Vejledning for forældre hvis barn har en autismeproblematik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning for forældre hvis barn har en autismeproblematik"

Transkript

1 Vejledning for forældre hvis barn har en autismeproblematik

2 Vejledning til forældre hvis barn har en autismeproblematik Denne vejledning giver en kort introduktion til de forskellige forstyrrelser inden for autismespektret. Den giver samtidig råd om, hvordan du kan omgås og kommunikere med dit barn. Hvis du ønsker en mere grundig information, kan du hente inspiration i listen over anbefalet litteratur eller henvende dig til Landsforeningen Autisme eller til Videnscenter for Autisme. Betegnelsen autisme vil i denne pjece referere til det samlede autismespektrum. Triaden af funktionsforstyrrelser Det autistiske spektrum er meget bredt og viser sig på forskellig vis fra barn til barn. Der er dog nogle fællestræk. Intet barn får en diagnose inden for autismespektret, med mindre det har vanskeligheder inden for tre områder, som i dag ofte betegnes som: triaden af funktionsforstyrrelser. De tre områder er: kommunikation, socialt samspil og social forestillingsevne. Kommunikation Nedsat kommunikationsevne kan vise sig på samtlige eller enkelte af følgende områder: En forsinket eller manglende udvikling af talesprog. Barnet kompenserer ikke for det manglende talesprog gennem spontan brug af andre kommunikationsformer De, der har et talesprog, kan have nedsat evne til at igangsætte og vedligeholde en gensidig samtale. Man vil ofte få det indtryk, at barnet taler til en, snarere end med en En stereotyp og repetitiv brug af sproget, ofte centreret omkring barnets særinteresser Barnet vil ofte kunne bede om hjælp med henblik på at få opfyldt egne behov, men det forstår ikke, at sproget kan anvendes til at formidle følelsesmæssig og social information Manglende forståelse af ikke-sproglig kommunikation (kropssprog, mimik etc.) Konkret opfattelse af ord. Manglende forståelse af ironi og sarkasme Pedantisk talesprog Ombytning af stedord (f.eks. forvirring omkring brugen af mig, du og dem ) Kommer med detaljerede udredninger, som ofte er irrelevante i forhold til det emne, der tales om 2

3 Funktionsnedsættelsen påvirker såvel ekspressive som impressive sprogfunktioner (dvs.: såvel tale som sprogforståelse) Manglende kontrol af stemmeleje, sprogmelodi og intonation Socialt samspil Begrænset socialt samspil kan vise sig på samtlige eller enkelte af følgende områder: Nedsat brug og forståelse af ikke-sproglig adfærd, f.eks. øjenkontakt, mimik, ansigtsudtryk, fagter og kropsholdning Problemer med at etablere et samspil med jævnaldrende Nedsat evne til spontant at dele glæde med andre, f.eks. ved at pege Mangel på social og følelsesmæssig gensidighed Vanskeligt ved at etablere venskaber og relationer til andre Opleves ofte som egocentriske i samspil med andre Den nedsatte funktionsevne i forhold til social interaktion giver sig til kende inden for tre hovedgrupper. Disse er: Det fjerne barn, som kan virke tilbagetrukkent, uden reaktion over for andre mennesker samt vanskeligt at trøste, når det er ulykkeligt Det passive barn, som ikke spontant tager initiativ til at kontakte andre børn, men accepterer kontakt, hvis denne indledes af andre Det aktive men sære barn, som spontant tager initiativ til at kontakte andre børn, men ofte gør dette på en sær eller akavet måde. Ofte lægger barnet ikke mærke til den reaktion, det får fra dem, som det er i færd med at kontakte Børn med autisme kan skifte fra en af disse kategorier til en anden, i takt med deres udvikling. Social forestillingsevne Nedsat social forestillingsevne kan vise sig på samtlige eller enkelte af følgende områder: Nedsat evne til at lege forestillingsleg med objekter, legetøj eller andre mennesker Tendens til at rette opmærksomhed imod detaljer i omgivelserne, frem for at forsøge at forstå helheden. Kan f.eks. fokusere på en bils hjul, i stedet for at se hele bilen Problemer med at indleve sig i andres tanker og ideer samt med at se en situation fra en andens synsvinkel Gentaget og stereotyp beskæftigelse, som kan antage for- 3

4 skellige former fra barn til barn. Adfærden kan variere fra simple gentagne kropsbevægelser som viften med hænder eller fingre til en intens tilknytning til bestemte genstande eller til en fascination af bestemte emner, som f.eks. Star Wars, tog køreplaner, datoer eller astronomi Børn med autisme kan være meget fastlåste i deres tænkning, og de kan have problemer med at overskue og håndtere enhver form for forandring. De kan insistere på at rutiner fastholdes, f.eks. at alle skal sidde på de samme pladser ved middagsbordet eller i bilen, eller at familien følger den samme rute, når man skal på indkøb eller på tur Andre beslægtede vanskeligheder, som ofte ses hos børn med autisme: Motorisk koordination Nogle børn med autisme har vanskeligt ved at imitere og kontrollere bevægelser. F.eks. kan de have en aparte kropsholdning eller en fjedrende tåspidsgang. Nogle børn kan være klodsede og have vanskeligt ved at skelne mellem venstre og højre, samt mellem op og ned. Hypersensitivitet Nogle børn med autisme ser ud til at have særprægede reaktioner på sanseindtryk; f.eks. vil nogle være hypersensitive over for bestemte lyde, som f.eks. torden eller bilalarmer. Ligeledes kan nogle vise tegn på andre former for hypersensitivitet som f.eks. en stærk lugte-, smags- eller følesans. Anbefalet litteratur Barratt, P (et al): Aspergers Syndrom Pædagogisk vejledning. Videnscenter for Autisme, Barratt, P (et al): Autisme Hvordan du hjælper dit barn i de første år. Videnscenter for Autisme, Clercq, Hilde de: Mor, er det et menneske eller et dyr? Videnscenter for Autisme, efterår Cumine, V. et al.: Autisme i førskolealderen. Videnscenter for Autisme, 2003 Hannah, L: Hvordan man fremmer indlæring hos mindre børn indenfor autismespektret. Videnscenter for Autisme, Jordan, R. & Powell, S.: At bygge bro. Dansk psykologisk Forlag,

5 Madsen, Peter Lund m.fl.: Kan du forstå mig? - Introduktion til impatiforstyrrelse. Videnscenter for Autisme Wing, Lorna: Det autistiske spektrum, en vejledning for forældre og fagfolk. Hans Reitzels forlag At kommunikere med børn med autisme Der er kommunikationsformer, som synes særligt effektive i forhold til børn med autisme: Sørg for at have dit barns fulde opmærksomhed, når du taler. Brug barnets navn, så det ved, at du taler til det. Forsøg at minimere alle former for baggrundsstøj, som f.eks. TV og radio, når du taler, så dit barn kan koncentrere sig om det, du siger. Anvend et klart og enkelt sprog. Brug kun nødvendige ord. Sig f.eks.: Peter, sæt dig ned i stedet for: vil du være sød at komme her over og sætte dig på stolen. Giv ikke løfter, som du ikke vil være i stand til at holde. Børn med autisme har ofte en meget konkret opfattelse af sproget. De kan derfor blive usikre, forvirrede og indimellem ulykkelige, hvis du anvender ironi eller sarkasme. Undgå ligeledes brugen af talemåder som f.eks. har du en tudse i halsen, han blev så overrasket, at øjnene trillede ud af hovedet på ham, jeg grinede mig halvt fordærvet, giv mig en hånd etc. Brug konkrete angivelser, specielt når du refererer til tid. I stedet for at sige: vi går hen til butikken senere kan du f.eks. sige: vi går hen til butikken kl eller hvis dit barn ikke kan klokken: vi går hen til butikken, når vi har spist frokost. Vær positiv. Lad være med kun at fortælle dit barn, hvad det ikke må gøre; men fortæl det i stedet, hvad det skal gøre. I stedet for at sige: lad være med at kaste dit legetøj på gulvet kan du f.eks. sige: læg dit legetøj i legetøjskassen Giv dit barn god tid til at bearbejde information. Mennesker med autisme bearbejder ofte information anderledes eller langsommere end andre. Derfor kan mennesker med autisme have brug for ekstra tid, før de kan svare på en anmodning eller et spørgsmål. Brug visuel støtte. Mennesker med autisme kan ofte have specielt gode visuelle færdigheder: De har derfor lettere ved at forstå information, som præsenteres visuelt, end information, som formidles via det talte sprog. Der er mange forskellige muligheder for at hjælpe børn til at kommunikere visuelt. Du kan f.eks. anvende fotos eller symboler, når du vil meddele dit barn, hvad der nu 5

6 skal ske og derved mindske dets uro over for fremtiden. Følgende web-side har mere end 300 billedkort, som kan printes ud: Anbefalet litteratur Barratt, P (et al): Autisme Hvordan du hjælper dit barn i de første år. Videnscenter for Autisme, Beyer, J & Gammeltoft, L: Autisme og Leg. Videnscenter for Autisme, Boardmarker: I Danmark benytter mange institutioner i dag billederne fra dette system. Boardmarker er et kommercielt system, som kan købes hos: Dal-Pres ApS, Holmensvej 20A, Postboks 11, 3600 Frederikssund. Cumine, V. et al.: Autisme i førskolealderen. Videnscenter for Autisme, Dyrbjerg, P & Vedel, M: Hverdagspædagogik om visuel støtte til børn med autisme. Center for Autisme, Forståelse af barnet med autisme Når du forsøger at forstå dit barn, er det vigtigt, at du husker de tre områder, hvor det har specielle vanskeligheder: kommunikation, socialt samspil og social fore stillingsevne. En anden faktor, som du skal være opmærksom på, er formodningen om, at børn med autisme har svært ved at mentalisere (dvs. at analysere og forstå såvel egne som andres tanker). Mentalisering Mentalisering refererer til evnen til at forstå og handle ud fra mentale tilstande som f.eks. overbevisninger, ønsker, intentioner og følelser. Megen forskning viser, at mennesker med autisme har vanskeligt ved at gøre dette. F.eks. har de vanskeligt ved at forestille sig, hvad andre mennesker tænker og føler. Dette fører til svage empatiske færdigheder og gør det vanskeligt for børnene at forstå, hvad andre mennesker er i færd med at foretage sig. Børn med autisme kan tro, at andre mennesker ved og tænker præcis det samme som dem selv. 6

7 Eksempler på børn med autisme, som har svært ved at mentalisere: Julie er meget tørstig. Hun tror, at du ved, at hun er tørstig. Alligevel fortsætter du som normalt, som om du slet ikke forstår det. Julie tænker ikke på at bede om noget at drikke. Mor ved allerede, hvor tør hun er i halsen, og hun har ikke tilbudt hende noget som helst. Hvorfor skulle det at sige ordene: Jeg vil gerne have noget at drikke gøre nogen forskel? Peter legede med Lego i børnehaven, da et andet barn tog legetøjet fra ham. Peter slog pigen i hovedet, og hun slog igen. Pædagogen greb ind og spurgte Peter, hvad han havde gjort. Han svarede, at han havde slået pigen. Peter blev spurgt, om han var klar over, hvordan pigen havde det med at blive slået. Han svarede, at han ikke vidste det. Han blev spurgt, hvad der var sket for ham. Peter sagde, at han var blevet slået og at det gjorde ondt, og at det havde gjort ham ked af det. Pædagogen spurgte da igen Peter, hvordan pigen mon havde det, når hun blev slået. Peter vidste det stadig ikke. Anbefalet læsning Callesen, C; Møller Nielsen, A; Attwood, T: KAT-kassen : Kognitiv Affektiv Træning, Psykologisk Forlag, Madsen, Peter Lund m.fl.: Kan du forstå mig? - Introduktion til impatiforstyrrelse. Videnscenter for Autisme, Mind Reading: CD, Frith, U.: Autisme. En gådes afklaring. Hans Reitzel, Autismevenlige omgivelser Vær opmærksom på, om dit barn er hypersensitivt. Hvis dette er tilfældet, kan du forsøge at reducere evt. støjkilder i hjemmet, bruge blød belysning og undgå ting og materialer, som kan virke overstimulerende på dit barn. Forvis dig om, at dit hjem er sikkert. Nogle børn forsøger at klatre ud af vinduerne eller at løbe ud af hoveddøren og videre ud på gaden, uden den ringeste fornemmelse af fare. Søg evt. rådgivning i forbindelse med sikring af hjemmet. Et barn med autisme kan have behov for en privatsfære og for sit eget personlige værelse ligesom ethvert andet barn. Prøv at sikre, at der er et trygt sted for barnet, hvor det kan være alene. 7

8 8 Prøv at opbygge en vis struktur i dit hjem (hvis det er muligt) og prøv, om du kan undgå at have tilfældige ting liggende fremme. TEACCH systemet beskriver brugen af fysisk struktur og visuelle grænser. For nærmere information om dette, se hjemmesiden: Det kan være gavnligt at sikre visuel støtte til barnet rundt i hjemmet, f.eks. et skema med billeder af, hvad der skal ske i løbet af dagen. Prøv at skabe muligheder for, at dit barn bliver nødt til at kommunikere med dig. F.eks. kan du placere nogle af dit barns favorit ting inden for dets synsvidde, men uden for dets rækkevidde og opmuntre det til at spørge eller pege for at få dem. Prøv at sikre en form for daglig rutine Håndtering af adfærd Nogle børn med autisme har en problematisk adfærd. Da dette er et emne, som ofte volder problemer, kan vi anbefale dig at læse yderligere om emnet i de bøger, som er nævnt nedenfor. Da de fleste adfærdsproblemer skyldes kommunikationsvanskeligheder, vil de ikke kun blive oplevet af os, men tillige af barnet selv. Det er vigtigt at overveje, hvilken funktion adfærden har for barnet og dernæst at undersøge, om vi kan hjælpe barnet til at formidle sine budskaber på en mere relevant måde ved hjælp af ord, tegn, billeder eller på anden vis, så der skabes et alternativ til den problematiske adfærd. I det følgende gives nogle generelle retningslinier: Forsøg om du kan opbygge en form for rutine og struktur i dit barns dagligdag. Vær sikker på at det forstår, hvad der sker lige nu, samt hvad der kommer bag efter. Brugen af fotos eller billed-symboler kan være specielt gavnligt i denne sammenhæng. Hold hvad du lover. Hvis du én gang har indvilget i noget over for dit barn, er det vigtigt at forsøge at holde det. Børn med autisme kan blive voldsomt nervøse, når det, de har forventet skal ske, ikke sker. Prøv forebyggende metoder. Overvej hvilke aktiviteter, der kan aflede barnets opmærksomhed, når noget gør det uroligt eller ked af det. Forsøg at opmuntre dit barn til at gå ud i haven eller et andet sikkert sted, hvis det bliver vred eller ked af det. Vær sikker på, at det kan komme nemt derhen, uden at støde på for mange forhindringer undervejs. Kanaliser adfærden over i noget positivt. Hvis dit barn går ud i køkkenet og smadrer porcelæn, når det bliver vred eller usikkert, må du overveje en måde at kanalisere dette ud i

9 noget positivt eller mere acceptabelt. Du kan f.eks. gemme noget billigt porcelæn fra et loppemarked i en bestemt kasse, og opstille en regel som: du må gerne ødelægge dette porcelæn nede i det bagerste hjørne af baghaven, eller måske kan en tur til genbrugs-flaskecontaineren give en lignende mulighed for at få afløb for denne energi. Lyt til dit barn. Mange børn med autisme vil være i stand til at give et vist udtryk for, hvad der gør dem kede af det. Nogle giver udtryk for dette umiddelbart, andre timer eller selv dage senere. Observer dit barns adfærd og se, om du kan få øje på nogle mønstre. Tænk over hvad barnet evt. forsøger at fortælle dig? Overvej isbjergs-effekten (det vi ser, er ikke hele isbjerget kun toppen). Du har muligvis set en bestemt adfærd, men den underliggende årsag er ikke klar. Når dit barn begynder at opføre sig anderledes end det plejer, kan du overveje om der på nogen måde har været forandringer i barnets rutiner eller omgivelser. Overvej også om der kan være en fysisk forklaring på barnets reaktion. Hvis et barn med autisme har en øreinfektion, kan det undertiden forekomme, at det slår hovedet imod noget. Ligeledes kan det at bide sommetider skyldes ondt for tænder. Vælg de rette måder at tilskynde barnet. Overvej ting, som kan motivere barnet til at opføre sig hensigtsmæssigt. Hvad synes det om? Hvad opfatter det som en belønning? For nogle børn kan særinteresser være specielt belønnende. Så hvis dit barn f.eks. holder særlig meget af at se videoer om Thomas Tog, kan du belønne det med at vise det videoen, når det har gjort noget godt eller opført sig hensigtsmæssigt. Vær konsekvent. Lige meget hvilken strategi du vælger at anvende i forhold til dit barn, er det vigtigt, at du er konsekvent. Skal det lykkes, må alle de, som er involveret omkring barnet, anvende den samme strategi og sprogbrug som svar på dets adfærd. Det er særdeles vigtigt, at børn med autisme har klare grænser. Anbefalet læsning Barratt, P (et al): Aspergers Syndrom Pædagogisk vejledning. Videnscenter for Autisme, Beaney, J: Inklusion i folkeskolen. Støttemateriale til børn inden for autismespektret. Videnscenter for Autisme, Dickinson, P. og Hannah, L.: Det kan blive bedre. Videnscenter for Autisme, Peeters, T.: Autisme. Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis. Videnscenter for Autisme, Peeters, T. & Gillberg, C.: Autisme. Medicinske og pædagogiske aspekter. Hans Reitzels forlag, Whitaker, Philip: Problematisk adfærd og autisme. Videnscenter for Autisme

10 10 Opdragelse af et barn med autisme Børn med autisme har brug for vejledning i, hvad der er en passende adfærd. Forstår dit barn, hvad det har gjort forkert? Vær sikker på at barnet ved, at det har gjort noget forkert, og hvorfor det er forkert. I stedet for at sige: hvor har du været uartig kan du f.eks. sige: du tog din søsters slik, det er ikke dit Sæt fokus på adfærden - ikke på barnet. Fortæl dit barn, at du er utilfreds med dets handling ikke med det selv. Undgå at sige: du er uartig, men gør det klart for barnet, hvad det gjorde forkert. Vær opmærksom på, at et barn med autisme muligvis ikke lærer af erfaring. Børn med autisme kan ofte have meget vanskeligt ved at overføre, hvad de har lært, fra én situation til en anden. Dit barn kan have behov for en meget konkret og detaljeret instruktion Forstærk positiv adfærd. Forsøg, hvor det er muligt, at belønne den positive og at ignorere den negative adfærd. Enhver form for opmærksomhed, selv skældud, kan virke forstærkende. Specielle omstændigheder. Der kan være tidspunkter, uanset hvor godt dit barn ellers opfører sig, hvor det opfører sig dårligt. En tilbagegang i adfærd kan ofte forekomme på tidspunkter med angst, f.eks. hvis der sker en forandring i rutinerne eller i omgivelserne. Dette kan ske, uanset hvor lille en forandring der er tale om. Anbefalet læsning Attwood, T.: En fod ude og en fod inde. Dansk psykologisk Forlag, Cumine, V. et al.: Autisme i førskolealderen. Videnscenter for Autisme, Hannah, L: Hvordan man fremmer indlæring hos mindre børn indenfor autismespektret. Videnscenter for Autisme, Mulighed for at få hjælp Mener du, at dit barn har autisme, eller er det netop blevet diagnosticeret, vil du sikkert kunne få specialrådgivning og vejledning via din kommunale sagsbehandler og via det amt du bor i. Videnscenter for autisme, som er en del af amternes specialrådgivning, kan ligeledes hjælpe dig med at finde frem til den rigtige rådgivning.

11 Videnscentret kan kontaktes på adressen: eller på tlf hver dag mellem 9 og 12. Du kan endvidere læse mere om autisme på Videnscentrets hjemmeside: Du kan ligeledes få hjælp, ved at kontakte Landsforeningen Autisme, som har etableret et kontaktnet i alle amter, og desuden har en telefonrådgivning. Landsforningens sekretariat kan kontaktes på adresserne: / eller på tlf , fax Du kan læse mere om landsforeningen på Oversat og bearbejdet efter: Basic Guidelines for Parents of Children with an Autistic Spectrum Disorder. Kilde: The National Autistic Society (NAS), England. For den danske udgivelse: copyright Videnscenter for Autisme. Illustrationerne Fish in Water er tegnet af Peter Myers 11

12 KARLSSON2

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning s. 2. Målformulering s. 3. Problemformulering s. 4. 1.1 Social interaktion s. 4. 1.2 At være barn med autisme s.

Indholdsfortegnelse. Indledning s. 2. Målformulering s. 3. Problemformulering s. 4. 1.1 Social interaktion s. 4. 1.2 At være barn med autisme s. Autisme og venskab SKREVET AF: LOUISE GLAD 3. PRAKTIKPERIODE: 01.02.11 31.07.11 AUTISME CENTER VESTSJÆLLAND TEAM 21, ROSENKILDE EFTERSKOLE VEJLEDER: KATHRINE PAULSEN 0 Indholdsfortegnelse Indledning s.

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

Kom godt ud af det. - om håndtering af problemskabende adfærd

Kom godt ud af det. - om håndtering af problemskabende adfærd Kom godt ud af det - om håndtering af problemskabende adfærd Af aut. psykolog Bo Hejlskov Jørgensen, PsykologCompagniet, pædagogisk vejleder Hanne Veje, StøtteCompagniet og autismekonsulent Hanne Stolt,

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Børn gør det rigtige, hvis de kan. Ros Green - Det eksplosive barn

Børn gør det rigtige, hvis de kan. Ros Green - Det eksplosive barn Konfliktforståelse Børn gør det rigtige, hvis de kan Ros Green - Det eksplosive barn En konflikt er en uoverensstemmelse, der giver spændinger i og mellem mennesker Følelsens intensitet Hvad er et affektudbrud?

Læs mere

Leg med sproget. 0-3 år

Leg med sproget. 0-3 år Leg med sproget 0-3 år At du giver sprog og ikke kræver sprog. Børn lærer ikke sprog ved at blive spurgt: hvad er det? eller kan du sige det?. Det er dig som voksen, der skal fortælle og sætte ord på.

Læs mere

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Social og kommunikativ udvikling hos autistiske børn og de pædagogiske konsekvenser

Social og kommunikativ udvikling hos autistiske børn og de pædagogiske konsekvenser Social og kommunikativ udvikling hos autistiske børn og de pædagogiske konsekvenser v/psykolog Lennart Pedersen og forstander Demetrious Haracopos, begge ved Sofieskolen (tekst stammer fra Børn, unge og

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Børn med særlige behov!

Børn med særlige behov! Ninna Olsen ninnaolsen84@gmail.com Børn med særlige behov! Hvordan rummer vi dem? Oplæg for FDF Roskilde d. 8/1 2014 Ninna Olsen Uddannet pædagog KFUM-spejder i 24 år Leder i 11 år, assistent 5 år Kursusleder

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale 42663 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL-

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

Den Sproglige Udvikling

Den Sproglige Udvikling Den Sproglige Udvikling Tilegnelsen af tale og sprog er komplekse færdigheder og alligevel forstår babyer ord og hele sætninger, længe før de kan tale. Hvad det ekstraordinære er, er at babyer op til en

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

LANDSFORENINGEN AUTISME. Aspergers syndrom hos voksne

LANDSFORENINGEN AUTISME. Aspergers syndrom hos voksne LANDSFORENINGEN AUTISME Aspergers syndrom hos voksne Landsforeningen Autisme April 2011 Aspergers syndrom hos voksne Aspergers syndrom (AS) er en ret ny diagnose, der blev taget i brug i Danmark i 1994,

Læs mere

KURSUSTILBUD forår 2015

KURSUSTILBUD forår 2015 KURSUSTILBUD forår 2015 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både internt

Læs mere

www.filadelfia.dk For at ændre teksten, gå i menu: Vis/master 00.00 2008 Filadelfia

www.filadelfia.dk For at ændre teksten, gå i menu: Vis/master 00.00 2008 Filadelfia Hverdagens udfordringer med skolegang med epilepsi, forholdet til lokale samarbejdspartnere Hvem er vi? Skole og Specialrådgivning om Epilepsi består af to afdelinger Børneskolen Specialrådgivningen Børnekolen

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Denne profil tilhører:

Denne profil tilhører: Pædiatrisk Smerteprofil Dansk oversættelse Socialstyrelsen 2013 Denne profil tilhører: Baggrund for den pædiatriske smerteprofil Den pædiatriske smerteprofil er et redskab, der er særligt udviklet til

Læs mere

Aspergers Syndrom og høj begavelse

Aspergers Syndrom og høj begavelse Resumé Aspergers Syndrom, eller højtfungerende autisme, hører til spektret af autistiske forstyrrelser. Børn med Aspergers Syndrom kan være højt begavede og anses derfor som dobbelt exceptionelle eller

Læs mere

Wings triade. Hvad der arbejdes med i indskolingen, på mellemtrinet og i udskolingen.

Wings triade. Hvad der arbejdes med i indskolingen, på mellemtrinet og i udskolingen. Wings triade De grundlæggende kriterier for en autisme-diagnose udgøres af en triade af funktionsforstyrrelser. De tre kriterier er: Kvalitative afvigelser i sproglig og ikke-sproglig kommunikation Kvalitative

Læs mere

SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER.

SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER. SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER. DEN SOCIALE VIRKSOMHED FALSTER JANUAR 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Beskrivelse af

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser.

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. SPROG bruger vi når vi vil meddele os til vores omgivelser Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. til at tænke med Det er vigtigt at holde sig for øje, at udvikling

Læs mere

Ny kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme

Ny kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme Pressemeddelelse Ny kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme - Et nyt hjælpemiddel kan forbedre tilværelsen for børn og voksne med sanseforstyrrelser og samtidig understøtte kommunernes og

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring På kant med loven - med ADHD Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring ADHD ADHD er en medfødt udviklingsforstyrrelse, hvor visse kognitive funktioner

Læs mere

VEJEN VIDERE - NÅR DIT BARN HAR AUTISME TANKESPIN - KOMMUNIKATION & RÅDGIVNING

VEJEN VIDERE - NÅR DIT BARN HAR AUTISME TANKESPIN - KOMMUNIKATION & RÅDGIVNING VEJEN VIDERE - NÅR DIT BARN HAR AUTISME INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg Økonom, journalist, coach, forfatter TANKESPIN Kommunikationschef, PREP-underviser Center for Familieudvikling (København)

Læs mere

NÅR DIT BARN IKKE TALER

NÅR DIT BARN IKKE TALER NÅR DIT BARN IKKE TALER HVORDAN SNAKKER I SÅ MED HINANDEN? Informationspjece til forældre om Alternativ og Supplerende Kommunikation - ASK Denne brochure er udarbejdet af: Anna Voss, IKT-gruppen, BUR,

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser?

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? K Hvorfor har mange børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? Hvad er det i deres udviklingsforstyrrelse, der har konsekvenser for deres læseforståelse? Og hvilke konsekvenser må det have for

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

LANDSFORENINGEN AUTISME. Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) Barnet med ASF Diagnoser Behandling Rådgivning og nyttige adresser Kontaktpersoner

LANDSFORENINGEN AUTISME. Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) Barnet med ASF Diagnoser Behandling Rådgivning og nyttige adresser Kontaktpersoner LANDSFORENINGEN AUTISME Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) Barnet med ASF Diagnoser Behandling Rådgivning og nyttige adresser Kontaktpersoner Hvad er ASF? ASF er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse.

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Afasi & Kommunikation. Sidemandsoplæring d.08.12.12

Afasi & Kommunikation. Sidemandsoplæring d.08.12.12 Afasi & Kommunikation Sidemandsoplæring d.08.12.12 Årsager til afasi Apopleksi (slagtilfælde) 85 % blodpropper 15 % hjerneblødninger Ca.10.000 slagtilfælde om året. Ca.3.000 af dem rammes af afasi Andre

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Børn med sociale indlæringsvanskeligheder.

Børn med sociale indlæringsvanskeligheder. Børn med sociale indlæringsvanskeligheder. 1 Der tales i disse år meget om børns sociale kompetence og om de børn, der mangler færdigheder på dette område. I skoler og institutioner er der meget opmærksomhed

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 Intensive Interaction Danmark udbyder i samarbejde med Intensive Interaction Institute (UK) det første danske Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 I Baggrund Kommunikation

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd INSPIRATIONSKATALOG til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd Introduktion Dette materiale er inspiration til tiltag i arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd i Fredericia Kommunes tilbud

Læs mere

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg?

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg? Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11 - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? V. Tina Nickelsen læsevejleder Søndervangskolen, Viby J Hvem er

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

LANDSFORENINGEN AUTISME. Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) Børn med ASF Diagnoser Behandling Rådgivning og nyttige adresser Kontaktpersoner

LANDSFORENINGEN AUTISME. Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) Børn med ASF Diagnoser Behandling Rådgivning og nyttige adresser Kontaktpersoner LANDSFORENINGEN AUTISME Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) Børn med ASF Diagnoser Behandling Rådgivning og nyttige adresser Kontaktpersoner Landsforeningen Autisme April 2012 Hvad er ASF? Autisme Spektrum

Læs mere

Forklaring til de 6 sider med 10 spørgsmål.

Forklaring til de 6 sider med 10 spørgsmål. Forklaring til de 6 sider med 10 spørgsmål. Lav altid en udviklingsprofil ud fra Susanne Freltoftes: Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede, inden du begynder på de 6 sider med 10 spørgsmål, da du

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Bjørn Dean Petersen. TankeRevision 2015. Et gratis PC og Smartphone program, som kan forbedre din og dine omgivelsers livskvalitet.

Bjørn Dean Petersen. TankeRevision 2015. Et gratis PC og Smartphone program, som kan forbedre din og dine omgivelsers livskvalitet. Bjørn Dean Petersen TankeRevision 2015 Et gratis PC og Smartphone program, som kan forbedre din og dine omgivelsers livskvalitet. www.tankerevision.dk 1 TankeRevision 2015 Copyright 2015 ved Bjørn Dean

Læs mere

Introduktion til KAT-kassen

Introduktion til KAT-kassen Introduktion til KAT-kassen - Kognitiv Affektiv Træning SIKON 16. april 2012 Kirsten Callesen Psykolog, e-mail: kca@psyk-ressource.dk Hypotese om disconnectivity 1. Anderledes forbindelser mellem de forskellige

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Idræt for børn med autisme og ADHD om inklusion i forskellige idrætsmiljøer.

Idræt for børn med autisme og ADHD om inklusion i forskellige idrætsmiljøer. Idræt for børn med autisme og ADHD om inklusion i forskellige idrætsmiljøer. Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi, d.9. oktober 2014, Odense v/idrætslærer, fysioterapeut og PhD. stud. Anette Bentholm

Læs mere

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Hvordan ved jeg, om mit barn har det godt i børnehaven? Kommer det til at gå ud over mit barn, hvis jeg brokker mig? Vil pædagogerne holde mindre af min

Læs mere

2010-2011 KASPERSKOLENS KOMPETENCECENTER FRA TEORI TIL PRAKSIS AD/HD- AUTISME K U RSER OG KONSU L E N T BISTA N D B A L L E R U P

2010-2011 KASPERSKOLENS KOMPETENCECENTER FRA TEORI TIL PRAKSIS AD/HD- AUTISME K U RSER OG KONSU L E N T BISTA N D B A L L E R U P 2010-2011 KASPERSKOLENS KOMPETENCECENTER FRA TEORI TIL PRAKSIS AD/HD- AUTISME K U RSER OG KONSU L E N T BISTA N D B A L L E R U P Sådan fi nder du Kasperskolen: Ballerup station P Gangsti til skolen Kasperskolen

Læs mere

Landsforeningen Autisme FeBRUAR 2014. Autisme hos voksne

Landsforeningen Autisme FeBRUAR 2014. Autisme hos voksne Landsforeningen Autisme FeBRUAR 2014 Autisme hos voksne AUTISME HOS VOKSNE Infantil autisme, atypisk autisme, Aspergers syndrom, gennemgribende udviklingsforstyrrelser, GUA, GUU, NLD m.fl. Autismeområdet

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer

Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer Efterår 2008 Dag 1 Kropsproget i rådgivningssamtalen kl.10:00 Velkomst og siden sidst Erfaringer fra AL dagene Hvad er kommunikation?

Læs mere

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Sammenhæng Hvad er vilkårene og nuværende status? Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring,

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Guide - til et sagsforløb Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Velkommen til Kommunikationscentret Opstart Et forløb starter typisk med en henvendelse

Læs mere

Baby tegnsprog. Naturlige fagter

Baby tegnsprog. Naturlige fagter Baby tegnsprog Babyer er født med et naturligt kropssprog, som er fælles for alle kulturer. Længe før babyer kan tale, kommunikerer de spontant med deres forældre ved at bruge fagter og lyde til at stimulere

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Intensive Interaction

Intensive Interaction MiniGuide til Intensive Interaction Udvikling gennem glæde og nærvær En e-bog til forældre, fagfolk og andre, der gerne vil i gang med Intensive Interaction SAMARBEJDSPARTNER MED INTENSIVE INTERACTION

Læs mere

Hvordan arbejder vi med elever, der stammer? Vejledning til lærere

Hvordan arbejder vi med elever, der stammer? Vejledning til lærere Hvordan arbejder vi med elever, der stammer? Vejledning til lærere 2 Årsagsforklaringer Oversigt over faktorer, som kan bidrage til stammeudvikling. Fysiske faktorer Genetik Køn Koordination Præmatur Sproglige

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere