet, frisk drikkevand og vaskemuligheder skal altid være tilgængelige. e. Hestens tilstand før hjemrejse efter konkurrence skal hesten være frisk til rejse i henhold til FEIs retningslinjer. 4. Der skal gøres alle bestræbelser for at sikre, at heste får den rette behandling efter en konkurrence, og at de bliver sørget for, når deres karriere som konkurrenceheste er ovre. a. Dyrlægetilsyn der skal altid være mulighed for dyrlægetilsyn ved konkurrencer. Hvis en hest kommer til skade eller er udmattet under en konkurrence skal udøveren stige af hesten og en dyrlæge tilse hesten. b. Henvisningsklinik hvis nødvendigt skal hesten afhentes i ambulance og transporteres til det nærmeste hestehospital for yderligere undersøgelser og behandling. Skadede heste skal have fuld indledende behandling før transport. c. Behandling af sportsskader frekvens af skader under konkurrence skal registreres. Underlagsforhold, konkurrencehyppighed og andre risikofaktorer skal undersøges grundigt, så sportsskader kan begrænses. d. Aflivning hvis skaderne er tilstrækkeligt alvorlige kan det blive nødvendigt at en dyrlæge afliver hesten hurtigst muligt for at minimere smerter og lidelse. e. Pensionering hesten skal behandles passende, når dens konkurrencekarriere er ovre. 5. FEI henstiller til, at alle der er involveret i hestesport, opnår det højeste uddannelsesniveau indenfor deres område relevant for pleje og håndtering af konkurrenceheste. Den officielle engelske version af disse retningslinjer vil løbende blive opdateret og kommentarer er velkomne. Særlig opmærksomhed er på nye forskningsresultater, og FEI opfordrer til at der ydes støtte og finansiering til velfærdsstudier. Side 4 af 86

5 I FORMÅL OG GENERELLE PRINCIPPER FOR VOLTIGERING Det er dommerens ansvar at forstå de følgende punkter for at kunne vurdere det overordnede billede: Hensyn til hesten Harmoni med hestens bevægelser Sikkerhed og balance Specielt for det frie program: Harmoni mellem øvelser og musik Øvelsernes generelle rækkefølge Sværhedsgrad i forbindelse med udførelse af øvelser og overgange Sammensætning af øvelser 1.1 Generelt For 1*/2*/3*/D: Alle programmer bedømmes med fire karakterer, der vægtes lige og afspejler de specielle krav i det pågældende program Obligatorisk program Koefficienter for 1*/2*/3*/D: Delbedømmelse Koefficient A Hest 25 % B Obligatoriske øvelser 25 % C Obligatoriske øvelser 25 % D Obligatoriske øvelser 25 % Fokus i det obligatoriske program er de obligatoriske øvelser. Derfor udgør bedømmelsen af de obligatoriske øvelser 75 % af den samlede karakter. Koefficienter for E/F-grupper: E-grupper og F-ungdom grupper: Obligatoriske øvelser: 7 ud af 9 Hesten: 2 ud af 9 (lydighed: 50 %, longering: 50 %) F-junior grupper: Obligatoriske øvelser: 5 ud af 7 Hesten: 2 ud af 7 (lydighed: 50 %, longering: 50 %) Frit program (kür) Koefficienter for 1*/2*/3*/D: Delbedømmelse Koefficient A Hest 25 % B Teknisk Score 25 % C Artistisk Score 25 % D Teknisk Score 25 % Essensen af det frie program er et fejlfrit, sikkert og velafbalanceret program med høj sværhedsgrad. Derfor udgør bedømmelsen af den tekniske score 50 % af den samlede karakter. Side 5 af 86

6 Koefficienter for E/F-grupper: E- og F-ungdom grupper Sammensætning: 2 ud af 7 Udførelse: 3 ud af 7 Hesten: 2 ud af 7 (lydighed: 50 %, longering: 50 %) F-junior grupper: Balance: 1,5 ud af 10 Spændstighed og stræk: 1,5 ud af 10 Hensynstagen til hesten: 3 ud af 10 Udstråling, karisma, udnyttelse af musik: 2 ud af 10 Hesten: 2 ud af 10 (lydighed: 50 %, longering: 50 %) Teknisk program Koefficienter for senior 3* individuelle: Delbedømmelse Koefficient A Hest 25 % B Tekniske øvelser 25 % C Artistisk Score 25 % D Tekniske øvelser 25 % Fokus i det tekniske program for senior 3* individuelle er kvalitet af de tekniske øvelser. Derfor udgør bedømmelsen af de tekniske øvelser 50 % af den samlede karakter Dommerpanelet Dommerpanelet kan bestå af 2 (kun E- og F-grupper), 3, 4, 6 eller 8 dommere. Forslag til fordeling af dommerne og hvilke delbedømmelser de skal udføre, fremgår af appendix 1. Uanset antallet af dommere vil de endelige karakterer være vægtet som angivet i pkt Forklaring af karakterer Dommeren skal have et klart billede af, hvad de enkelte karakterer repræsenterer. Dette kombineret med følgende definitioner vil underbygge en ensartet bedømmelse. 10 Perfekt 9 Meget godt 8 Godt 7 Rimelig godt 6 Tilfredsstillende 5 Godkendt 4 Ikke godkendt 3 Rimelig dårligt 2 Dårligt 1 Meget dårligt 0 Ikke udført 1.3 Den perfekte øvelse Den perfekte øvelse afspejler perfekt essens, teknik og udførelse. Side 6 af 86

7 1.4 Bedømmelseskriterier Samlet bedømmelse af en øvelse Det er dommerens ansvar at udføre en samlet vurdering af følgende punkter: Hensyn til hesten Harmoni med hestens bevægelser Sikkerhed og balance Desuden for frie øvelser: Harmoni mellem øvelserne og musikken Den generelle sammensætning af øvelser Sværhedsgrad af øvelser og overgange Opbygning af karakter Først bestemmes grundkarakteren ud fra øvelsens tekniske udførelse, hvor karakteren 10,0 afspejler den perfekte teknik. Herfra fratrækkes udførelsesfejl og fradrag. Til sidst fratrækkes specifikke fradrag, som er præciseret i reglement for voltigering. Herved opnås den endelige karakter for øvelsen. For obligatoriske og tekniske øvelser vil basic scores være definerede i beskrivelsen af den enkelte øvelse. 1.5 Afvigelser fra den perfekte øvelse Afvigelser fra den perfekte øvelse medfører fradrag. Fradraget afhænger af om afvigelsen vurderes som en teknisk fejl eller en udførelsesfejl Afvigelser fra perfekt teknik At opnå den perfekte teknik er det vigtigste kriterium for en øvelse. Tekniske fejl i obligatoriske og tekniske øvelser medfører fradrag. Nogle typiske eksempler er angivet som basic scores, hvorfra yderligere fradrag kan fratrækkes. Side 7 af 86

8 1.5.2 Afvigelser fra perfekt udførelse Alle fejl i udførelse medfører fradrag afhængig af graden og trækkes fra basic score for den pågældende øvelse. Dette gælder både for obligatoriske, tekniske og frie øvelser. Udførelsesfejl kan være: Manglende højde Forsinkelse/tøven mellem dele af øvelser, manglende kontinuitet Manglende form og kropsholdning Manglende kropskontrol og spændstighed Bevægelser der ikke følger hestens bevægelser Mindre fejl Middel fejl Store fejl Fradrag Op til 1 point 1 til 2 point 2 til 3 point Højde tilfredsstillende dårlig ingen højde Kontinuitet med små afbrydelser med afbrydelser med mange afbrydelser Korrekt form og stræk / spændstighed små afvigelser tydelige afvigelser uden korrekt form og stræk Essens og kropskontrol små afvigelser dårlig kropsholdning manglende kontrol Harmoni med hesten manglende smidighed voltigør følger ikke galoppen hård ved hesten Balance små afvigelser position korrigeres position ændres Fradragene for de enkelte dele skal ikke lægges sammen eller baseres på et simpelt gennemsnit, da dette vil medføre en for lav samlet karakter. Den korrekte metode er at udføre et vægtet gennemsnit, hvor de vigtigste fradrag vægtes højest (som angivet i figur) Landinger Skal være kontrollerede og i balance med knæene let bøjede. Knæ, ankler og fødder skal være adskilt med hoftebreddes afstand. Side 8 af 86

9 II HESTEN 2.1 Generelt Bedømmelse af hesten begynder, når hesten kommer ind på banen, og afslutter når sidste voltigør forlader hesten. Hvis der er flere end 1 individuel voltigør eller 1 Pas-de-Deux på samme hest, vil indløb og hilsen gælde for alle voltigører på hesten med mindre der er tydelige afvigelser mellem udøvere. Maksimum point: 10 point (decimaler er tilladt). Den samlede hestekarakter bliver afrundet til tredje decimal. Bedømmelseskriterierne er baseret på gangarten galop, men kriterierne vil også kunne anvendes på skridt og trav. 2.2 Træningsniveau Træningsniveauet er den vigtigste rettesnor for trænere, ryttere, longeførere og dommere. Bedømmelse af træningsniveau er baseret på tre dele: Udvikling af forståelse og tillid - med fokus på rytme, smidighed og kontakt; Udvikling af afskub med fokus på smidighed, kontakt og accept af biddet, energi og korrekt bøjning Udvikling af bæring med fokus på energi, korrekt bøjning og samlingsgrad Træningsniveauet kan defineres ud fra 6 trin (den tyske træningsskala), men trinene skal ikke betragtes som isolerede fra hinanden. Det overordnede mål med træningen er at opnå en hest, der arbejder igennem (durchlässigkeit), og som adlyder longeførerens signaler uden den mindste tøven eller modstand Rytme Rytmen er regelmæssigheden af bevægelsen i alle gangarter. Regelmæssighed = korrekt sekvens af hovslag; tempo = rytmens hastighed. Galopspringene skal være af ens længde og af ens varighed i et fast tempo. Rytmen skal være ensartet gennem hele programmet. For at vurdere rytmen skal dommeren referere til den korrekte biomekanik i de grundlæggende gangarter Smidighed Smidighed, sammen med rytme, er de grundlæggende mål for den indledende træningsfase. Selv hvis rytmen er ensartet, kan bevægelsen ikke kaldes korrekt, hvis ikke hesten arbejder igennem i ryggen og musklerne er fri for spændinger. Manglende smidighed: Kan udtrykke sig på mange måder bl.a. ved Stivhed i ryggen Pisken med halen Tab af rytme Manglende brug af bagparten Anspændt og tør mund Hesten ikke går med korrekt bøjning (skyder skulderen ud, går på to spor) Korrekt smidighed: Ses bl.a. ved at Hesten virker glad og tilfreds uden tegn på spænding Elasticitet i bevægelsen evnen til at strække og kontrahere muskulaturen smidigt og uden modstand Hesten har god, rolig og elastisk kontakt på biddet Side 9 af 86

10 Hesten bruger ryggen og går med rolig og afslappet haleføring Hesten har rolig og regelmæssig vejrtrækning og udstråler mental og fysisk ro Kontakt Kontakt er den bløde, faste forbindelse mellem longeførerens hånd og hestens mund. Med korrekt fast kontakt vil hesten kunne finde sin balance og kunne arbejde rytmisk i alle gangarter. Nakken (lige bag ørerne) skal være højeste punkt, undtagen når hesten arbejdes langt og dybt. Kontakten skal være et resultat af, at hesten bruger bagparten og dermed sender energi fra aktive bagben gennem en svingende ryg og frem til biddet. Korrekt kontakt: Ses bl.a. ved at Hesten er fremadsøgende og søger frem til biddet med en lige og smidig nakke Hesten accepterer en elastisk kontakt med rolig mund, hvor den tygger stille på biddet. Tungen kan ikke ses Nakken (lige bag ørerne) er højeste punkt Næseryggen er lidt foran lodret Fremaddrift Hesten udviser god energi og fremaddrift. Energien fra bagparten føres gennem hele kroppen. Hesten skubber godt af bagfra med god fremadsøgning i bevægelsen Bøjningsgrad Hesten arbejder med korrekt bøjningsgrad, når forpart og bagpart er på samme spor, og når hestens longitudinelle akse følger det spor, den arbejder på. Korrekt bøjningsgrad er nødvendig for at hesten kan fordele sin vægt ligeligt mellem forpart og bagpart. Hvis hesten er bøjet korrekt vil bagbenene skubbe i retning af dens tyngdepunkt Samlingsgrad Målet med træning af hesten er at skabe en hest, der er brugbar, klar og villig til at yde. For at opnå dette skal hestens og voltigørernes samlede vægt fordeles så jævnt som muligt over alle hestens fire ben. Dette indebærer at vægten skal flyttes fra forparten til bagparten. Når hesten arbejder med øget fleksion af bagbenene, vil halsen blive løftet. Forudsat at bagparten er tilstrækkeligt veltrænet, vil hesten hermed kunne arbejde i balance og bæring i alle tre gangarter. Side 10 af 86

11 2.3 Galoppen I voltigering skal hesten vise en arbejdsgalop, der i tempo ligger mellem samlet galop og middelgalop, men hvor hesten vil kunne udvise en mere samlet bevægelse hvis ønsket. Hesten udviser naturlig balance samtidig med at den fortsat går til biddet, arbejder fremad med ensartede, lette og aktive galopspring, og har god haseaktion. Udtrykket haseaktion betyder at energien og fremaddriften skal udspringe fra bagparten. Kvalitet i galoppen: Galoppens kvalitet bedømmes ud fra det overordnede indtryk af bevægelsen, regelmæssigheden og letheden i den tre-taktede bevægelse, som er et resultat af accept af biddet, smidighed i nakken, og brug af bagparten med god haseaktion. Evnen til at bevare samme rytme og naturlig balance gennem hele programmet er vigtig. Hesten skal bevæge sig tydeligt fremad og opad og forblive korrekt bøjet på volten. Essens i galoppen: Regelmæssig tre-takts rytme med tydelig svævefase Let og stabil kontakt på biddet med næseryggen lige foran lodret og nakken som højeste punkt Smidighed gennem kroppen og elasticitet Energi, aktivitet, bæring, naturlig balance, op-ad-bakke 2.4 Kriterier for longering Longeførerens placering Longeføreren skal stå i midten af volten og rotere omkring den udvendige fod (venstre fod på venstre volte; højre fod på højre volte). Det er accepteret, men ikke ideelt, hvis longeføreren bevæger sig på en meget lille cirkel i midten af volten. Longeføreren udgør toppen af en trekant, hvor hestens forpart og bagpart udgør bunden. Longeføreren skal have front mod hestens midte. Longeføreren og hesten er forbundne af longen fortil og af pisken bagtil. Hvis voltens placering eller hestens energi skal justeres, er det tilladt at longeføreren bevæger sig. Hvis hesten mangler energi er det tilladt at longeføreren bevæger sig mod hestens bagpart. Hvis hesten bevæger sig for hurtigt er det tilladt at longeføreren bevæger sig mod hestens forpart. Det er ligeledes tilladt for longeføreren at flytte pisken fra den viste position hen foran hesten. Side 11 af 86

12 2.4.2 Indspændingstøjler Indspændingstøjlerne er korrekt justeret, når hesten arbejder med næseryggen lige foran lodret, og når et forsøg fra hestens side på at skubbe næsen frem og op vil resultere i at den bliver påvirket i en nedad og dybere retning Longeringshjælpemidler Longe Longen fungerer som rytteres tøjler. Den kan holdes som en ridetøjle med linen mod hesten mellem ringefinger og lillefinger, eller som en køreline med linen mod hesten mellem pegefinger og tommelfinger. Albuen skal være let bøjet. Longen bruges som en ridetøjle til at give så små og diskrete signaler som muligt for at opnå den ønskede virkning. Signaler gives ved at klemme eller dreje hånden (halve parader) der må ikke trækkes eller hænges i longen. Longepisk Longepisken fungerer som rytteres ben. Når pisken ikke bruges aktivt til at give hesten signaler skal den holdes i en vinkel på ca. 45 grader rettet mod hestens haser med snerten på jorden. Hesten skal acceptere pisken som en hjælper og ikke udvise angst eller nervøsitet. Hesten skal have frihed til at arbejde fremad. Pisken skal ikke bruges til at drive på hesten kontinuerligt - den skal signalere en ønsket ændring i hestens bevægelse (f.eks. skift af gangart, øgning/sænkning af tempo, ud i volten), og må ikke anvendes voldsomt eller uafbrudt. Stemmen Longeførerens stemme bruges til at signalere overgange, ros, tilkalde opmærksomhed eller udtrykke utilfredshed. Stemmen er en vigtig hjælper i longering, hvor den bruges til at signalere en ønsket ændring i hestens bevægelse (f.eks. skift af gangart, øgning/sænkning af tempo), og må derfor ikke anvendes voldsomt eller uafbrudt Geleunderlag Geleunderlag (kun 1) skal være godkendt og lavet af et elastisk fjedrende materiale. Side 12 af 86

13 2.5 Indløb, hilsen og travrunde Hilsen longefører og hest Indløb Korrekt føring af hesten Korrekt håndtering af longen Indløb i tempo med hesten ved hestens skulder Indløb i en lige linje mod midten af volten i retning mod dommer A for hilsen Hilsen Lydig opførsel fra hesten; hesten står lige på alle fire ben, hesten står stille før under og efter hilsen indtil alle voltigører har forladt volten Udseende og udstyr Hesten er velsoigneret Korrekt tilpasset hovedtøj Korrekt tilpasset gjord og underlag/filt Alle stropper er fastgjort Longefører passende påklædt og med passende fodtøj Travrunde Hesten bevæger sig ud i volten (føres ud eller sendes ud) med en stram og ikke-snoet longe. Kan foregå i skridt eller trav Hesten traver rundt på volten i arbejdstrav til longeføreren modtager signal fra dommer A Der må ikke være voltigører i volten under travrunden Side 13 af 86

14 2.6 Bedømmelse af hestekarakter Rytme Regelmæssige galopspring Tre-taktet bevægelse med tydelig svævefase Gang Smidighed Elasticitet gennem kroppen God brug af ryggen uden muskelspændinger A 1 30 % Kvalitet af gangart Fremaddrift Kontakt Energi Bøjningsgrad Let og stabil med næsen lige foran lodret Bæring med nakken som højeste punkt Fremaddrift fra aktiv brug af bagben Energisk og aktiv bevægelse Korrekt bøjning der følger voltens spor Forpart og bagpart på samme linje A 2 25 % Samling Holdning, bæring, lethed på forparten Arbejder fremad og opad Voltigerbarhed Samarbejdet mellem longefører og hest Lydighed Longering Lydighed Regelmæssighed Volten Opmærksomhed og tillid Accept af biddet Harmoni og lethed Ingen tegn på stress eller nervøsitet Ingen tungeproblemer A 3 25 % Tab af rytme, travtrin, etc. Perfekt cirkel Falder ikke ind i/ud af volten Korrekte hjælpere Korrekt brug af longepisk Longe er udstrakt Longefører står stille Korrekt holdning hos longefører A 4 15 % Generelt Indløb, hilsen og travrunde Indløb: Korrekt føring af hesten Hilsen: Hesten står stille Korrekt travrunde Udseende og udstyr A 5 5 % Indenfor hver karakter (A1 til A5) kan der være problemer med flere kriterier; hvis kun et problem er til stede vil det resultere i en karakter for det kriterie. Hvis flere problemer er til stede samtidig vil den samlede karakter blive et gennemsnit af karaktererne for de forskellige kriterier. Der henvises til definerede basic scores (pkt ). Maksimum er 10,0. Decimaler er tilladt. Hvis dommerpanelet kun består af to dommere, er det tilladt at give en samlet hestekarakter. Side 14 af 86

15 2.6.1 Bedømmelse af gang (A1) Hestens gang er fuldstændig regelmæssig, og hesten bevæger sig med stor frihed fremad og opad med lette og fleksible skuldre som følge af god haseaktion. Hestens bevægelse flyder gennem hele kroppen. 10 Rytme: Absolut regelmæssige galopspring med klar tre-taktet bevægelse og tydelig svævefase. Smidighed: Optimal elasticitet gennem kroppen i hele bevægelsen. Kontakt: Let og stabil, næseryggen er lige foran lodret. Hesten viser perfekt bæring med nakken som højeste punkt. Hestens gang er fuldstændig regelmæssig, og hesten bevæger sig med stor frihed fremad og opad med lette og fleksible skuldre som følge af god haseaktion. Rytme: Absolut regelmæssige galopspring med klar tre-taktet bevægelse og tydelig 9 svævefase. Smidighed: Meget god elasticitet gennem kroppen i hele bevægelsen. Kontakt: Let og stabil, næseryggen er lige foran lodret. Hesten viser meget god bæring med nakken som højeste punkt. Hestens gang er ikke fuldstændig regelmæssig, men indtrykket er at hesten bevæger sig med stor frihed fremad og opad med lette og fleksible skuldre som følge af god haseaktion. 8 Rytme: Regelmæssige galopspring med klar tre-taktet bevægelse og tydelig svævefase. Smidighed: God elasticitet gennem kroppen i hele bevægelsen. Kontakt: Let og stabil, næseryggen er lige foran lodret. Hesten viser god bæring med nakken som højeste punkt. Hestens gang er regelmæssig, men med mindre frihed og lethed i skuldrene, og med mindre bevægelighed og haseaktion. 7 Rytme: Regelmæssige galopspring med klar tre-taktet bevægelse og tydelig svævefase, men med noget tab af rytme. Smidighed: Rimelig god elasticitet gennem kroppen, men med noget spænding. Kontakt: Let kontakt, men hovedholdning ikke helt stabil. Nogen spænding i halsen. Karakteren 6 gives til heste med begrænset regelmæssighed og frihed. Det skal påpeges, at hvis tab af regelmæssighed er kortvarigt og skyldes tab af balance, skal det anses som et lydighedsproblem. 6 Rytme: Regelmæssige galopspring med klar tre-taktet bevægelse, men svævefasen kunne være tydeligere. Noget tab af rytme. Smidighed: Tilfredsstillende smidighed og elasticitet, men med noget spænding. Kontakt: Lidt for hård kontakt på biddet / spænding i halsen. Begrænset bæring. Halsen momentvis på skrå. Karakteren 5 gives til heste med stiv flad bevægelse, der mangler frihed og elasticitet. Pga. dette er hestens bevægelse ikke længere tydeligt tre-taktet. Der er ingen svævefase. 5 Rytme: Ikke altid regelmæssig, galop ikke tydeligt tre-taktet. Ingen svævefase (flad galop). Smidighed: Ikke tilfredsstillende smidighed, manglende elasticitet. Noget spænding. Kontakt: Hård kontakt på biddet. Næseryggen bag lodret det meste af tiden. Ikke stabil fortil og derfor begrænset bæring. Halsen på skrå det meste af tiden. Hestens gang er stiv og flad med manglende frihed og elasticitet. Bevægelsen er ikke tydeligt tre-taktet det meste af tiden, og der er ingen svævefase. 4 Rytme: Ikke tilstrækkeligt regelmæssig; ikke tre-taktet størstedelen af tiden. Smidighed: Manglende smidighed og elasticitet; for stiv. Meget spænding. Kontakt: Meget hård kontakt på biddet. Næseryggen bag lodret hele tiden. Meget uro fortil. Hals og hoved tydeligt på skrå. Side 15 af 86

16 3 2 Hesten viser kraftig modstand og/eller adskillelige travtrin eller usammenhængende galopspring. Rytme: Ikke tre-taktet. Galopperer på to spor. Smidighed: Ingen smidighed og meget spænding og modstand. Kontakt: Manglende accept af biddet. Ligger enten meget tungt på longen, eller longen er løs (slæber henover jorden). Hesten viser kraftig modstand og/eller mange travtrin eller usammenhængende galopspring. Rytme: Ikke koordineret. Smidighed: Kraftig spænding og modstand. Kontakt: Manglende accept af biddet. Ingen kontakt gennem longen. 1 Meget ulydig. Kun få galopspring i hele programmet. Ude af kontrol. 0 Ingen galopspring vist Bedømmelse af fremaddrift (A2) Hestens gang er fuldstændig regelmæssig, og hesten bevæger sig med stor frihed fremad og opad med lette og fleksible skuldre som følge af god haseaktion. Hestens bevægelse flyder gennem hele kroppen. 10 Energi: Meget energiske og aktive galopspring. Bøjningsgrad: Helt lige gennem kroppen med absolut korrekt bøjning i hele bevægelsen. Samling: Fremragende haseaktion, hvor bagbenene lander tydeligt foran forbenenes spor med god vægtbæring. Udviser optimal naturlig balance. Tydelig fremad og opad tendens. Hestens gang er fuldstændig regelmæssig, og hesten bevæger sig med stor frihed fremad og opad med lette og fleksible skuldre som følge af god haseaktion. 9 Energi: Meget energiske og aktive galopspring. Bøjningsgrad: Helt lige gennem kroppen med absolut korrekt bøjning i hele bevægelsen. Samling: Meget god haseaktion, hvor bagbenene lander tydeligt foran forbenenes spor med god vægtbæring. Udviser optimal naturlig balance. Tydelig fremad og opad tendens. Hestens gang er ikke fuldstændig regelmæssig, men indtrykket er at hesten bevæger sig med stor frihed fremad og opad med lette og fleksible skuldre som følge af god haseaktion. 8 Energi: Energiske og aktive galopspring. Bøjningsgrad: Helt lige gennem kroppen med absolut korrekt bøjning i hele bevægelsen. Samling: God haseaktion, hvor bagbenene lander tydeligt foran forbenenes spor med god vægtbæring. Udviser optimal naturlig balance. Tydelig fremad og opad tendens. Hestens gang er regelmæssig, men med mindre frihed og lethed i skuldrene, og med mindre bevægelighed og haseaktion. 7 Energi: Rimelig energiske og aktive galopspring. Bøjningsgrad: Ikke helt lige gennem kroppen, men med korrekt bøjning i hele bevægelsen. Samling: Haseaktion, naturlig balance og kadence kan forbedres. Fremad og opad tendens kan forbedres. Karakteren 6 gives til heste med begrænset regelmæssighed og frihed. Det skal påpeges, at hvis tab af regelmæssighed er kortvarigt og skyldes tab af balance, skal det anses som et lydighedsproblem. 6 Energi: Skal vise mere energiske og aktive galopspring. Mere jordvindende galopspring. Bøjningsgrad: Ikke helt lige gennem kroppen og uden korrekt bøjning i hele bevægelsen. Halsen er bøjet for meget enten til indvendig eller udvendig side. Samling: Bagbenene skal springe mere igennem og bære mere vægt. Utilstrækkelig balance. Utilstrækkelig fremad og opad tendens. Side 16 af 86

17 Karakteren 5 gives til heste med stiv flad bevægelse, der mangler frihed og elasticitet. Pga. dette er hestens bevægelse ikke længere tydeligt tre-taktet. Der er ingen svævefase. Energi: Manglende energi og aktivitet. Galopspring ikke tilstrækkelig jordvindende. Bøjningsgrad: Ikke lige gennem kroppen og uden korrekt bøjning i hele bevægelsen. Halsen er tydelig for bøjet. Samling: Meget begrænset engagement, kadence og naturlig balance. Galoppen virker træg, flad eller med hævet kryds. Hestens gang er stiv og flad med manglende frihed og elasticitet. Bevægelsen er ikke tydeligt tre-taktet det meste af tiden, og der er ingen svævefase. Energi: Mangler energi og lyst til fremaddrift. Bøjningsgrad: Ikke lige. Halsen er tydeligt for bøjet. Samling: Bagbenene er ikke inde under hesten. Manglende engagement, kadence og naturlig balance. For meget vægt på forparten. Hesten viser kraftig modstand og/eller adskillelige travtrin eller usammenhængende galopspring. Energi: Ingen energi og fremaddrift. Bøjningsgrad: Ikke lige. Halsen er tydeligt for bøjet. Samling: Tydeligt ude af balance. Hesten viser kraftig modstand og/eller mange travtrin eller usammenhængende galopspring. Energi: Ingen energi og fremaddrift. Bøjningsgrad: Ikke lige. Halsen er tydeligt for bøjet. Samling: Ingen balance. 1 Meget ulydig. Kun få galopspring i hele programmet. Ude af kontrol. 0 Ingen galopspring vist. Side 17 af 86

18 2.6.3 Bedømmelse af lydighed (A3) Lydighed vurderes ud fra opmærksomhed, tillid, harmoni, lethed, frihed i bevægelse, accept af biddet, og lethed i forparten. Lydighed vurderes ligeledes ud fra, hvordan hesten accepterer biddet enten med en let og blød kontakt og fleksibilitet i nakken, eller med modstand mod/undvigelse fra longeførerens hjælpere. Tegn på nervøsitet, spænding eller modstand i form af tungerækken, tungen over biddet, tænderskæren og/eller halepisken skal medtages i bedømmelsen. Hesten giver indtryk af at udføre programmet af egen fri vilje i balance og bæring. Programmet udstråler harmoni og lethed. 10 Lydighed: Absolut villighed til at udføre programmet i harmoni med longeføreren. Regelmæssighed: Absolut regelmæssig galop gennem hele programmet. Volten: Absolut konstant cirkel på min. 16 m. i diameter. Lydighed: Absolut villighed til at udføre programmet i harmoni med longeføreren. 9 Regelmæssighed: Absolut regelmæssig galop gennem hele programmet. Volten: Absolut konstant cirkel på min. 16 m. i diameter. Lydighed: Ingen modstand. 8 Regelmæssighed: Absolut regelmæssig galop gennem hele programmet. Volten: Absolut konstant cirkel på min. 16 m. i diameter. Longeføreren er i stand til at styre en hovedsageligt lydig hest gennem programmet uden tegn på spænding. Hesten er foran longeførerens hjælpere det meste af tiden, og 7 er i balance og bæring. Der kan have været en lettere uro under programmet. Lydighed: Ingen modstand. Regelmæssighed: Regelmæssig galop gennem hele programmet. Volten: Næsten konstant cirkel på min. 16 m. i diameter. Hesten gennemfører programmet mere eller mindre lydigt, men virker flad med nogle problemer i munden. Nakken er ikke højeste punkt hele tiden, og halsen er spændt og på 6 skrå noget af tiden. Lydighed: Noget modstand. Regelmæssighed: Ikke helt regelmæssig galop. Hesten reagerer på øvelserne. Volten: Næsten konstant cirkel på min. 16 m. i diameter. Hesten er tydeligt ulydig eller utrænet. Hesten accepterer ikke longeførerens hjælpere, eller mangler tillid til og forståelse af de pågældende hjælpere. 5 Lydighed: Noget modstand. Tungeproblemer. Regelmæssighed: Ikke regelmæssig galop. Hesten reagerer på øvelserne. Volten: Ikke konstant cirkel, men min. 15 m. i diameter det meste af tiden. Lydighed: Meget modstand, bl.a. bukkespring og lign. 4 Regelmæssighed: Ikke regelmæssig galop. Mange travtrin og/eller ukoordinerede galopspring og/eller krydsgalop. Volten: 15 m. i diameter eller mindre. Lydighed: Meget modstand, dårlig opførsel og ikke under longeførerens fulde kontrol (bukker, sparker, etc.). 3 Regelmæssighed: Ikke regelmæssig galop. Op til en voltes travtrin og/eller ukoordinerede galopspring og/eller krydsgalop. Volten: 15 m. i diameter eller mindre. Lydighed: Meget ulydig. Ude af longeførerens kontrol. 2 Regelmæssighed: Mere end en hel voltes travtrin og/eller ukoordinerede galopspring og/eller krydsgalop. Volten: Mindre end 15 m. i diameter. Lydighed: Voldsomt ulydig. Helt ude af longeførerens kontrol. 1 Regelmæssighed: Mest travtrin og/eller ukoordinerede galopspring og/eller krydsgalop. Volten: Mindre end 15 m. i diameter. 0 Ingen galopspring vist. Side 18 af 86

19 2.6.4 Bedømmelse af longering (A4) Korrekte hjælpere og signaler, næsten usynlige 10 Korrekt brug af longepisken Longen er stram med tydelig kontakt (må gerne hænge en smule pga. vægten af linen) Stillestående longefører; passende påklædning Korrekte hjælpere og signaler Korrekt brug af longepisken 9 Longen er ikke konstant stram med tydelig kontakt (må gerne hænge en smule pga. vægten af linen) Stillestående longefører; passende påklædning Korrekte hjælpere og signaler Korrekt brug af longepisken 8 Longen er ikke konstant stram med tydelig kontakt (må gerne hænge en smule pga. vægten af linen) Longefører bevæger sig på en lille cirkel (ca. 1 m. i diameter) Ikke helt effektive hjælpere og signaler Korrekt brug af longepisken 7 Longen er ikke konstant stram med tydelig kontakt (må gerne hænge en smule pga. vægten af linen) Longefører bevæger sig på en lille cirkel (ca. 1 m. i diameter) Ikke helt korrekte hjælpere og signaler 6 Korrekt brug af longepisken Longen er ofte løs og/eller snoet Longefører bevæger sig på en lille cirkel (ca. 1 m. i diameter) Ikke helt korrekte hjælpere og signaler Korrekt brug af longepisken, hyppig brug af stemmen 5 Longen er oftest løs Longefører bevæger sig på en cirkel på mere end 1 m. i diameter Ikke passende påklædning af longeføreren Ikke passende udstyr på hesten Longeføreren forstyrrer hesten uafbrudt Konstant brug af pisken 4 Longen er oftest løs Longefører bevæger sig på en cirkel på mere end 3 m. i diameter Der bruges tid på at justere udstyret Meget hårde hjælpere og signaler 3 Overdreven brug af longepisk Longen er løs Longefører går rundt med hesten 2 Resultat af adskillelige fejl 1 Resultat af adskillelige fejl 0 Resultat af adskillelige fejl Side 19 af 86

20 2.6.5 Bedømmelse af hilsen (A5) Indløb: Hesten føres korrekt ind ved longe. Lige linje til voltens midte med retning mod dommer A. Korrekt parade Hilsen: Hesten står stille, lige på alle fire ben indtil hilsen er udført og alle voltigører har 10 forladt volten Travrunde: Hesten føres ud på volten med longen eller pisken. Hesten viser travrunden i arbejdstrav, og springer korrekt an i galop. Det er tilladt at lave en kort parade eller få trin i skridt inden anspring. Udstyr: Korrekt tilpasset 5 Travrunde på volte mindre end 15 m. i diameter 4 Hilsen: Hesten bevæger sig meget rundt under hilsen Travrunde: Hesten meget ulydig. Det tager meget lang tid at gennemføre travrunden Fradrag: Op til 0,5 Op til 1 point Op til 2 point 2 point Volten ikke korrekt placeret Hesten står ikke stille, lige, og med vægt på alle fire ben Snoet longe Udstyr ikke tilpasset korrekt, løse stropper, osv. Longeføreren løber en halv volte eller laver bevægelser/øvelser før han/hun og hesten kommer ind til midten af volten Side 20 af 86

21 III OBLIGATORISK PROGRAM 3.1 Generelt Hver øvelse nævnt i punkt 3.2 får en karakter, decimaler er tilladt. I gruppevoltigering: Voltigør 1 udfører alle obligatoriske øvelser, derefter voltigør 2 osv. I individuel voltigering: Hvis der er mere end én voltigør på hesten udfører de øvrige voltigører deres obligatoriske program uden at afvente signal med klokken. Næste voltigør må først løbe ind på midten, når den foregående voltigør har forladt hesten. I Pas-de-Deux 1* (international): Voltigør 1 udfører alle obligatoriske øvelser, derefter voltigør Bedømmelse af det obligatoriske program Se reglement Delbedømmelse Koefficient A Hest 25 % B Obligatoriske øvelser 25 % C Obligatoriske øvelser 25 % D Obligatoriske øvelser 25 % 3.3 Opbygning af det obligatoriske program Gruppevoltigering 3* senior Øvelser: 1. Opspring 2. Fane 3. Mølle 4. Saks første del 5. Saks anden del 6. Stand 7. Flanke første del (tilbage til grundsæde) 8. Afspring til udvendig side Gruppevoltigering 2* senior/2* junior Øvelser: 1. Opspring 2. Ridesæde 3. Fane 4. Mølle 5. Saks første del 6. Saks anden del 7. Stand 8. Afspring til indvendig side Side 21 af 86

22 3.3.3 Gruppevoltigering 1* senior/1* junior Øvelser: 1. Opspring 2. Ridesæde 3. Fane 4. Stand 5. Forlæns sving med samlede ben 6. Halv mølle 7. Baglæns sving med adskilte ben, fulgt af afgang til indvendig side Gruppevoltigering D-grupper Øvelser: 1. Opspring 2. Ridesæde 3. Fane 4. Knæstand 5. Forlæns sving med samlede ben 6. Halv mølle 7. Baglæns sving med adskilte ben, fulgt af afgang til indvendig side Gruppevoltigering E- og F-ungdom grupper Øvelser: 1. Ridesæde 2. Fane uden arm 3. Knæstand 4. Forlæns sving med samlede ben 5. Halv mølle 6. Baglæns sving med adskilte ben, fulgt af afgang til indvendig side Gruppevoltigering F-junior grupper Øvelser: 1. Ridesæde 2. Fane uden arm 3. Knæstand 4. Halv mølle 5. Baglæns grundsæde (med armene nede langs siden uden kontakt med håndtagene), fulgt af afgang til indvendig side Individuel voltigering 3* senior Øvelser: 1. Opspring 2. Fane 3. Mølle 4. Saks første del 5. Saks anden del 6. Stand 7. Flanke første del 8. Flanke anden del Side 22 af 86

23 3.3.8 Individuel voltigering 2* senior/2* junior/2* children Øvelser: 1. Opspring 2. Ridesæde 3. Fane 4. Mølle 5. Saks første del 6. Saks anden del 7. Stand 8. Afspring til indvendig side Individuel voltigering 1* senior/1* junior/1* children Øvelser: 1. Opspring 2. Ridesæde 3. Fane 4. Stand 5. Forlæns sving med samlede ben 6. Halv mølle 7. Baglæns sving med adskilte ben, fulgt af afgang til indvendig side Pas-de-Deux 1* (kun udbudt internationalt) Øvelser: 1. Opspring 2. Ridesæde 3. Fane 4. Stand 5. Forlæns sving med samlede ben 6. Halv mølle 7. Baglæns sving med adskilte ben, fulgt af afgang til indvendig side Side 23 af 86

24 3.4 Specifikke fradrag i obligatoriske øvelser Op til Dårlig landing (se beskrivelse af korrekt landing i punkt og 4.5.1) 0,5 point For hvert galopspring mindre end fire i de statiske obligatoriske øvelser. Galopspringene tælles først fra det øjeblik øvelsen er færdigopbygget (C) For hver taktfejl i Møllen (T) 1 point For manglende knæliggende før Fane og Stand (K) Hvis hånden rører hestens hals i Fane, men øvelsen stadig holdes (N) For alle landinger (afgang, afspring), der ikke er på to fødder (D) ud over fradrag for dårlig landing For umiddelbar gentagelse af en obligatorisk øvelse uden at forlade hesten (R) For at udføre øvelser i forkert rækkefølge, som rettes uden at forlade hesten (R) 2 point For et fald mellem to øvelser (fradraget trækkes fra den næste øvelse) Hvis hesten taber galoppen (f.eks. falder i trav) under en øvelse eller del af en øvelse må voltigøren gentage hele øvelsen for at få en karakter og vil få et fradrag på 2 point for en gentagelse (R) Fald fra hesten i en obligatorisk øvelse uden den/det beskrevne afgang/afspring For hver obligatoriske øvelse udført i forkert rækkefølge og ikke rettet For to gentagelser af samme øvelse For to gentagelser af samme fase i en øvelse Hvis der tages fat i håndtagene to gange 0 point For hver øvelse hvor hesten falder i trav og øvelsen ikke gentages For forkert retning på rotationen i Saks i en eller begge faser For alle øvelser fra en voltigør, som har fået hjælp til opspring (D/1*/2*/3* individuelt og grupper senior og junior) I gruppevoltigering for hver obligatorisk øvelse udført efter tidens udløb (hvis en øvelse eller del af en øvelse er påbegyndt før tidens udløb vil øvelsen blive bedømt) 3.5 Beskrivelse og bedømmelse af obligatoriske øvelser Opspring Teknik: Opspringet ender i forlæns grundsæde på hesten. Det består af 4 faser: 1 Afsæt 2 Sving 3 Stemme op 4 Landing på hesten Side 24 af 86

25 Under hele øvelsen er voltigørens skuldre parallelle med hestens skuldre. Der sættes af med begge ben, og umiddelbart efter afsættet svinges højre ben så højt op som muligt over hesten, så hoften er højere end hovedet, mens venstre ben forbliver strakt ned mod jorden. Voltigørens krop er parallel med hesten. Når hoften når det højeste punkt, sænkes det højre ben, og voltigøren lander blød, strakt og centreret i grundsæde på hesten med overkroppen lodret lige bag gjorden. Essens: Harmoni med hesten Højde og placering af tyngdepunkt Basic scores: 10 Håndstandsposition med strakt linje gennem kroppen, som næsten er lodret. Benene er tæt på spagat med venstre ben nedad. Hofte og skulder er på højeste punkt parallelle med hestens skulderakse. 8 Strakt krop i 70 vinkel, men armene er ikke helt strakte. Benene er på vej mod spagat med venstre ben nedad. Eneste støttepunkt er hænderne. Hofte og skulder er på højeste punkt parallelle med hestens skulderakse. 6 Strakt krop men mindre end 30 vinkel og armene er ikke strakte. Benene er på vej mod spagat med venstre ben nedad. Tyngdepunktet er ikke henover håndtagene. Hofte og skulder er på højeste punkt parallelle med hestens skulderakse. Side 25 af 86

26 Skuldrene er lavere end håndtagene på indersiden af gjorden på opspringets højeste punkt. Tyngdepunktet når kun hestens ryg. 5 Fradrag: Op til 1 point Op til 2 point Voltigørens hofte og skuldre er ikke parallelle med hesten under opspringet Venstre ben er ikke strakt nedad, og hoften er ikke bøjet Højre ben er ikke strakt opad bagud fra hoften Opspring er ikke centreret lige over hesten. Voltigøren lander på siden af hesten Voltigøren lander for langt tilbage og må korrigere position Skuldre højere end hofte på opspringets højeste punkt Berøring af hestens ryg med foden Side 26 af 86

27 3.5.2 Ridesæde Teknik: Voltigøren sidder i grundsæde, opret og centreret lige bag gjorden med benene strakt nedad og i kontakt med hestens sider. Der går en lodret linje gennem skulder, hofte og hæl. Voltigørens skuldre er parallelle med håndtagene. Armene strækkes ud til siden med fingerspidserne i øjenhøjde. Benene er strakt nedad og forsiden af knæ, ankler og tæer vender fremad og udgør en lige linje. For at opnå balance skal voltigøren sidde korrekt uden at spænde i musklerne eller klemme benene om hesten. Ryggen skal være smidig og afslappet, så det er muligt at absorbere stødene fra hestens bevægelse og følge hesten. Der siddes med 2/3 af vægten fordelt på sædebenene og 1/3 af vægten på indersiden af lårene. Overkroppen skal være oprejst med let konkav vinkel i lænden uden at ryggen svajer. Ridesædet er en passiv øvelse, som følger hestens bevægelse. Øvelsen afsluttes ved at voltigøren tager fat i begge håndtag samtidigt. Essens: Harmoni med hesten Sæde, balance, kropsholdning Basic scores: Tre-punkts sæde med overkroppen oprejst, benene nede omkring hesten med kontakt til hesten. Korrekt lodret linje gennem skulder, hofte og hæl. Følger hestens bevægelser fuldstændigt Tre-punkts sæde med overkroppen oprejst, benene nede omkring hesten med kontakt til hesten. Korrekt lodret linje gennem skulder, hofte og hæl. Følger ikke hestens bevægelser fuldstændigt. Sædet løftes let fra underlaget Tre-punkts sæde med overkroppen oprejst. Følger ikke hestens bevægelser fuldstændigt. Sædet løftes tydeligt fra underlaget Benene tydeligt for langt fremme = stolesæde. 5 Side 27 af 86

28 Kraftigt svaj i ryggen = spaltesæde. 4 Fradrag: Op til 1 point Hævede skuldre 1 point For hvert galopspring mindre end fire. Galopspringene tælles først fra det øjeblik øvelsen er færdigopbygget (C) 2 point For at tage fat i håndtagene igen én gang (R) Fane Teknik: Fra grundsæde bevæger voltigøren sig op i knæliggende med begge ben samtidigt. Vægten er fordelt over hele underbenet. Hele underbenet fra knæ til tå bevarer kontakt med hesten under hele øvelsen. Voltigøren kigger hele tiden fremad. Venstre arm og højre ben løftes samtidigt og strækkes op til en vandret linje mindst ud for voltigørens skulder og hofte, men optimalt ud for voltigørens fingerspidser, top af hoved og tåspidser. Højre hånd holder i håndtaget. Skuldrene er direkte over håndtagene. Hofter og skuldre er vandrette parallelle med jorden. Voltigørens krop udgør en jævn bue fra hånd til fod. Øvelsen afsluttes ved at voltigøren sænker arm og ben samtidigt, tager fat i den øverste del af håndtagene, flytter vægten over på begge arme, strækker venstre ben ned langs hestens side, og glider blødt ned i grundsæde. Obligatorisk program for 1*: Øvelsen afsluttes i lav bænk Essens: Harmoni med hesten Balance og smidighed (især i skulder og hofte) Side 28 af 86

29 Basic scores: 10 Korrekt teknik med optimal højde uden brud på kroppens bue, hvor galoppen absorberes fuldstændigt i leddene. Korrekt teknik, men med manglende højde. 8 Korrekt teknik, men uden højde. 6 Højre hofte er tydeligt løftet gennem hele øvelsen. 5 Tydeligt brud på kroppens bue. 4 Fradrag: 1 point 2 point Op til 2 point Arm og ben løftes ikke samtidigt Højre ben strækkes nedad før det løftes For hvert galopspring mindre end fire. Galopspringene tælles først fra det øjeblik øvelsen er færdigopbygget (C) Manglende knæliggende (K) Hvis hånden rører hestens hals i Fane, men øvelsen stadig holdes (N) For 1*: Øvelsen afsluttes ikke i bænk Højre hånd er ikke på håndtaget (rører kun ved gjorden) For at tage fat i håndtagene igen én gang (R) Venstre underben har ikke fuld kontakt med hesten (fra knæ til tå) Skuldre højere end hoften Side 29 af 86

30 3.5.4 Mølle Teknik: Møllen udføres i fire faser i en fast takt med 4 galopspring i hver fase. I møllen skal voltigøren bevare sit sæde gennem alle faser. Fra grundsæde foretager voltigøren en fuld rotation på hesten igennem de fire faser. I hver fase føres det ene ben strakt over hesten i en høj, bred bue (som en halv-cirkel). Det modsatte ben forbliver ubevægeligt ned langs hesten side med kontakt til hesten. Overkroppen er opret, centreret og næsten lodret gennem hele øvelsen. Hoved og krop følger det løftede ben rundt. I gruppevoltigering 2* tæller afgang med i Møllen. Første fase: Højre ben føres over hestens hals. Håndtagene slippes og tages efterhånden som benet passerer. Første fase afsluttes med at voltigøren sidder sidelæns indvendigt, skuldrene er vendt mod indvendig og voltigøren kigger mod indvendig. Benene er samlet og i kontakt med hesten. Anden fase: Venstre ben føres over hestens bagpart. Anden fase afsluttes med at voltigøren sidder baglæns og skifter greb. Tredje fase: Højre ben føres over hestens bagpart. Tredje fase afsluttes med at voltigøren sidder sidelæns udvendigt, skuldrene er vendt mod udvendig og voltigøren kigger mod udvendig. Benene er samlet og i kontakt med hesten. Side 30 af 86

31 Fjerde fase: Venstre ben føres over hestens hals. Håndtagene slippes og tages efterhånden som benet passerer. Fjerde fase afsluttes med at voltigøren sidder i grundsæde. Det giver ikke fradrag hvis håndtagene slippes tidligt og tages sent i hver fase. Essens: Harmoni med hesten Sæde, kropsholdning, smidighed, højde, timing (hver fase tilpasset til 4 galopspring, alle faser i samme tempo) Basic scores: Overkrop og ben næsten lodret. 10 Overkrop næsten lodret, ben ca Overkroppen for langt tilbage. 5 Rund ryg (mere end 45 bag lodret). 4 Side 31 af 86

32 Fradrag: 1 point For hver taktfejl (T) Op til 2 point Ukorrekt sæde til indvendig eller udvendig Overkroppen følger ikke benet i rotationen Sædet løfter sig fra hesten i anden eller tredje fase Det ikke-løftede ben ligger ikke stille Utilstrækkelig højde på det løftede ben (gennemsnit af alle faser) Saks første del Teknik: Bevægelsen i Saks er en fuld rotation omkring kroppens lodrette akse med en samtidig reciprokal strakt bevægelse af benene. Fra grundsæde svinges bagud og opad med strakte ben op mod håndstand med strakte arme for at opnå mest mulig højde. Uden at afbryde flowet i bevægelsen drejes hoften mod venstre således at en kvart rotation er opnået på bevægelsens højeste punkt. Benene passerer tæt forbi hinanden med samme afstand til jorden. Første fase afsluttes med at voltigøren lander blødt, opret og centreret i baglæns grundsæde. Essens: Harmoni med hesten Koordinering af saksebevægelse og højde Side 32 af 86

33 Basic scores: Korrekt teknik (hoften er drejet en kvart rotation på bevægelsens højeste punkt) og højde tæt på lodret (håndstandsposition). 10 Kroppen er strakt i en vinkel på 45 med korrekt teknik (hoften er drejet en kvart rotation på bevægelsens højeste punkt). 7 5 Kroppen er strakt med korrekt teknik (hoften er drejet en kvart rotation på bevægelsens højeste punkt). 5 Rotationen udføres uden korrekt saksebevægelse. 5 Benene passerer ikke tæt forbi hinanden med samme afstand til jorden, men er i stedet spredt til siden = propel saks. Hoften er ikke drejet en kvart rotation på bevægelsens højeste punkt. 5 Fradrag: Op til 2 point Op til 3 point Ukorrekt landing på hesten Afbrydelse af bevægelsen Manglende strakte arme Højde opnås med muskelkraft fremfor svingkraft Kollaps på hestens hals Side 33 af 86