Fakta om fastholdelse Det, der virker Fastholdelseskaravanens afslutningskonference
|
|
- Gudrun Astrid Jørgensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Oplæg v. Fakta om fastholdelse Det, der virker Fastholdelseskaravanens afslutningskonference H.C. Andersen Hotel november 2012
2 Hovedpunkter: Stærke kræfter på spil: mangel på praktikpladser og social baggrund Er erhvervsskolerne lige gode til at fastholde eleverne? Læringsmiljø og motivation Den gode erhvervsskole og samarbejde med kommunale forvaltninger, UU og arbejdspladser 2
3 Andelen af ungdomsårgangen som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter afsluttet 9. klasse, fordelt på køn og herkomst Størst succes for unge med anden herkomst i de gymnasiale uddannelser 3
4 Antal praktikpladssøgende og elever i skolepraktik. September 2010/2011 til august 2011/2012 Mangel på praktikpladser er demotiverende 4
5 Familiebaggrund Familietype Forældres uddannelse Forældres beskæftigelse Samvær i familien Elevkarakteristika Køn Etnicitet Alder Egne børn Trivsel Elevens uddannelsesbaggrund Afsluttet skoleuddannelse Karakter fra folkeskolen Personlige og sociale kompetencer Er udannelsen parat? ( dropouts - pushouts ) Socialt miljø Undervisningsmiljø Undervisningens tilrettelæggelse Indsats mod frafald Lokalområdet Boligområde Vennekreds 5
6 6
7 Mads kan vi udpege de frafalds-truede enkeltvis? Nej! Og skiltet bærer Mads ikke! Undgå stigmatisering og hold forventningerne højt! Gnsn. Frafaldsprocent: 37% Ikke vestlig: 57% Enlig forælder: 47% Lav/høj indkomst (kvartil): 51%/26% Far kun grundskole: 41% Mand/ikke vestlig/ikke kernefamilie/far kun grundskole: 72% 7
8 Korrigeret indikator (gennemført grundforløb) for merkantile skoler inddelt i kvintiler - Forskel mellem faktisk og forventet 8
9 Korrigeret indikator (påbegyndt hovedforløb) for tekniske skoler inddelt i kvintiler - Forskel mellem faktisk og forventet 9
10 Læsescore fra PISA-2000, fordelt på niveau blandt unge, der henholdsvis har gennemført eller afbrudt EUD Mange med anden etnisk baggrund, har svage læsefærdigheder. Men måske udgør de en intelligens reserve? 10
11 Eksamenskarakterer i folkeskolen og på hg hænger ikke sammen Folkeskolekarakterer forklarer kun 17% af variationen i elevernes afslutningskarakterer på hg Karakterer fra hg er vigtigere for hvad der kommer ud af hovedforløbet efter afsluttet hg end karaktererne fra folkeskolen Men karakterer fra folkeskolen har betydning for frafald på hg Konklusion: De kompetencer der opnås på hg og ikke de oprindelige fra folkeskolen, har størst betydning for succes på hovedforløbet 11
12 Færdigheder og læringsmiljø Læringsmiljøet betyder meget for de unges færdigheder Ikke alle grundskoler tilbyder den praktisk orienterede unge optimale læringsmuligheder En praktisk tilgang til læring kunne for nogle unge have ført til andre og bedre færdigheder både faglige, personlige og sociale Per Fibæk: Hånd og Hoved i skolen 12
13 13
14 Differentieret vejledning og uddannelsesparathed Uddannelsesparathed diskuteres med unge og deres forældre i 8. og 9. klasse Behov for en mere praksisnær vejledning: Målrettet brobygning (4 uger i 9. og 6 i 10. klasse) - uddannelsesplanen duer ikke for mange unge 10. klasse i samarbejde med EUD (20 20 model) Mere vægt på vejledning om job- og karrieremuligheder til de skoletrætte Erhvervspraktik betyder meget for de unge, der vælger EUD
15 , Scandic Silkeborg, 31. oktober 2012
16 Fælles forståelse og tidlig identifikation og af de udsatte unge, hvorfor? Vigtig for prioritering af indsatsen og dermed for en tidlig og målrettet indsats Kan give klarhed om hvilke tilbud, der skal til for hvilke unge sikre kvalitet og sammenhæng i tilbud! Styrker muligheden for en klar rolle- og ansvarsfordeling og dermed for et godt samarbejde og kvalitet i indsatsen før og efter start på en ungdomsuddannelse, Scandic Silkeborg, 31. oktober
17 En helhedsorienteret indsats gennem samarbejde:, Scandic Silkeborg, 31. oktober 2012
18 Observationsskema til Kompetencevurdering 18
19 Undervisningstilrettelæggelse med udgangspunkt i viden om elevgruppen (skolefærdigheder, forældres uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning og indkomst, opvækstfamilie, boligområde m.v.) Individuelt rettet indsat ved røg: fravær mv. 19
20 For elever med mindre stærke forudsætninger for at gennemføre, viser national og international forskning, at følgende har betydning: Målrettede grundforløb med afsæt i de unges forudsætninger for læring Lærerne giver løbende personlig tilbagemelding på elevernes arbejde Læring gennem elev-elev-relationer og organisering, der udvikler socialt faglige fællesskaber Anerkende læringsmiljø med forventninger til alle, uafhængig af social baggrund Stabil klassetilknytning, mindre individualisering og ansvar for egen læring Veldefinerede mål og delmål for undervisningen Praktisk tilgang til læring. Almene fag integreres i værkstedsundervisningen, evt. kombineret med virksomhedspraktik 20
21 Hvad gør ledelsen på den gode erhvervsskole? Strategi for øget fastholdelse er implementeret i organisationen Har tætte kontakter til ledelsen hos øvrige centrale lokale aktører i en helhedsorienteret indsats Har flere værktøjer i spil og sikrer på ledelsesniveau samarbejde mellem de relevante medarbejdere på skolen og med fx UU og jobcenter samt øvrige kommunale forvaltninger Har et målrettet samarbejde med lokale arbejdspladser for at kunne tilbyde praktik i grundforløb og for at fremskaffe praktikpladser 21
22 Hvad skal der til? Bring arbejdslivet, dets rollemodeller og praksis ind i grundskolen - behov for at ændre udskolingen De kun lige uddannelsesparate skal gives bedre muligheder for at blive klædt på og finde vej - brug for en ny uddannelse til de udsatte unge Bedøm ikke de unges muligheder i uddannelsessystemet alene ud fra de rent faglige resultater ved grundskolens afslutning - en helhedsvurdering af potentialer for læring ud fra både de personlige, sociale og faglige færdigheder vigtig 22
23 Hvad skal der til? De uddannelsesparate uafklarede unge skal smage på, ikke blot tale om uddannelse (praksisbasering af uddannelsesvalg) - behov for ny indgangsstruktur på EUD Individ over for system. Er det den unge eller uddannelsessystemet, der ikke er parat? Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti ( ) - tilstræb strukturelle frem for individuelle løsninger Sikre fornyet flow i det samlede uddannelsessystem - større sikkerhed for at komme igennem EUD 23
24 Referencer Rangvid, Beatrice Schindler (2012): The Impact of Academic Preparedness of Immigrant Students on Completion of Commercial Vocational Education and Training. Jensen, Torben Pilegaard og Britt Larsen (2011): Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. Værdier, interesser og holdninger. Kbh., AKF. Jensen, Torben Pilegaard og Britt Larsen (2011): Hvem falder fra - spiller skolen nogen rolle? I: Jørgensen, Christian Helms (red.): Frafald i erhvervsuddannelserne. Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag, Jensen, Torben Pilegaard (2011): Analyse: Unge uden uddannelse - et fælles ansvar. Danske Kommuner, 2011 (15): Jensen, Torben Pilegaard (2010): Uddannelsesparathed - hvad er det? Faglige, personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Klar, parat, uddannelse - inspiration om uddannelsesparathed. Undervisningsministeriets håndbogsserie nr , Kbh., Undervisningsministeriet, Larsen, Britt og (2010): Fastholdelse af elever på de danske erhvervsskoler. Juli 2010, København, AKF. Jensen, Torben Pilegaard og Maria Knoth Humlum (2010): Frafald på de erhvervsfaglige uddannelser Hvad karakteriserer de frafaldstruede unge? AKF Working paper, 2010(05), København, AKF. Jensen, Torben Pilegaard; Leif Husted, Anne Katrine Kamstrup, Søren Haselmann og Sebastian Møller Daugaard (2009): Unges frafald på erhvervsskolerne. Hvad gør de gode skoler. AKF Working paper, 2009(13), København, AKF. Russell Rumberger (2011): Dropping Out. Why Students Drop Out of High School and What Can Be Done About It. Cambridge. Harvard University Press 24
Social arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?
Social arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Forsker Praktikernetværket for erhvervsuddannelserne Fastholdelse og frafald Forskningsresultater som afsæt for nytænkning? 18. 19. april
Læs mereSocial arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?
Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Kvalitetspatruljens konference: Det, der virker DGI-Byen, onsdag den 24. 25. oktober 2012 Oplæg v. 1 Hovedpunkter: EUD, en ungdomsuddannelse
Læs mereMere praktisk undervisning til de skoletrætte og flere udfordringer til de bogligt stærke Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse
Oplæg v. Torben Pilegaard Jensen Mere praktisk undervisning til de skoletrætte og flere udfordringer til de bogligt stærke Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Garantiskolen i Silkeborg Scandic
Læs mereUnges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer
Unges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer Kombinationsprojektets netværksseminar den 25.- 26. oktober 2011 DGI-Byen Oplæg v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvordan
Læs mereHvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?
Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse? Oplæg på konferencen JAGTEN PÅ 95 PCT. - HVAD VIRKER! Odense Congress Center 22. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?
Læs mereHvad karakteriserer de gode skoler?
Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode
Læs mereUnges valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse
Unges valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse i Horsens Kommune Unges valg af ungdomsuddannelse i Horsens Kommune Andel med ungdomsuddannelse - KORA-undersøgelse KORA Det Nationale Institut for Kommuners
Læs mereIndsatsen for de ikke-uddannelsesparate mod en kritisk refleksiv praksis?
KL s UDDANNELSESTRÆF 2015 TIRSDAG DEN 8 DECEMBER 2015, COMWELL KOLDING Oplæg: Christian Helms Jørgensen Indsatsen for de ikke-uddannelsesparate mod en kritisk refleksiv praksis? Hvad er problemet hvem
Læs mere23. april 2009 Sags nr.: 152.64C.021
Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Evaluering af initiativ 4.2.6 Målretning af
Læs mereUnges frafald på erhvervsskolerne Hvad gør de gode skoler
Torben Pilegaard Jensen, Leif Husted, Anne Katrine Kamstrup, Søren Haselmann og Sebastian Møller Daugaard Unges frafald på erhvervsskolerne Hvad gør de gode skoler Publikationen Unges frafald på erhvervsskolerne
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereUddannelses- parathed. Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne.
Uddannelses- parathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Indhold Forord 3 Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) 4 8. klasse
Læs mereUddannelsesplan 2016. UDKAST/14. januar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE
Uddannelsesplan 2016 UDKAST/14. januar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE Uddannelse til alle unge Indledning Der er brug for kvalificeret arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked for at sikre vækst og velfærd.
Læs mereUngeområdet i krydsfeltet mellem jobcenter, UU, uddannelsesinstitutioner og forvaltninger
Ungeområdet i krydsfeltet mellem jobcenter, UU, uddannelsesinstitutioner og forvaltninger OCC, torsdag den 5.november 2009 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Ungeområdet i krydsfeltet mellem jobcenter, UU,
Læs mere23. Strategi for Ungekontakten
Udskrift af forhandlingsprotokollen for Mødet den side 1 af 5 23. Strategi for Ungekontakten 15.00.00-A00-6-15 Sagsfremstilling Ungekontakten Vejen til uddannelse! Byrådet besluttede i forbindelse med
Læs mereUdskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse
Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse 24. juni 2014 Frafaldet fra erhvervsuddannelserne og en stor søgning mod de gymnasiale ungdomsuddannelser bliver udpeget som centrale
Læs mereFrafald (slutting) i erhvervsuddannelserne
Dialogkonference dansk-norsk Tirsdag d. 4. juni 2013 Frafald (slutting) i erhvervsuddannelserne Årsager til det stigende frafald i erhvervsuddannelserne Nogle indsatser mod frafald Andel afbrudte forløb
Læs merePraktik. i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010. Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg
Praktik i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010 Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg 2 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske
Læs mereOpgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler i skoleårene 2014-2016
Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler i skoleårene 2014-2016 Maj 2014 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen
Læs mereUdslusningsstrategi for Middelfart Produktionsskole
Udslusningsstrategi for Middelfart Produktionsskole Udfærdiget i medfør af Lov om Produktionsskoler, jf. Lovbekendtgørelse nr. 688 af 220611 6, stk. 8 Strategien indeholder følgende elementer: Værkstedsprofiler
Læs mereSLAGELSE D. 13. JANUAR 2016 ARBEJDSDAGEN 10. TIL TIDEN OPLÆG TIL ARBEJDSDAGEN 10. TIL TIDEN Ved Søren Johansen Melcher, konsulent i kontoret Børn og Folkeskole, KL SLAGELSE D. 13. JANUAR 2016 ARBEJDSDAGEN
Læs mere2015 Elevtrivselsundersøgelsen
15 Elevtrivselsundersøgelsen For erhvervsuddannelserne Svarprocent: 88% (454 besvarelser ud af 517 mulige) Elevtrivsel Bedste resultat for skole (EUD) 86 84 92 Elevtrivsel af overordnede Indsatsområder
Læs mereFolkeskolelever fra Frederiksberg
Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...
Læs mereEASY-A og Elevplan efter Reformen
EASY-A og Elevplan efter Reformen Elevplankonference 2014 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad kan vi se i reformen? 1. Nye optagelseskrav 2. Mange veje gennem uddannelsen 3.
Læs mereAnalyse af unge med uddannelsesaftale BILAG 2 Afbrudsprocenter på EUD bygge og anlæg efter bopæl, køn, herkomst og alder
BILAG 2 Afbrudsprocenter på EUD bygge og anlæg efter bopæl, køn, herkomst og alder Tilgang af elever med uddannelsesaftale på hovedforløb på EUD bygge og anlæg efter køn, alder, herkomst, højeste uddannelse
Læs mereDe gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse
Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale
Læs mereI N PUT TIL T E MADRØFTELSE
I N PUT TIL T E MADRØFTELSE Socialområdet Investér før det sker Socialpolitikken lader sig ikke nemt afgrænse og i de senere år er der mange kommuner, som kobler det sociale arbejde meget tæt til de almene
Læs mereDe største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.
Generelle oplysninger Ansøger: Sundhedsplejen i Svendborg Kommune Projektets titel: GO`start gennem fælles indsats Projekt start: 1/9-2011 Projekt slut: 1/9-2013 Resumé af projektet Formålet med projektet
Læs mereUddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Læs mereLæring, der giver mening
Læring, der giver mening Anerkendende tilgang som vej til fastholdelse på en erhvervsuddannelse som klinikassistent Hanne Hvid Sodemann Tandlæge, Master i Sundhedsantropologi Skolen for Klinikassistenter,
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 127 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget Lukket samråd
Læs mereRådet for Ungdomsuddannelser
- Rådets arbejde, med fokus på overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse og på hvordan Danmark tager sig ud i et internationalt perspektiv Nedsat i november 2014 Består af repræsentanter for brancheorganisationer,
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereErhvervsuddannelser mellem faglighed og omsorg
Erhvervsuddannelser mellem faglighed og omsorg Brogaarden 24. april 2012 Lektor, ph.d. Lene Larsen Roskilde Universitet ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Lene Larsen
Læs mereCentrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Læs mereProjekt Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse
Projekt Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse - Young Skills Baggrund og formål v./ Flemming Olsen, Børne- Kulturdirektør i Herlev Kommune - Unge Rollemodeller - Indslag af TV-Ishøj- introduceret
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Arrangør Taletid Møde i Globaliseringsrådet. 95 pct. målsætningen for ungdomsuddannelse status og perspektiver Statsministeriet 8-10 minutter med efterfølgende
Læs mereUDDANNELSESPLAN 2016. Præsentation v. Julie Becher:
UDDANNELSESPLAN 2016 Præsentation v. Julie Becher: Forslag til Uddannelsesplan 2016 Forslag til indikatorer (det vi måler på) Emner, som udvalget i 2016 dykker ned i Tidsoversigt det politiske arbejde
Læs mereLærerflugt truer erhvervsuddannelser
Lærerflugt truer erhvervsuddannelser Hver anden lærer på de tekniske skoler overvejer, pga.lav løn og arbejdsmiljø, at sige op. Blandt yngre lærere er det seks ud af ti. Undersøgelsen bygger på svar fra
Læs mereHar erhvervsuddannelserne en fremtid?
Christian Helms Jørgensen DPT møde d. 28.2.2012 Roskilde om erhvervsuddannelserne Universitet Dansk pædagogisk tidsskrift Temanummer om erhvervsuddannelse DPU d. 28. februar 2012 Har erhvervsuddannelserne
Læs mereForældremøde 10. klasse
Forældremøde 10. klasse Dagsorden: Fokus på valg af uddannelse inden den 1. marts 2017 Nyt om gymnasiereform og erhvervsuddannelserne Informationer om UG.dk og uddannelsesmulighederne Brobygning for eleverne
Læs mereBetydningen af skolelukninger og -sammenlægninger for elevernes faglige udvikling
Betydningen af skolelukninger og -sammenlægninger for elevernes faglige udvikling Louise Voldby Beuchert Maria Knoth Humlum Helena Skyt Nielsen Nina Smith v/ Louise Voldby Beuchert, Økonomisk Institut,
Læs mere- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx
Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs mereBilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning
Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 KORT BESKRIVELSE AF OPGAVEN... 3 1.2 FORMÅL MED OPGAVEN... 4 1.3 BAGGRUND... 4 1.4 MÅLGRUPPE FOR OPGAVEN...
Læs mereTalentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent
Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan
Læs mereDelaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale. - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse
Delaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse September 2009 Indholdsfortegnelse Syddansk Uddannelsesaftale: ambitioner, formål,
Læs mereEvalueringsnotat: Rigtige mænd i Vapnaga rd - fra fedt til fit
Helsingør Kommune Evalueringsnotat: Rigtige mænd i Vapnaga rd - fra fedt til fit Livsstil for mænd i boligområderne hold Baggrund Projektet blev startet op i August. Kurset har en længde på måneder og
Læs mereNæsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole
Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen
Læs mereElevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen
Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.
Læs mereOverblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne
Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål
Læs mereBilag 1 - Bruttokatalog 2016 over initiativer for borgere med anden etnisk baggrund end dansk
Bilag 1 - Bruttokatalog 2016 over initiativer for borgere med anden etnisk baggrund end dansk Effektmål i Integrationspolitikken, som indsatsen bidrager til Finansiering At en større andel af borgere med
Læs mereUNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER
Unge i Norddjurs UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Foto fra Colourbox Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1. Indledning I de kommende år vil der foregå en stor
Læs mereHåndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.
10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal
Læs mereKUU- hverdag og praksis Seminar for kontaktpersoner og KUU-ledere 19.-20. april 2016
KUU- hverdag og praksis Seminar for kontaktpersoner og KUU-ledere 19.-20. april 2016 Docent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Om oplægget Agenda KUU - Erhvervsuddannelsesreformen Situationen
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereUdslusningsstrategi for Fredericia Produktionsskole
Udslusningsstrategi for Fredericia Produktionsskole Udfærdiget i medfør af Lov om Produktionsskoler, jf. Lovbekendtgørelse nr. 688 af 220611 6, stk. 8 Strategien blev vedtaget af Bestyrelsen for Fredericia
Læs mereSammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2,
1 Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Kontakt: sundhedspolitik@mso.aarhus.dk
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse
Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser, januar 2008 Sagsnr.: 086.182.021 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser og faglært landmand 2008/2009 Institutionens
Læs mereDe 4 handleplaner under Strategi- og udviklingsplan 2016 RAR Fyn
De 4 handleplaner under Strategi- og udviklingsplan 2016 RAR Fyn Bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder Langtidsledigheden skal bekæmpes Flere unge skal have en uddannelse Borgere i udkanten af
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereBakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE
Bakkegård distrikt Værdibaseret program At bygge er den ny bedste skole, lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE overblik Gentofte Kommunes Skoleudviklings- Formål og udbygningsprojekt
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Undervisningsministeriet Indførelse af socialt taxameter og øget geografisk tilskud 6. oktober 2014 Det fremgår
Læs mereNotat: Forlist, men ikke fortabt
1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller
Læs mere5.000 ekstra praktikpladser hvis erhvervsskoler gør som de bedste
9. oktober 2015 ANALYSE Af Maria Bille Høeg 5.000 ekstra praktikpladser hvis erhvervsskoler gør som de bedste På nogle skoler er eleverne næsten garanteret en praktikplads i en virksomhed, mens sandsynligheden
Læs mere- flere unge i mål UDDANNELSES- MØDET 2016 OPSAMLING
- flere unge i mål UDDANNELSES- MØDET 2016 OPSAMLING UDDANNELSESMØDE 2016 Vi var ca. 100 engagerede ledere fra uddannelser, kommuner og virksomheder til Strategisk Uddannelsesforum Nordsjællands UDDANNELSESMØDE
Læs mereBeskæftigelsespolitik 2014-2017
Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor
Læs mereKøbenhavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik
Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik - Perspektiver på tværs af sektorer Indhold Forord Vores børn og unge er et fælles ansvar... 2 Indledning... 3 Børn og unge i centrum... 4 Børn
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereFokus på elevernes uddannelse indenfor detail & kontor. Overgang fra grundforløb til hovedforløb og skolepraktik
Fagcenter Djursland Handlingsplan 2016 To gange om året gennemfører vi tilfredshedsundersøgelser blandt vores studerende i skolepraktikken. Med afsæt i resultaterne derfra og andre tilbagemeldinger fra
Læs mereAftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:
Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale
Læs meremålgruppen med behov for basal læseundervisning, og 2) hvad deltagerne får ud af at deltage
Projektbeskrivelse Kvantitativ analyse af FVU Med afsæt i Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) handlingsplan for 2015 igangsætter EVA et kvantitativt studie af forberedende voksenundervisning (FVU), dels
Læs mereUddrag af lovgrundlaget vedrørende projektarbejde og projektopgaven Skoleloven
Skoleloven Fra folkeskolens formål 1, stk. 2: Eleverne skal opnå tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle Fra 5, stk.1. Eleverne skal have mulighed for at anvende og udbygge
Læs mereIndholdsfortegnelse. Vejledning til centralt udarbejdedet valgfag praktikpladssøgning, 6. juni 2011 Sags nr.:
Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail udst@udst.dk www.udst.dk CVR nr. 16691909 Vejledning til centralt udarbejdedet valgfag
Læs mereTrivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs mereDen sammenhængende børne- og ungepolitik
Indledning Ifølge Lov om social service skal kommunalbestyrelsen udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede
Læs mereSkolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen
Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen Indledning Skolepolitikken for Aalborg Kommune er det fælles politisk vedtagne grundlag for skolevæsenets samlede virksomhed. Værdigrundlaget er det fundamentale
Læs meregenvej til innovation på arbejdspladsen
FORNYELSE I FÆLLESSKAB genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET Fornyelse i Fællesskab giver resultater Projekt Fornyelse i Fællesskab har udviklet en række trin og værktøjer, som I
Læs mereErhvervsuddannelsesreform hvorfor nu det?
Erhvervsuddannelsesreform 2013 - hvorfor nu det? Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Dagens oplæg Facts Problemer og deres løsninger historisk Dilemmaer At forstå uddannelsesvalg Frafald og fastholdelse
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereLæsepolitik. for Billund Kommune
Læsepolitik for Billund Kommune Aug. 2009 Billund Kommune informerer Forord Børn i Billund Kommune skal blive endnu bedre læsere! Læsepolitik for Billund Kommune er den overordnede ramme, som er blevet
Læs mereTrivselsmåling på EUD, 2015
Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel
Læs merePraktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse SFO- Myretuen - Dybkærskolen Arendalsvej 271 Fritidsleder. Jimmy Wistisen 8600 Silkeborg 89702590 -jiw@silkeborg.dk Organisatorisk placering Samarbejdsrelationer
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereAktiviteter for 7. 10. klasse i Gladsaxe kommune
Aktiviteter for 7. 10. klasse i Gladsaxe kommune 2016 Om TEC s aktiviteter for 7. 10. klasse i Gladsaxe kommune. TEC har samlet de aktiviteter, vi på erhvervsuddannelserne, EUX og H.C. Ørsted Gymnasiet
Læs mereForskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd
Forskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd Om projektet og deltagerne Baggrunde og problemstillinger Fokuspunkter og hypoteser Projektets design Resultater so far Professor
Læs mereDIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE
DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE v. Kirsten Jørgensen, KL Den fælles kommunale digitaliseringsstrategi Frem mod 2020 vil kommunerne: arbejde for, at børns digitale dannelse og læring påbegyndes tidligt
Læs mereGjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger
Udviklingsplanen - Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning
Læs mereUnges beskæftigelsespotentiale
Unges beskæftigelsespotentiale i krisen, - job og/eller uddannelse Peter Plougmann Temadag, Roskilde 13.03.09 18. marts 2009 Unges beskæftigelsespotentialer 2 1 Job eller uddannelse? Gør det noget, - hvis
Læs mereBekendtgørelse om valg og certificering af tilsynsførende ved frie grundskoler m.v.
BEK nr 619 af 09/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 20. august 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sag nr. 131.29F.031 Senere ændringer til forskriften BEK nr 220
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereLO s målprogram 2016-2019 Den 20. november 2015. Uddannelse. Bedre uddannelse til alle
LO s målprogram 2016-2019 Den 20. november 2015 Uddannelse Bedre uddannelse til alle Hovedudfordringer 2016-2019: Øget krav om fleksibilitet og mobilitet på arbejdsmarkedet kræver bedre grundlæggende kvalifikationer.
Læs mereGOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt 2 kommet med pejlemærker for, hvordan midlerne bør anvendes, så de har størst mulig effekt på elevernes læring
Læs mereVidere med MI den 31 maj 2016. Videre med eud reformen et input fra virkeligheden
Videre med eud reformen et input fra virkeligheden G1 Hvordan går det med reformen? God søgning af en ung målgruppe, der har lidt folkeskoleadfærd Øget engagement og stabilitet især socialisering Reduceret
Læs mereKONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS
Læs mereArbejdsmarkedspolitik 2013-2017
Arbejdsmarkedspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 4 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Fokus - Fleksibel beskæftigelsesrettet indsats... 8 Fokus - Uddannelse til alle en nøgle til øget vækst...
Læs mereElevtrivsel og fastholdelse
Elevtrivsel og fastholdelse Temadag om erhvervsrettet uddannelsesmiljø. Februar 2016 Docent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Et helikopterperspektiv Agenda Rammesætning Om Tid Om Overgange Om
Læs mereDrømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted
Drømmer du om at arbejde med mennesker? 6 ugers jobrettet AMUuddannelse for dig drømmer om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted WWW.UCC.DK Uddannelse og opkvalificering
Læs mere