Læreprocesser og digitale læremidler

Transkript

1 Tema 2 Pædagogisk it-vejleder 2011 Aviary, Myna og Skoletube Læreprocesser og digitale læremidler Vivi Bjødstrup Pedersen og Charlotte Veng November 2011

2 Indhold Indhold... 0 Indledning... 2 Web 2.0 som didaktisk læremiddel... 2 Web Læremidler... 4 Podcast definition og didaktik... 5 Aviary, Myna og SkoleTube... 6 SkoleTube... 6 Myna... 7 Undervisningsforløb om byggepladsen i 3. klasse... 8 Danskfaglige mål... 8 Undervisningsforløb om fremtidsfortællinger i 9. klasse... 9 Danskfaglige mål It-faglige mål for både 3. og 9. klasse Produktion og formidling Evaluering af forløbet med Myna i 3. kl Myna som didaktisk læremiddel Læremiddelanalyse Tilgængelighed Lærbarhed Undervisbarhed Didaktisering/redidaktisering og didaktisk design Afslutning Litteraturliste Podcastopgaver til fremtidsfortællinger, bilag Podcastopgaver til byggepladsen, bilag

3 Indledning Vi befinder os midt i den digitale tidsalder, som sætter en helt ny dagsorden for læringsmål, læringsressourcer og didaktik i den danske folkeskole. Som lærere er vi nødt til at tage grundlæggende stilling til, hvorvidt vi vil være forankrende eller forandrende. 1 Som forankrere er vi med til at under-støtte den gamle skoles målsætning om, at alt, hvad vi lærer, kan måles, vejes og karaktergives efter et helt fastlagt normsæt, og som derfor primært bruger teknologien som en forlænget arm for at opnå de gutenbergske færdigheder. Modpolen hertil er forandrerne, som byder nye læringsmedier velkomne i deres undervisning og ser disse som en mulighed for at åbne for det auditive og visuelle frem for primært at fokusere på skriftligheden til trods for, at det kan besværliggøre målet om færdighedsstandarter. Søren Langager finder det afgørende, at vi som undervisere er med til at skabe bestemte mentale billeder af de digitale medier og deres muligheder. Han peger på fem digitale kompetencer, som afgørende for den måde, vi tænker læringsmål og læringssressourcer i fremtidens skole. I vores opgave om podcast i undervisningen mener vi, at vi kan forholde os til alle fem. Digitalitetsbeherskelse: Ved hjælp af podcast translaterer vi en udtryksform til en anden. Frem for eksempelvis en webavis laver vi i 3. kl. en online reportage om livet på byggepladsen lige nu. Denne krydres med lydeffekter, arbejdende maskiner, arbejdsmænd, som taler med hinanden om dagens projekter, en gøende hund, som har forvildet sig ind under hegnet. Nonvisualitet: Podcasten kan abonneres på af alle mennesker i hele verden, hvis vi vælger det. Vi har en non face-to-face kommunikation med lytterne, men muligheden for, at de kan respondere på podcasten, kan være tilstede i et andet digitalt læringsrum. Factionsfortolkning:Faction er en sammensmeltning af fact og fiction. Hvordan forholder jeg mig til det, de andre fortæller i deres podcast. Er det sandheden, et øjebliksbillede, en fortolkning? Serendipitet: Læringsrytmikken i at lave en podcast er for mange børn præget af den nysgerrighed, eksperimenteren og systematiske usystematik, som kendetegner begrebet serendipitet. Augmentation: Oplevelsen af en forstærket virkelighed intensiveres ved, at podcast skabes i nuet, og man får senere oplevelsen direkte i ørerne, som en slags lydtæppe, der omslutter en. Vi håber, at vi i opgaven får tydeliggjort, at vi ønsker at være at bidrage til elevernes læringsprocesser og læringsmål som forandrede lærere. Web 2.0 som didaktisk læremiddel I løbet af det sidste årti er computeren og adgangen til internettet blevet en almindelig del af danskernes hverdag og seneste undersøgelser fra juni 2010 viser, at 86 % procent af familierne i Danmark bruger og har adgang til internettet fra deres hjemmeadresse. 2 Computeren og internettet er blevet en del af hverdagen i skolerne, selvom der fortsat er stor spredning i, hvordan de forskellige skoler og lærere bruger it i undervisningen. 3 De fleste lærere har taget værktøjer som præsentationsprogrammer, tekstbehandlingsprogrammer, regneark og søgning på internettet til sig som en naturlig del af deres undervisning, og ser disse redskaber som et supplement til den daglige undervisning. 4 Sagen er dog, at det ifølge Fælles mål 2009 ikke længere er tilstrækkelig, at eleverne kan bruge de digitale værktøjer og være brugere af web 1.0, hvilket vil sige statiske, afsenderorienterede hjemmesider, hvor indholdet udelukkende er bestemt af en webmaster. Faghæfte 48 lægger derimod vægt på at lede eleverne gennem en digital dannelse, hvor de opøver mere uformelle it-kompetencer 1 Søren Langager, Digitale kundskaber og færdigheder, skolen efter Gutenbergæraen Danmarks evalueringsinstitut: It i skolen erfaringer og perspektiver, s Danmarks evalueringsinstitut: It i skolen erfaringer og perspektiver, s

4 som at forholde sig kildekritisk til søgninger på internettet, fortolke mediernes præsentationer og indgå som aktører i en web 2.0-verden. 5 Web 2.0 På mange skoler er web 2.0 et begreb, som stadig kan få lærere til at føle sig uvidende, selvom de formodentlig bruger det dagligt - hvis ikke i undervisningen så i forberedelsen og på hjemmebasis. 6 Overordnet er web 2.0 alle gratis internetbaserede, frit tilgængelige ressourcer. 7 I denne opgave bruger vi den definition af web 2.0-medier, som bruges i Didaktik 2.0: Indholdet er brugergenereret Brugerne har fraskrevet sig kommercielle rettigheder til indholdet. Det er legitimt at bruge hele eller dele af indholdet i nye indholdsformer og kontekster. Indholdet er digitalt medieret 8 Ligesom lærere bruger disse web 2.0-medier i deres hverdag, gør eleverne det sandsynligvis i højere grad, da de er vokset op med disse muligheder for kommunikation, deling og produktion. Det er almindeligt for en dansk udskolingselev, at han i løbet af en dag finder information til en opgave på Wikipedia, finder billeder til selvsamme på Flickr, læser venners opdateringer på Facebook, mens han chatter med et par af dem, laver et screncast af et spil, som han lægger på Youtube, hvorefter han ser de videoer, som hans venner har anbefalet. Bemærk, at eleven primært bruger disse web 2.0-medier i sin fritid. Muligvis ved læreren ikke engang, at eleven bruger Wikipedia og Flickr til sin opgave. På trods af den nemme tilgængelighed til disse ressourcer, er det fortsat ikke en del af de fleste elevers skoledag. 9 Den kritiske lærer vil måske spørge, om vi absolut skal inddrage web 2.0 i skolen, blot fordi eleverne bruger det i deres fritid? Dette er selvfølgelig ikke et kvalitetskriterium i sig selv, selvom det kan have den sidegevinst, at elevernes motivation styrkes, når deres fritidssysler drages ind i skoleregi. 10 Vi er dog nødt til at forholde os til, at udviklingen fra industrisamfund til videnssamfund også har ændret måden, vi lærer på. Hvor læreren tidligere havde monopol på den faglige viden i sit fag, er det nu muligt for eleven at tilegne sig samme viden med blot få klik på internettet. Undervisningsmæssigt har det betydet, at mange af de arbejdsformer, som har været populære i skoleverdenen nu mister en del af deres validitet. Som eksempel kan nævnes emnearbejdet: Eleverne i 8.a skulle i geografi arbejde med et land, som de havde besøgt i sommerferien, og efterfølgende skulle de fremlægge deres land for resten af klasse med støtte fra et præsentationsprogram. De faglige krav til opgaven var: beskriv landets klima, befolkningstal mm. De fleste blev meget hurtige færdige, da de fandt deres oplysninger på Wikipedia og hurtigt kopierede dem ind i et præsentationsprogram (remediering). Fremlæggelserne viste dog, at de fleste af eleverne havde glemt at forholde sig til de oplysninger, som de havde kopieret, og adspurgt kunne de færreste forklare, hvad de egentlig fortalte om. At samle fakta er altså blevet meget nemt og er ofte ikke en læringsproces for eleverne. Den viden, eleven kan tilegne sig på Wikipedia, er ofte ikke målet i sig selv, men måden, hvorpå eleven håndterer den viden og sidenhen formulerer den videre kommer i højere grad i centrum. Fuldstændigt i tråd med, hvordan web 2.0 fungerer. Læreren må altså se web 2.0 (i eksemplet Wikipedia) som et læremiddel og behandle det som et sådant. 5 %20og%20mediekompetencer%20i%20folkeskolen/Digital%20kompetence.aspx 6 Gynter, Karsten m.fl.: Didaktik 2.0, s.45 7 Citeret fra: Gynter, Karsten m.fl.: Didaktik 2.0, s Citeret fra: Gynter, Karsten m.fl.: Didaktik 2.0, s Danmarks evalueringsinstitut: It i skolen erfaringer og perspektiver, s.30 3

5 Læremidler Læremidler kan være mange ting, men traditionelt set har det mest gængse været lærebøger, som er skrevet af lærere eller andre fagfolk, rettet mod elever i forskellige fag på forskellige klassetrin. Lærebøger retter sig mod de læremål, som skolerne skal undervise efter. De er didaktisk gennemtænkte og udgives ofte med en tilhørende lærervejledning, hvor læreren har kunnet finde de didaktiske og faglige mål beskrevet detaljeret. 11 Det samme gælder de fagportaler på internettet, som forskellige forlag udbyder. Også her er det lærere og andre fagfolk, der udarbejder materialet og/eller supplerer det med af dem - udvalgte web 2.0-ressourcer som fx medieklip. Didaktikken er tænkt ind på forhånd og tilpasset de faglige mål. Der findes mange lærebøger og fagportaler, men adgangen til disse er begrænset af skolens økonomi, og har en skole først investeret i et bogsystem eller et abonnement til en fagportal, er investeringen gerne gennemtænkt, og det er ikke sandsynligt at det skiftes særligt ofte ud. Over for disse læremidler finder vi de gratis ressourcer på web 2.0. Disse er ofte skabt af andre brugere, og er meget sjældent tænkt ind i en didaktisk sammenhæng og da slet ikke tilpasset de faglige mål. Samtidig er mængden af web 2.0 ressourcer utrolig stor, og blot det at navigere rundt i dem kan føles som en uoverskuelig proces for den enkelte lærer. Bruger læreren web 2.0-ressourcer i sin undervisning, skal hun altså selv i gang med at udvælge: - hvilke ressourcer, hun vil bruge, - hun skal forholde sig til hvorfor, - og efterfølgende beslutte, hvordan eleverne skal arbejde med dem. Hun skal med andre ord selv i gang med at skabe sit eget didaktiske design. 12 Det er to forskellige måder at tænke læremidler på to forskellige læremiddelkulturer. Karsten Gynter og René B. Christiansen stiller i Didaktik 2.0 læremidlerne overfor hinanden på følgende måde. 13 Traditionel læremiddelkultur Læremiddelkæde præget af faginstitutioner og en kæde af professionelle voksne, der producerer, vurderer og distribuerer læremidler til børn Forlagsproducerede (primært bøger) Nye læremiddelkulturer Læremiddelkæder med vilkårlige institutioner, funktioner, relationer, roller og alder i produktion og valg af læremidler Internetbaserede Kommercielle Offentliggjorte, brugergenerede (web 2.0), open source, freeware Budgettunge Præget af vaner og gatekeepers i form af bibliotekarer og it-chefer Styret af en læremiddeltradition et institutionsperspektiv Driftsikre Indholdet er fagligt og pædagogisk legitimeret Gratis Lettilgængelige læremidler gatekeeperne forbigås Styret af et deltagerperspektiv (lærere og elever) Driftsikkerheden er usikker og afhængig af kontekst (rammefaktorer som netadgang, antal pc er m.v.) Indholdsrelevansen afhænger af brugerens 11 Gynter, Karsten m.fl.: Didaktik 2.0, s Gynter, Karsten m.fl.: Didaktik 2.0, s Gynter, Karsten m.fl.: Didaktik 2.0, s.17, figur 1.2 4

6 (i folkeskolen bl.a. gennem forankring i Fælles Mål) Høj valideringsgrad Tilbyder sikring og styring gennem ekstern didaktisering Eksempel: Lærebogen informationskompetencer (lærerens eller elevens) Usikker valideringsgrad (brugergenereret indhold og brugergenereret validering) Eleverne bliver også didaktiske designere og læreren må i sit didaktiske design forholde sig til dette Eksempel: Wikipedia Hvis man som lærer bevæger sig rundt i første kolonne, er der tydelige fordele som driftssikkerhed, pædagogisk og fagligt legitimeret indhold, høj valideringsgrad samt en sikring og styring af didaktikken. Alle sammen forhold som giver læreren tryghed i sit valg af materiale, og som givetvis kan indgå i en god undervisning. Spørgsmålet er bare, om den slags læremidler kan stå alene i en digitaliseret verden, hvor eleverne er medaktører og ikke blot tilskuere. De møder information i så store mængder, at det er nødvendigt, at de kan analysere og vurdere kvaliteten. De er dagligt med til at udbygge internettet som producenter af eget materiale, og de bevæger sig vante rundt i sociale fora uden at skele til, om det er hensigtsmæssigt for deres dannelse eller ej. Efter vores mening, er det skolens ansvar, at eleverne gennem deres skolegang bevæger gennem en digital dannelse, der giver dem de digitale kompetencer, de har brug for i videnssamfundet. Derudover hæfter vi os ved, at eleverne (og læreren) får langt større indflydelse på undervisningens form og indhold, når vi bevæger os udi brugen af web 2.0-ressourcerne. Eleverne har samme adgang til viden som læreren, og de vil ofte være langt mere rutinerede bruger af web 2.0-tjenesterne end læreren selv. Pludselig er det ikke kun læreren, der er den didaktiske designer af undervisningen. Det kan i lige så høj grad være eleverne, der er de didaktiske designere. Læreren har dog stadig det overordnede ansvar og skal kunne undervise, vejlede og evaluere undervejs i undervisningen. 14 Her vil der ofte være elever, der har langt bedre styr på fx teknikken end den lærer, der underviser klassen. Det kan være direkte angstprovokerende for nogle lærere at slippe kontrollen, men de, der har turdet kastet sig udi sådanne forløb, fortæller gerne, at kan give nogle fantastiske læringsrum og en langt mere ligeværdig dialog, når det pludselig er eleverne, der er eksperterne. Podcast definition og didaktik En podcast er en udsendelse, lyd eller video, som er uploadet til nettet. I kraft af en særlig rss-kode kan udsendelserne abonneres på, som regel gratis, og nye afsnit overføres automatisk til ens computer. Derefter kan udsendelserne overføres til en bærbar afspiller. Podcasting, som er produktion af podcasts, er en sammenskrivning af ipod og broadcasting. Det kan også stå for Portable-On-Demand-casting 15. I løbet af få år er mængden af podcasts på nettet steget eksplosivt. Selve begrebet og muligheden for at lagre sin lydfil som en podcast opstod først mulig i Podcast adskiller sig fra at være blot en almindeligt mp3 fil ved, at man kan abonnere på en podcast. Man tager det feed, som er adressen på en given podcast og placerer den i et særligt program, som henter de nyeste episoder i podcasten automatisk. Når afsenderen uploader en ny podcast, sendes der automatisk en melding abonnenten modtageren. Det meste brugte program i denne sammenhæng er Apples itunes, men flere andre onlinetjenester kan det samme. 14 Gynter, Karsten m.fl.: Didaktik 2.0, s Karin Høgh, Podcast - et nyt bærbart undervisningsmedie, artikel på EMU 11/

7 Når man arbejder med podcasts, kommer det asynkrone undervisningsaspekt i spil. Asynkron undervisning vil sige, at læringen ikke er bundet til tid og sted. Læringen kan finde sted på mange andre tidspunkter end sammen med klassekammerater i et givent klasselokale. Der er stor mulighed for at snakke om formidling, når man arbejder med podcast. Hvem henvender vores podcast sig til, og er det ikke lidt fedt, at mor og far kan høre det på deres ipod? Podcasts kan støtte både læreren og eleven i undervisningen. Læreren får mulighed for at lave en lydoptagelse, som kan understøtte læringen i klasseværelset. Eleverne kan bruge podcasts som en måde at fremlægge og bearbejde fagligt stof på, og samtidig styrke mundligheden i folkeskolen, hvor det ellers kan være svært at komme til orde i store klasser. At lave podcast betyder ligeledes, at man stimulerer læring på anden vis. Den auditive læringsstil er selvsagt på banen her, og det kan være motiverende for flere elever at arbejde med det faglige stof på denne måde frem for den skriftlige. Aviary, Myna og SkoleTube Aviary er en web 2.0-tjeneste, der indeholder flere online værktøjer såsom billedbehandling, musikprogrammer samt lydstudiet Myna. Som lignende web 2.0-tjenester er de grundlæggende værktøjer gratis, men det er også muligt at tilkøbe sig ekstra værktøjer for et mindre beløb årligt. Myna er tilgængeligt via Aviarys hjemmeside hvor de også tilbyder en særlig adgang for uddannelsesinstitutioner. I lighed med mange web 2.0-tjenester er siden på engelsk, hvilket kan være svært for især de yngre elever at gå til. Derudover kan det også være svært for mange elever (og lærere) at holde styr på de mange logins, man skal bruge til de forskellige tjenester. Heldigvis er Myna integreret i mediecenteret SkoleTube, som lige fortjener sit eget afsnit, førend vi hører mere om Myna. SkoleTube SkoleTube er, som navnet mere end antyder, en dansk udgave af YouTube rettet mod skoleverdenen. YouTube er en web 2.0-tjenester, som de fleste kender. Her er det muligt at uploade medieklip af enhver slags og dele dem med andre brugere over hele verden. YouTube er en fast applikation på alle solgte smartphones, og selv små børn bruger det jævnligt. Vore 8-årige drenge bruger efterhånden YouTube mere end de gratis spil, der findes på internettet. Så hvorfor ikke bare bruge YouTube i undervisningen i stedet for SkoleTube? 6

8 SkoleTube er - udover at være en mediefremviser, hvor det er muligt at lave fx klassekanaler og uploade medieklip - også en samling af medieværksteder, som alle kan tilgås med Unilogin. SkoleTubes skabere (forlaget LærIt) har udvalgt forskellige web 2.0-tjenester, som brugerne har direkte adgang til via forsiden på Skoletube.dk. Dette betyder convinience det er lettilgængeligt. Samtidig er der danske videovejledninger til de forskellige programmer, som man kan se både som elev og lærer. Desuden kan man uploade direkte til SkoleTube, når man er færdig med at producere sit medie. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at værktøjerne ikke er didaktiserede. Det er altså stadig op til læreren at bruge dem i en didaktisk faglig sammenhæng. Den kritik, man kan rejse af SkoleTube, er primært, at det ikke længere kan defineres helt som en web 2.0-tjeneste, da det kræver et betalende medlemskab at få den fulde tilgang til alle funktionerne. En kende ærgerligt især i betragtning af, at forlaget i høj grad profilerer sig som creative commons fortalere. I øjeblikket koster medlemsskabet 10 kr. per elev og lærer. Dette er ikke en svimlende sum, men trods alt penge, der går fra andre læremidler. Myna En af de store fordele ved at bruge programmet er, at det er et onlineprogram. Eleven kan altså også tilgå sit arbejde hjemmefra, og på skolen er man ikke afhængig af at skulle downloade software. Brugerfladen er på engelsk. Den er enkel og nem at gå til, og har man arbejdet med lydprogrammer før, ligner flere af ikonerne hinanden. På Skoletube er der desuden videovejledninger til programmet, hvis man ønsker en gennemgang inden brug, eller undervejs støder på forhindringer, man ikke selv kan løse. 7

9 Det er muligt at optage direkte i programmet, men det er også muligt at importere lydfiler ind fra fx mobiltelefonens lydoptager. Man kan arbejde i op til otte lydspor af gangen, og hvert lydspor kan tillægges effekter, lydjusteres, mm. Der er adgang til musik og lydklip udgivet under creative commonlicens, så man kan lægge det på sit lydspor. Når man har puslet færdig med sine lydspor, laver man et mixdown, og derefter er det meget enkelt at udgive sin produktion på SkoleTube. Når produktionen er udgivet på SkoleTube, er det simpelt at lave sin kanal om til en podcast kanal og på den måde kan eleverne og deres forældre meget let abonnere på de podcasts, som klassen laver. Undervisningsforløb om byggepladsen i 3. klasse I august 2012 står et færdigt byggeri klar på Bymarkskolen. Skolen udvides fra 200 til 600 elever, og dem skal der skabes plads til. Det har bl.a. den konsekvens, at 3. kl. i dette skoleår har udsigt til en byggeplads, at møbler og andet inventar ryster dagligt grundet bulldozerne lige uden for vinduerne, og at samtlige 18 drenge (og til dels de 10 piger) i klassen har meget svært ved at holde koncentrationen, uanset hvordan der undervises. Man skal som bekendt tage udgangspunkt i eleverne og deres begrebsverden, når man planlægger sin undervisning, og som sagt så gjort Kraner og gravemaskiner var overskriften for forløbet i oktober måned i 3. kl. Jeg tog udgangspunkt i et arbejdsrum i ElevIntra bygget op omkring læsning af faglitteratur samt læsning og opgaver på værkstedopgaver af forskellige typer. Vi har et fagbibliotek stående i klassen til frilæsning, jeg har lavet Notebook-filer til brug på pc og Smartboard. Eleverne skriver efter eget valg fagtekster til forskellige gravemaskiner i programmet Den talende Bog, som er en del af Mikroværkstedets programpakke og sidst, men ikke mindst ønsker jeg, at eleverne laver interviews og/eller onlinereportager fra byggepladsen. Dette skal de gøre i programmet Myna på Skoletube, da skolen abonnerer på denne tjeneste. Vi har 14 pc er til rådighed og eleverne har helt styr på unilogin, som de i forvejen bruger meget. Det faglige spring i klassen er stort. Klassen har netop i år modtaget en SL-elev (elev med sproglæsevanskeligheder), to modtager læse-specialundervisning, en håndfuld har knækket koden, men har stadig svært ved at læse på tilpas højt og hurtigt niveau, og den sidste halvdel er læsemæssigt rigtig dygtige elever. Jeg har valgt at indrage Myna og podcast bl.a. med det formål at styrke de elever, som har vanskeligt ved den skriftlige del af undervisningen, at prioritere mundtligheden samt i forhold til nedenstående trinmål. Når eleverne skal ud i marken og lave deres lydoptagelser, vil jeg udstyre dem med en diktafon, hvor jeg har indtalt de spørgsmål, de skal svare på, når de står ved byggepladsen, således at det ikke bliver en læseopgave, men udelukkende baseret på mundtlighed. Danskfaglige mål Det er naturligvis altid en perlerække forskellige fagfaglige mål i et sammensat undervisningsforløb. I forhold til at inddrage læremidlet Myna, vil jeg begrænse pindene til følgende: Trinmålet for 4. kl. Det talte sprog Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at 8

10 - fortælle, forklare, kommentere, interviewe og fremlægge I læseplanen for 2. forløb i dansk uddybes trinmålet yderligere på denne måde: Det talte sprog 16 Elevernes stigende erfaring med og erkendelse af talens og lytningens karakter er udgangspunkt for en mere nuanceret anvendelse af talesproget og for en øget bevidsthed om egen tale, udtale og brug af virkemidler (.) Der arbejdes med elevernes begrebsdannelse og færdighed i mundtlig fremstilling. Eleverne skal arbejde med at: - planlægge og gennemføre formidling af fagligt stof - anvende computeren og andre mediers muligheder Trinmål for 4. kl. Sprog, litteratur og kommunikation Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at - bruge sproget hensigtsmæssigt til kontakt og som personligt udtryk - udtrykke sig i billeder, lyd og tekst og i dramatisk form - kende brugen af sproglige virkemidler I undervisningsvejledningen er der desuden et afsnit om lyd, som tydeligt indikerer vigtigheden af reallyde og at disse kan være betydningsbærende. 17 Det er et af mine mål med interviews og reportager on locations. I forhold til selve produktionen vil jeg stille krav til både indholdet og kvaliteten af optagelsen. (se bilag 2) Undervisningsforløb om fremtidsfortællinger i 9. klasse I dansk i 9. klasse er vi startet op med et forløb omkring fremtidsfortællinger. Eleverne læser hjemme romanen De hvide mænd af Kenneth Bøgh Andersen, og sideløbende arbejder vi i klassen med novellerne Grim og Dum af Gretelise Holm og Skabt for hinanden af Svend Åge Madsen. I dette forløb omkring fremtidsfortællinger er det danskfaglige fokus mundtlighed. I den (almindelige) klasseundervisning, hvor der analyseres fælles med læreren ved tavlen, er det kun en lille del af klassen, der deltager mundtligt i undervisningen. Mit mål er, at alle eleverne skal udtrykke sig mundtligt og dermed udvikle deres sproglighed. For at opnå dette, skal eleverne i mindre grupper lave lydoptagelser i onlineprogrammet Myna, som udgives som podcasts via SkoleTube. Jeg har formuleret et antal opgaver, som eleverne kan vælge i mellem (se bilag 1). Opgaverne er formuleret, så eleverne kommer omkring de væsentligste litterære aspekter i teksterne og samtidig bruger deres analyseapparat for at kunne løse dem. Samtidig er opgaverne i forskellige sværhedsgrader, så både den fagligt stærke elev og den fagligt svage elev kan få passende udfordringer. Jeg har valgt, at lydoptagelserne skal udgives som podcasts, så eleverne oplever, at deres indsats udmøntes i et produkt, som forældre og frem for alt klassekammeraterne kan lytte til. En del af forløbet er også, at vi efterfølgende på klassens skal lytte til deres produktioner og diskutere, hvordan de passer sammen med 16 %20Dansk/Laeseplan%20for%20faget%20dansk/2,-d-,%20forloeb%20-%203,-d-,-4,-d-,%20klassetrin.aspx 17 Fælles mål, Dansk, Undervisningsvejledning for faget, s. 58 9

11 de skrevne tekster. Klassen består af 23 elever, 14 piger og 9 drenge. Fem af eleverne har særlige vanskeligheder, der betyder, at det kan være svært at fastholde arbejdskoncentrationen og indgå i et konstruktivt samarbejde. Derudover har fire dyslektiske vanskeligheder og har meget svært ved at udtrykke sig skriftligt. Pigegruppen er meget engageret i skolearbejdet, hvor drengegruppen kan være meget svære at motivere til danskfagligt arbejde. Forløbet strækker sig over 10 undervisningslektioner (to uger). Teksterne er læst på forhånd af eleverne, der sideløbende med læsningen af romanen har besvaret opgaver til denne. Eleverne medbringer dagligt deres egne bærbare computere, der alle har adgang til skolens netværk. Eleverne kan optage direkte via deres computere eller låne mikrofoner på skolen. Størstedelen af eleverne er vante brugere af computere, men en lille del af klassen glemmer ofte at medbringe dem til undervisningen. Som udgangspunkt har vi klasselokalet som base. De få arbejdsrum, vi har på skolen, kan ikke reserveres, så jeg forudser en del problemer med at finde lokaler, hvor der er ro til optagelserne. Danskfaglige mål Overordnet er målet med forløbet, at eleverne møder forskellige former for litteratur, der skildrer nogle af de samme etiske overvejelser om det gode liv, fremtiden og ikke mindst den personlige og kulturelle identitet. I Fælles mål for dansk (Faghæfte 1) møder vi allerede dette i formålet med danskundervisningen, stk. 1: Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. 18 I analysen af novellerne skal eleverne i mindre grupper producere podcasts. Også dette kan finde sin begrundelse i formål med danskundervisningen, stk.2 : Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer. 19 Jeg mener desuden, at mit forløb omkring podcasts om fremtidsfortællinger indbefatter følgende trinmål for faget dansk efter 9. klasse: Det talte sprog Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form 18 %20Dansk/Formaal%20for%20faget%20dansk.aspx 19 %20Dansk/Formaal%20for%20faget%20dansk.aspx 10

12 læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation 20 Sprog, litteratur og kommunikation Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at karakterisere sproget og bruge det bevidst til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden vise indsigt i sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner samt i dramatisk form 21 It-faglige mål for både 3. og 9. klasse Fælles mål for it- og mediekompetencer i folkeskolen (Faghæfte 48) centrerer sig omkring fire overordnede temaer: 1. Informationssøgning og -indsamling 2. Produktion og formidling 3. Analyse 4. Kommunikation, vidensdeling og samarbejde. 22 Disse fire temaer skal på forskellige måde indgå i skolens fag, og det er op til de enkelte faglærere at inkludere dem, hvor de er hensigtsmæssige og kan understøtte læringen i faget. Samtidig er det målet, at eleverne, ved at møde disse fire temaer gennem hele deres skoletid i alle fag, får tilegnet sig den digitale dannelse et liv i videnssamfundet kræver. Af samme grund finder vi det problematisk, at der ikke er eksempler fra indskolingen i faghæftet. Det virker højest besynderligt, eftersom man forestiller sig it integreret i alle fag fra første skoledag. Vi mener, at der i kommende udgaver af faghæftet skal tages højde herfor. Samtidig mener vi, at de it-faglige mål i modificeret form med lethed kan gælde for både 3. og 9. klasse. Derfor sammenskriver vi i nedenstående vore 2 undervisningsforløb med Myna. Produktion og formidling I begge it-forløb er det primære tema produktion og formidling. Det følgende er udvalgte uddrag fra Faghæfte 48 omkring temaet produktion og formidling 23, efterfulgt af vores begrundelser for, hvor %20Dansk/Trinmaal%20for%20faget%20dansk%20efter%209,-d-,%20klassetrin/Det%20talte%20sprog.aspx 21 %20Dansk/Trinmaal%20for%20faget%20dansk%20efter%209,-d-,%20klassetrin/Sprog%20litteratur%20og%20kommunikation.aspx 22 %20og%20mediekompetencer%20i%20folkeskolen/Fire%20temaer.aspx 23 %20og%20mediekompetencer%20i%20folkeskolen/Fire%20temaer/2,-d-,%20Produktion%20og%20formidling.aspx 11

13 dan disse uddrag passer til vore undervisningsforløb: Det er således vigtigt, at eleven opnår kompetencer i dels at afpasse sin vidensproduktion og sine virkemidler efter budskab, modtagerkreds og publiceringskontekst, dels at forholde sig kritisk til, hvilken formidlingstype og målgruppe der er relevant i sammenhængen og ud fra formålet. Det indebærer bl.a., at eleven skal kunne forholde sig bevidst og kritisk til at identificere sin målgruppe ud fra budskabet og formålet med produktionen samle tilgængelig viden vælge sin kanal (sms, blog, wiki, hjemmeside osv.) ud fra budskabet og formålet med produktionen vælge et relevant community og herunder overveje, om eleven ønsker at blive identificeret med eller autoriseret af det pågældende community (fx wikis) vælge præsentationsform (tekst, grafisk præsentation, film/video, online, off-line osv.) overveje sikkerhedsspørgsmål, når internettet anvendes til at publicere, distribuere og lagre information mht. anonymitet, autenticitet og risiko for misbrug..på samme måde kan elevernes evne til bevidst og kritisk at vælge kanal og publikum opøves som en integreret del af undervisningen. Hvilke overvejelser bør der fx indgå i, om en opgavebesvarelse gøres frit tilgængelig på internettet eller på skolens intranet, eller om den ligefrem produceres fx gennem en aktiv deltagelse i en blog. Hvordan vurderer eleven mere generelt, om den information, der lægges ud på internettet, er en information, som vedkommende ønsker at dele med andre og eventuelt blive identificeret med. Og hvad bør indgå i elevens overvejelse over, om eksempelvis Wikipedia eller den personlige profil i et givent community (fx Facebook) er stedet at præsentere informationen. Disse spørgsmål og andre kan alle sammen være med til at træne eleverne i at blive mere bevidste og kompetente vidensproducenter og vidensformidlere. I undervisningsforløbet skal lydoptagelserne laves på Myna og udgives som podcasts via SkoleTube. Eleverne i 9. kl. får valget, om de vil uploade deres lydoptagelser til en lukket eller en åben kanal i SkoleTube. I den forbindelse får vi diskuteret, hvilke digitale spor vi som brugere af internettet ønsker at efterlade, og hvor synlige disse skal være. Flere af eleverne lægger ofte billeder og videoer ud af venner og sig selv på fx Facebook, og mange glemmer at forholde sig til, hvordan disse ses af andre, og ikke mindst at rettighederne til billederne overgives til andre. Mange af eleverne synes, at det er mere intimt at lægge skolearbejde ud end disse billeder, og det kan formentlig give en god diskussion om, hvem vi ønsker at være på internettet. Eleverne i 3. kl. får ikke valget, men alligevel munder lærerens valg ud i en snak om ovenstående. Hvad er forskellen på, hvorvidt vi uploader til en offentlig eller en privat kanal i Skoletube? Vi har bestemt, at hele klassen og forældrene (som minimum) får adgang til elevernes produktioner via SkoleTube og/eller Forældreintra. Eleverne kender derfor deres modtagergruppe og skal forholde sig til dette under produktionen. Så snart forældrene kommer med som modtagergruppe, bliver en del af eleverne, dem der måske plejer at pjatte en del, mere optaget af, at indholdet skal have et seriøst præg. Dette kan vi forhåbentlig overføre til andre produktioner fremover. Ved at arbejde med henholdsvis Myna og SkoleTube får eleverne oparbejdet digitale kompetencer, de efterfølgende kan overføre til andre arbejdssituationer og til arbejdet med andre web 2.0- tjenester. Evaluering af forløbet med Myna i 3. kl. Jeg startede med at introducere programmet som en oplevelsesorienteret undervisning, hvor jeg blot bad eleverne lege og prøve at finde ud af, hvordan programmet fungerede. 2 lektioner gik med at lytte til forskellige beats, sammensætte filer fra biblioteket, strække og 12

14 forkorte dem, og sidst på lektionen gav jeg dem opgaven at finde ud af at indtale 1 minut om deres efterårsferie. Det største problem var at slette det enkelte lydklip igen. At programmet er på engelsk betyder dog ikke meget. Eleverne er bekendte med de fleste ikoner inden for lyd. Record, play, solo er alle ord, som er letgenkendelige for dem. Det fløj gennem luften med sætninger som: wauw, hør lige det her, Prøv at se, I har skruet ned for den (mutet den, red.), Han rykker lige tingene og udvider dem, Charlotte, hvad skal vi gøre, når vi kun kan høre en af dem og det er så irriterende? Nåh, mot (mute, red.) betyder, man ikke kan høre den? Hvorfor tager du auto? Svar: Så spiller den af sig selv. Vi har fundet ud af det! Vi har fundet ud af, hvordan man optager!, "Yeahey...jeg hedder Mathias, yeahey,..., Må vi godt lave det derhjemme? Elevernes tilgang bar præg af stor aktivitet og nysgerrighed på programmet. De arbejdede i par, og de fleste var gode til at supplere hinanden. I starten blev de ved hver deres maskine, men så snart det rygtedes, at én havde fundet en løsning på et problem, var der aktivitet på kryds og tværs i klassen. En meget legende tilgang til programmet, og de fleste gav efterfølgende udtryk for, at det havde været en god og sjov måde, men også frustrationer. Frustrationerne bredte sig dog da de i 2. forløb (lektion 3 og 4) skulle til at arbejde med headsets. Nogle kunne ikke høre deres egne optagelser, andre kunne ikke optage, og en enkelt pc havde problemer med langsomt netværk. Eksempler på elevernes kommentarer efterfølgende: - Godt - det var sjovt at lege med det og det var godt at arbejde sammen med en. - Meget sjovt, fordi vi selv skulle prøve at finde ud af tingene. - Sjovt, kedeligt og irriterende. 1)Sjovt at teste lydene 2) Det begyndte at blive kedeligt at lave det samme 3) Pga. at vores ikke ville tage imod vores ting og at M. slettede sin. - Lidt irriterende for vi nåede ikke at sætte vores egen lyd på. - Meget irriterende, at vores computer ikke kunne optage - Sjovt, selv at finde ud af nogle ting, irriterende at vores ikke gad sige noget. - Jeg synes, det var så sjovt på mange måder, jeg slet ikke kan forklare det. Lektionen endte det på den gode måde. Omtrent halvdelen havde formået at optage noget, men kun én fik gemt rigtigt. Vi pakkede pc erne sammen og brugte den ene gode lydfil som eksempel på Smartboardet, så jeg kunne vise eleverne, hvad der skal ske med lydklippene, når de alle har fået lavet et. Efterfølgende fandt vi ud af, at der viser sig et QR-tag, når man vil dele siden. Dette var ne ahaoplevelse for mange elever og også deres lærer! Jeg scannede straks koden og kunne afspille lydklippet direkte på iphone foran hele klassen. Det var et hit! Efterfølgende har jeg haft eleverne ude i par startende med en synergi-effekt, hvor to af de elever, som jeg vidste, ville kunne klare opgaven på egen hånd, optog lydklip via en diktafon, som de efterfølgende lagde ind i programmet på egen hånd og arbejdede med. Disse to elever blev så superbrugere for de næste to, jeg sendte i marken med samme formål. På den måde har jeg hele tiden et hold i klassen, som kan hjælpe uden at jeg behøver at være over pc en med mindre det drejer sig om tekniske problemer. I løbet af resten af skoleåret bliver podcasting og lydoptagelser en del af vores valgfrie danskaktiviter i de to ugentlige lektioner, jeg har, hvor eleverne arbejder på egen hånd. Disse timer bruger jeg eksempelvis på observationer, elevsamtaler og lignende og den øvrige elevgruppe arbejder selvstændigt. 13

15 Som evaluering vil jeg en anden gang sagtens lade dem lege med programmet til en start, men når det kommer til brug af headsets, skal jeg kun have ca. 3 par i gang på pc er, hvor jeg har tjekket, at it-udstyret fungerer optimalt. Det har dog på ingen måde afskrækket mig fra brugen af programmet eller Skoletube generelt, og forældrene abonnerer nu på nye afsnit af føljetonen: Livet på byggeskolen! Det første eksempel på en podcast kan høres her: De hvide mænd: Grim og dum: Skabt for hinanden: Lenny bliver skudt Jeg-fortælleren Radiosamtale mellem og Manias samtale om hævn tv-producent og psykolog Evaluering af forløbet med Myna i 9. klasse Efter en gennemgang af genren science fiction, talte vi i klassen kort om novellen Grim og dum, så jeg kunne sikre mig, at alle havde forstået det grundlæggende i novellen. Dernæst blev eleverne præsenteret for opgaverne. Efterfølgende var det min hensigt kort at præsentere de mest basale funktioner i Myna, men dette gik ikke som forventet, da klassecomputeren ikke fungerede optimalt. Det lykkedes mig at vise dem en optagelse, jeg selv tidligere havde lavet, men derefter gik computeren helt i baglås, og efter at have rodet med den i ti minutters tid, bad jeg eleverne om at gå i gang og søge hjælp hos mig undervejs, hvis de havde behov. Det endte med, at eleverne kun havde 45 minutter tilbage til selve produktionen. Eleverne gik til opgaverne med friskt mod, og de arbejdede meget begejstret flere af dem helt ind i frikvarteret. Alligevel endte vi med blot fem uploadede podcasts på trods af, at der var ni grupper. En del røg ind i tekniske problemer, hvoraf det ikke lykkedes mig at løse dem alle. Der var bl.a. problemer med lydoptageren på flere af elevernes computere, og flere havde problemer med, at Myna undervejs i arbejdet pludselig ikke ville uploade optagelser. Heldigvis var eleverne alligevel positive, og de nød at arbejde mere kreativt. Dog var de fleste især drengene mest optagede af de effekter, som kunne lægges ind på lydsporene. Det danskfaglige arbejde kom lidt i baggrunden, og legen fyldte mere end planlagt. Det efterfølgende modul startede vi op med at lytte til de podcasts, der allerede var lavet. Mit mål var, at eleverne med egne ører skulle høre, hvor vigtigt det er at tale tydeligt, langsomt, og at for mange effekter kan mudre stemmerne for meget. Det virkede, og da eleverne efterfølgende gik i gang med opgaverne til Skabt for hinanden var de mere fokuserede på den danskfaglige del end på sjove effekter. De var allerede mere trygge i brugen af programmet, og de efterfølgende timer har de generelt været mere konstruktive i deres arbejde. Efterfølgende har jeg gjort mig følgende overvejelser: Minimer antallet af opgaver, så eleverne ikke får for meget at vælge i mellem. Det er alligevel de samme 3-4 opgaver, alle vælger. Super motivation for en drengegruppe, der ellers er svære at motivere. De var alle langt mere optagede af danskundervisningen, end de plejer. Flere af dem blev ved efter timernes afslutning, - det er aldrig før sket i danskundervisningen. Gode muligheder for differentiering samtidig med, at alle føler, at de laver noget unikt. Alle får brugt deres mundtlighed. Det vil være en god idé med en legetime, før det danskfaglige arbejde startes op. Prøv altid udstyret af før timerne, - også selvom det virkede ugen før. Vil man bruge denne 14

16 slags programmer i undervisningen, skal man gøre sig klart, at ikke alle vil få et færdigt produkt, og i situationen skal man som lærer kunne holde hovedet koldt og ikke stresse, når teknikken driller. Som pædagogisk it-vejleder vil det være en god idé, hvis man kan deltage i andre læreres klasser, når de skal prøve lignende forløb første gang. Slutteligt fylder overvejelserne omkring tidsforbrug vs. udbytte meget. Vi ender op med at bruge minimum 10 lektioner udelukkende på produktion af podcastene, er det for mange timer i 9. klasse, når vi har et år med meget travlhed? Jeg mener, at det vigtigt med det kreative, produktive arbejde også i 9.klasse, men vi er pressede af tiden og de krav, der stilles til afgangsprøverne, som stadig følger den gamle måde at tænke skole på. Myna som didaktisk læremiddel Jens Jørgen Hansen skelner i Læremiddellandskabet mellem semantiske læremidler og funktionelle læremidler, hvor førstnævnte er meningsbærende ressourcer (fx en novelle og romanen i ovenstående danskforløb) i sig selv, og de funktionelle læremidler er de teknologier, der understøtter og kvalificerer elevernes læreprocesser. 24 Funktionelle læremidler er læremidler, som eleverne lærer med. Som et helt simpelt eksempel kan vi bruge en vinkelmåler. Brugen af vinkelmåleren er ikke målet i sig selv, men vinkelmåleren bliver det redskab, hvormed eleven lærer om vinkler. Rent praktisk måler eleven vinkler, tegner vinkler, skriver resultater op, og rent kognitivt udvides elevens forståelsesog begrebsverden indenfor matematikken. Når de funktionelle læremidler så udvides til brugen af computerprogrammer og web 2.0-værktøjer, sker der en udvidelse af både den praktiske og kognitive del til også at indbefatte fx videndeling og kommunikation. Vi definerer Myna som et funktionelt læremiddel. Programmet er i sig selv ikke en meningsbærende ressource, men målet er, at eleverne opnår en læring om mundtlighed og analyse via lydspor optaget og redigeret i programmet. Vores undervisningsforløb er en kombination af semantiske læremidler (tekstlæsningen) og funktionelle læremidler (Myna, podcast, SkoleTube). Det er dog op til læreren at skabe det rette didaktiske design, så både de danskfaglige og it-faglige mål nås. Da denne opgave handler om de digitale læremidler her Myna er det denne, vi vil koncentrere os om. I sin forberedelse af undervisningen bør læreren gennemgå nedenstående proces modellen er kopieret fra Læremiddellandskabet: 25 læremidlet Didaktisering Didaktisk design Læremiddelanalyse Didaktisering/redidaktisering Udforme undervisningsplan Læremiddelanalyse Overordnet kan læremidler analyseres ud fra tre kriterier: - Tilgængelighed læremidlets samspil med elevens forståelse-, færdigheds- og oplevelseshorisont. - Lærbarhed læremidlets relevans for elevens faglige læring og støtte 24 Hansen, Jens Jørgen: Læremiddellandskabet, s Hansen, Jens Jørgen: Læremiddellandskabet, s

17 i elevens læreprocesser. - Undervisbarhed læremidlets relevans for løsning af undervisningsopgaver. 26 Tilgængelighed Myna er et onlineprogram, det vil sige, at har eleven adgang til internettet, er programmet tilgængeligt. Dette er ikke noget problem på skolen, da alle elever har adgang til skolens netværk. Tilgængelighed handler dog også om, om programmet har en brugerflade, der er tilgængelig for elever i både 3. og 9. klasse. Det mener vi, at programmet har. Det er meget enkelt i sin opbygning, og mangler eleverne vejledning i, hvordan forskellige funktioner bruges, kan de få hjælp i Lærit s vejledninger, hos læreren og hos kammeraterne. Både eleverne i 3. og 9. er vant til at arbejde med digitale medier, så de har de digitale færdigheder til at bruge et nyt program. Oplevelsesmæssigt er programmet let tilgængeligt. Eleverne kan hurtigt lave små optagelser, der giver dem en oplevelse af, hvad programmet kan. En mulighed er også at præsentere eleverne for andre elevers optagelser på SkoleTube. Lærbarhed Et af målene i forløbene er, at alle eleverne skal formulere sig mundtligt. Ved at eleverne arbejder i mindre grupper, hvor alle får mulighed for at formulere sig uanset fagligt niveau og grad af udadvendthed, er læremidlet særdeles relevant. Eleverne vil opleve, at læremidlet giver en god støtte, da de kan lytte deres optagelser igennem og indtale dem på ny, hvis de ikke lever op til forventningerne. Eleverne med stavevanskeligheder vil opleve, at de i højere grad bliver ligestillet med kammeraterne, når målet er et mundtligt produkt. Undervisbarhed Under dette punkt er det vigtigt, at læreren forholder sig til, om hun er tryg i brugen af programmet. Kan hun acceptere, at hun muligvis ikke er eksperten ret længe af gangen, og at eleverne muligvis vil opleve, at hun ikke har styr på teknikken hele tiden. Opgaveskriverne er begge lærere, der sagtens kan navigere i sådanne læringsrum, så vi har ingen betænkeligheder med at bruge programmet i vores egen undervisning. I en vejledningssituation af kollegaer, er det dog væsentlig at få vendt problematikken. Dernæst skal læreren selvfølgelig have sine fag-faglige mål og it-faglige for øje. Vil programmet her være hensigtsmæssigt at bruge for at nå målene? I forhold til de danskfaglige og it-faglige mål, vi har stillet i de ovenstående undervisningsforløb, vil svaret igen være ja. Støtter programmet lærerens mulighed for at differentiere undervisningen? Igen må vi sige ja med henvisning til førnævnte fordele for eleverne med stavevanskeligheder. Samtidig med programmets enkelhed er der også muligheder for, at den it-fagligt stærke elev kan finde udfordringer i programmets bagvedliggende kompleksitet. Læreren skal også forholde sig til de fysiske rammer. Et punkt, som her ikke opfyldes tilfredsstillende, er muligvis de manglende grupperum for arbejdet. Skal lydoptagelser være gode i lydkvaliteten, kræver det rolige omgivelser, og de kan være svære at finde på en skole. Sidst, men ikke mindst, skal læreren forholde sig til, om læremidlet støtter evaluering af undervisningen. Da elevernes mundtlighed foreviges, må man konkludere, at læreren vil have rig mulighed for at evaluere i hvert fald den del af undervisningen efterfølgende. 26 Hansen, Jens Jørgen: Læremiddellandskabet, s

18 Didaktisering/redidaktisering og didaktisk design Hvis man i sin undervisning bruger et læremiddel, der er skabt som et sådant, fx en lærebog, vil man i sin planlægningsfase enten bruge det fuldstændigt i den form og didaktik, det er tænkt, eller man vil plukke i det og på den måde redidaktisere læremidlet. Begge strategier er centreret omkring læremidlet, omend i forskellige grad. 27 Er man som lærer mere uafhængig af et specifikt læremiddel i sin undervisning, vil man selv skulle didaktisere det materiale, man finder frem. Det er den form, vi har benyttet i vores planlægning. Her har vi taget udgangspunkt i bl.a. det danskfaglige mål mundtlighed. Herefter har vi besluttet os for et læremiddel, Myna, som vi har didaktiseret, så det passer til vores læringsmål. Slutteligt har vi bygget et undervisningsforløb op omkring vores læremiddel og didaktik. Dermed har vi nået vores didaktiske mål: Vi har skabt et didaktisk design. Afslutning Vores erfaringer med brugen af Myna som et digitalt læremiddel har været overvejende positive. Vi har oplevet engagerede elever, og de danskfaglige mål er blevet nået på tilfredsstillende vis. Som lærere vil vi helt klart bruge dette læremiddel igen, og som pædagogiske it-vejledere vil vi anbefale det til vores kollegaer. Mange lærere vil dog have brug for både didaktisk og praktisk vejledning, når læremidlet skal i brug, ligesom det vil være særdeles hensigtsmæssigt, at vi som vejledere kan deltage i opstarten af forløbet. En sidegevinst ved arbejdet med opgaven er, at vi er blevet udfordret i vores måde at tænke læringssyn og læremidler på. Vi er endnu engang blevet bekræftet i, at web 2.0 stiller nogle andre krav til vores måde at tænke pædagogik og undervisning på. Disse tanker vil være spændende at få diskuteret på vores arbejdspladser, hvor de kunne være grobund for en anden måde at tænke skole på. (Disse tanker vil være spændende at få diskuteret på vores arbejdspladser, hvor de kunne være grobund for en anden måde at tænke skole på.) Det kan dog være svært at ændre eller blot konstruktivt udfordre et lærerkollegiums syn på læring og læremidler. Mange lærere er i forvejen en kende skeptiske ved, at it skal inddrages i alle skolens fag, og hvis vi samtidig fordrer af dem, at de også skal revurdere måden, hvorpå de tænker læring, står vi som pædagogiske it-vejledere overfor endnu en udfordring. Samtidig er der stor forskel på skolernes kultur, så også dette aspekt skal inddrages i, hvordan vi får vores kollegaer til at videreudvikle deres syn på læring. Elise Smiths Skole betegner sig selv som udogmatisk, hvilket i praksis betyder, at den enkelte lærer kan undervise efter de pædagogiske og didaktiske principper, som hun foretrækker. De pædagogiske og didaktiske strømninger, der har været gennem tiden fx Cooperative Learning og læringsstile, er blevet inkluderet i undervisningen af de lærere, som har haft interesse i dem, mens resten ikke nødvendigvis har forholdt sig til dem. Det har sine fordele, at man som lærer stort set kan praktisere på den måde, som man brænder for, men set med mine øjne er det også en stor ulempe, at vi som lærerkollegium aldrig bevæger os i samlet flok. Dette oplever jeg især efter, at jeg er begyndt som pædagogisk it-vejleder. Jeg brænder for at inkludere it i skolens undervisning og at diskutere, hvilke læremidler vi bruger, men den viden, jeg gerne vil diskutere ud fra, er ikke en fælles viden, jeg deler med mine kollegaer. Derfor tror jeg, at det er vigtigt i første omgang at få delt denne viden. Jeg har bedt om at få tildelt en pædagogisk dag, hvor det er min hensigt, at jeg vil holde oplæg for kollegaerne omkring didaktik 2.0, hvorefter vi i grupper skal diskutere, hvordan dette passer med de forskellige læringssyn, vi praktiserer i vores hverdag. En del af dagen skal også sættes af til en præsentation af faghæfte 48 og vidensdeling i fagudvalg. Med lidt god vilje fra skolens pædagogiske udvalg kan jeg få lov til sådan en dag om et år, så det har lidt lange hensigter. Indtil da er det mit mål at påvirke så mange kollegaer som muligt ved at være en pædagogisk vejleder, der forhåbentligt både hjælper og inspirerer med at få it inkluderet så mange steder i undervisningen som muligt. 27 Hansen, Jens Jørgen: Læremiddellandskabet, s