Idrætspædagogik & kropslig læring.

Transkript

1 Idrætspædagogik & kropslig læring

2 Hvem er jeg 36 år Ph.D-stipendiat (SDU) idrætspædagogik 8 år som fuldtidstræner (Nyborg, Haderslev, Aalborg) 4 år som årgangslandstræner Bor i Kolding

3 Intro (Hvad skal vi nå? Hvad er idrætspædagogik?) Trænerudvikling Læringsteorier Praksisfællesskaber 10 minutters pause Hvad er god undervisning? 15 minutter til spørgsmål

4 Hvad er idrætspædagogik? Brug to minutter to & to til at finde en kort definition af hvad i mener idrætspædagogi k er.

5 En pædagog er en der følger drenge i skole

6 Idrætspædagogik Didaktik Læren om undervisning

7 Læring enhver proces, der hos levende organismer fører til en varig kapacitetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring (Illeris, Læring, 2006)

8 VS.

9 Hvor mange gange skal jeg sige det til dig?

10 Hvor meget af det børn lærer i skolen er et resultat af det der bliver undervist?

11 Hvordan lærer man Imitation Gentagelser Motivation Eksperimentere Koncentration Optaget af bevægelsen for bevægelsens egens skyld senere det den nye bevægelse giver af muligheder Du kan helt sikket finde på flere

12 ubevidst inkompetent bevidst inkompetent bevidst kompetent ubevidst kompetent

13 Det mest grundlæggende problem i idrætspædagogikken: Det første spørgsmål i planlægningsfasen er ikke det rigtige spørgsmål.

14 Kropslig læring

15 Opsummering Idrætspædagogik Kropslig læring Læring frem for undervisning.

16 Trænerudvikling Lyt til eksemplet og giv jeres bud: Studerende Underviserne Eksperterne

17 Niveauer af ekspertise

18 Novice / begynder Modtager instruktion Lærer at genkende objektive facts og regler for hvad der skal gøres. Kontekstuafhængig. Eks: man skal altid lave 5 flyben efter vendingen. Han vil vurderer sin indsats efter hvor godt han har fulgt reglerne. Bundet af lærebogen og ikke forankret i virkelige situationer.

19 Advanced beginner Begynderen har erfaring med real life problemer og ikke kun kende reglerne i teorien. Adfærd er fortsat regelbaseret. Kontekstafhængig. Genkender relevante informationer i relevante situationer og bruger så de rigtige regler.

20 Den kompetente Kan prioriterer opgaverne han står overfor så han vælger de vigtigste først. Er dygtig til at følge reglerne at forudse problemer (inden for reglerne). Kan vurdere situationen og vælge en overordnet strategi. Den kompetente er i stand til at lægge en plan og får dermed også mere ansvar for processen. Adfærd tilpasses den konkrete situation. Kan prioritere og analyserer og vælger bevidst mål og strategi.

21 Den kyndige Reagerer intuitivt på mønstre uden først at dekonstruere situationen i små dele for at lave en analyse og en afvejning af alternativer som det sker hos den kompetente. Intuition må ikke forveksles med at gætte. At gætte er at nå til en konklusion uden at have den nødvendige empiri eller erfaring. Den kyndige udøver vil samtidig med at han udfører opgaven analyserer hvad han skal gøre. Han er i stand til at se hvad der er vigtigt. Det væsentlige er vekselvirkningen mellem at intuitivt forstå opgavens kerne og den intuitive organisering og samtidig bruge analyserer til at finde de rigtige løsninger. Flowet bliver nogen gange brudt af eksplicitering og regelanvendelse.

22 Eksperten Ofte handles på baggrund af ubevidste, men kvalificerede valg. Holistisk og intuitiv, ingen regler, gør det der virker, ingen afbrydelser af analytiske overvejelser. Tavs viden. Man associere en situation med en anden og kan bruge sine erfaringer i mange situationer. Eksperten kan intuitivt skelne et hav af situationer fra hinanden. Skakspillere der kan genkende situationer eller genkendelse af ansigter.

23 Trænerudvikling Formal coach education programs have been shown to make varying but often-limited contributions. Overall, these studies on coaches learning have highlighted the significant contributions of informal learning experiences. Mallett et al. (2009)

24 it was the informal learning involved in performing their everyday work activities that made the greatest contributions to their ongoing development as coaches. Mallett et al. (2009)

25 The volatile, guarded, and fundamentally competitive nature of elite coaching work meant that they were often unable to access sources of learning that they identified as being of potential value to their development. Mallett et al. (2009)

26 Læringsteorier på tre niveauer Neurale niveau (neurolog, biologer, læger) Individniveauet (psykolog) Teamniveauet (sociolog)

27 Kristoffer Henriksens Ph.D. Flytter fokus fra den enkelte udøver til det træningsmiljø der påvirker udøveren. Støttende grupper og rollemodeller. Træningen er integreret i hverdagen ikke i konflikt med forældre, venner, skole Identiteten atlet betød meget for de aktive i de succesfulde miljøer. Kompenserer for manglende ressourcer.

28 Kristoffer Henriksens Ph.D. Træningen tillader forskelligheder I alle tre miljøer betød life skills meget Fokus er på long term development Praksis i fællesskabet har afgørende betydning

29 Hvordan påvirker man fællesskabet? Et eksempel på idrætspædagogik

30 Verdens korteste kursus i Wengers teori om praksisfællesskaber (1998)

31 Verdens korteste kursus i Wengers teori om praksisfællesskaber (1998) 1. Praksis er den mening vi tildeler de ting vi gør (eller ikke gør) og siger (eller ikke siger)

32 Verdens korteste kursus i Wengers teori om praksisfællesskaber (1998) 1. Praksis er den mening vi tildeler de ting vi gør (eller ikke gør) og siger (eller ikke siger) 2. Et fællesskabs praksis udvikles gennem konstant meningsforhandling mellem fællesskabets deltagere.

33 Verdens korteste kursus i Wengers teori om praksisfællesskaber (1998) 1. Praksis er den mening vi tildeler de ting vi gør (eller ikke gør) og siger (eller ikke siger) 2. Et fællesskabs praksis udvikles gennem konstant meningsforhandling mellem fællesskabets deltagere. 3. Gennem deltagelse I mange forskellige fællesskaber er det i sidste ende sådan vi forhnalder os frem til vores identitet.

34 Verdens korteste kursus i Wengers teori om praksisfællesskaber (1998) 1. Praksis er den mening vi tildeler de ting vi gør (eller ikke gør) og siger (eller ikke siger) 2. Et fællesskabs praksis udvikles gennem konstant meningsforhandling mellem fællesskabets deltagere. 3. Gennem deltagelse I mange forskellige fællesskaber er det i sidste ende sådan vi forhnalder os frem til vores identitet. 4. Forhandlingen sker gennem deltagelse og tingsliggørrelse.

35 Tre måder hvorpå praksis kan være kilden til fællesskab

36 Meningsforhandling

37 Altså De ting man ikke gør påvirker ofte i lige så høj grad praksis som de ting man gør. Man skal både kunne påvirke og lade sig påvirke for at kunne deltage i en meningsforhandling. Man skal kunne både deltage og tingsliggøre for at kunne påvirke praksis.

38 Altså Trænere er mere opmærksomme på deres måde at deltage på end tingsliggørelse. (påstand) Man kan ikke forstå deltagelsen uden også at forstå tingsliggørelsen og omvendt. Deltagelse og tingsliggørelse er ikke modsætninger men dualiteter der forstærker hinanden.

39 Altså Ikke alle forhandler med den samme sociale og fysiske kapital.

40 Praksisfællesskaber Et eksempel på hvordan idrætspædagogikken (i dette tilfælde en teori om social læring) kan anvendes som analyseredskab til at analysere praksis i en bestemt klub eller på et hold. Idrætspædagogikken kan således anvendes til at skabe bedre præstationsoptimering.

41 God undervisning at vise et under

42 God undervisning at vise et under? 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende træningsmiljø 4. Indholdsmæssig klarhed 5. Meningsdannende kommunikation 6. Metodemangfoldighed 7. Individuelle hensyn 8. Intelligent træning 9. Transparente præstationsforventninger 10. Stimulerende læremiljø Hilbert Meyer

43 Udsagn #1 Den dygtige træner tror selv på at atleterne kan lærer noget og han har evnerne til at hjælpe atleterne med at opnå en værdifuld læring. Jeg er ikke overbevist om dette punkt kan underbygges med forskningsresultater fra en idrætssammenhæng

44 Udsagn #2 Den dygtige træner afsætter så meget tid som muligt til det faglige indhold og minimerer forstyrrelser og alt hvad der kan tage tid fra træningens formål. Retter man en kikket mod månen så vil man lærer noget om månens og ikke solens overflade.

45 Udsagn #3 Den dygtige træner kommunikerer tydeligt hvilke forventninger han har til atleterne og sætter forventningerne højt. Han skaber et procesorienteret miljø frem for et resultatorienteret miljø. Både trænerens og atleternes roller er tydeligt definerede og atleterne får tid til at lærer at udfylde den rolle de har. Kan virke kontraintuitivt, men den skulle være god nok

46 Udsagn #4 Den dygtige træner skaber tidligt rutiner på holdet og bruges disse rutiner til at styre holdet.

47 Udsagn #5 Den dygtige træner skaber meningsfulde opgaver for atleterne. Banalt, men vigtigt.

48 Udsagn #6 Den dygtige træner søger for at atleterne får nye opgaver i en passende rytme. Tænk på flowmodellen

49 Udsagn #7 Den gode træner giver gode instruktioner og nyttig individuel feedback. Undervisning betyder trods alt meget (men bare husk at læring er resultatet af meget andet end undervisning).

50 Udsagn #8 Den gode træner giver atleterne en følelse af ansvarlighed. Man bør ikke begrænse svømmerne til kun at lære i de situationer hvor træneren er til stede.

51 Tag med hjem Det er vigtigt at spørge hvad svømmerne skal lære og ikke hvad de skal undervises i. Hvis du tænker: hvor mange gange skal jeg sige det til ham gør du det forkert. Der er ikke direkte sammenhæng mellem undervisning og læring. Undervisning er en vigtig, men lagt fra den eneste, kilde til læring. Der er IKKE noget der hedder ikke-kropslig læring.

52 Tag med hjem Selvom det umiddelbart virker contra intuitivt på mange trænere er der meget der tyder på at, fokus på proces frem for fokus på resultat skaber bedre resultater! Teorien om praksisfællesskaber kan hjælpe os til at forstå hvordan vi opbygger et godt talentudviklingsmiljø.

53 Tag med hjem De ting man ikke gør påvirker ofte i lige så høj grad praksis som de ting man gør. Man skal både kunne påvirke og lade sig påvirke for at kunne deltage i en meningsforhandling. Man skal kunne både deltage og tingsliggøre for at kunne påvirke praksis.

54 Ideer til bøger Tinning, R. Sport pedagogy and human movement. (2010) Routledge Schilab, T. S. S. Nervepirrende pædagogik. (2007) Akademisk Forlag Lehrer, J. The decisive moment. (2009) Houghton Miflin Henriksen, K. The ecology of talent development in sport. (2010) SDU

55 Tak for ordet. I er meget velkommen til at kontakte mig med kommentarer, forslag, kritik eller spørgsmål Held og lykke i den kommende sæson Jesper von Seelen jvs@ucsyd.dk