farmaci APOTEKER HJÆLPER KOMMUNER MED MEDICINSIKKERHED Vellykkede eksempler på offentligt/privat samarbejde SÆRUDGAVE 2013

Transkript

1 farmaci SÆRUDGAVE 2013 APOTEKER HJÆLPER KOMMUNER MED MEDICINSIKKERHED Vellykkede eksempler på offentligt/privat samarbejde

2 2 SÆRUDGAVE 2013 INDHOLD INDHOLD FORORD 3 Forord APOTEKER HJÆLPER KOMMUNER MED MEDICINSIKKERHED 4 Kommuner opruster på medicinsikkerhed 9 Pillerod og sundhedsfare 12 Medicingennemgang skaber glæde 14 Håndsrækning til plejepersonale i nye medicinprojekter 18 Patienterne skal forstå medicinen FAKTA OM SAMARBEJDE 22 Kvalitetssikring af medicinhåndtering 24 Medicingennemgang 26 Undervisning af plejepersonale Foto: Colourbox

3 FORORD SÆRUDGAVE Forord Mange borgere er afhængige af, at de får deres medicin og af, at nogen hjælper dem med deres medicin. Det gælder især i de svageste grupper i samfundet: syge, handicappede, ældre. Desværre ved vi, at der sker mange fejl i medicineringen af disse grupper. Fejl med alvorlige konsekvenser. Tag eksemplet på disse sider, hvor en ældre kvinde får så store doser smertestillende medicin, at hun ligger hen i en døs. Da først fejlen bliver opdaget, kan hun vende tilbage til en mere eller mindre normal tilværelse. Men før det sker, er hendes liv sat helt og aldeles i stå. Vi ved også, at mange dør af fejlmedicinering. Dertil kommer enorme udgifter, når medicin gør borgere syge i stedet for at hjælpe dem. Ingen kan være i tvivl om, at de ressourcer kan bruges bedre andre steder i sundhedssektoren. Det kræver bare at vi gør noget ved medicinproblemerne. I mange tilfælde er det enkle ting, der skal til. Men det absurde er, at det sker alt for sjældent. Der er mange måder at angribe de stadigt voksende medicinproblemer på. Apotekets tilbud kan løfte vidensniveauet blandt de mange medarbejdere, der hver dag har ansvaret for ganske komplicerede medicineringsopgaver, skabe orden i den enkelte borgers medicinskab og øge sikkerheden i arbejdsgangene i plejesektoren. På den måde kan apotekets farmaceuter og farmakonomer på ganske kort tid hjælpe de borgere, som lider under medicinproblemer og hjælpe det personale, som selv efterlyser bedre viden på området. Og ved at bringe apotekets ressourcer i spil kan kommunen få mere sammenhæng i den nære sundhedssektor til gavn for borgerne og den kommunale økonomi. Danmark har en enestående fagligt stærk apotekssektor. Eksemplerne i dette temanummer viser en række positive historier, hvor apotek og kommune gennem et offentligt privat samarbejde skaber resultater, der gør en forskel. Der er store perspektiver i denne form for nytænkning, og det er mit håb, at man rundt om i kommuner og regioner kan hente inspiration til at lave lokal tilpasset innovation i den nære sundhedssektor. På langt sigt kan opgradering af plejepersonalets uddannelse samt ændringer i personalesammensætningen i plejesektoren helt sikkert have en effekt. Det er positivt, hvis de relevante parter allerede nu tager fat på disse strukturelle ting. Men den indsats kan ikke stå alene. Der er brug for initiativer her og nu. Derfor er nogle af landets kommuner allerede godt i gang med samarbejder med lokale apoteker, som kan give effekt på kort sigt. Niels Kristensen, formand for Danmarks Apotekerforening

4 4 SÆRUDGAVE 2013 APOTEKER HJÆLPER KOMMUNER MED MEDICINSIKKERHED Kommuner opruster på medicinsikkerhed Landets kommuner bruger i stigende grad apotekerne til at få styr på medicinsikkerheden på ældre- og socialområdet. Både Kommunernes Landsforening og de organisationer, der repræsenterer medicinbrugerne, bifalder det øgede samarbejde med apotekerne Af Peter Starup og Rikke Gundersen, freelancejournalist. Landets kommuner er for alvor begyndt at få øjnene op for apotekernes kompetencer i forsøget på at gøre noget ved de massive medicinproblemer i især ældre- og socialsektoren. Siden starten af 2012 har apoteker i 40 kommuner landet over hjulpet med til at øge medicinsikkerheden på især plejehjem og botilbud. Udviklingen er en udløber af de seneste års stigende opmærksomhed omkring omfanget af medicinrelaterede problemer. I forbindelse med offentliggørelsen af en rapport om medicinsikkerhed på botilbud og plejehjem sidste år konkluderede Sundhedsministeriet, at Ledelser og personale på botilbud og plejehjem har behov for større viden om medicinering, og at vejledningerne på området ofte ikke bliver fulgt. I mange tilfælde bliver der ikke udarbejdet en plan for behandlingen, og der foreligger ikke en plan for systematisk vurdering af effekt, bivirkninger eller komplikationer. Behov for ambitiøs indsats Der kan ikke stilles spørgsmålstegn ved, at der er behov for en mere ambitiøs indsats for at øge medicinsikkerheden. De massive medicinproblemer koster samfundet milliarder af kroner og har enorme omkostninger for den enkelte medicinbruger. Det gælder især nogle af de mest ressourcesvage borgere i samfundet. Så det burde være en selvfølge, at kommunerne sætter systematisk ind overfor problemerne, og det er den udvikling, der er ved at komme i gang nu, siger Niels Kristensen, formand, Danmarks Apotekerforening. Det samme budskab lyder fra Lotte Stig Nørgaard, som er lektor på Institut for Farmaci på Københavns Universitet. Vi har i flere år råbt op om, at der er behov for nye aktører i forhold til sikker lægemiddelanvendelse. Alle tal viser, at der er mange utilsigtede lægemiddelhændelser, og 40 procent af dem kunne være forebygget hos den ældre del af befolkningen, hvis andre aktører havde været en del af processen, siger hun.

5 APOTEKER HJÆLPER KOMMUNER MED MEDICINSIKKERHED SÆRUDGAVE Danmarkskortet viser de kommuner, hvor der i 2012 har været samarbejde om medicinsikkerhed mellem apotek og kommune eller institutioner (mørkegrønt) og de kommuner, hvor der er kommet samarbejde i gang i 2013 (lysegrønt).

6 6 SÆRUDGAVE 2013 APOTEKER HJÆLPER KOMMUNER MED MEDICINSIKKERHED CITAT Vi ville give beboerne en bedre livskvalitet ved i højere grad at sikre, at de får den optimale medicin. Nogle gange kan apotekerne for eksempel se, at der kan reduceres i antallet af præparater, som de ældre får. Det kan give dem et bedre liv. Samtidig kan vi måske undgå indlæggelser, som kan forebygges ved, at de får den optimale medicin. Helge Kallesøe Hansen, afdelingschef for Pleje og Sundhed Drift i Gentofte Kommune. Økonomi og trivsel I de kommuner, Farmaci har været i kontakt med, er samarbejdet med apotekerne motiveret af et ønske dels om at få bedre styr på den enkelte borgers medicin af hensyn til den enkeltes trivsel, og dels om at sætte en prop i stigende udgifter i forbindelse med medicineringsfejl. I slutningen af 2012 indledte Gentofte Kommune et pilotprojekt, hvor de lokale apoteker gennemgår beboernes medicin på plejehjemmet Ordruplund. Vi ville give beboerne en bedre livskvalitet ved i højere grad at sikre, at de får den optimale medicin. Nogle gange kan apotekerne for eksempel se, at der kan reduceres i antallet af præparater, som de ældre får. Det kan give dem et bedre liv. Samtidig kan vi måske undgå indlæggelser, som kan forebygges ved, at de får den optimale medicin. Det er en fordel for den enkelte og giver også færre udgifter til kommunen, da kommunen er med til at betale for de borgere, som bliver indlagt, siger Helge Kallesøe Hansen, afdelingschef for Pleje og Sundhed Drift i Gentofte Kommune. I KL er formand for Social- og Sundhedsudvalget, Anny Winther, ikke i tvivl om, at apotekernes kompetencer kan gøre en positiv forskel for de medicinbrugere, kommunerne har ansvaret for. Der er rigeligt med kokke så at sige, forstået på den måde, at der er mange faggrupper involveret på for eksempel plejehjem og botilbud. Medicinbrugerne er desuden i berøring med mange faggrupper i resten af sundhedssektoren. Her er der gode muligheder for at sætte ind med apotekernes kompetencer i form af uddannelse, opkvalificering og i det hele taget fokus på sikkerhed og kvalitet, siger Anny Winther. Hun understreger dog, at uanset hvilke faggrupper, der bidrager til medicinsikkerheden på kommunernes områder, så må der ikke opstå tvivl om, at ansvaret i sidste ende ligger hos lægerne. Sikkerhed for alle Det er op til den enkelte kommune at håndtere medicinsikkerheden, og ud over Farmacis opgørelse over samarbejder med apotekerne findes der ikke et overblik over kommunernes indsatser. Derfor ser Ældre Sagen det stigende antal samarbejder med apotekerne som en positiv udvikling, men opfordrer samtidig til en ambitiøs indsats for medicinsikkerhed i alle landets kommuner. Det handler om at få mest mulig patientsikkerhed, og i Ældre Sagen opfordrer vi til, at uanset bopæl, så skal der være styr på medicinen for patienterne og særligt for de, som ikke selv har ressourcer til det, skal der være nogen, som sørger for, at det er

7 APOTEKER HJÆLPER KOMMUNER MED MEDICINSIKKERHED SÆRUDGAVE Foto: Jørgen True den rette medicin til den rette patient, siger seniorkonsulent Mirjana Saabye fra Ældre Sagen. Især på ældreområdet er problemerne velbelyste. Ifølge lektor Lotte Stig Nørgaard er der blandt ældre dobbelt så mange utilsigtede lægemiddelhændelser som i resten af befolkningen. Men hun er ikke i tvivl om, at der tilsvarende er et stort behov for øget medicinsikkerhed på socialområdet. I et projekt fra Københavns Universitet kiggede vi på medicin hos beboerne på et enkelt botilbud og fandt intet mindre end 11 lægemiddelrelaterede problemer per patient. Det tal er meget højt. Faktisk så højt, at vi måtte gå tilbage og dobbelttjekke det for at være helt sikre på tallet, siger Lotte Stig Nørgaard. Samme opfattelse møder man i Danske Handicaporganisationer. Her efterlyser formand Stig Langvad en mere ambitiøs indsats for medicinsikkerheden på landets botilbud. Der hersker ingen tvivl om, at der er ulighed i det danske samfund, når det gælder adgang til sundhedsydelser, og at personer bosiddende i botilbud er yderst marginaliserede. Samtidig ved vi, at hvis der sættes fokus på problemstillingerne med den rette positive tilgang og den nødvendige faglighed, så er det muligt at bryde med uligheden, hvilket vi blandt andet har konkrete erfaringer med i nogle kommuner, hvor der har været fokus på forbrug af medicin til personer med udviklingshæmning. Når vi gør os nogle gode erfaringer, burde vi straks tage initiativ til at implementere de nødvendige initiativer dér, hvor der er behov, siger Stig Langvad. Flere skal med Apotekerforeningens formand, Niels Kristensen, håber, at de mange kommuner, hvor der allerede findes samarbejder, kan få flere kommuner til at få øjnene op for apotekerne som en god samarbejdspartner i indsatsen for bedre medicinsikkerhed. Kommunerne er i disse år ved at finde deres fodfæste i de opgaver på sundhedsområdet, som fulgte med kommunalreformen. Medicinsikkerhed er en af opgaverne. Jeg synes ikke, at man bruger skatteydernes penge optimalt, hvis hver enkelt kommune skal opfinde en måde at tage hånd om problemerne på helt forfra. Apotekerne har kompetencerne og ressourcerne til at sætte ind her og nu, og vi kan tilpasse os behovene i de enkelte kommuner, siger Niels Kristensen. Den tanke er ikke KL fremmed: Der er helt sikkert brug for undervisning af personalet, medicingennemgang og i det hele taget en opkvalificering, og når det er de redskaber, farmaceuterne ligger inde med, så er det positivt, at apotekerne i højere grad kommer på banen, siger Anny Winther, formand for KL s Social- og Sundhedsudvalg.

8 8 SÆRUDGAVE 2013 APOTEKER HJÆLPER KOMMUNER MED MEDICINSIKKERHED Fakta om apoteket og medicinsikkerhed Apotekets fire vigtigste ydelser i forbindelse med kommunernes indsats for medicinsikkerhed er medicingennemgang, kvalitetssikring, undervisning af plejepersonale og undervisning af patienter. Medicingennemgang: I en farmaceutisk gennemgang af borgerens medicin, er der fokus på lægemiddelrelaterede fund såsom compliance, bivirkninger, interaktioner, uhensigtsmæssig medicinering eller overmedicinering. For at sikre den bedst mulige lægemiddelbehandling for borgeren vurderes desuden for eksempel aktuelt anvendte lægemiddelformer, håndtering og opbevaring af lægemidler samt behov for hjælpemidler til medicinindtagelse. Undervisning af patienter: Apoteket tilbyder at medvirke i kommunernes patientuddannelsesprogrammer. Undervisning af patienter tager udgangspunkt i den enkelte kommunes behov og omfatter for eksempel gennemgang af de lægemidler, der benyttes, anvendelse og husketeknikker. Der er mulighed for, at kronikerne får svar på deres spørgsmål om medicin, bivirkninger og håndtering af disse. Kvalitetssikring: Ydelsen består af rådgivning rettet mod det lokale plejehjem/hjemmepleje/botilbud. Farmaceuten vurderer enhedens lokale instrukser om medicinhåndtering i forhold til gældende lovgivning. Enheden kan derefter få støtte til forbedringer af instrukserne og eventuel undervisning af personale i kvalitetssikring af medicinhåndtering. Rådgivningen tilrettelægges i samarbejde med lederen på enheden. Undervisning af plejepersonale: Apotekerne underviser personale i almen farmakologi, lægemiddel former, patientsikkerhed og specielle farmakologiske emner. Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med lederne fra plejecentre og hjemmeplejen på baggrund af afdækning af målgruppens behov og ønsker til form og emner. Undervisningen tager desuden udgangspunkt i de præparater, som anvendes af beboerne. Foto: Jørgen True

9 APOTEKER HJÆLPER KOMMUNER MED MEDICINSIKKERHED SÆRUDGAVE MEDICINGENNEMGANG PÅ APOTEKET: Pillerod og sundhedsfare Fundene i de flere end 500 medicingennemgange, som blev gennemført i forbindelse med DR s kampagne Danmark på piller, bekræftede de medicinproblemer, som eks perter tidligere har påpeget: Danskernes medicinskab er en rodebutik, og det koster, både menneskeligt og samfundsøkonomisk Af Peter Starup og Julie Winther Bengtson 519 danskere tog imod tilbuddet, da apoteker landet over sammen med DR i april tilbød en gratis medicingennemgang. I 489 af tilfældene blev der fundet problemer. Det svarer til, at 94 procent af deltagerne havde problemer med deres medicin. Det er et ganske højt tal, men desværre ikke et overraskende tal, konstaterer formand i Danmarks Apotekerforening Niels Kristensen. Resultaterne understreger behovet for at gribe ind overfor danskernes manglende overblik over deres medicinskabe. Det er ikke harmløse misforståelser, men alvorlige problemer, og det er problemer, som vi som samfund faktisk kan gøre noget ved. Det er det samme billede, som vi kan se i andre undersøgelser de senere år, så konklusionen kan ikke være andet, end at vi må se at komme i gang, siger han. Der blev i alt identificeret lægemiddelrelaterede problemer i de 519 medicingennemgange. Det svarer til, at hver person i gennemsnit havde 3,2 problemer. Alle forslag til ændringer i borgernes medicin skal drøftes med den praktiserende læge, inden de sættes i værk. Apotekernes anbefalinger viser blandt andet, at borgerne bruger medicin, som er helt unødvendig, at de får for store doser af den medicin, de har brug for, eller at de får for lidt af den medicin, de har brug for (se faktaboks side 8). Chokerende tal I Danske Seniorer ser næstformand Arne Rolighed tallene som en bekræftelse på, at der er behov for et øget fokus på medicinproblemer. Hans største bekymring går på, at det er nogle af de svageste grupper, der rammes hårdest. Det er chokerende, at medicingennemgangen afdækker både et stort antal problemer og dybt alvorlige problemer. Analysen bidrager yderligere til beskrivelse af et alvorligt samfundsproblem, som skriger på

10 10 SÆRUDGAVE 2013 APOTEKER HJÆLPER KOMMUNER MED MEDICINSIKKERHED handling. Det er især ældre samfundsborgere, som rammes af de mange og alvorlige problemer, ældre, som i forvejen kan være både svage og sårbare. Det indebærer, at fejlmedicinering rammer særligt hårdt for vore medlemmer, siger Arne Rolighed. Flere får behov for medicingennemgang Palle Mark Christensen er praktiserende læge, speciallæge i klinisk farmakologi og regional lægemiddelkonsulent i Region Syddanmark. Ligesom Niels Kristensen er han ikke overrasket over det store antal problemer, som blev fundet i forbindelse med apotekernes medicingennemgange. Tallet bekræfter ifølge ham den viden, der allerede findes på området, nemlig at der er mange mere eller mindre alvorlige problemer med medicinen blandt de danskere, som bruger mange slags medicin. Problemerne er også lægefagligt erkendt. De skyldes blandt andet, at der er mange aktører og sektorskift i forbindelse med medicineringen af patienterne, siger Palle Mark Christensen og fortsætter: Medicingennemgang er en del af løsningen på problemet, og derfor har vi også i Region Syddanmark indgået en aftale med de praktiserende læger, som skal sikre systematik i medicingennemgangen for de ældre patienter. Palle Mark Christensen forklarer samtidig, at omfanget af medicinproblemerne blot vil vokse, efterhånden som antallet af ældre stiger de kommende år: Med den stigende alder og flere kronisk syge vil behovet for medicingennemgang også stige, påpeger han. Tid til handling I udspillet Fremtidens Apotek foreslår Danmarks Apotekerforening en række tiltag, som kan bidrage til medicinsikkerheden blandt danske medicinbrugere. Forslagene lyder blandt andet, at alle over 65 år, der bruger fem eller flere forskellige slags medicin, skal tilbydes medicingennemgang, at personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og i botilbud skal tilbydes undervisning om medicin, og at apotekerne skal tilbyde medicinsamtaler til nye medicinbrugere og patienter med kroniske sygdomme. Forslagene skal ses i lyset af, at det er dokumen- Odder Apotek var et af de steder, hvor borgere den 10. april kunne få gennemgået deres medicin af en farmaceut. Arkivfoto: Jesper Rais.

11 APOTEKER HJÆLPER KOMMUNER MED MEDICINSIKKERHED SÆRUDGAVE Arkivfoto: Jesper Rais teret, at medicinrelaterede problemer har enorme omkostninger for samfundet og ikke mindst for den enkelte medicinbruger. Op mod 5000 danskere dør hvert år på grund af forkert brug af medicin, ligesom op mod bliver indlagt. Alene de medicinrelaterede indlæggelser skønnes at koste samfundet mellem 4 og 6 milliarder kroner om året. Derfor er forslagene mere aktuelle end nogensinde, mener Niels Kristensen: Det er jo ikke nyt, at der er alvorlige problemer med danskernes medicin, men hvis vi lader stå til, så vil problemerne og dermed også konsekvenserne vokse. Derfor håber jeg, at de nye tal kan være med til at bringe medicinsikkerhed højere op på dagsordenen, siger han. Lægemiddelrelaterede problemer 94 procent af de 519 personer, der fik gennemført en medicingennemgang, havde mindst et lægemiddelrelateret problem. Apotekerne identificerede i alt lægemiddelrelaterede problemer, svarende til i gennemsnit 3,2 problemer per medicingennemgang. Hyppigheden af de lægemiddelrelaterede problemer: 43 procent havde mindst ét uhensigtsmæssigt præparat 42 procent oplevede bivirkninger 32 procent havde uhensigtsmæssig anvendelse (complianceproblemer) 22 procent anvendte medicin uden begrundet indikation 21 procent havde mindst én ubehandlet indikation 21 procent oplevede underdosering 18 procent oplevede overdosering 12 procent oplevede interaktioner mellem lægemidler 7 procent oplevede dobbeltmedicinering Kilde: Danmarks Apotekerforenings nyhedsbrev den 13. juni 2013.

12 12 SÆRUDGAVE 2013 APOTEKER HJÆLPER KOMMUNER MED MEDICINSIKKERHED Medicingennemgang skaber glæde Beboerne på plejehjemmet Ordruplund i Charlottenlund har fået gennemgået deres medicin af farmaceuterne fra de lokale apoteker. Det har forbedret hverdagen for flere af beboerne, men også personalet har fået gavn af farmaceuterne Af Rikke Gundersen, freelancejournalist. Foto: Jørgen True 98-årige Gudrun Baaner og afdelingssygeplejerske Kathrine Fog Schou, plejehjemmet Ordruplund. Gudrun Baaner sidder i sin sofa på det lyse værelse for enden af gangen på plejehjemmet Ordruplund i Charlottenlund. Det banker på døren. Ind kommer afdelingssygeplejerske Kathrine Fog Schou. Hun sætter sig ved siden af Gudrun og snakker lidt. Fra Gudruns daglige pillebakke tager hun aftenpillen og lægger i den ældre dames rynkede hånd. Den 98-årige dame fører selv pillen op til munden og skyller den ned med et glas vand. Medicinudleveringen til beboerne på Ordruplund er en rutine, som længe har fundet sted tre gange dagligt. Og sådan er det fortsat. Men der er dog sket en forandring, som har skabt glæde for Gudrun. Hun får mindre medicin end tidligere. Selvom hun fejler det samme. Den 98-årige dame har ligesom de andre beboere på plejehjemmet fået gennemgået sin medicin af en farmaceut fra et af de lokale apoteker for at sikre, at hun får den optimale medicin. Det sker som et led i en aftale, som Gentofte Kommune har indgået med de lokale apoteker. Jeg kunne ikke lide de lange grønne piller, så det passer mig godt, at de er væk, siger den smilende Gudrun Baaner. Den grønne pille var vanddrivende medicin, som Gudrun fik ved frokosttid. Den gjorde, hun havde svært ved at finde ro, fordi hun skulle på toilettet hele tiden, fortælle sygeplejersken. Nu er den blevet erstattet af en anden mindre kraftig pille, som hun får tidligere på dagen. Det er ikke kun Gudrun, som er glad for medicingennemgangen. Foreløbig er der seks beboere, som har fået ændret i deres medicin. Resultaterne tyder på, at den almene trivsel er blevet bedre. Ved nogen har vi set, at lysten til at deltage i sociale arrangementer er øget, fordi de sover ordentligt. Andre har fået mere appetit, fordi de ikke har kvalme. Og for nogen har det betydet færre smerter, fortæller Kathrine Fog Schou om de effekter, som hun har observeret hos nogen af beboerne. Og de resultater forventer hun også vil ske hos flere af de andre beboere, når deres medicin bliver ændret.

13 APOTEKER HJÆLPER KOMMUNER MED MEDICINSIKKERHED SÆRUDGAVE CITAT Dialogen med farmaceuterne har nuanceret min egen generelle viden. Jeg har fået svar på mange af de spørgsmål, som jeg havde, om, hvilke præparater der passer sammen, og kan nu bedre gå ind i en faglig dialog med lægerne. Kathrine Fog Schou, afdelingssygeplejerske på plejehjemmet Ordruplund Samarbejder om ændringer Projektet er en proces, som startede i slutningen af sidste år. Apotekerne i Gentofte Kommune henvendte sig til kommunen for at lave et projekt om medicingennemgang med plejehjemmene i kommunen. Og her er Ordruplund blevet et pilotprojekt, fortæller forstander Marianne Løvdahl. Det går ud på, at farmaceuterne stiller deres ekspertise til rådighed. De ved rigtig meget om det medicinske område, og vi kender beboerne rigtig godt, men er mere generalister på det medicinske område, siger forstanderen. Sygeplejerskerne har for hver beboer udfyldt et symptomskema, hvor de har skrevet ned, hvordan de oplever beboerne, og hvilke symptomer de har. Sammen med beboernes sygdoms- og medicinpapir har de sendt skemaerne til apotekerne, fortæller Marianne Løvdahl. Når farmaceuterne har gennemgået papirerne, kommer de til Ordruplund og har en samtale med en sygeplejerske om den enkelte beboer. Farmaceuterne har kigget på hver enkelt beboers papir og set, om der er dobbeltmedicin. Om der er unødvendig eller manglede medicin. Eller om der er noget, som har en skidt effekt, som kan tages fra eller erstattes af noget andet. Derudfra drøfter vi, om det kan være hensigtsmæssigt at lave nogle ændringer, siger Kathrine Fog Schou. Efterfølgende kontakter sygeplejersken den enkelte beboers praktiserende læge med forslag til ændringer, da det er dem, som har ordinationsretten. Min mor er mindre fjern Katrine Fog Schou forsætter rundt med medicinen til de andre beboere. På stue 17 bor Birthe la Cour, som også har fået reduceret medicinen. Hun har taget sig en middagslur, men hendes datter Dorthe la Cour er ikke i tvivl om, at medicinreduceringen har været gavnlig for hendes mor. Min mor er dement, men jeg synes, hun er mindre fjern nu. Hun er knap så omtumlet, som hun har været tidligere og er blevet mere nærværende, siger datteren og fortsætter: Jeg ved, at hun har ubehag ved at synke mange tabletter, så når der er blevet færre af dem, er det mindre ubehageligt for hende, siger Dorthe la Cour. Efter medicinudleveringen går sygeplejersken hen til medicinrummet og gør morgendagens medicinkasse klar. Fra det aflåste medicinskab tager hun en doseringsæske til hver beboer og putter ned i en grøn kasse. I starten var hun lidt irriteret over alt det papirarbejde, som projektet medførte. Men det er klart blevet opvejet af fordelene, fortæller Kathrine Fog Schou, som også selv har fået noget ud af projektet. Dialogen med farmaceuterne har nuanceret min egen generelle viden. Jeg har fået svar på mange af de spørgsmål, som jeg havde, om, hvilke præparater der passer sammen, og kan nu bedre gå ind i en faglig dialog med lægerne, siger hun. Og når personalet har spørgsmål til Gudrun, Birthe eller en af de andre beboeres medicin fremover, kan de altid ringe til farmaceuterne, fortæller forstanderen. Vi har fået nye venner. Nu kender vi farmaceuterne rigtig godt, så hvis vi har noget at spørge om, ringer vi bare til dem. Det er nemmere, når man kender hinanden, siger Marianne Løvdahl.

14 14 SÆRUDGAVE 2013 APOTEKER HJÆLPER KOMMUNER MED MEDICINSIKKERHED Håndsrækning til plejepersonale i nye medicinprojekter To nye projekter om medicingennemgang for ældre på plejehjem og i egen bolig har afsløret problemer med medicineringen. Projekterne i Silkeborg og Skanderborg tyder på, at der også i hjemmeplejen er et stort behov for medicingennemgang og opgradering af personalets medicinkompetencer Af Lise Møller Aarup. Foto: Brian Rasmussen Den ældre dame orkede ikke meget. Appetitten var forsvundet, og energien til at deltage i aktiviteter på plejehjemmet var også væk. Som en del af Silkeborg Kommunes medicinprojekt med en række lokale apoteker fik farmaceut Lars Andersen fra Silkeborg Svane Apotek til opgave at lave medicingennemgang for den ældre dame. Og det tog ikke mange minutters kig på hendes elektroniske medicinjournal, hendes vægt på medicinkortet og personalets observationer, før han opdagede, at den meget spinkle dame fik for høj dosering af smertemedicin. Han anbefalede at sætte dosis ned. Lægen accepterede, og efter ganske få uger bemærkede personalet markante ændringer hos den ældre dame, som nu pludselig begyndte at spise igen og tage små gåture. Ja, det er en af de dage, hvor man tager stolt hjem fra arbejde, fordi man har gjort en forskel. Det er ret fantastisk at opleve en helt konkret effekt af ens arbejde, siger Lars Andersen. Sammen med Lone Søndergaard, Himmelbjerg Apotek, og Fatemeh Tabrizi fra Kjellerup Apotek har han lavet i alt 63 medicingennemgange for borgere i Silkeborg Kommune. De tre farmaceuter fandt i gennemsnit 5,3 lægemiddelrelaterede fund per borger ved systematisk at gennemgå borgernes medicinprofil, kigge på medicinkortet og holde møder med plejehjemmets medicinansvarlige. Med så mange fund kan man sige, at der virkelig er et behov for en farmaceutisk håndsrækning på området. Og jeg må nok også sige, at behovet var større, end jeg havde regnet med. Vi så blandt andet

15 APOTEKER HJÆLPER KOMMUNER MED MEDICINSIKKERHED SÆRUDGAVE Medicingennemgang gør en forskel i hjemmeplejen. Her ses farmaceut Kerly Marie Petersen fra Galten Apotek hjælpe en borger i Skovby med medicinen. en del tilfælde, hvor personalet ikke var klar over, hvordan medicinen skulle tages korrekt, for eksempel depotmedicin, der blev knust, siger farmaceuten fra Silkeborg Svane Apotek. I projektet i Silkeborg var også hjemmeplejen med. Apotekets farmaceuter fik et kig på kommunens medicinkort og kunne sammenholde det med den adgang til PEM, som hjemmeplejen ikke har adgang til. Her opdagede Lars Andersen og hans kolleger flere tilfælde, hvor borgerne var i behandling med medicin, der ikke figurerede på medicinkortet. Ude hos de ældre fandt vi megen overmedicinering, mange sovepiller og smertestillende, som hjemmeplejen ganske enkelt ikke kendte til, da det ikke stod på medicinkortet. Men via vores adgang til PEM kunne vi blandt andet se flere eksempler på, at Ældres medicinproblemer Ældre patienter oplever mange medicinproblemer. Undersøgelser viser, at mindst 75 procent af alle beboere på plejecentre har mere end to helbredsmæssige problemer, der skyldes deres medicin. Det anslås, at forkert brug af medicin årligt koster samfundet mellem 4 og 6 milliarder kroner og fører til cirka indlæggelser årligt. En række undersøgelser har vist, at en farmaceutisk gennemgang af borgeres medicin kan bidrage til en mere hensigtsmæssig medicinering og en række besparelser.

16 16 SÆRUDGAVE 2013 APOTEKER HJÆLPER KOMMUNER MED MEDICINSIKKERHED CITAT Jeg mener absolut, at flere kommuner burde indgå aftaler med deres lokale apotek om for eksempel medicingennemgang af ældres medicin eller undervisning af plejepersonale i medicinhåndtering. Det ville alt sammen bidrage til, at færre mennesker blev syge af fejlmedicinering. Liselott Blixt, medlem af Folketinget og sundhedsordfører for Dansk Folkeparti. lægen havde ordineret store mængder medicin med få dages mellemrum, for eksempel stærk smertestillende, sovemedicin, mavesårsmedicin med mere. Og det kan give problemer med overforbrug, siger han. Kvalitetsløft til borgerne Distriktsleder Ida Høgh fra Område Nord i Silkeborg Kommune er en af initiativtagerne til projektet, og også hun er tilfreds med indsatsen. Vi valgte at gøre brug af apotekets kompetencer, fordi vi ville give borgerne bedre livskvalitet, og det ville vi gøre ved at sikre dem et kvalitetsløft af deres medicinering. Her har projektet virkelig hjulpet, siger Ida Høgh. Hun fremhæver, at medicingennemgangene blandt andet har synliggjort, at de borgere, der indtager mere end fem præparater per døgn, ofte oplever uhensigtsmæssige interaktioner. Gennemgangene viste også, at nogle borgere indtager medicinen forkert, for eksempel ved at knuse en tablet, der skal sluges hel. Projektet har klart demonstreret, at vi både på plejecentrene og i hjemmeplejen blandt andet kan blive bedre til at skærpe vores observationer, siger distriktslederen og tilføjer, at projektet også har givet meget tilfredse ansatte, som har oplevet at få mere konkret viden om medicin og brug af medicin. Hjælp til de ældre i Skanderborg Også Skanderborg Kommune har indledt samarbejde med et apotek. Her er der blandt de i alt 100 kommende medicingennemgange også lagt vægt på, at farmaceuterne fra Galten Apotek skal omkring de ældre i hjemmeplejen, fortæller udviklingskonsulent Mikkel Buck fra ældre- og handicapområdet i Skanderborg Kommune. Ligesom andre kommuner er også Skanderborg i gang med at styrke den rehabiliterende tilgang til borgerne, og der ser vi den medicinske behandling som meget vigtig. Derfor har vi også store forventninger til projektets resultater og effekt, siger Mikkel Buck. Projektet er først lige begyndt, og erfaringerne fra de første medicingennemgange er ved at blive samlet. Og de resultater indikerer klart behovet for øget viden om medicinhåndtering, lyder det fra udviklingskonsulenten. Medicinering af ældre er et meget komplekst og udfordrende område, og fejl omkring medicinering er et stort problem rundt omkring i kommunerne. Allerede de første medicingennemgange har givet væsentlige fund, hvor borgernes medicinering kan optimeres, siger han. Nøjagtig som i projektet i Silkeborg Kommune har Skanderborg Kommune valgt, at de ældre selv skal deltage i snakken om deres medicinering. Projektet skal give det medicinansvarlige personale mere viden. Men det er også en ambition, at vi skal klæde borgerne bedre på, så de selv kan gøre en forskel. For eksempel var vi ude hos en ældre borger med KOL, hvor apotekets tjek af hans inhalation viste, at han ikke brugte inhalatoren korrekt og derfor ikke fik effekt af sin medicin. Og det ville en bedre dialog måske have afsløret tidligere, siger Mikkel Buck.

17 APOTEKER HJÆLPER KOMMUNER MED MEDICINSIKKERHED SÆRUDGAVE Eksempler på medicinfund i Silkeborg Uhensigtsmæssig anvendelse En borger tog hjertemedicinen Imdur 2 gange dagligt. Lægemidlet bør ifølge promedicin.dk kun tages 1 gang dagligt, ellers er der risiko for udvikling af tolerans, så borgeren efter en tid ikke længere har effekt af lægemidlet. Overdosering En borger blev behandlet med Magnyl 100 mg til forebyggelse af blodpropper. Det er ifølge IRF tilstrækkeligt at tage Hjertemagnyl 75 mg, hvilket desuden mindsker bivirkninger i form af irritation af maveslimhinden. Interaktioner En borger får lægemidlet Mindiab til behandling af sukkersyge i kombination med vanddrivende medicin. Herved nedsættes virkningen af Mindiab ifølge promedicin.dk, og der bør skiftes til et andet middel mod sukkersyge, så borgeren oplever forbedret effekt af behandlingen. Medicin uden begrundet indikation En borger får stadig smertestillende medicin efter et brud, som hun havde seks måneder forinden. Medicinen er ikke seponeret, på trods af at bruddet for længst er helet, og smerterne er væk. CITAT Der hvor jeg ser, at apotekerne kan gøre en forskel, er eksempelvis ved medicingennemgang. Man stiller faglighed til rådighed for borger, kommune og almen praksis. Borgerne kan helt konkret få gennemgået deres medicin for eventuelle interaktioner og få stillet spørgsmål til medicin, der måske ikke længere er behov for. Her lyder det fornuftigt, hvis kommunerne er begyndt at gøre mere brug af disse kompetencer fra apotekerne. Flemming Møller Mortensen, medlem af Folketinget og sundhedsordfører for Socialdemokraterne.

18 18 SÆRUDGAVE 2013 APOTEKER HJÆLPER KOMMUNER MED MEDICINSIKKERHED Patienterne skal forstå medicinen Ofte skyldes det misforståelser og uvidenhed, at patienter får problemer med deres medicin. En medicingennemgang på apoteket kan fange uhensigtsmæssigheder, give overblik over medicinen og skabe klarhed om virkning og bivirkninger Af Julie Winther Bengtson Hjertemedicin, blodfortyndende medicin, diabetesmedicin, salve mod psoriasis, beroligende medicin, sovemedicin og smertestillende medicin. Det er lægemidlerne i 67-årige Lars Kolinds medicinskab. Ved en medicingennemgang på Nørresundby Apotek i april blev han opmærksom på, at nogle af hans helbredsmæssige symptomer kan skyldes medicinen i sig selv. Jeg startede med hjertemedicin tilbage i 1989, og jeg er jo hele tiden interesseret i, om der kommer ny medicin, som vil være bedre for mig. Samtidig havde jeg nogle spørgsmål til min medicin. For eksempel, hvorfor jeg skal have tre forskellige slags blodtrykspiller, fortæller Lars Kolind om årsagen til, at han tog imod apotekets tilbud om medicingennemgang. Det var farmaceut og souchef på Nørresundby Apotek Puyan Abedinpour, som lavede medicingennemgangen for Lars Kolind. Han kunne blandt andet forklare ham, at det var helt naturligt med tre slags blodtryksmedicin, fordi de forskellige præpa- rater virker på forskellige måder. Udover at forsikre Lars Kolind om, at hans blodtryksmedicinering var, som den burde være, fandt Puyan Abedinpour dog også uhensigtsmæssigheder i Lars Kolinds medicinering: Jeg har taget et beroligende præparat siden Men farmaceuten kunne fortælle mig, at man faktisk bliver afhængig af det efter 14 dage, hvorefter det ikke virker længere. Man føler bare, at det virker, fordi man er blevet afhængig, forklarer han og fortæller, at han nu er ved at trappe ud. Ved for lidt om medicinen Farmaceut Puyan Abedinpour lægger under medicingennemgangene især vægt på, at patienterne forstår, hvorfor de får den medicin, de gør. Inden medicingennemgangen får han som regel udleveret patientens medicinliste. Men han oplever ofte, at lægemiddelrelaterede problemer ikke umiddelbart fremgår af medicinlisterne. De dukker op under samtalen med patienten. Mange gange er der ikke tale om decideret fejlmedicinering, men om compliance-problemer, forklarer han: Vi ser tit, at patienterne ikke tager medicinen, fordi de ikke synes, at det virker. Eller at de oplever bivirkninger og så bare stopper med at tage den. Derfor handler samtalen under medicingennemgangen ofte om, hvordan man tager medicinen rigtigt, så den virker, og hvordan man kan undgå bivirkninger, siger han og uddyber: Mange oplever bivirkninger, som de ikke forbinder med medicinen, eller som de tror er aldersbetingede symptomer, som for eksempel nedsat appetit.

19 APOTEKER HJÆLPER KOMMUNER MED MEDICINSIKKERHED SÆRUDGAVE Nørresundby Apotek fik besøg af TV Avisen, da Lars Kolind fik gennemgået sin medicin af farmaceut og souchef Puyan Abedinpour på Nørresundby Apotek. Ved en samtale kommer bivirkningerne frem, og vi kan tale om, hvorvidt man kan undgå dem eller leve med dem. Bivirkninger var medicinrelaterede Ofte ser Puyan Abedinpour problemer med den medicin, som patienterne selv skal regulere. Når lægen skriver, at et middel skal tages efter behov, så kan patienten misforstå det og komme til at overskride den maksimale dosis, hvis vedkommende føler et behov, siger han. Det er en sådan misforståelse, der har gjort, at Lars Kolind har taget beroligende medicin i alt for mange år, og at han tager en langt højere dosis nitroglycerin end anbefalet: Jeg døjer meget med hovedpine, og især om aftenen bliver det rigtig slemt. Farmaceuten mente, at det godt kan skyldes, at jeg tager for meget hjertemedicin, siger Lars Kolind og forklarer, at han ved samtalen også fandt ud af, at overdosering af smertestillende medicin var et problem: Jeg skal prøve at fordele min smertestillende medicin mere ud over dagen, for den har gjort mig omtumlet og svimmel om natten. Det vil jeg snakke med min læge om, siger han. Samtidig vil han tale med sin læge om at få udskiftet et præparat, som ifølge farmaceuten kan give mundtørhed og dermed tandproblemer. Og netop tandproblemer har der været masser af for Lars Kolind de senere år, men han har tidligere ikke vidst, at det kunne hænge sammen med en bestemt slags medicin. Puyan Abedinpour laver efter medicingennemgangen et resumé til patienterne, som de kan tage med til egen læge og snakke om muligheder for ændringer i deres medicinering. Lars Kolind håber på, at han efter en samtale med sin læge om omlægning i medicinen kan blive fri for hovedpine, svimmelhed og tandproblemer. Behov hos andre hjertepatienter Lars Kolind går til fysisk træning i Hjerteforeningen, og her har han snakket med mange andre deltagere om, at de har de samme problemer med deres medicin, som han selv har oplevet. Rigtig mange af de andre vil også meget gerne have gennemgået deres medicin. Så der er helt klart et behov. Det burde være et must især for ældre mennesker, mener han.

20 20 SÆRUDGAVE 2013 APOTEKER HJÆLPER KOMMUNER MED MEDICINSIKKERHED Foto: Jonas Ahlstrøm Alle ældre bør tilbydes medicingennemgang En styrkelse af patientsikkerheden Hvorfor er det vigtigt med medicingennemgang for ældre polyfarmacipatienter? Arne Rolighed, formand for Danske Pensionister: Det er vigtigt, at vi ældre får den rette medicin. For mine medlemmer har det særlig relevans at få den medicin, man skal have, og at man ikke får medicin, der gør unødig skade. Det, at der er begravelser hver dag, og at årligt ryger på sygehuset udelukkende på grund af fejlmedicinering, taler jo sit tydelige sprog. Derfor mener vi, at alle over 65 år, som får mere end 3-4 forskellige slags medicin, skal have en årlig gennemgang af medicinen. Det må meget gerne være en farmaceut fra apoteket, der laver medicingennemgangen, men den praktiserende læge eller en specialist fra sygehuset skal med ind over. I sidste ende tror jeg ikke, at medicingennemgang kommer til at koste skattekroner. For hvis man rammer mere rigtigt med medicineringen, kan vi spare udgifter til lægebesøg og indlæggelser, og vi undgår at bruge penge på piller, der ikke virker. Vi vil få et sundere medicinforbrug og en bedre medicinhåndtering ud af det. Hvorfor er det vigtigt for polyfarmacipatienter, at der bliver sat fokus på deres medicinering, og at de får gennemgået deres medicin? Beth Lilja, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed: Det er vigtigt, at polyfarmacipatienter jævnligt får gennemgået deres medicin. Der bliver ofte stille og roligt lagt mere og mere medicin oveni, og der er brug for, at man af og til tager en time out og tager stilling til, hvad vi giver dét og dét lægemiddel for. Det kan jo være, at indikationen er forsvundet, siden medicinen blev udskrevet. Det kan også være, at der er interaktioner mellem lægemidler, eller at der er stødt bivirkninger til behandlingen, som det kan være nødvendigt at handle på. Derfor er det fornuftigt og en styrkelse af patientsikkerheden at lave medicingennemgang for polyfarmacipatienter uanset om det sker hos lægen eller på apoteket.

21 APOTEKER HJÆLPER KOMMUNER MED MEDICINSIKKERHED SÆRUDGAVE Foto: Nils Lund Pedersen Diabetespatienter har brug for en helhedsvurdering Hvorfor er det vigtigt for diabetespatienter at få gennemgået deres medicin jævnligt? Malene Bagger, chef for forskning og viden i Diabetesforeningen: For mange diabetespatienter er det meget relevant med medicingennemgang. De får mange forskellige præparater, og nogle er helt oppe omkring 20 forskellige piller om dagen. Det bliver løbende nødvendigt med mere medicin, men det er vigtigt, at den ikke bare bliver lagt oveni det eksisterende. Patienten skal have lavet en helhedsvurdering, og man bør tage stilling til, om noget andet skal ud. For patienter med type 2-diabetes kan sygdommen udarte sig på forskellige måder, og det er en sygdom, der udvikler sig. Derfor bør patienterne få gennemgået deres medicin jævnligt, hvilket også er skrevet ind i den nye vejledning for behandling af type 2-diabetes i almen praksis. Her står, at medicingennemgang skal foretages på diagnosetidspunktet og ved den årlige kontrol. Men i en undersøgelse fra 2009 svarede tre ud af ti af vores medlemmer, at de ikke fik foretaget en årlig kontrol eller ikke var bevidste om, at den blev foretaget. Og så kan man sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt og hvornår lægen rent faktisk foretager en medicingennemgang.

22 Øget medicinsikkerhed og tryghed for personale og medicinbrugere Færre fejl og øget kvalitet Kvalitetssikring af medicinhåndtering Behov for bedre styr på medicinen Kommunale og statslige tilsyn viser, at der begås mange fejl i medicinhåndteringen i ældreplejen og på botilbuddene for fysisk og psykisk handicappede. Usikkerhed og manglende viden hos personalet er et risikoområde. Derfor anbefales det, at den der håndterer medicin, skal have de fornødne kompetencer. Der sker mange utilsigtede hændelser i forbindelse med medicinering. I forbindelse med medicingivning sker der fejl i 55 procent af tilfældene i hjemmeplejen og 59 procent på plejehjemmene. Ved medicinophældning sker der fejl i 15 procent henholdsvis 10 procent af tilfældene. Samarbejde mellem apotek og de lokale plejecentre, hjemmeplejen og botilbud, kan forbedre procedurer og arbejdsgange, så den rigtige borger får den rigtige medicin på det rigtige tidspunkt. Ensretning af arbejdsgange med en veldefineret fordeling af ansvar er et vigtigt element i forebyggelsen af fejl og utilsigtede hændelser. Apotekets støtte til kvalitetssikring af medicinhåndtering: Identificerer uhensigtsmæssige arbejdsgange og procedurer i medicinhåndteringsprocessen og rådgiver om mulige forbedringer. Øger personalets opmærksomhed på kritiske processer i håndteringen af medicin. Forankrer kvalitetstiltagene lokalt og sikrer ensretning af arbejdsgange og procedurer på alle enheder. Apoteket tilbyder I samarbejde med personalet på plejecentre, i hjemmeplejen og på botilbud yder apoteket støtte til kvalitetssikring af medicinhåndtering. Apoteket vurderer kvaliteten af medicinhåndteringen med udgangspunkt i embedslægetilsynets målepunkter og kommunale retningslinjer. Apoteket kan bidrage til yderligere kvalitetsudvikling og implementering af enhedens instrukser. Apotekets tjek af personalets håndtering af medicin tilrettelægges i dialog med den lokale enhed eller kommunen. Apoteket bidrager til at skabe en fælles forståelse af, hvad kvalitet i medicinhåndtering er, samt øger motivationen for at forbedre denne.

23 Kvalitetssikring af medicinhåndtering 05/13 Apotekernes farmaceuter har undervist og lavet opfølgning for medarbejderne, der har at gøre med medicinhåndtering, på 48 områdecentre på ældreområdet i Randers. Fokus på opgaven med medicinhåndtering har gjort, at vi har fået løst mange af problemerne, og farmaceuternes erfaring og ekspertise er blevet spredt ud blandt medarbejderne, så de kan bruge det i deres daglige arbejde. Vi lykkes bedre med medicinhåndteringen nu. Og samtidig har vi fået skabt en tættere relation mellem plejecentrene og apotekerne, så det er blevet lettere at ringe og spørge apoteket til råds. Bente Juulsgaard, uddannelseskonsulent i Randers Kommune. Apoteket som samarbejdspartner Apotekerne har helt særlig viden om medicin. Apotekerne er derfor en oplagt samarbejdspartner i indsatsen for at løse nogle af de mange lægemiddelrelaterede problemer i sundhedssektoren. Apotekerne samarbejder allerede med mange af landets kommuner om lægemiddelrelateret sundhedsfremme og forebyggelse af utilsigtede hændelser. Apotekerne leverer kvalitetsstyrede sundhedsydelser med dokumenteret effekt, som øger sikkerheden og trygheden for både patienter og sundhedspersonale. Vil du vide mere? På kan du finde yderligere information om sundhedsydelsen. Du er desuden velkommen til at kontakte dit nærmeste apotek eller Danmarks Apotekerforening for uddybende information og spørgsmål. Danmarks Apotekerforening Telefon: apotekerforeningen@apotekerforeningen.dk

24 Mere sikkerhed i lægemiddelanvendelsen Rationel lægemiddelanvendelse og bedre trivsel Medicingennemgang Omfattende medicinproblemer Uhensigtsmæssig medicinanvendelse kan have store helbredsmæssige og økonomiske omkostninger. Hver tredje borger lider af en eller flere kroniske sygdomme, og en tredjedel af alle kronikere tager ikke deres medicin, som lægen har anvist. Op mod bliver hvert år indlagt på grund af medicinproblemer, der kunne være forhindret. Det har stor sundhedsmæssig betydning for den enkelte borger, at medicinen bliver taget korrekt og i de rigtige doser. Apotekets lægemiddelfaglige personale har særlige kompetencer til at vurdere, om den medicinske behandling er hensigtsmæssig, om der er problemer med bivirkninger, og om medicinen bruges korrekt og sikkert. Undersøgelser viser, at en farmaceutisk gennemgang af borgeres medicin kan give mærkbare forbedringer af helbred, trivsel og kvaliteten af den medicinske behandling. Apotekets medicingennemgang: Vurderer den medicinske behandling. Afdækker mulige lægemiddelrelaterede problemer og giver forslag til løsning og forebyggelse af dem. Bidrager til kvalitetsudvikling af lægemiddelbehandling. Apoteket tilbyder Apoteket samarbejder med en række af landets kommuner om flere forskellige modeller for medicingennemgang. Apoteket sammensætter i dialog med kommunen en model, der tager udgangspunkt i enhedens lokale ønsker og behov. Medicingennemgangen udføres for at sikre den mest hensigtsmæssige lægemiddelbehandling og anvendelse af medicin for patienten. I gennemgangen af patientens medicin har farmaceuten fokus på uhensigtsmæssig medicinering, compliance, bivirkninger og interaktioner. Farmaceuten vurderer medicinen med henblik på at sikre en rationel lægemiddelanvendelse. Kliniske retningslinjer, regionale og nationale rekommandationer og behandlingsguidelines inddrages i medicingennemgangen.

25 Medicingennemgang Vi har brugt apoteket til at få faglig sparring på beboernes medicin. Som sygeplejersker har vi en uddannelse inden for medicin, men slet ikke i samme grad som personalet på apotekerne. Så når vi laver medicingennemgang sammen med apoteket, så højner det vores faglige niveau og gør, at vi lærer nye ting og ser tingene fra en ny vinkel. Det sammenholder vi selvfølgelig med vores indgående kendskab til brugeren. Med samarbejdet har vi fået mulighed for at være med til at sikre, at beboerne får mindst mulig medicin, men at de får den medicin, de har brug for. Lægerne, vi samarbejder med, er også glade for tilbuddet, fordi det er en måde at samle overblik over beboernes behandling. 05/13 Marianne Løvdahl, forstander ved Ordruplund Plejeboliger, Charlottenlund i Helsingør Kommune, tilknyttet Boligerne Kronborghus. Apoteket som samarbejdspartner Apotekerne har helt særlig viden om medicin. Apotekerne er derfor en oplagt samarbejdspartner i indsatsen for at løse nogle af de mange lægemiddelrelaterede problemer i sundhedssektoren. Apotekerne samarbejder allerede med mange af landets kommuner om lægemiddelrelateret sundhedsfremme og forebyggelse af utilsigtede hændelser. Apotekerne leverer kvalitetsstyrede sundhedsydelser med dokumenteret effekt, som øger sikkerheden og trygheden for både patienter og sundhedspersonale. Vil du vide mere? På kan du finde yderligere information om sundhedsydelsen. Du er desuden velkommen til at kontakte dit nærmeste apotek eller Danmarks Apotekerforening for uddybende information og spørgsmål. Danmarks Apotekerforening Telefon: apotekerforeningen@apotekerforeningen.dk

26 Opdateret viden om medicin giver øget tryghed og sikkerhed Kompetenceudvikling og øget medicinsikkerhed Undervisning af plejepersonale Mere fokus på medicin Ældre bruger over dobbelt så meget medicin som andre. 2/3 af de ældre over 80 år bruger 6 lægemidler eller mere om dagen. Medicinfejl skyldes ikke kun borgernes forkerte brug af medicinen. Sundhedsvæsnet er hver dag skyld i alvorlige medicineringsfejl. Medicineringsfejl står øverst på listen over utilsigtede hændelser i sundhedssektoren. Op mod 40 procent af alle indlæggelser af ældre på medicinske afdelinger er medicinrelaterede. Halvdelen kan forebygges. Mange kommuner bruger i dag apotekerne til at undervise plejepersonale. Plejepersonalet spiller en afgørende rolle i borgerens medicinske behandling. Styrkede kompetencer fremmer en tidligere og bedre indsats i kommunalt regi og vil i nogle tilfælde kunne spare borgeren for en tur på hospitalet. Apotekets undervisning af plejepersonale: Gør plejepersonalet bedre til at identificere lægemiddelrelaterede problemer og vurdere og reflektere over borgernes lægemiddelbehandling. Øger patientsikkerheden og sikrer, at personalet føler sig trygge og rustede til det daglige arbejde med borgernes lægemidler. Forebygger fejl og utilsigtede hændelser gennem opdaterede kompetencer hos plejepersonalet. Apoteket tilbyder Undervisningen er rettet mod personale på plejecentre, i hjemmeplejen og på botilbud, som håndterer og administrerer borgerens medicin. Undervisningen kan have fokus på almen farmakologi, lægemiddelformer, patientsikkerhed og specielle sygdomsrelaterede emner. De ansatte kan desuden blive undervist i praktisk håndtering af medicin. Apotekets undervisning øger personalets forståelse for den medicinske behandling, og opdaterer personalets viden om medicin, medicinanvendelse, virkning og bivirkninger. Undervisningen kan tage udgangspunkt i de præparater, som aktuelt anvendes af borgerne. Ønsker til form og emner for undervisningen tilrettelægges i samarbejde med enheden og den tilpasses den enkelte personalegruppes faglige niveau.