Strategisk leverandørsegmentering i Forsvaret

Transkript

1 Speciale STK KN Henrik Christensen Syndikat Sun Tzu Strategisk leverandørsegmentering i Forsvaret Med udgangspunkt i Forsvarets nuværende procedurer analyseres det, hvorledes Forsvaret fremadrettet kan foretage en strategisk segmentering af sine leverandører. Reducer flaskehalsindkøb? Flaskehalsindkøb Strategiske indkøb Netværksteori? Strategiske partnerskaber? Transaktionsomkostningsteori? Standardindkøb Mængdeindkøb Multi eller single source? Indkøbets strategiske vigtighed

2 TITELSIDE Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2007/2008 Kaptajn H. Christensen 5. maj 2008 Specialets titel: Strategisk Leverandørsegmentering i Forsvaret Specialets problemformulering: Det søges belyst, om Forsvaret på strategisk niveau kan foretage en segmentering af sine leverandører og indkøb med det formål bedst muligt at fokusere de begrænsede ressourcer. Med udgangspunkt i ovenstående og opgavens overordnede formål søges følgende hovedspørgsmål besvaret: Hvorledes skal Forsvaret fremadrettet foretage leverandørsegmentering? For at kunne besvare problemstillingen søges følgende underspørgsmål besvaret: Hvordan ønsker Forsvaret at relatere sig til sine leverandører set i et strategisk perspektiv? Hvilke segmenteringsfaktorer er relevante for Forsvaret? Antal ord: Specialet:: Abstract: 196. Resumé: Eksklusiv abstract, resumé, indholdsfortegnelse og bilag. ii

3 ABSTRACT Present paper analyses strategic options for handling the organizations supplier relations. A strategic segmentation of supplier relations has the aim of focusing the organisations resources effectively when handling the purchase and supplier relations. The theoretical field of this paper lies within the subject of Supply Chain Management. In determining the overall approach to suppliers, is used Transaction Cost- and network theory. In determining how Danish Defence can conduct a strategic segmentation of suppliers, is used Ellram & Olsens Portfolio Model. The paper concludes that the Danish Defence can use both the Transaction Cost- and the network theory in terms of applying an overall supplier handling policy. But given the characteristic of the Danish Defence purchases, they should lean towards the network theory. The paper concludes that the Danish Defence can apply Ellram & Olsens Portfolio Model. The key issues of this model have all been found essential in relation to the Danish Defence, however additional parameters have been identified and applied to the model. The author recommends that the Danish Defence applies the reconstructed model, based on Ellram & Olsens Portfolio Model, in order to focus resources effectively and proportionally when handling purchases and supplier relations. iii

4 RESUMÉ Denne opgave handler om Forsvarets muligheder for at foretage en strategisk segmentering af sine leverandører. En strategisk leverandørsegmentering muliggør en fokusering af ressourcerne i relation til indkøb og leverandører. I en tid, hvor Forsvaret konstant skal søge effektiviseringer, synes det derfor relevant at undersøge, hvorledes Forsvaret fremadrettet kan segmentere sine leverandører, hvilket er denne opgaves problemformulering. Opgavens metodiske overvejelser beskrives i kapitel 2. I dette kapitel redegøres ligeledes for hvilken teori der er valgt og fravalgt herunder, hvorledes teorien operationaliseres og applikeres til opgavens problemstilling. I kapitel 3 gennemgås den anvendte teori mere detaljeret. Opgaven tager sit teoretiske fundament inden for faget Supply Chain Management (SCM), og i opgaven er transaktionsomkostnings- og netværksteorien anvendt til at analysere Forsvarets overordnede leverandørtilgang. Efterfølgende er porteføljeteorien anvendt med henblik på at undersøge, hvorvidt Forsvaret kan tage en bestemt leverandørsegmenteringsmodel i anvendelse. Hertil er der taget udgangspunkt i en tretrins model udviklet af Ellram og Olsen. Modellen fokuserer indledningsvis på at positionere indkøbet i fire forskellige kategorier, strategisk, leverage, flaskehals eller standardindkøb. Når indkøbet er positioneret fokuseres i næste trin på den aktuelle leverandørsituation, hvor leverandørens attraktivitet og styrken i relationen bestemmes og indplaceres i en matrix. I trin tre udarbejdes der handleplaner i forhold til indkøbets placering i tabellen samt leverandørens placering med henblik på at skabe samhørighed. Trin tre udarbejdes ikke i denne opgave. Opgavens kapitel 4 er redegørelseskapitlet, der viser, at Forsvaret ikke foretager en decideret leverandørsegmentering. Forsvaret foretager dog en segmentering af sine indkøbsmetoder i form af de såkaldte aktstykkestyrede og ikke aktstykkestyrede investeringer (tidligere FMP 1 og 2), samt de respektive indkøbsformers karakteristika identificeres. Vedrørende leverandørrelationer kan disse ikke identificeres i Forsvarets bestemmelsesgrundlag. I stedet er disse udledt i Forsvarets samt Forsvarets Materieltjeneste vision, mission og strategi. Analysen viser, at Forsvarets overordnede leverandørtilgang både kan tage udgangspunkt i såvel transaktionsomkostnings- som netværksteorien. En analyse af Forsvarets bestemmelsesgrundlag inden for emnefeltet samt Forsvarets vision, mission og strategi viser dog en overvægt af argumenter for netværksteorien, hvorfor Forsvaret i fremtiden bør basere sine leverandørrelationer ud fra parametrene samarbejde, tillid og gensidig afhængighed frem for pris, omkostningsreduktioner og kontrakter. Analysens anden del viser, at Forsvaret kan foretage en segmentering af sine indkøb og leverandører ud fra Ellram og Olsens Leverandørsegmenteringsmodel. Delanalysen identificerer de væsentligste og mest relevante faktorer som Forsvaret fremover bør anvende, når indkøb og leverandører skal vælges. Opgaven konkluderer, at Forsvaret i fremtiden med fordel kan foretage en leverandørsegmentering ud fra en model udviklet af Ellram og Olsen. Modellens segmenteringsfaktorer er tilpasset til Forsvaret iv

5 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Problemstilling og motivation Problemformulering Afgrænsning Læsevejledning Begrebsafklaring Opgavens formalia m.m Grafisk illustration af opgavens struktur METODE, TEORIVALG OG OPERATIONALISERING Opgavens formål og niveau set fra en teoretisk synsvinkel Undersøgelsesdesign Valg af undersøgelsesdesign Empiri Kvalitativ metode Udvælgelse af interviewpersoner Interviewform Validitet og reliabilitet Validitet Reliabilitet Kildeanvendelse og kritik Teorivalg og operationalisering Teorivalg Operationalisering af teorien Skematisk fremstilling af operationaliseringen TEORI Transaktionsomkostningsteorien Netværksteori Porteføljeteori Ellram og Olsens porteføljemodel REDEGØRELSE Forsvaret Forsvarets Mission, Vision og Strategi Hovedstrategi Delstrategi Logistik Forsvarets struktur Forsvarets Materieltjeneste Forsvarets Materieltjeneste indkøbstyper Aktstykkeinvesteringer Investeringer uden aktstykke Opsummering af del I v

6 4.6 Forsvarets direktiver og bestemmelser Forsvarsministeriets indkøbspolitik Forsvarsministeriets effektiviseringsstrategi Strategi for offentlig privat samarbejde EU Direktiv Øvrige forhold FMT Indkøbsparametre Opsummering af del II Samlet opsummering af kapitel ANALYSE Delanalyse I: Forsvarets leverandørrelationer Aktstykkestyrede investeringer i et transaktionsomkostningsperspektiv Aktstykkestyrede investeringer i et netværksperspektiv Ikke aktstykkestyrede investeringer i relation til transaktionsomkostningteorien Ikke aktstykkestyrede investeringer i relation til netværksteorien Forsvarets MVS og FMT mission og vision i forhold til teorierne Opsummering af overordnet leverandørtilgang Delkonklusion Delanalyse II: Relevante segmenteringsfaktorer for Forsvaret Trin 1: Analyse af Forsvarets indkøb Indkøbets strategiske vigtighed - interne faktorer Vanskeligheden ved at lede indkøbet - Eksterne faktorer Opsummering og sammenfatning af modellens trin Trin 2: Analyse af leverandørrelationen Leverandørattraktivitet - Interne faktorer Leverandørens styrke i forholdet - Eksterne faktorer Opsummering og sammenfatning af modellens trin Delkonklusion af delanalyse II Modeludvikling KONKLUSION PERSPEKTIVERING Bilag 1: Kort beskrivelse samt grafisk fremstilling af leverandørrelationer Bilag 2: Beskrivelse af trin 3 i Ellram og Olsen leverandørsegmenteringsmodel Bilag 3: Interviewguide. Medarbejder fra Handelsafdelingen Bilag 4: Interviewguide: Medarbejder fra Kapacitetscenter, Land. Tillæg A: Litteraturliste vi

7 1 INDLEDNING Forsvaret er en stor offentlig virksomhed med et årligt budget på kr. 19 mia., hvoraf ca. en tredjedel går til indkøb af materiel. Indkøbene spænder vidt, fra helt almindelige standardvarer til store, komplekse og meget avancerede materielsystemer og kapaciteter. Den mangfoldige og specialiserede mængde materiel stiller krav til leverandørstrukturen. Netop leverandørstrukturen samt leverandørrelationer vil være emnet for denne opgave. 1.1 Problemstilling og motivation. At bringe leverandørstrukturen i fokus synes relevant, særligt i en tid, hvor Forsvaret i en periode har mødt alvorlig kritik ved implementering af en række materielsystemer. En del af kritikken er rettet mod de senest anskaffede materielsystemer 2, hvor der i alle tilfælde nævnes dårlige aftaler eller uindfriede forventninger til leverandøren 3. Ovennævnte er alle eksempler på større og meget komplekse materielsystemer, men forfatteren af denne opgave har i sin tid som kompagnichef på hold 5 i Irak, samt efterfølgende erfaringer som sagsbehandler i logistikoperations-sektionen i Forsvarets Materieltjeneste (FMT), oplevet mangel på reservedele af alle typer til de kæmpende enheder. En anden årsag til at bringe leverandørstrukturen i fokus skal ses i lyset af de konstante rationaliseringer og effektiviseringer, som virksomheder, herunder Forsvaret står overfor. Forsvaret har netop gennemgået en større omstrukturering, hvilket medførte en rationalisering af støttestrukturen bl.a. blev indkøbsstrukturen reduceret med en tredjedel i forhold til den gamle materielkommandostruktur 4. Dette i sig selv indikerer, at der behov for ændringer i indkøbs/leverandørstrukturen, idet den enkelte indkøber i gennemsnit håndterer tre gange så mange varenumre end tidligere 5. FMT har allerede erkendt dette, og har i den henseende indført bl.a. LEAN, som har til formål at smidiggøre processerne for den enkelte medarbejder i relation til indkøb. Ovennævnte er dog kun tiltag på det operative niveau, hvorfor et andet indsatsområde kunne være det strategiske niveau med henblik på at skabe den nødvendige sammenhæng, men i ligeså høj grad sikre at de gennemførte rationaliseringer ikke påvirker effektiviteten og dermed også leveringssikkerheden. Der findes en række empiriske eksempler 6, der påviser at en gennemgang af leverandørstrukturen herunder differentiering af leverandører og reduktion i leverandørbasen fører til en mere effektiv og rationel forsyningskæde, som bl.a. sikrer en bedre leveringssikkerhed. Leveringssikkerhed gør denne opgave interessant. Leveringssikkerhed i Forsvaret har ikke samme betydning som i andre virksomheder. I civile virksomheder vil en manglen- 2 DACCIS, Tårnfalken, EH 101 Helikopterne. 3 Det må dog understreges, at kritikken af helikopterne er ny og at en endelig undersøgelse forestår. Dog har leverandøren været ude med kritik, hvilket kunne pege på et dårligt relationsforhold. 4 Samlet antal indkøbere i den gamle struktur (MAK) i forhold til den nuværende. 5 Ca. estimat baseret på en rundspørge blandt fire indkøbere i FMT forsyningsafdeling: M. Escbech, H. Flyger. C. Sjelle og T. Jensen. Endvidere er det en logisk konsekvens i forholdet til antallet af indkøbere i ny og gammel struktur. 6 Bl.a. IKEA ( ), B&O samt Westwood. 1

8 de leveringssikkerhed kun have betydning for resultatet på bundlinien. Anderledes er det for Forsvaret, hvor en manglende leveringssikkerhed i yderste konsekvens kan betyde tab af menneskeliv. Det er i dét perspektiv denne opgaves relevans skal ses. Sikring af leveringssikkerhed kræver en komplet og effektiv forsyningskæde, som går fra brugeren og helt tilbage til leverandøren og dennes underleverandører. Netop forsyningsleddet fra FMT til leverandøren synes at være et område, hvor der kan effektiviseres og udvikles yderligere, hvorfor opgavens fokus koncentreres her i mellem. At forholdet til Forsvarets leverandører kan være et indsatsområde underbygges yderligere af, at FMT for nærværende ikke foretager segmentering af leverandører 7. Konsekvensen heraf er, at FMT for nærværende ikke har overblik over, hvorledes indkøbene er positioneret, herunder, hvilke og hvorledes ressourcerne anvendes på såvel indkøb som leverandører 8. Inden en endelig skitsering af opgavens problemformulering synes det væsentligt at formulere formål med strategisk leverandørsegmentering, så læseren kan danne sig et indtryk af opgavens tilblivelse og dermed problemformuleringen 9. Formål med strategisk leverandørsegmentering: Indsigt i og forståelse af virksomhedens leverandørbase. Etablere et overblik over ressourceforbruget på den enkelte leverandør og dermed en mulighed for generelt at fokusere ressourcerne mere hensigtsmæssigt. Prioritering af leverandørens strategiske betydning for virksomheden. Øget indsigt til den enkelte leverandør og dermed bedre forudsætning for at fastlægge den bedste strategi overfor leverandøren. 1.2 Problemformulering. På baggrund af ovenstående vil denne opgave således fokusere på det strategiske niveau, idet det søges belyst, om Forsvaret på strategisk niveau kan foretage en segmentering af sine leverandører og indkøb med det formål bedst muligt at fokusere de begrænsede ressourcer. Med udgangspunkt i ovenstående og opgavens overordnede formål søges følgende hovedspørgsmål besvaret: Hvorledes skal Forsvaret fremadrettet foretage leverandørsegmentering? For at kunne besvare problemstillingen søges følgende underspørgsmål besvaret: Hvordan ønsker Forsvaret at relatere sig til sine leverandører set i et strategisk perspektiv? Hvilke segmenteringsfaktorer 10 er relevante for Forsvaret? 7 Dette er bekræftet i alle interview og samtaler, ligesom der ikke umiddelbart er fundet dokumenter i Forsvaret, der beskriver området. 8 Ressourceforbruget kan delvist identificeres via rammeaftaler, men det sker kun i meget begrænset omfang, og opgøres ikke i tid, øvrige ressourcer m.m.. Citat: KK J. Svendsen CH FSAFD/FMT. 9 Uddrag af formål ved strategisk leverandørsegmentering fra faget Supply Chain Management på HD ved Copen hagen Business school. 2

9 1.3 Afgrænsning. Der er behov for at afgrænse opgaven primært grundet opgavens givne omfang. Følgende afgrænsninger er valgt i opgaven: Der vil i opgaven ikke blive fokuseret på en konkret udpegning af hvilke leverandører forsvaret skal vælge, men udelukkende ud fra hvilken model forsvaret skal/kan anvende til segmentering af leverandører. Opgaven vil ikke beskæftige sig med underleverandører henset til opgavens omfang, selv om dette vil være konstruktivt set i et supply chain management (SCM) perspektiv 11. Vigtigheden af underleverandører i relation til leveringssikkerhed vil dog blive nævnt, hvor det findes relevant. Opgaven fokuserer ikke på, hvorvidt FMT interne organisation er sammensat til at håndtere strategisk leverandørsegmentering. Der vil ikke blive foretaget en konkret vægtning af de enkelte segmenteringsfaktorer, som modellen foreskriver. 1.4 Læsevejledning. Opgaven indeholder en række begreber og definitioner fra emnefeltet SCM, hvorfor disse vil blive forklaret nedenfor med henblik på at gøre opgavens mere læservenlighed og lette forståelsen. Afsnittet afrundes med en figur, der illustrerer opgavens overordnede struktur Begrebsafklaring. Der foretages en kort gennemgang af de begreber, som ikke nødvendigvis forudsættes kendt af læserne og som ikke er bredt anvendt i Forsvaret Strategisk leverandørsegmentering. Den overordnede langsigtede udvælgelse af leverandører. Det strategiske består i, at udvælgelsen af leverandørerne er baseret på nogle formulerede krav fra ledelsen, således at de udøvende aktører i organisationen er klar over ledelsens forventninger Supply Chain Management En videreudvikling og fortolkning af begrebet logistik. Definitionen på logistik har oftest været indforstået med en virksomheds interne forhold uden, at det har haft den ledelsesmæssige fokus. SCM går bredere, og betragter alle relationer i hele forsyningskæden, hvorfor én blandt mange definitioner på SCM kan formuleres således 13 : Ledelsen af opadgående og nedadgående relationer med leverandører og kunder for at levere perfekt kundeværdi til mindre omkostninger for forsyningskæden som en helhed Opgavens formalia m.m. Opgaven opfylder formalia som oplyst af Stabskursus uddannelsesdirektiv. I opgaven er der anvendt figurer, tabeller og modeller, som er udviklet af andre end forfatteren, 10 Den anvendte model kalder dem faktorer. I Forsvaret ville det nok være mere almindeligt at kalde det segmenteringskriterier. 11 Et moderne begreb for logistik, hvilket vil blive uddybet senere. 12 Turnbull (1990), A review of portfolio planning models for industrial marketing, s18f 13 Fundamentals of Logistics Management. M. Lambert, Stock og Ellram. Side 3. Egen oversættelse. 3

10 hvilket vil fremgå af noten til figurteksten. I de tilfælde, hvor forfatteren selv har udviklet en model eller figur, er det i noten beskrevet med teksten: Egen udvikling Grafisk illustration af opgavens struktur. Opgavens struktur og opbygning grafisk illustreret: Kapitel 1 Indledning & Problemstilling Kapitel 2 Metode & operationalisering Kapitel 3 Kapitel 4 Teori Redegørelse Delanalyse I: Forsvarets leverandørrelationer. Kapitel 5 - Analyse Delanalyse II: FSV relevante segmenteringsfaktorer. Modeludvikling Kapitel 6 Konklusion Kapitel 7 Perspektivering 4

11 2 METODE, TEORIVALG OG OPERATIONALISERING I dette kapitel gennemgås de metodemæssige overvejelser for besvarelse af opgavens problemstilling. Metodeafsnittet bidrager til at give opgaven sammenhæng, og leder læseren ind i en holistisk forståelse af opgavens problemfelt og konstruktion. I kapitlet beskrives den behandlingsmåde, der er anvendt til indsamling, bearbejdning, analyse og fortolkning af data, der er anvendt i opgaven 14. Kapitlet indeholder ligeledes en operationalisering af teorien, som har til formål at beskrive, hvordan opgavens problemformulering besvares. 2.1 Opgavens formål og niveau set fra en teoretisk synsvinkel. Helt grundlæggende er det væsentligt at identificere denne opgaves formål, da det samtidig er afgørende for hvad, hvordan og hvorfor der undersøges 15. I teorien er der beskrevet en række forskellige typer af formål i relation til undersøgelser bl.a. kan nævnes det beskrivende, det diagnosticerende formål etc. 16 Da formålet med denne opgave er, at undersøge muligheden for anvendelsen af en leverandørsegmenterings-model i Forsvaret, vil opgaven være af normativ karakter. Der tages udgangspunkt i nuværende forhold og bestemmelser i Forsvaret, udvalgt teori samt den erhvervede viden, og analyseres frem til, hvad der bedst kan bidrage til løsning af den skitserede problemstilling. I forlængelse heraf er det interessant at se på, hvilket vidensdannelsesniveau denne opgave befinder sig på. Vidensdannelsesniveauet kan inddeles i tre niveauer; praksis-, disciplin- samt videnskabsteoriniveauet 17. Praksisniveauet er for problemstillinger med en praktisk indgangsvinkel, hvilket kunne være den aktuelle indkøbsproces i Forsvaret. Disciplinniveauet er beskrevet med begreber som netværks- og transaktionsomkostningsteorier, samt et indhold af kvantitative/kvalitative metoder, modellering og evt. matematiske modeller 18. Da opgavens formål er forslag til en leverandørsegmenteringsmodel, indgår modellering i opgaven. Desuden behandler opgaven transaktionsomkostnings- og netværksteori, hvorfor det kan bestemmes, at denne opgave er placeret på disciplinniveauet. Det sidste niveau er det videnskabelige niveau, også kaldet metaniveauet, hvilket kan sidestilles med udvikling af ny teori/forskning, hvilket ikke vil være tilfældet for denne opgave. 2.2 Undersøgelsesdesign. Denne opgave søger at løse en defineret problemstilling i Forsvaret, hvorfor indgangsvinklen til denne opgave vil være en teoribaseret konsulentopgave 19. Alternativt kunne opgaven være en forskningsopgave, men jf. teorien vil dette betyde, at opgaven bl.a. bibringer læseren en ny generaliserende viden 20 eller en alternativ anvendelse af en teori, hvilket ikke vil være tilfældet i denne opgave. 14 Ib Andersen; Den skinbarlige virkelighed. Side Ibid 16 J. Arlbjørn. Et overblik over international forskning i logistik og SCM,. 17 Ibid 18 Ibid 19 Den skinbarlige virkelighed, Ib Andersen. 20 Ibid 5

12 2.2.1 Valg af undersøgelsesdesign. Der tages i denne opgave udgangspunkt i et singlecase design. Casestudier anvendes til undersøgelser af sociale systemer herunder organisationer, hvor der kun undersøges ét fænomen 21, i dette tilfælde leverandørsegmentering. Et casestudie er en ofte anvendt metode, når det gælder undersøgelse af virksomheder. Dette er ikke argumentation i sig selv, men problemstillingen taget i betragtning, synes det naturligt at vælge casestudiet som undersøgelsesdesign. Årsagen hertil er, at et singlecasestudie tager udgangspunkt i ét reelt problem i virkelige omgivelser, hvor der samtidig er mulighed for at anvende flere informationskilder, som kan belyse problemet. Dét er tilfældet for denne opgave, og derfor vælges singlecasestudiet som metode til undersøgelse af leverandørsegmentering i Forsvaret. 2.3 Empiri. Empiri anvendes i denne opgave til at konkretisere opgavens problemstilling. Empiri dækker over et bredt felt af data lige fra direktiver, udsagn, dokumenter, rapporter og statistik 22. Empirien i denne opgave er primært fremskaffet via møder, samtaler og uddybende interviews med relevante nøglepersoner. Ligeledes anvendes forfatterens egne iagtagelser og erfaringer fra sin tid som sagsbehandler i FMT Logistikdivision 23. Herudover direktiver, bestemmelser og andre skriftlige arbejder udgivet af Forsvaret. Indsamlede data anvendes hovedsageligt i opgavens redegørelseskapitel (kapitel 4), men indgår også i væsentlige dele af kap 5, hvor den indsamlede empiri anvendes til analyse og supplerende udvikling af den forhåndskonstruerede model. 2.4 Kvalitativ metode. Som en del af metoden skal det ligeledes belyses, hvorvidt den kvantitative eller kvalitative metode anvendes. I denne opgave anvendes den kvalitative metode i form af interviews. Den kvalitative metode vurderes bedste egnet i denne opgave, da der kræves indgående kendskab til emnet, hvilket bedst kan afdækkes med interview frem for eksempelvis et spørgeskema (kvantitativ metode) 24. I relation til den kvalitative metode skal det således besluttes, hvilken interviewtype der skal anvendes, samt hvem, og hvor mange der skal interviewes. Forfatteren overvejede i den metodiske tilgang til opgaven, at anvende den kvantitative metode (spørgeskema). Efter at have studeret den valgte teori fandt forfatteren, at dette var uhensigtsmæssigt, idet dele af teorien omkring leverandørsegmentering er relativ kompleks at forklare gennem et spørgeskema. For ikke at modtage for mange uensartede og misforståede svar, har forfatteren fravalgte denne metode Udvælgelse af interviewpersoner. I denne opgave er der udvalgt to respondenter til gennemførelse af uddybende interviews. De er udvalgt på grund af deres ekspertise indenfor leverandørområdet. Første interviewperson, fremover benævnt som respondent A (ønsker at være anonym), er udvalgt på baggrund af vedkommendes beskæftigelse i FMT handelsafdeling. 21 Andersen, Ib. Den skinbarlige virkelighed, side Rienecker, L & Jørgensen, P. Den gode opgave, side Forfatteren har været ansat i FMT LDIV i perioden september 2005 og frem til august Forfatteren har gjort tjeneste i både logistikplanlægningssektionen samt logistikoperationssektionen. 24 Andersen, Ib. Den skinbarlige virkelighed, side 26. 6

13 Det er handelsafdelingen, der står for den merkantile og kommercielle del af Forsvarets indkøb. Respondent A er udvalgt på grund af sit kendskab til de juridiske forhold og dermed de forpligtigelser Forsvaret er underlagt if. med indkøb. Respondent B (Major B. Kongsbak) er udvalgt på baggrund af hans rolle som kapacitetsmanager i FMT kapacitetscenter, Land. Respondenten har stort kendskab til indkøb af materielsystemer samt modificering af disse bl.a. KVG og PIRANHA Interviewform. Et interview kan gennemføres på mange måder, og der eksisterer en række forskellige interviewformer. Fælles for de gennemførte interviews er, at jeg har valgt at anvende delvist strukturerede interviews 25. Karakteristisk for denne interviewform er, at det gennemføres åbent, hvilket vil sige, at forfatteren skal være åben overfor respondentens input, synsvinkler og holdninger, ligesom forfatteren skal være i stand til, at komme med uddybende spørgsmål til emner, som ikke er umiddelbart planlagt, men som kan have relevans for belysning af opgavens problemstilling. Selvom forfatteren anvender den delvist strukturerede interviewform i alle interviews, er det ikke de samme spørgsmål, der går igen. Disse varierer, afhængig af, hvem der interviewes og ikke mindst vedkommendes funktion i virksomheden. 2.5 Validitet og reliabilitet. Ved validitet forstås at der er så stor overensstemmelse mellem den anvendte teori og de empiriske data, som overhovedet muligt 26. Ligeledes er det vigtigt at indsamlede data er pålidelige, hvilket kaldes reliabilitet Validitet. Der er i opgaven anvendt teori og begreber, som dækker over den fundne problemstilling, og som via de empiriske data er anvendt til, dels at komme i dybden i analysen, samt dels til at fremkomme med forbedringsforslag til de identificerede problemer. I forhold til den udvalgte litteratur er der taget udgangspunkt i velkendt teori, som er meget anvendt i akademiske uddannelser bl.a. på HD i SCM. Dette er ikke en garanti for validitet, men det må alligevel antages, at teoriens fundament besidder den nødvendige kvalitet. I de tilfælde, hvor der har været kritik af teorien er denne forsøgt belyst og suppleret med anden teori, hvilket afbalancerer de nævnte svagheder. Det fremgår af afgrænsningen, at der er visse begrænsninger i den fulde teorianvendelse grundet pladsmangel, hvilket dog ikke ændrer forfatterens synspunkt om, at det udarbejdede produkt besidder en høj grad af validitet Reliabilitet. Som nævnt er reliabilitet et spørgsmål om pålidelighed, hvilket betyder, hvor sikkert og præcist der måles på det, som der forventes at måle på 28. En mulig måde at måle, hvorvidt en opgave besidder tilstrækkelig pålidelighed, ville være at lade en anden person udarbejde en tilsvarende opgave. Hvis opgavens resultat og konklusion var enslydende ville der være en stor grad af reliabilitet. Dette er ikke muligt, hvorfor nedenstående vil være en vurdering. 25 Ibid. 26 Andersen, Ib. Den skinbarlige virkelighed, s Andersen, Ib. Den skinbarlige virkelighed, s Andersen, Ib. Den skinbarlige virkelighed, s. 81 7

14 Interviewene er bygget op ud fra problemstillingen og ikke forevist de interviewede på forhånd, hvorfor forudindtagede holdninger ikke har kunnet indtages af intervieweren. Ligeledes er de interviewede nøglepersoner i relation til problemstillingen, hvilket øger chancen for at udsagn er pålidelige. Dog kan det ikke udelukkes grundet emnets kompleksitet og omfang at andre nøglepersoner ville have givet andre svar i de gennemførte interview. Dette kan indikere en mindre grad af reliabilitet. Der er endvidere foretaget et gruppemøde med henblik på at sikre, at udsagn indenfor visse områder er godkendt af mere end én person på området. Samlet set vurderes opgaven at have den nødvendige grad af reliabilitet. 2.6 Kildeanvendelse og kritik. De interviewede personer arbejder til dagligt i FMT organisation, hvorfor de umiddelbart kan være subjektiv overfor de spørgsmål der bliver stillet 29. Endvidere kan det ikke udelukkes, at der i visse tilfælde er svaret politisk henset til vedkommendes position. Det er dog ikke forfatternes opfattelse, at det har været tilfældet jf. afsnit 2.4 og afsnit 2.5. Dette er heller ikke tilfældet, selv om den ene interviewperson har ønsket at være anonym, om end det giver muligheden for at fremkomme med postulater, som ikke er valide. Det er ikke forfatterens opfattelse, at anonymiteten har haft indflydelse på troværdigheden hos den interviewede, men skal blot opfattes som et ønske om ikke at blive promoveret. Forfatteren har som nævnt anvendt teori indenfor feltet SCM. Forfatteren har forholdt sig kritisk til teorivalgene samt forfatterne. I de tilfælde, hvor teorien synes for unuanceret er der valgt supplerede teori til at sikre en mere objektiv tilgang Teorivalg og operationalisering. I indeværende afsnit redegøres for valg af den teori, som anvendes til at behandle opgavens problemstilling. Der argumenteres for valg og fravalg af teori, ligesom det efterfølgende forklares, hvorledes teorien operationaliseres til besvarelse af opgavens hoved- og underspørgsmål. Detaljeret beskrivelse af de anvendte teorier foretages i opgavens kapitel Teorivalg. Nedenfor beskrives kort opgavens forskellige teorivalg. Teorivalgene er alle fundet i relation til emnet SCM og anvendes i forhold til leverandørsegmentering Transaktionsomkostningsteori. Transaktionsomkostningsteori i denne opgave anvendes primært til undersøgelse af Forsvarets nuværende leverandørrelationer. Transaktionsomkostningsteorien vurderer omkostninger, der er forbundet med de koblinger som findes mellem to adskilte enheder eksempelvis virksomheden og dens leverandør. Via teorien kan man fastlægge, hvorvidt en virksomhed skal lade markedet udføre transaktionerne, eller om de skal udføres internt. Transaktionsomkostningsteoriens arkitekt er Williamson, som tilbage i 1985 redegjorde for teorien 31. Williamson forklarer, at teorien bygger på to adfærdsmæssige forudsæt- 29 Rienecker, L & Jørgensen, P. Den gode opgave, side Ibid, side Arlbjøn, J. Grundbog i SCM, Side