Indsatsen for de ikke-uddannelsesparate mod en kritisk refleksiv praksis?
|
|
- Anna Berg
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KL s UDDANNELSESTRÆF 2015 TIRSDAG DEN 8 DECEMBER 2015, COMWELL KOLDING Oplæg: Christian Helms Jørgensen Indsatsen for de ikke-uddannelsesparate mod en kritisk refleksiv praksis? Hvad er problemet hvem har problemet? Politikkens utilsigtede konsekvenser System-perspektiver og unge-perspektiver Den professionelle praksis: kritisk og refleksiv? L A Ring: Bondedreng ved lektierne 1883 KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning
2 Indsatserne har virket - så hvad er problemet? Indsatsens utilsigtede virkninger
3 Indsatsens utilsigtede virkninger Siden 1993 aktiv arbejdsmarkedspolitik - unges pligt til aktivering strammet Siden 1993/2007: erhvervsskoler ansvar for 95% målet: fastholdelsestiltag. En utilsigtet konsekvens: overbelastning af erhvervsskolers grundforløb - frafaldet er steget til over 50% - er uændret højt i over ti år trods mange tiltag. Mål-middel politikken for 95 % målet bidrager til det meget høje frafald Tiltagene skaber nye problemer når de søger at løse gamle problemer Behov for refleksivitet i den politiske og professionelle praksis
4 Refleksivitet 1. Vi rammes af de utilsigtede konsekvenser af vores egne handlinger 2. Øget viden skaber ikke kun øget sikkerhed, men også nye risici. Politiske og professionelle tiltag kan bidrage til at skabe nye problemer. ex. klientisering, stigmatisering, umyndiggørelse. Behov for en kritisk, refleksiv praksis: - kræver opmærksomhed på: de utilsigtede konsekvenser af indsatserne, hvordan problemet defineres og hvem tilskrives problemet - kan diagnosticering (ADHD) bidrage til sygeliggørelse? - kan sortering og kategorisering bidrage til ikke-uddannelsesparathed?
5 Hvordan de afvigende unge defineres 1950 erne de tilpasningsvanskelige unge erne: de frigjorte unge: autoritetskrise 1980 erne: de tabte generationer, udstødning 1990 erne: narcissistiske unge behandling og straf demokratisering opbevaring, SKP FUU 2000 erne: zapperne og individualistiske Reform 2000, 2010 erne: umotiverede/ikke-uddannelsesparate uddannelsespålæg Definitionen af de problematiske unge afspejler tidens politiske strategier
6 Politisk skifte: fra welfare til workfare Fra velfærdsstat til konkurrencestat: kompetence-soldater Uddannelsespolitisk skifte i prioritering: Fra demokratisk deltagelse og medborgerskab Til beskæftigelse og selvforsørgelse via uddannelsespligt/-tvang Sociale problemer transformeres til at være uddannelsesproblemer. de afvigende unge defineres som ikke-uddannelsesparate. Er de ikke-uddannelsesparate problemet?
7 LO oktober 2007: Hvidbog om ulighed KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning
8 Familie-status og påbegyndt ungdomsuddannelse Bor ikke med forældre som 15-årig begyndt en erhvervsuddannelse Bor med forælder og partner som 15- årig begyndt en erhvervsuddannelse Bor med enlig forælder som 15-årig begyndt en erhvervsuddannelse Bor med begge forældre som 15-årig begyndt en erhvervsuddannelse Ikke begyndt på en ungdomsuddannelse Begyndt i erhvervsskole Begyndt i gymnasiet KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning
9 Familie-status og påbegyndt ungdomsuddannelse Bor ikke med forældre som 15-årig begyndt i gymnasiet Bor med forælder og partner som 15- årig begyndt i gymnasiet Bor med enlig forælder som 15-årig begyndt i gymnasiet Bor med begge forældre som 15-årig begyndt i gymnasiet Ikke begyndt på en ungdomsuddannelse Begyndt i erhvervsskole Begyndt i gymnasiet KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning
10 Familie-status og påbegyndt ungdomsuddannelse Bor ikke med forældre som 15-årig Ingen ungdomsuddannelse Bor med forælder og partner som 15- årig Ingen Bor med enlig forælder som 15-årig Ingen Bor med begge forældre som 15-årig Ingen Ikke begyndt på en ungdomsuddannelse Begyndt i erhvervsskole Begyndt i gymnasiet KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning
11 Er problemet de unge og deres ikke-uddannelsesparathed? Unges perspektiver: Opvækst i belastede boligområder og brudte familier Oplevet omsorgssvigt, mange skoleskift til tider misbrug og vold Oplevelse af dårlig trivsel og mobning i folkeskolen Manglende anderkendelse i skolen fører til faldende engagement En ensidigt sidde stille og lytte undervisning Svært at træffe et tidligt uddannelsesvalg KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning
12 Risici ved at definere unge som ikke-uddannelsesparate. Deficit- forståelse: definerer unge ud fra deres mangler Lokalisering: placerer problemet hos de unge Løsningen (uddannelse) definerer problemet Generalisering: samling af dem i én kategori der er negativt defineret. Kategoriseringer: kan være selvopfyldende/selvforstærkende.
13 Hvordan går det dem der vurderes ikke-uddannelsesparate, og hvor uddannelsesinstitutionen omstøder vurderingen og optager den unge Andel som fortsat går på en ungdomsuddannelse Start af Uddannelse Kilde: EVALUERING AF UNGEPAKKE II CEFU PLUSS Epinion 2012 bilag fig 8
14 Uddannelsesvalg: system- og elev-perspektiver System-perspektiv: Rationel langsigtet afvejning af mål og midler: en fastlagt uddannelsesplan Afklares gennem vejledning og informationsmateriale Elev-perspektiver: Gradvist og afprøvende valgproces: forbeholdent og ambivalent valg Intuitiv, affektiv og æstetisk proces: føle noget for det, se sig selv i det Orienterer sig inden for en kulturel horisont (køn, klasse, lokalitet) Situationsbestemt svar på de givne muligheder
15 Frafald: system- og elev-perspektiver System-perspektiv: Frafald er negativt - en fejl, spild af tid/ressourcer Elev-perspektiver: Et nederlag, en knust drøm. En læreproces, en afprøvning og søge-proces Et skift til en anden uddannelse, eventuelt job. Strategisk frafald, ex. skifte fra HG, hhx Planlagte frafald efter en ønsket vente-position et frirum. Uddannelsesplan som afværge-strategi
16 Indsatsen i forhold til frafald og uddannelsesvalg i EUD Det tidlige erhvervsvalg fører til fejlvalg og frafald (1973) 2015 Indførelse af brede grundforløb og basisår med et gradvist uddannelsesvalg (1976) 2015 De brede grundforløb virker demotiverende for elever, som mener de er afklarede og søger et bestemt fag (1980erne) Opdeling af eleverne (af/uafklarede) og frivilligt afklaringsforløb: 1.skoleperiode og 2 skoleperiode (1991) Frivillige afklaringsforløb får lavstatus og vælges fra. (1990erne) Indførelse af bredt individualiseret grundforløb (2000) Indførelse af hurtigt møde med faget og tidligt erhvervsvalg (2006)
17 Indsatsen mod frafald har svinget frem og tilbage Brede indgange Afskaf mesterlæren Mange valgmuligheder Helhedsorientering Individualisering direkte start på specifikke fag genindfør Ny mesterlære overskuelige uddannelser modulisering, fleksibel tilrettelæggelse strukturerede grundforløb Uddannelsespolitik uden blik for de utilsigtede konsekvenser og dilemmaer To eksempler på tiltag med risiko for negative utilsigtede konsekvenser: Udskilning af de ikke uddannelsesparate unge Brugen af FSA karakterer som kriterie for uddannelsesparathed Christian Helms Jørgensen - Institut for Psykologi og uddannelsesforskning - Roskilde Universitetscenter
18 Risici ved hold og spor-opdeling Fordele Eleverne får undervisning, der passer til deres forudsætninger. Alle elever kan lære sammen med fagligt ligestillede elever. Risici Stigmatisering: skolens kategorisering bliver selvbekræftende Lavere faglige forventninger fra lærere og kammerater Lærere med lavere faglige kompetencer Lavere selvtillid og opgivelse af tro på egne kompetencer Negativ kammeratskabseffekt: udvikling af en anti-skole-kultur - en differentierings polariseringseffekt Christian Helms Jørgensen - Institut for Psykologi og uddannelsesforskning - Roskilde Universitetscenter
19 Hvad er formålet med frasortering af de unge? En hjælp til de frasorterede: Ekstra lærerstøtte, særlig undervisning, mere tid, lige med kammerater. Et redskab til andre formål: Forbedre det faglige niveau for de øvrige elever, Forbedre det sociale miljøet for de øvrige elever, Hæve status for uddannelsen for at tiltrække stærke unge, Gøre det lettere for lærerne at undervise, Sende et signal, der øger elevernes indsats i grundskolen (FSA) Midlerne til frasortering afhænger af formålet Eksempel: karakterkravet 02
20 Risiko ved krav om karakterer for uddannelsesparathed Kilde: Jensen og Larsen AKF 2011:41 En tredjedel af de unge der faktisk gennemførte en erhvervsuddannelse, lå på laveste niveau eller derunder. Det svarer til at 19% af de elever der gennemførte, ikke havde 02. Kilde: Jensen og Larsen AKF 2011:41 Hvordan er det muligt?
21 Forskel på skole-matematik og anvendt praktisk matematik
22 En ressource-tilgang i erhvervsskolernes læringsmiljø Eleverne har andre kompetencer end de boglige eleverne vokser når de anerkendes for det de kan, Eleverne har lyst til at være noget, blive til nogen - bliver set som kommende faglærte Vil gøre en forskel i verden uden for skolen - arbejder med opgaver der har konkret betydning for andre, Vil bruge sig selv, opleve og skabe - tilbydes et kropligt-sanseligt læringsmiljø, Vil lære af nogen, de respekterer - kan lære fra faglærere og oplærere, som er rollemodeller KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning
23 Mod en kritisk refleksiv praksis? Kritisk refleksion over hvordan problemet defineres. Opmærksomhed på utilsigtede konsekvenser af tiltag, Fokus på unges ressourcer - frem for mangler, Opmærksomhed på kategorisering som en selvopfyldende profeti, Fokus på miljøets betydning eksempelvis: et andet læringsmiljø Helhedsblik på unge tværprofessionel praksis Kompleksitet: multifaktorielle årsager frem for årsag-virkning logik Grænser for evidens behovet for det professionelle skøn Tak for opmærksomheden slut!
Indsatsen for de ikke-uddannelsesparate mod en kritisk refleksiv praksis?
KL s UDDANNELSESTRÆF 2015 Roskilde Universitet Onsdag den 25. november Oplæg: Christian Helms Jørgensen Indsatsen for de ikke-uddannelsesparate mod en kritisk refleksiv praksis? Hvad er problemet hvem
Læs mereSkræddersyet kaos - enkle svar og svære spørgsmål om frafald
Forsker-praktiker møde Nationalt Center for Erhvervspædagogik 29. September 2011 Skræddersyet kaos - enkle svar og svære spørgsmål om frafald Indsatser mod frafald i tilbageblik: - når problemets løsning
Læs mereUdskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse
Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse 24. juni 2014 Frafaldet fra erhvervsuddannelserne og en stor søgning mod de gymnasiale ungdomsuddannelser bliver udpeget som centrale
Læs mereTabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever
Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever 2011 Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse- elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat
Læs mereFakta om fastholdelse Det, der virker Fastholdelseskaravanens afslutningskonference
Oplæg v. Fakta om fastholdelse Det, der virker Fastholdelseskaravanens afslutningskonference H.C. Andersen Hotel 13. 14. november 2012 Hovedpunkter: Stærke kræfter på spil: mangel på praktikpladser og
Læs mereErhvervsuddannelser mellem faglighed og omsorg
Erhvervsuddannelser mellem faglighed og omsorg Brogaarden 24. april 2012 Lektor, ph.d. Lene Larsen Roskilde Universitet ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Lene Larsen
Læs mereElevernes uddannelsesvalg og valgkompetence
Forsker-praktikernetværksmøde Onsdag d. 9. oktober 2013 EUD før og nu erhvervsuddannelsesreform i historisk lys Christian Helms Jørgensen, RUC Elevernes uddannelsesvalg og valgkompetence Problemet: det
Læs mereLærere: Erhvervsskoleelever kan ikke regne arealer og procenter
19. februar 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Lærere: Erhvervsskoleelever kan ikke regne arealer og procenter Elevernes faglige niveau fra folkeskolen er ikke højt nok, når de begynder på en erhvervsuddannelse.
Læs mereLæring, der giver mening
Læring, der giver mening Anerkendende tilgang som vej til fastholdelse på en erhvervsuddannelse som klinikassistent Hanne Hvid Sodemann Tandlæge, Master i Sundhedsantropologi Skolen for Klinikassistenter,
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereReformen af erhvervsuddannelserne - en gang til, forfra og om igen
DpT debatmøde den16. januar 2017 Reformen af erhvervsuddannelserne - en gang til, forfra og om igen 1. Nye grundforløb igen, igen uddannelsespolitikkens upåagtede dilemmaer 2. Nye voksenforløb uddannelsespolitikken
Læs mereTil kommende elever og forældre. - en 3-årig ungdomsuddannelse
Til kommende elever og forældre - en 3-årig ungdomsuddannelse Hvad er STU - Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse? STU er en 3-årig ungdomsuddannelse, som henvender sig til dig, der ikke kan gennemføre
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mere2015 Elevtrivselsundersøgelsen
15 Elevtrivselsundersøgelsen For erhvervsuddannelserne Svarprocent: 88% (454 besvarelser ud af 517 mulige) Elevtrivsel Bedste resultat for skole (EUD) 86 84 92 Elevtrivsel af overordnede Indsatsområder
Læs mereFrafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?
IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereUddannelses- parathed. Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne.
Uddannelses- parathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Indhold Forord 3 Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) 4 8. klasse
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mere- flere unge i mål UDDANNELSES- MØDET 2016 OPSAMLING
- flere unge i mål UDDANNELSES- MØDET 2016 OPSAMLING UDDANNELSESMØDE 2016 Vi var ca. 100 engagerede ledere fra uddannelser, kommuner og virksomheder til Strategisk Uddannelsesforum Nordsjællands UDDANNELSESMØDE
Læs mereOplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?
Oplæg til debat Hvem mangler i jeres menighedsråd? Menighedsrådsvalg 2016 Indledning Til efteråret skal der vælges nye kandidater til menighedsrådene i hele landet. Mange steder betyder det, at der skal
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs mereAnsøgervejledning for elever i 9. kl. Brugervejledning til Optagelse.dk
Ansøgervejledning for elever i 9. kl. Brugervejledning til Optagelse.dk Ansøgervejledning for elever i 9. kl. Brugervejledning til Optagelse.dk Forfatter: Tine Kanne Sørensen, Ulrik Sølgaard-Nielsen Styrelsen
Læs mereKUU- hverdag og praksis Seminar for kontaktpersoner og KUU-ledere 19.-20. april 2016
KUU- hverdag og praksis Seminar for kontaktpersoner og KUU-ledere 19.-20. april 2016 Docent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Om oplægget Agenda KUU - Erhvervsuddannelsesreformen Situationen
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereUddannelsesplan 2016. UDKAST/14. januar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE
Uddannelsesplan 2016 UDKAST/14. januar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE Uddannelse til alle unge Indledning Der er brug for kvalificeret arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked for at sikre vækst og velfærd.
Læs mereINKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole
INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være
Læs mere1. Læsestærke børn i Vores Skole
1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber
Læs mereUdslusningsstatistik 2015 for Produktionsskolen k-u-b-a
Udslusningsstatistik 2015 for Produktionsskolen k-u-b-a 1 Udslusningstal for produktionsskolen k-u-b-a 2015. Elevernes beskæftigelse 4. mdr. efter ophold på skolen Andet 2% Ved ikke 6% Grundskole 3% Gymasiel
Læs mereEASY-A og Elevplan efter Reformen
EASY-A og Elevplan efter Reformen Elevplankonference 2014 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad kan vi se i reformen? 1. Nye optagelseskrav 2. Mange veje gennem uddannelsen 3.
Læs mereMobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.
Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse. Indhold 1 Mobning er et udbredt problem 2 Tegn på dit barn bliver mobbet 3 Vær opmærksom
Læs mere23. Strategi for Ungekontakten
Udskrift af forhandlingsprotokollen for Mødet den side 1 af 5 23. Strategi for Ungekontakten 15.00.00-A00-6-15 Sagsfremstilling Ungekontakten Vejen til uddannelse! Byrådet besluttede i forbindelse med
Læs mereUDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune
UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune Indholdsfortegnelse Indledning...2 Legepladsernes grundlag...2 Samarbejdet med brugerne...4 Trivsel i hverdagen...5 Integration...6 Samarbejde
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs mereStærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn
Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Konference for Undervisningsministeriets samarbejdskommuner 12. maj 2015 Uddannelseskonsulent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda
Læs mereKøbenhavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik
Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik - Perspektiver på tværs af sektorer Indhold Forord Vores børn og unge er et fælles ansvar... 2 Indledning... 3 Børn og unge i centrum... 4 Børn
Læs mereFAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER
FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER Demings opfordring
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-
Læs mereSkoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen
Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen Unge med en psykisk sygdom efterlyser større opmærksomhed og støtte fra lærerne på skoler og uddannelsesinstitutioner. Det viser en rundspørge foretaget for EN
Læs mereSSP tilbud i skoleåret 2016 / 2017
0. - 2. klasse Forældreaftaler/forældrenetværk Forældrearrangement (ca. 45 min.) SSP konsulenten laver et oplæg, der skal styrke sammenholdet blandt elever og forældre. Undgå mobning og optimere elevernes
Læs mereForslag til pædagogiske læreplaner
Forslag til pædagogiske læreplaner Tema 1 Barnets alsidige udvikling Overordnede mål At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.
Læs mereDet gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller
Informationsfolder Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller regionsyddanmark.dk Det gode samarbejde Indledning Denne folder har til formål at sætte fokus på det
Læs mereDe femårige gymnasie-/ udskolingsforløb
De femårige gymnasie-/ udskolingsforløb GENTOFTE KOMMUNE 2016 PARK OG VEJ Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse. Det er derfor med stor glæde, at vi sender tilbuddet om det femårige gymnasieforløb
Læs mereSpørgsmål til måling af medarbejdertrivsel
9. juni 2009 j.nr. 08-633-2 Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel 1. Anerkendelse 1. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 2. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs merePersonlig Erfarings LOG (PE Log)
Personlig Erfarings LOG (PE Log) PE Log en er dit personlige redskab, som kan hjælpe dig med at udvikle dig som instruktør. PE loggen består af to dele: En planlægningsdel, som er et skema med 6 spørgsmål.
Læs mereHedegårdsskolen 2015
Hedegårdsskolen 2015 Ny udskoling - 3 linjer Med linjerne får Hedegårdsskolen en udskoling, der bliver endnu mere målrettet til den enkelte elev. Vi udbyder derfor de tre spændende linjer, som du kan læse
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 127 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget Lukket samråd
Læs mereUddannelsesforbundet: Inklusion af psykisk sårbare unge 10.september 2014. Ethvert Menneske tæller 10.September 2014 Poul Nyrup Rasmussen
Uddannelsesforbundet: Inklusion af psykisk sårbare unge 10.september 2014 Ethvert Menneske tæller 10.September 2014 Poul Nyrup Rasmussen Tilfælles med Zebraen: Det spraglede menneske Ens - og dog så forskellige
Læs mereNye måder at møde unge på med en anden etnisk baggrund end dansk
Slutevaluering af projektet Nye måder at møde unge på med en anden etnisk baggrund end dansk Formål med projektet At udvikle nye metoder at møde de etniske unge på i forbindelse med udviklingen af en fremtidig
Læs mereEUD vejledning, frafald og praktik
UDDANNELSESCENTER KØBENHAVN WEST EUD vejledning, frafald og praktik Et baseline studie i projektet Young Skills Martin Riis Ottosen-Støtt og Niels Egelund Indhold Indledning 3 Målgruppe og fokusområder
Læs mereTrivselsmåling på EUD, 2015
Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel
Læs mereHvordan kan forældrene
Dialogkort Hvordan kan forældrene Vise interesse for fagene og skolearbejdet? Være aktive i skole-hjem-samarbejdet? Tale elever, klasse, lærere og skolen op? Tage ansvar for hele klassen alle elever? Åbne
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse
Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser, januar 2008 Sagsnr.: 086.182.021 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser og faglært landmand 2008/2009 Institutionens
Læs mereDen sammenhængende børne- og ungepolitik
Indledning Ifølge Lov om social service skal kommunalbestyrelsen udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede
Læs mereIntegrationspolitik for Morsø Kommune
S u n d h e d / I n t e g r a t i o n Integrationspolitik for Morsø Kommune Januar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 1.1 Integrationspolitikkens målsætninger side 3 1.2. Integrationspolitikkens indsatsområder
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik... Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen
ISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik.................................................... Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen 1 Ishøj Kommunes børne- og ungepolitik er et overordnet styredokument,
Læs mereHØRINGSUDGAVE. Høringsfrist den 1. februar 2016 kl. 12.00. Høringssvar sendes til Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk
HØRINGSUDGAVE. Høringsfrist den 1. februar 2016 kl. 12.00. Høringssvar sendes til Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk Egedal Kommunes Ungestrategi 2015 1 2 Forord 138 unge i Egedal har besøgt campingvognen Egedal
Læs mereAlle for én mod mobning i dagtilbud
Alle for én mod mobning i dagtilbud 1 Alle for én mod mobning i dagtilbud Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane
Læs mereVidere uddannelse, bredere inklusion, højere beskæftigelse? - erhvervsuddannelsernes dilemmaer i nordisk perspektiv.
Ny Viden om Erhvervsuddannelser 2017 NVE konferencen 2. 3. marts 2017 i DGI byen. Overgange ind i og igennem erhvervsuddannelserne Videre uddannelse, bredere inklusion, højere beskæftigelse? - erhvervsuddannelsernes
Læs mereFolkeskolens rekrutteringsproblemer. Opsamling af ny og eksisterende viden
Folkeskolens rekrutteringsproblemer Opsamling af ny og eksisterende viden Folkeskolens rekrutteringsproblemer skal løses Forskningen viser, at dygtige lærere er den væsentligste enkeltfaktor til at sikre
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereMåltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden
Måltider der forebygger og rehabilitere Vibeke Høy Worm Voksenenheden Det handler om Uden mad og drikke duer helten ikke heller ikke når man bliver ældre Baggrund for projekt God mad - godt liv Regeringen
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereNetværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Socialcentrene Jægergården Værkmestergade 0 Århus C E-post: social@aarhus.dk Folderen
Læs mereGældende fra den 1.-3.-2013. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Frederiks Skole Gældende fra den 1.-3.-2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Børnene på Frederiks Skole siger: Vi vil forebygge mobning på Frederiks Skole, og så vil
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mereOpsamling på strukturdrøftelse Ungerådet Den 15. marts 2016
Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Ungerådet Den 15. marts 2016 På mødet den 15. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner: trivsel, læring
Læs mereIntroduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden
Kære voksne til børn i Sundbrinkens Børnehus Sundbrinkens børn og vores børns måde at være i verden på, er en del af en helhed. Derfor er vi rigtig glade for at kunne dele vores verden med jer, når I har
Læs mereForældrevejledning. Brugervejledning til Optagelse.dk
Forældrevejledning Brugervejledning til Optagelse.dk Forældrevejledning Version: 2.0 Forfatter: Kurt Nikolajsen, Gunner MacIntyre, Ulrik Sølgaard-Nielsen Styrelsen for It og Læring Indhold 1 Indledning...
Læs mereCenter for Dagtilbud og Skole. Kvalitetsrapport for Furesø Kommunes skolevæsen 2011-2012 Pixi udgave
Center for Dagtilbud og Skole Kvalitetsrapport for Furesø Kommunes skolevæsen 2011-2012 Pixi udgave INDLEDNING Furesø Kommunes kvalitetsrapport skal være med til at synliggøre skolevæsnets faglige resultater
Læs mereForældremøde 10. klasse
Forældremøde 10. klasse Dagsorden: Fokus på valg af uddannelse inden den 1. marts 2017 Nyt om gymnasiereform og erhvervsuddannelserne Informationer om UG.dk og uddannelsesmulighederne Brobygning for eleverne
Læs mereKommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Kommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt Indledning Udviklingspapiret er en sammenfatning af pædagogiske dage som er blevet afholdt i forbindelse med Højskolepædagogisk
Læs mereBørne- og Skoleudvalget 31. august 2015
Børne- og Skoleudvalget 31. august 2015 1 Chanceulighed nej tak kort fortalt Et pædagogisk udviklingsprojekt gennemført i Horsens Kommune 2010-14 Formål: at minimere chanceuligheden i uddannelsessystemet
Læs mereTrivselsrapporten af 2016 tager udgangspunkt i den enkelte elevs trivsel på Fjordvang Efterskole, og undervisningsmiljøet i de enkelte klasser.
Trivselsrapporten af 2016 tager udgangspunkt i den enkelte elevs trivsel på Fjordvang Efterskole, og undervisningsmiljøet i de enkelte klasser. Eleverne har svaret på 8 spørgsmål vedrørende de ovennævnte
Læs mereAL-SALAHIYAH SKOLEN 1/8
AL-SALAHIYAH SKOLEN 1/8 Svarfordelingen på de to spørgsmål om kvantitative krav blandt danske lønmodtagere: Altid Ofte Somme- Sjældent Aldrig/ tider Næsten 1A. Kommer du bagud med dit arbejde? 5 % 12 %
Læs mereIntegrationsstrategi. Det aktive medborgerskab
Integrationsstrategi Det aktive medborgerskab Nyt politikkoncept Gennem fælles indsats vil vi øge vores livskvalitet og velstand væsentligt. Vi tænker større og bredere også internationalt. Vi udvikler
Læs mereElevtrivselsundersøgelsen på Esnord
Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord 2015 Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød +45 4829 0000 info@esnord.dk CVR 250 189 82 EAN 57 98 00055 35 52 Indholdsfortegnelse 1. Elevtrivselsundersøgelsen
Læs mereSKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og
TORSTORP SKOLE SKOLESTART 2 For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og fortrolighed med at gå i skole, er det vigtigt at vide, hvad barnet har brug for af færdigheder og forudsætninger
Læs mereMedarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF
Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 15-16 I foråret 2016 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA
Læs mereSådan ser danskerne på psykisk syge
Pressemeddelelse, den 7. december Sådan ser danskerne på psykisk syge Mennesker med psykisk sygdom fremstilles ofte som voldelige, farlige og utilregnelige i de danske medier. En helt ny undersøgelse viser
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs merePraktik. i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010. Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg
Praktik i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010 Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg 2 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske
Læs mereOplæg om lektieintegreret undervisning. Data og overvejelser
Oplæg om lektieintegreret undervisning Data og overvejelser Indledende bemærkninger Forbehold Formål med oplæg Generelle indtryk Hvad siger andre data? Teoretisk begrundelse for fokuspunkter Fokuspunkter
Læs mereMentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning
FARMAKONOM UDDANNELSEN Mentorordning Farmakonomskolen elev til elev-mentorordning September 2009 Indholdsfortegnelse Mentorordning på Farmakonomskolen... 4 Hvad er en mentor og en mentee?... 4 Formål
Læs mereDimissionstale d. 28/6 2016
Dimissionstale d. 28/6 2016 VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus Af Uddannelseschef Elsebeth Jensen Tillykke med jeres uddannelse og titel som lærer professionsbachelor. Tillykke til os alle fordi vi igen
Læs mereKarakterbogen EUC Nord HG. Elevtrivsels- og undervisningsmiljøundersøgelse 2008 Udarbejdet af ASPEKT R&D
Karakterbogen EUC Nord HG Elevtrivsels- og undervisningsmiljøundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Karakterbogen Elevtrivsels- og undervisningsmiljøundersøgelse EUC Nord HG OVERORDNEDE VURDERINGER Karaktergennemsnit,
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereMølleholmskolens vision, målsætning og værdier
Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier Skolens vision er høj trivsel samt en høj grad af læring for alle. Skolens målsætning er at gøre værdierne synlige i skolens fysiske rammer i den daglige
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Læs mereUdslusningsstrategi for Fredericia Produktionsskole
Udslusningsstrategi for Fredericia Produktionsskole Udfærdiget i medfør af Lov om Produktionsskoler, jf. Lovbekendtgørelse nr. 688 af 220611 6, stk. 8 Strategien blev vedtaget af Bestyrelsen for Fredericia
Læs mereLeder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune
Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet
Læs meredagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret
Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft
Læs mereRybners Gymnasium STX
Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 203 Rybners Gymnasium STX Udarbejdet af ASPEKT R&D Rybners Gymnasium - STX Elevtrivselsundersøgelse 203 Undersøgelsen på Rybners Gymnasium, STX Der har deltaget
Læs mereLov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
Læs mere2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb
2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb og læringsaktiviteter mv., der ligger ud over undervisningen
Læs mereTILLID TIL GYMNASIERNE
TILLID TIL GYMNASIERNE SF S UDSPIL TIL EN GYMNASIEREFORM 2 SF ØNSKER IKKE AT SKABE FODSOLDATER TIL DEN NY KONKURRENCESTAT Som indledning til dette udspil, ønsker vi kort at kommentere på Regeringens udspil.
Læs mereArbejdsmarkedspolitik 2013-2017
Arbejdsmarkedspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 4 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Fokus - Fleksibel beskæftigelsesrettet indsats... 8 Fokus - Uddannelse til alle en nøgle til øget vækst...
Læs mereBakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE
Bakkegård distrikt Værdibaseret program At bygge er den ny bedste skole, lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE overblik Gentofte Kommunes Skoleudviklings- Formål og udbygningsprojekt
Læs mere