Vejledning for forældre hvis barn har en autismeproblematik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning for forældre hvis barn har en autismeproblematik"

Transkript

1 Vejledning for forældre hvis barn har en autismeproblematik

2 Vejledning til forældre hvis barn har en autismeproblematik Denne vejledning giver en kort introduktion til de forskellige forstyrrelser inden for autismespektret. Den giver samtidig råd om, hvordan du kan omgås og kommunikere med dit barn. Hvis du ønsker en mere grundig information, kan du hente inspiration i listen over anbefalet litteratur eller henvende dig til Landsforeningen Autisme eller til Videnscenter for Autisme. Betegnelsen autisme vil i denne pjece referere til det samlede autismespektrum. Triaden af funktionsforstyrrelser Det autistiske spektrum er meget bredt og viser sig på forskellig vis fra barn til barn. Der er dog nogle fællestræk. Intet barn får en diagnose inden for autismespektret, med mindre det har vanskeligheder inden for tre områder, som i dag ofte betegnes som: triaden af funktionsforstyrrelser. De tre områder er: kommunikation, socialt samspil og social forestillingsevne. Kommunikation Nedsat kommunikationsevne kan vise sig på samtlige eller enkelte af følgende områder: En forsinket eller manglende udvikling af talesprog. Barnet kompenserer ikke for det manglende talesprog gennem spontan brug af andre kommunikationsformer De, der har et talesprog, kan have nedsat evne til at igangsætte og vedligeholde en gensidig samtale. Man vil ofte få det indtryk, at barnet taler til en, snarere end med en En stereotyp og repetitiv brug af sproget, ofte centreret omkring barnets særinteresser Barnet vil ofte kunne bede om hjælp med henblik på at få opfyldt egne behov, men det forstår ikke, at sproget kan anvendes til at formidle følelsesmæssig og social information Manglende forståelse af ikke-sproglig kommunikation (kropssprog, mimik etc.) Konkret opfattelse af ord. Manglende forståelse af ironi og sarkasme Pedantisk talesprog Ombytning af stedord (f.eks. forvirring omkring brugen af mig, du og dem ) Kommer med detaljerede udredninger, som ofte er irrelevante i forhold til det emne, der tales om 2

3 Funktionsnedsættelsen påvirker såvel ekspressive som impressive sprogfunktioner (dvs.: såvel tale som sprogforståelse) Manglende kontrol af stemmeleje, sprogmelodi og intonation Socialt samspil Begrænset socialt samspil kan vise sig på samtlige eller enkelte af følgende områder: Nedsat brug og forståelse af ikke-sproglig adfærd, f.eks. øjenkontakt, mimik, ansigtsudtryk, fagter og kropsholdning Problemer med at etablere et samspil med jævnaldrende Nedsat evne til spontant at dele glæde med andre, f.eks. ved at pege Mangel på social og følelsesmæssig gensidighed Vanskeligt ved at etablere venskaber og relationer til andre Opleves ofte som egocentriske i samspil med andre Den nedsatte funktionsevne i forhold til social interaktion giver sig til kende inden for tre hovedgrupper. Disse er: Det fjerne barn, som kan virke tilbagetrukkent, uden reaktion over for andre mennesker samt vanskeligt at trøste, når det er ulykkeligt Det passive barn, som ikke spontant tager initiativ til at kontakte andre børn, men accepterer kontakt, hvis denne indledes af andre Det aktive men sære barn, som spontant tager initiativ til at kontakte andre børn, men ofte gør dette på en sær eller akavet måde. Ofte lægger barnet ikke mærke til den reaktion, det får fra dem, som det er i færd med at kontakte Børn med autisme kan skifte fra en af disse kategorier til en anden, i takt med deres udvikling. Social forestillingsevne Nedsat social forestillingsevne kan vise sig på samtlige eller enkelte af følgende områder: Nedsat evne til at lege forestillingsleg med objekter, legetøj eller andre mennesker Tendens til at rette opmærksomhed imod detaljer i omgivelserne, frem for at forsøge at forstå helheden. Kan f.eks. fokusere på en bils hjul, i stedet for at se hele bilen Problemer med at indleve sig i andres tanker og ideer samt med at se en situation fra en andens synsvinkel Gentaget og stereotyp beskæftigelse, som kan antage for- 3

4 skellige former fra barn til barn. Adfærden kan variere fra simple gentagne kropsbevægelser som viften med hænder eller fingre til en intens tilknytning til bestemte genstande eller til en fascination af bestemte emner, som f.eks. Star Wars, tog køreplaner, datoer eller astronomi Børn med autisme kan være meget fastlåste i deres tænkning, og de kan have problemer med at overskue og håndtere enhver form for forandring. De kan insistere på at rutiner fastholdes, f.eks. at alle skal sidde på de samme pladser ved middagsbordet eller i bilen, eller at familien følger den samme rute, når man skal på indkøb eller på tur Andre beslægtede vanskeligheder, som ofte ses hos børn med autisme: Motorisk koordination Nogle børn med autisme har vanskeligt ved at imitere og kontrollere bevægelser. F.eks. kan de have en aparte kropsholdning eller en fjedrende tåspidsgang. Nogle børn kan være klodsede og have vanskeligt ved at skelne mellem venstre og højre, samt mellem op og ned. Hypersensitivitet Nogle børn med autisme ser ud til at have særprægede reaktioner på sanseindtryk; f.eks. vil nogle være hypersensitive over for bestemte lyde, som f.eks. torden eller bilalarmer. Ligeledes kan nogle vise tegn på andre former for hypersensitivitet som f.eks. en stærk lugte-, smags- eller følesans. Anbefalet litteratur Barratt, P (et al): Aspergers Syndrom Pædagogisk vejledning. Videnscenter for Autisme, Barratt, P (et al): Autisme Hvordan du hjælper dit barn i de første år. Videnscenter for Autisme, Clercq, Hilde de: Mor, er det et menneske eller et dyr? Videnscenter for Autisme, efterår Cumine, V. et al.: Autisme i førskolealderen. Videnscenter for Autisme, 2003 Hannah, L: Hvordan man fremmer indlæring hos mindre børn indenfor autismespektret. Videnscenter for Autisme, Jordan, R. & Powell, S.: At bygge bro. Dansk psykologisk Forlag,

5 Madsen, Peter Lund m.fl.: Kan du forstå mig? - Introduktion til impatiforstyrrelse. Videnscenter for Autisme Wing, Lorna: Det autistiske spektrum, en vejledning for forældre og fagfolk. Hans Reitzels forlag At kommunikere med børn med autisme Der er kommunikationsformer, som synes særligt effektive i forhold til børn med autisme: Sørg for at have dit barns fulde opmærksomhed, når du taler. Brug barnets navn, så det ved, at du taler til det. Forsøg at minimere alle former for baggrundsstøj, som f.eks. TV og radio, når du taler, så dit barn kan koncentrere sig om det, du siger. Anvend et klart og enkelt sprog. Brug kun nødvendige ord. Sig f.eks.: Peter, sæt dig ned i stedet for: vil du være sød at komme her over og sætte dig på stolen. Giv ikke løfter, som du ikke vil være i stand til at holde. Børn med autisme har ofte en meget konkret opfattelse af sproget. De kan derfor blive usikre, forvirrede og indimellem ulykkelige, hvis du anvender ironi eller sarkasme. Undgå ligeledes brugen af talemåder som f.eks. har du en tudse i halsen, han blev så overrasket, at øjnene trillede ud af hovedet på ham, jeg grinede mig halvt fordærvet, giv mig en hånd etc. Brug konkrete angivelser, specielt når du refererer til tid. I stedet for at sige: vi går hen til butikken senere kan du f.eks. sige: vi går hen til butikken kl eller hvis dit barn ikke kan klokken: vi går hen til butikken, når vi har spist frokost. Vær positiv. Lad være med kun at fortælle dit barn, hvad det ikke må gøre; men fortæl det i stedet, hvad det skal gøre. I stedet for at sige: lad være med at kaste dit legetøj på gulvet kan du f.eks. sige: læg dit legetøj i legetøjskassen Giv dit barn god tid til at bearbejde information. Mennesker med autisme bearbejder ofte information anderledes eller langsommere end andre. Derfor kan mennesker med autisme have brug for ekstra tid, før de kan svare på en anmodning eller et spørgsmål. Brug visuel støtte. Mennesker med autisme kan ofte have specielt gode visuelle færdigheder: De har derfor lettere ved at forstå information, som præsenteres visuelt, end information, som formidles via det talte sprog. Der er mange forskellige muligheder for at hjælpe børn til at kommunikere visuelt. Du kan f.eks. anvende fotos eller symboler, når du vil meddele dit barn, hvad der nu 5

6 skal ske og derved mindske dets uro over for fremtiden. Følgende web-side har mere end 300 billedkort, som kan printes ud: Anbefalet litteratur Barratt, P (et al): Autisme Hvordan du hjælper dit barn i de første år. Videnscenter for Autisme, Beyer, J & Gammeltoft, L: Autisme og Leg. Videnscenter for Autisme, Boardmarker: I Danmark benytter mange institutioner i dag billederne fra dette system. Boardmarker er et kommercielt system, som kan købes hos: Dal-Pres ApS, Holmensvej 20A, Postboks 11, 3600 Frederikssund. Cumine, V. et al.: Autisme i førskolealderen. Videnscenter for Autisme, Dyrbjerg, P & Vedel, M: Hverdagspædagogik om visuel støtte til børn med autisme. Center for Autisme, Forståelse af barnet med autisme Når du forsøger at forstå dit barn, er det vigtigt, at du husker de tre områder, hvor det har specielle vanskeligheder: kommunikation, socialt samspil og social fore stillingsevne. En anden faktor, som du skal være opmærksom på, er formodningen om, at børn med autisme har svært ved at mentalisere (dvs. at analysere og forstå såvel egne som andres tanker). Mentalisering Mentalisering refererer til evnen til at forstå og handle ud fra mentale tilstande som f.eks. overbevisninger, ønsker, intentioner og følelser. Megen forskning viser, at mennesker med autisme har vanskeligt ved at gøre dette. F.eks. har de vanskeligt ved at forestille sig, hvad andre mennesker tænker og føler. Dette fører til svage empatiske færdigheder og gør det vanskeligt for børnene at forstå, hvad andre mennesker er i færd med at foretage sig. Børn med autisme kan tro, at andre mennesker ved og tænker præcis det samme som dem selv. 6

7 Eksempler på børn med autisme, som har svært ved at mentalisere: Julie er meget tørstig. Hun tror, at du ved, at hun er tørstig. Alligevel fortsætter du som normalt, som om du slet ikke forstår det. Julie tænker ikke på at bede om noget at drikke. Mor ved allerede, hvor tør hun er i halsen, og hun har ikke tilbudt hende noget som helst. Hvorfor skulle det at sige ordene: Jeg vil gerne have noget at drikke gøre nogen forskel? Peter legede med Lego i børnehaven, da et andet barn tog legetøjet fra ham. Peter slog pigen i hovedet, og hun slog igen. Pædagogen greb ind og spurgte Peter, hvad han havde gjort. Han svarede, at han havde slået pigen. Peter blev spurgt, om han var klar over, hvordan pigen havde det med at blive slået. Han svarede, at han ikke vidste det. Han blev spurgt, hvad der var sket for ham. Peter sagde, at han var blevet slået og at det gjorde ondt, og at det havde gjort ham ked af det. Pædagogen spurgte da igen Peter, hvordan pigen mon havde det, når hun blev slået. Peter vidste det stadig ikke. Anbefalet læsning Callesen, C; Møller Nielsen, A; Attwood, T: KAT-kassen : Kognitiv Affektiv Træning, Psykologisk Forlag, Madsen, Peter Lund m.fl.: Kan du forstå mig? - Introduktion til impatiforstyrrelse. Videnscenter for Autisme, Mind Reading: CD, Frith, U.: Autisme. En gådes afklaring. Hans Reitzel, Autismevenlige omgivelser Vær opmærksom på, om dit barn er hypersensitivt. Hvis dette er tilfældet, kan du forsøge at reducere evt. støjkilder i hjemmet, bruge blød belysning og undgå ting og materialer, som kan virke overstimulerende på dit barn. Forvis dig om, at dit hjem er sikkert. Nogle børn forsøger at klatre ud af vinduerne eller at løbe ud af hoveddøren og videre ud på gaden, uden den ringeste fornemmelse af fare. Søg evt. rådgivning i forbindelse med sikring af hjemmet. Et barn med autisme kan have behov for en privatsfære og for sit eget personlige værelse ligesom ethvert andet barn. Prøv at sikre, at der er et trygt sted for barnet, hvor det kan være alene. 7

8 8 Prøv at opbygge en vis struktur i dit hjem (hvis det er muligt) og prøv, om du kan undgå at have tilfældige ting liggende fremme. TEACCH systemet beskriver brugen af fysisk struktur og visuelle grænser. For nærmere information om dette, se hjemmesiden: Det kan være gavnligt at sikre visuel støtte til barnet rundt i hjemmet, f.eks. et skema med billeder af, hvad der skal ske i løbet af dagen. Prøv at skabe muligheder for, at dit barn bliver nødt til at kommunikere med dig. F.eks. kan du placere nogle af dit barns favorit ting inden for dets synsvidde, men uden for dets rækkevidde og opmuntre det til at spørge eller pege for at få dem. Prøv at sikre en form for daglig rutine Håndtering af adfærd Nogle børn med autisme har en problematisk adfærd. Da dette er et emne, som ofte volder problemer, kan vi anbefale dig at læse yderligere om emnet i de bøger, som er nævnt nedenfor. Da de fleste adfærdsproblemer skyldes kommunikationsvanskeligheder, vil de ikke kun blive oplevet af os, men tillige af barnet selv. Det er vigtigt at overveje, hvilken funktion adfærden har for barnet og dernæst at undersøge, om vi kan hjælpe barnet til at formidle sine budskaber på en mere relevant måde ved hjælp af ord, tegn, billeder eller på anden vis, så der skabes et alternativ til den problematiske adfærd. I det følgende gives nogle generelle retningslinier: Forsøg om du kan opbygge en form for rutine og struktur i dit barns dagligdag. Vær sikker på at det forstår, hvad der sker lige nu, samt hvad der kommer bag efter. Brugen af fotos eller billed-symboler kan være specielt gavnligt i denne sammenhæng. Hold hvad du lover. Hvis du én gang har indvilget i noget over for dit barn, er det vigtigt at forsøge at holde det. Børn med autisme kan blive voldsomt nervøse, når det, de har forventet skal ske, ikke sker. Prøv forebyggende metoder. Overvej hvilke aktiviteter, der kan aflede barnets opmærksomhed, når noget gør det uroligt eller ked af det. Forsøg at opmuntre dit barn til at gå ud i haven eller et andet sikkert sted, hvis det bliver vred eller ked af det. Vær sikker på, at det kan komme nemt derhen, uden at støde på for mange forhindringer undervejs. Kanaliser adfærden over i noget positivt. Hvis dit barn går ud i køkkenet og smadrer porcelæn, når det bliver vred eller usikkert, må du overveje en måde at kanalisere dette ud i

9 noget positivt eller mere acceptabelt. Du kan f.eks. gemme noget billigt porcelæn fra et loppemarked i en bestemt kasse, og opstille en regel som: du må gerne ødelægge dette porcelæn nede i det bagerste hjørne af baghaven, eller måske kan en tur til genbrugs-flaskecontaineren give en lignende mulighed for at få afløb for denne energi. Lyt til dit barn. Mange børn med autisme vil være i stand til at give et vist udtryk for, hvad der gør dem kede af det. Nogle giver udtryk for dette umiddelbart, andre timer eller selv dage senere. Observer dit barns adfærd og se, om du kan få øje på nogle mønstre. Tænk over hvad barnet evt. forsøger at fortælle dig? Overvej isbjergs-effekten (det vi ser, er ikke hele isbjerget kun toppen). Du har muligvis set en bestemt adfærd, men den underliggende årsag er ikke klar. Når dit barn begynder at opføre sig anderledes end det plejer, kan du overveje om der på nogen måde har været forandringer i barnets rutiner eller omgivelser. Overvej også om der kan være en fysisk forklaring på barnets reaktion. Hvis et barn med autisme har en øreinfektion, kan det undertiden forekomme, at det slår hovedet imod noget. Ligeledes kan det at bide sommetider skyldes ondt for tænder. Vælg de rette måder at tilskynde barnet. Overvej ting, som kan motivere barnet til at opføre sig hensigtsmæssigt. Hvad synes det om? Hvad opfatter det som en belønning? For nogle børn kan særinteresser være specielt belønnende. Så hvis dit barn f.eks. holder særlig meget af at se videoer om Thomas Tog, kan du belønne det med at vise det videoen, når det har gjort noget godt eller opført sig hensigtsmæssigt. Vær konsekvent. Lige meget hvilken strategi du vælger at anvende i forhold til dit barn, er det vigtigt, at du er konsekvent. Skal det lykkes, må alle de, som er involveret omkring barnet, anvende den samme strategi og sprogbrug som svar på dets adfærd. Det er særdeles vigtigt, at børn med autisme har klare grænser. Anbefalet læsning Barratt, P (et al): Aspergers Syndrom Pædagogisk vejledning. Videnscenter for Autisme, Beaney, J: Inklusion i folkeskolen. Støttemateriale til børn inden for autismespektret. Videnscenter for Autisme, Dickinson, P. og Hannah, L.: Det kan blive bedre. Videnscenter for Autisme, Peeters, T.: Autisme. Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis. Videnscenter for Autisme, Peeters, T. & Gillberg, C.: Autisme. Medicinske og pædagogiske aspekter. Hans Reitzels forlag, Whitaker, Philip: Problematisk adfærd og autisme. Videnscenter for Autisme

10 10 Opdragelse af et barn med autisme Børn med autisme har brug for vejledning i, hvad der er en passende adfærd. Forstår dit barn, hvad det har gjort forkert? Vær sikker på at barnet ved, at det har gjort noget forkert, og hvorfor det er forkert. I stedet for at sige: hvor har du været uartig kan du f.eks. sige: du tog din søsters slik, det er ikke dit Sæt fokus på adfærden - ikke på barnet. Fortæl dit barn, at du er utilfreds med dets handling ikke med det selv. Undgå at sige: du er uartig, men gør det klart for barnet, hvad det gjorde forkert. Vær opmærksom på, at et barn med autisme muligvis ikke lærer af erfaring. Børn med autisme kan ofte have meget vanskeligt ved at overføre, hvad de har lært, fra én situation til en anden. Dit barn kan have behov for en meget konkret og detaljeret instruktion Forstærk positiv adfærd. Forsøg, hvor det er muligt, at belønne den positive og at ignorere den negative adfærd. Enhver form for opmærksomhed, selv skældud, kan virke forstærkende. Specielle omstændigheder. Der kan være tidspunkter, uanset hvor godt dit barn ellers opfører sig, hvor det opfører sig dårligt. En tilbagegang i adfærd kan ofte forekomme på tidspunkter med angst, f.eks. hvis der sker en forandring i rutinerne eller i omgivelserne. Dette kan ske, uanset hvor lille en forandring der er tale om. Anbefalet læsning Attwood, T.: En fod ude og en fod inde. Dansk psykologisk Forlag, Cumine, V. et al.: Autisme i førskolealderen. Videnscenter for Autisme, Hannah, L: Hvordan man fremmer indlæring hos mindre børn indenfor autismespektret. Videnscenter for Autisme, Mulighed for at få hjælp Mener du, at dit barn har autisme, eller er det netop blevet diagnosticeret, vil du sikkert kunne få specialrådgivning og vejledning via din kommunale sagsbehandler og via det amt du bor i. Videnscenter for autisme, som er en del af amternes specialrådgivning, kan ligeledes hjælpe dig med at finde frem til den rigtige rådgivning.

11 Videnscentret kan kontaktes på adressen: eller på tlf hver dag mellem 9 og 12. Du kan endvidere læse mere om autisme på Videnscentrets hjemmeside: Du kan ligeledes få hjælp, ved at kontakte Landsforeningen Autisme, som har etableret et kontaktnet i alle amter, og desuden har en telefonrådgivning. Landsforningens sekretariat kan kontaktes på adresserne: / eller på tlf , fax Du kan læse mere om landsforeningen på Oversat og bearbejdet efter: Basic Guidelines for Parents of Children with an Autistic Spectrum Disorder. Kilde: The National Autistic Society (NAS), England. For den danske udgivelse: copyright Videnscenter for Autisme. Illustrationerne Fish in Water er tegnet af Peter Myers 11

12 KARLSSON2

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk

Læs mere

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge Psykiatri Information om AUTISME hos børn og unge 2 HVAD ER AUTISME hos børn og unge? Autisme er en arvelig udviklingsforstyrrelse, der kommer til udtryk ved, at barnet eller den unge har en begrænset

Læs mere

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Undersøgelser viser, at der er en kønsfordeling på 60 % drenge og 40 % piger, der

Læs mere

Autisme og Aspergers Syndrom

Autisme og Aspergers Syndrom Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Autisme og Aspergers Syndrom Information til forældre BUPA - Børne- og ungdomspsykiatrisk Afdeling Psykiatricenter Midt Kolding Når jeres barn har fået stillet diagnosen

Læs mere

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Tema aften for den Nord jyske kredsforening Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Hvad er Autisme og ADHD - En neuro biologisk udfordring det sker i hjernen, vi ser det på adfærden -

Læs mere

AUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER SUPPLEMENT

AUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER SUPPLEMENT Nr. 6 AUTISMESPEKTRUM FORYRRELSER SUPPLEMENT Undersøgtes cpr.nr. og initialer Dato for interview Interviewer ID-kode: INDHOLDSFORTEGNELSE GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE... 3 2 GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

Vejledning for fagfolk i den primære sundhedssektor. Autismespektrumtilstande

Vejledning for fagfolk i den primære sundhedssektor. Autismespektrumtilstande Vejledning for fagfolk i den primære sundhedssektor Autismespektrumtilstande Introduktion Autismespektret 1 omfatter en række komplekse udviklingsforstyrrelser. Mange finder det derfor vanskeligt at identificere

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Autisme- spektrum- forstyrrelser. Karina N. Jørgensen, cand.psych

Autisme- spektrum- forstyrrelser. Karina N. Jørgensen, cand.psych Autisme- spektrum- forstyrrelser Karina N. Jørgensen, cand.psych 1 Hvad tænker i, at autismespektrumforstyrrelser er? 2 Infantil autisme, 1943 ICD-10: Gennemgribende udviklingsforstyrrelse (1992) ICD-11:?

Læs mere

Familier med handikappede børn. En forældrevinkel

Familier med handikappede børn. En forældrevinkel Familier med handikappede børn En forældrevinkel Introduktion Lidt om autisme De pårørendes udfordringer i hverdagen Sagsbehandlerens vinkel Forventninger Opsamling Hvem er jeg Winnie Skjødt Mor til 2

Læs mere

HARLØSE SKOLE 2013-2014 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE 2013-2014 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2013-2014 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

Leg med sproget. 0-3 år

Leg med sproget. 0-3 år Leg med sproget 0-3 år Vidste du, at fosteret fra 20. uge af graviditeten kan høre, når moderen taler med andre eller når faderen synger for fosteret. Fosteret opfatter melodi og rytme i sproget og kan

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Problemer med autismebegrebet?

Problemer med autismebegrebet? Thomas Hvid Thingstrup, filosof, lærer på Fjordskolen i Roskilde Problemer med autismebegrebet? I en række sammenhænge nævnes det, at autismebegrebet ikke er entydigt, at der ikke er nogen endelig forklaring

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Hvad er Autisme - Aspergers Syndrom. Autisme

Hvad er Autisme - Aspergers Syndrom. Autisme Hvad er Autisme - Aspergers Syndrom Autisme Autisme er det man kalder en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Med gennemgribende udviklingsforstyrrelse mener man, at barnets udvikling adskiller sig væsentligt

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge. Den 4. marts 2014 v. Birgit D. Søgaard Isene Cand. Psych. Aut.

Autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge. Den 4. marts 2014 v. Birgit D. Søgaard Isene Cand. Psych. Aut. Autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge Den 4. marts 2014 v. Birgit D. Søgaard Isene Cand. Psych. Aut. Indhold Autismespektrumforstyrrelser (ASF) set ud fra diagnoseperspektiv Pædagogiske principper

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza

Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza De grundlæggende kognitive dysfunktioner Empati: Empati er driften til at identificere andres menneskers

Læs mere

10 ting din elev med autisme ville ønske at du vidste.

10 ting din elev med autisme ville ønske at du vidste. 10 ting din elev med autisme ville ønske at du vidste. Ellen Notbohm Forfatterens note: Da min artikel "Ti ting alle børn med autisme ønsker du vidste" første gang blev offentliggjort i November 2004,

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

Læs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS

Læs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS Læs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS 1. Intro Tras står for Tidlig registrering af sprogudvikling. Intentionen med Tras materialet er at give pædagogerne et pædagogisk værktøj

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer Resumé ark Sammenfattet form af de vigtigste temaer Persondata ark. Klient Efternavn: Fornavn(e): Køn: Fødselsdag: Interview-dato: Hjemmeadresse: Tlf: Interviewet person (hvis det er en anden) Efternavn:

Læs mere

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Dit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år

Dit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år Dit lille barns sprog Til forældre til børn 0 3 år Denne pjece er udarbejdet af sundhedsplejen og talehørekonsulenterne i Viborg Kommune Dit lille barns sprog. Dit barn er født med lyst og evne til at

Læs mere

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between Hvad er autisme? Jeg indleder med en introduktion til autismen. Jeg komme med eksempler på, hvordan I som familiemedlemmer kan forstå jeres familiemedlem med autisme. Kaffepause Det sidste fra mig / Spørgsmål

Læs mere

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap

Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Adfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008

Adfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008 Adfærdsproblemer Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008 Indhold af foredraget Hvorfor retter man opmærksomhed mod problemadfærd? Vigtige overvejelser Adfærdsanalyse Behandlingsindsats Eksempler på

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL. i hverdags kommunikations færdigheder hos førskolebørn. Resumé ark

PRAGMATISK PROFIL. i hverdags kommunikations færdigheder hos førskolebørn. Resumé ark Resumé ark Barnets navn:.. A. KOMMUNIKATIVE FUNKTIONER Rækken af funktioner, som udtrykkes Måden hvorpå intentioner udtrykkes f.eks.: præ-tilsigtet, fagter, brug af stemmen, ord, fraser, sætninger B. REAKTION

Læs mere

Visuelle Støttesystemer. Robust

Visuelle Støttesystemer. Robust Visuelle Støttesystemer Robust 1 Kinesisk Historie Robust 2 Hvem er vi? Robust 3 Agenda Generelle betragtninger Accept Læring og udfordring Fokus En gave Early Bird Konceptet Modellen Teacch Isbjerget

Læs mere

Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG?

Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG? Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG? Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG? Copyright Sofie Koborg Brøsen Grafisk formgivning af Kasper Kruse og Karlsson2/grafisk Illustreret af Peter Brøsen Tryk: Frederiksberg

Læs mere

Den nuværende opfattelse af ASD* til undervisning. Professor Rita Jordan

Den nuværende opfattelse af ASD* til undervisning. Professor Rita Jordan Den nuværende opfattelse af ASD* til undervisning Professor Rita Jordan Autisme center for uddannelse og forskning Birminghams Universitet, England Herning, April 2009 * ASD ( Autisme Spectrum Disorder)

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Neuroaffektiv udviklingspsykologi Brobygning mellem den nyeste hjerneforskning og udviklingspsykologi Fokus på samspillet mellem barn og omsorgsgiver. Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Den neomammale

Læs mere

Leg med sproget. 0-3 år

Leg med sproget. 0-3 år Leg med sproget 0-3 år At du giver sprog og ikke kræver sprog. Børn lærer ikke sprog ved at blive spurgt: hvad er det? eller kan du sige det?. Det er dig som voksen, der skal fortælle og sætte ord på.

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

PROBLEMSKABENDE ADFÆRD - OG HVAD GØR VI SÅ??1

PROBLEMSKABENDE ADFÆRD - OG HVAD GØR VI SÅ??1 PROBLEMSKABENDE ADFÆRD - OG HVAD GØR VI SÅ??1 PROBLEMSKABENDE ADFÆRD BO JØRGENSEN HEJLSKOV Manglende efterrettelighed Infleksible adfærd Selvskadende adfærd Aggressiv adfærd 85% af alle magtanvendelser

Læs mere

Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X

Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X På dansk ved Erik Frandsen, M. Sc. Human Biologi Hanna Swaab Sophie van Rijn Suus van Rijn Hannah, Sophie og Suus arbejder ved Department of Special Education

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

NÅR DIT BARN IKKE TALER

NÅR DIT BARN IKKE TALER NÅR DIT BARN IKKE TALER HVORDAN SNAKKER I SÅ MED HINANDEN? Informationspjece til forældre om Alternativ og Supplerende Kommunikation - ASK Denne brochure er udarbejdet af: Anna Voss, IKT-gruppen, BUR,

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog

SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog Mål: Udvalgte målpinde fra børnehavens overordnede mål for sprog: - Udvikling af sprog og ordforråd gennem de daglige aktiviteter - At de oplever leg og glæde

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse: Indledning side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning side 2 Metode side 3 Autisme og Aspergers syndrom side 3 Delkonklusion side 4 Relationer side 4 Delkonklusion side 5 Infantil

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde + Mentorsamtale Støtte, udfordre og fastholde + Den unges vigtigste udviklingsopgaver At den unge kender, accepterer, respekter og kan leve op til almindelige samværsregler At den unge kan tage ansvar

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi - 1 Plan Introduktion Hjernen set fra psykologens stol Vanskeligheder med indlæring, opmærksomhed, social kognition Psykosociale

Læs mere

Behov for et system, der kigger på flere niveauer!

Behov for et system, der kigger på flere niveauer! Behov for et system, der kigger på flere niveauer! TrekanterASD119A TrekanterASD119A TrekanterASD119A.5 23 Metode 30 med ASD fra vores studie med matchede kontroller, alder M:11 (1.4), 6 piger. Diagnoseret

Læs mere

Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til.

Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til. Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til. Autisme eller HSP-adfærd kan ikke ses, og derfor kan omverdenen

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Registreringsskema 3-årige børn

Registreringsskema 3-årige børn Registreringsskema -årige børn PILOT > REGISTRERINGSSKEMA > Error! Reference source not found. 1 Skelnen af sproglyde Dato: INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne del siger noget om barnets evne

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap

Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap 1 Seksuelle overgreb Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap Brug kortene til at skabe dialog i medarbejdergruppen Du bliver ringet

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Socialfag. Hvem er vi? Hvad er Øen. Program. Baggrundsviden. Ideologi. Jane Sterup. Elina Sommer. Pæd./vejleder. Pæd./vejleder

Socialfag. Hvem er vi? Hvad er Øen. Program. Baggrundsviden. Ideologi. Jane Sterup. Elina Sommer. Pæd./vejleder. Pæd./vejleder Hvem er vi? Socialfag Et fag/metode, hvor børn og unge med ASF kan få fremmet deres sociale færdigheder og selvforståelse Jane Sterup Pæd./vejleder Elina Sommer Pæd./vejleder Program Præsentation af Øen

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Generelle Strategier

Generelle Strategier Generelle Strategier Hjælper Dit Barn at Lære mere Effektivt Tips til at beholde Høreapparater (eller Implant) På Nu hvor dit barn har høreapparater, vil udfordringen kunne være at beholde dem på. Det

Læs mere

Piger med diagnosen Aspergers syndrom/autisme L A N D S F O R E N I N G E N A U T I S M E D E N 2 5 / 1 1 2 0 0 9

Piger med diagnosen Aspergers syndrom/autisme L A N D S F O R E N I N G E N A U T I S M E D E N 2 5 / 1 1 2 0 0 9 Piger med diagnosen Aspergers syndrom/autisme L A N D S F O R E N I N G E N A U T I S M E D E N 2 5 / 1 1 2 0 0 9 Aftenens program 19.00-19.15 Præsentation 19.15 19.30 Forventningerne til aftenen 19.30

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD

PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD Børn gør det godt hvis de kan ADHD Koncentration Impulsgennembrud Hyperaktivitet Eksekutive vanskeligheder Opmærksomheds forstyrrelser Eksekutive styre funktioner Neuropsykologiske

Læs mere

Vejledning til skytteforeninger. Skydeidræt for børn med ADHD. Ro og koncentration med projekt FOKUS. www.dgi.dk

Vejledning til skytteforeninger. Skydeidræt for børn med ADHD. Ro og koncentration med projekt FOKUS. www.dgi.dk Vejledning til skytteforeninger Skydeidræt for børn med ADHD Ro og koncentration med projekt FOKUS 3 Folderen udspringer af projekt FOKUS - ro og koncentration gennem skydeidræt, som blev startet af De

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

1. Anerkendende kommunal sagsbehandling

1. Anerkendende kommunal sagsbehandling 1. Anerkendende kommunal sagsbehandling Af Kirsti Hansen Demény, sagsbehandler i Skive Kommune Specialrådgivningen i Skive Kommune Specialrådgivningen i Skive Kommune er en del af social- og arbejdsmarkedsforvaltningen,

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere