Vejledning for forældre hvis barn har en autismeproblematik
|
|
- Nicklas Jeppe Asmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning for forældre hvis barn har en autismeproblematik
2 Vejledning til forældre hvis barn har en autismeproblematik Denne vejledning giver en kort introduktion til de forskellige forstyrrelser inden for autismespektret. Den giver samtidig råd om, hvordan du kan omgås og kommunikere med dit barn. Hvis du ønsker en mere grundig information, kan du hente inspiration i listen over anbefalet litteratur eller henvende dig til Landsforeningen Autisme eller til Videnscenter for Autisme. Betegnelsen autisme vil i denne pjece referere til det samlede autismespektrum. Triaden af funktionsforstyrrelser Det autistiske spektrum er meget bredt og viser sig på forskellig vis fra barn til barn. Der er dog nogle fællestræk. Intet barn får en diagnose inden for autismespektret, med mindre det har vanskeligheder inden for tre områder, som i dag ofte betegnes som: triaden af funktionsforstyrrelser. De tre områder er: kommunikation, socialt samspil og social forestillingsevne. Kommunikation Nedsat kommunikationsevne kan vise sig på samtlige eller enkelte af følgende områder: En forsinket eller manglende udvikling af talesprog. Barnet kompenserer ikke for det manglende talesprog gennem spontan brug af andre kommunikationsformer De, der har et talesprog, kan have nedsat evne til at igangsætte og vedligeholde en gensidig samtale. Man vil ofte få det indtryk, at barnet taler til en, snarere end med en En stereotyp og repetitiv brug af sproget, ofte centreret omkring barnets særinteresser Barnet vil ofte kunne bede om hjælp med henblik på at få opfyldt egne behov, men det forstår ikke, at sproget kan anvendes til at formidle følelsesmæssig og social information Manglende forståelse af ikke-sproglig kommunikation (kropssprog, mimik etc.) Konkret opfattelse af ord. Manglende forståelse af ironi og sarkasme Pedantisk talesprog Ombytning af stedord (f.eks. forvirring omkring brugen af mig, du og dem ) Kommer med detaljerede udredninger, som ofte er irrelevante i forhold til det emne, der tales om 2
3 Funktionsnedsættelsen påvirker såvel ekspressive som impressive sprogfunktioner (dvs.: såvel tale som sprogforståelse) Manglende kontrol af stemmeleje, sprogmelodi og intonation Socialt samspil Begrænset socialt samspil kan vise sig på samtlige eller enkelte af følgende områder: Nedsat brug og forståelse af ikke-sproglig adfærd, f.eks. øjenkontakt, mimik, ansigtsudtryk, fagter og kropsholdning Problemer med at etablere et samspil med jævnaldrende Nedsat evne til spontant at dele glæde med andre, f.eks. ved at pege Mangel på social og følelsesmæssig gensidighed Vanskeligt ved at etablere venskaber og relationer til andre Opleves ofte som egocentriske i samspil med andre Den nedsatte funktionsevne i forhold til social interaktion giver sig til kende inden for tre hovedgrupper. Disse er: Det fjerne barn, som kan virke tilbagetrukkent, uden reaktion over for andre mennesker samt vanskeligt at trøste, når det er ulykkeligt Det passive barn, som ikke spontant tager initiativ til at kontakte andre børn, men accepterer kontakt, hvis denne indledes af andre Det aktive men sære barn, som spontant tager initiativ til at kontakte andre børn, men ofte gør dette på en sær eller akavet måde. Ofte lægger barnet ikke mærke til den reaktion, det får fra dem, som det er i færd med at kontakte Børn med autisme kan skifte fra en af disse kategorier til en anden, i takt med deres udvikling. Social forestillingsevne Nedsat social forestillingsevne kan vise sig på samtlige eller enkelte af følgende områder: Nedsat evne til at lege forestillingsleg med objekter, legetøj eller andre mennesker Tendens til at rette opmærksomhed imod detaljer i omgivelserne, frem for at forsøge at forstå helheden. Kan f.eks. fokusere på en bils hjul, i stedet for at se hele bilen Problemer med at indleve sig i andres tanker og ideer samt med at se en situation fra en andens synsvinkel Gentaget og stereotyp beskæftigelse, som kan antage for- 3
4 skellige former fra barn til barn. Adfærden kan variere fra simple gentagne kropsbevægelser som viften med hænder eller fingre til en intens tilknytning til bestemte genstande eller til en fascination af bestemte emner, som f.eks. Star Wars, tog køreplaner, datoer eller astronomi Børn med autisme kan være meget fastlåste i deres tænkning, og de kan have problemer med at overskue og håndtere enhver form for forandring. De kan insistere på at rutiner fastholdes, f.eks. at alle skal sidde på de samme pladser ved middagsbordet eller i bilen, eller at familien følger den samme rute, når man skal på indkøb eller på tur Andre beslægtede vanskeligheder, som ofte ses hos børn med autisme: Motorisk koordination Nogle børn med autisme har vanskeligt ved at imitere og kontrollere bevægelser. F.eks. kan de have en aparte kropsholdning eller en fjedrende tåspidsgang. Nogle børn kan være klodsede og have vanskeligt ved at skelne mellem venstre og højre, samt mellem op og ned. Hypersensitivitet Nogle børn med autisme ser ud til at have særprægede reaktioner på sanseindtryk; f.eks. vil nogle være hypersensitive over for bestemte lyde, som f.eks. torden eller bilalarmer. Ligeledes kan nogle vise tegn på andre former for hypersensitivitet som f.eks. en stærk lugte-, smags- eller følesans. Anbefalet litteratur Barratt, P (et al): Aspergers Syndrom Pædagogisk vejledning. Videnscenter for Autisme, Barratt, P (et al): Autisme Hvordan du hjælper dit barn i de første år. Videnscenter for Autisme, Clercq, Hilde de: Mor, er det et menneske eller et dyr? Videnscenter for Autisme, efterår Cumine, V. et al.: Autisme i førskolealderen. Videnscenter for Autisme, 2003 Hannah, L: Hvordan man fremmer indlæring hos mindre børn indenfor autismespektret. Videnscenter for Autisme, Jordan, R. & Powell, S.: At bygge bro. Dansk psykologisk Forlag,
5 Madsen, Peter Lund m.fl.: Kan du forstå mig? - Introduktion til impatiforstyrrelse. Videnscenter for Autisme Wing, Lorna: Det autistiske spektrum, en vejledning for forældre og fagfolk. Hans Reitzels forlag At kommunikere med børn med autisme Der er kommunikationsformer, som synes særligt effektive i forhold til børn med autisme: Sørg for at have dit barns fulde opmærksomhed, når du taler. Brug barnets navn, så det ved, at du taler til det. Forsøg at minimere alle former for baggrundsstøj, som f.eks. TV og radio, når du taler, så dit barn kan koncentrere sig om det, du siger. Anvend et klart og enkelt sprog. Brug kun nødvendige ord. Sig f.eks.: Peter, sæt dig ned i stedet for: vil du være sød at komme her over og sætte dig på stolen. Giv ikke løfter, som du ikke vil være i stand til at holde. Børn med autisme har ofte en meget konkret opfattelse af sproget. De kan derfor blive usikre, forvirrede og indimellem ulykkelige, hvis du anvender ironi eller sarkasme. Undgå ligeledes brugen af talemåder som f.eks. har du en tudse i halsen, han blev så overrasket, at øjnene trillede ud af hovedet på ham, jeg grinede mig halvt fordærvet, giv mig en hånd etc. Brug konkrete angivelser, specielt når du refererer til tid. I stedet for at sige: vi går hen til butikken senere kan du f.eks. sige: vi går hen til butikken kl eller hvis dit barn ikke kan klokken: vi går hen til butikken, når vi har spist frokost. Vær positiv. Lad være med kun at fortælle dit barn, hvad det ikke må gøre; men fortæl det i stedet, hvad det skal gøre. I stedet for at sige: lad være med at kaste dit legetøj på gulvet kan du f.eks. sige: læg dit legetøj i legetøjskassen Giv dit barn god tid til at bearbejde information. Mennesker med autisme bearbejder ofte information anderledes eller langsommere end andre. Derfor kan mennesker med autisme have brug for ekstra tid, før de kan svare på en anmodning eller et spørgsmål. Brug visuel støtte. Mennesker med autisme kan ofte have specielt gode visuelle færdigheder: De har derfor lettere ved at forstå information, som præsenteres visuelt, end information, som formidles via det talte sprog. Der er mange forskellige muligheder for at hjælpe børn til at kommunikere visuelt. Du kan f.eks. anvende fotos eller symboler, når du vil meddele dit barn, hvad der nu 5
6 skal ske og derved mindske dets uro over for fremtiden. Følgende web-side har mere end 300 billedkort, som kan printes ud: Anbefalet litteratur Barratt, P (et al): Autisme Hvordan du hjælper dit barn i de første år. Videnscenter for Autisme, Beyer, J & Gammeltoft, L: Autisme og Leg. Videnscenter for Autisme, Boardmarker: I Danmark benytter mange institutioner i dag billederne fra dette system. Boardmarker er et kommercielt system, som kan købes hos: Dal-Pres ApS, Holmensvej 20A, Postboks 11, 3600 Frederikssund. Cumine, V. et al.: Autisme i førskolealderen. Videnscenter for Autisme, Dyrbjerg, P & Vedel, M: Hverdagspædagogik om visuel støtte til børn med autisme. Center for Autisme, Forståelse af barnet med autisme Når du forsøger at forstå dit barn, er det vigtigt, at du husker de tre områder, hvor det har specielle vanskeligheder: kommunikation, socialt samspil og social fore stillingsevne. En anden faktor, som du skal være opmærksom på, er formodningen om, at børn med autisme har svært ved at mentalisere (dvs. at analysere og forstå såvel egne som andres tanker). Mentalisering Mentalisering refererer til evnen til at forstå og handle ud fra mentale tilstande som f.eks. overbevisninger, ønsker, intentioner og følelser. Megen forskning viser, at mennesker med autisme har vanskeligt ved at gøre dette. F.eks. har de vanskeligt ved at forestille sig, hvad andre mennesker tænker og føler. Dette fører til svage empatiske færdigheder og gør det vanskeligt for børnene at forstå, hvad andre mennesker er i færd med at foretage sig. Børn med autisme kan tro, at andre mennesker ved og tænker præcis det samme som dem selv. 6
7 Eksempler på børn med autisme, som har svært ved at mentalisere: Julie er meget tørstig. Hun tror, at du ved, at hun er tørstig. Alligevel fortsætter du som normalt, som om du slet ikke forstår det. Julie tænker ikke på at bede om noget at drikke. Mor ved allerede, hvor tør hun er i halsen, og hun har ikke tilbudt hende noget som helst. Hvorfor skulle det at sige ordene: Jeg vil gerne have noget at drikke gøre nogen forskel? Peter legede med Lego i børnehaven, da et andet barn tog legetøjet fra ham. Peter slog pigen i hovedet, og hun slog igen. Pædagogen greb ind og spurgte Peter, hvad han havde gjort. Han svarede, at han havde slået pigen. Peter blev spurgt, om han var klar over, hvordan pigen havde det med at blive slået. Han svarede, at han ikke vidste det. Han blev spurgt, hvad der var sket for ham. Peter sagde, at han var blevet slået og at det gjorde ondt, og at det havde gjort ham ked af det. Pædagogen spurgte da igen Peter, hvordan pigen mon havde det, når hun blev slået. Peter vidste det stadig ikke. Anbefalet læsning Callesen, C; Møller Nielsen, A; Attwood, T: KAT-kassen : Kognitiv Affektiv Træning, Psykologisk Forlag, Madsen, Peter Lund m.fl.: Kan du forstå mig? - Introduktion til impatiforstyrrelse. Videnscenter for Autisme, Mind Reading: CD, Frith, U.: Autisme. En gådes afklaring. Hans Reitzel, Autismevenlige omgivelser Vær opmærksom på, om dit barn er hypersensitivt. Hvis dette er tilfældet, kan du forsøge at reducere evt. støjkilder i hjemmet, bruge blød belysning og undgå ting og materialer, som kan virke overstimulerende på dit barn. Forvis dig om, at dit hjem er sikkert. Nogle børn forsøger at klatre ud af vinduerne eller at løbe ud af hoveddøren og videre ud på gaden, uden den ringeste fornemmelse af fare. Søg evt. rådgivning i forbindelse med sikring af hjemmet. Et barn med autisme kan have behov for en privatsfære og for sit eget personlige værelse ligesom ethvert andet barn. Prøv at sikre, at der er et trygt sted for barnet, hvor det kan være alene. 7
8 8 Prøv at opbygge en vis struktur i dit hjem (hvis det er muligt) og prøv, om du kan undgå at have tilfældige ting liggende fremme. TEACCH systemet beskriver brugen af fysisk struktur og visuelle grænser. For nærmere information om dette, se hjemmesiden: Det kan være gavnligt at sikre visuel støtte til barnet rundt i hjemmet, f.eks. et skema med billeder af, hvad der skal ske i løbet af dagen. Prøv at skabe muligheder for, at dit barn bliver nødt til at kommunikere med dig. F.eks. kan du placere nogle af dit barns favorit ting inden for dets synsvidde, men uden for dets rækkevidde og opmuntre det til at spørge eller pege for at få dem. Prøv at sikre en form for daglig rutine Håndtering af adfærd Nogle børn med autisme har en problematisk adfærd. Da dette er et emne, som ofte volder problemer, kan vi anbefale dig at læse yderligere om emnet i de bøger, som er nævnt nedenfor. Da de fleste adfærdsproblemer skyldes kommunikationsvanskeligheder, vil de ikke kun blive oplevet af os, men tillige af barnet selv. Det er vigtigt at overveje, hvilken funktion adfærden har for barnet og dernæst at undersøge, om vi kan hjælpe barnet til at formidle sine budskaber på en mere relevant måde ved hjælp af ord, tegn, billeder eller på anden vis, så der skabes et alternativ til den problematiske adfærd. I det følgende gives nogle generelle retningslinier: Forsøg om du kan opbygge en form for rutine og struktur i dit barns dagligdag. Vær sikker på at det forstår, hvad der sker lige nu, samt hvad der kommer bag efter. Brugen af fotos eller billed-symboler kan være specielt gavnligt i denne sammenhæng. Hold hvad du lover. Hvis du én gang har indvilget i noget over for dit barn, er det vigtigt at forsøge at holde det. Børn med autisme kan blive voldsomt nervøse, når det, de har forventet skal ske, ikke sker. Prøv forebyggende metoder. Overvej hvilke aktiviteter, der kan aflede barnets opmærksomhed, når noget gør det uroligt eller ked af det. Forsøg at opmuntre dit barn til at gå ud i haven eller et andet sikkert sted, hvis det bliver vred eller ked af det. Vær sikker på, at det kan komme nemt derhen, uden at støde på for mange forhindringer undervejs. Kanaliser adfærden over i noget positivt. Hvis dit barn går ud i køkkenet og smadrer porcelæn, når det bliver vred eller usikkert, må du overveje en måde at kanalisere dette ud i
9 noget positivt eller mere acceptabelt. Du kan f.eks. gemme noget billigt porcelæn fra et loppemarked i en bestemt kasse, og opstille en regel som: du må gerne ødelægge dette porcelæn nede i det bagerste hjørne af baghaven, eller måske kan en tur til genbrugs-flaskecontaineren give en lignende mulighed for at få afløb for denne energi. Lyt til dit barn. Mange børn med autisme vil være i stand til at give et vist udtryk for, hvad der gør dem kede af det. Nogle giver udtryk for dette umiddelbart, andre timer eller selv dage senere. Observer dit barns adfærd og se, om du kan få øje på nogle mønstre. Tænk over hvad barnet evt. forsøger at fortælle dig? Overvej isbjergs-effekten (det vi ser, er ikke hele isbjerget kun toppen). Du har muligvis set en bestemt adfærd, men den underliggende årsag er ikke klar. Når dit barn begynder at opføre sig anderledes end det plejer, kan du overveje om der på nogen måde har været forandringer i barnets rutiner eller omgivelser. Overvej også om der kan være en fysisk forklaring på barnets reaktion. Hvis et barn med autisme har en øreinfektion, kan det undertiden forekomme, at det slår hovedet imod noget. Ligeledes kan det at bide sommetider skyldes ondt for tænder. Vælg de rette måder at tilskynde barnet. Overvej ting, som kan motivere barnet til at opføre sig hensigtsmæssigt. Hvad synes det om? Hvad opfatter det som en belønning? For nogle børn kan særinteresser være specielt belønnende. Så hvis dit barn f.eks. holder særlig meget af at se videoer om Thomas Tog, kan du belønne det med at vise det videoen, når det har gjort noget godt eller opført sig hensigtsmæssigt. Vær konsekvent. Lige meget hvilken strategi du vælger at anvende i forhold til dit barn, er det vigtigt, at du er konsekvent. Skal det lykkes, må alle de, som er involveret omkring barnet, anvende den samme strategi og sprogbrug som svar på dets adfærd. Det er særdeles vigtigt, at børn med autisme har klare grænser. Anbefalet læsning Barratt, P (et al): Aspergers Syndrom Pædagogisk vejledning. Videnscenter for Autisme, Beaney, J: Inklusion i folkeskolen. Støttemateriale til børn inden for autismespektret. Videnscenter for Autisme, Dickinson, P. og Hannah, L.: Det kan blive bedre. Videnscenter for Autisme, Peeters, T.: Autisme. Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis. Videnscenter for Autisme, Peeters, T. & Gillberg, C.: Autisme. Medicinske og pædagogiske aspekter. Hans Reitzels forlag, Whitaker, Philip: Problematisk adfærd og autisme. Videnscenter for Autisme
10 10 Opdragelse af et barn med autisme Børn med autisme har brug for vejledning i, hvad der er en passende adfærd. Forstår dit barn, hvad det har gjort forkert? Vær sikker på at barnet ved, at det har gjort noget forkert, og hvorfor det er forkert. I stedet for at sige: hvor har du været uartig kan du f.eks. sige: du tog din søsters slik, det er ikke dit Sæt fokus på adfærden - ikke på barnet. Fortæl dit barn, at du er utilfreds med dets handling ikke med det selv. Undgå at sige: du er uartig, men gør det klart for barnet, hvad det gjorde forkert. Vær opmærksom på, at et barn med autisme muligvis ikke lærer af erfaring. Børn med autisme kan ofte have meget vanskeligt ved at overføre, hvad de har lært, fra én situation til en anden. Dit barn kan have behov for en meget konkret og detaljeret instruktion Forstærk positiv adfærd. Forsøg, hvor det er muligt, at belønne den positive og at ignorere den negative adfærd. Enhver form for opmærksomhed, selv skældud, kan virke forstærkende. Specielle omstændigheder. Der kan være tidspunkter, uanset hvor godt dit barn ellers opfører sig, hvor det opfører sig dårligt. En tilbagegang i adfærd kan ofte forekomme på tidspunkter med angst, f.eks. hvis der sker en forandring i rutinerne eller i omgivelserne. Dette kan ske, uanset hvor lille en forandring der er tale om. Anbefalet læsning Attwood, T.: En fod ude og en fod inde. Dansk psykologisk Forlag, Cumine, V. et al.: Autisme i førskolealderen. Videnscenter for Autisme, Hannah, L: Hvordan man fremmer indlæring hos mindre børn indenfor autismespektret. Videnscenter for Autisme, Mulighed for at få hjælp Mener du, at dit barn har autisme, eller er det netop blevet diagnosticeret, vil du sikkert kunne få specialrådgivning og vejledning via din kommunale sagsbehandler og via det amt du bor i. Videnscenter for autisme, som er en del af amternes specialrådgivning, kan ligeledes hjælpe dig med at finde frem til den rigtige rådgivning.
11 Videnscentret kan kontaktes på adressen: eller på tlf hver dag mellem 9 og 12. Du kan endvidere læse mere om autisme på Videnscentrets hjemmeside: Du kan ligeledes få hjælp, ved at kontakte Landsforeningen Autisme, som har etableret et kontaktnet i alle amter, og desuden har en telefonrådgivning. Landsforningens sekretariat kan kontaktes på adresserne: kontor@autismeforening.dk / formand@autismeforening.dk eller på tlf , fax Du kan læse mere om landsforeningen på Oversat og bearbejdet efter: Basic Guidelines for Parents of Children with an Autistic Spectrum Disorder. Kilde: The National Autistic Society (NAS), England. For den danske udgivelse: copyright Videnscenter for Autisme. Illustrationerne Fish in Water er tegnet af Peter Myers 11
12 KARLSSON2
Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov
Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk
Læs mereAutisme og Aspergers Syndrom
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Autisme og Aspergers Syndrom Information til forældre BUPA - Børne- og ungdomspsykiatrisk Afdeling Psykiatricenter Midt Kolding Når jeres barn har fået stillet diagnosen
Læs merePsykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge
Psykiatri Information om AUTISME hos børn og unge 2 HVAD ER AUTISME hos børn og unge? Autisme er en arvelig udviklingsforstyrrelse, der kommer til udtryk ved, at barnet eller den unge har en begrænset
Læs mereLANDSFORENINGEN AUTISME KREDS STORSTRØM D. 27. SEPTEMBER 2018 V/ PSYKOLOG METTE ALBREKTSEN, AUTISMECENTER STORSTRØM
LANDSFORENINGEN AUTISME KREDS STORSTRØM D. 27. SEPTEMBER 2018 V/ PSYKOLOG METTE ALBREKTSEN, AUTISMECENTER STORSTRØM UNG MED AUTISME DET KAN VÆRE SVÆRT! MAIL: HVORDAN REAGERER MAN, HVIS MAN GERNE SER DEN
Læs mereTema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen
Tema aften for den Nord jyske kredsforening Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Hvad er Autisme og ADHD - En neuro biologisk udfordring det sker i hjernen, vi ser det på adfærden -
Læs mereDet skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser
Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Undersøgelser viser, at der er en kønsfordeling på 60 % drenge og 40 % piger, der
Læs mereAUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER SUPPLEMENT
Nr. 6 AUTISMESPEKTRUM FORYRRELSER SUPPLEMENT Undersøgtes cpr.nr. og initialer Dato for interview Interviewer ID-kode: INDHOLDSFORTEGNELSE GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE... 3 2 GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE
Læs mereAutisme- spektrum- forstyrrelser. Karina N. Jørgensen, cand.psych
Autisme- spektrum- forstyrrelser Karina N. Jørgensen, cand.psych 1 Hvad tænker i, at autismespektrumforstyrrelser er? 2 Infantil autisme, 1943 ICD-10: Gennemgribende udviklingsforstyrrelse (1992) ICD-11:?
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereBørn med social-kognitive vanskeligheder
Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000
Læs mereTAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget
TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op
Læs meretal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereHARLØSE SKOLE 2013-2014 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE
HARLØSE SKOLE 2013-2014 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs mereHandicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010
Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser
Læs mereAf Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT
Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge
Læs mereFamilier med handikappede børn. En forældrevinkel
Familier med handikappede børn En forældrevinkel Introduktion Lidt om autisme De pårørendes udfordringer i hverdagen Sagsbehandlerens vinkel Forventninger Opsamling Hvem er jeg Winnie Skjødt Mor til 2
Læs mereKommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):
Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til
Læs mereLeg med sproget. 0-3 år
Leg med sproget 0-3 år Vidste du, at fosteret fra 20. uge af graviditeten kan høre, når moderen taler med andre eller når faderen synger for fosteret. Fosteret opfatter melodi og rytme i sproget og kan
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereVejledning for fagfolk i den primære sundhedssektor. Autismespektrumtilstande
Vejledning for fagfolk i den primære sundhedssektor Autismespektrumtilstande Introduktion Autismespektret 1 omfatter en række komplekse udviklingsforstyrrelser. Mange finder det derfor vanskeligt at identificere
Læs mereINTRODUKTION TIL AUTISME
INTRODUKTION TIL AUTISME d. 18 maj, kl. 19-21 V. Psykolog Lise S. Westermann PROGRAM Program Hvad er autismespektrumforstyrrelser Diagnoser Komorbiditet Diagnosesystemer Hvilke udfordringer og styrker
Læs mereDit barns trivsel, læring og udvikling
Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5
Læs mereHARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE
HARLØSE SKOLE 2017-2018 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for
Læs merebarn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.
Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået
Læs mereHARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE
HARLØSE SKOLE 2018-2019 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for
Læs mereAutismespektrumforstyrrelser hos børn og unge. Den 4. marts 2014 v. Birgit D. Søgaard Isene Cand. Psych. Aut.
Autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge Den 4. marts 2014 v. Birgit D. Søgaard Isene Cand. Psych. Aut. Indhold Autismespektrumforstyrrelser (ASF) set ud fra diagnoseperspektiv Pædagogiske principper
Læs mereMin Guide til Trisomi X
Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker
Læs mereStyrk dit barns sprog 3-6 år
Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation
Læs mereVisuelle Støttesystemer. Robust
Visuelle Støttesystemer Robust 1 Kinesisk Historie Robust 2 Hvem er vi? Robust 3 Agenda Generelle betragtninger Accept Læring og udfordring Fokus En gave Early Bird Konceptet Modellen Teacch Isbjerget
Læs mereAUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1
AUTISME & ADHD Uddannelsesforbundet Oktober 2017 Modul 1 2017 1 WHO - Samfundskompetencer Selvbevidsthed Evne til kritisk refleksion Evne til at tage beslutninger Samarbejdsevne Evne til at håndtere følelser
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereHvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between
Hvad er autisme? Jeg indleder med en introduktion til autismen. Jeg komme med eksempler på, hvordan I som familiemedlemmer kan forstå jeres familiemedlem med autisme. Kaffepause Det sidste fra mig / Spørgsmål
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereHandleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mereSamtaler med unge. Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer
Samtaler med unge Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer Indledende overvejelser Hvem efterspørger interventionen? (motivation) Hvad er terapi og hvad er psykoedukation hvad efterspørges psykologfaglige
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017
Læreplanstemaer Sociale kompetencer Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017 etablere venskaber smiler ved synet af bestemte børn spørger bestemte børn, om de vil
Læs mereLæringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder
Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer
Læs mereHandleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en
Læs mereDit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år
Dit lille barns sprog Til forældre til børn 0 3 år Denne pjece er udarbejdet af sundhedsplejen og talehørekonsulenterne i Viborg Kommune Dit lille barns sprog. Dit barn er født med lyst og evne til at
Læs mereIngen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
Læs mereHvad er Autisme - Aspergers Syndrom. Autisme
Hvad er Autisme - Aspergers Syndrom Autisme Autisme er det man kalder en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Med gennemgribende udviklingsforstyrrelse mener man, at barnets udvikling adskiller sig væsentligt
Læs mereI den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold:
Pædagogiske Indhold: Seks temaer...3 Sociale kompetencer...4 Sproglig udvikling...5 Kulturelle udtryk og værdier...6 Natur og naturfænomener...7 Krop og bevægelse...8 Alsidig personlig udvikling...9 Et
Læs mereAdfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008
Adfærdsproblemer Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008 Indhold af foredraget Hvorfor retter man opmærksomhed mod problemadfærd? Vigtige overvejelser Adfærdsanalyse Behandlingsindsats Eksempler på
Læs mereTal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget 1 Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mere10 ting din elev med autisme ville ønske at du vidste.
10 ting din elev med autisme ville ønske at du vidste. Ellen Notbohm Forfatterens note: Da min artikel "Ti ting alle børn med autisme ønsker du vidste" første gang blev offentliggjort i November 2004,
Læs mereASPERGERS SYNDROM Som vi andre og så alligevel ikke helt. Psykoterapeut Lene Brøndum Madsen
ASPERGERS SYNDROM Som vi andre og så alligevel ikke helt PROGRAM Hvad er Aspergers Syndrom Facts og cases Fælles træk og forskelle Spørgeteknik Pil op Mødet med Aspergere Angst og Aspergers Syndrom Øvelser
Læs mereStatus- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer
Læs mereHvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza
Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza De grundlæggende kognitive dysfunktioner Empati: Empati er driften til at identificere andres menneskers
Læs mereMen lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.
Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereUnder ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.
Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj
Læs mereSkovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk
Neuroaffektiv udviklingspsykologi Brobygning mellem den nyeste hjerneforskning og udviklingspsykologi Fokus på samspillet mellem barn og omsorgsgiver. Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Den neomammale
Læs mereLæs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS
Læs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS 1. Intro Tras står for Tidlig registrering af sprogudvikling. Intentionen med Tras materialet er at give pædagogerne et pædagogisk værktøj
Læs mereKOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen
KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereLæsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS
Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen
Læs mereLeg med sproget. 0-3 år
Leg med sproget 0-3 år At du giver sprog og ikke kræver sprog. Børn lærer ikke sprog ved at blive spurgt: hvad er det? eller kan du sige det?. Det er dig som voksen, der skal fortælle og sætte ord på.
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereKognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.
Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører
Læs merePå kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring
På kant med loven - med ADHD Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring ADHD ADHD er en medfødt udviklingsforstyrrelse, hvor visse kognitive funktioner
Læs mereVi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning
Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget
Læs mereDit barns trivsel, læring og udvikling
Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
Læs merePædagogiske læreplaner Holme dagtilbud
Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereNÅR DIT BARN IKKE TALER
NÅR DIT BARN IKKE TALER HVORDAN SNAKKER I SÅ MED HINANDEN? Informationspjece til forældre om Alternativ og Supplerende Kommunikation - ASK Denne brochure er udarbejdet af: Anna Voss, IKT-gruppen, BUR,
Læs mereLæsning i indskolingen
Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer
Læs mereTemadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereNår mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld
Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid
Læs mereIndledning. Problemformulering. Infantil autisme. Liselotte Nautrup V04A
Indledning Jeg har valgt at skrive om dette emne, idet man kan møde disse børn i institutionerne inden diagnosen autisme er stillet. Derfor er det godt at have en viden om autisme symptomer, så man kan
Læs merePROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme
PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af
Læs merePRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer
Resumé ark Sammenfattet form af de vigtigste temaer Persondata ark. Klient Efternavn: Fornavn(e): Køn: Fødselsdag: Interview-dato: Hjemmeadresse: Tlf: Interviewet person (hvis det er en anden) Efternavn:
Læs mereHvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved. Et tværfagligt team bestående af ca.
Hvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved Et tværfagligt team bestående af ca. 40 medarbejdere Program Hvad er ADHD? Gennemgang af to cases Hvordan kan
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereGode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1
Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 2 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereJeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus
Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder
Læs mereRegistreringsskema 3-årige børn
Registreringsskema -årige børn PILOT > REGISTRERINGSSKEMA > Error! Reference source not found. 1 Skelnen af sproglyde Dato: INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne del siger noget om barnets evne
Læs mereTidsplan for Kommunikation
Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse
Læs mereDen nuværende opfattelse af ASD* til undervisning. Professor Rita Jordan
Den nuværende opfattelse af ASD* til undervisning Professor Rita Jordan Autisme center for uddannelse og forskning Birminghams Universitet, England Herning, April 2009 * ASD ( Autisme Spectrum Disorder)
Læs mereDET GODE MØDE MED BORGERE MED AUTISME
PROGRAMMET VAR DET GODE MØDE MED BORGERE MED AUTISME Slides/plancher fra det Spændende arrangement med autismeekspert Dorthe Hölck Torsdag den 24. august 2017 kl. 15-17 Indblik i autisme og interaktion
Læs mereEn pædagogisk model er til en vis grad en planlægningsmetode for medarbejderne med afsæt i den opgave de er blevet stillet.
Faglig indholdsmæssig tilgang til borgerne. I det fagligt indholdsmæssige arbejde med borgerne i Autismecenter Syd benytter medarbejderne sig af en række pædagogiske modeller, tilgange og metoder. I det
Læs mereSIKON Workshop 43 Social Træning
SIKON 2012 Workshop 43 Social Træning I oplægget fra workshop Social træning, har vi tager billeder og video væk. Vi har tilføjet klasseregler, samt punkter for opbygning af social historie. Velkommen
Læs mereHARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE
HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for
Læs mereUdviklings risici ved at vokse op med Triple-X
Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X På dansk ved Erik Frandsen, M. Sc. Human Biologi Hanna Swaab Sophie van Rijn Suus van Rijn Hannah, Sophie og Suus arbejder ved Department of Special Education
Læs merePROBLEMSKABENDE ADFÆRD - OG HVAD GØR VI SÅ??1
PROBLEMSKABENDE ADFÆRD - OG HVAD GØR VI SÅ??1 PROBLEMSKABENDE ADFÆRD BO JØRGENSEN HEJLSKOV Manglende efterrettelighed Infleksible adfærd Selvskadende adfærd Aggressiv adfærd 85% af alle magtanvendelser
Læs mereEksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER
Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år
Læs mereLæreplaner Dagplejen i Fredericia kommune
Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler
Læs mereProblemer med autismebegrebet?
Thomas Hvid Thingstrup, filosof, lærer på Fjordskolen i Roskilde Problemer med autismebegrebet? I en række sammenhænge nævnes det, at autismebegrebet ikke er entydigt, at der ikke er nogen endelig forklaring
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Modul 3: Inspiration
Læs mereWorkshop 33. Søskende
Workshop 33 Søskende Agenda: 09:20 09:30 Velkommen og præsentation 09:30 10:15 Oplæg om Søskende v/karin Kuld 10:15-10:30 Pause 10:30 11:15 Oplæg om at være søskende v/stine Bergnæs 11:15 11:30 Pause og
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017
Læreplanstemaer Sociale kompetencer Dialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017 skabe tilknytning og adskillelse vinker, smiler eller græder når forældrene kommer og går
Læs merePRAGMATISK PROFIL. i hverdags kommunikations færdigheder hos førskolebørn. Resumé ark
Resumé ark Barnets navn:.. A. KOMMUNIKATIVE FUNKTIONER Rækken af funktioner, som udtrykkes Måden hvorpå intentioner udtrykkes f.eks.: præ-tilsigtet, fagter, brug af stemmen, ord, fraser, sætninger B. REAKTION
Læs merePÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD
PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD Børn gør det godt hvis de kan ADHD Koncentration Impulsgennembrud Hyperaktivitet Eksekutive vanskeligheder Opmærksomheds forstyrrelser Eksekutive styre funktioner Neuropsykologiske
Læs mereMentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde
+ Mentorsamtale Støtte, udfordre og fastholde + Den unges vigtigste udviklingsopgaver At den unge kender, accepterer, respekter og kan leve op til almindelige samværsregler At den unge kan tage ansvar
Læs mere