Mere end videnskabens bjergguides : en spørgeskemaundersøgelse af videnskabsformidlere i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mere end videnskabens bjergguides : en spørgeskemaundersøgelse af videnskabsformidlere i Danmark"

Transkript

1 SISSA International School for Advanced Studies ISSN Article Journal of Science Communication RECEIVED: July 1, 2009 PUBLISHED: May 12, 2010 Mere end videnskabens bjergguides : en spørgeskemaundersøgelse af videnskabsformidlere i Danmark Kristian Hvidtfelt Nielsen ABSTRACT: Denne artikel opsummerer vigtigste resultater fra en webbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af foreningen Danske Videnskabsjournalister. Foreningen organiserer ikke kun videnskabsjournalister, men mange forskellige typer af videnskabsformidlere. Undersøgelsen viser, at videnskabsformidlere har en nuanceret og flerstrenget opfattelse af videnskabsformidling, videnskab og teknologi. Videnskabsformidlere er altså ikke kun videnskabens bjergguides, sådan som en nyere definition af videnskabsformidling beskriver det. Undersøgelsens respondenter er ikke kun interesserede i at hjælpe den brede befolkning op mod en højere erkendelse af videnskabelig viden, men vil også gerne bidrage til demokratisk debat og samfundsmæssig legitimering af videnskab og teknologi. De nærer en vis optimisme i forhold til videnskab og teknologi, men indtager også en skeptisk holdning til meget positive udsagn om videnskab og teknologi. Endelig har de en overvejende socialkonstruktivistisk opfattelse af videnskab og teknologi, når det gælder eksterne relationer til samfundet, mens de hælder mest til en hypotetisk-deduktiv videnskabsforståelse i forhold til videnskabens interne dynamik. Baggrund Trods stigende interesse for videnskabsformidling blandt forskere, formidlere, politikere og andre er vores forskningsbaserede viden om den faggruppe, der professionelt varetager formidlingen fra forskningsverden til den bredere befolkning, stadig sparsom. Forskning i videnskabsformidling har siden 1960 erne bevæget sig gennem tre paradigmer, henholdsvis Science literacy, Public Understanding og Science and Society. 1 Alle tre paradigmer har været fokuseret omkring forståelse af borgere og forskere, videnskabsformidlingens indhold og medier, eller teorier om videnskabsformidling. Især har opgøret med den såkaldte deficit model, ifølge hvilken der eksisterer et kognitivt gab mellem forskere og borgere, bidraget til, at videnskabsformidlernes rolle som aktivt medierende mellemled mellem forskere og offentlighed er blevet negligeret. Denne forskningsmæssige forsømmelse af en helt central aktørgruppe i videnskabsformidlingen kan være en af grundene til, at praktiserende videnskabsformidlere ikke nærer stor interesse for forskning i videnskabsformidling. 2 Videnskabsformidling er blevet sammenlignet med bjergbestigning. 3 I denne analogi er det den læge befolkning, der bevæger sig op af bjerget på vej mod højere science literacy og bedre forståelse af videnskab. Processen kræver færdigheder, redskaber (stiger), aktiviteter, opmuntring og dialog. Videnskabsformidlernes rolle er ganske enkelt beskrevet som bjergguides : They teach people how to climb (skills), provide ladders, assist with the actual climbing event (activities), and keep climbers informed about progress, possible dangers, and other issues related to the climb (dialogue). 4 Denne almindeligt udbredte og forholdsvis neutrale opfattelse af, hvad videnskabsformidlere bidrager med til videnskabsformidlingsprocessen, bliver udfordret af nogle af de få eksisterende undersøgelser af videnskabsformidlere. I en spørgeskemaundersøgelse udsendt til medlemmer af JCOM 9(2), June 2010 Licensed under Creative Commons Attribution-Noncommercial-No Derivative Works 3.0

2 K.H. Nielsen 2 National Association of Science Writers (NASW) og udvalgte nyheds- og videnskabsredaktører viste respondenterne sig særdeles villige til at identificere udfordringer og løsninger i forhold til fremtidens videnskabsformidling. Den største bekymring relaterede sig til science literacy og behovet for nye og mere brugbare evalueringsredskaber. Af øvrige udfordringer blev nævnt uddannelse af videnskabsformidlere samt risikoen for, at videnskabsformidlere bidrager til overdreven hype af bestemte forskningsdiscipliner eller teknologier. 5 Hvis vi bliver i den ovennævnte bjergbestigningsmetafor, var disse bjergguides altså ikke uden videre parate til at acceptere bjergets størrelse, bjergbestigningens etik, og måden, hvorpå bjergbestigerne guides op af bjerget. Andre undersøgelser af videnskabsformidlere har bragt andre former for tvivl og usikkerhed frem. En åben, online spørgeskemaundersøgelse henvendt til brugere af EurekAlert!, en webbaseret nyhedsservice drevet af American Association for the Advancement of Science, viste, at mange videnskabsformidlere oplever videnskabsformidling som et stærkt konkurrencepræget felt. Respondenternes nævnte følgende fire udfordringer som de allervigtigste: Learning about science news before my competition Learning about science news before it becomes widely known to the public Judging the trustworthiness of research or researchers Finding researchers who can explain science so it s understandable 6 EurekaAlert! undersøgelsen viste også, at videnskabsformidlernes mindste udfordring er at få forskerne og forskningsinstitutionerne i tale. Sammen med andre undersøgelser af forskere, der har vist, at forskerne generelt er meget villige til at samarbejde med videnskabsformidlere, afkræfter det myten om et konfliktfyldt forhold mellem forskere og videnskabsformidlere. 7 NASW og EurekaAlert! undersøgelserne bekræfter, at der stadig er meget at lære om, hvordan videnskabsformidlere opfatter deres egen profession og deres stofområde. Det kan ikke længere være nok at danne sig en opfattelse af videnskabsformidlere ud fra rent teoretiske modeller af, hvordan videnskabsformidling foregår. Vi har brug for empiriske undersøgelser, der kan lære os mere om videnskabens bjergguides. Formål Formålet med denne undersøgelse er at få en dybere forståelse af, hvordan videnskabsformidlere opfatter videnskabsformidling og videnskab. Undersøgelsen ville teste den opfattelse, som også fremgår af ovennævnte undersøgelser, at videnskabsformidlere selv aktivt er med til at definere og problematisere videnskabsformidlingens formål, indhold og succeskriterier. Endvidere er det undersøgelsens formål at udforske videnskabsformidleres forhold til deres genstandsfelt, nemlig videnskab. Eftersom det tyder på, at der nu eksisterer mange flere typer af (positive) interaktioner mellem forsknings- og formidlingsverden, vil det være formålstjenstlig at finde ud af, om det eventuelt kan skyldes videnskabsformidleres opfattelse af videnskab og teknologi. Metode Undersøgelsen er baseret på det webbaserede SurveyXact system, udviklet og markedsført af Rambøll Management. Systemet bruger Internettet til online håndtering af spørgeskemadesign, respondentlister, distribution vis s, dataindsamling og dataanalyse. Undersøgelsen er udført i samarbejde med foreningen Danske Videnskabsjournalister (Danish Science Journalists Association), der organiserer i alt 164 videnskabsformidlere. Medlemmer skal ved optagelse kunne dokumentere aktiviteter inden for videnskabsformidling. Foreningen opdeler sine medlemmer i fire kategorier (der findes dog ingen information om, hvor mange og hvilke medlemmer, der befinder sig i hver af kategorierne): Freelance journalister, der skriver om teknik og videnskab Journalister ved dagspresse, magasiner og elektroniske nyhedsmedier, og som især skriver om teknik og videnskab Informationsmedarbejdere i ministerier, styrelser, forskningsinstitutioner og private virksomheder, som beskæftiger sig med forskning og teknologi

3 3 Mere end videnskabens bjergguides : en spørgeskemaundersøgelse af videnskabsformidlere i Danmark Andre professionelle formidlere inden for teknik og videnskab, f.eks. medarbejdere ved science centres, m.v. Spørgeskemaet er udformet af forfatteren. 8 Det indeholder tre spørgsmålsgrupper a hver syv spørgsmål med lukkede variable vedrørende videnskabsformidlingens formål, indhold og succeskriterium. Disse tre grupper af spørgsmål er alle baseret på en dansk rapport om videnskabsformidling udgivet af den uafhængige tænketank Mandag Morgen (Monday Morning) og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (The Danish School of Education). 9 Heri opstiller forfatterne syv forskellige dimensioner, ud fra hvilke man kan forstå og evaluere videnskabsformidling, se tabel 1. Dannelse Demokrati Legitimitet Nytte Erkendelse Ressourcer Karriere Formål Indhold Succeskriterium Videnskabsformidling Almen viden om fremmer den generelle videnskab og teknologi oplysning i befolkningen og teknologi øges Videnskabsformidling er et vigtigt element i en fælles demokratisk offentlighed Videnskabsformidling øger forståelsen for eller accepten af forskning og innovation Videnskabsformidling fører til praktiske løsninger - det være sig kommercielt eller samfundsmæssigt Videnskabsformidling er en ekstra kilde til faglig refleksion for videnskabsfolk og ingeniører Videnskabsformidling tiltrækker ressourcer til et givet forsknings- eller innovationsområde Videnskabsformidling fremmer bestemte forskeres og ingeniørers karriere Etisk og politiske spørgsmål omkring videnskab og teknologi Videnskabens og teknologiens betydning for samfund og kultur Praktiske anvendelsesmuligheder af videnskab og teknologi - det være sig kommercielt eller samfundsmæssigt Viden om videnskabelige og ingeniørmæssige erkendelses- og arbejdsprocesser Fokus på bestemte forsknings- og innovationsområder Fokus på navngivne forskeres og ingeniørers arbejde og resultater Borgernes almene oplysning om videnskab Mere offentlig debat omkring videnskabelige og teknologiske emner Videnskabelig forskning og teknologisk innovation opnår større anerkendelse i befolkningen Den praktiske anvendelse af videnskab og teknologi vokser Den faglige refleksion blandt videnskabsfolk og ingeniører stimuleres Der bliver afsat flere midler til videnskabelig forskning og teknologisk innovation Videnskabsfolk og ingeniører opnår større synlighed i medierne Tabel 1. Syv aspekter af videnskabsformidling og deres konsekvenser for formål, indhold og succeskriterium. 10 Spørgeskemaet indeholder desuden to spørgsmålsgrupper a hver ti spørgsmål, som alle er oversat fra en Eurobarometer-undersøgelse om europæernes holdninger til videnskab og teknologi. 11 Den første gruppe af spørgsmål relaterer sig til optimisme eller kritisk stillingtagen til videnskab og teknologi. Den anden gruppe har med forholdet mellem videnskab, teknologi og samfund at gøre. Der er foregået tre pilottest af hele spørgeskemaet med følgende tre grupper: 1) en universitetsbaseret forskningsgruppe med interesse for naturfagsdidaktik og videnskabsformidling, 2) foreningens bestyrelse, og 3) en særligt udpeget følgegruppe bestående af medlemmer inden for de fire ovennævnte medlemskategorier. Svarene fra de tre pilot-grupper er blevet brugt at udvikle spørgsmålene med hensyn til formulering, mulige misforståelser og faktuelle fejl. Som følge af pilottestningen med gruppe nr. 1 er der endvidere indført åbne tre svarkategorier vedrørende respondenternes forståelse af videnskab, eksperiment og teknologi. Desuden er der tilføjet

4 K.H. Nielsen 4 et enkelt åbent spørgsmål, som sammenligner et social-konstruktivistisk syn på videnskab kontra en mere klassisk positivistisk opfattelse af videnskab. Spørgeskemaet er udsendt til foreningens medlemmer d. 29. april 2009 med to ugers svarfrist. Indbydelsen indeholder en kort introduktion om formålet med undersøgelsen og kontaktinformationer. Desuden er der indlagt link til spørgeskemaet, som ved aktivering åbner i et nyt vindue. Alle respondenter tildeles et unikt identifikationsnummer, og svarene er anonyme. Selve spørgeskemaet tager minutter at udfylde. Tre dage før svarfristen modtager alle de, der endnu ikke har svaret, en rykkermail. Efter fristens udløb gives der en forlænget svarfrist på tre arbejdsdage. I alt indgår der 54 fulde besvarelser og 20 delvise besvarelser i undersøgelsen. Ifølge standarddefinitioner fra American Association for Public Opinion Research svarer det til responsrater på 33 % (Response Rate 1) og 45 % (Response Rate 2). 12 Resultater Næsten halvdelen (48%) af respondenterne angiver, at de arbejder som freelance og/eller som selvstændig. Resten er enten ansat i offentlig organisation (32%) eller i privat virksomhed (20%). Omtrent halvdelen af respondenterne har en naturvidenskabelig universitetsuddannelse (46%), mens knap en tredjedel (30%) har humanistisk eller samfundsvidenskabelig universitetsuddannelse, og cirka en sjettedel (16%) har en journalistisk uddannelse på universitetsniveau. Tallene betyder, at vi har to distinkte og næsten lige store grupper af respondenter med længerevarende uddannelse: henholdsvis naturvidenskabeligt og humanistisk/samfundsvidenskabeligt/journalistisk uddannede. Næsten en fjerdedel (24%) rapporterer, at de har taget en kompetencegivende efteruddannelse inden for journalistik og/eller kommunikation. Respondenterne fordeler sig med 43 % kvinder og 57 % mænd. Der findes ikke megen konsistent baggrundsinformation om foreningens medlemmer, der kan bruges til at vurdere respondenternes repræsentativitet. Alle medlemsinformationer bygger på foreningens database, som medlemmerne individuelt selv udfylder og vedligeholder. Vi ved dog, at foreningens medlemmer består af 49 % kvinder og 51 % mænd. Vi ved også, at omtrent halvdelen af medlemmerne angiver, at de arbejder freelance og/eller som selvstændig, mens cirka en tredjedel arbejder for en offentlig forskningsinstitution og/eller -organ. Disse tal korresponderer udmærket med de tilsvarende procentdele blandt vores respondenter. De giver dog ikke tilstrækkelig baggrund for at kunne konkludere noget vedrørende andre typer af baggrundsvariable såsom alder og uddannelse, hvorom vi ikke har ensformig information for alle medlemmer. Med dette forbehold kan vi dog alligevel konkludere, at med hensyn til køn og ansættelsesforhold er vores respondenter repræsentative for alle medlemmer af Foreningen af Danske Videnskabsjournalister. Tabel 2 viser respondenternes vurdering af de ovennævnte syv dimensioner for videnskabsformidling i henhold til, hvilken betydning de bør spille for den aktuelle videnskabsformidlings formål, indhold og succeskriterier. Vurderingen finder sted på en fempunkts skala, hvor 1 angiver meget stor betydning, og 5 angiver meget lille betydning. Som det fremgår af tabel 2, får dannelse og demokrati konsekvent tildelt størst betydning inden for alle tre kategorier, mens erkendelse, ressourcer og karriere får lavest betydning. Legitimitet har 3. størst betydning, når det gælder formål og succeskriterium, mens nytte ligger på en 3. plads, når det gælder indhold. Med hensyn til indhold er legitimitet skubbet ned på en 4. plads. Tabel 2 antyder, at respondenterne generelt tillægger videnskabsformidling større betydning i forhold til offentligheden end i forhold til videnskab og teknologi. Hvor erkendelse, ressourcer og karriere alle er elementer, der kommer videnskab og teknologi til gode i form af øget indsigt og flere midler, er dannelse, demokrati og nytte alle elementer, der har virkning i det omgivende samfund. Legitimitet er dog en mulig undtagelse til denne observation. Øget offentlig anerkendelse af videnskabens og teknologiens betydning for samfund og kultur, vil i høj grad kunne have umiddelbare positive virkninger for videnskab og teknologi, ligesom det også vil kunne medvirke til at øge den samfundsmæssige nytte af videnskab og teknologi. Det er bemærkelsesværdigt, at respondenter med en naturvidenskabelig baggrund konsekvent tillægger videnskabsformidling lidt større betydning end ikke-naturvidenskabelige respondenter. Det gælder for alle syv dimensioner og på tværs af de tre kategorier: formål, indhold og succeskriterier. Med andre ord ser vi en tendens til, at respondenter med en længerevarende uddannelse inden for humaniora, samfundsvidenskab og journalistik er mere kritiske i forhold til videnskabsformidlingens betydning end respondenter med en naturvidenskabelig universitetsuddannelse. En forklaring på

5 5 Mere end videnskabens bjergguides : en spørgeskemaundersøgelse af videnskabsformidlere i Danmark denne tendens kunne være naturvidenskabsfolkenes (forventede) positive indstilling til deres fag kombineret med et øget fokus på kritisk distance og fortolkning i de andre videnskaber. Formål Indhold Succeskriterium Dannelse 1,9 (1,7) (2,2) 2,1 (1,8) (2,4) 1,9 (1,6) (2,4) Demokrati 2,0 (1,8) (2,6) 2,2 (2,0) (2,4) 2,1 (1,9) (2,4) Legitimitet 2,3 (2,0) (2,9) 2,1 (1,9) (2,5) 2,3 (2,1) (2,9) Nytte 2,9 (2,8) (3,1) 2,3 (2,3) (2,5) 2,4 (2,5) (2,4) Erkendelse 2,8 (2,8) (2,9) 2,7 (2,6) (3,0) 2,7 (2,6) (2,7) Ressourcer 3,4 (3,0) (3,2) 3,2 (3,1) (3,4) 2,7 (2,5) (3,2) Karriere 3,8 (3,6) (3,9) 3,5 (3,3) (3,7) 2,9 (2,9) (3,2) Tabel 2. Gennemsnitlige værdier (fed skrift) for betydningen af de syv dimensioner for videnskabsformidling (se tabel 1) i forhold til den aktuelle videnskabsformidlings formål, indhold og succeskriterium (1 = meget stor betydning 5 = meget lille betydning). Tallene i parenteserne repræsenterer værdier for henholdsvis respondenter med en naturvidenskabelig uddannelse og en humanistisk/samfundsvidenskabelig/journalistisk uddannelse. Respondenterne nuancerer deres holdninger til videnskab, teknologi og samfund ved at angive deres holdning til 20 udsagn om videnskab og teknologi, som alle er udvalgt fra en Eurobarometerundersøgelse foretaget i Respondenterne bliver bedt om at angive enighed eller uenighed på en fempunkts Likert-skala, hvor 1 angiver stærk enighed, og 5 angiver stærk uenighed. De første ti udsagn relaterer sig alle til respondenternes optimisme eller kritiske stillingtagen i forhold til videnskab og teknologi (original engelsk oversættelse i parentes). Udsagnene er forsøgt rangordnet efter stigende optimisme i forhold til videnskab og teknologi. Q1 angiver således den mest kritiske stillingtagen, mens Q10 er det mest optimistiske udsagn om videnskab og teknologi. Q1: Videnskab og teknologi kan ikke bidrage til miljøforbedringer (Science and technology cannot really play a role in improving the environment) Q2: Videnskab og teknologi har ansvaret for langt størstedelen af de miljømæssige problemer, vi har i dag (Science and technology are responsible for most of the environmental problems we have today) Q3: En videnskabelig opdagelse er i sig selv hverken god eller dårlig, det er kun anvendelsen af opdagelsen, der afgør, om effekten bliver positiv eller negativ (A discovery is in itself neither good nor bad, it is only the way the discovery is used which matters) Q4: Videnskabeligt og teknologisk fremskridt vil afhjælpe en række sygdomme såsom AIDS, kræft, osv. (Scientific and technological progress will help to cure illnesses such as AIDS, cancer etc.) Q5: Takket være videnskab og teknologi vil der være flere muligheder for de kommende generationer (Thanks to science and technology, there will be more opportunities for future generations) Q6: Fordelene ved videnskab er større end de skadelige virkninger, som videnskaben måtte have (The benefits of science are greater than any harmful effects it may have) Q7: Videnskab og teknologi gør livet sundere, lettere og mere komfortabelt (Science and technology will make our lives healthier, easier and more comfortable) Q8: Videnskab og teknologi vil afhjælpe fattigdom og sult i hele verden (Science and technology will help eliminate poverty and hunger around the world) Q9: Takket være videnskabelige og teknologiske fremskridt vil jordens naturlige ressourcer være uudtømmelige (Thanks to scientific and technological advances, the Earth s natural ressources will be inexhaustible)

6 K.H. Nielsen 6 Q10: Videnskab og teknologi kan løse alle problemer (Science and technology can sort out any problem) Figur 1. Respondenternes angivelse af enighed i udsagnene Q1-10 omhandlende optimisme eller kritisk stillingtagen til videnskab og teknologi. De efterfølgende ti udsagn handler overordnet set om forholdet mellem videnskab, teknologi og samfund. Udsagnene er forsøgt opstillet efter stigende relationer mellem videnskab og teknologi på den ene side og samfundet (borgere og politikere) på den anden side. Q11-15 består således af udsagn, der fastholder en vis autonomi eller status quo i forholdet mellem videnskab, teknologi og samfund. Q16-20 peger på mulige forbindelser mellem områderne. Q15-17 omhandler forhold vedrørende forsigtighedsprincippet. Q11: Videnskab og teknologi spiller ikke en vigtig rolle for den industrielle udvikling (Science and technology do not play a role in industrial development) Q12: Fundamental videnskabelig forskning er ikke vigtig for udviklingen af ny teknologi (Basic scientific research is not essential for the development of new technologies) Q13: Almindelige borgere er tilstrækkeligt involveret i vigtige beslutninger vedrørende videnskab og teknologi (The public is sufficiently involved in decisions about science and technology) Q14: Industriforskning er underlagt tilstrækkelig kontrol og regulering (Research conducted by industry is well controlled and regulated) Q15: Der bør ikke være en grænse for, hvad videnskaben kan forske i (There should be no limit to what science is allowed to investigate on) Q16: Hvis vi lægger for stor vægt på risici, som ikke er fuldt klarlagt, vil vi gå glip af teknologiske fremskridt (If we attach too much importance to risks that are not yet fully understood, we will miss out on technological progress) Q17: Hvis en ny teknologi frembyder risici, som ikke er fuldt klarlagt, bør udviklingen af denne teknologi standses, også selvom den medfører klare fordele (If a new technology poses a risk that is not fully understood, the development of this tehnology should be stopped even if it offers clear benefits) Q18: Kun ved at anvende de mest avancerede teknologier kan vores økonomi blive mere konkurrencedygtig (Only by applying the most advanced technologies can our economy become more competitive)

7 7 Mere end videnskabens bjergguides : en spørgeskemaundersøgelse af videnskabsformidlere i Danmark Q19: Videnskabelig forskning, som bidrager til ny viden, skal støttes af staten, også selvom den (forskningen) ikke har praktiske anvendelser (Even if it brings no immediate benefit, scientific research which adds to knowledge should be supported by government) Q20: Politikere bør i højere grad inddrage råd og vejledning fra videnskabelige eksperter (Politicians should rely more on the advice of expert scientists) Figur 2. Respondenternes angivelse af enighed i udsagnene Q11-20 omhandlende forholdet mellem videnskab, teknologi og samfund. Figur 1 viser, at der er størst enighed blandt respondenterne omkring udsagnene Q3-6. De to mest kritiske udsagn, Q1+2, er der kun omkring 10 %, der angiver at være enige i. Det samme gør sig gældende med hensyn til de mest optimistiske udsagn Q9+10. Det tyder på, at respondenterne er forholdsvis optimistiske omkring videnskabens og teknologiens rolle i forhold til at løse vigtige samfundsproblemer. Samtidig nærer de en sund skepsis i forhold til både de mest kritiske og de mest optimistiske udsagn om videnskab og teknologi. Figur 2 viser en tendens til større enighed i de udsagn, der indikerer tætte forbindelser mellem videnskab, teknologi og samfund. Et stort flertal af respondenterne synes at være enigt i, at politik, stat, offentlighed og økonomi er nært forbundet med videnskabelig forskning, teknologisk innovation og ekspertise. Q15-17 indeholder udsagn om forsigtighed i forhold til videnskab og teknologi. Her er respondenterne mere delt. Der er for eksempel ligeså stor enighed som uenighed i udsagnet om, at der ingen forsigtighed bør udvises i forhold til, hvad videnskaben kan forske i. I forhold til teknologien er der dog overvejende tilslutning til, at teknologisk udvikling ikke bør standses unødigt på grund af hensyn til endnu ikke klarlagte risici. Igen kan vi notere en svag tendens til, at respondenter med en baggrund i humaniora/samfundsvidenskab/journalistik er en smule mere kritiske i forhold til videnskab og teknologi og indikerer lidt tættere bånd mellem videnskab, teknologi og samfund end respondenter med en naturvidenskabelig uddannelse. Det gælder besvarelserne af langt de fleste (men dog ikke alle) spørgsmål. Den mest tydelige forskel ses i Q14. Her angiver 21 % af respondenterne fra naturvidenskab enighed med udsagnet om, at industriforskning er underlagt tilstrækkelig kontrol og regulering, mens det samme kun gælder for 5 % af respondenterne med en videregående uddannelse i humaniora/samfundsvidenskab/journalistik. Tendensen er dog ikke entydig. For eksempel er større enighed blandt humanister/samfundsvidenskabsfolk/journalister med udsagnet om, at almindelige borgere er tilstrækkeligt involveret i vigtige beslutninger vedrørende videnskab og teknologi, i forhold til naturvidenskabeligt uddannede. Procentdelen af enige tilkendegivelser er henholdsvis 14 og 8 %. Det kunne tyde på, at den førstnævnte gruppe af respondenter er en anelse mere positive i forhold til inddragelse af borgere i vigtige beslutninger vedrørende videnskab og teknologi.

8 K.H. Nielsen 8 Respondenterne giver i undersøgelsen udtryk for deres forståelse af videnskab og teknologi. Der er her to forskellige spørgsmålskategorier. I den ene bliver respondenterne bedt om at beskrive med egne ord: 1) hvad det vil sige at undersøge noget videnskabeligt, 2) hvad det vil sige at udføre et videnskabeligt eksperiment, og 3) hvordan ny teknologi udvikles. I den anden kategori bliver respondenterne bedt om at forholde sig til to forskellige forståelser af videnskab, henholdsvis en social-konstruktivistisk og en klassisk forståelse af videnskab som værende hævet over sociale og kulturelle strømninger. Knap halvdelen af respondenterne (45 %) svarer, at de hælder til en både-og-opfattelse, når det gælder social-konstruktivisme kontra positivisme/objektivitet. Godt en tredjedel (36 %) fremhæver den social-konstruktivistiske forståelse af videnskab, mens kun lidt mere end hver tiende (14 %) er af den positivistiske/objektivistiske observans. 5 % svarede ikke på spørgsmålet. Både-og-holdningen kommer for eksempel til udtryk i udsagn som disse: Formålet med naturvidenskab er at hæve sig over samfund og komme med erkendelser af den objektive natur. Midlerne til forskning er imidlertid bestemt af samfundet. Dog er videnskaben på det seneste blevet mere politisk, især med klima- og intelligensforskning. Både-og. Udviklinger i hard sciences vil afspejle sociale og politiske værdier, hvis videnskabsgrenen er ny, og/eller hvor der er få, stærke centre eller stærke forskere inden for området. Men når forskningsfeltet bliver mere internationalt, bliver de lokale værdier mindre stærke. I forhold til, hvad det vil sige at undersøge noget videnskabeligt, hvad det vil sige at gennemføre et videnskabeligt eksperiment, og hvordan ny teknologi udvikles, udviser besvarelserne også store nuancer. I nedenstående tabel er oplistet de aspekter, som respondenterne samlet set fremhæver. At undersøge noget videnskabeligt At gennemføre et videnskabeligt eksperiment At udvikle ny teknologi Opstille og undersøge hypotese og/eller teori Kræver åbenhed, ærlighed, systematik og kontrol Brug af statistik og store mængder data Krav om reproducerbarhed og målbarhed Brug af videnskabelige metoder Finde forklaringer på fakta Udvidelse af videnskabeligt anerkendt viden Undersøge hypotese og/eller teori Laboratorie- og feltarbejde, computersimulationer, kvantitative og kvalitative interviews Afprøve nyt eksperimentelt udstyr Udgangspunkt i allerede udførte eksperimenter, afgræsning af forsøgsområde, forudsætninger og fejlkilder Undersøge forholdet mellem forskellige variable Krav om reproducerbarhed og målbarhed Anvendelse af grundforskningsresultater Drevet af brugerdefinerede og/eller samfundsskabte behov Drevet af kommercielle interesser Kreativ proces Inkrementel, lineær proces fra idé til pilottest til markedsintroduktion Kompleks proces, der involverer mange typer af interesser: politiske, forskningsmæssige, kommercielle, etiske, individuelle etc. Videreudvikling af eksisterende teknologier Idéudvikling foregår mellem forskere i private virksomheder, universiteter og teknologiorienterede forskningsinstitutioner; produktudvikling foregår i private virksomheder Tabel 3. Besvarelser af åbne spørgsmål vedrørende videnskabelige undersøgelser, eksperimenter og teknologisk innovation. Tabel 3 peger på en stor diversitet i respondenternes opfattelse af henholdsvis videnskabelige undersøgelser, eksperimenter og teknologisk innovation. Sammenlagt vidner de mange udsagn om en

9 9 Mere end videnskabens bjergguides : en spørgeskemaundersøgelse af videnskabsformidlere i Danmark bred og mangesidet forståelse af videnskab og teknologi blandt respondenterne. Det vil være rimeligt at formode, at denne bredde samlet set kommer til udtryk i videnskabsformidlernes produkter. Der er dog langt fra lige stor tilslutning til alle udsagn. De fleste udsagn repræsenterer i virkeligheden kun nogle ganske få videnskabsformidleres forståelse af videnskab og teknologi. Når det gælder forståelse af videnskabelige undersøgelser og eksperimenter, er der størst tilslutning til udsagnene om opstilling og undersøgelse af hypotese og/eller teori. Knap halvdelen af respondenterne (47 %) nævner eksplicit hypotese/teori-test som del af deres forståelse af videnskabelige undersøgelser og eksperimenter. Tilslutningen til de øvrige udsagn ligger på under 10 %. Når det gælder forståelse af teknologisk udvikling, er der størst tilslutning til udsagnet om, at teknologisk udvikling hovedsagligt består i anvendelse af grundforskningsresultater. Heri erklærer over halvdelen (64 %) af respondenterne sig enige. Konklusion Undersøgelsen af medlemmer af foreningen Danske Videnskabsjournalister har resulteret i ny viden om videnskabsformidleres holdninger til og forståelse af videnskabsformidling, videnskab og teknologi. Denne konklusion skal dels bidrage til en opsamling og perspektivering af resultaterne, dels til en diskussion af resultaterne i relation til metaforen om videnskabsformidlere som videnskabens bjergguides, der blev nævnt i artiklens introducerende afsnit. Undersøgelsen har vist, at respondenterne primært ser videnskabsformidling som del af en dannende, demokratisk og legitimerende samfundsproces, jævnfør tabel 2. Videnskabsformidlingens rolle i forhold til at fremme videnskabsfolks egen erkendelse, karriere og ressourcer har en sekundær betydning. Det kunne tyde på, videnskabsformidlere tager størst hensyn til behov i deres målgruppe, den brede offentlighed. Resultatet stemmer udmærket overens med undersøgelsen blandt NASW s medlemmer, som konkluderede, at science literacy og the problem of science learning hørte til blandt de mest presserende anliggender for videnskabsformidlere. 13 Konklusionen underbygges af besvarelserne af de ti udsagn om videnskab, teknologi og samfund vist i figur 2. Heraf fremgår det, at respondenterne opfatter videnskab og teknologi som værende fuldt ud integrerede dele af samfund og kultur. Der er således 100 % opbakning til, at videnskabelige eksperter inddrages mere i de politiske beslutningsprocesser, ligesom der er høj tilslutning til, at staten støtter videnskabelig grundforskning, også selv om den (forskningen) ikke har umiddelbare praktiske anvendelser. Sidstnævnte konklusion kunne hænge sammen med opfattelsen af, at teknologisk udvikling hovedsaglig bygger på anvendt grundforskning, sådan som over halvdelen af respondenterne giver udtryk for, se tabel 3. Vi fandt indikationer på, at respondenter med en videregående uddannelse inden for humaniora, samfundsvidenskab eller journalistik udtrykte mere skepsis og mere kritisk distance i forhold til videnskab og teknologi end respondenter med en naturvidenskabelig baggrund. Vi understreger, at det er en indikation, som fortjener mere systematisk udforskning. Vi kan dog levere en mulig forklaring eller hypotese på en sådan tendens: at naturvidenskabeligt uddannede vil være mere tilbøjelige til at have en positiv og ikke-kritisk indstilling til videnskab og teknologi (herunder videnskabsformidling) end folk, der er uddannet i kritiske og fortolkende fagdiscipliner. Endvidere har denne undersøgelse vist, at respondenterne generelt set er positivt indstillet over for videnskab og teknologi, samtidigt med at de nærer en vis kritisk distance til meget optimistiske udsagn med hensyn til videnskabens og teknologiens potentialer. Dette gjorde sig også gældende i NASW-undersøgelsen, hvor respondenterne opponerede mod brug af overdreven hype og katastrofe i videnskabsformidlingen. 14 Samme konklusion gælder for de europæiske befolkninger. Eurobarometer-undersøgelsen fra 2005 konkluderede: Results show that Europeans are very optimistic concerning science and technology for certain aspects as well as somewhat sceptic for others. Although it may bring benefits, Europeans do not place too high hopes in science and technology to solve all the world s problems. 15

10 K.H. Nielsen 10 Respondenterne giver udtryk for mange forskellige opfattelser af, hvordan henholdsvis videnskabelige undersøgelser, videnskabelige eksperimenter og teknologisk udvikling finder sted. De mest udbredte opfattelser er dog, at videnskabelige undersøgelser og eksperimenter bygger på formulering og test af hypoteser og teorier, mens teknologisk udvikling hovedsagligt bygger på grundforskningsresultater. Disse opfattelser går til nogen grad stik imod den opfattelse, som også knap halvdelen af respondenter gav udtryk for, nemlig at videnskab kan opfattes både socialkonstruktivistisk og positivistisk. Forskellen kan nok til dels forklares med, at respondenter foretager et skel mellem to sider af videnskab: På den ene side er der videnskabens interne dynamik, som opfattes som værende styret af hypotese/teori-test, og på den anden side er der videnskabens eksterne relationer, hvor det er relationerne mellem videnskab, teknologi og det omgivende samfund, der er styrende for den videnskabelige udvikling. Med hensyn til videnskabens interne dynamik har respondenterne altså en overvejende hypotetisk-deduktiv videnskabsforståelse. Når det gælder videnskabens eksterne dynamik, er de mere socialkonstruktivistiske. Samlet set er undersøgelsens resultater med til at udfordre opfattelsen af videnskabsformidlere som bjergguides på videnskabens høje bjerg. Videnskabsformidlere ser ikke alene deres rolle som guides for borgerne i deres søgen efter mere og højere erkendelse af videnskabelig viden. Videnskabsformidlere kan også være med til at inddrage videnskab i en bredere samfundsmæssig og demokratisk kontekst, og de kan bidrage med en nuanceret forståelse af videnskab, teknologi og samfund. Anerkendelser Projektet er finansieret af Det Frie Forskningsråd Kultur og Kommunikation, bevillingsnummer Forfatteren vil gerne takke bestyrelsen for Foreningen af Danske Videnskabsjournalister for velvilligt samarbejde, muliggjort af Michael de Laine (formand). Noter og referencer 1 M.W. Bauer, N. Allum and S. Miller (2007), What can we learn from 25 years of PUS survey research? Liberating and expanding the agenda, Public Understanding of Science 16(1): S. Miller (2008), So Where s the Theory? On the Relationship between Science Communication Practice and Research, in D. Cheng, M. Claessen, T. Gasgoigne, J. Metcalfe, B. Schiele and S. Shi (eds.), Communicating Science in Social Contexts, Berlin, Springer Science Business Media, p T.W. Burns, D.J. O Connor and S.M. Stocklmayer (2003), Science communication: a contemporary definition, Public Understanding of Science 12: T.W. Burns, D.J. O Connor and S.M. Stocklmayer, op. cit., p D. Treise and M.F. Weigold (2002), Advancing science communication - A survey of science communicators, Science Communication 23(3): G. Pinholster and C. O Malley (2006), EurekaAlert! survey confirms challenges for science communicators in the post-print era, JCOM 05(03): C1, retrieved June 28, 2009; available at: 7 H.P. Peters et al. (2008), Science-Media Interface It s Time to Reconsider, Science Communication 30(2): ; K.H. Nielsen, C.R. Kjaer and J. Dahlgaard (2007), Scientists and science communication: a Danish survey, JCOM 06(01): A01, retrieved June 29, 2009; available at: 8 Spørgeskemaet kan rekvireres hos forfatteren. 9 Mandag Morgen and Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Jagten på det troværdige universitet, Copenhagen, Mandag Morgen (2005). 10 Tilpasset fra Mandag Morgen og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, op. cit., fig. 4, p European Commission, Europeans, Science and Technology. Special Eurobarometer 224, Brussels: European Commission, Retrieved June 24, 2009; available at: 12 American Association for Public Opinion Research, Standard Definitions. Final Definitions of Case Codes and Outcome Rates for Surveys, revised 2008, Retrieved June 24, 2009; available at: 13 Treise and Weingold, op. cit., p Treise and Weingold, op. cit., p European Commission, op. cit., p. 53.

11 11 Mere end videnskabens bjergguides : en spørgeskemaundersøgelse af videnskabsformidlere i Danmark Ophavsret Kristian Hvidtfelt Nielsen is associate professor in the history of science and science communication at the Department of Science Studies, Aarhus University, Denmark. His project on science communicators in Denmark also includes semi-structured interviews with science communicators and a web-based questionnaire survey of museum educators. HOW TO CITE: K.H. Nielsen, More than mountain guides of science: a questionnaire survey of professional science communicators in Denmark, Jcom 09(02) (2010) A02.

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August August 2017 www.lgbtasylum.dk Undersøgelse: Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark Indhold Sammenfatning... 2 Om denne undersøgelse tema, metode og datagrundlag... 2

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau. QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

13.25 ET STÆRKERE DANMARK Danmarks statsminister giver sit bud på, hvordan vi skaber et stærkere Danmark frem mod 2025.

13.25 ET STÆRKERE DANMARK Danmarks statsminister giver sit bud på, hvordan vi skaber et stærkere Danmark frem mod 2025. 10.00 GENERALFORSAMLING Alle DI s medlemmer er velkomne til at overvære generalforsamlingen, der finder sted i Skuespilhuset. Der er check-in fra kl. 09.00. 11.30 FROKOST OG EVENTS 13.00 TRANSFORMING DENMARK

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene

117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene 117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene Program Hvem er vi? Hvem er I? Sprog og naturvidenskab Lærerens redskabskasse Elevens redskabskasse 3 workshops (1 time, prøv det hele eller nørd) Feedback

Læs mere

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August 2017 Application form Must be completed on the computer in Danish or English All fields are mandatory PERSONLIGE

Læs mere

Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet. Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden?

Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet. Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden? Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden? Har Kvalitet og Patientsikkerhed særlige muligheder? Mogens Hørder

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics. Navn på universitet i udlandet: Tartu University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics. Navn på universitet i udlandet: Tartu University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics Navn på universitet i udlandet: Tartu University Land: Estonia Periode: Fra: 02.2012 Til: 06.2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet Morten Jaeger - Underviser v. KU, Rytmisk Musikkonservatorium og RUC - Komponist og producer, Fishcorp - Spildesign, Learning Lab, DPU - Konsulent, innovation og spil v. Workz a/s Sound Forum Øresund -

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering Digital revolution Torben Stolten Thomsen Projektleder og kvalitetskonsulent Medlem af NMC ekspertpanelet 2014-2015 tt@hansenberg.dk Telefon 79320368 eller 21203610 Dagens tema Hvilken revolution? Her

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Videndeling og videnspredning Danske Professionshøjskolers årsmøde, 12. maj 2016 Lars Kabel, Roger Buch og Kresten Roland Johansen Danmarks Medie- og

Læs mere

AMEE Oplæg Milene Torp Madsen

AMEE Oplæg Milene Torp Madsen AMEE- 2015 Oplæg Milene Torp Madsen Amee 2015 30 min. Introduktion af workshop. Hvad ved i om kvalitativ forskning? Øvelse: Kvalitativ forskningsmetode ca. 15 min. Kvalitativ vs/og kvantitativ forskning.

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab - Aalborg 2 respondenter 5 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 40% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen

Læs mere

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level.

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level. Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level Application form Must be completed on the computer in Danish or English All

Læs mere

Uddybning om naturfag. Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU

Uddybning om naturfag. Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU Uddybning om naturfag Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU DEN TEORETISKE RAMME FOR NATURFAGLIG KOMPETENCE som udfordrer elever til at bruge Kontekst Personlige, lokale/nationale eller globale forhold,

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

PR day 7. Image+identity+profile=branding

PR day 7. Image+identity+profile=branding PR day 7 Image+identity+profile=branding A few definitions Public Relations is the planned and sustained effort to establish and maintain goodwill and understanding between an organisation and it s public.

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Journalister i Danmark

Journalister i Danmark Landerapport Journalister i Danmark Morten Skovsgaard, Arjen van Dalen, Syddansk Universitet 7. februar 2017 Journalisters baggrund Den typiske danske journalist er midt i 40 erne og har en bachelorgrad

Læs mere

Tal og tabeller Facts and Figures

Tal og tabeller Facts and Figures SYDDANSK UNIVERSITET UNIVERSITY OF SOUTHERN DENMARK Telefon phone: +45 6550 1000 sdu@sdu.dk www.sdu.dk Tal og tabeller Facts and Figures 2015 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T UNIVERSITY OF SOUTHERN

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

A Strategic Partnership between Aarhus University, Nykredit & PwC. - Focusing on Small and Medium-sized Enterprises

A Strategic Partnership between Aarhus University, Nykredit & PwC. - Focusing on Small and Medium-sized Enterprises A Strategic Partnership between Aarhus University, Nykredit & PwC - Focusing on Small and Medium-sized Enterprises 04-12-2013 1 Why Danmark vinder bronze i innovation, men sakker bagud i forhold til vores

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 21 64 Carlos Carvalho Federal Reserve Bank of New York and Niels Arne Dam Danmarks Nationalbank Estimating the cross-sectional distribution of price stickiness from

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig

Læs mere

Findes den gode evaluering?

Findes den gode evaluering? 1 www.eva.dk Findes den gode evaluering? Fyraftensmøde i Dansk Magisterforening, 4. december 2014 Aftenens program Helt kort om mig og EVA Kendetegn ved en god evaluering Pause (30 minutter) Anvendelse

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere

Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy. Dragør April 29, 2013

Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy. Dragør April 29, 2013 Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy Dragør April 29, 2013 Program: 13:30-15:00 Om hvervekampagner 15:00-15:15 Introduktion to Group Work 15:15-16:15 Kaffe / Group

Læs mere

Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling

Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling 6.5.2009 Jacob Schaumburg-Müller jacobs@microsoft.com Direktør, politik og strategi Microsoft

Læs mere

Verden tilhører dem, der kan forstå at forandre

Verden tilhører dem, der kan forstå at forandre KL TOPMØDE 2016 AALBORG Verden tilhører dem, der kan forstå at forandre Professor Ole Sejer Iversen Aarhus Universitet & University of Technology, Sydney @sejer Source: http://www.fastcoexist.com/1680659/the-beam-toothbrush-knows-if-youre-not-brushing-enough

Læs mere

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET

ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET Vi gør Danmark usædvanligt dygtig til at skabe værdi med it OM IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-Universitetet i København er et selvstændigt,

Læs mere

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013 Aalborg Universitet Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa Publication date: 2013 Document Version Peer-review version Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Ekstraordinær Generalforsamling Vilvorde Kursuscenter 27. maj 2009

Ekstraordinær Generalforsamling Vilvorde Kursuscenter 27. maj 2009 Ekstraordinær Generalforsamling Vilvorde Kursuscenter 27. maj 2009 1 Safe Harbour Statement This presentation may contain forward-looking statements, including statements about our expectations of the

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Ophavsrettens betydning for digital innovation og vækst

Ophavsrettens betydning for digital innovation og vækst Kulturudvalget 2013-14 KUU Alm.del Bilag 195 Offentligt Ophavsrettens betydning for digital innovation og vækst Folketingets Kulturudvalgs høring 24. september 2014 Peter Schønning Mit oplæg Relationship

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

SKRIV, SÅ DU BLIVER LÆST!

SKRIV, SÅ DU BLIVER LÆST! SKRIV, SÅ DU BLIVER LÆST! Agenda 9.00-09.15 Præsentation af Mynewsdesk 09.15-10.00 Hvad vil journalister have? Hvordan og hvorfor skal I skrive godt? Dette skal I undgå! ca. 10.15 Workshop Opsummering

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem

Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem P. Heiselberg Udarbejdet for: InVentilate A/S DCE Contract Report No. 108 Department of Civil Engineering Aalborg University Department of Civil Engineering

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSE I ROBOTTEKNOLOGI

KANDIDATUDDANNELSE I ROBOTTEKNOLOGI KANDIDATUDDANNELSE I ROBOTTEKNOLOGI THOMAS BAK 1971 2016 Baggrund Behov for uddannelsen Uddannelsens forskningsmæssige forankring Uddannelsens faglige profil Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Baggrund

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

2015 EDELMAN TRUST BAROMETER DANSKE OG GLOBALE RESULTATER 11. MARTS 2015

2015 EDELMAN TRUST BAROMETER DANSKE OG GLOBALE RESULTATER 11. MARTS 2015 2015 EDELMAN TRUST BAROMETER DANSKE OG GLOBALE RESULTATER 11. MARTS 2015 VELKOMMEN ANNE BIRKELUND, DANSK ERHVERV DAGENS AGENDA 17.00 Ankomst og velkomst / Anne Birkelund, Dansk Erhverv 17.10 Trust Barometer

Læs mere

Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR. Vedr. offentligt udbud af rammeaftale

Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR. Vedr. offentligt udbud af rammeaftale Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR Vedr. offentligt udbud af rammeaftale på levering af en-da/da-en oversættelsesarbejde til Aarhus Universitet Aarhus Universitet Indkøbskontoret Fuglesangs

Læs mere

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles

Læs mere

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

From innovation to market

From innovation to market Nupark Accelerace From innovation to market Public money Accelerace VC Private Equity Stock market Available capital BA 2 What is Nupark Accelerace Hands-on investment and business developmentprograms

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016 Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI 28. september 2016 Den gode investering Veldrevne selskaber, der tager ansvar for deres omgivelser og udfordringer, er bedre

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Humanistisk Disruption. Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016

Humanistisk Disruption. Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016 Humanistisk Disruption Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016 Verden er midt i to simultane transformationer der vil ændre måden hvorpå vi leder, innoverer

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Er kvaliteten lavere i data indsamlet blandt etniske minoriteter

Læs mere