Penicillin. Nobel prisen i medicin, Sir Alexander Fleming

Transkript

1 Penicillin Nobel prisen i medicin, 1945 Sir Alexander Fleming Ernst B. Chain Sir Howard Florey

2 Penicillin 1928 Fra en enkelt petriskål han havde kasseret, iden;ficerede Alexander Fleming en svamp og kaldte det Penicillum erne Fleming forsøgte med begrænset succes at producere og afprøve virkningerne af Penicillin som en overflade an;sep;k Ernst Chain blev interesseret i Flemings arbejde og iden;ficerede med Howard Florey en teknik ;l frems;lling af større mængder. Testede det ved at injicere Penicillin i to inficerede mus - der er blev raske.

3 Penicillin 1940s Norman Heatley, producerede ;lstrækkelige mængder ;l at teste penicillin i 50 mus. Testede det i tre personer, der var døende af bakterielle infek;onera alle overlevede 1945 EQerfølgende succesfulde kliniske forsøg førte ;l en masseproduk;on af Penicillin. Sir Alexander Fleming, Ernst Chain & Sir Howard Florey awarded Nobel Prize for Medicine

4 Penicillin Uden Fleming, ingen Chain; uden Chain, ingen Florey; uden Florey, ingen Heatley; uden Heatley, ingen penicillin Uden Fleming, ingen innova&on; uden Chain og Florey, ingen testning; uden Heatley, ingen stor skala anvendelse af penicillin

5 A stakeholder-driven agenda for advancing the science and prac;ce of scale-up and spread in health Implementa<on Science 2012, 7:118 Increase awareness of the need for greater agenhon and achvity in scale-up, including research, prachce, and policy achvity Facilitate beger informahon exchange, collaborahon and use of exishng knowledge Develop, evaluate and refine innovahve scale-up and spread methods, including novel incenhves and pull strategies Develop and apply new approaches for evaluahon Expand capacity for scale-up policy, prachce, and research

6

7

8 Kon;nuum fra forskning ;l behandling Forskning Quality Improvement Forskning Quality Improvement Direkte pa;ent behandling Retrospek;v kohorte analyse hjerte katheterisa;on og aktuel medicinsk behandling Randomiseret kontrolleret studie af ny medicin ;l AMI Mul;-center studie af en checklist for hjerte katheterisa;on Sygehus laver flere ændringer i arbejdsgange for at mindske door needle ;me Hr. Jensen får åbnet kranspulsåre 37 min eqer ankomst ;l akutmodtagelse aqer Lewens T. Dis;nguishing treatment from research. J Med Ethics. 2006

9 QI er IKKE det samme som medicin, tests og kliniske procedure QI er performance forandringer drevet af experimentiel læring Kontekst afhængigt Interventioner er komplekse Problemer findes på flere organisatoriske niveauer Interventioner udvikler sig som respons på feedback (refleksive) Forandring er skrøbelig og resultater ustabile

10 Der er behov for kvalitetsudvikling og pahentsikkerhed i lægeuddannelsen Jan Mainz Professor, Vicedirektør, Ph.D

11 Forskning, MTV og kvalitetsudvikling Klinisk forskning - Produk;on af ny erkendelse - Hvilke ideelle muligheder har vi? - Hvad kan vi ideelt gøre? Medicinsk teknologivurdering Sammenligning af alterna;ver mht. teknologien, organisa;on, pa;enten og økonomi. Hvordan kan vi omsæge forskningsresultater Hl daglig praksis i vort sundhedsvæsen? Hvilke prakhske muligheder har vi Hl rådighed? Kilde: 1. Mainz J. Johnsen SP. Evidensbaseret klinisk praksis. I: Kvalitetsudvikling og dokumenta;on. Nyt Nordisk Forlag, Jørgensen P, Mainz J., Rosenberg R. Psykiatri. Forskning, teknologivurdering og kvalitetsudvikling. Munksgaard, Kbh Olesen F, Mainz J, Lassen JF. Research, technology assessment and Quality assurance. Strategies for documenta;on and evalua;on of medical care. Defini;ons and terminology. European Journal for General Prac<ce 1996.

12 Kvalitetsudvikling Evaluering af, om forebyggelse, diagnoshk, behandling, pleje og rehabilitering i daglig klinisk praksis lever op Hl definerede retningslinjer og kvalitetsmål. - Hvordan er kvaliteten af den aktuelle kliniske praksis? - Hvordan udvikles kvaliteten over Hd? - Når vi vore mål? Kilde: 1. Mainz J. Johnsen SP. Evidensbaseret klinisk praksis. I: Kvalitetsudvikling og dokumenta;on. Nyt Nordisk Forlag, Jørgensen P, Mainz J., Rosenberg R. Psykiatri. Forskning, teknologivurdering og kvalitetsudvikling. Munksgaard, Kbh Olesen F, Mainz J, Lassen JF. Research, technology assessment and Quality assurance. Strategies for documenta;on and evalua;on of medical care. Defini;ons and terminology. European Journal for General Prac<ce 1996

13 Kvalitetsudvikling i Danmark Hvad har vi opnået?

14

15 OECD review 2013 Denmark is rightly seen as a pioneer in health care quality inihahves among OECD countries. Over many years, it has developed a sophishcated array of quality assurance mechanisms. Denmark has impressive quality monitoring and improvement ini&a&ves. It has extensive databases on the processes and outcomes of care. It can also boast many local clinical guidelines, nahonal guidelines and standards developed as part of disease management programmes and pathways. Kilde: 1. OECD reviews of Health Care Quality. Denmark. Raising Standards, OECD 2013.

16 Kvalitetsudvikling og pahentsikkerhed er en del af lægens hverdag NaHonale kliniske retningslinjer og pakkeforløb Kliniske kvalitetsdatabaser Landsdækkende pahenclfredshedsundersøgelser i somahkken og psykiatrien Landsdækkende pårørendehlfredshedsundersøgelser i psykiatrien PaHentombuddet: NaHonal håndtering af pahentklager, pahendorsikringssager og uhlsigtede hændelser Den Danske Kvalitetsmodel Offentliggørelse af kvalitetsdata

17 Der er alvorlige problemer I et tværsnitsundersøgelse udført på et dansk universitetssygehus på en medicinsk og kirurgisk afdeling blev der idenhficeret 43 % fejl i medicineringsprocessen 39% fejl i forbindelse med ordinahonen 56 % fejl i forbindelse med transcriphonen 4 % fejl i forbindelse med dispensering 41 % i forbindelse med administrahonen 76 % i udskrivningsbreve Ca. 20% af disse fejl var potenhelt fatale Kilde: 1. Lisby M. Nielsen L.P. Mainz J. Errors in the medica;on process: frequency, type and poten;al clinical consequences. Int. J for Quality in Health Care 2005

18 Hvorfor kan vi ikke undvære de kliniske databaser? De kliniske databaser repræsenterer kronjuvelerne i dansk kvalitetsudvikling Fokuserer på kerneydelserne: Forebyggelse, diagnoshk, behandling, pleje og rehabilitering i sundhedsvæsenet Indikatorer udviklet af sundhedsprofessionerne

19 Kliniske kvalitetsdatabaser Hvad har vi opnået? Danmark har unikke muligheder for klinisk kvalitetsudvikling på grundlag af kliniske databaser PaHenHdenHficerbare data Valide sundhedsregistre 61 offentligt finansierede kvalitetsdatabaser 1976 Første nahonale database (DBCG) 2000 Det NaHonale Indikatorprojekt (10 sygdomme) 2010 RKKP (Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram) Kvalitetsindikatorer udviklet af fagfolk på baggrund af bedste evidens Databaserne er nahonale Alle data offentliggøres Kilde: 1. Mainz J. Bartels PD. Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet anno Syddansk Universitetsforlag, Mainz, J., Johnsen, S. P. & Bartels, P. D. På vej mod evidensbaseret kvalitetsudvikling. UgeskriQ for Læger Mar 8; 172(10):790-4.

20 Kliniske kvalitetsdatabaser Hvad kan vi konkludere? Resultater fra de kliniske kvalitetsdatabaser dokumenterer, at kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser er blevet forbedret

21 NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET

22 Målsætning Forbedret sundhedshlstand i befolkningen Høj pahentoplevet og erfaret kvalitet Lave omkostninger per behandlet borger

23

24 Kvalitetsudvikling og pahentsikkerhed Temaer i lægeuddannelsen Hvordan står det Hl med kvaliteten i sundhedsvæsenet? Organisering af pahendorløb, Kliniske retningslinjer og pakkeforløb Implementering indikatormonitorering Audit PaHentsikkerhed Akkreditering og cerhficering Brugerinvolvering, PREM og PROM Kvalitetsledelse Klinisk Epidemiologi Improvement science Jan Mainz, Syddansk Universitet

25 I am called eccentric for saying in public that hospitals, if they wish to be sure of improvement, must find out what their results are. Must analyze their results to find their strong and weak points. Must compare their results with those of other hospitals Such opinions will not be eccentric a few years hence. E. A. Codman, MD, 1917.

26 Kvalitetsudvikling og QI skal være et eksamens fag på alle lægeuddannelser Kvalitetsudvikling og QI projekter liges;lles med forskningsprojekter i speciallægeuddannelsen