Ytringsfrihed, velfærd og meningsdannelse EN CASE FRA ODENSE

Transkript

1 Ytringsfrihed, velfærd og meningsdannelse EN CASE FRA ODENSE I efteråret 2013 blussede debatten om ytringsfrihed op i Odense kommune efter, BUPL Fyn succesrigt satte fokus på den udbredte tavshedskultur i kommunen. To pædagogiske meningsdannere den ene fællestillidsrepræsentant, den anden initiativtager til Odenses Forældreorganisation har spillet en central rolle i sagen. Læs her om sagen i Odense og meningsdannernes erfaringer og brug af uddannelsen som Pædagogisk meningsdanner. Fyens Stiftstidende d. 12. juni 2013 Formålet med nærværende case er at vise, hvilken betydning uddannelsen efterfølgende har haft for to deltagere fra Odense. Den fortæller en historie om, at det som pædagog kan lade sig gøre at gøre en forskel og forandre dårlige arbejdsbetingelser i samarbejde med sin fagforening. At det med nogle konkrete redskaber kan lade sig gøre som pædagog at forandre sin position og blive pædagogisk meningsdanner med mulighed for at blive hørt og taget alvorligt af politikere og ledere på det pædagogiske område. Casen er fortællingen om, hvordan det er muligt at skabe fællesskaber, som Odense Forældreorganisation, der får indflydelse på den politiske dagsorden. 1. Pædagogisk meningsdanner uddannelse for forandring Formålet med Pædagogisk meningsdanner uddannelsen, som tænketanken Cevea laver i partnerskab med BUPL, er at sætte potentielle pædagogiske meningsdannere i stand til at repræsentere pædagogiske holdninger og erfaringer aktivt i debatten om velfærdssamfundets Kontakt Bjørn Hansen Uddannelseschef T: E: bh@cevea.dk Forfatter Yanaba Rymark Sankoh Uddannelsespraktikant E: yrs@cevea.dk Publiceret d

2 prioriteringer. Pædagogisk meningsdanner uddannelsen bliver hvert år afsluttet med Pædagogikkens Dag, der er kulminationen for uddannelsen, mens dagen samtidigt sætter rammerne for, at den pædagogiske virkelighed møder politikere og omvendt. De pædagogiske meningsdannere debatterer sammen med andre fagfolk, forskere og politikere dilemmaer fra den pædagogiske virkelighed og vilkårene i de danske institutioner samt muligheder for vores fælles velfærd. Alt sammen med et mål om at udvikle pædagogikken og sætte en ny dagsorden baseret i den pædagogiske praksis og virkelighed. De pædagogiske meningsdannere blogger under og efter uddannelsen om deres pædagogiske dagligdag og virkelighed på voresvirkelighed.dk. Som virkelighedens eksperter skriver de på bloggen om deres holdninger til og løsningsforslag til den pædagogiske praksis. Se den samlede evaluering af Pædagogisk meningsdanner uddannelsen her: link. 2. Odense: Fra tavshedskultur til retten til at ytre sig I Odense kommune har der på 0-6 års området været en udpræget tavshedskultur, og pædagogerne har været bange for at ytre sig offentligt. Utrygheden og frygten for at ytre sig har skabt grobund for et dårligt arbejdsmiljø, hvor pædagogerne har fundet sig i kritisable forhold for at undgå fyresedlen. Hele sagen omkring ytringsfrihed og tavshedskultur i Odense kommune har været afdækket massivt i Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis i løbet af de seneste måneder. Forside i Fyens Stiftstidende d. 06. september 2013 Tavshedskulturen blev for første gang genstand for diskussion under Pædagogisk meningsdanner 2012 i en radiodebat, hvor en af de af pædagogiske meningsdannere deltog. Radio24syv var nødt til at klippe en pædagog fra Odense ud af deres indslag, da pædagogen blev nervøs for konsekvenserne af sine ytringer. Pædagogen ringede til Radio24syv og bad om at få sit indlæg klippet ud af indslaget, da hun frygtede for, hvilke konsekvenser hendes udtalelser i radiodebatten ville få. Radio24syv måtte fraklippe pædagogens udtalelser, hvilket var med til at understrege den herskende tavshedskultur i Odense kommune og frygten blandt pædagoger for at ytre sig offentligt. Det er en syg ledelseskultur, hvis Odenses pædagoger ikke må åbne munden internt. Hvordan skal politikerne så træffe de rigtige beslutninger? Leder i Fyens Stiftstidende d. 06. september 2013 under overskriften: Mundkurvene i Odense BUPL Fyn har i sommeren 2013 udarbejdet et notat på baggrund af en undersøgelse, der dokumenterede, at flere pædagoger i Odense ikke turde ytre sig over for deres arbejdsgivere. Undersøgelsen viste, at flere pædagoger oplevede, at lederne begrænsede deres ytringsfrihed, og de frygtede for fyresedlen, hvis de ytrede sig offentligt også over for forældre. Se notatet via dette link. Side 2 af 6

3 3. Interview: Pernille Isaksen-Ejby Fællestillidsrepræsentant i BUPL Fyn, Pernille Isaksen-Ejby, har deltaget på Pædagogisk meningsdanner hold II samt et 2-dages kursus i Strategisk kommunikation for tillidsfolk afholdt af Cevea. Pernille ridser problemstillingen omkring ytringsfrihed således op: Problemstillingen omkring ytringsfriheden handler om, at folk er bange for at ytre sig. Folk er bange for fyringer. Flere af pædagogerne har fået at vide, at de ikke må sige noget og de er bange. Tidslinje Januar maj 2012, tre moduler á tre dage: Pædagogisk meningsdanner hold I 10. maj 2012 Pædagogikkens Dag I februar 2013: Kursus for BUPL Fyn: Strategisk kommunikation for tillidsfolk Januar maj 2013, tre moduler á tre dage: Pædagogisk meningsdanner hold II 23. maj 2013 Pædagogikkens Dag II BUPL Fyn er gået aktivt ind i kampen for ytringsfrihed i Odense kommune. Pernille har arbejdet hårdt for at italesætte og synliggøre problemstillingerne omkring tavshedskulturen og dens betydning for det dårlige arbejdsmiljø blandt pædagogerne i Odense kommune: Der har i BUPL-regi været afholdt et fyraftensarrangement, der omhandlede ytringsfrihed. Alle medlemmer skal kunne stille spørgsmål, det arbejdes der på på de forskellige arbejdspladser, hvor de lokale ledere og tillidsrepræsentanter tager sig af det. Pernille har været vedholdende i dialogen og har i den konstruktive snak med cheferne på det pædagogiske område oplevet forandringer. Pernille har skrevet læserbreve og har erfaret, hvordan læserbrevene og den massive mediedækning i Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis har været et sideløbende pres på cheferne og deres lydhørhed over for problematikken. Pernille beskriver, hvordan uddannelsen som Pædagogisk meningsdanner har været direkte medvirkende til, at hun skriver læserbreve: Jeg har aldrig skrevet så mange læserbreve og aldrig ytret mig så meget offentligt som efter, jeg har deltaget i Pædagogisk meningsdanner. Hun forsætter: Før uddannelsen skrev jeg måske et læserbrev en gang om året vedrørende budgetforhandlinger. De sidste to måneder har jeg været i Fyens Stiftstidende fem gange. Efter Pædagogisk meningsdanner har jeg fokus på, at det er vigtigt at gøre det, og at det ikke behøver at være perfekt. Jeg har fået gode redskaber til at blande mig i medierne, og jeg bruger mine kræfter på at signalere området udadtil. 18. juni 2013: Stiftelse af Odense Forældreorganisation Sommer 2013: BUPL Fyn præsenterer undersøgelse om pædagogers ytringsfrihed 23. september 2013: Debat mellem pædagogerne i Odense kommune og Odense kommune under overskriften: Ytringsfrihed et opgør med tavshedskulturen Jeg har aldrig skrevet så mange læserbreve og aldrig ytret mig så meget offentligt som efter, jeg har deltaget i Pædagogisk meningsdanner. Pernille Isaksen-Ejby, fællestillidsrepræsentant, BUPL Fyn Side 3 af 6

4 BUPL Fyn har i september 2013 afholdt et debatmøde mellem pædagogerne og Odense kommune, og de har arbejdet for at sikre dialog mellem pædagogerne og lederne i forvaltningen. Se notat fra debatmødet her. Rådmanden for Børn- og Ungeforvaltningen i Odense kommune, Brian Dybro, og den adm. direktør Jimmi Streit fra samme forvaltning, har udtalt, at de ønsker at samarbejde, og der er i kommunen præsenteret en strategi for, hvordan pædagogerne kan henvende sig, hvis de ikke bliver hørt af deres nærmeste leder. Institutionschefen har i et interview i Fyns Amts Avis d. 07. september 2013 garanteret, at ingen pædagoger bliver fyret, hvis de ytrer sig offentligt. I Odense kommune er der nu igangsat en proces, som skal sikre samarbejde mellem forvaltning, ledere på forskellige niveauer, pædagogerne, politikerne og forældrene. Og garantere pædagogers og forældres ret til at ytre sig offentligt. Fyens Stiftstidfende d. 11. september Interview: Heidi Lykke Steffensen Schultz Samarbejdet med forældrene har før og under forløbet haft Heidi Lykke Steffensen Schultz fokus. Heidi er uddannet Pædagogisk meningsdanner fra hold I, og på uddannelsen afdækkede hun, sammen med en kollega, manglen på en forældreorganisation i Odense. Heidi oplevede, at den tavshedskultur, som dominerede forholdet mellem pædagogerne og forvaltningen, også var fremherskende mellem pædagogerne og forældrene og at forældrene i lighed med pædagogerne oplevede, at de fik mundkurv på og ikke kunne ytre sig frit. Heidi besluttede i løbet af Pædagogisk meningsdanner uddannelsen, at hendes forandringsopgave skulle være at opstarte en forældreorganisation i Odense. Hun ønskede at gøre op med den herskende tavshedskultur ved at lade forældreorganisationen tale forældrenes sag. FTF Hovedorganisation for offentligt og privat ansatte har i 2012 udarbejdet en undersøgelse, som dokumenterer, at mange medarbejdere er bange for at ytre sig offentligt. Se rapport via følgende link: e/arbejdsmiljoe/notater/ftf_dokum entation7.pdf I juni 2013, efter lidt over et års forberedende arbejde med møder med en række forældre og støtte fra Forældrenes Landsforening (FOLA), blev Odense Forældreorganisation stiftet. Heidi forklarer i et interview i Fyens Stiftstidende d. 11. september 2013, at forældrene er bange for at ytre sig også selv om de gør det anonymt. Med Odense Forældreorganisation har forældrene nu fået en platform, hvor de kan ytre deres historier. Organisationen er aktiv i sin modstand mod besparelser i Odense og trods de interesseoverlap, der måtte være mellem faggrupper og forældre, er det en væsentlig forbedring af både forældres og de ansattes mulighed for at samarbejde omkring at skabe bedre vilkår for den pædagogiske praksis. Heidi er ansat som pædagog 37 timer pr. uge i et børnehus i Odense kommune og er institutionstillidsrepræsentant for ca. 60 medlemmer fordelt i 7 børnehuse. Ud af de 37 timer er 6 timer afsat til TR-arbejde. Heidi er bestyrelsesmedlem i den lokale fagforening samt næstforperson i Odense Forældreorganisation, som hun var med til at stifte i juni Side 4 af 6

5 Hvilken betydning har Pædagogisk meningsdanner uddannelsen haft for dig generelt i dit faglige arbejde og som pædagog? Uddannelsen har haft stor betydning for mig. Mit mål med uddannelsen var at stille op som tillidsrepræsentant. Jeg fik blod på tanden i forhold til tillidsrepræsentantarbejdet. Der var ingen tillidsrepræsentant, der blev lavet egne regler. Jeg fik på uddannelsen indblik i, hvad fagbevægelsen kan bruges til. Der er noget, der er værd at kæmpe for, vi kan opnå noget. Så jeg stillede op som tillidsrepræsentant og til bestyrelsen i den lokale fagforening. Jeg har fået indsigt i, hvordan pædagogik og politik hænger sammen og fået en større forståelse efter uddannelsen. Kan du påvirke de politiske processer, kan du også påvirke pædagogikken og vilkårene. Kan du fortælle om, hvordan idéen til Odense Forældreorganisation opstod? Idéen kom på uddannelsen, sammen med en kollega fra Odense under en 24-timers camp. Jeg havde tit tænkt på, hvorfor Odense ikke havde en forældreorganisation. Ligesom der er i København og Århus. Jeg oplevede, at der var meget garderobesnak blandt forældre og for at få politisk indflydelse, tænkte jeg, om vi ikke skulle lave en forældreorganisation. Jeg ringede til formanden for BUPL og FOLA og havde et opstartsmøde, hvor alle forældre i Odense var inviteret, og hvor forældre deltog. Der skete ikke noget konkret. Min kollega trak sig, og jeg stod alene med projektet. Via facebook fik jeg kontakt til formanden fra FOLA og kontakt til andre forældre. Vi afholdt stiftende generalforsamling i juni, og det er gået stærkt lige siden. Hvilke redskaber fra uddannelsen bruger du? Og hvordan? Jeg bruger en blanding af det hele. Der kan i bestyrelsen i forældreorganisationen være forskellige tilgange til, hvordan vi henvender os udadtil. Jeg bruger rigtig meget historiefortælling. Vi kan bygge fortællinger op og ramme politikerne på nogle følelser, noget de kan forholde sig til. Det strategiske og pædagogfaglige hænger sammen det er det, der er fagpolitik. Anne Apollo, faglig konsulent i BUPL Fyn Og så skriver jeg debatindlæg, men historiefortælling er min kæphest. Jeg bruger også den overbevisning, jeg fik med mig fra uddannelsen jeg gør brug af min ret til at ytre mig og det at tale for en sag. Det var godt med Pædagogikkens Dag. Ved at være med til at stable så stort et arrangement på benene, har jeg fået erfaringer, som jeg bruger. Jeg har blandt andet brugt erfaringerne i mit arbejde i forældreorganisationen, da vi skulle arrangere en demonstration. Side 5 af 6

6 Hvad har været det bedste ved Pædagogisk meningsdanner uddannelsen? Jeg har fået en helt anden indsigt end før og griber tingene anderledes an. Tidligere havde jeg en holdning til alting, nu er jeg meget mere strategisk. Fx i hvilket forum jeg siger tingene, og jeg lægger en plan for, hvordan jeg opnår tingene før bralrede jeg bare løs. Det var super kompetente og engagerede undervisere, det var rigtig fedt! Og så var det godt med 3 dage ad gangen med overnatning. Det var intenst, vi spiste sammen, og vi kunne drikke en øl sammen om aftenen. Det gav fællesskab og sammenhold. Det var godt, at BUPL var med i uddannelsen, det gav et helt andet indblik i fagforeningen. Og det gjorde, at jeg ville være aktivt medlem i BUPL. Det var tungt med undervisningen i samfundsmæssig teori, økonomi og fagbevægelsens historie, men jeg ville heller ikke have undværet det, for det var godt med viden om, hvordan pædagogik og politik hænger sammen. Hvordan vil du fortsætte arbejdet som meningsdanner? Jeg tænker, at jeg er godt i gang. Både med min TR-kasket på og i forbindelse med bestyrelsen og forældreorganisationen. Der er hele tiden processer i gang. Fire pædagoger fra Odense har deltaget i uddannelsen som Pædagogisk meningsdanner på hold I og II. Nedenstående viser, hvordan uddannelsen som Pædagogisk meningsdanner har været medvirkende til at skabe forandring i de pædagogiske meningsdanneres faglige virke. En pædagog var tillidsrepræsentant og er det fortsat. En pædagog er i dag en pædagogisk meningsdanner kendt for i BUPL generelt og blandt pædagogisk interesserede på Fyn sin faglighed og evne til at skrive om den. En pædagog er i dag institutionstillidsrepræsentant og sidder i bestyrelsen i den lokale fagforening samt har taget initiativ til at stifte Odense Forældreorganisation. En pædagog var fællestillidsrepræsentant og har haft en central rolle i ytringsfrihedskampen og er nu politisk aktiv. 5. Status efterår 2013 I Fyens Stiftstidende d. 06. september 2013 forholder Jimmy Streit, adm. direktør i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense kommune, sig til resultaterne af BUPL s undersøgelse omkring ytringsfrihed, som viser, at flere af pædagogerne er blevet advaret mod at udtale sig. Jimmi Streit udtaler, at det er medarbejderne, som er eksperter i virkeligheden og det derfor også er medarbejderne, som der er brug for ytrer sig. Ifølge Fyens Stiftstidende d. 11. september 2013 vil Odense Lærerforening lave en undersøgelse magen til den, BUPL har lavet, og FOA overvejer at iværksætte en lignende undersøgelse. BUPL Fyn og Odense kommune arbejder på at komme tavshedskulturen i kommunen til livs. Ved debatmødet mellem pædagogerne og Odense kommune, som BUPL Fyn afholdt i september 2013, blev der udarbejdet en række dogmer, som fremadrettet skal være med til at sikre pædagogernes ytringsfrihed samt en åben og konstruktiv debatkultur på 0-6 års området i Odense kommune. Se dogmerne her. Side 6 af 6