Det grå guld på Internettet

Transkript

1 Gruppe: Daniel, Signe, Marianne, Morten, Camilla - hold 1 Det grå guld på Internettet Indledning S.2 E-læring og læringsstile S.3 De Ældre vil også gerne på nettet! S.4 Hvordan kan jeres bibliotek hjælpe dem på vej? Gode eksempler på på e-læring S.5 Markedsføring med fokus på de ældre S.6 1

2 Indledning Flere af de sociale tjenester er i dag blevet digitaliseret og langt på Internettet. Skal man have oplysninger om skatteregler, serviceloven eller indhente viden om købelovgivningen kan de blot ved hjælp af lidt teknisk snilde og et par museklik findes på Internettet. Kommunerne har vha. af denne selvhjælp kunne foretage besparelser inden for den offentlige service sektor. Dette har naturligvis bevirket et forringet service niveau for dem der møder op på kommunerne, da besparelserne har betydet en beskæring af bemandingen på stedet. Evnen til at benytte Internettet er blevet en forudsætning i dagen Danmark. Derfor må uddannelse og udvikling af folks kompetencer i brugen af IT være på dagsordenen i samfundet. Jacob Mølgaard (webmaster I Faggruppen for Biblioteksundervisning) Jacob M ølgaard udtaler følgende: Det er et problem i ethvert demokrati at folket ikke har adgang til samme viden. Dette skaber forskellige forudsætninger for folket og man kan, i yderste konsekvens, snakke om at ligeretten er på tilbagetog. Der er forskellige segmenter der lider under disse manglende kompetencer. Det er især indvandrer familier og de ældre der ikke er redet med på IT bølgen og Internettets indtog. Jeg anser det som et af bibliotekernes hovedformål at sikre lige adgang til viden, og at uddanne de svage segmenter må derfor være et af fremtidens bibliotekariske hovedformål. Jacob Mølgaard afholder ligeledes oplæg på konferencen. Bibliotekerne har her en mulighed for at demonstrere bibliotekarens fremtidige kernekompetence, videns præsentation, videns strukturering og systemudvikling. M en hvordan får vi det grå guld på Internettet? Hold undervisning? Net-baserede tjenester Pamfletter? Nytænkning? (pendant til bogbussen, netbussen) AOF, VOF, VUC samarbejde? I det følgende vil vi. give vores bud på hvordan man kan udbygge principperne der arbejdes med kommunalt, hjælp til selvhjælp. Der vil blive sat fokus på problemerne ved e-læring læring og e-undervisning. 2

3 E-læring og læringsstile Konferenceoplæg ved Anne Malberg, pædagogisk e-læringskonsulent Læringsstile er forskellige måder at lære på. De fire læringsstile aktivist, reflektor, teoretiker, pragmatiker er ikke faste karaktertræk, men viser bestemte måder, man foretrækker at lære på. At være bevidst om, hvilken læringsstil man selv passer bedst til, kan hjælpe én til at fokusere på de aspekter ved de andre læringsstile, som man normalt ikke bruger i en læringssituation. Forskellene fra læringsstil til læringsstil kan være meget store, og det er derfor være et vigtigt emne for biblioteket at kende til. Ved at tage hensyn til disse læringsstile i udarbejdelsen af e-læringsværktøjer vil biblioteket kunne sikre sig, at materialet udnytter disse forskelle og hjælper målgruppen så bredt som muligt. E fter en pause vil tilhørerne få m ulighed for at reflektere over de vigtigste pointer og sum m e m ed sidem anden. V i hører fra tilhørerne, hvis nogen vil dele deres sum m en. H erefter fortsæ tter foredraget. Biblioteket kan vælge at gøre deres brugere opmærksom på teorien om læringsstile og hjælpe brugerne til at finde ud af deres egen læringsstil. Dette vil give brugerne bedre forudsætninger for læring i et e-læringsmiljø, hvor hjælp ikke er øjeblikkelig. Dette vil samtidig give biblioteket mulighed for at modtage feedback fra de forskellige grupper af læringsstile og vil hjælpe til at optimere de tilgængelige e-læringsværktøjer. 3

4 De Ældre vil også gerne på nettet! Konferenceoplæg ved Mogens Taarup, Kredsformand for Ældresagen, Københavns Kommune Den danske befolkning er opdelt i et A- og B-hold i forhold til PC og Internet brug. I samme hastighed som teknologien udvikler sig i vil B holdet tilsvarende falde bagud. Denne digitale kløft mellem A- og B-hold er ikke mellem kvinder og mænd eller sort og hvid men i høj grad mellem unge og ældre, en såkaldt digital generations kløft. Folkebibliotekernes historiske rolle har været at bidrage til folkeoplysningen. Sådan skal det stadigt være. At bidrage til at mindske den digitale kløft, bør i dag være en helt central opgave for bibliotekerne, og bibliotekerne har da også til dels taget hånd om denne opgave. Man har under mottoet Livslang læring været aktiv inden for bibliotekets fire væge med aktiviteter fx som senior-internetcafe og face-to-face undervisning, men fakta er at disse tilbud ikke når ud til alle. Der er mange pensionister der ikke kan eller vil besøge det fysiske bibliotek. Dette kan have forskellige årsager, fx den fysiske afstand, eller fordi den enkelte person ikke har en tradition for at bruge biblioteket. Men det er vores pligt at nå ud til så mange som muligt. Derfor er det sørgeligt at konstatere at der ikke findes flere webbaserede undervisningstilbud til den ældre del af befolkningen, specielt fordi webbaseret undervisning har muligheden for at ramme en bred gruppe. 4

5 Gode eksempler på e-læring Konferenceoplæg ved Kirsten Søgg, Konsulent på SWIM I denne læringssceance fremviser Kirsten Søgg spændende eksempler på sider med gode e- læringsmuligheder og kommer med forslag til nye og spændende e-lærings kurser, som du kan tage med hjem til din egen arbejdsplads og arbejde videre med. Hun vil tage udgangspunkt i ACRLs tips til, hvordan biblioteksressourcer kan formidles gennem nettet. Efter foredraget vil der være mulighed at diskutere og prøve de nye teknikker af i tilstødende computerlokaler, hvor der også vil være mulighed for at få hjælp til at starte på den store udfordring at skabe den gode e-læring. Vi gennemgår: Gode e-læringsteknikker Eksempler på hvordan det kan gøres 5

6 Markedsføring med fokus på de ældre. Konference oplæg ved Uffe Mortensen, HPT konsulent ved Kunde Co. V ores ønske er at få de æ ldre til at bruge m ere netbaseret undervisning og for at få dem til at give sig i kast m ed dette er vi nødt til at få m arkedsføringen ud hvor de æ ldre er udtaler U ffe M ortensen. E n notits i avisen vil ikke kunne gøre det. Bibliotekerne kan være en stor hjælp til at få de ældre i gang med undervisning på nettet. Som en start kan der arrangeres små kurser på bibliotekerne i stil med dem der allerede er, men i stedet bruger de, de undervisningsmidler på nettet. På den måde vil de ældre på sin vis bruge net-undervisningen, men de vil stadig have en livline i form af bibliotekaren som er i umiddelbar nærhed. På den måde kan man få listet det gode tilbud ind til brugeren, som på den måde gerne skulle blive glad for det og senere hen også bruge det ex. hjemmefra. At introducere det til de ældre på denne måde, vil koste nogle ressourcer, men vil i det lange løb kunne svare sig, da det ikke er ingenmandsland de bliver kastet ud i på denne måde. Nogle ville sikkert slet ikke skænke netbaseretundervisning en tanke, når de nu kan gå til personlige kurser andre steder. 6

7 Mandag d 23. Oktober Afholdes på Danmarks Biblioteksskole Birketinget K ø b en h avn S Ankomst V elkom st, tale af Leif Lø rring. Bibliotekernes rolle i E- Learning 12.00: Pause 12.45: Jacob Mølgaard: Det grå guld på Internettet. Introduktion til problemstillingen: Hvordan tilgodeses de svage elementer i e-learnings projektet? 14.45: Pause Anne Malberg: E-Læring og lærings stile S lut på fø rste dag, m iddag i kantinen. Tirsdag d 24. oktober Afholdes på Danmarks Biblioteksskole Birketinget K ø b en h avn S Eksempler på E- Learning Mogens Taarup: De ældre vil også gerne på nettet Pause 11.30: Kirsten Søgg: Gode eksempler på e-læring Frokost Workshop Uffe Mortensen: M arkedsfø ring m ed fokus på de æ ldre Afslutning 7

8 LITTERATURLISTE ACRL Instruction Section Teaching Methods Committee (2000). Tips for Developing Effective Web-Based Library Instruction. Lokaliseret d. 25. september 2006 på World Wide Web: acrlbucket/is/iscommittees/webpages/teachingmethods/tips.htm Denne korte artikel præsenterer tips til en pædagogisk god opbygning af web-baserede tutorials, med hensyn til for eksempel struktur, øvelser, links og lignende. Dewald, N. H. (1999). Web-based library instruction: what is good pedagogy? Lokaliseret d. 25. september 2006 på World Wide Web: LIS764Brown_WebBased.pdf Denne artikel kombinerer pædagogiske teorier med web-baseret biblioteksundervisning, og vigtigheden af interaktivitet pointeres. Artiklen præsenterer udvalgte aspekter, som er relevante for bibliotekers undervisning. Malberg, Anne (2003). E-læring og læringsstile. Dafolo Denne bog præsenterer blandt andet de fire læringsstile og forklarer, hvordan de forholder sig til e -læring, samt inddrager de forskellige intelligenstyper. Simmons, Beverly A. (2004). What makes good web-based education? Lokaliseret på World Wide Web d. 25. september 2006: Denne artikel præsenterer nogle af kendetegnene ved god web-baseret undervisning og gennemgår punkterne grundigt. Sundin, Olof (2005). Conflicting approaches to user information seeking education in Scandinavian webbased tutorials. Lokaliseret på World Wide Web d. 25. september 2006: archive/ Denne artikel viser forskellige tilgange til web-baseret undervisning. Artiklen bygger på et empirisk grundlag med undersøgelse af 31 web-baserede tutorials fra skandinaviske universitetsbibliotekers hjemmesider. ØVRIGE KILDER Faggruppe for biblioteksundervisning, under Bibliotekarforbundet. Lokaliseret på World Wide Web d. 25. september 2006: Ravn, Ib (2006). 17 teknikker til læ rende konferencer. L earning L ab D enm ark, K øbenhavn. 8