Risikostyring i anskaffelsesprojekter ved Forsvarets Materieltjeneste

Transkript

1 Kaptajn A.C. Jørgensen Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L Stabskursus 2008/2009 Risikostyring i anskaffelsesprojekter ved Forsvarets Materieltjeneste En analyse af Forsvarets Materieltjenestes tilgang til og anvendelse af risikostyring ved anskaffelsesprojekter i forhold til alment gældende principper for effektiv risikostyring. Forsvarsakademiet april 2009

2 TITELSIDE Kaptajn A.C. Jørgensen Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L Stabskursus 08/09 14 APR 2009 Specialets titel: Risikostyring i anskaffelsesprojekter ved Forsvarets Materieltjeneste. Specialets problemformulering: Hvordan er FMTs tilgang til og anvendelse af risikostyring ved anskaffelsesprojekter i forhold til alment gældende principper og metoder for effektiv risikostyring, og hvorledes kan der evt. optimeres Projektperiode: 26 SEP 2008 til 14 APR 2009 Vejleder: Major H.P.H. Michaelsen, Center for Operationsstøtte ved Forsvarsakademiet. Antal ord: Rapporten: eksklusiv abstract, resume, indholdsfortegnelse, bibliografi og bilag. Abstract: 198 Resume: 696 Antal sider: 56 sider (kapitel 1-7 inklusiv bibliografi). A.C. JØRGENSEN Specialets indhold er ikke frit tilgængeligt. Udlevering eller gengivelse af hele eller dele af specialet, skal ske med forfatterens samtykke. UKLASSIFICERET I

3 Abstract The purpose of this paper is to analyze The Danish Defence Acquisition and Logistics Organization (DALO) approach to - and use of risk management in regards of procurement programmes as required by The Danish Agency for Governmental Management (DAGM) in the guidelines for effective risk management within the Governmental area. The theoretical field of this paper is focused on risk management, whereas the method is conducted as a single case study. The purpose of risk management is to continually identify and deal with the possible risks of a project, in order to ensure optimal use of company resources. The paper concludes that DALO does not sufficiently adhere to common principles and methods in their current approach to the use of risk management, in connection with procurement programmes, furthermore that risk management is only conducted on a limited number of projects. The paper concludes that DALO has carried out sufficient initiatives regarding how risk management and the processes in this respect should be handled. These initiatives are in line with the principles and methods stated by DAGM. Recommendations for optimizing the overall risk management within DALO, are made on the basis of the conclusions of this paper UKLASSIFICERET II

4 Resumé Dette speciale behandler Forsvarets Materieltjeneste (FMT) tilgang til og anvendelse af risikostyring ved anskaffelsesprojekter i forhold til alment gældende principper for risikostyring i staten. Forsvaret skal, som andre statslige myndigheder, til stadighed stræbe efter effektivisering og optimering, så tildelte ressourcer udnyttes optimalt. En effektiv risikostyring er et af flere midler, der kan bidrage til en optimal udnyttelse af ressourcerne. Det synes derfor relevant at undersøge FMT tilgang til og anvendelse af risikostyring ved anskaffelsesprojekter. Det er alment kendt, at der i den seneste tid har været en voldsom kritik af forsvarets håndtering af materielanskaffelser. En kritik, der er fremsat af offentligheden og ikke mindst rigsrevisionen, og som bl.a. kritiserer FMTs risikohåndtering. Det faktum underbygger relevansen af nærværende rapport. Specialets metodiske overvejelser og struktur samt teoretiske tilgang beskrives og begrundes i kap. 2. Single case studium er metoden, der anvendes til behandling af specialets problemstilling, hvor den teoretiske tilgang er den af Økonomistyrelsen (ØS) udgivne vejledning om risikostyring i staten og statslige institutioner. I forhold til single case studium identificeres fordele og svagheder, og til teori gennemføres en operationalisering, således at teorien fokuseres mod analyse af rapportens problemstilling. I kapitel 3 redegøres detaljeret for den teoretiske tilgang til behandling af specialets problemstilling. ØS vejledning repræsenterer alment gældende principper og teorier for effektiv risikostyring, og opererer med en holistisk tilgang. Specialet anvender de områder af ØS principper og teorier, der forholder sig til Risikostyringsprocessen (6 faser), Niveau for risikostyring (5 niveauer) og Planlægning af risikostyring. Disse tre områder udtrykker fokus i specialet. Specialets kapitel 4 er redegørelse for risikostyring ved FMT. Redegørelsen viser, at der ikke i staten eller forsvaret er udgivet strategier, politikker m.m., som FMT kan eller skal dimensionere egen risikostyring efter. Anden del af kapitlet er en redegørelse af, hvordan risikostyring udfoldes ved FMT i forhold til planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse. Dette sker med baggrund i formulerede politikker, procedurer m.m. og ved spørgeskemaundersøgelse til de niveauer, der repræsenterer ledelse, udførende niveau dvs. niveauet, som arbejder med udformning af risikostyring og endelig brugerne dvs. projektledere. Samlet tilvejebringer kapitlet et udfyldende billede af risikostyring ved FMT. I kapitel 5 gennemføres analyse af risikostyring ved FMT. Analysen viser, at FMT ikke anvender en formaliseret risikostyringsproces, dog har FMT udarbejdet udkast til risikostyringsproces, der indeholder de af ØS anbefalede faser. Analysen viser, at der praktiseres en form for risikostyring, dog kun på de projekter, der er oprettet i FMT, hvilket udgør ca. 30 % af den samlede projektportefølje på ca. 180 projekter, og at risikostyringen er karakteriseret ved at være fortolkende og reaktivt. Endelig viser analysen, at FMTs UKLASSIFICERET III

5 planlægning er hensigtsmæssig, og at FMT råder over medarbejdere, der kan arbejde kvalificeret med implementering af risikostyring. Slutteligt viser analysen, at fraværet af politikker m.m. for risikostyring i staten og forsvaret stiller større krav til involvering fra FMTs ledelse. Specialet konkluderer at FMT tilgang til og anvendelse af risikostyring ikke sker efter alment gældende principper for effektiv risikostyring, herunder at det sker i et meget begrænset omfang. Endvidere konkluderes det, at niveauet af den anvendte risikostyring er bemærkelsesværdigt lav sammenholdt med ex. FMTs størrelse, kompleksitet, projektportefølje og budget. Niveauet er karakteriseret ved at være reaktivt og fortolkningsorienteret, hvor konsekvensen er, at ressourcer ikke kan målrettes mod de risici som FMT er mest sårbar overfor. En af forklaringerne på det lave niveau, skal findes i fraværet af ex. politikker og risikostyringsprocesser samt ledelsens uklare prioritering af risikostyring herunder fastsættelse af ambitionsniveau. Afsluttende konkluderer specialet at FMT råder over medarbejdere, der har de nødvendige kompetencer til at arbejde kvalificeret med risikostyring. Disse medarbejdere har udarbejdet udkast til politikker, risikostyringsprocesser og systemunderstøttende værktøjer, men afventer godkendelse og implementering. Niveauet fremstår som højt og følger alment gældende principper. Herudover gives forslag optimering af arbejdet med risikostyring. Specialet afsluttes med en perspektivering. Første del er i forhold til fremtidige dispositioner som FMT, efter en implementering af risikostyring, skal være opmærksom på. Dette for at undgå at risikostyring efter en periode, ikke skal opleves som ikke at fungere efter hensigten. Anden del er en diskussion af, om omfattende og komplekse materielanskaffelser skal adskillelse fra forsvaret, og overlades til institutioner uden for forsvaret. En model, der praktiseres i flere europæiske lande som ex. Tyskland og Frankrig. UKLASSIFICERET IV

6 Indholdsfortegnelse Abstract... II Resumé... III KAPITEL 1. INDLEDNING 1. INDLEDNING Motivation og relevans Problemformulering Begrebsafklaring Afgrænsning Metode Læsevejledning Formalia m.m Specialestruktur... 7 KAPITEL 2. METODE, TEORIVALG OG OPERATIONALISERING 2. INDLEDNING Metode Single case studium og metodediskussion Empiri Kvalitativ og kvantitativ metode Spørgeskema og interviews Validitet og reliabilitet Validitet Reliabilitet Kildeanvendelse og kildekritik Teorivalg Teori/koncept for risikostyringsprocessen ØS risikostyringsproces Niveau for risikostyring Planlægning af risikostyring Operationalisering af teori ØS risikostyringsproces Niveau for risikostyring Planlægning af risikostyring Tabel for operationalisering.. 17 KAPITEL 3. TEORI FOR RISIKOSTYRING 3. INDLEDNING Generelt Risikostyringsprocessen Delkonklusion Niveau for risikostyring.. 21 UKLASSIFICERET

7 Delkonklusion Planlægning af risikostyring Delkonklusion KAPITEL 4. RISIKOSTYRING VED FMT 4. INDLEDNING Del I Forsvarets struktur Forsvarets Mission, Vision og Strategi (MVS) Forsvarets Materieltjeneste Delkonklusion I Del II Officielle politikker og processer Opfattelse og udmøntning af risikostyring Delkonklusion II Samlet konklusion.. 38 KAPITEL 5. ANALYSE AF RISIKOSTYRING VED FMT 5. INDLEDNING Delanalyse I, Risikostyringsproces Delkonklusion Delanalyse II, Niveau af risikostyring Delkonklusion Delanalyse III, Planlægning af risikostyring Delkonklusion Strategi for risikostyring i stat og forsvar Delkonklusion.. 47 KAPITEL 6. KONKLUSION PÅ RISIKOSTYRING VED FMT 6. INDLEDNING Konklusion Potentielle områder for optimering KAPITEL 7. PERSPEKTIVERING 7. INDLEDNING Fremtidige dispositioner efter en implementering i FMT Ny model for større og komplekse materielanskaffelser i forsvaret? Mulig model for fremtidig indkøbsorganisation Rigsrevisionen BIBLIOGRAFI BILAG 1-6 Spørgeskemaer inkl. opfølgende interviews, der er anvendt ved FMT. UKLASSIFICERET

8 I Indledning KAPITEL 1 1. INDLEDNING Kapitlet er overordnet tiltænkt at bibringe læseren den motivation og de forudsætninger, der ligger til grund for specialet, herunder bibringe læseren forståelsesrammen og den faglige kontekst Motivation og relevans. Skibsreder A.P. Møller skrev i december 1946: Min gamle Sætning `Intet Tab bør ramme os, som kan undgaas ved rettidig Omhu` bør være et Løsen, som går gennem hele organisationen (Risikostyring, 2003). Dette citat er meget præcis i beskrivelsen af, hvad risikostyring handler om. Risikostyring kan beskrives som en identifikation af potentielle afvigelser fra det planlagte og ønskede, samt styring af disse afvigelser, for bedst muligt at udnytte muligheder, minimere tab og forbedre beslutningstagen og resultater (ØS, 2007). Specialets emne er risikostyring i anskaffelsesprojekter ved Forsvarets Materieltjeneste (FMT). Det miljø som danske virksomheder opererer i, er kendetegnet ved høj dynamik og kompleksitet samt en øget internationalisering. Et sådant miljø vil naturligt stille krav til den enkelte virksomhed om en kontinuerlig effektivisering og rationalisering, hvor det primære formål er, at forme virksomheden til at kunne optræde som en legitim spiller på det nationale og internationale marked. Der findes flere metoder og modeller til effektivisering og rationalisering i virksomheder. En af metoderne, der kan bidrage til at øge virksomhedens effektivitet og ressourceudnyttelse, er en formaliseret og kontrolleret anvendelse af risikostyring. Ved risikostyring er det ikke længere tilstrækkeligt kun at have fokus på finansielle risici. Det er nødvendigt med en udvidelse, der også omfatter andre faktorer, der potentielt kan have en indflydelse på virksomhedens ydelser eller et givent projekt. Det betyder, at virksomheden med fordel kan gå fra en mere reaktiv og ad-hoc orienteret risikostyring, til en mere helhedsorienteret og proaktiv risikostyring (TC, 2005). Det synes derfor relevant at behandle risikostyring i forsvaret, da forsvaret på mange områder opererer i samme miljø og er påvirket af de samme mekanismer som civile virksomheder. Som eksempel er forsvarets tre værnsspecifikke materielkommandoer, i det seneste forsvarsforlig, pr. 1 JAN 2007 sammenlagt til en fælles materieltjeneste Forsvarets Materieltjeneste netop m.h.p. en mere effektiv udnyttelse af ressourcer (Rigsrevisionen). Relevansen synes yderlig bekræftet af den seneste tids, til tider voldsomme, kritik af forsvarets indkøb og implementering af nye materielsystemer. En kritik, der bl.a. er rejst af Rigsrevisionen og offentligheden. Rigsrevisionen har i maj 2008, i forbindelse med undersøgelse af FMT, udtalt: Endvidere er det vurderingen, at anskaffelserne viser manglende anvendelse af standardiserede processer og metoder, hvilket medfører, at UKLASSIFICERET 1

9 I Indledning vigtige elementer i anskaffelsesprocessen ikke har tilstrækkeligt fokus, herunder risikovurdering og systematisk opsamling af erfaringer (understregning er foretaget af forfatteren) (Rigsrevisionen). Dagbladet BT bragte fredag 21 NOV 2008 en længere artikel under overskriften Forsvarets fejlskud. Artiklen listede en række materielanskaffelser, der efter dagbladets mening, er kritisable. Som eksempel nævnes anskaffelsen af helikopter EH-101 (redningshelikopter), Tårnfalken (overvågningsfly) og Daccis (digitalt informationssystem) (BT, 2008). Det, der karakteriserer kritikken, er uindfriede forventninger og aftaler interessenterne imellem. Forsvaret har som statslig virksomhed et årligt budget på ca. 20 mia. kr. hvoraf ca. 3 mia. kr. er afsat til nye materielanskaffelser pr. år i alt ca. 14 mia. kr. i Forsvarsforlig (forsvaret, 2008). Materielanskaffelserne indbefatter bl.a. ny udviklede produkter, der ikke kan betegnes som standardvarer, og produkter, der er meget komplekse og avancerede. Forsvaret indgår som regel i et tæt samarbejde med leverandører, der, afhængig af produkt, kan strække sig over flere år og med varierende intensitet. Et samarbejde om komplekse og avancerede materieltyper over længere perioder og med flere aktører, øger sandsynligheden for, at der indtræffer forhold, der påvirker processen eller projektet positivt eller negativt. For at forsvaret skal kunne forholde sig kvalificeret til disse forhold, er det afgørende med en strategi for risikostyring. Omvendt er det et rimeligt krav fra offentligheden, at materielanskaffelser, med et budget på flere mia. kr., sker under kontrollerede forhold og under anvendelse af værktøjer, der kan kvalificerer processen. Dette med henblik på, at en anskaffelse ex. ikke fordyres af forhold eller risici, der kunne være identificeret og taget forholdsregler omkring. Det vurderes derfor relevant at gennemføre en analyse af forsvarets anvendelse af risikostyring. Særligt relevant synes det at være i relation til forsvarets materielanskaffelser, hvorfor det er naturligt at fokusere rapporten mod FMT. Ved at virksomheder herunder FMT gennemfører en formaliseret og kontrolleret risikostyring, vil virksomheden ex. kunne opnå at (TC, 2005): Håndterer risici proaktivt og helhedsorienteret frem for reaktivt og ad hoc. Identificere og kontrollere afgørende risici, der kan forhindre virkeliggørelsen af virksomhedens mål, ydelser eller et projekt. Tilvejebringe et mere kvalificeret og udfyldende beslutningsgrundlag. Reducere virksomhedens udgifter til risikoafdækning og håndtering. Reducere sandsynligheden for og frekvensen af, at en uventet og uforudset begivenhed indtræffer. Samlet tvinger det virksomheden til at fokusere ressourcerne på, hvor der er en positiv effekt af en given indsats, og hvor virksomhedens anstrengelser er cost effektive (Hvedstrup, 2009). UKLASSIFICERET 2

10 I Indledning Relevansen af rapporten underbygges yderligere af følgende, der er modtaget fra chefen for Projektledelsessektionen ved FMT ingeniør Steen Corfitsen; Relevansen af dit projekt er i regi af FMT projektledelsessektion, et bidrag til sikring af kvaliteten af FMT projektrisikohåndteringsproces. Projektrisikohåndteringsprocessen er under granskning i FMT og er et væsentligt projektledelsesværktøj, når det gælder anskaffelsesprojekter. Jeg vil derfor se frem til at læse dine overvejelser og konklusioner Problemformulering. På baggrund af ovenstående, er specialets formål og mål en analyse af Forsvarets Materieltjenestes tilgang til og anvendelse af risikostyring ved anskaffelsesprojekter. Dette med henblik på at belyse, om den nuværende strategi fremstår udfyldende og optimal samt med henblik på at kunne identificere potentielle optimeringsområder. Med udgangspunkt i ovenstående og rapportens formål ogmål er følgende problemstilling identificeret: Hvordan er FMTs tilgang til og anvendelse af risikostyring ved anskaffelsesprojekter i forhold til alment gældende principper og metoder for effektiv risikostyring, og hvorledes kan der evt. optimeres For at kunne behandle ovenstående problemformulering, er det nødvendigt at behandle følgende underspørgsmål: 1. Analyse af risikostyringsprocesser ved anskaffelsesprojekter, herunder analyse af strategier, politikker, direktiver m.m. for risikostyring i FMT. 2. Niveau af risikostyring i FMT. 3. Opstart og planlægning af risikostyring i FMT Begrebsafklaring. Specialet vil bl.a. indeholde en række begreber og definitioner fra området risikostyring, hvorfor udvalgte forklares i det efterfølgende. En yderlig uddybning gennemføres i den rækkefølge begreber og definitioner optræder, primært ved behandling i respektive kapitler. Begrebet teori opfattes i nærværende speciale som f.eks. systemudviklingsmodeller, teknologiske koncepter, systemteori m.m. (FSMODIR, 2008). Teori, der er anvendes i specialet vil være operationaliseret i relation til specialets problemstilling og analyse. Det betyder ex., at ikke alle dele af teorien anvendes i analysen. Operationaliseringen gennemføres i kap. 2. Følgende begreber vil være gennemgående i specialet, og er relevante for forståelsen af rapportens emne: Risiko (R) kan defineres som sandsynligheden (P) for at der indtræffer en hændelse (E) ganget med konsekvensen (L) dvs. R(E) = P(E) x L(E). Det betyder, at der er to måder at UKLASSIFICERET 3

11 I Indledning reducere en risiko på, enten ved at formindske P(E) dvs. forebyg eller formindske L(E) dvs. inddæmme. Høj risiko er således udtryk for en høj sandsynlighed og en stor konsekvens. Omvendt er lav risiko udtryk for lav sandsynlighed og lille konsekvens. Risiko kan udvides med en tidsfaktor T(E) i relation til hvornår hændelsen indtræffer. Det betyder at R(E) = P(E) x L(E) x T(E) (Hvedstrup, 2009). Risikostyring omhandler identifikation af potentielle afvigelser fra det planlagte og ønskede, samt styring af disse afvigelser for bedst muligt at udnytte muligheder, minimere tab og forbedre beslutningstagen og resultater (ØS, 2007). Risikoanalyse er udtryk for den analyse, der gennemføres af identificerede risici (JISC, 2008). Projektrisiko (risiko) defineres som en usikker hændelse eller tilstand, der, hvis den indtræffer, vil udøve en positiv eller negativ effekt (konsekvens eller tab) på mindst ét af de mål, der tilhører projektet. Tab kan ex. omhandle tre områder (Risikostyring, 2003): Tid. Anskaffelsesprojekter afleveres ikke til planlagt tid. Budgetoverskridelse. Anskaffelsesprojekter overskrider budgetrammen. Mangler ved materielanskaffelsen. Der optræder mangler ved materielanskaffelsen og/eller diskrepans med modtagerens forventningsniveau. Tab er således udtryk for, at anskaffelsesprojektet har fejlet. Risikostyringsproces (risikocirkel) er udtryk for en kontinuert proces, risikostyringens forløb, der indeholder fire grundlæggende faser. Risikoidentifikation (fase 1) udtrykker en identifikation af potentielle risici. Risiko kvantificering (fase 2) udtrykker en prioritering af risici i relation til deres betydning for et projekt. Risikoløsning (fase 3) udtrykker formulering af strategier, der kan imødegå identificerede risici. Risiko overvågning udtrykker en kontinuert monitering af status og udvikling i prioriterede risici (Pries-Heje, 2009) Afgrænsning. For at kunne fokusere behandlingen af specialets problemstilling, er det vurderet nødvendigt at foretage en afgrænsning. Specialet behandler ikke: 1. Strategier for og gennemførelse af risikostyring i andre statslige- og offentlige virksomheder. Denne afgrænsning er begrundet i den snævre problemformulering, der alene har fokus på FMT. 2. En komplet analyse af FMT nuværende organisation i forhold til, om denne er dimensioneret til gennemførelse af risikostyring. Denne afgrænsning er foretaget, idet en organisationsanalyse ikke er det centrale. 3. Forskellige typer af systemunderstøttende produkter (software), der kan understøtte FMTs risikostyring. Behandling af dette område vurderes ikke nødvendig, for at kunne behandle specialets problemstilling. 4. En decideret analyse af Økonomistyrelsens vejledning for risikostyring i staten. UKLASSIFICERET 4

12 I Indledning Forfatteren er opmærksom på, at en afgrænsning kan betragtes som et fravalg af områder, emner m.m., der potentielt kunne bidrage til en bredere og mere dybdegående behandling af specialets problemstilling. Afgrænsningen er således foretaget alene med henblik på at kunne fokusere behandlingen af specialets problemstilling Metode. I kapitel 2 gennemføres metode- og teorivalg samt operationalisering af anvendt teori. Forfatteren har fundet det passende i nærværende kapitel, kort at introducere læseren til den metodiske og teoretiske tilgang, der anvendes i specialet (L. Rienecker et al, 2006). Metoden, der er valgt til behandling af specialets problemstilling er et single case studium, hvor casen er FMT. Single case studium er udtryk for, at der undersøges ét forhold eller ét problem. Det betyder blandt andet, at specialets problemstilling er formuleret snævert. Fordele og ulemper ved den valgte metode, herunder begrundelse for valg behandles i kap. 2. De teorier og koncepter, der anvendes i specialet, kan alle relateres til emnet risikostyring eller Risk Management (engelsk oversættelse). Overordnet anvendes den af Økonomistyrelsen (ØS) udgivne vejledning om koncepter og teorier for risikostyring i staten, hvilket er Koncept for Risikostyringsrammeværk 6 faser, Koncept for identifikation af risikostyring på relevant niveau og Koncept for opstart og planlægning af risikostyring. Koncepterne m.m. er, i varierende udformning, gennemgående i den litteratur, der behandler emnet risikostyring. Begrundelse for valg af de enkelte teorier, herunder fordele og ulemper behandles i kap. 2. Sammenfattende for metoden i specialet er, hvordan risikostyring gennemføres ved anskaffelsesprojekter i FMT. Dette sammenholdes med teorier og koncepter inden for feltet risikostyring, dvs. en sammenligning af to områder. Én praktisk case sammenholdt med et teoretisk felt. Det overordnede formål er en analyse af, om FMTs risikostyring ved anskaffelsesprojekter er udfyldende og optimal, og i benægtende fald pege på potentielle forbedringsområder. Empiri i forhold til FMT, er det af FMT udgivne vedr. risikostyring samt spørgeskema og opfølgende interviews fra repræsentative medarbejdere i FMT Læsevejledning. Specialet består af syv kapitler. Indholdet i de enkelte kapitler gennemgås kort i nedenstående punkter Generelt gælder der for hvert kapitel i specialet, at det indledes med en kort gennemgang af formål og mål, herunder hvad kapitlet bidrager med, i forhold til den samlede behandling af problemstillingen. Kapitlerne afsluttes, som udgangspunkt, med delkonklusioner, der samlet bidrager til rapportens analyse og endelige konklusion Kapitel 1, Indledning. Kapitlet er overordnet tiltænkt at bibringe læseren den motivation og de forudsætninger, der ligger til grund for specialet. Endvidere bibringe læseren forståelsesrammen og den faglige kontekst for specialet. UKLASSIFICERET 5

13 I Indledning Kapitel 2, Metode, teorivalg og operationalisering. Kapitlet introducerer læseren til de metodiske overvejelser og den metodiske struktur, der ligger til grund for besvarelse af specialets problemstilling. Herudover vil kapitlet indeholde en begrundelse for valg af den anvendte teori. Endvidere gennemføres en operationalisering af teorien, således at teorien fokuseres mod analyse af specialets problemstilling. Kapitlet vil herudover indeholde en behandling af begreberne validitet, reliabilitet, kvalitativ og kvantitativ i forhold til deres anvendelse i specialet Kapitel 3, Teori for risikostyring. Kapitlet vil sammen med kapitel 4 udgøre specialets redegørelsesdel. Nærværende kapitel er specialets teorikapitel, og vil mere detaljeret redegøre for den teoretiske tilgang, der som tidligere nævnt er den af ØS udgivne vejledning for anvendelse af risikostyring i staten og statslige institutioner (operationaliseret). Kapitlet vil sammen med kapitel 4 endvidere udgøre grundlaget for analysen i kapitel Kapitel 4, Risikostyring ved FMT. Dette kapitel har til formål at redegøre for FMTs tilgang til og anvendelse af risikostyring. Kapitlet vil være delt op i to dele. Første del vil kort omhandle forsvarets og FMTs struktur samt en gennemgang af respektive missioner, visioner, strategier, politikker m.m. i relation til risikostyring. Anden del af kapitlet vil være en redegørelse af FMTs officielle politikker, procedurer m.m., der er formuleret i relation til risikostyring. Herudover vil anden del indeholde en redegørelse af, hvordan risikostyring er planlagt og gennemført herunder den praktiske udmøntning og anvendelse i FMT Kapitel 5, Analyse. Kapitlet er specialets analysekapitel. Analysen gennemføres ved inddragelse af empiri og delkonklusioner fra primært rapportens to redegørelseskapitler kap. 3 og 4. Analysen er grundlaget for formulering af specialets endelige konklusion i kap Kapitel 6, Konklusion og anbefaling. Kapitlet vil give svar på specialets problemstilling, herunder afledte spørgsmål. For at målrette konklusionen, vil denne være bygget om omkring specialets problemstilling. Kapitlet vil herudover give forslag til forbedringer på relevante områder. Specialets metode begrænser muligheden for at kunne konkludere i mere generelle termer, samt overføre konklusioner direkte på andre lignende institutioner eller virksomheder. Specialets konklusioner kan således kun anvendes på det konkrete og undersøgte problemfelt. Dette forhold uddybes nærmere i kap Kapitel 7, Perspektivering. Specialet afsluttes med en perspektivering, der er formuleret i en fremadrettet kontekst. UKLASSIFICERET 6

14 I Indledning Indledningsvis en kort diskussion af potentielle dispositioner efter implementeringen har fundet sted ved FMT. Afsluttende med en kort diskussion af, om forsvaret skal overveje en ny model for materielanskaffelser. Herudover skal perspektiveringen også ses som udtryk for et grundlag, der kan arbejdes videre med, i relation til en yderlig operationalisering eller videre analyse af FMT Formalia m.m. i rapporten. Specialet følger formalia som oplyst af Stabskursus i FSMODIR for Stabskursus bilag 10. Bilag er placeret bagerst i rapporten. Figurer er fortløbende nummereret i det enkelte kapitel. Figur 1.1. betyder figur 1 i kap Specialestruktur (grafisk illustration). Rapportens overordnede struktur er illustreret ved figur 1.1. Af figuren fremgår det, at specialet består at syv kapitler. Først et indledende kapitel efterfulgt af et metode- og operationaliseringskapitel. Herefter to redegørelseskapitler, der skaber forudsætningen for specialets analysekapitel. Specialet afsluttes med et konklusions- og perspektiveringskapitel. For yderlig indledende uddybning henvises til pkt UKLASSIFICERET 7

15 I Indledning Kapitel 1, Indledning Motivation og relevans Problemformulering Afgrænsning Kapitel 2, Metode, Teorivalg og operationalisering Valg af metode Valg af teori Operationalisering af valgt teori Kapitel 3, Teori for risikostyring Redegørelse af teori for risikostyring. Delkonklusion Kapitel 4, Risikostyring ved FMT Redegørelse for FMT tilgang til og anvendelse af risikostyring. Delkonklusion Kapitel 5, Analyse af risikostyring ved FMT Analyse af: Risikostyringsproces Niveau af risikostyring Planlægning af risikostyring Delkonklusion Kapitel 6, Konklusion på risikostyring ved FMT Besvarelse af specialets problemstilling Kapitel 7, Perspektivering Fremtidige dispositioner efter implementering af risikostyring Ny model for materielanskaffelser i forsvaret Figur 1.1.: Overordnet specialestruktur UKLASSIFICERET 8

16 I Metode, teorivalg og operationalisering KAPITEL 2 2. INDLEDNING Kapitlet introducerer de metodiske overvejelser og den metodiske struktur, der ligger til grund for besvarelse af specialets problemstilling. Herudover vil kapitlet indeholde en begrundelse for valg af anvendt teori, samt gennemføre en operationalisering af denne, således at teorien fokuseres mod analyse af specialets problemstilling. Kapitlet vil, for at fokusere metoden, behandle begreberne validitet, reliabilitet, kvalitativ og kvantitativ i forhold til deres anvendelse i specialet Metode. Formålet med specialet herunder specialets problemstilling og genstandsfelt har været styrende for den metode, der er anvendt. Om der kan anvendes én eller flere metodiske tilgange, beror på specialets formål m.m. Det afgørende har været, at den metode og fremgangsmåde, der er valgt, sikrer, at specialet genererer tilfredsstillende viden og data. Det vil sige viden og data, der er i overensstemmelse med specialets formål og mål, og herunder kan give valide svar på specialets problemstilling. Det har således ikke været styrende at anvende flere metodiske tilgange, men netop det antal, der er nødvendigt. Specialer og undersøgelser kan naturligt have forskellige formål, der ex. kan være forklarende, eksplorativ, problemidentificerende, problemløsende. Formål og mål med nærværende speciale er, som nævnt i kapitel 1, at gennemføre en analyse af FMTs risikostyring ved anskaffelsesprojekter. Dette med henblik på at belyse, om den nuværende planlægning, niveau, anvendelse m.m. er udfyldende og optimal, og i benægtende fald kunne identificere potentielle områder for optimering. Forfatteren ser således specialet som værende problemidentificerende og evt. problemløsende (I. Andersen, 2005). Herudover skal specialet ses som en teoriorienteret analyseopgave, der indeholder en klassisk analyse af et genstandsfelt. Den viden, der genereres gennem analysen skal efterfølgende anvendes til formulering af potentielle områder for optimering af FMTs anvendelse af risikostyring. Der er således ikke tale om generering af helt ny viden eller udvikling af teorier. Viden, der genereres i forhold til hvordan risikostyring gennemføres ved FMT, skal betragtes som ny viden Single case studium og metodediskussion. Til behandling af specialets problemstilling anvendes undersøgelsesmetoden single case studium. Denne metode er valgt, fordi metoden netop er særlig anvendelig ved undersøgelse af sociale delsystemer som ex. organisationer og beslutningsprocesser. Et single case studium undersøger kun ét unikt fænomen eller én unik enhed (det der undersøges), hvilket netop er tilfældet i nærværende speciale. Single case studiet ses også at være en empirisk undersøgelse af én enhed, der optræder i virkelige omgivelser. Endelig er begrundelsen for anvendelse af single case studium, at UKLASSIFICERET 9

17 I Metode, teorivalg og operationalisering den til rådighed værende tid, ikke tillader en metodetilgang, der ex. inkluderer omfattende undersøgelser af flere enheder dvs. multiple casestudier. Det, der i nærværende speciale også begrunder valget af single case studium er, at FMT tilgang til og anvendelse af risikostyring, ikke tidligere, har været genstand for et direkte studie (I. Andersen, 2005). Samlet vurderes det hensigtsmæssigt, at anvende single case studium som undersøgelsesmetode til besvarelse af specialets problemstilling. Undersøgelsesmetoden indeholder fordele og svagheder, men dette til trods, vurderes metoden at være legitim og relevant Fordele ved single case studium af FMT Den umiddelbare fordel ved at anvende et single case studium til behandling af specialets problemstilling er, at det enkelte fænomen eller enhed, afhængig af problemstilling, specifikt udvælges netop m.h.p. at kunne forklare og beskrive fænomenet eller enheden. Single case studiet er således fokuseret mod ét enkelt fænomen og få variable. Single case studiet vurderes at være bredt favnende i relation til hvilke cases, fænomener og enheder studiet kan behandle, og at det er muligt at anvende forskellige typer af kilder og empiri til belysning af fænomenet. Dette underbygger valget af single case studium Svaghed ved single case studium af FMT. Metoden vurderes at have en begrænset forklaringskraft i og med, at der kun anvendes én case, i det her tilfælde risikostyring ved FMT. Begrænsningen ligger i, at der ikke kan udledes mere generelle sammenhænge, men kun sammenhænge relateret til den undersøgte case. Del- og hovedkonklusioner vil således kun være valide i relation til FMT. En anden svaghed i anvendelsen vurderes at ligge i, at det er bestemt, hvad der ønskes at undersøge på. Eftersom der er foretaget et valg, er der også foretaget et fravalg eller en afgrænsning, der kan udelukke potentielle vigtige områder. Single case studium kan derfor fremstå som værende mindre fleksibelt. I relation til specialets konklusion er det derfor vigtigt at være opmærksom på, at konklusionen naturligt vil indeholde de begrænsninger, der listet ovenfor. Det gør ikke specialets konklusion mindre valid, men det er i den kontekst konklusionen skal læses. Generelt gælder der for single case studiet i specialet, at det skal betragtes som værende unikt. FMT er unik og har karakteristika der gør, at lignende cases eller virksomheder ikke umiddelbart kan applikere den aktuelle cases undersøgelses områder (variable) og konklusioner. Konklusioner i dette speciale er således begrænset til at være anvendelig i relation til FMT, hvorfor de kun vil blive anvendt i relation hertil. Konklusioner m.m. anbefales således ikke anvendt til generalisering. Dog kan specialets konklusioner tjene som inspiration til undersøgelse af relaterede institutioner eller virksomheder. UKLASSIFICERET 10

18 I Metode, teorivalg og operationalisering Afgrænsning af selve casestudieenheden er et forhold, der er af betydning ved anvendelse af et single case studium, men kan være vanskeligt at gennemføre. Udgør studieenheden en beslutningsproces, kan det være vanskeligt at definere hvornår en proces starter eller stopper. Det betyder, at det tidligt i forløbet skal defineres hvad, der studiets enhed og hvordan det skal afgrænses, hvilket skal ske i forhold til specialets formål, problemstilling, genstandsfelt o.s.v. Det opleves dog ikke som en direkte svaghed ved case studium metoden, men et forhold man skal være opmærksom på. Casestudieenheden er risikostyring ved FMT Empiri. Empirien i specialet vil være karakteriseret ved et bredt spektrum af artikler, bestemmelser, vejledninger, spørgeskema og opfølgende interviews. Empirien er karakteriseret ved at være fokuseret og målrettet mod specialets problemstilling, og vil være af kvalitativ karakter (se pkt. 2.3.). Fokuseret og målrettet empiri underbygger, at specialet har begrænset mulighed for formulering af generaliseringer. Anvendelse af empiri sker primært i forbindelse med specialets redegørelseskapitler og analysekapitel. I analysekapitlet sker der således en integration mellem empiri/praksis og rapportens teori. Indhentning af empiri og data er afsluttet 03 MAR Kvalitativ og kvantitativ metode Hovedtilgangen inden for metoden kan være kvantitativ eller kvalitativ. Den kvalitative metode søger de karakteristika og egenskaber ved det fænomen m.m., der undersøges. Undersøgelsestypen kan ex. være case studie med interviews. Den kvantitative metode søger det, der kan opregnes i mængde- og størrelsesforhold dvs. det der kan kvantificeres (L. Rienecker et al, 2006). Specialet anvender primært en kvalitativ tilgang, der i forhold til selve FMT sker med spørgeskema og opfølgende interviews, samt de af FMT udgivne politikker, processer m.m. for risikostyring. Begrundelsen for anvendelse af spørgeskema og opfølgende interviews skal findes i, at den underbygger en den eksplorative tilgang, og at denne tilgang vil bibringe et mere nuanceret billede af praksis ved FMT. Alternativet kunne være en ren spørgeskemaundersøgelse i FMT uden mulighed for opfølgende interviews. Denne tilgang vurderes mindre hensigtsmæssig, idet der i teorien omkring risikostyring kan være områder, der vanskeligt lader sig entydigt forklare i et spørgeskema. Der vil være en sandsynlighed for misforståelser og fortolkninger af spørgeskemaet, selvom respondenterne har viden og erfaring med risikostyring. Herudover giver et spørgeskema ikke mulighed for at drøfte relaterede emner, der ikke på forhånd er tænkt ind i skemaet. Spørgeskema suppleret af muligheden for et opfølgende interviews giver, i tilfælde af tvivl, bedre mulighed for en uddybning eller reformulering af spørgsmål. Interviewformen fremstår mere fleksibel. UKLASSIFICERET 11

19 I Metode, teorivalg og operationalisering Opmærksomheden henledes på, at den kvalitative tilgang og den efterfølgende databehandling og analyse gennemføres i en fortolkende kontekst af forfatteren Spørgeskema og interviews. Medarbejderne ved FMT, der deltager, er udvalgt med baggrund i deres ekspertise og erfaring med risikostyring i FMT. Anvendelsen af risikostyring ved FMT er relativt begrænset, hvorfor feltet af potentielle interviewpersoner er begrænset. Det er et forhold, der betyder, at der kun kan konkluderes på de data, der er fremkommet og dermed en begrænset mulighed for generalisering. Spørgeskema (postspørgeskema) er sendt til de enkelte respondenter via FIIN. Respondenten har udfyldt skemaet og returneret dette via FIIN til forfatteren. Hvis behovet vurderes at være tilstede, er der gennemført et opfølgende telefoninterview med baggrund i det enkelte spørgeskema. Udformning af spørgeskema er generelt sket med baggrund i indledende drøftelser med respondenten, og i forhold til det område, der ønskes undersøgt. Respondenten er forud for modtagelse af spørgeskema bekendt med formål og mål med specialet samt anvendelsen af de enkelte svar. Begrundelsen for et postspørgeskema er, at det giver respondenterne god tid til besvarelse af skemaerne, samt at det giver relative pålidelige oplysninger. Respondenterne har reageret positivt på henvendelse om deltagelse herunder metoden, og har set det som en fordel at deltage m.h.p. udvikling af risikostyring i FMT. Ulempen ved postspørgeskema kan være, at ikke alle respondenter besvarer undersøgelsen. Det har dog ikke været tilfældet i nærværende speciale. Følgende har modtaget og responderet på spørgeskemaerne: Ledelse: Ingeniør Carsten Egedal (CE), Planlægning og Ressourcedivisionen. Ingeniør Steen Bruce Corfitsen (SC), Chef for Projektledelsessektionen. Ingeniør Olav Thorhauge (OT), Chef for Projektstøttesektionen. Sagsbehandlere på risikostyring: Peter Agdal (PA), Tidligere udviklings- og kvalitetschef Brugere: Ingeniør Louise Birkild (LB), Projektleder. Major Michael Virklund (MV), Projektleder. Begrundelsen for valg af ovenstående personer er, at de repræsenterer tre relevante niveauer ved FMT nemlig brugeren dvs. projektlederen, sagsbehandlere på risikostyring og ledelsen (dog ikke den øverste ledelse for FMT), samtidig med at respondenterne repræsenterer de medarbejdere, der har mest viden om og erfaring med risikostyring ved FMT. Der findes flere tilgange til gennemførelse af et opfølgende interview. I specialet er anvendt delvist strukturerede interviews, idet det giver mulighed for at åbne op for en dialog og spørgsmål, der ikke er planlagt på forhånd. Dette for at forfatteren og den UKLASSIFICERET 12

20 I Metode, teorivalg og operationalisering interviewede kan belyse og behandle risikostyring i FMT fra en ikke planlagt indgangsvinkel. Kun temaet og spørgsmålene danner grundlag for interviewet. Det skal dog bemærkes, at spørgsmålene er tilpasset den aktuelle interviewperson, hvor temaet vil være det samme dvs. risikostyring ved FMT Validitet og reliabilitet. Som en del af metodeafsnittet, vurderes det relevant at behandles begreberne validitet og reliabilitet i relation til deres betydning i specialet (FSMODIR 2008). Validitet skal i specialet forstås som graden af overensstemmelse mellem det teoretiske begrebsapparat og de empiriske variabler. Validiteten er således et udtryk for, om rapporten måler det, der reelt ønskes målt eller er planlagt målt. En høj grad af validitet tilstræbes i specialet. Reliabilitet i specialet er udtryk for at det indsamlede data er så pålideligt som overhovedet muligt. Reliabiliteten er således udtryk for, hvor sikkert og præcist specialet måler det, den rent faktisk måler. Hvis tilsvarende og gentagne målinger giver samme resultat under samme forudsætninger, er der tale om stor pålidelighed Validitet. De teorier og koncepter, der er valgt til behandling af specialets problemstilling, kan alle relateres til emnet risikostyring eller Risk Management. Overordnet anvendes, som tidligere nævnt, de af Økonomistyrelsen (ØS) udgivne koncepter og teorier for risikostyring i staten. Det at teorier og koncepter er udgivet af en statslig institution, er ikke nødvendigvis garanti for at de optræder udfyldende, men anden litteratur, der behandler emnet risikostyring, anvender i varierende grad og udformning samme koncepter og teorier. Forfatteren vurderer dog, at de anvendte teorier og koncepter fra ØS både er bredt accepteret og anvendes bredt. Til eksempel anvendes de af SKAT, Forsvarets Bygningsog Etablissementstjeneste og Slots- og Ejendomsstyrelsen (ØS, 2007). Specialets formål er ikke en analyse af og stillingtagen til, hvorvidt ØS teorier og koncepter for risikostyring er optimale (se afgrænsning kap. 1). De anvendte teorier og koncepter er relativ præcise i deres formulering af, hvad risikostyring bør indeholde. Det forhold gør, at de empiriske variable kan identificeres, således at der sikres overensstemmelse mellem anvendt teori og empiriske variabler. Et andet forhold der bidrager til specialets validitet er anvendelsen af spørgeskema og opfølgende interviews. FMTs officielle politikker m.m. i relation til risikostyring, kan i princippet være en mere eller mindre omformulering af ØS vejledning om risikostyring i staten, hvilket ikke fortæller noget om, hvordan praksis er ved FMT. Derfor er der i rapporten også valgt at anvende spørgeskema og opfølgende interviews af relevante personer m.h.p. at kunne tilvejebringe viden om praksis ved FMT. Samlet vurderes det, at der er etableret et validt grundlag til behandling af specialets problemstilling herunder formulering af konklusion. UKLASSIFICERET 13

21 I Metode, teorivalg og operationalisering Reliabilitet. For at imødegå reliabilitetsproblemer, er spørgeskema og opfølgende interviews struktureret efter samme model og med beslægtede emner og spørgsmål. Respondenterne ved FMT er bekendt med spørgsmålene og emnet. Herudover har respondenterne et indgående kendskab til teoretiske og praktiske forhold af risikostyring, hvilket samlet påvirker reliabiliteten positivt. Spørgeskemaer er konstrueret med baggrund i indledende samtaler med flere af respondenterne og med baggrund i ØSs teorier og koncepter, hvilket påvirker reliabiliteten positivt (se evt. pkt ). Specialet vil naturligt gennemføre en subjektiv behandling af resultaterne/data. Dette er ikke nødvendigvis en svaghed, men et vilkår læseren skal være bevidst om. Der således nogle rent praktiske forhold, der påvirker niveauet af reliabiliteten Kildeanvendelse og kildekritik Empiri anvendt i specialet er tilstræbt indhentet fra alment anerkendte og accepterede kilder. Det være sig universiteter, statslige institutioner, fagpersoner, anerkendte virksomheder m.m. Eftersom der anvendes et single case studium, er indsamling herunder anvendelse af kilder, fokuseret mod specialets problemstilling. Forfatteren har forholdt sig kritisk til anvendte kilder, hvorfor kilder m.m. der er opgivet i nærværende speciale vurderes valide og på et fagligt tilfredsstillende niveau. Kilder eller andet data, der har fremstået mindre sagligt eller vurderet på et lavere fagligt niveau er således ikke anvendt. I relation til gennemførte spørgeskema og opfølgende interviews er der forhold læseren skal være opmærksom på. De interviewede er alle ansat ved FMT, og udtaler sig som udgangspunkt på FMTs vegne. Det kan betyde, at deres tilgang til besvarelse af spørgeskema m.m. kan være påvirket af dette, dvs. svar m.m. kan være mindre objektive. Det er dog forfatterens opfattelse, at de interviewede har svaret så fyldestgørende som muligt Teorivalg. Nærværende afsnit redegør for valg af det teoriapparat, der er planlagt anvendt til behandling af specialets problemstilling. Teorier og koncepter kan alle relateres til emnet risikostyring eller Risk Management, og er gennemgående i litteraturen for risikostyring. En detaljeret redegørelse for teorien gennemføres i specialets kapitel Teori/koncept for Risikostyringsprocessen. Økonomistyrelsens (ØS) vejledning om risikostyring i staten repræsenterer teoriapparatet i specialet (ØS, 2007). Teorien/konceptet er bl.a. valgt, fordi den er udgivet af en statslig institution, og designet mod en anvendelse i staten og statslige institutioner. Eftersom som forsvaret herunder FMT, er en statslig institution, formodes FMT at gennemføre risikostyring efter ØSs teorier og koncepter eller noget tilsvarende. UKLASSIFICERET 14

22 I Metode, teorivalg og operationalisering Begrundelsen er endvidere, at ØSs vejleding anlægger en holistisk og mere formaliseret tilgang til effektiv risikostyring ex. risikostyringsproces. Endvidere gives der mulighed for at identificere nuværende niveau af risikostyring herunder hvordan planlægning af risikostyring gennemføres. ØS vejledning er således meget dækkende i sin tilgang, og giver derfor mulighed for, at komme med forslag til en mere proaktiv risikostyring frem for en evt. mere reaktiv og ad hoc orienteret tilgang. Begrundelsen er herudover, at der ikke umiddelbart findes andre af staten udgivne strategier, koncepter, metoder m.m. for hvordan risikostyring anbefales anvendt i staten og statslige institutioner. Der kunne argumenteres for anvendelse af en civil model, dette vurderes dog mindre hensigtsmæssigt, eftersom der allerede findes en af staten udviklet model, og at andre civile modeller ofte vil være tilpasset den enkelte virksomhed. ØSs vejledning giver i sin opbygning mulighed for, at anvende den som et grundlag for disponering, hvilket sker i rapportens kapitel 3 og 5. ØS vejledning vurderes derfor særdeles anvendelig i behandlingen af specialets problemstilling. Inden gennemgangen henledes læserens opmærksomhed på, at risikostyring er et relativt nyt begreb, der er i konstant udvikling, hvorfor nuværende teori og koncepter må forventes ændret og udbygget i de kommende år ØS Risikostyringsproces. Risikostyringsprocessen består af seks faser, der hver for sig indeholder risikostyringens primære elementer. For at udnytte processen optimalt, bør alle faser være repræsenteret. I fase 1 sker der en identifikation og vurdering af potentielle risici. Fase 2 omhandler valg af analysemetode til risici samt evaluering af aktiviteter til imødegåelse af risikoen. Til denne fase findes der flere forskellige analysemetoder. I fase 3 skal virksomheden gennemføre et valg af strategi til håndtering af den aktuelle risiko. Fase 4 indeholder en udførelse af den eller de valgte risikostrategier. I fase 5 gennemføres en opsamling, monitorering og rapportering af relevant information i relation til gennemførelse (fase 4). 6 fase, der er sidste fase i processen, omhandler formidling og forankring af informationer i virksomheden. Risikostyringsprocessen anvendes til analyse af FMTs gennemførelse af risikostyring Niveau for risikostyring. For at virksomheden kan gennemføre en effektiv risikostyring, er det vigtigt at det sker på et for virksomheden relevant niveau. Som en del af risikostyringen, giver denne teori mulighed for at identificere, hvilket niveau virksomheden gennemfører risikostyring på, herunder om det er et hensigtsmæssigt niveau. Endvidere mulighed for en vurdering af den risikomodenhed, der er tilstede i virksomheden. Teorien behandler de optil fem niveauer for risikostyring som virksomheden kan anvende. Niveauerne går fra ad hoc og reaktivt til et mere helhedsorienteret og proaktivt niveau for risikostyring. UKLASSIFICERET 15

23 I Metode, teorivalg og operationalisering Slutteligt åbner teorien op for, hvordan virksomheden kan udvikle sig og arbejde hen mod et fremtidigt ambitionsniveau. Teorien for identifikation af niveau for risikostyring anvendes til analyse af, hvilket niveau risikostyring gennemføres på ved FMT, samt til at komme med forslag til et evt. mere relevant niveau Planlægning af risikostyring. Denne teori identificerer de forhold og rammer i virksomheden, der skal være tilvejebragt for at kunne implementere og gennemføre risikostyring. Teorien behandler syv forhold i virksomheden; ledelsens rolle, infrastruktur, integration med andre processer, etablering af risikokultur, centrum for virksomhedens risikounivers, organisatorisk opbygning og initiering. Denne teori anvendes til analyse af, hvordan den overordnede planlægningen af risikostyring gennemføres eller er gennemført ved FMT, herunder om grundlaget for risikostyring er tilstede i tilstrækkeligt omfang. Endvidere anvendes teorien til at identificere forankringen ved FMT. Teorien åbner mulighed for at kunne give forslag til en organisatorisk opbygning af risikostyring Operationalisering af teori. Formålet med nærværende afsnit er at redegøre for, hvordan den ovenfor beskrevne teori (pkt. 2.6.) planlægges anvendt i specialet. Operationaliseringen vil være fokuseret mod en nedbrydelse af ØS vejledning for risikostyring i relevante områder. Herefter vil der blive taget stilling til, hvilke dele eller områder, der er relevante og som vil blive anvendt i forhold til specialets problemstilling. Detaljeret gennemgang af valgte teoriområder sker således efterfølgende i rapportens kap. 3. Relevante områder skal således betragtes som værende de områder, der anvendes til behandling af risikostyring ved FMT. Eftersom metoden er et single case studium, vil anvendte områder ikke umiddelbart kunne overføres på andre institutioner eller virksomheder (I. Andersen, 2005) ØS risikostyringsproces. For ØSs teori og koncept for risikostyringsproces gælder, at den som udgangspunkt anvendes i sin helhed. Begrundelsen for dette skal findes i, at risikostyring som udgangspunkt bør behandles i en helhed, og at der er en naturlig sammenhæng og interaktion de enkelte faser imellem. Det gør det derfor vanskeligt at udvælge faser af processen, uden at det efterfølgende vil påvirke muligheden for at kunne besvare specialets problemstilling udfyldende. Eftersom det er specialets formål og problemstilling at behandle risikostyring ved FMT i sin helhed, vurderes det nødvendigt, at anvende alle seks faser i ØS risikostyringsproces. Alle seks faser i processen fastholdes således. Der vil i de enkelte faser ske et fravalg eller nedprioritering af enkelte delområder, der ikke vurderes relevant i forhold til case FMT. Dette behandles nærmere i kap. 3. UKLASSIFICERET 16