Rapport fra visionsgrupperne på lærer- og pædagogområdet vedr. skolereformen

Transkript

1 Rapport fra visionsgrupperne på lærer- og pædagogområdet vedr. skolereformen PUC april 2014

2 Rapport fra visionsgrupperne på lærer- og pædagogområdet vedr. skolereformen Redaktion Elzebeth Wøhlk, Hanne Birkum og Noomi Mortensen Grafisk tilrettelæggelse Elzebeth Wøhlk og Maureen McKeever Eriksen Tryk Pædagogisk UdviklingsCenter, april

3 Indhold Indhold...3 Indledning...4 Deltagere i visionsgruppen på lærerområdet...4 Deltagere i visionsgruppen på pædagogområdet...5 Konklusion af arbejdet i visionsgruppen for lærere...6 Konklusion af arbejdet i visionsgruppen for pædagoger...7 Centrale budskaber fra visionsgrupperne på lærer- og pædagogområdet...8 Spørgsmål til forvaltningen affødt af visionsarbejdet...10 Fælles opstart konkrete forslag/ønsker...11 Idékatalog...12 Lærervisionsgruppens møder...13 Pædagogvisionsgruppens møder...15 Bilagsfortegnelse...17 Bilag 1a...18 Bilag 1b...19 Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

4 Indledning Ultimo september 2013 blev det i forbindelse med forberedelse af Skolereformen besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, en såkaldt visionsgruppe bestående to lærere fra alle skolerne i Tårnby Kommune. Skolechefen udarbejdede kommissorium for visionsgruppens arbejde, og PUC blev tovholder og leder af gruppen. Der blev også nedsat en arbejdsgruppe på pædagogområdet med det formål at udvikle ideer og beskrive forslag til mål for, indhold i og struktur for hvordan og på hvilken måde det pædagogiske personale kan indgå. Målet med gruppernes arbejde var at tænke stort og ud af de kendte rammer og komme med ideer og forslag til en ny og anderledes skole for børn og voksne med respekt for intentionerne i lovforslaget: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for faglig viden og praksis I kommissoriet blev opgaven defineret således: Arbejdsgruppen skal fremkomme med visioner, ideer og vurderinger af muligheder for ændringer i skolens undervisning med udgangspunkt i disse overordnede mål med respekt for lovforslagets præciseringer og begrænsninger. Se begge gruppers kommissorier: bilag 1a (lærerne) og bilag 1b (pædagogerne) Deltagere i visionsgruppen på lærerområdet Lærer-visionsgruppens arbejde blev ledet af leder Hanne Birkum og konsulenterne Elzebeth Wøhlk og Noomi Mortensen, PUC - styregruppe. Lærerdeltagerne, som var udpeget af den enkelte skoles leder, var: Kastrupgårdskolen: Sussie Norske og Michael Josefsen Korsvejens skole: Andreas Sass Petersen (ASP) og Sidsel Boysen (SBO) Løjtegårdsskolen: Julie Flindt og Ulrik Dahl Nordregårdsskolen: Louise Arndtsen og Marianne Laursen Pilegårdsskolen: Sidsel Juul Nielsen og Jonas Kloppenborg Skelgårdsskolen: Tine Elsborg og Kasper Nordborg Kiær Skottegårdsskolen: Kathrine Madani, Liselotte Vestergaard Hvidberg Tårnbygårdskolen: Lene Høyer og Stine Rasmussen US 10: Sidsel Simonsen og Kasper Schleisner-Meyer Pædagogisk konsulent Flemming Baumann og leder Ken Kuwashima har som repræsentanter fra visionsgruppen på pædagogområdet deltaget i flere af møderne med lærervisionsgruppen

5 Deltagere i visionsgruppen på pædagogområdet Pædagog-visionsgruppens arbejde blev ledet af konsulent i Børne- og kulturforvaltningen Flemming Baumann og leder fra fritidshjemmet Corneliusmindevej 40, Ken Kuwashima Stig Frejo Hansen, FR. Allégården Erik Andersen, FR. Løjtegårdsvej 101 Rune Vang-Rydall, FR. Randkløve Allé 2 Rickard Gullberg, FR. Frøen Tina Munkebo, FR. Korsvejen Charles Høybye, FR. Strandgården Rune Krøner, SFO Skottegården Trine Skov Laursen, SFO Kastrupgård Tinne Hansen, SFO Tårnbygårdskole Emilie Carina Bohn Olsen, FK Løjtegårdsvej 101 Annette Ploug, FK Impulsen Allan Weinberger, FK Kløveren Heidi Kuntz, FK. Nabogården Skolekonsulenterne Noomi Mortensen og Elzebeth Wøhlk fra PUC deltog som observatører i pædagoggruppens arbejde

6 Konklusion af arbejdet i visionsgruppen for lærere Arbejdsgruppen mødtes i alt 6 gange. Det første møde var i november og det sidste møde i slutningen af februar. Allerede ved det første møde blev der udtrykt et ønske om fælles møder med visionsgruppen på pædagogområdet. Styregruppen havde valgt forskellige arbejdsformer, som lagde op til stor deltageraktivitet og med fokus på at få deltagerne til at tænke i nye baner og komme med konkrete forslag til, hvorledes skolereformens visioner om og tiltag til en ny og anderledes skoledag kan blive til virkelighed på skolerne i Tårnby Kommune. Ved alle møder udviste visionsgruppen stort engagement i de drøftelser, styregruppen havde planlagt. For styregruppen blev det meget hurtigt tydeligt, at deltagerne har lyst til og interesse i at udfolde deres faglighed og profession ud fra de intentioner, skolereformen angiver. Lysten til at samarbejde med pædagoger om børns læring og trivsel gav sig udtryk i ønsket om en VI-kultur. Samtidig fremkom der mange spørgsmål til de praktiske forhold: Hvordan bliver mulighederne for at arbejde sammen? Bliver lærere og pædagoger organiseret i fælles team? I hvor mange timer ugentligt bliver det muligt, at vi kan samarbejde i selve læringssituationerne? Fælles forberedelse? Fælles undervisning? Hvordan udnytter vi bedst hinandens fagligheder? VI-kulturen ønskes også udbredt til hele skolevæsenet. Hvorfor jobswopper vi ikke? Hvorfor bruger vi ikke hinandens kompetencer og ressourcepersoner lærer af hinanden og deler vores viden på tværs af skolerne? Tankerne om VI-kultur blev drøftet videre i de to fælles møder for lærere og pædagoger, der blev holdt. Samtalerne her viste store forskelle på erfaringer med lærere og pædagogers samarbejde i distrikterne. Alle gav udtryk for vigtigheden af, at lærere og pædagoger lærer hinanden at kende, før det egentlige samarbejde om børns udvikling og læring skal i gang til august. Ligeledes var der ønske om tid til afklaringer vedrørende hinandens roller og opgaver. Fælles kompetenceudvikling blev angivet som et vigtigt felt til udvikling af samarbejdet og den fælles opgave. Et tæt samarbejde kræver også en del fælles viden som afsæt for det, der skal ske i læringsrummet. Usikkerheden om den understøttende undervisning blev delt på fællesmøderne form, omfang, hvem der skal varetage den og hvem har ansvar for hvad? På sidste mødegang udarbejdede lærer- og pædagoggruppen en række konkrete forslag til, hvorledes samarbejdet mellem de to faggrupper kan begynde og formulerede en række spørgsmål til forvaltningen om det fortsatte arbejde med skolereformen. Disse er samlet i afsnittet: Arbejdsgruppens forslag og anbefalinger. Spørgsmålene til forvaltningen går lige fra det konkrete spørgsmål: Hvad er muligheden for lærerens deltagelse i/på SFO-området? til et ønske/forslag om fremtidige sparrings- og evalueringsmøder mellem politikere og skoledistrikternes ansatte. Styregruppen for visionsgruppen for lærere står efter de 6 mødegange tilbage med en oplevelse af, at der her er en gruppe af engagerede lærere, der ser frem til muligheder og udfordringer i implementering af Skolereformen og de samarbejdsrelationer omkring børns læring og trivsel, som reformen lægger op til. Her er en gruppe lærere, der også gerne ser sig som agenter og drivkraft i at igangsætte og afprøve tiltag til skolereformens implementering på såvel egen som på andre skoler

7 Konklusion af arbejdet i visionsgruppen for pædagoger Arbejdsgruppen mødtes i alt 8 gange. Det første møde var i oktober 2013 og det sidste møde i februar Pædagogerne var indstillet på at have fokus på egen faglighed og ligeledes på at møde lærerne med positiv indstilling for allerede her at sende et signal om det gode samarbejde. Det var vigtigt for gruppen at bygge videre på resultaterne af tænketanksarbejdet, der var flere forskellige pædagoggruppers arbejde med skolereformen i løbet af vinteren 2013/14. Flemming Baumann blev repræsentant fra Børne- og Kulturforvaltningen i gruppen, og leder af Fritidshjemmet Corneliusmindevej 40, Ken A. Kuwashima, blev tovholder for gruppen. Deltagerne var de pædagoger, der var motiverede for at skulle arbejde med skolereformen, og gruppen bestod både af deltagere fra de to tænketanke og nye deltagere. Noomi Mortensen og Elzebeth Wøhlk fra PUC blev inviteret med som observatører. Ken og Flemming planlagde møderne ud fra en tanke om, at det var medarbejderne, der her skulle byde ind med de visioner, hver især gik rundt med. Allerede efter første møde blev det klart, at samarbejdet med lærerne samt den understøttende undervisning var omdrejningspunktet for pædagogerne i visionsgruppen. Børnenes sammenhængende dag blev også et omdrejningspunkt. Gruppen ville gerne drøfte deres mange bud på de pædagogfaglige vinkler i den understøttende undervisning og samarbejde med lærerne, så det blev mere og mere klart, at mødet med lærernes visionsgruppe ville være næste skridt i arbejdet om skolereform. Derfor var det med høj motivation og spænding, at grupperne mødtes. Der var fælles fodslag i dialogen mellem lærere og pædagoger og fælles ønsker om vigtigheden af en god fælles start, kendskabet til hinanden, ansvarsfordeling og teamsamarbejde samt fælles kompetenceudvikling. Ved det sidste møde blev konkrete forslag til samarbejdet mellem de to faggrupper udarbejdet, og en række spørgsmål til forvaltningen blev formuleret. Lærernes styregruppe og pædagogernes styregruppe formåede at samle de to faggrupper i en fælles udviklende og positiv tilgang til det fremtidige arbejde med skolereformen i Tårnby Kommune. Det er det budskab, som begge visionsgrupper håber at kunne sprede til alle distrikter i Tårnby Kommune

8 Centrale budskaber fra visionsgrupperne på lærer- og pædagogområdet På det afsluttende møde med lærer- og pædagogvisionsgrupperne udarbejdede deltagerne centrale budskaber til forvaltningen vedr. det videre arbejde med Skolereformen i Tårnby Kommune. Fælles for grupperne er budskabet: Vi-følelsen i skolevæsnet er central. Vi ønsker et fælles skolevæsen. Der skal være ligeværd mellem fagprofessionerne. Vi ønsker et forpligtende samarbejde mellem fagprofessionerne til gavn for hele kommunens skolevæsen. Nedenfor følger distriktsgruppernes budskaber: Pilegårdsskolens distrikt Ligeværdighed mellem faggrupperne. Samarbejde mellem lærerne og pædagoger sikres gennem teamstruktur. Opgavefordeling efter kompetencer. Pædagoger læser deres timer i hele blokke/sammenhængende tid. Løjtegårdsskolens distrikt/tårnbygårdsskolen Tid til samarbejde mellem lærere og pædagoger. Fast mødestruktur. Forventningsafstemning/Ansvarsfordeling. Nordregårdsskolens distrikt Klasseteams hvori pædagoger og lærere indgår. Timerne i klasserne varetages i højere grad af to voksne. Fælles trivselsforløb, da klassens tid som begreb er fjernet. Skottegårdsskolens og Kastrupgårdsskolens distrikter Lærere og pædagoger arbejder aktivt sammen om klassens trivsel. Tid til at både lærer og pædagoger er til stede i klassen samtidig. Tid til fælles teammøder. Lærere og pædagoger er ligeværdige samarbejdspartnere. Skelgårdsskolens distrikt/us10 Hvordan oparbejder vi en vi-følelse, og hvordan får vi tid til det? Forventningsafklaring. Hvordan får vi en fælles planlægning? Fælles ansvar. Fælles koordinering af kontakten til erhvervsliv, fritidsaktiviteter, kommunale tilbud osv. Visioner for Tårnbys børn og unge. Fælles. Optimere brugen af de fysiske rammer. Fokus på den sammenhængende dag. Eleverne skal mærke det fælles projekt. Fokus på styrket klasseteam. Kursusforløb på ungdomsskolen (fx skoletræthed). Korsvejens skoles distrikt - 8 -

9 Tid til samarbejde og fælles forberedelse (stort tidsbehov). Tid til evaluering og refleksion. Faste teamfællesskaber mellem lærere og pædagoger. Nedbryde faggrænser og snakke kompetencer og ressourcer i stedet for pædagoger/lærere. Fælles ansvar for den samlede skoledag. Den matrikelløseskole

10 Spørgsmål til forvaltningen affødt af visionsarbejdet På det afsluttende møde udarbejdede lærer- og pædagogvisionsgrupperne desuden en række spørgsmål til forvaltningen, som i det omfang, forvaltningen skønner, kan danne rettesnor for dele af det videre arbejde med at inddrage lærere og pædagoger i arbejdet med at implementere Skolereformen. Nedenfor følger gruppernes spørgsmål: Pilegårdsskolens distrikt Hvordan vil man sikre sig, at lærerne bliver klædt på kompetencemæssigt til skolereformen? Vil man som skole få fuld råderet over samtlige af matriklens lokaler? Hvordan forholder forvaltningen sig til, at nogle skoler ønsker sig frihed i udmøntningen af reformen? Løjtegårdsskolens distrikt/tårnbygårdsskolen Fælles forberedelse kan give et problem: rigtig mange pædagoger holder ferie i uge 32 her skal lærerne forberede sig. Det giver problemer i forhold til teamsamarbejdet, herunder fælles forberedelse. Fysiske rammer? Er de tilstede? (Undervisning og forberedelse til personalet). Aflønning af eksterne (folk udefra), herunder foreningslivet? Hvordan skal samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere fungere, og hvem skal være tovholder? Nordregårdsskolens distrikt Hvordan skal den fælles forberedelse ske? Skal områdelederen være ansvarlig for hele indskolingen/0. klasse? Skal der arbejdes i blokdage eller faste planlagte timer? Vil dette være op til de enkelte skoler? Hvad er muligheden for lærerens deltagelse i/på SFO-området? Skottegårdsskolens og Kastrupgårdsskolens distrikter Hvordan kan I nå det inden 1. aug. 2014? Kommer der nogle kurser, foredrag og fokus på det kommende teamsamarbejde? Hvordan håndterer vi/i det store inklusionsprojekt ift., at der er ressourcer nok til at løfte opgaven? Hvordan ser skoleforvaltningen på muligheden for samarbejde mellem skolerne og foreningslivet? Skelgårdsskolens distrikt/us10 Hvor, hvornår og hvordan vi har behov for svar? Hvornår får forældre og elever nogle svar? Hvornår får vi info om vores arbejdstid? Korsvejens skoles distrikt Hvad vil I gøre for at sikre optimale samarbejdsmuligheder mellem faggrupperne? Hvordan når vi at implementere foreningsliv og sportsklubber til 14. aug? Opmærksomhed på øget formidling fra politisk niveau til faggrupper. Fastsæt fremtids/sparrings/evalueringsmøder(marts 2015) mellem politikere og skoledistrikternes ansatte

11 Fælles opstart konkrete forslag/ønsker For at opnå den vi-følelse, der er så central for et fælles skolevæsen i Tårnby Kommune, havde lærere og pædagoger en række bud på, hvordan samarbejdet kunne kick-startes i medarbejdergrupperne: Pilegårdsskolens distrikt Fælles opstart for personale (lærere og pædagoger) 4.-5.aug. Fokus på teamsamarbejde 6. aug. og frem til skolestart. Fælles planlægning af skoleåret. Middag og fest for personale en af de første dage. Løjtegårdsskolens distrikt/tårnbygårdsskolen Trivselsarrangement 3. aug. Alle bruger intranettet personaleintra i stedet for lærerintra. Klare udmeldinger fra ledelse og forvaltninger. Fleksibilitet. Åbenhed. Kompetenceløft fælles og individuel uddannelse. Fysiske rammer til spændende og anderledes undervisning. Nordregårdsskolens distrikt Tid til fælles planlægning: faseinddeling, teamsamarbejde og klasseniveau (mest tid til årsplanlægning hvor det er vigtigt med inddragelse af pædagogerne). Ikke-fagligt teambuilding + noget socialt samvær væk fra matriklen. Skottegårdsskolens og Kastrupgårdsskolens distrikter En teambuildingsdag for SFO, klub og lærerne inden/først i opstarten (4.-5. aug.) med aktiviteter alle kan være med til - meget vigtigt med spisning og overnatning (dog ej telt, gerne hotel). Information om 2 dages fravær skal ud til forældrene i god tid af hensyn til alternativ pasning. Sted: VILCON Hotel og Konferencegård, Slagelse. Ønske fra nogle om at mødes inden sommerferien. Tid til at etablere traditioner i foråret og efteråret. Skelgårdsskolens distrikt/us10 Se hinanden (lærere + pædagoger) i øjnene inden sommerferien. Distriktsfest + kursus fælles udgangspunkt for samarbejde. Fælles kommunalfest + kursus ift. kommunens visioner for Tårnby børn og unge, det skaber vifølelse. Korsvejens skoles distrikt Fælles socialt arrangement i maj: lære hinanden at kende personligt og professionelt. Fælles planlægning i de pt. gældende rammer før sommerferien. Oplæg til fælles sprog værktøjskasse. Oplæg om samarbejde og konflikthåndtering

12 Idékatalog Det var visionsgruppernes formål at udarbejde et idekatalog til forvaltningen i forbindelse med implementering af Skolereformen. Nedenfor følger idéerne, som de er bearbejdet i grupperne, i løbet af temamøderne i vinteren

13 Lærervisionsgruppens møder Møde 1: Identificering af temaer Gruppen hilste på hinanden for første gang og drøftede indledningsvist kommissoriet for visionsgruppens arbejde. Hver deltager præsenterede sig med en vision for skolen i Tårnby. Derefter identificerede gruppen en række temaer, der skulle fokuseres på i forbindelse med de kommende møder. Temaerne var: Klasselærer Samarbejde Undervisningsmiljø Fleksibilitet Skole og samfund Faglighed Inklusion Ressourcepersoner Det resulterede i de fire områder, vi arbejdede med på møderne: Samarbejde, kompetenceudvikling, lærere og pædagoger, skole og samfund. På det første møde fremkom ønske om at møde visionsgruppen på pædagogområdet. Se bilag 2 Møde 2: Samarbejde Deltagerne arbejdede med modeller: Hvordan ser den gode skoledag ud, når skolereformen i Tårnby er implementeret og hvad er det afgørende for, at samarbejdet om elevernes læring lykkes? En central dimension i gruppearbejdet var visionsgruppens ønske om, at barnet skal være i centrum for samarbejdet mellem lærere og pædagoger, at der ikke bliver en skarp skelnen mellem lærer og pædagog, men at der er en gruppe voksne omkring barnet, samt at skoledagen skal være langt mere fleksibel, end det er tilfældet på de fleste skoler i dag. Se bilag 3 Møde 3: Kompetenceudvikling Gruppen diskuterede, hvordan læreres og pædagogers kompetencer til at styrke elevernes læring og trivsel kan styrkes, og hvad der skal til for at udvikle undervisningen i forhold til skolereformens mål og indhold. Grupperne udarbejdede udkast til femårsplaner for kompetenceudvikling og kom med bud på centrale størrelser i kompetenceudviklingen af resursepersoner. Gruppen formulerede et fælles ønske om at kickstarte samarbejdet mellem lærere og pædagogerne på skolerne på en utraditionel og nytænkende måde og gerne før d. 1. august Se bilag 4 Møde 4: Undervisnings- og læringsmiljøer Fælles møde mellem lærergruppen og pædagoggruppen. Mødet centrerede sig om modeller for og roller i den understøttende undervisning. Centralt stod et ønske om muligheder for samarbejde, herunder fælles planlægning mellem lærere og pædagoger. Grupperne forholdt sig desuden til fordele og ulemper ved at inddrage flere matrikler i læringsarbejdet. Se bilag

14 Møde 5: Skole og samfund Deltagerne i visionsgruppen udarbejdede en række konkrete forslag til, hvordan skolen kan åbne sig og drage fordel af samarbejder med omkringliggende parter (kommunale samarbejdspartnere, erhvervsliv, foreninger mv.). Derefter forholdt gruppen sig til, hvilke faktorer, der spiller ind, når et samarbejde mellem skoleverdenen og det omgivende samfund skal lykkes. Forslagene centrede sig omkring samarbejde med - kommunale samarbejdspartnere (Biblioteket, Musikskolen, politiet, lokale kirker osv.) - foreninger, fortrinsvist i lokalmiljøet (sportsforeninger, teater, spejdere osv.) - erhvervsliv (fx banker, cafeer, malerforretninger) - nationale partnere (DR, Nationalmuseet, Arken osv.) Se bilag 6 Møde 6: Centrale budskaber og spørgsmål Fælles møde mellem lærergruppen og pædagoggruppen. I distriktsgrupper formulerede lærere og pædagoger centrale pointer fra arbejdet med skolereformen i Tårnby Kommune. Vigtigst af alt fremstod: vi-følelse; et fælles skolevæsen ligeværdighed mellem fagprofessionerne ønsket om samarbejde på tværs af professioner. Gruppen formulerede også ønsker og håb for, hvordan samarbejdet i distrikterne kunne begynde. Grupperne formulerede afslutningsvist spørgsmål til forvaltningen om det fortsatte arbejde med skolereformen. Se bilag

15 Pædagogvisionsgruppens møder Møde 1 4. oktober 2013 Det var første møde hvorved hver enkelt kort introducerede sig for hinanden. Der blev ved indledende dialog informeret om tænketanksarbejdet fra henholdsvis Klubområdet og Fritidshjem/SFO-området. Inspirationskatalog fra Frederikssund kommunes klubber var blevet mailet ugen før, hvorved vi her til mødet fik en god dialog om Frederikssund kommunes vinkler på understøttende undervisning. Møde oktober 2013 Deltagerne arbejdede med bud på understøttende undervisning, og fik samtidig en snak om,hvilke faldgruber der kunne være i samarbejdet med lærerne. Deltagerne blev fordelt i blandede grupper, vor det fremtidige arbejde med ind-, mellem- og udskoling blev drøftet samt det fremtidige samarbejde, overlevering og sammenhæng i arbejdet. Møde november 2013 En kort sammenfatning (Bilag 8) fra sidste møde var udarbejdet og blev her diskuteret. For at gå endnu mere i dybden med den understøttende undervisning og samarbejdet med lærerne, blev deltagerne delt i grupper, hvor disse 3 hovedpunkter blev diskuteret: Hvorledes forestiller vi os, at pædagogerne kan tilbyde en understøttende deltagelse i indskolingstrinnet? Hvorledes forestiller vi os, at pædagogerne kan tilbyde en understøttende deltagelse på mellemtrinnet? Hvorledes forestiller vi os, at pædagogerne kan tilbyde en understøttende deltagelse i udskolingstrinnet? Målet med denne fordybelse var, at vi på et tidspunkt gerne skulle møde lærerne for at gå yderligere i dialog med dem om netop disse 3 hovedpunkter. Møde november 2013 Deltagerne blev delt op i grupper for fritidshjem/sfo og Klub for at arbejde med En pædagogs hverdag. Dette var et bud på, hvordan pædagogerne havde forestillede sig en hverdag kunne se ud for en pædagog. Gruppearbejdet blev lagt ud sådan, at selve modellen kunne sendes ud inden næste møde, hvor vi ville snakke om modellerne. (Bilag 9). Møde 5 8. januar 2014 Deltagerne fremlagde deres modeller (Bilag 9) og fik understreget fordele og ulemper i hver model. Lars Jørgensen (leder af SFO Skelgårdskolen) var blevet inviteret med til mødet og fortalte om sine erfaringer fra Gladsaxe kommune, som har en struktur, hvorved SFO-lederen har indskolingsansvar

16 i samarbejde med den øvrige ledelse. Elzebeth Wøhlk var blevet inviteret med til mødet for at få en føling med, hvad vi havde arbejdet med. Ken Kuwashima var ligeledes inviteret med til et møde med lærerne. Møde januar 2014 Fællesmøde for lærere og pædagoger. Mødet centrerede sig om modellerne (bilag 9) for og roller i den understøttende undervisning. Fælles for alle var et stort ønske om muligheder for samarbejde herunder fælles planlægning mellem lærere og pædagoger. Grupperne forholdt sig desuden til fordele og ulemper ved at inddrage flere matrikler i læringsarbejdet (Bilag 5) Møde februar 2014 Deltagerne fik snakket om mødet med lærerne, og der var en god og positiv feedback på mødet fra d. 27. januar. Der blev derefter snakket i plenum om det videre arbejde i visionsgrupperne med henblik på det sidste møde med lærerne, der ville være det afsluttende møde i arbejdet omkring skolereformen ved visionsgrupperne. Budskabet var, at det videre arbejde skulle bredes ud til de forskellige distrikter, og at man gerne skulle starte samarbejdet så hurtigt som muligt. Møde februar 2014 Fællesmøde for lærere og pædagoger. Grupperne blev delt op i distrikter. Distriktsgrupperne formulerede centrale budskaber fra arbejdet med skolereformen i Tårnby kommune. Vigtigst af alt fremstod: ligeværdigheden og respekten for hinandens faglighed ønsket om samarbejde på tværs af professioner og en fælles vi -følelse. Grupperne formulerede ønsker og håb for, hvordan samarbejdet i distrikterne kunne begynde og formulerede afslutningsvis spørgsmål til forvaltningen til det videre arbejde med skolereformen. (Bilag 7)

17 Bilagsfortegnelse Bilag 1a: Kommissorium for lærervisionsgruppen Bilag 1b: Kommissorium for pædagogvisionsgruppen Bilag 2: Møde 1, identifikation af temaer (lærere) Bilag 3: Møde 2, samarbejde (lærere) Bilag 4: Møde 3, kompetenceudvikling (lærere) Bilag 5: Møde 4, undervisnings- og læringsmiljøer (lærere og pædagoger) Bilag 6: Møde 5, skole og samfund (lærere) Bilag 7: Møde 6, Centrale budskaber og spørgsmål (lærere og pædagoger) Bilag 8: Understøttende undervisning og samarbejde med lærerne (pædagoger) Bilag 9: Modeller for understøttende undervisning

18 Bilag 1a Kommissorium for visionsgruppe skolereform, lærere Der nedsættes en visionsgruppe bestående af 2 lærere pr. skole (inkl. US10) med det formål at udvikle ideer og beskrive forslag til mål for, indhold i og struktur for elevernes skolegang fra og med næste skoleår iflg. lovforslaget til folkeskolereform. Lærerne udpeges af skolens leder. Grundlaget for arbejdet er, at skolens kerneopgave er at fremme elevernes læring. Undervisning og understøttende undervisning er ydelser, der sammen med øvrige ydelser på og til skolen, skal sigte mod reformens overordnede mål: folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for faglig viden og praksis Arbejdsgruppen skal fremkomme med visioner, ideer og vurderinger af muligheder for ændringer i skolens undervisning med udgangspunkt i disse overordnede mål med respekt for lovforslagets præciseringer og begrænsninger. Undervisning skal her forstås i bredeste betydning, eksempelvis målsætninger, indhold, læringsstile, læringsmiljø, klasse/hold/gruppe/individ, fag- og tværfaglighed, didaktik, Gruppen fastlægger selv temaer og arbejdsform og ledes af leder af PUC, Hanne Birkum, som indkalder gruppen og i samarbejde med gruppen strukturerer arbejdet. Der forventes afholdt 6 møder i gruppen. Gruppens arbejde skal udmøntes som idekatalog senest med udgangen af februar Ivan Jensen, B&K d Oktober Tilføjelse til kommissorium: Der deltager konsulenter fra såvel skole- som institutionsområdet i visionsgruppen

19 Bilag 1b Kommissorium for pædagogernes visionsgruppe vedr. folkeskolereformen Der er nedsat en arbejdsgruppe med det formål at udvikle ideer og beskrive forslag til mål for, indhold i og struktur for hvordan og på hvilken måde det pædagogiske personale kan indgå. Grundlaget for arbejdet er, at fritidshjem/sfo og klubber beskriver områder og emner hvor et samarbejde med skolen, der medvirker til at fremme skolens kerneopgave med at fremme elevernes læring. Læring gennem undervisning og understøttende og aktivitetsbaseret undervisning er ydelser, er ydelser der skal sigte mod reformens overordnede mål: Lærere og pædagoger skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Lærere og pædagoger skal mindske betydningen af elevernes sociale baggrund. Lærere og pædagoger skal udvikle metodefællesskaber der styrker elevernes tillid og trivsel i den nye folkeskole, med respekt for faglig viden og praksis Arbejdsgruppen skal fremkomme med visioner, ideer og vurderinger af muligheder for ændringer i skolens undervisning med udgangspunkt i disse overordnede mål med respekt for lovforslagets præciseringer og begrænsninger. Undervisning skal her forstås i bredeste betydning, eksempelvis målsætninger, indhold, læringsstile, læringsmiljø, klasse/hold/gruppe/individ, fag- og tværfaglighed, didaktik, Gruppens arbejde skal udmøntes som idékatalog senest med udgangen af februar

20 Bilag 2 Fra møde d. 12. november 2013 Klasselærer - samarbejde

21 Samarbejde

22 Undervisningsmiljø

23 Fleksibilitet

24 Skole OG Samfund

25 Faglighed

26 Inklusion

27 Ressourcepersoner

28 Bilag 3 Samarbejde den gode skoleuge

29 - 29 -

30 - 30 -

31 Bilag 4 Kompetenceudvikling 1. Hvilke kompetencer er nødvendige for, at samarbejdet mellem lærere og pædagoger kan lykkes? Faglig udvikling: kompetenceafklaring - linjefag specialister i forskellige kompetencer (ressourcepersoner) fælles uddannelse til team teamsamarbejde efteruddannelse Rammer/struktur i forhold til planlægning Rolleafklaring Lærer/pædagog > pædagogisk vejledning Sociale arrangementer 2. Hvilke kompetencer er vigtige for en lærer, når skolereformen indføres og når den er indført? I indføringsfasen: Inklusion > alle skal uddannes på dette punkt. Begejstring! Forandringsledelse/processer Samarbejde lærer/pædagog Omstillingsparathed ift. forberedelse (hvornår og hvordan) Evner til at sætte klare mål/evaluering Konfliktløsning Innovation/innovativ tænkning Udnyttelse af ressourcer - skolelederen skal have mulighed for at ansætte de rette ressourcer til en opgave, fx en IT supporter udefra (private personer) Kontaktlærer/samtale Udvikling af digitale læremidler Efter indføring: Ressourcepersoner Faglige kompetencer Efteruddannelse Fagligt løft 3. Hvilke kompetencer skal en ressourceperson på en skole have? Specialviden (diplomniveau) Vejlederrollen Ledelseskompetencer Overskud, vilje > begejstring Faglig indsigt Uddelegering Formidling: bredere formidling ift. teams kontra enkelte personer Overblik: færre uv. lektioner > bredere overblik Menneskelige egenskaber (motiverende, imødekommende, empatisk, social kompetent)

32 4. Formuler jeres vildeste visioner på kompetenceudviklingsområdet Uddannelsesorlov fordybelse Fælles forløb Alle har indsigt og viden om børn med særlige behov: pædagogisk, didaktisk, relationsmæssigt, kompetencemæssigt Vi fælles følelsen på tværs af skolerne/alle lærere samlet på oplevelsesdag Valgfag på tværs af skolerne Valgfag i samarbejde med lokale foreninger Kommunalt korps af ressourcepersoner Kommunalt fælles fodslag med sigte på hvad et Tårnby barn skal have prøvet, når han/hun forlader skolen Personlig udvikling: mulighed for supervision af specialister (CROF konsulenter) 5. Hvilke former for kompetenceudvikling anser I for at være mest effektive? Flere sammen på kursus > samme basisviden og større implementering i praksis Længerevarende kurser > større intensitet og synlighed om uddannelse ift. forældre/elever Understøttes af ledelse/skole Ejerskab Motivation Sammenhængende dage og sammenhæng mellem praktik/praksis Videreformidling og krav herom Eksperimenterende Relevans/vedkommende 6. Hvilke kompetencer er nødvendige for, at teamsamarbejdet på skolen kan lykkes? Personlige kompetencer: lyttende, kompromissøgende, påtag sig ejerskab, løsningsorienteret