Velkommen. til Barnet i Centrum. Centralt Laboratorium. 2. Oktober Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Transkript

1 Velkommen til Barnet i Centrum Centralt Laboratorium 2. Oktober 2013 Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

2 Velkomst Dagens program Små børns leg v/stig Børns udvikling og betydning af relationer v/ Grethe Kragh-Müller Workshop Frokost Workshop Kaffe og kage Den professionelle analyse af egen praksis: krop, bevægelse og sanselighed, v/ Mia Herskind Afslutning, Ole

3 De små leger Barnet i Centrum Centralt Laboratorium 2. Oktober 2013 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

4 Hvad er leg? 95 definitioner Legen er indre motiveret (motivet ligger i legen) Legen suspenderer virkeligheden (fiktion) Legen er præget af selvbestemmelse Leg er kommunikation Leg er en kreativ genspejling af virkeligheden; konstruktion af mening Webster s New Dictionary, World, 1972; Levy, 1978; Lillemyr, 1990; Vygotsky, 1982; Leontjev, 1977; Elkonin, 1080; Zaporozhets; Bateson, 1971; Bruner, 1990

5 Hvad er læring? Situationer der først og fremmest karakteriseres som læring Broström & Frøkjær, 2013 Aktiviteter 1-3 årige 4-5 årige Situationer der bidrager til børns sociale udvikling Situationer der bygger på børns egne initiativer Fri leg 48 * 43 Leg hvor voksne og børn leger sammen 44 * 40 Konflikter i hverdagslivet som børn søger at løse selv Kreative aktiviteter Rundkreds / samling Aktiviteter med henblik på læsning 19 19

6 Legetyper Callios beskriver legens væsen og opstiller fire legetyper: Kamp og konkurrence Vovestykke, risiko Kaos-leg, vildskab og bevægelse Sammenfattes i Risky play Caillois, 1958; Rasmussen, 1992; Sandseter, 2010 Imitation social dramatisk leg, rolleleg

7 Legetyper 0-3 år Genstandsrettet leg, 0-1 år Genstandsrettet og parallelleg, 1-2 år Konstruktionsleg, fra 1 år Bevægelsesleg, 1-3 år Rolle i handling, 2-3 år Rolle leg, social fantasileg, fra 2-3år

8 Genstandsrettet leg, 1-3år - Undren, nysgerrighed - Undersøge genstandes funktioner og form - Nyder gentagelse - Sortere - Manipulere, bygge - Opdager at være årsag til handling - Den voksne stiller genstande til rådighed - Skaber fælles opmærksomhed - Leger borte-tit-tit (Valsener/Vos, co-construction)

9 Genstandsrettet leg, parallelleg 1-2 år Børn leger hele tiden Eksperimenterer, kaster en genstand, lytter, kaster Leger med vand og dyr Leg ved måltidet Singer,2013 Trommer ved bordet, slår skeen på glasset, laver musik Singer, 2013 Gruppeglæde, en 2- årig banker på en sofa, fire børn følger op Løkken, 2000

10 Genstandsrettet leg, parallelleg 1-2 år Fortsat fokus på konkrete objekter, men opmærksom på hvad de kan bruges til og hvilken betydning de har Børn leger ved siden af hinanden (brug for flere ens genstande, fx flere kaffekander) De voksne skal støtte barnets intention

11 Konstruktionsleg fra 1 år Genstandsrettet leg fører til konstruktionsleg Fra modellervoks, puslespil, Lego-arbejde og til store anlægsarbejder på legepladsen

12 Bevægelsesleg, fysisk leg 1-3 år Både kropslig aktivitet alene og sammen med andre børn Fysiske bevægelser, rytmiske gentagelser Tumle, kravle, hoppe, løbe efter hinanden Vilde lege Gerne med høj lyd

13 Rolle-i-handling (før-rolleleg) 2-3 år Efterligner hvad de voksne gør: putter dukken i seng, laver mad, rører rundt i kaffen, køre bil, går på arbejde, Imitation, ikke identifikation Konstruerer små narrative forløb, fortællinger

14 Rolle-i-handling (før-rolleleg) 2-3 år Typisk lave mad Barnet hælder kaffe i koppen, vand i gryden Den voksne smager på kaffen, siger ahh eller måske ohh har du sukker til kaffen? Eller spørger om maden snart er færdig, om den er varm osv Den voksne styrker barnets oplevelse af meningsfulde handlinger Den voksne bringer nye dimensioner ind

15 Rolleleg Vælger legetema Fordeler roller Definerer situationen indenfor hvilken rollerne realiseres fælles bevidsthed om den imaginære legesituation (kontekst) Udtænker legehandlinger (planlægger i datid), der realiseres ved hjælp af roller og genstande (tekst) Formulerer et plot Elkonin, 1988; Bateson, 1972; Sutton-Smith, 1986

16 Plot Markova & Zaporozhetz, 1983 i Elkonin, 1988 Plottet defineres som refleksionen over bestemte handlinger, begivenheder og relationer fra det omgivende liv og virksomhed, som børnene udtrykker i leg Leg er et narrativt forløb: Begyndelse midte slutning Harmoni uro ny harmoni Elementer: Personer, sted, roller, handlinger

17 Rolleleg Rollen; identifikation Gengiver relationerne mellem rollerne Små børn udfolder hele legehandlingen, større børn forkorter handlingerne med sproget Går ind og ud af rollen Begynder at forstå reglerne bag rollerne Elkonin, 1988; Bateson, 1972 Rasmussen, 1992 (social fantasileg)

18 Leg og virkelighed Der er altid en spænding mellem leg og virkelighed Vigtigt at markere grænsen mellem legeverden og den virkelige verden De to-tre årige har bevidsthed herom De er klar over at de bare leger hund og mor De kan (nu og da) både være pålegens inderside og yderside Ariel, 2092 En 2-3årig kan sige nu vil jeg være mig selv

19 Gode legemiljøer for de 1-3 årige Afskærme legemiljøer for ikke at aflede koncentration og opmærksomhed Indrette store rum til bevægelsesleg, løse materialer og faldunderlag Lave borde til genstandsrettet leg Materialer og møbler til rolleleg, køkken, hus med dør Genstande og legetøj opstillet indbydende

20 Pædagogens støtte til børns rolleleg Inspirerer og motiverer til et fælles tema - skaffe næring til legen Påtage sig en rolle fokus på de mellemmenneskelige relationer Launer 1968 Involverer sig følelsesmæssigt Får dialoger til at opstå Bidrager til en dramatisk spænding Hjælper med at skabe et plot Holder legen i gang, finder på nyt hvis den er ved at gå i stå Pentti Hakkarainen m.fl. 2013

21 Dialogisk læsning og leg Første oplæsning foregår uden afbrydelser Anden og tredje oplæsning dialog om indhold, ord, børnene genfortæller / læser Herefter lege og tegne Whitehurst, 1992; Whitehurst m.fl., 1994; Baumer m.fl., 2005; Broström, 2010

22 Leg bidrager til læring Overvindelse af egocentricitet Fra billed- til begrebsmæssig tænkning Fra umiddelbar handlen til bevidst handlen, dvs. fra: handling, sprog, tænkning til tænkning, sprog, handling Fantasi Social kompetence Selvstændighed Kommunikationskompetence Kropsbeherskelse Elkonin, 1988; Broström, 1995; Knutsdotter, 2009

23 Fortsat god dag i laboratoriet