Rapport fra visionsgrupperne på lærer- og pædagogområdet vedr. skolereformen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport fra visionsgrupperne på lærer- og pædagogområdet vedr. skolereformen. - 1 -"

Transkript

1 Rapport fra visionsgrupperne på lærer- og pædagogområdet vedr. skolereformen PUC april 2014

2 Rapport fra visionsgrupperne på lærer- og pædagogområdet vedr. skolereformen Redaktion Elzebeth Wøhlk, Hanne Birkum og Noomi Mortensen Grafisk tilrettelæggelse Elzebeth Wøhlk og Maureen McKeever Eriksen Tryk Pædagogisk UdviklingsCenter, april

3 Indhold Indhold...3 Indledning...4 Deltagere i visionsgruppen på lærerområdet...4 Deltagere i visionsgruppen på pædagogområdet...5 Konklusion af arbejdet i visionsgruppen for lærere...6 Konklusion af arbejdet i visionsgruppen for pædagoger...7 Centrale budskaber fra visionsgrupperne på lærer- og pædagogområdet...8 Spørgsmål til forvaltningen affødt af visionsarbejdet...10 Fælles opstart konkrete forslag/ønsker...11 Idékatalog...12 Lærervisionsgruppens møder...13 Pædagogvisionsgruppens møder...15 Bilagsfortegnelse...17 Bilag 1a...18 Bilag 1b...19 Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

4 Indledning Ultimo september 2013 blev det i forbindelse med forberedelse af Skolereformen besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, en såkaldt visionsgruppe bestående to lærere fra alle skolerne i Tårnby Kommune. Skolechefen udarbejdede kommissorium for visionsgruppens arbejde, og PUC blev tovholder og leder af gruppen. Der blev også nedsat en arbejdsgruppe på pædagogområdet med det formål at udvikle ideer og beskrive forslag til mål for, indhold i og struktur for hvordan og på hvilken måde det pædagogiske personale kan indgå. Målet med gruppernes arbejde var at tænke stort og ud af de kendte rammer og komme med ideer og forslag til en ny og anderledes skole for børn og voksne med respekt for intentionerne i lovforslaget: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for faglig viden og praksis I kommissoriet blev opgaven defineret således: Arbejdsgruppen skal fremkomme med visioner, ideer og vurderinger af muligheder for ændringer i skolens undervisning med udgangspunkt i disse overordnede mål med respekt for lovforslagets præciseringer og begrænsninger. Se begge gruppers kommissorier: bilag 1a (lærerne) og bilag 1b (pædagogerne) Deltagere i visionsgruppen på lærerområdet Lærer-visionsgruppens arbejde blev ledet af leder Hanne Birkum og konsulenterne Elzebeth Wøhlk og Noomi Mortensen, PUC - styregruppe. Lærerdeltagerne, som var udpeget af den enkelte skoles leder, var: Kastrupgårdskolen: Sussie Norske og Michael Josefsen Korsvejens skole: Andreas Sass Petersen (ASP) og Sidsel Boysen (SBO) Løjtegårdsskolen: Julie Flindt og Ulrik Dahl Nordregårdsskolen: Louise Arndtsen og Marianne Laursen Pilegårdsskolen: Sidsel Juul Nielsen og Jonas Kloppenborg Skelgårdsskolen: Tine Elsborg og Kasper Nordborg Kiær Skottegårdsskolen: Kathrine Madani, Liselotte Vestergaard Hvidberg Tårnbygårdskolen: Lene Høyer og Stine Rasmussen US 10: Sidsel Simonsen og Kasper Schleisner-Meyer Pædagogisk konsulent Flemming Baumann og leder Ken Kuwashima har som repræsentanter fra visionsgruppen på pædagogområdet deltaget i flere af møderne med lærervisionsgruppen

5 Deltagere i visionsgruppen på pædagogområdet Pædagog-visionsgruppens arbejde blev ledet af konsulent i Børne- og kulturforvaltningen Flemming Baumann og leder fra fritidshjemmet Corneliusmindevej 40, Ken Kuwashima Stig Frejo Hansen, FR. Allégården Erik Andersen, FR. Løjtegårdsvej 101 Rune Vang-Rydall, FR. Randkløve Allé 2 Rickard Gullberg, FR. Frøen Tina Munkebo, FR. Korsvejen Charles Høybye, FR. Strandgården Rune Krøner, SFO Skottegården Trine Skov Laursen, SFO Kastrupgård Tinne Hansen, SFO Tårnbygårdskole Emilie Carina Bohn Olsen, FK Løjtegårdsvej 101 Annette Ploug, FK Impulsen Allan Weinberger, FK Kløveren Heidi Kuntz, FK. Nabogården Skolekonsulenterne Noomi Mortensen og Elzebeth Wøhlk fra PUC deltog som observatører i pædagoggruppens arbejde

6 Konklusion af arbejdet i visionsgruppen for lærere Arbejdsgruppen mødtes i alt 6 gange. Det første møde var i november og det sidste møde i slutningen af februar. Allerede ved det første møde blev der udtrykt et ønske om fælles møder med visionsgruppen på pædagogområdet. Styregruppen havde valgt forskellige arbejdsformer, som lagde op til stor deltageraktivitet og med fokus på at få deltagerne til at tænke i nye baner og komme med konkrete forslag til, hvorledes skolereformens visioner om og tiltag til en ny og anderledes skoledag kan blive til virkelighed på skolerne i Tårnby Kommune. Ved alle møder udviste visionsgruppen stort engagement i de drøftelser, styregruppen havde planlagt. For styregruppen blev det meget hurtigt tydeligt, at deltagerne har lyst til og interesse i at udfolde deres faglighed og profession ud fra de intentioner, skolereformen angiver. Lysten til at samarbejde med pædagoger om børns læring og trivsel gav sig udtryk i ønsket om en VI-kultur. Samtidig fremkom der mange spørgsmål til de praktiske forhold: Hvordan bliver mulighederne for at arbejde sammen? Bliver lærere og pædagoger organiseret i fælles team? I hvor mange timer ugentligt bliver det muligt, at vi kan samarbejde i selve læringssituationerne? Fælles forberedelse? Fælles undervisning? Hvordan udnytter vi bedst hinandens fagligheder? VI-kulturen ønskes også udbredt til hele skolevæsenet. Hvorfor jobswopper vi ikke? Hvorfor bruger vi ikke hinandens kompetencer og ressourcepersoner lærer af hinanden og deler vores viden på tværs af skolerne? Tankerne om VI-kultur blev drøftet videre i de to fælles møder for lærere og pædagoger, der blev holdt. Samtalerne her viste store forskelle på erfaringer med lærere og pædagogers samarbejde i distrikterne. Alle gav udtryk for vigtigheden af, at lærere og pædagoger lærer hinanden at kende, før det egentlige samarbejde om børns udvikling og læring skal i gang til august. Ligeledes var der ønske om tid til afklaringer vedrørende hinandens roller og opgaver. Fælles kompetenceudvikling blev angivet som et vigtigt felt til udvikling af samarbejdet og den fælles opgave. Et tæt samarbejde kræver også en del fælles viden som afsæt for det, der skal ske i læringsrummet. Usikkerheden om den understøttende undervisning blev delt på fællesmøderne form, omfang, hvem der skal varetage den og hvem har ansvar for hvad? På sidste mødegang udarbejdede lærer- og pædagoggruppen en række konkrete forslag til, hvorledes samarbejdet mellem de to faggrupper kan begynde og formulerede en række spørgsmål til forvaltningen om det fortsatte arbejde med skolereformen. Disse er samlet i afsnittet: Arbejdsgruppens forslag og anbefalinger. Spørgsmålene til forvaltningen går lige fra det konkrete spørgsmål: Hvad er muligheden for lærerens deltagelse i/på SFO-området? til et ønske/forslag om fremtidige sparrings- og evalueringsmøder mellem politikere og skoledistrikternes ansatte. Styregruppen for visionsgruppen for lærere står efter de 6 mødegange tilbage med en oplevelse af, at der her er en gruppe af engagerede lærere, der ser frem til muligheder og udfordringer i implementering af Skolereformen og de samarbejdsrelationer omkring børns læring og trivsel, som reformen lægger op til. Her er en gruppe lærere, der også gerne ser sig som agenter og drivkraft i at igangsætte og afprøve tiltag til skolereformens implementering på såvel egen som på andre skoler

7 Konklusion af arbejdet i visionsgruppen for pædagoger Arbejdsgruppen mødtes i alt 8 gange. Det første møde var i oktober 2013 og det sidste møde i februar Pædagogerne var indstillet på at have fokus på egen faglighed og ligeledes på at møde lærerne med positiv indstilling for allerede her at sende et signal om det gode samarbejde. Det var vigtigt for gruppen at bygge videre på resultaterne af tænketanksarbejdet, der var flere forskellige pædagoggruppers arbejde med skolereformen i løbet af vinteren 2013/14. Flemming Baumann blev repræsentant fra Børne- og Kulturforvaltningen i gruppen, og leder af Fritidshjemmet Corneliusmindevej 40, Ken A. Kuwashima, blev tovholder for gruppen. Deltagerne var de pædagoger, der var motiverede for at skulle arbejde med skolereformen, og gruppen bestod både af deltagere fra de to tænketanke og nye deltagere. Noomi Mortensen og Elzebeth Wøhlk fra PUC blev inviteret med som observatører. Ken og Flemming planlagde møderne ud fra en tanke om, at det var medarbejderne, der her skulle byde ind med de visioner, hver især gik rundt med. Allerede efter første møde blev det klart, at samarbejdet med lærerne samt den understøttende undervisning var omdrejningspunktet for pædagogerne i visionsgruppen. Børnenes sammenhængende dag blev også et omdrejningspunkt. Gruppen ville gerne drøfte deres mange bud på de pædagogfaglige vinkler i den understøttende undervisning og samarbejde med lærerne, så det blev mere og mere klart, at mødet med lærernes visionsgruppe ville være næste skridt i arbejdet om skolereform. Derfor var det med høj motivation og spænding, at grupperne mødtes. Der var fælles fodslag i dialogen mellem lærere og pædagoger og fælles ønsker om vigtigheden af en god fælles start, kendskabet til hinanden, ansvarsfordeling og teamsamarbejde samt fælles kompetenceudvikling. Ved det sidste møde blev konkrete forslag til samarbejdet mellem de to faggrupper udarbejdet, og en række spørgsmål til forvaltningen blev formuleret. Lærernes styregruppe og pædagogernes styregruppe formåede at samle de to faggrupper i en fælles udviklende og positiv tilgang til det fremtidige arbejde med skolereformen i Tårnby Kommune. Det er det budskab, som begge visionsgrupper håber at kunne sprede til alle distrikter i Tårnby Kommune

8 Centrale budskaber fra visionsgrupperne på lærer- og pædagogområdet På det afsluttende møde med lærer- og pædagogvisionsgrupperne udarbejdede deltagerne centrale budskaber til forvaltningen vedr. det videre arbejde med Skolereformen i Tårnby Kommune. Fælles for grupperne er budskabet: Vi-følelsen i skolevæsnet er central. Vi ønsker et fælles skolevæsen. Der skal være ligeværd mellem fagprofessionerne. Vi ønsker et forpligtende samarbejde mellem fagprofessionerne til gavn for hele kommunens skolevæsen. Nedenfor følger distriktsgruppernes budskaber: Pilegårdsskolens distrikt Ligeværdighed mellem faggrupperne. Samarbejde mellem lærerne og pædagoger sikres gennem teamstruktur. Opgavefordeling efter kompetencer. Pædagoger læser deres timer i hele blokke/sammenhængende tid. Løjtegårdsskolens distrikt/tårnbygårdsskolen Tid til samarbejde mellem lærere og pædagoger. Fast mødestruktur. Forventningsafstemning/Ansvarsfordeling. Nordregårdsskolens distrikt Klasseteams hvori pædagoger og lærere indgår. Timerne i klasserne varetages i højere grad af to voksne. Fælles trivselsforløb, da klassens tid som begreb er fjernet. Skottegårdsskolens og Kastrupgårdsskolens distrikter Lærere og pædagoger arbejder aktivt sammen om klassens trivsel. Tid til at både lærer og pædagoger er til stede i klassen samtidig. Tid til fælles teammøder. Lærere og pædagoger er ligeværdige samarbejdspartnere. Skelgårdsskolens distrikt/us10 Hvordan oparbejder vi en vi-følelse, og hvordan får vi tid til det? Forventningsafklaring. Hvordan får vi en fælles planlægning? Fælles ansvar. Fælles koordinering af kontakten til erhvervsliv, fritidsaktiviteter, kommunale tilbud osv. Visioner for Tårnbys børn og unge. Fælles. Optimere brugen af de fysiske rammer. Fokus på den sammenhængende dag. Eleverne skal mærke det fælles projekt. Fokus på styrket klasseteam. Kursusforløb på ungdomsskolen (fx skoletræthed). Korsvejens skoles distrikt - 8 -

9 Tid til samarbejde og fælles forberedelse (stort tidsbehov). Tid til evaluering og refleksion. Faste teamfællesskaber mellem lærere og pædagoger. Nedbryde faggrænser og snakke kompetencer og ressourcer i stedet for pædagoger/lærere. Fælles ansvar for den samlede skoledag. Den matrikelløseskole

10 Spørgsmål til forvaltningen affødt af visionsarbejdet På det afsluttende møde udarbejdede lærer- og pædagogvisionsgrupperne desuden en række spørgsmål til forvaltningen, som i det omfang, forvaltningen skønner, kan danne rettesnor for dele af det videre arbejde med at inddrage lærere og pædagoger i arbejdet med at implementere Skolereformen. Nedenfor følger gruppernes spørgsmål: Pilegårdsskolens distrikt Hvordan vil man sikre sig, at lærerne bliver klædt på kompetencemæssigt til skolereformen? Vil man som skole få fuld råderet over samtlige af matriklens lokaler? Hvordan forholder forvaltningen sig til, at nogle skoler ønsker sig frihed i udmøntningen af reformen? Løjtegårdsskolens distrikt/tårnbygårdsskolen Fælles forberedelse kan give et problem: rigtig mange pædagoger holder ferie i uge 32 her skal lærerne forberede sig. Det giver problemer i forhold til teamsamarbejdet, herunder fælles forberedelse. Fysiske rammer? Er de tilstede? (Undervisning og forberedelse til personalet). Aflønning af eksterne (folk udefra), herunder foreningslivet? Hvordan skal samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere fungere, og hvem skal være tovholder? Nordregårdsskolens distrikt Hvordan skal den fælles forberedelse ske? Skal områdelederen være ansvarlig for hele indskolingen/0. klasse? Skal der arbejdes i blokdage eller faste planlagte timer? Vil dette være op til de enkelte skoler? Hvad er muligheden for lærerens deltagelse i/på SFO-området? Skottegårdsskolens og Kastrupgårdsskolens distrikter Hvordan kan I nå det inden 1. aug. 2014? Kommer der nogle kurser, foredrag og fokus på det kommende teamsamarbejde? Hvordan håndterer vi/i det store inklusionsprojekt ift., at der er ressourcer nok til at løfte opgaven? Hvordan ser skoleforvaltningen på muligheden for samarbejde mellem skolerne og foreningslivet? Skelgårdsskolens distrikt/us10 Hvor, hvornår og hvordan vi har behov for svar? Hvornår får forældre og elever nogle svar? Hvornår får vi info om vores arbejdstid? Korsvejens skoles distrikt Hvad vil I gøre for at sikre optimale samarbejdsmuligheder mellem faggrupperne? Hvordan når vi at implementere foreningsliv og sportsklubber til 14. aug? Opmærksomhed på øget formidling fra politisk niveau til faggrupper. Fastsæt fremtids/sparrings/evalueringsmøder(marts 2015) mellem politikere og skoledistrikternes ansatte

11 Fælles opstart konkrete forslag/ønsker For at opnå den vi-følelse, der er så central for et fælles skolevæsen i Tårnby Kommune, havde lærere og pædagoger en række bud på, hvordan samarbejdet kunne kick-startes i medarbejdergrupperne: Pilegårdsskolens distrikt Fælles opstart for personale (lærere og pædagoger) 4.-5.aug. Fokus på teamsamarbejde 6. aug. og frem til skolestart. Fælles planlægning af skoleåret. Middag og fest for personale en af de første dage. Løjtegårdsskolens distrikt/tårnbygårdsskolen Trivselsarrangement 3. aug. Alle bruger intranettet personaleintra i stedet for lærerintra. Klare udmeldinger fra ledelse og forvaltninger. Fleksibilitet. Åbenhed. Kompetenceløft fælles og individuel uddannelse. Fysiske rammer til spændende og anderledes undervisning. Nordregårdsskolens distrikt Tid til fælles planlægning: faseinddeling, teamsamarbejde og klasseniveau (mest tid til årsplanlægning hvor det er vigtigt med inddragelse af pædagogerne). Ikke-fagligt teambuilding + noget socialt samvær væk fra matriklen. Skottegårdsskolens og Kastrupgårdsskolens distrikter En teambuildingsdag for SFO, klub og lærerne inden/først i opstarten (4.-5. aug.) med aktiviteter alle kan være med til - meget vigtigt med spisning og overnatning (dog ej telt, gerne hotel). Information om 2 dages fravær skal ud til forældrene i god tid af hensyn til alternativ pasning. Sted: VILCON Hotel og Konferencegård, Slagelse. Ønske fra nogle om at mødes inden sommerferien. Tid til at etablere traditioner i foråret og efteråret. Skelgårdsskolens distrikt/us10 Se hinanden (lærere + pædagoger) i øjnene inden sommerferien. Distriktsfest + kursus fælles udgangspunkt for samarbejde. Fælles kommunalfest + kursus ift. kommunens visioner for Tårnby børn og unge, det skaber vifølelse. Korsvejens skoles distrikt Fælles socialt arrangement i maj: lære hinanden at kende personligt og professionelt. Fælles planlægning i de pt. gældende rammer før sommerferien. Oplæg til fælles sprog værktøjskasse. Oplæg om samarbejde og konflikthåndtering

12 Idékatalog Det var visionsgruppernes formål at udarbejde et idekatalog til forvaltningen i forbindelse med implementering af Skolereformen. Nedenfor følger idéerne, som de er bearbejdet i grupperne, i løbet af temamøderne i vinteren

13 Lærervisionsgruppens møder Møde 1: Identificering af temaer Gruppen hilste på hinanden for første gang og drøftede indledningsvist kommissoriet for visionsgruppens arbejde. Hver deltager præsenterede sig med en vision for skolen i Tårnby. Derefter identificerede gruppen en række temaer, der skulle fokuseres på i forbindelse med de kommende møder. Temaerne var: Klasselærer Samarbejde Undervisningsmiljø Fleksibilitet Skole og samfund Faglighed Inklusion Ressourcepersoner Det resulterede i de fire områder, vi arbejdede med på møderne: Samarbejde, kompetenceudvikling, lærere og pædagoger, skole og samfund. På det første møde fremkom ønske om at møde visionsgruppen på pædagogområdet. Se bilag 2 Møde 2: Samarbejde Deltagerne arbejdede med modeller: Hvordan ser den gode skoledag ud, når skolereformen i Tårnby er implementeret og hvad er det afgørende for, at samarbejdet om elevernes læring lykkes? En central dimension i gruppearbejdet var visionsgruppens ønske om, at barnet skal være i centrum for samarbejdet mellem lærere og pædagoger, at der ikke bliver en skarp skelnen mellem lærer og pædagog, men at der er en gruppe voksne omkring barnet, samt at skoledagen skal være langt mere fleksibel, end det er tilfældet på de fleste skoler i dag. Se bilag 3 Møde 3: Kompetenceudvikling Gruppen diskuterede, hvordan læreres og pædagogers kompetencer til at styrke elevernes læring og trivsel kan styrkes, og hvad der skal til for at udvikle undervisningen i forhold til skolereformens mål og indhold. Grupperne udarbejdede udkast til femårsplaner for kompetenceudvikling og kom med bud på centrale størrelser i kompetenceudviklingen af resursepersoner. Gruppen formulerede et fælles ønske om at kickstarte samarbejdet mellem lærere og pædagogerne på skolerne på en utraditionel og nytænkende måde og gerne før d. 1. august Se bilag 4 Møde 4: Undervisnings- og læringsmiljøer Fælles møde mellem lærergruppen og pædagoggruppen. Mødet centrerede sig om modeller for og roller i den understøttende undervisning. Centralt stod et ønske om muligheder for samarbejde, herunder fælles planlægning mellem lærere og pædagoger. Grupperne forholdt sig desuden til fordele og ulemper ved at inddrage flere matrikler i læringsarbejdet. Se bilag

14 Møde 5: Skole og samfund Deltagerne i visionsgruppen udarbejdede en række konkrete forslag til, hvordan skolen kan åbne sig og drage fordel af samarbejder med omkringliggende parter (kommunale samarbejdspartnere, erhvervsliv, foreninger mv.). Derefter forholdt gruppen sig til, hvilke faktorer, der spiller ind, når et samarbejde mellem skoleverdenen og det omgivende samfund skal lykkes. Forslagene centrede sig omkring samarbejde med - kommunale samarbejdspartnere (Biblioteket, Musikskolen, politiet, lokale kirker osv.) - foreninger, fortrinsvist i lokalmiljøet (sportsforeninger, teater, spejdere osv.) - erhvervsliv (fx banker, cafeer, malerforretninger) - nationale partnere (DR, Nationalmuseet, Arken osv.) Se bilag 6 Møde 6: Centrale budskaber og spørgsmål Fælles møde mellem lærergruppen og pædagoggruppen. I distriktsgrupper formulerede lærere og pædagoger centrale pointer fra arbejdet med skolereformen i Tårnby Kommune. Vigtigst af alt fremstod: vi-følelse; et fælles skolevæsen ligeværdighed mellem fagprofessionerne ønsket om samarbejde på tværs af professioner. Gruppen formulerede også ønsker og håb for, hvordan samarbejdet i distrikterne kunne begynde. Grupperne formulerede afslutningsvist spørgsmål til forvaltningen om det fortsatte arbejde med skolereformen. Se bilag

15 Pædagogvisionsgruppens møder Møde 1 4. oktober 2013 Det var første møde hvorved hver enkelt kort introducerede sig for hinanden. Der blev ved indledende dialog informeret om tænketanksarbejdet fra henholdsvis Klubområdet og Fritidshjem/SFO-området. Inspirationskatalog fra Frederikssund kommunes klubber var blevet mailet ugen før, hvorved vi her til mødet fik en god dialog om Frederikssund kommunes vinkler på understøttende undervisning. Møde oktober 2013 Deltagerne arbejdede med bud på understøttende undervisning, og fik samtidig en snak om,hvilke faldgruber der kunne være i samarbejdet med lærerne. Deltagerne blev fordelt i blandede grupper, vor det fremtidige arbejde med ind-, mellem- og udskoling blev drøftet samt det fremtidige samarbejde, overlevering og sammenhæng i arbejdet. Møde november 2013 En kort sammenfatning (Bilag 8) fra sidste møde var udarbejdet og blev her diskuteret. For at gå endnu mere i dybden med den understøttende undervisning og samarbejdet med lærerne, blev deltagerne delt i grupper, hvor disse 3 hovedpunkter blev diskuteret: Hvorledes forestiller vi os, at pædagogerne kan tilbyde en understøttende deltagelse i indskolingstrinnet? Hvorledes forestiller vi os, at pædagogerne kan tilbyde en understøttende deltagelse på mellemtrinnet? Hvorledes forestiller vi os, at pædagogerne kan tilbyde en understøttende deltagelse i udskolingstrinnet? Målet med denne fordybelse var, at vi på et tidspunkt gerne skulle møde lærerne for at gå yderligere i dialog med dem om netop disse 3 hovedpunkter. Møde november 2013 Deltagerne blev delt op i grupper for fritidshjem/sfo og Klub for at arbejde med En pædagogs hverdag. Dette var et bud på, hvordan pædagogerne havde forestillede sig en hverdag kunne se ud for en pædagog. Gruppearbejdet blev lagt ud sådan, at selve modellen kunne sendes ud inden næste møde, hvor vi ville snakke om modellerne. (Bilag 9). Møde 5 8. januar 2014 Deltagerne fremlagde deres modeller (Bilag 9) og fik understreget fordele og ulemper i hver model. Lars Jørgensen (leder af SFO Skelgårdskolen) var blevet inviteret med til mødet og fortalte om sine erfaringer fra Gladsaxe kommune, som har en struktur, hvorved SFO-lederen har indskolingsansvar

16 i samarbejde med den øvrige ledelse. Elzebeth Wøhlk var blevet inviteret med til mødet for at få en føling med, hvad vi havde arbejdet med. Ken Kuwashima var ligeledes inviteret med til et møde med lærerne. Møde januar 2014 Fællesmøde for lærere og pædagoger. Mødet centrerede sig om modellerne (bilag 9) for og roller i den understøttende undervisning. Fælles for alle var et stort ønske om muligheder for samarbejde herunder fælles planlægning mellem lærere og pædagoger. Grupperne forholdt sig desuden til fordele og ulemper ved at inddrage flere matrikler i læringsarbejdet (Bilag 5) Møde februar 2014 Deltagerne fik snakket om mødet med lærerne, og der var en god og positiv feedback på mødet fra d. 27. januar. Der blev derefter snakket i plenum om det videre arbejde i visionsgrupperne med henblik på det sidste møde med lærerne, der ville være det afsluttende møde i arbejdet omkring skolereformen ved visionsgrupperne. Budskabet var, at det videre arbejde skulle bredes ud til de forskellige distrikter, og at man gerne skulle starte samarbejdet så hurtigt som muligt. Møde februar 2014 Fællesmøde for lærere og pædagoger. Grupperne blev delt op i distrikter. Distriktsgrupperne formulerede centrale budskaber fra arbejdet med skolereformen i Tårnby kommune. Vigtigst af alt fremstod: ligeværdigheden og respekten for hinandens faglighed ønsket om samarbejde på tværs af professioner og en fælles vi -følelse. Grupperne formulerede ønsker og håb for, hvordan samarbejdet i distrikterne kunne begynde og formulerede afslutningsvis spørgsmål til forvaltningen til det videre arbejde med skolereformen. (Bilag 7)

17 Bilagsfortegnelse Bilag 1a: Kommissorium for lærervisionsgruppen Bilag 1b: Kommissorium for pædagogvisionsgruppen Bilag 2: Møde 1, identifikation af temaer (lærere) Bilag 3: Møde 2, samarbejde (lærere) Bilag 4: Møde 3, kompetenceudvikling (lærere) Bilag 5: Møde 4, undervisnings- og læringsmiljøer (lærere og pædagoger) Bilag 6: Møde 5, skole og samfund (lærere) Bilag 7: Møde 6, Centrale budskaber og spørgsmål (lærere og pædagoger) Bilag 8: Understøttende undervisning og samarbejde med lærerne (pædagoger) Bilag 9: Modeller for understøttende undervisning

18 Bilag 1a Kommissorium for visionsgruppe skolereform, lærere Der nedsættes en visionsgruppe bestående af 2 lærere pr. skole (inkl. US10) med det formål at udvikle ideer og beskrive forslag til mål for, indhold i og struktur for elevernes skolegang fra og med næste skoleår iflg. lovforslaget til folkeskolereform. Lærerne udpeges af skolens leder. Grundlaget for arbejdet er, at skolens kerneopgave er at fremme elevernes læring. Undervisning og understøttende undervisning er ydelser, der sammen med øvrige ydelser på og til skolen, skal sigte mod reformens overordnede mål: folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for faglig viden og praksis Arbejdsgruppen skal fremkomme med visioner, ideer og vurderinger af muligheder for ændringer i skolens undervisning med udgangspunkt i disse overordnede mål med respekt for lovforslagets præciseringer og begrænsninger. Undervisning skal her forstås i bredeste betydning, eksempelvis målsætninger, indhold, læringsstile, læringsmiljø, klasse/hold/gruppe/individ, fag- og tværfaglighed, didaktik, Gruppen fastlægger selv temaer og arbejdsform og ledes af leder af PUC, Hanne Birkum, som indkalder gruppen og i samarbejde med gruppen strukturerer arbejdet. Der forventes afholdt 6 møder i gruppen. Gruppens arbejde skal udmøntes som idekatalog senest med udgangen af februar Ivan Jensen, B&K d Oktober Tilføjelse til kommissorium: Der deltager konsulenter fra såvel skole- som institutionsområdet i visionsgruppen

19 Bilag 1b Kommissorium for pædagogernes visionsgruppe vedr. folkeskolereformen Der er nedsat en arbejdsgruppe med det formål at udvikle ideer og beskrive forslag til mål for, indhold i og struktur for hvordan og på hvilken måde det pædagogiske personale kan indgå. Grundlaget for arbejdet er, at fritidshjem/sfo og klubber beskriver områder og emner hvor et samarbejde med skolen, der medvirker til at fremme skolens kerneopgave med at fremme elevernes læring. Læring gennem undervisning og understøttende og aktivitetsbaseret undervisning er ydelser, er ydelser der skal sigte mod reformens overordnede mål: Lærere og pædagoger skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Lærere og pædagoger skal mindske betydningen af elevernes sociale baggrund. Lærere og pædagoger skal udvikle metodefællesskaber der styrker elevernes tillid og trivsel i den nye folkeskole, med respekt for faglig viden og praksis Arbejdsgruppen skal fremkomme med visioner, ideer og vurderinger af muligheder for ændringer i skolens undervisning med udgangspunkt i disse overordnede mål med respekt for lovforslagets præciseringer og begrænsninger. Undervisning skal her forstås i bredeste betydning, eksempelvis målsætninger, indhold, læringsstile, læringsmiljø, klasse/hold/gruppe/individ, fag- og tværfaglighed, didaktik, Gruppens arbejde skal udmøntes som idékatalog senest med udgangen af februar

20 Bilag 2 Fra møde d. 12. november 2013 Klasselærer - samarbejde

21 Samarbejde

22 Undervisningsmiljø

23 Fleksibilitet

24 Skole OG Samfund

25 Faglighed

26 Inklusion

27 Ressourcepersoner

28 Bilag 3 Samarbejde den gode skoleuge

29 - 29 -

30 - 30 -

31 Bilag 4 Kompetenceudvikling 1. Hvilke kompetencer er nødvendige for, at samarbejdet mellem lærere og pædagoger kan lykkes? Faglig udvikling: kompetenceafklaring - linjefag specialister i forskellige kompetencer (ressourcepersoner) fælles uddannelse til team teamsamarbejde efteruddannelse Rammer/struktur i forhold til planlægning Rolleafklaring Lærer/pædagog > pædagogisk vejledning Sociale arrangementer 2. Hvilke kompetencer er vigtige for en lærer, når skolereformen indføres og når den er indført? I indføringsfasen: Inklusion > alle skal uddannes på dette punkt. Begejstring! Forandringsledelse/processer Samarbejde lærer/pædagog Omstillingsparathed ift. forberedelse (hvornår og hvordan) Evner til at sætte klare mål/evaluering Konfliktløsning Innovation/innovativ tænkning Udnyttelse af ressourcer - skolelederen skal have mulighed for at ansætte de rette ressourcer til en opgave, fx en IT supporter udefra (private personer) Kontaktlærer/samtale Udvikling af digitale læremidler Efter indføring: Ressourcepersoner Faglige kompetencer Efteruddannelse Fagligt løft 3. Hvilke kompetencer skal en ressourceperson på en skole have? Specialviden (diplomniveau) Vejlederrollen Ledelseskompetencer Overskud, vilje > begejstring Faglig indsigt Uddelegering Formidling: bredere formidling ift. teams kontra enkelte personer Overblik: færre uv. lektioner > bredere overblik Menneskelige egenskaber (motiverende, imødekommende, empatisk, social kompetent)

32 4. Formuler jeres vildeste visioner på kompetenceudviklingsområdet Uddannelsesorlov fordybelse Fælles forløb Alle har indsigt og viden om børn med særlige behov: pædagogisk, didaktisk, relationsmæssigt, kompetencemæssigt Vi fælles følelsen på tværs af skolerne/alle lærere samlet på oplevelsesdag Valgfag på tværs af skolerne Valgfag i samarbejde med lokale foreninger Kommunalt korps af ressourcepersoner Kommunalt fælles fodslag med sigte på hvad et Tårnby barn skal have prøvet, når han/hun forlader skolen Personlig udvikling: mulighed for supervision af specialister (CROF konsulenter) 5. Hvilke former for kompetenceudvikling anser I for at være mest effektive? Flere sammen på kursus > samme basisviden og større implementering i praksis Længerevarende kurser > større intensitet og synlighed om uddannelse ift. forældre/elever Understøttes af ledelse/skole Ejerskab Motivation Sammenhængende dage og sammenhæng mellem praktik/praksis Videreformidling og krav herom Eksperimenterende Relevans/vedkommende 6. Hvilke kompetencer er nødvendige for, at teamsamarbejdet på skolen kan lykkes? Personlige kompetencer: lyttende, kompromissøgende, påtag sig ejerskab, løsningsorienteret

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

Skolereform. Bolderslev Skole

Skolereform. Bolderslev Skole Skolereform Bolderslev Skole Folkets skole anno 2014 Der blæser nye vinde over den danske folkeskole. I december 2013 vedtog Folketinget en ny skolereform, som på alle måder er og bliver mulighedernes

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Det siger Folkeskole- og Haderslevreformen Med folkeskolereformen forpligtes kommunerne til at sikre et samarbejde mellem folkeskolerne og det lokale

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HVORFOR ARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE DIMENSION? Kunne kommunikere på fremmedsprog Anvende teknologi interaktivt i kommunikationen Kunne sætte sig i andres

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune 1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Så er vi ved at være i mål..!

Så er vi ved at være i mål..! Så er vi ved at være i mål..! Vi er nu på den anden side af en vinter, hvor tanker og ambitioner for at leve op til intensionerne bag skolereformen, er gået over i et forår med hektisk aktivitet for at

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Program 18.00 Indledning ved Trine Torp 18.10 Folkeskolereform

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Skolereformsudvalgsmøde. 5. september 2013 kl

Skolereformsudvalgsmøde. 5. september 2013 kl Skolereformsudvalgsmøde 5. september 2013 kl. 16-19 Velkomst Ved formand Trine Torp Præsentationsrunde Dagens program 16.00-16.05 Introduktion ved Trine Torp 16.05-16.10 Præsentationsrunde 16.10-16.30

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden

Læs mere

Samarbejdet mellem folkeskoler og idrætsforeninger

Samarbejdet mellem folkeskoler og idrætsforeninger Samarbejdet mellem folkeskoler og idrætsforeninger Jesper Bøjer Jensen, kontorchef i Undervisningsministeriet 29-01-2015 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 En længere og mere varieret

Læs mere