Mere end videnskabens bjergguides : en spørgeskemaundersøgelse af videnskabsformidlere i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mere end videnskabens bjergguides : en spørgeskemaundersøgelse af videnskabsformidlere i Danmark"

Transkript

1 SISSA International School for Advanced Studies ISSN Article Journal of Science Communication RECEIVED: July 1, 2009 PUBLISHED: May 12, 2010 Mere end videnskabens bjergguides : en spørgeskemaundersøgelse af videnskabsformidlere i Danmark Kristian Hvidtfelt Nielsen ABSTRACT: Denne artikel opsummerer vigtigste resultater fra en webbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af foreningen Danske Videnskabsjournalister. Foreningen organiserer ikke kun videnskabsjournalister, men mange forskellige typer af videnskabsformidlere. Undersøgelsen viser, at videnskabsformidlere har en nuanceret og flerstrenget opfattelse af videnskabsformidling, videnskab og teknologi. Videnskabsformidlere er altså ikke kun videnskabens bjergguides, sådan som en nyere definition af videnskabsformidling beskriver det. Undersøgelsens respondenter er ikke kun interesserede i at hjælpe den brede befolkning op mod en højere erkendelse af videnskabelig viden, men vil også gerne bidrage til demokratisk debat og samfundsmæssig legitimering af videnskab og teknologi. De nærer en vis optimisme i forhold til videnskab og teknologi, men indtager også en skeptisk holdning til meget positive udsagn om videnskab og teknologi. Endelig har de en overvejende socialkonstruktivistisk opfattelse af videnskab og teknologi, når det gælder eksterne relationer til samfundet, mens de hælder mest til en hypotetisk-deduktiv videnskabsforståelse i forhold til videnskabens interne dynamik. Baggrund Trods stigende interesse for videnskabsformidling blandt forskere, formidlere, politikere og andre er vores forskningsbaserede viden om den faggruppe, der professionelt varetager formidlingen fra forskningsverden til den bredere befolkning, stadig sparsom. Forskning i videnskabsformidling har siden 1960 erne bevæget sig gennem tre paradigmer, henholdsvis Science literacy, Public Understanding og Science and Society. 1 Alle tre paradigmer har været fokuseret omkring forståelse af borgere og forskere, videnskabsformidlingens indhold og medier, eller teorier om videnskabsformidling. Især har opgøret med den såkaldte deficit model, ifølge hvilken der eksisterer et kognitivt gab mellem forskere og borgere, bidraget til, at videnskabsformidlernes rolle som aktivt medierende mellemled mellem forskere og offentlighed er blevet negligeret. Denne forskningsmæssige forsømmelse af en helt central aktørgruppe i videnskabsformidlingen kan være en af grundene til, at praktiserende videnskabsformidlere ikke nærer stor interesse for forskning i videnskabsformidling. 2 Videnskabsformidling er blevet sammenlignet med bjergbestigning. 3 I denne analogi er det den læge befolkning, der bevæger sig op af bjerget på vej mod højere science literacy og bedre forståelse af videnskab. Processen kræver færdigheder, redskaber (stiger), aktiviteter, opmuntring og dialog. Videnskabsformidlernes rolle er ganske enkelt beskrevet som bjergguides : They teach people how to climb (skills), provide ladders, assist with the actual climbing event (activities), and keep climbers informed about progress, possible dangers, and other issues related to the climb (dialogue). 4 Denne almindeligt udbredte og forholdsvis neutrale opfattelse af, hvad videnskabsformidlere bidrager med til videnskabsformidlingsprocessen, bliver udfordret af nogle af de få eksisterende undersøgelser af videnskabsformidlere. I en spørgeskemaundersøgelse udsendt til medlemmer af JCOM 9(2), June 2010 Licensed under Creative Commons Attribution-Noncommercial-No Derivative Works 3.0

2 K.H. Nielsen 2 National Association of Science Writers (NASW) og udvalgte nyheds- og videnskabsredaktører viste respondenterne sig særdeles villige til at identificere udfordringer og løsninger i forhold til fremtidens videnskabsformidling. Den største bekymring relaterede sig til science literacy og behovet for nye og mere brugbare evalueringsredskaber. Af øvrige udfordringer blev nævnt uddannelse af videnskabsformidlere samt risikoen for, at videnskabsformidlere bidrager til overdreven hype af bestemte forskningsdiscipliner eller teknologier. 5 Hvis vi bliver i den ovennævnte bjergbestigningsmetafor, var disse bjergguides altså ikke uden videre parate til at acceptere bjergets størrelse, bjergbestigningens etik, og måden, hvorpå bjergbestigerne guides op af bjerget. Andre undersøgelser af videnskabsformidlere har bragt andre former for tvivl og usikkerhed frem. En åben, online spørgeskemaundersøgelse henvendt til brugere af EurekAlert!, en webbaseret nyhedsservice drevet af American Association for the Advancement of Science, viste, at mange videnskabsformidlere oplever videnskabsformidling som et stærkt konkurrencepræget felt. Respondenternes nævnte følgende fire udfordringer som de allervigtigste: Learning about science news before my competition Learning about science news before it becomes widely known to the public Judging the trustworthiness of research or researchers Finding researchers who can explain science so it s understandable 6 EurekaAlert! undersøgelsen viste også, at videnskabsformidlernes mindste udfordring er at få forskerne og forskningsinstitutionerne i tale. Sammen med andre undersøgelser af forskere, der har vist, at forskerne generelt er meget villige til at samarbejde med videnskabsformidlere, afkræfter det myten om et konfliktfyldt forhold mellem forskere og videnskabsformidlere. 7 NASW og EurekaAlert! undersøgelserne bekræfter, at der stadig er meget at lære om, hvordan videnskabsformidlere opfatter deres egen profession og deres stofområde. Det kan ikke længere være nok at danne sig en opfattelse af videnskabsformidlere ud fra rent teoretiske modeller af, hvordan videnskabsformidling foregår. Vi har brug for empiriske undersøgelser, der kan lære os mere om videnskabens bjergguides. Formål Formålet med denne undersøgelse er at få en dybere forståelse af, hvordan videnskabsformidlere opfatter videnskabsformidling og videnskab. Undersøgelsen ville teste den opfattelse, som også fremgår af ovennævnte undersøgelser, at videnskabsformidlere selv aktivt er med til at definere og problematisere videnskabsformidlingens formål, indhold og succeskriterier. Endvidere er det undersøgelsens formål at udforske videnskabsformidleres forhold til deres genstandsfelt, nemlig videnskab. Eftersom det tyder på, at der nu eksisterer mange flere typer af (positive) interaktioner mellem forsknings- og formidlingsverden, vil det være formålstjenstlig at finde ud af, om det eventuelt kan skyldes videnskabsformidleres opfattelse af videnskab og teknologi. Metode Undersøgelsen er baseret på det webbaserede SurveyXact system, udviklet og markedsført af Rambøll Management. Systemet bruger Internettet til online håndtering af spørgeskemadesign, respondentlister, distribution vis s, dataindsamling og dataanalyse. Undersøgelsen er udført i samarbejde med foreningen Danske Videnskabsjournalister (Danish Science Journalists Association), der organiserer i alt 164 videnskabsformidlere. Medlemmer skal ved optagelse kunne dokumentere aktiviteter inden for videnskabsformidling. Foreningen opdeler sine medlemmer i fire kategorier (der findes dog ingen information om, hvor mange og hvilke medlemmer, der befinder sig i hver af kategorierne): Freelance journalister, der skriver om teknik og videnskab Journalister ved dagspresse, magasiner og elektroniske nyhedsmedier, og som især skriver om teknik og videnskab Informationsmedarbejdere i ministerier, styrelser, forskningsinstitutioner og private virksomheder, som beskæftiger sig med forskning og teknologi

3 3 Mere end videnskabens bjergguides : en spørgeskemaundersøgelse af videnskabsformidlere i Danmark Andre professionelle formidlere inden for teknik og videnskab, f.eks. medarbejdere ved science centres, m.v. Spørgeskemaet er udformet af forfatteren. 8 Det indeholder tre spørgsmålsgrupper a hver syv spørgsmål med lukkede variable vedrørende videnskabsformidlingens formål, indhold og succeskriterium. Disse tre grupper af spørgsmål er alle baseret på en dansk rapport om videnskabsformidling udgivet af den uafhængige tænketank Mandag Morgen (Monday Morning) og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (The Danish School of Education). 9 Heri opstiller forfatterne syv forskellige dimensioner, ud fra hvilke man kan forstå og evaluere videnskabsformidling, se tabel 1. Dannelse Demokrati Legitimitet Nytte Erkendelse Ressourcer Karriere Formål Indhold Succeskriterium Videnskabsformidling Almen viden om fremmer den generelle videnskab og teknologi oplysning i befolkningen og teknologi øges Videnskabsformidling er et vigtigt element i en fælles demokratisk offentlighed Videnskabsformidling øger forståelsen for eller accepten af forskning og innovation Videnskabsformidling fører til praktiske løsninger - det være sig kommercielt eller samfundsmæssigt Videnskabsformidling er en ekstra kilde til faglig refleksion for videnskabsfolk og ingeniører Videnskabsformidling tiltrækker ressourcer til et givet forsknings- eller innovationsområde Videnskabsformidling fremmer bestemte forskeres og ingeniørers karriere Etisk og politiske spørgsmål omkring videnskab og teknologi Videnskabens og teknologiens betydning for samfund og kultur Praktiske anvendelsesmuligheder af videnskab og teknologi - det være sig kommercielt eller samfundsmæssigt Viden om videnskabelige og ingeniørmæssige erkendelses- og arbejdsprocesser Fokus på bestemte forsknings- og innovationsområder Fokus på navngivne forskeres og ingeniørers arbejde og resultater Borgernes almene oplysning om videnskab Mere offentlig debat omkring videnskabelige og teknologiske emner Videnskabelig forskning og teknologisk innovation opnår større anerkendelse i befolkningen Den praktiske anvendelse af videnskab og teknologi vokser Den faglige refleksion blandt videnskabsfolk og ingeniører stimuleres Der bliver afsat flere midler til videnskabelig forskning og teknologisk innovation Videnskabsfolk og ingeniører opnår større synlighed i medierne Tabel 1. Syv aspekter af videnskabsformidling og deres konsekvenser for formål, indhold og succeskriterium. 10 Spørgeskemaet indeholder desuden to spørgsmålsgrupper a hver ti spørgsmål, som alle er oversat fra en Eurobarometer-undersøgelse om europæernes holdninger til videnskab og teknologi. 11 Den første gruppe af spørgsmål relaterer sig til optimisme eller kritisk stillingtagen til videnskab og teknologi. Den anden gruppe har med forholdet mellem videnskab, teknologi og samfund at gøre. Der er foregået tre pilottest af hele spørgeskemaet med følgende tre grupper: 1) en universitetsbaseret forskningsgruppe med interesse for naturfagsdidaktik og videnskabsformidling, 2) foreningens bestyrelse, og 3) en særligt udpeget følgegruppe bestående af medlemmer inden for de fire ovennævnte medlemskategorier. Svarene fra de tre pilot-grupper er blevet brugt at udvikle spørgsmålene med hensyn til formulering, mulige misforståelser og faktuelle fejl. Som følge af pilottestningen med gruppe nr. 1 er der endvidere indført åbne tre svarkategorier vedrørende respondenternes forståelse af videnskab, eksperiment og teknologi. Desuden er der tilføjet

4 K.H. Nielsen 4 et enkelt åbent spørgsmål, som sammenligner et social-konstruktivistisk syn på videnskab kontra en mere klassisk positivistisk opfattelse af videnskab. Spørgeskemaet er udsendt til foreningens medlemmer d. 29. april 2009 med to ugers svarfrist. Indbydelsen indeholder en kort introduktion om formålet med undersøgelsen og kontaktinformationer. Desuden er der indlagt link til spørgeskemaet, som ved aktivering åbner i et nyt vindue. Alle respondenter tildeles et unikt identifikationsnummer, og svarene er anonyme. Selve spørgeskemaet tager minutter at udfylde. Tre dage før svarfristen modtager alle de, der endnu ikke har svaret, en rykkermail. Efter fristens udløb gives der en forlænget svarfrist på tre arbejdsdage. I alt indgår der 54 fulde besvarelser og 20 delvise besvarelser i undersøgelsen. Ifølge standarddefinitioner fra American Association for Public Opinion Research svarer det til responsrater på 33 % (Response Rate 1) og 45 % (Response Rate 2). 12 Resultater Næsten halvdelen (48%) af respondenterne angiver, at de arbejder som freelance og/eller som selvstændig. Resten er enten ansat i offentlig organisation (32%) eller i privat virksomhed (20%). Omtrent halvdelen af respondenterne har en naturvidenskabelig universitetsuddannelse (46%), mens knap en tredjedel (30%) har humanistisk eller samfundsvidenskabelig universitetsuddannelse, og cirka en sjettedel (16%) har en journalistisk uddannelse på universitetsniveau. Tallene betyder, at vi har to distinkte og næsten lige store grupper af respondenter med længerevarende uddannelse: henholdsvis naturvidenskabeligt og humanistisk/samfundsvidenskabeligt/journalistisk uddannede. Næsten en fjerdedel (24%) rapporterer, at de har taget en kompetencegivende efteruddannelse inden for journalistik og/eller kommunikation. Respondenterne fordeler sig med 43 % kvinder og 57 % mænd. Der findes ikke megen konsistent baggrundsinformation om foreningens medlemmer, der kan bruges til at vurdere respondenternes repræsentativitet. Alle medlemsinformationer bygger på foreningens database, som medlemmerne individuelt selv udfylder og vedligeholder. Vi ved dog, at foreningens medlemmer består af 49 % kvinder og 51 % mænd. Vi ved også, at omtrent halvdelen af medlemmerne angiver, at de arbejder freelance og/eller som selvstændig, mens cirka en tredjedel arbejder for en offentlig forskningsinstitution og/eller -organ. Disse tal korresponderer udmærket med de tilsvarende procentdele blandt vores respondenter. De giver dog ikke tilstrækkelig baggrund for at kunne konkludere noget vedrørende andre typer af baggrundsvariable såsom alder og uddannelse, hvorom vi ikke har ensformig information for alle medlemmer. Med dette forbehold kan vi dog alligevel konkludere, at med hensyn til køn og ansættelsesforhold er vores respondenter repræsentative for alle medlemmer af Foreningen af Danske Videnskabsjournalister. Tabel 2 viser respondenternes vurdering af de ovennævnte syv dimensioner for videnskabsformidling i henhold til, hvilken betydning de bør spille for den aktuelle videnskabsformidlings formål, indhold og succeskriterier. Vurderingen finder sted på en fempunkts skala, hvor 1 angiver meget stor betydning, og 5 angiver meget lille betydning. Som det fremgår af tabel 2, får dannelse og demokrati konsekvent tildelt størst betydning inden for alle tre kategorier, mens erkendelse, ressourcer og karriere får lavest betydning. Legitimitet har 3. størst betydning, når det gælder formål og succeskriterium, mens nytte ligger på en 3. plads, når det gælder indhold. Med hensyn til indhold er legitimitet skubbet ned på en 4. plads. Tabel 2 antyder, at respondenterne generelt tillægger videnskabsformidling større betydning i forhold til offentligheden end i forhold til videnskab og teknologi. Hvor erkendelse, ressourcer og karriere alle er elementer, der kommer videnskab og teknologi til gode i form af øget indsigt og flere midler, er dannelse, demokrati og nytte alle elementer, der har virkning i det omgivende samfund. Legitimitet er dog en mulig undtagelse til denne observation. Øget offentlig anerkendelse af videnskabens og teknologiens betydning for samfund og kultur, vil i høj grad kunne have umiddelbare positive virkninger for videnskab og teknologi, ligesom det også vil kunne medvirke til at øge den samfundsmæssige nytte af videnskab og teknologi. Det er bemærkelsesværdigt, at respondenter med en naturvidenskabelig baggrund konsekvent tillægger videnskabsformidling lidt større betydning end ikke-naturvidenskabelige respondenter. Det gælder for alle syv dimensioner og på tværs af de tre kategorier: formål, indhold og succeskriterier. Med andre ord ser vi en tendens til, at respondenter med en længerevarende uddannelse inden for humaniora, samfundsvidenskab og journalistik er mere kritiske i forhold til videnskabsformidlingens betydning end respondenter med en naturvidenskabelig universitetsuddannelse. En forklaring på

5 5 Mere end videnskabens bjergguides : en spørgeskemaundersøgelse af videnskabsformidlere i Danmark denne tendens kunne være naturvidenskabsfolkenes (forventede) positive indstilling til deres fag kombineret med et øget fokus på kritisk distance og fortolkning i de andre videnskaber. Formål Indhold Succeskriterium Dannelse 1,9 (1,7) (2,2) 2,1 (1,8) (2,4) 1,9 (1,6) (2,4) Demokrati 2,0 (1,8) (2,6) 2,2 (2,0) (2,4) 2,1 (1,9) (2,4) Legitimitet 2,3 (2,0) (2,9) 2,1 (1,9) (2,5) 2,3 (2,1) (2,9) Nytte 2,9 (2,8) (3,1) 2,3 (2,3) (2,5) 2,4 (2,5) (2,4) Erkendelse 2,8 (2,8) (2,9) 2,7 (2,6) (3,0) 2,7 (2,6) (2,7) Ressourcer 3,4 (3,0) (3,2) 3,2 (3,1) (3,4) 2,7 (2,5) (3,2) Karriere 3,8 (3,6) (3,9) 3,5 (3,3) (3,7) 2,9 (2,9) (3,2) Tabel 2. Gennemsnitlige værdier (fed skrift) for betydningen af de syv dimensioner for videnskabsformidling (se tabel 1) i forhold til den aktuelle videnskabsformidlings formål, indhold og succeskriterium (1 = meget stor betydning 5 = meget lille betydning). Tallene i parenteserne repræsenterer værdier for henholdsvis respondenter med en naturvidenskabelig uddannelse og en humanistisk/samfundsvidenskabelig/journalistisk uddannelse. Respondenterne nuancerer deres holdninger til videnskab, teknologi og samfund ved at angive deres holdning til 20 udsagn om videnskab og teknologi, som alle er udvalgt fra en Eurobarometerundersøgelse foretaget i Respondenterne bliver bedt om at angive enighed eller uenighed på en fempunkts Likert-skala, hvor 1 angiver stærk enighed, og 5 angiver stærk uenighed. De første ti udsagn relaterer sig alle til respondenternes optimisme eller kritiske stillingtagen i forhold til videnskab og teknologi (original engelsk oversættelse i parentes). Udsagnene er forsøgt rangordnet efter stigende optimisme i forhold til videnskab og teknologi. Q1 angiver således den mest kritiske stillingtagen, mens Q10 er det mest optimistiske udsagn om videnskab og teknologi. Q1: Videnskab og teknologi kan ikke bidrage til miljøforbedringer (Science and technology cannot really play a role in improving the environment) Q2: Videnskab og teknologi har ansvaret for langt størstedelen af de miljømæssige problemer, vi har i dag (Science and technology are responsible for most of the environmental problems we have today) Q3: En videnskabelig opdagelse er i sig selv hverken god eller dårlig, det er kun anvendelsen af opdagelsen, der afgør, om effekten bliver positiv eller negativ (A discovery is in itself neither good nor bad, it is only the way the discovery is used which matters) Q4: Videnskabeligt og teknologisk fremskridt vil afhjælpe en række sygdomme såsom AIDS, kræft, osv. (Scientific and technological progress will help to cure illnesses such as AIDS, cancer etc.) Q5: Takket være videnskab og teknologi vil der være flere muligheder for de kommende generationer (Thanks to science and technology, there will be more opportunities for future generations) Q6: Fordelene ved videnskab er større end de skadelige virkninger, som videnskaben måtte have (The benefits of science are greater than any harmful effects it may have) Q7: Videnskab og teknologi gør livet sundere, lettere og mere komfortabelt (Science and technology will make our lives healthier, easier and more comfortable) Q8: Videnskab og teknologi vil afhjælpe fattigdom og sult i hele verden (Science and technology will help eliminate poverty and hunger around the world) Q9: Takket være videnskabelige og teknologiske fremskridt vil jordens naturlige ressourcer være uudtømmelige (Thanks to scientific and technological advances, the Earth s natural ressources will be inexhaustible)

6 K.H. Nielsen 6 Q10: Videnskab og teknologi kan løse alle problemer (Science and technology can sort out any problem) Figur 1. Respondenternes angivelse af enighed i udsagnene Q1-10 omhandlende optimisme eller kritisk stillingtagen til videnskab og teknologi. De efterfølgende ti udsagn handler overordnet set om forholdet mellem videnskab, teknologi og samfund. Udsagnene er forsøgt opstillet efter stigende relationer mellem videnskab og teknologi på den ene side og samfundet (borgere og politikere) på den anden side. Q11-15 består således af udsagn, der fastholder en vis autonomi eller status quo i forholdet mellem videnskab, teknologi og samfund. Q16-20 peger på mulige forbindelser mellem områderne. Q15-17 omhandler forhold vedrørende forsigtighedsprincippet. Q11: Videnskab og teknologi spiller ikke en vigtig rolle for den industrielle udvikling (Science and technology do not play a role in industrial development) Q12: Fundamental videnskabelig forskning er ikke vigtig for udviklingen af ny teknologi (Basic scientific research is not essential for the development of new technologies) Q13: Almindelige borgere er tilstrækkeligt involveret i vigtige beslutninger vedrørende videnskab og teknologi (The public is sufficiently involved in decisions about science and technology) Q14: Industriforskning er underlagt tilstrækkelig kontrol og regulering (Research conducted by industry is well controlled and regulated) Q15: Der bør ikke være en grænse for, hvad videnskaben kan forske i (There should be no limit to what science is allowed to investigate on) Q16: Hvis vi lægger for stor vægt på risici, som ikke er fuldt klarlagt, vil vi gå glip af teknologiske fremskridt (If we attach too much importance to risks that are not yet fully understood, we will miss out on technological progress) Q17: Hvis en ny teknologi frembyder risici, som ikke er fuldt klarlagt, bør udviklingen af denne teknologi standses, også selvom den medfører klare fordele (If a new technology poses a risk that is not fully understood, the development of this tehnology should be stopped even if it offers clear benefits) Q18: Kun ved at anvende de mest avancerede teknologier kan vores økonomi blive mere konkurrencedygtig (Only by applying the most advanced technologies can our economy become more competitive)

7 7 Mere end videnskabens bjergguides : en spørgeskemaundersøgelse af videnskabsformidlere i Danmark Q19: Videnskabelig forskning, som bidrager til ny viden, skal støttes af staten, også selvom den (forskningen) ikke har praktiske anvendelser (Even if it brings no immediate benefit, scientific research which adds to knowledge should be supported by government) Q20: Politikere bør i højere grad inddrage råd og vejledning fra videnskabelige eksperter (Politicians should rely more on the advice of expert scientists) Figur 2. Respondenternes angivelse af enighed i udsagnene Q11-20 omhandlende forholdet mellem videnskab, teknologi og samfund. Figur 1 viser, at der er størst enighed blandt respondenterne omkring udsagnene Q3-6. De to mest kritiske udsagn, Q1+2, er der kun omkring 10 %, der angiver at være enige i. Det samme gør sig gældende med hensyn til de mest optimistiske udsagn Q9+10. Det tyder på, at respondenterne er forholdsvis optimistiske omkring videnskabens og teknologiens rolle i forhold til at løse vigtige samfundsproblemer. Samtidig nærer de en sund skepsis i forhold til både de mest kritiske og de mest optimistiske udsagn om videnskab og teknologi. Figur 2 viser en tendens til større enighed i de udsagn, der indikerer tætte forbindelser mellem videnskab, teknologi og samfund. Et stort flertal af respondenterne synes at være enigt i, at politik, stat, offentlighed og økonomi er nært forbundet med videnskabelig forskning, teknologisk innovation og ekspertise. Q15-17 indeholder udsagn om forsigtighed i forhold til videnskab og teknologi. Her er respondenterne mere delt. Der er for eksempel ligeså stor enighed som uenighed i udsagnet om, at der ingen forsigtighed bør udvises i forhold til, hvad videnskaben kan forske i. I forhold til teknologien er der dog overvejende tilslutning til, at teknologisk udvikling ikke bør standses unødigt på grund af hensyn til endnu ikke klarlagte risici. Igen kan vi notere en svag tendens til, at respondenter med en baggrund i humaniora/samfundsvidenskab/journalistik er en smule mere kritiske i forhold til videnskab og teknologi og indikerer lidt tættere bånd mellem videnskab, teknologi og samfund end respondenter med en naturvidenskabelig uddannelse. Det gælder besvarelserne af langt de fleste (men dog ikke alle) spørgsmål. Den mest tydelige forskel ses i Q14. Her angiver 21 % af respondenterne fra naturvidenskab enighed med udsagnet om, at industriforskning er underlagt tilstrækkelig kontrol og regulering, mens det samme kun gælder for 5 % af respondenterne med en videregående uddannelse i humaniora/samfundsvidenskab/journalistik. Tendensen er dog ikke entydig. For eksempel er større enighed blandt humanister/samfundsvidenskabsfolk/journalister med udsagnet om, at almindelige borgere er tilstrækkeligt involveret i vigtige beslutninger vedrørende videnskab og teknologi, i forhold til naturvidenskabeligt uddannede. Procentdelen af enige tilkendegivelser er henholdsvis 14 og 8 %. Det kunne tyde på, at den førstnævnte gruppe af respondenter er en anelse mere positive i forhold til inddragelse af borgere i vigtige beslutninger vedrørende videnskab og teknologi.

8 K.H. Nielsen 8 Respondenterne giver i undersøgelsen udtryk for deres forståelse af videnskab og teknologi. Der er her to forskellige spørgsmålskategorier. I den ene bliver respondenterne bedt om at beskrive med egne ord: 1) hvad det vil sige at undersøge noget videnskabeligt, 2) hvad det vil sige at udføre et videnskabeligt eksperiment, og 3) hvordan ny teknologi udvikles. I den anden kategori bliver respondenterne bedt om at forholde sig til to forskellige forståelser af videnskab, henholdsvis en social-konstruktivistisk og en klassisk forståelse af videnskab som værende hævet over sociale og kulturelle strømninger. Knap halvdelen af respondenterne (45 %) svarer, at de hælder til en både-og-opfattelse, når det gælder social-konstruktivisme kontra positivisme/objektivitet. Godt en tredjedel (36 %) fremhæver den social-konstruktivistiske forståelse af videnskab, mens kun lidt mere end hver tiende (14 %) er af den positivistiske/objektivistiske observans. 5 % svarede ikke på spørgsmålet. Både-og-holdningen kommer for eksempel til udtryk i udsagn som disse: Formålet med naturvidenskab er at hæve sig over samfund og komme med erkendelser af den objektive natur. Midlerne til forskning er imidlertid bestemt af samfundet. Dog er videnskaben på det seneste blevet mere politisk, især med klima- og intelligensforskning. Både-og. Udviklinger i hard sciences vil afspejle sociale og politiske værdier, hvis videnskabsgrenen er ny, og/eller hvor der er få, stærke centre eller stærke forskere inden for området. Men når forskningsfeltet bliver mere internationalt, bliver de lokale værdier mindre stærke. I forhold til, hvad det vil sige at undersøge noget videnskabeligt, hvad det vil sige at gennemføre et videnskabeligt eksperiment, og hvordan ny teknologi udvikles, udviser besvarelserne også store nuancer. I nedenstående tabel er oplistet de aspekter, som respondenterne samlet set fremhæver. At undersøge noget videnskabeligt At gennemføre et videnskabeligt eksperiment At udvikle ny teknologi Opstille og undersøge hypotese og/eller teori Kræver åbenhed, ærlighed, systematik og kontrol Brug af statistik og store mængder data Krav om reproducerbarhed og målbarhed Brug af videnskabelige metoder Finde forklaringer på fakta Udvidelse af videnskabeligt anerkendt viden Undersøge hypotese og/eller teori Laboratorie- og feltarbejde, computersimulationer, kvantitative og kvalitative interviews Afprøve nyt eksperimentelt udstyr Udgangspunkt i allerede udførte eksperimenter, afgræsning af forsøgsområde, forudsætninger og fejlkilder Undersøge forholdet mellem forskellige variable Krav om reproducerbarhed og målbarhed Anvendelse af grundforskningsresultater Drevet af brugerdefinerede og/eller samfundsskabte behov Drevet af kommercielle interesser Kreativ proces Inkrementel, lineær proces fra idé til pilottest til markedsintroduktion Kompleks proces, der involverer mange typer af interesser: politiske, forskningsmæssige, kommercielle, etiske, individuelle etc. Videreudvikling af eksisterende teknologier Idéudvikling foregår mellem forskere i private virksomheder, universiteter og teknologiorienterede forskningsinstitutioner; produktudvikling foregår i private virksomheder Tabel 3. Besvarelser af åbne spørgsmål vedrørende videnskabelige undersøgelser, eksperimenter og teknologisk innovation. Tabel 3 peger på en stor diversitet i respondenternes opfattelse af henholdsvis videnskabelige undersøgelser, eksperimenter og teknologisk innovation. Sammenlagt vidner de mange udsagn om en

9 9 Mere end videnskabens bjergguides : en spørgeskemaundersøgelse af videnskabsformidlere i Danmark bred og mangesidet forståelse af videnskab og teknologi blandt respondenterne. Det vil være rimeligt at formode, at denne bredde samlet set kommer til udtryk i videnskabsformidlernes produkter. Der er dog langt fra lige stor tilslutning til alle udsagn. De fleste udsagn repræsenterer i virkeligheden kun nogle ganske få videnskabsformidleres forståelse af videnskab og teknologi. Når det gælder forståelse af videnskabelige undersøgelser og eksperimenter, er der størst tilslutning til udsagnene om opstilling og undersøgelse af hypotese og/eller teori. Knap halvdelen af respondenterne (47 %) nævner eksplicit hypotese/teori-test som del af deres forståelse af videnskabelige undersøgelser og eksperimenter. Tilslutningen til de øvrige udsagn ligger på under 10 %. Når det gælder forståelse af teknologisk udvikling, er der størst tilslutning til udsagnet om, at teknologisk udvikling hovedsagligt består i anvendelse af grundforskningsresultater. Heri erklærer over halvdelen (64 %) af respondenterne sig enige. Konklusion Undersøgelsen af medlemmer af foreningen Danske Videnskabsjournalister har resulteret i ny viden om videnskabsformidleres holdninger til og forståelse af videnskabsformidling, videnskab og teknologi. Denne konklusion skal dels bidrage til en opsamling og perspektivering af resultaterne, dels til en diskussion af resultaterne i relation til metaforen om videnskabsformidlere som videnskabens bjergguides, der blev nævnt i artiklens introducerende afsnit. Undersøgelsen har vist, at respondenterne primært ser videnskabsformidling som del af en dannende, demokratisk og legitimerende samfundsproces, jævnfør tabel 2. Videnskabsformidlingens rolle i forhold til at fremme videnskabsfolks egen erkendelse, karriere og ressourcer har en sekundær betydning. Det kunne tyde på, videnskabsformidlere tager størst hensyn til behov i deres målgruppe, den brede offentlighed. Resultatet stemmer udmærket overens med undersøgelsen blandt NASW s medlemmer, som konkluderede, at science literacy og the problem of science learning hørte til blandt de mest presserende anliggender for videnskabsformidlere. 13 Konklusionen underbygges af besvarelserne af de ti udsagn om videnskab, teknologi og samfund vist i figur 2. Heraf fremgår det, at respondenterne opfatter videnskab og teknologi som værende fuldt ud integrerede dele af samfund og kultur. Der er således 100 % opbakning til, at videnskabelige eksperter inddrages mere i de politiske beslutningsprocesser, ligesom der er høj tilslutning til, at staten støtter videnskabelig grundforskning, også selv om den (forskningen) ikke har umiddelbare praktiske anvendelser. Sidstnævnte konklusion kunne hænge sammen med opfattelsen af, at teknologisk udvikling hovedsaglig bygger på anvendt grundforskning, sådan som over halvdelen af respondenterne giver udtryk for, se tabel 3. Vi fandt indikationer på, at respondenter med en videregående uddannelse inden for humaniora, samfundsvidenskab eller journalistik udtrykte mere skepsis og mere kritisk distance i forhold til videnskab og teknologi end respondenter med en naturvidenskabelig baggrund. Vi understreger, at det er en indikation, som fortjener mere systematisk udforskning. Vi kan dog levere en mulig forklaring eller hypotese på en sådan tendens: at naturvidenskabeligt uddannede vil være mere tilbøjelige til at have en positiv og ikke-kritisk indstilling til videnskab og teknologi (herunder videnskabsformidling) end folk, der er uddannet i kritiske og fortolkende fagdiscipliner. Endvidere har denne undersøgelse vist, at respondenterne generelt set er positivt indstillet over for videnskab og teknologi, samtidigt med at de nærer en vis kritisk distance til meget optimistiske udsagn med hensyn til videnskabens og teknologiens potentialer. Dette gjorde sig også gældende i NASW-undersøgelsen, hvor respondenterne opponerede mod brug af overdreven hype og katastrofe i videnskabsformidlingen. 14 Samme konklusion gælder for de europæiske befolkninger. Eurobarometer-undersøgelsen fra 2005 konkluderede: Results show that Europeans are very optimistic concerning science and technology for certain aspects as well as somewhat sceptic for others. Although it may bring benefits, Europeans do not place too high hopes in science and technology to solve all the world s problems. 15

10 K.H. Nielsen 10 Respondenterne giver udtryk for mange forskellige opfattelser af, hvordan henholdsvis videnskabelige undersøgelser, videnskabelige eksperimenter og teknologisk udvikling finder sted. De mest udbredte opfattelser er dog, at videnskabelige undersøgelser og eksperimenter bygger på formulering og test af hypoteser og teorier, mens teknologisk udvikling hovedsagligt bygger på grundforskningsresultater. Disse opfattelser går til nogen grad stik imod den opfattelse, som også knap halvdelen af respondenter gav udtryk for, nemlig at videnskab kan opfattes både socialkonstruktivistisk og positivistisk. Forskellen kan nok til dels forklares med, at respondenter foretager et skel mellem to sider af videnskab: På den ene side er der videnskabens interne dynamik, som opfattes som værende styret af hypotese/teori-test, og på den anden side er der videnskabens eksterne relationer, hvor det er relationerne mellem videnskab, teknologi og det omgivende samfund, der er styrende for den videnskabelige udvikling. Med hensyn til videnskabens interne dynamik har respondenterne altså en overvejende hypotetisk-deduktiv videnskabsforståelse. Når det gælder videnskabens eksterne dynamik, er de mere socialkonstruktivistiske. Samlet set er undersøgelsens resultater med til at udfordre opfattelsen af videnskabsformidlere som bjergguides på videnskabens høje bjerg. Videnskabsformidlere ser ikke alene deres rolle som guides for borgerne i deres søgen efter mere og højere erkendelse af videnskabelig viden. Videnskabsformidlere kan også være med til at inddrage videnskab i en bredere samfundsmæssig og demokratisk kontekst, og de kan bidrage med en nuanceret forståelse af videnskab, teknologi og samfund. Anerkendelser Projektet er finansieret af Det Frie Forskningsråd Kultur og Kommunikation, bevillingsnummer Forfatteren vil gerne takke bestyrelsen for Foreningen af Danske Videnskabsjournalister for velvilligt samarbejde, muliggjort af Michael de Laine (formand). Noter og referencer 1 M.W. Bauer, N. Allum and S. Miller (2007), What can we learn from 25 years of PUS survey research? Liberating and expanding the agenda, Public Understanding of Science 16(1): S. Miller (2008), So Where s the Theory? On the Relationship between Science Communication Practice and Research, in D. Cheng, M. Claessen, T. Gasgoigne, J. Metcalfe, B. Schiele and S. Shi (eds.), Communicating Science in Social Contexts, Berlin, Springer Science Business Media, p T.W. Burns, D.J. O Connor and S.M. Stocklmayer (2003), Science communication: a contemporary definition, Public Understanding of Science 12: T.W. Burns, D.J. O Connor and S.M. Stocklmayer, op. cit., p D. Treise and M.F. Weigold (2002), Advancing science communication - A survey of science communicators, Science Communication 23(3): G. Pinholster and C. O Malley (2006), EurekaAlert! survey confirms challenges for science communicators in the post-print era, JCOM 05(03): C1, retrieved June 28, 2009; available at: 7 H.P. Peters et al. (2008), Science-Media Interface It s Time to Reconsider, Science Communication 30(2): ; K.H. Nielsen, C.R. Kjaer and J. Dahlgaard (2007), Scientists and science communication: a Danish survey, JCOM 06(01): A01, retrieved June 29, 2009; available at: 8 Spørgeskemaet kan rekvireres hos forfatteren. 9 Mandag Morgen and Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Jagten på det troværdige universitet, Copenhagen, Mandag Morgen (2005). 10 Tilpasset fra Mandag Morgen og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, op. cit., fig. 4, p European Commission, Europeans, Science and Technology. Special Eurobarometer 224, Brussels: European Commission, Retrieved June 24, 2009; available at: 12 American Association for Public Opinion Research, Standard Definitions. Final Definitions of Case Codes and Outcome Rates for Surveys, revised 2008, Retrieved June 24, 2009; available at: 13 Treise and Weingold, op. cit., p Treise and Weingold, op. cit., p European Commission, op. cit., p. 53.

11 11 Mere end videnskabens bjergguides : en spørgeskemaundersøgelse af videnskabsformidlere i Danmark Ophavsret Kristian Hvidtfelt Nielsen is associate professor in the history of science and science communication at the Department of Science Studies, Aarhus University, Denmark. His project on science communicators in Denmark also includes semi-structured interviews with science communicators and a web-based questionnaire survey of museum educators. HOW TO CITE: K.H. Nielsen, More than mountain guides of science: a questionnaire survey of professional science communicators in Denmark, Jcom 09(02) (2010) A02.

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet Morten Jaeger - Underviser v. KU, Rytmisk Musikkonservatorium og RUC - Komponist og producer, Fishcorp - Spildesign, Learning Lab, DPU - Konsulent, innovation og spil v. Workz a/s Sound Forum Øresund -

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Nyhedsbrev 15 Februar 2008

Nyhedsbrev 15 Februar 2008 Nyhedsbrev 15 Februar 2008 FTU Boghandel Halmstadgade 6, 8200 Århus N Tlf: 86 10 03 38 / Mail:ftu@ats.dk / Inet: www.ftu.dk Hvem er FTU Boghandel? FTU Boghandel er en specialboghandel indenfor teknik,

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Virk.dk A one-stop-shop for businesses Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Agenda Background Status Future 16-10-2007 2 Virk.dk 16-10-2007 3 Vision Political

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT

LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT VORES MOTIVATION: Navnet Foreningen Nydansker er en forkortelse af det noget længere navn: "Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet". Og det

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program Dias 1 Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis Logopæd og faglig konsulent Tine Egebjerg 2. Nordiske konference om stammen og løbsk tale Bergen, Norge, maj 2011 Dias 2

Læs mere

Fra viden til virkelighed

Fra viden til virkelighed Fra viden til virkelighed Dialog om hvordan alle elever lærer mere 2 Redaktionel opbygning Guiden indledes med en kort præsentation af baggrunden for udgivelsen samt af det datamateriale, der ligger til

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Louise Harder Fischer Ekstern lektor, CBS og Research Manager, Futurecom Business 3 vigtige pointer ved videndeling Viden

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

ATU Seminar 2014: Innova4on

ATU Seminar 2014: Innova4on ATU Seminar 2014: Innova4on Who are we? Professors and students from Innova&on and Business SDU Campus Sønderborg SDU Campus Sønderborg Approx. 1.000 Students Engineering, Social Science und Humani4es

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

ACADEMIC EDUCATION TO PROFESSIONS WITH A BACHELOR DEGREE - EXIT FROM OR BACK TO WORK AS HEALTH PROFESSIONAL

ACADEMIC EDUCATION TO PROFESSIONS WITH A BACHELOR DEGREE - EXIT FROM OR BACK TO WORK AS HEALTH PROFESSIONAL til Passata Light ACADEMIC EDUCATION TO PROFESSIONS WITH A BACHELOR DEGREE - EXIT FROM OR BACK TO WORK AS HEALTH PROFESSIONAL Berit Eika, professor, MD, Ph.D. r 2. linje i overskriften til Passata Light

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010 PROGRAM Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden Hotel Scandic Copenhagen Vester Søgade 6 1601 København 09:00-09:30 Modtagelse og morgenmad 09:30-09:45 Velkomst og præsentation af konferencen

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Hvilke typer koder findes der?

Hvilke typer koder findes der? Introduktion Hvilke typer koder findes der? Responsmekanismer og benchmark ifht. sms. Øg din ROI på din medieinvestering Hvad er det der bygger bro efter din kunde har scannet kode Payment / Salg Promotion

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Markedsføring IV e-business

Markedsføring IV e-business Markedsføring IV e-business Målet for 5. lektionsgang Tilgang til udvikling: strategi & implementering Opbygning Fremtiden for EC Opgaven Dias 1 - Markedsføring IV - 5. Lektionsgang - Andy Skovby Hvorfor

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed. Lektor Anders Buch, DTU-Management

Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed. Lektor Anders Buch, DTU-Management Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed Lektor Anders Buch, DTU-Management Punkter 1. Kinesisk kultur og tradition 2. Det kinesiske uddannelsessystem 3. Ingeniøruddannelserne og ingeniørerne i Kina

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Udrulning af globalt Intranet I Novo Nordisk. Henrik Nordtorp Senior Solution Architect esolutions NNIT A/S

Udrulning af globalt Intranet I Novo Nordisk. Henrik Nordtorp Senior Solution Architect esolutions NNIT A/S Udrulning af globalt Intranet I Novo Nordisk Henrik Nordtorp Senior Solution Architect esolutions NNIT A/S Om NNIT A/S Hvem er NNIT A/S (kort!) Hvem er NNIT A/S Agenda Introduktion Hvad er Globeshare?

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Arbitration in Denmark

Arbitration in Denmark Arbitration in Denmark Steffen Pihlblad Christian Lundblad Claus Søgaard-Christensen DJØF PUBLISHING Arbitration in Denmark Eds. Grith Skovgaard Ølykke Carina Risvig Hansen Steffen Pihlblad, Christina

Læs mere

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC)

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) - Gruppering af chasere igen bag efter. På den måde kan laves cirkelbevægelser og det kan 2,787.00 DKK Side 1 Sunlite pakke 2006 Standard (EC) LAN (SUN SL512EC

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk VELKOMMEN The investment in time and energy creating a network will only be worth while if you are genuinely interested in the people in it sustaining it for purely selfish reasons won t work VELKOMMEN

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Microsoft Development Center Copenhagen, July 2010 OIOXML / OIOUBL Microsoft Dynamics C5 Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Indledning Indledning... 3 Anvendelse af værktøjet... 3

Læs mere

Udvikling af forskningsorienterede miljøer

Udvikling af forskningsorienterede miljøer Udvikling af forskningsorienterede miljøer - Strategiske valg, hvordan kommer vi i gang og lavthængende frugter Erhvervsakademiernes Rektorkollegium Seminar Nyborg Strand Den 13. jan. 2013 Søren Barlebo

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE

FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE Onsdag den 23. november kl. 12:30 til 16:00 Ny VÆKST V i Det Blå Danmark, Christiansborg Udredningsopgave for Den Danske Maritime Fond Ledet af ATV Akademimedlem

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere