1995/2. juni. Anbefalede grammatiske betegnelser Systematisk oversigt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1995/2. juni. Anbefalede grammatiske betegnelser Systematisk oversigt"

Transkript

1 1995/2. juni Anbefalede grammatiske betegnelser Systematisk oversigt Denne oversigt indeholder grammatiske betegnelser som Dansk Sprognævn anbefaler til brug i lærebøger, ordbøger og andre håndbøger, og som nævnet selv vil bruge i sine publikationer (fx i den nye udgave af Retskrivningsordbogen der ventes udsendt i 1996, og i Nyt fra Sprognævnet). Foruden de grammatiske betegnelser indeholder oversigten i en del tilfælde forkortelser som Sprognævnet anbefaler til brug i ordbøger og andre steder hvor der er behov for at spare plads. Oversigten vedrører især dansk sprog, men tager dog også hensyn til den grundlæggende undervisning i fremmedsprog. Oversigten omfatter først og fremmest begreber fra traditionel grammatik. Den indeholder såvel elementære grammatiske begreber som begreber der forudsætter et mere indgående kendskab til grammatik og sprogbeskrivelse. Kernen i Sprognævnets oversigt er den noget kortere liste over anbefalede grammatiske betegnelser i U ndervisningsministeriets KUP-rapport, nr. 16: Sproglig viden og bevidsthed, 1992, s Denne liste, der primært er beregnet for folkeskolen og ungdomsuddannelserne, har siden sin fremkomst vundet en vis udbredelse som terminologisk standard i arbejdet med bl.a. ordbøger og andre opslagsværker. Den er karakteristisk ved at indeholde en kombination af danske og internationale (latinske) betegnelser, med en vis overvægt til de internationale. Sprognævnets stærkt udvidede oversigt svarer på dette punkt til den oprindelige liste. Nævnet er dog

2 enkelte steder gået lidt videre i international retning, fx ved at anbefale præsens, præteritum osv. i stedet for nutid, datid osv., dog stadig uden at latinsk terminologi er søgt gennemført konsekvent. Hensigten med Sprognævnets liste er alene at fremme den sproglige standardisering inden for området. Sprognævnet har således ikke med listen taget stilling til hvilke grammatiske fænomener eller begreber man bør beskæftige sig med, eller på hvilke trin i uddannelsessystemet de eventuelt bør indøves. Sprognævnets anbefalede betegnelser er sat med kursiv. Der er i de allerfleste tilfælde tale om betegnelser som bruges i deres sædvanlige fagsproglige betydning, og hvis betydning desuden fremgår af deres placering i den systematiske oversigt. Der er derfor kun i ganske enkelte tilfælde tilføjet en kort forklaring eller eksemplifikation. Bogstav, lyd og tegn bogstav lyd vokal å (i modsætning til dobbelt-a) dobbelt-a (a a) konsonant diftong stød tryk hovedtryk bitryk svagtryk trykstærk tryksvag stavelse intonation tegn interpunktionstegn accenter 2 Retskrivning: stavning og tegnsætning retskrivning 1. Stavning stavning retstavning enkeltskrivning dobbettskrivning konsonantjordobling vokalfordobling særskrivning (skrivning i flere ord) sammenskrivning (skrivning i el ord) orddeling 2. Tegnsætning tegnsætning interpunktionstegn apostroj punktum slutpunktum fin'kortelsespunktwn prikker udeladelsesprikker toveprikker semikolon komma, kommatering grammatisk komma (se også traditionelt komma) traditionelt komma (ny betegnelse (fra 2. udg. af Retskrivningsordbogen, 1996) for grammatisk komma) enhecll-!wmma (se også nyt komma) nyt konl1l1a (ny betegnelse (fra 2. udg. af Retskrivningsordbogen, 1996) for enlzedskomma) pausekomma (udgår i 2. udg. af Retskrivningsordbogen, 1996) oprelllsningskomma kolon sporgsmålstegn udråbstegn tankestreg replikstreg parentes rund parentes «... )) kantet parentes ([... ]) spids parentes «...» tuborgklamme ({... })

3 bindestreg a/lførselstegn dobbelte anforselstegn (fx "...",»...«) enkelte anforselstegn (fx '...', }... <) vinkelanforselstegn (»...«, }... <) skråstreg accenter accenltegn (, ) accent grave (, ) cedille (, ) cirkumfleks (, ) trema (") tilde ( - ) Ordlære: ordklasser, bøjning, orddannelse ordlære 1. Ordklasser ordklasse substantiv fork.: sb. appellativ proprium kaldenavn officielt navn registreret varemærke fork.: artikel fork.: art. bestemt artikel ubestemt artikel adjektiv fork.: adj. pronomen fork.: pron. personligt pronomen sporgelule pronomen, sporgepronomen relativt pronomen, relativpronomen possessivt pronomen, possessiv pronomen demonstrativt pronomen, demonstrativpronofnen gensidigt pronomen rejleksivt pronomen, refleksivpronomen ubestemt pronomen tiltalepronomen talord mængdetal ordenstal verbum fork.: vb. modalverbum hjælpeverbum finit form infinit form infinitiv fork.: inl nul-infinitiv at-infinitiv participium fork.: ptc. præsens participium fork.: præs. ptc. præteritum participium fork.: præt. ptc. adverbium fork.: adv. rent adverbium t-adverbium mådesadverbium gradl'adverbillm tidsadverbilim holdningsadverbill/1/ (fx desværre) konjunktion fork.: kotli. sideordningskonjllnktion underordningskonjunktion samordningskonjullktion præposition fork.: præp. lydord (fx rap) udråbsord (fx hej) tiltaleord 2. Bøjning bøjning fork.: bøjn. stamme endelse, bøjningsendelse vokalskifte bøjnings/orm opslags/orm ubojelig fork.: ubo}. kasus nominativ fork.: nom. akkusativ fork.: akk. dativ fork.: dat. genitiv fork.: gen. gruppegenitiv tal singularis fork.: sg. pluralis fork.: pl. bestemthed bestemt form fork.: bf ubestemtform fork.: ubf nul~form (i stedet for nøgen form) stærk bøjning af adjektiv svag bøjning a/adjektiv 3

4 køn fælleskon - fork.:jk. intetkon (især om dansk), neutrum (især om fx tysk) fork.: itk., Il. maskulinum fork.: m. femininum fork.:/ komparation positiv fork.: pos. komparativ fork.: komp. superlativ fork.: sup. modus indikativ fork.: ind. ko/liunktiv - fork.: konj. optativ fork.: opt. imperativ fork.: imp. tempus præsens fork.: præs. præteritum fork.: præt. pe/fektllm fork.: pejl pluskvampe/fektum fork.: pluskv. fil/urum fork.:jilt. diatese aktiv fork.: akt. passiv fork.: pass. s-passiv blive-passiv stærk bl!ining af verbum svag bøjning af verbum 3. Orddannelse orddannelse rod stamme sammensætning fork.: sms. samme//sætningsled gruppesammensætning forstærkende forsteled bindebogstaver afledning fork.: ajl. ajledningselement præfiks fork.: præ/ suffiks fork.: w/i pr(~fiksafledning sl!ffiksafledning samdannelse roddannelse gruppeafledning verbalsubstantiv - fork.: vbsb. forkortelse fork.: fork. initialforkortelse bogstavord (fx B-skat, V-bluse) måleenhed Syntaks: helheder, sætningsled, ledstilling, forbindelsesarter syntaks 1. Helheder helhed ytring sætning helsætning ledsætning relativsætning parentetisk relativsætning ikke-parentetisk relativsætning betingelses( led) sætning folge (led) sætning hensigts ( led) sætning indrømmelses (led) sætning sammenlignings( led) sætning.\jjorge( led) sætning tids (led) sætning at-sætning årsags ( led) sætning indlejret sætning l!fuldstændig sætning sætningsemne udråbssporgsmål sideordnings forbindelse underordningsforbindelse kerne/ed adled direkte tale inkvit indirekte tale dækning indskud 2. Sætningsled sætningsled verbal finit verbal infinit verbal 4 Nyt fra Sprognævnet

5 komplekst verbal (fx har spist, må være kommet) subjekt - fork.: subj. formelt subjekt reelt subjekt indholdssubjekt (i stedet for logisk subjekt) foreløbigt subjekt objekt fork.: obj. direkte objekt fork.: dir. obj. indirekte objekt fork.: indir. obj. prædikativ - fork.: præd. frit prædikativ fast prædikativ prædikativ til subjekt prædikativ til objekt adverbial t-adverbial mådesadverbial gradsadverbial tidsadverbial I/Oldningsadverbial præposition~forbindelse fork.: præpforb. styrelse kolzjunktional apposition fork.: app. attributiv fork.: attr. agens patiens 3. Ledstilling ledstilling foifelt centralfelt slut/elt ekstraposition inversion tema tematisering sætningsknude sætningskløvning 4. Forbindelsesarter forbindelsesart sideordning underordning samordning Fra bachelor til eksaminat? Undervisningsminister Ole Vig Jensen efterlyste i september 1994 en dansk betegnelse for den nye akademiske grad bachelor (i kronikken»lær at elske en bachelor«, Berlingske Tidende ). Dansk Sprognævns arbejdsudvalg drøftede spørgsmålet på sit møde og vedtog et forslag til nye betegnelser for akademiske grader i Danmark. Forslaget blev sendt til undervisningsministeren, der i et svarbrev meddelte nævnet at forslaget ville blive forelagt Rektorkollegiet og Forskerakademiet til udtalelse, og at ministeren derefter ville tage stilling til om det er hensigtsmæssigt at ændre de nugældende betegnelser for de akademiske grader. Nævnet forslag til nye akademiske grader i Danmark er i det følgende anført i den form det blev sendt til undervisningsministeren. Som led i internationaliseringen har vi i Danmark importeret betegnelser som B.A., M.A., ph.d. og bachelor fra det angelsaksiske uddannelsessystem. Til international brug er disse hensigtsmæssige i store dele af verden, og hvis man ved at bruge dem gik over til et veldefineret internationalt system, kunne man måske argumentere for også at bruge dem nationalt. Men dette er ikke tilfældet, for i de engelsksprogede områder har de engelske betegnelser et ret 5

6 varierende indhold. Hertil kommer at de engelske betegnelser ikke er indarbejdet i andre store sprogområder, fx det romanske og det tyske. På den baggrund er det mest hensigtsmæssigt at have officielle danske betegnelser ved siden af de engelske. Hvis det bliver tilfældet, kan indehavere af en grad benytte den danske betegnelse eller den engelske efter hvad der er naturligst i sammenhængen. Det svarer til hvad et universitet eller en højere læreanstalt gør til national eller international brug (fx Københavns Universitet/ University of Copenhagen, Handelshøjskolen i København/Copenhagen Business School). Når man skal finde et afløsningsord for bachelor, er man nødt til at se på hele systemet af navne på akademiske grader og indehavere heraf. Dansk Sprognævns samlede forslag til officielle betegnelser - hvori bachelor som det fremgår er erstattet af eksaminat ser inden for det humanistiske område således ud: dansk/latinsk betegnelse for grad exam.phil. mag.phil. lie.phil. dr.phil. engelsk/international betegnelse for grad B.A. M.A. Ph.D. Ph.D.D. dansk betegnelse for indehaver af grad eksaminat magister licentiat doktor Som det ses, er phi!. der signalerer fagområdet i dette forslag fastholdt i hele forløbet. Tilsvarende for andre fagområder: scient., ling.merc., pharm., odont. osv. Det nye ord eksaminat er opbygget ligesom licentiat. Da der i dansk findes ord som advokat, diplomat, renegat, dispensat, skulle det ikke blive vanskeligt at 6 indarbejde det, og det vil hverken volde udtaleproblemer eller bøjningsproblemer. Ordet bachelor, der efter den offentlige debat sidste år om de højere uddannelser efterhånden har fået en dårlig klang, ville således glide helt ud. Samtidig ville man undgå et pres for at få indført master, der især hvad bøjning angår kunne skabe problemer. Som nyt ord skulle eksaminat ikke på forhånd give niveauforestillinger. For dem der husker exam.art., vil det dog eventuelt lyde af for lidt. Sprognævnet har i den forbindelse overvejet cand.phil., B.A., kandidat som alternativ til exam.phil., B.A., eksaminat, dvs. en løsning hvorefter afløsningsordet for bachelor er kandidat. Men vi skønner at dette nok bliver for inflatorisk. Endvidere har nævnet - inspireret af den norske niveaubetegnelse»mellomfag«- overvejet betegnelserne mellemfagskandidat og bac.phi!. Men selvom mellemfagskandidat er oplysende og giver rigtige niveauforestillinger, er den nok for lang til at være rigtig velegnet. Og mod forkortelsen bac.phil. (hvor bac. så skulle stå for det latinske baccalaureus) taler at den alluderer til bachelor, altså netop det ord som det var hensigten at undgå. Til et par af navnene i Sprognævnets samlede forslag knytter der sig visse problemer: Hvad lic.phil. angår, er det nok et problem at ph.d. nu er ved at være indarbejdet som dansk betegnelse, og de pågældende vil måske gerne bevare betegnelsen ph.d. også til hjemlig brug. Men hvis ph.d. foretrækkes, får man omvendt det problem at denne grad bliver omtalt som doktorgrad og dens in-

7 dehavere som doktorer. Denne tendens kan allerede konstateres. Hvad dr.phil. angår, er det til international brug nødvendigt at forklare at Ph.D.D. betegner en slags anden og højere doktorgrad (= Dr. habil. i Centraleuropa). Til hjemlig brug mener vi at saglige hensyn taler for at indføre betegnelserne eksaminat, exam. phil., scient. etc. og mag.phil., scient. etc. I Danmark har vi en lang tradition for brug af latinske betegnelser som udgør et sammenhængende og rationelt system. Dette terminologiske system bør efter vores opfattelse kunne bevares, også selvom det danske uddannelsessystem i øvrigt revideres i angelsaksisk retning. Om ordet barn Af Vibeke Sandersen Vi h,ar fra Landsforeningen Pårørende til Sindslidende modtaget en henvendelse hvoraf det fremgår at forældre til voksne psykisk syge ofte føler sig irettesat af behandlerne når de i samtale med disse omtaler deres søn eller datter som deres barn. Henvendelsen citerer desuden en passus fra en rapport udgivet af Sundhedsministeriet og Socialministeriet i august 1993 der bekræfter at der i behandlersystemet er den opfattelse at ordet barn udelukkende kan anvendes om mindreårige. I rapporten står der: Det fremgår af redegørelsen, at der synes at være et stigende samarbejde med bl.a. SIND og forskellige støttegrupper til forældre med psykisk syge voksne»børn«. (Fremrykning af Indsatsen for Sindslidende, 1993). To hovedbetydninger Lad os derfor med det samme slå fast at ordet barn har to hovedbetydninger, dels 'afkom, efterkommer', dels 'ikke voksen person' (Ordbog over det Danske Sprog, bind l, 1919, sp og 1159). Som synonym for den første betydning anfører ordbogen søn eller datter og nævner som eksempler bl.a.»sidde med kone og børn«,»sætte børn i verden«(begge Supplement til Ordbog over det Danske Sprog, bind l, 1992, sp. 1021) og»et Par Gange skrev hun til 7

8 sine Børn, men i den første heftige Vrede over at hun havde forladt dem, sendte de Brevene tilbage.«(j.p. Jacobsen: Samlede Skrifter II, 1888, s. 415). Citatet stammer fra novellen Fru Fønss, hvor situationen er den at fru Fønss, der er enke med voksne børn, agter at gifte sig på ny og i den anledning har skrevet til børnene. Desuden brugt om dyrs afkom:»(det hører) til Sjeldenhederne, at man i Husdyravlen parrer de aller nærmeste Slægtsled indbyrdes, som Forældre med Børn og Heelsøskende indbyrdes«(prosch: Avlens alm. Love, 3. udgav~ 1886,s. 85). Som eksempler på den anden betydning anføres bl.a.»barnets århundrede«(supplement til Ordbog over det Danske Sprog, bind l, sp. 1023),»Da jeg var et Barn, talede jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; men da jeg blev Mand aflagde jeg det Barnagtige.«(Paulus' 1. brev til de Corinthier, 13.11) og»som Barn er Pigen mindre anseet end Drengen«(Søren Kierkegaard: Samlede Værker, udgivet af A.B. Drachmann mfl., , bind VI, s. 58). Klargørende tilføjelser I de citerede ordbogseksempler viser sammenhængen klart hvilken betydning ordet barn har i hvert enkelt tilfælde. Men i andre eksempler er sammenhængen ikke så entydig. Det gælder bl.a. i den citerede passage fra rapporten Fremrykning af Indsatsen for Sindslidende, 1993, som her gentages uden de klargørende tilføjelser: Det fremgår af redegørelsen, at der synes at være et stigende samarbejde med bl.a. SIND og forskellige støttegrupper til forældre med psykisk syge børn. Sundhedsministeriet og Socialministeriet har forsøgt en dobbelt klargørelse, dels tilføjelsen voksne som bestemmelse til børn, dels anførselstegn omkring ordet børn. Anførselstegnene er misvisende fordi de nærmest forudsætter at ordet barn kun kan have betydningen 'ikke voksen person'. I hvert fald er anførselstegnene lidt overflødige eftersom tilføjelsen voksne allerede har vist i hvilken betydning ordet barn her skal forstås. Den hyppigste betydning Men en klargøring er under alle omstændigheder nødvendig. Eftersom betydningen 'ikke voksen person' vist er den der forekommer hyppigst i almensproget, vil der nok være en tendens til at fortolke tvivlstilfælde i overensstemmelse med denne betydning. I et stort avismateriale på 3 mio. løbende ord optrådte ordet barn 63 gange, heraf kun l gang i betydningen 'afkom', nemlig:»hun går høfligt og venskabeligt i seng med Mark på en sommertur i bil ned til Sydfrankrig, hvor han skal interviewe hendes fjantede mor, Strongs eneste barn«(weekendavisen ). Men i en lidt ældre avisartikel har vi et klart eksempel på ordet barn i denne betydning:»den eneste af Strindbergs børn, som endnu er i live, den 75-årige Anne-Marie Strindberg, 8

9 har nægtet at se TV-serien.«(Information ). Flere tilsvarende entydige eksempler er lette at konstruere. Siger fx en gammel dame på 83:»Jeg skal have besøg af mine børn tiljul«, så er der ikke nogen der med rimelighed kan tro at det drejer sig om mindreårige. Men når man om H.C. Andersen siger:»han voksede op som barn af fattige forældre«, så er betydningen ganske vist 'afkom', men sammenhængen med voksede op leder alligevel samtidig tanken hen på ordets anden hovedbetydning. I følgende aviscitat er noget lignende tilfældet:»karen Blixen sagde engang, uforglemmeligt:»alle forældre tror, at deres børn er geniale. Og de har ret«(berlingske Tidende ). Billedlig brug I billedlig brug kan ordet barn spille på betydningen 'afkom' uden at det er nødvendigt med klargørende tilføjelser, således i en artikel»børn af Indre Mission«i Søndags B.T.:»Randi og Christian, begge snart 30 år, er børn af Indre Mission.«(Søndags B.T ). Tilsvarende i sangen»vi er børn af sol og sommer, men i slægt med blæst og regn«. Klar betydning Når betydningen er 'ikke voksen person', er det vist aldrig nødvendigt med klargørende tilføjelser, og i alle sammensatte navneord med barn e- eller børne- som førsteled som vi har i vores samlinger, har barn betydningen 'ikke voksen person'. Det kan altså være forståeligt at der er en tilbøjelighed til at opfatte flertydige eksempler i den mest udbredte betydning af ordet. Takt og tone Men det kan i uklare følsomme situationer og sammenhænge overvejes om der var mere formålstjenlige måder at skabe klarhed på end ved tilføjelse af ordet voksen. Man kunne fx overveje at erstatte voksne børn med søn eller datter; det er jo ikke meget længere. Til gengæld ville ændringen til forældre med en psykisk syg søn eller datter eller/orældre mecl en søn eller datter der er psykisk syg nok ikke være tilstrækkelig entydig idet den måtte indebære at der kunne være tale om både børn og voksne sindslidende. Og det er vel kun voksne sindslidende den i rapporten omtalte form for støtte omfatter. Imidlertid kan konstellationen voksne børn virke nedladende idet den kan antyde en barnlighed hos nogle der ifølge deres alder burde være voksne, men altså ikke er det. På den anden side er der jo tilfælde hvor klargøringen netop sker ved tilføjelse af tillægsordet voksen til børn, fx i nekrologer hvor man ofte ser formuleringer af typen:»han efterlader sig kone og tre voksne børn«. I denne sammenhæng ligger der ikke noget nedværdigende i udtrykket. Det rette ord Man kunne måske helt undgå både ordet/orælclre og ordet barn i disse følsomme sammenhænge og tale om pårørende 9

10 til psykisk syge. Begrebet pårørende er mere rummeligt end forældre, og selvom det som oftest er forældrene det drejer sig om, så indgår ordet pårørende i navnet Landsforeningen Pårørende til Sindslidende og er vel dækkende for de faktiske forhold. Løsningen at bruge søn eller datter i stedet for barn kunne man anbefale i samtaler med behandlerne, og da denne henvisning er mere konkret end barn, vil den næppe volde selv hårdt belastede forældre besvær og formentlig sikre dem mod sproglige overgreb fra behandlere eller andre samtalepartnere. Vibeke Sandersen (f. 1936) er seniorforsker i Dansk Sprognævn. Europa set fra udkanten Danmarks Radio bragte i sommeren 1994 fem korte foredrag (»Sprogminutter«) om ordet Europa i nyeste dansk. Foredragene indeholdt nogle betragtninger om brug og misbrug af ordet Europa som efter Sprognævnets opfattelse også bør være tilgængelige i skriftlig form. Synspunkterne har ikke mindst interesse ved at de fremsættes fra en iagttager i udkanten af det Europa de behandler: Foredragsholderen var Lars Brink, der er professor i dansk ved Islands Universitet i Reykjavik. Sprogminutterne gengives i det følgende i en let bearbejdet version, idet dog deres oprindelige form som fem miniforedrag beregnet til udsendelse over fem dage er bevaret. 10

11 Hvor ligger Europa? Af Lars Brink l. Den traditionelle betydning Hvor ligger Europa? Det får man tit lyst til at spørge om i denne sommer, hvor det fyger en om ørerne med sære anvendelser. Europarekorden i tankeløshed blev sat for nylig af en fransk politisk bevægelse under mottoet»europa begynder i Sarajevo«. Jamen hvad betyder da ordet Europa? I dette Sprogminut skal vi kun se på den traditionelle grund betydning, som alle de nye snylter på. Om størstedelen af området hersker der ingen tvivl. Det er grænserne, der er uklare så lad os tage en rundtur langs Europas grænser. Vi begynder i Uralbjergene ned gennem Rusland. Så ad Embafloden eller ad Uralfloden - geograferne har forskellige traditioner - til Det Kaspiske Hav. Over Kaukasus' tinder til Sortehavet, Bosporusstrædet, Dardanellerne, Ægæerhavet, Middelhavet og ud i Atlanterhavet. Så nordpå vest om De Britiske Øer, Færøerne og Island, men øst om Grønland. Grænsen deler altså mange stater, fx Rusland, Tyrkiet og vort eget Danmark, hvis største ø hører til Amerika. Alt dette er geografernes afgrænsning. Men selv den er hverken præciseret på millimeter eller kilometer. Lægfolk har ingen selvstændig bet ydningstradition, kun en vis usikkerhed, fx mht. Rusland og Grønland. Størst er usikkerheden bortset fra alle småøerne - i Kaukasus. En del yngre ræsonnerer, at Armenien må høre til Europa, fordi det deltager i Europamesterskaberne i fodbold. Men deres rimelige præmis, at der kun deltager europæiske lande i EM, er gal, for Almenien ligger syd for Kaukasus og regnes til Asien ligesom Georgien og Aserbajdsjan. Europa begynder altså i Rusland, i N orge, ja, sågar i Danmark, nemlig ved Færøerne, men under ingen omstændigheder i Sarajevo. 2. Den nye betydningsvariant I den senere tid er der opstået en ny betydningsvariant af ordet Europa, nemlig 'Den Europæiske Union'. Vi møder den nye variant i følgende citater fra Politiken 1994: Det er ikke kun de nære naboer, Europa skal gøre noget for. (De nære naboer er»de nordiske, de baltiske og de østeuropæiske lande«). Europa må snarest muligt udvides med Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet. Sprogbrugen er positivt værdiladet. De, der siger sådan, tilkendegiver samtidig, at de er tilhængere af EU. Sprogbrugen minder så påfaldende om brugen af Amerika, at det ligner en tanke. Også Amerika betegner jo snart et kontinent (Colombus opdagede Amerika), snart en bekendt union af amerikanske stater (Amerikas 35. præsident var katolik). 11

12 Det stærkeste belæg på den nye betydning er et citat fra selveste Jacques Delors. Han sagde:»først optrådte det i Sarajevo, men nu er det også kommet til Europa.«Sådan taler kun den, der hundredvis af gange har sagt Europa i stedet for EU eller rettere I'Europe i stedet for l'union Europeenne. Så umisforståeligt præcist kan man end ikke bruge Amerika i betydningen 'USA'. Den nye betydningsvariant af Europa = 'EU' er stormet frem i denne sommer. Alligevel vil jeg, minutholder, prøve at råbe Kommissionsformanden op og kritisere sprogbrugen. 3. Argumenter mod den nye sprogbrug Jeg vil rejse 2 argumenter mod Jacques Delors' sprogbrug. For det første er den demagogisk. Den er jo opstået og fungerer stadig som en måde at skabe sympati for EU: Den sympati, europæerne naturligt nærer for Europa, søges rent sprogligt overført til EU:»Hvis du elsker Europa, så stem ja til Europa«. Det lyder jo besnærende rigtigt, men er demagogi, fordi Europa ikke betyder det samme i de to anvendelser, men det fanger de færreste i farten. En fair tilhænger af EU bruger ikke det middel. For det andet vil den nye betydning ødelægge ordet Europas brugsværdi. De to betydningsvarianter ligger alt for tæt op ad hinanden, og forvirringen øges ved, at EU jo ekspanderer og har som mål at omfatte hele Europa. Hvis det mål nås, forsvinder problemet selvfølgelig, men det er en ringe trøst for os, der 12 ønsker klar kommunikation hver dag hvad enten man ønsker at skabe stolthed over Europa eller pønitere over Europas forbrydelser eller blot klargøre sig sit forhold til Europa. Begrebet 'Europa' vil blive undergravet, og tilbage vil stå et positivt ladet, men kontroversielt slagord af uklart indhold. 4. Prestige og tabu Der findes et argument for, at man ikke bør kalde Den Europæiske Union for Europa, hvad mange politikere gør, et effektivt argument, der giver mig et lille håb om at kunne råbe verden op fra mit Sprogminut. En forudsætning for den nye bet ydningsvariant er jo, at Unionslandene betragtes som vigtigere, mere prestigeholdige end resten af Europa. En entente mellem Liechtenstein, Albanien og Færøerne ville ingen finde på at kalde Europa. Jf. Amerika, der både bruges om verdensdelen og dens for os vigtigste land. Nu er der jo intet galt i at beundre EU-landene mere end de andre, men at tilkendegive dette er uhøfligt. Man tilkendegiver jo ved at bruge Europa om EU, at de øvrige 2/3 af Europas befolkning er mindre vigtige. Det er for etnocentrisk. Jeg har altid fundet det tabu latterligt, at man ikke må sige neger, eskimo, sigøjner, lap, skraldemand og gammel, for de ord har aldrig tilkendegivet nogen holdning. Derimod tilkendegiver selve tabuet og de velkendte erstatningsord, at det drejer sig om lavprestigegrupper. Men at sige Europa om en prestigemæs-

13 sigt førende tredjedel af Europa er krænkende for vore norske, russiske, svejtsiske og andre venner. Den sprogbrug bør tabueres. 5.»Nede i Europa«Den mærkeligste betydning af Europa er ikke den om EU, som jeg har advaret imod. Den mærkeligste kommer frem i sætninger som:»engang stod jeg og blaffede nede i Europa«eller»Jeg elsker Europas gamle byer, men vi var der ikke i år«. Ovre i England skal der være et skilt, der peger mod Frankrig, hvorpå der står»europe«. Betydningen er en uklar mellemting mellem 'Centraleuropa' og 'det europæiske kontinent', den tilhører skødesløs tale og er meget ubevidst, men tendensen findes nok hos alle. I omhyggelig tale kan man ikke sige»nede i Europa«, når man er i Europa, ligesom man ikke kan stå på Skagen og sige»nede i Jylland«, ikke om lande der må det hedde»længere nede i Jylland«eller»langt nede i Europa«. Om byer derimod går det bedre: Man kan godt fra Nørrebro cykle ind til København, selvom man jo allerede er i København. For København er både navnet på hele byen og dens oprindelige kerne. Sådan er det ikke med landområder; men her kan man ubevidst bruge landets navn om landet - uden småøer, halvøer og dikkedarer, netto området, så at sige. Har man været i Spanien efter en uge på Mallorca? Ja, selvfølgelig, men man tøver lige et halvt sekund med svaret. Og jeg glemmer aldrig min skuffelse, da jeg tog med Poul Mertens på shoppetur til Nyt fra Sprognævnet Tyskland - det lovede han i brochuren uden smålig skelnen mellem 0st- og Vesttyskland - og så blev sat af ved et supermarked på Femern. Helt spontant, Mertens, Femern er da ikke rigtig Tyskland! Og ligervis med Europa, det ord kan lavbevidst bruges om kontinentet uden de britiske og nordiske krummelurer. Lars Brink (f. 1945) er professor i dansk ved Haskoli islands (Islands Universitet). 13

14 BØGER En skandinavisk ordbog Af Arne Hamburger Kan en ordbog som ikke bare har ord fra et sprog, omfatte mere end to sprog? Ja, der er udkommet en som rummer 3 sprog. Den kom i 1994 og hedder Skandinavisk Ordbog, Svensk-Norsk-Dansk ( sider, 325 kr.). I Danmark er den kommet i serien Gyldendals Små Røde Ordbøger. Den er udarbejdet af en svensk, Birgitta Lindgren (hovedredaktør), en dansk, Allan Karker (han er formand for Nordisk Sprogsekretariat, Oslo, og tidligere for Dansk Sprognævn), og to fra Norge, en for hvert af de to norske mål, bokmål og nynorsk: Ståle Løland og Skirne Helg Bruland pl'oblemord Der er et meget oplysende, men kort forord. Der står i det at bogen rummer omkring ord som kan give problemer i samkvem mellem danske, norske og svenske. Det er meningen at man skal bruge den når man læser eller hører noget på et af de to andre sprog. Der er ikke tænkt på situationer hvor man skal oversætte noget fra sit eget til et af de andre sprog eller omvendt. l sådanne tilfælde bliver man henvist til større ordbøger. Skandinavisk Ordbog sigter både på skønlitteratur og andre tekster, fx dagog ugeblade, radio- og tv-udsendelser. Forordet slår fast at dansk, norsk og svensk, altså (i snæver forstand) de skandinaviske sprog, dem man også kalder de centralnordiske, ligner hinanden så meget at vi med rette kan tale om et sprogfællesskab, fordi der er en meget stor indbyrdes forståelighed mellem dem, både i skrift og i tale, idet den som behersker et af dem, kan forstå de to andre sprog, dog efter en vis tilvænning. Man skal vænne sig til en anden udtale og til dels en anden retskrivning, og desuden er der ord som er vanskelige at forstå, og andre som ligefrem kan misforstås. Det er netop de to sidste grupper Skandinavisk Ordbog samler de vigtigste af. Ordbogen er udgivet i samarbejde med Nordisk Sprog sekretariat, Oslo. Sprogsekretariatet har tidligere sendt små ordlister ud om svære ord i de tre sprog, fx Norsk-dansk ordliste, Bokmål og nynorsk, 1989, og Dansk-norsk ordliste, 1989, og nu er hefterne altså afløst af Skandinavisk Ordbog. Kun de nødvendigste oplysninger med Efter forordet er der en prisværdig kort vejledning til ordbogen (desværre uden sidetal), med klare underoverskrifter. l vejledningen fremhæves det gang på gang hvor økonomiske redaktørerne har været: Kun de allermest nødvendige oplysninger er taget med. Vejledningen slutter med en kort oversigt (på lidt over en side) over typiske (eller gennemgåen- 14

15 de) forskelle mellem de tre sprog. Ord med sådanne forskelle er kun i undtagelsestilfælde taget med i ordbogen. Det gælder fx dansk mave, for det er nok et svært ord for mange svenske; de indser næppe lige straks at det svarer til svensk mage. Og dette svenske ord kan måske i visse sammenhænge være lumsk for danske, så derfor er det opslagsord og oversat med dansk mave. Men hvorfor er dansk mage så ikke med? Det svarer jo til norsk og svensk make, og ikke til disse sprogs mage. Et par pedantiske småindvendinger til om detaljer i listen over gennemgående forskelle mellem de skandinaviske sprog: Den vigtige retskrivningsforskel»enkel slutkonsonant i dansk, fordoblet i norsk og svensk«er naturligvis med. Men hvorfor»fordoblet«, når dobbelt da var nok og tillige er det nærmestliggende modsætningsord til»enkel«? Skulle det for resten ikke have været enkelt? Og hvorfor er bogstavforbindelsen nd nævnt før Id? Måske er det fordi dansk har flere ord med stumt d efter n end efter l. men ville måske have gjort bogen (endnu) dyrere, hvis listerne havde været trykt på hver sin farve papir. Rækkefølgen af sprogene er den alfabetiske: dansk, norsk og svensk (men hvorfor har bogen som undertitel så SVENSK NORSK-DANSK?). Udvalget af opslagsord kan naturligvis altid diskuteres det er også gjort ovenfor. Men ordbogen skal nok vise sig at være til nytte når man læser (eller hører) ikke alt for svære eller specielle tekster. Og selvom den egentlig udkom sidst i 1994, skal den nok vise sig for 1995 at blive årets ordbog i Norden, eller skal vi sige: i Skandinavien. I hvert fald er den i sig selv en bedrift: en tresproget ordbog. Arne Hamburger (f. 1921) er tidligere seniorforsker i Dansk Sprognævn. 3 ordlister med oversættelser Efter den korte indledning kommer så den egentlige ordbog, selve ordlisterne: en med danske, en med norske og en med svenske opslagsord. Og hvert ord er oversat til de to andre sprog. Den danske ordliste er på 106 sider, den norske på 122 og den svenske på 118. De 3 lister har hver sin paginering, så hvis man vil henvise til en side i bogen, må man angive hvad for en liste det drejer sig om. Det havde været brugervenligt, 15

16 Adresse og telefoner Dansk Sprognævn Njalsgade København S Fax Giro Abonnement mv Oplysning Il (direkte ledning, mandag-fredag og 13-15) juni Anbefalede grammatiske betegnelser. Systematisk oversigt... l Fra hachelor til eksaminat?... 5 Om ordet hm n... 7 Hvor ligger Europa? En skandinavisk ordbog Næste nummer udkommer i september Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 50 kr. (ink!. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan kun tegne abonnement hos Sprognævnet. Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. Ansvarshavende redaktør: Erik Hansen Redaktionssekretær: Henrik Galberg Jacobsen ISSN Tryk: Bianco Luno AJS, København

Grammatisk talt. Anbefalede sproglige betegnelser DANSK SPROGNÆVN. Grammatisk talt. Redigeret af. Dansklærerforeningen. Dansk Sprognævns skrifter 24

Grammatisk talt. Anbefalede sproglige betegnelser DANSK SPROGNÆVN. Grammatisk talt. Redigeret af. Dansklærerforeningen. Dansk Sprognævns skrifter 24 DANSK SPROGNÆVN Grammatisk talt Grammatisk talt Anbefalede sproglige betegnelser Redigeret af HENRIK GALBERG JACOBSEN Dansklærerforeningen 1996 Dansk Sprognævns skrifter 24 DANSK SPROGNÆVN Grammatisk talt

Læs mere

gyldendal tysk grammatik

gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik gyldendal

Læs mere

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Mini-encyklopædien er bygget alfabetisk op. Der er 3 måder at orientere sig: 1. Du kan bruge alfabet-bjælken herover 2. Du kan også trykke

Læs mere

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

substantiver/navneord

substantiver/navneord appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva,

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION

KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION version opd/prt 2011-11-30 Kommaet i teori og praksis et essay af Hans Götzsche

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copy-Dan

Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copy-Dan Sprogets univers 2003 Alinea, København Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copy-Dan Forlagsredaktion: Sven Jeppesen og Claus Sylvest Konsulent: Lone Raadam Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

Træningsopgaver på dansk.gyldendal.dk

Træningsopgaver på dansk.gyldendal.dk Træningsopgaver på dansk.gyldendal.dk Retstavning Område Underområde Opgavesæt Hvilket bogstav? Opgaver Hvilket bogstav? #1 Hvilket bogstav? #2 -gt eller kt? #1 -gt eller kt? #2 -gt eller kt? #3 -gt eller

Læs mere

1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled),

1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), 1. Sætninger En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), fx Peter ser en film i fjernsynet hun har læst en bog Peter og hun er subjekter. ser og har er de finitte

Læs mere

Kursusguide. Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III

Kursusguide. Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III Modul: Tysk sprog Kursusguide Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III Tysk åben uddannelse Aalborg Universitet Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til kurset 2. Kursets mål 3. Eksamen 4. Kursets opbygning,

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

Regler for kommatering fra 2004

Regler for kommatering fra 2004 fra 2004 Hvor der er parentes om kommaet, betyder det(,) at kommaet afhænger af(,) om man vælger den ene eller anden variant(,) der er beskrevet i regel 2a. 1. Helsætningskomma Der skal altid sættes komma

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ét eller flere ord? 4. Hvad kan man bruge semikolon til? 6. Gennem eller igennem? 8. Hvordan bruger man parentes?

Indholdsfortegnelse. Ét eller flere ord? 4. Hvad kan man bruge semikolon til? 6. Gennem eller igennem? 8. Hvordan bruger man parentes? Sprogtip 2007 Indholdsfortegnelse Ét eller flere ord? 4 Hvad kan man bruge semikolon til? 6 Gennem eller igennem? 8 Hvordan bruger man parentes? 10 Mellemrum i forbindelse med tegn 12 Hvordan skal man

Læs mere

DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK

DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK FOLIA SCANDINAVICA VOL. 10 POZNAŃ 2009 DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK ANDRZEJ SZUBERT Adam Mickiewicz University, Poznań ABSTRACT. The aim of the article is to present and analyse

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Dansk grammatik. Lisa Holm Christensen Robert Zola Christensen. Syddansk Universitetsforlag. UNIVERSITÅTSBIBUOTHF.K KIEL - ZENTRALBIBLiOTHtK -

Dansk grammatik. Lisa Holm Christensen Robert Zola Christensen. Syddansk Universitetsforlag. UNIVERSITÅTSBIBUOTHF.K KIEL - ZENTRALBIBLiOTHtK - Dansk grammatik Lisa Holm Christensen Robert Zola Christensen UNIVERSITÅTSBIBUOTHF.K KIEL - ZENTRALBIBLiOTHtK - Syddansk Universitetsforlag Forord 15 1. Indledning 17 Hvad er sprog? 17 Det brede perspektiv:

Læs mere

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord)

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord) DANSK TEST, STUDY DANISH 2012 RIGTIGE SVAR SÆT RING RUNDT OM DET ORDGRUPPER Hvilken ordgruppe tilhører ordene Måske, aldrig, snart Tillægsord (adjektiver) Adverbier Konjunktioner (biord) Hvilken ordgruppe

Læs mere

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

Nýtsluleiðbeining / brugervejledning

Nýtsluleiðbeining / brugervejledning Nýtsluleiðbeining / brugervejledning Oversigt 1. Alfabetisering 2. Opslagsord 3. Udtale 4. Bøjninger 5. Grammatiske termer 6. Fagområder og stilværdi 7. Betydninger 8. Bemærkninger/anmærkninger 9. Fagtermer

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Karin Jaentsch. Regnbuen. - En differentieret tysk grammatik. Forlaget Andrico

Karin Jaentsch. Regnbuen. - En differentieret tysk grammatik. Forlaget Andrico Karin Jaentsch Regnbuen - En differentieret tysk grammatik Forlaget Andrico 1 Regnbuen - En differentieret tysk grammatik 1. udgave, 3. oplag, 2011 1998 by Forlaget Andrico og forfatteren Layout og illustrator,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.dsn.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte

Læs mere

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) 4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Modalverbernes infinitiv

Modalverbernes infinitiv Modalverbernes infinitiv eller Det er nødvendigt [å] kan ordentlig dansk Af Michael Herslund Selv om formanden og resten af Sprognævnet formodentlig uden videre kan skrive under på indholdet af denne artikels

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Periodemål 7.-9. klasse

Periodemål 7.-9. klasse Periodemål 7.-9. klasse I min praksis som lærer udvikler jeg forskellige ressourcer til brug i min undervisning. Her følger eksempler på mål for forskellige perioder med varierende fokusområder. ålene

Læs mere

Grammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører:

Grammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører: Grammatiktræning Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning Dette hæfte tilhører: http://dansk3-6.gyldendal.dk/ Når du får noget for, skriver du datoen det skal laves til i den første kolonne Lektie.

Læs mere

Dette kursus hjælper dig til at strukturere og effektivisere dine sætninger, så du får styr på kommaerne og alle de andre tegn én gang for alle!

Dette kursus hjælper dig til at strukturere og effektivisere dine sætninger, så du får styr på kommaerne og alle de andre tegn én gang for alle! Dette kursus hjælper dig til at strukturere og effektivisere dine sætninger, så du får styr på kommaerne og alle de andre tegn én gang for alle! Det er helt utroligt, hvordan alle AROS undervisere formår

Læs mere

La Gramática. Spansk grammatik

La Gramática. Spansk grammatik GYLDENDALS GYMNASIALE GRAMMATIKKER La Gramática Spansk grammatik Marietje Hastrup Lise Thorup Lauridsen La Gramática Spansk grammatik G Y L D E N D A L U D D A N N E L S E La Gramática Gyldendals Gymnasiale

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

Bente Skov. Castellano. Spansk grammatik. Haase & Søns Forlag

Bente Skov. Castellano. Spansk grammatik. Haase & Søns Forlag Bente Skov Castellano Spansk grammatik Haase & Søns Forlag Bente Skov: Castellano. Spansk grammatik Bente Skov og Haase & Søns Forlag 2012 Fagkonsulent: Niels Leifer Forlagsredaktion: Tom Havemann og Michael

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Find stavefejlene i teksten. Skriv ordene rigtigt på linjerne under teksten. Se eksemplet.

Find stavefejlene i teksten. Skriv ordene rigtigt på linjerne under teksten. Se eksemplet. Anden del Stavefejl Find stavefejlene i teksten. Skriv ordene rigtigt på linjerne under teksten. Se eksemplet. Lyd og støj Lydstyrk måles i decibel. Forkortelsen for decibel er db. Meget kraftig lyd kan

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: 1 Substantiver (navneord) Nogle substantiver kan være vanskelige at bøje. Det gælder følgende: 1. Substantiver, der ender på ar, -er, -ir, -or, -yr, -ær og ør 2.

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

SPROGNOTER for mindrebemidlede

SPROGNOTER for mindrebemidlede AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST

Læs mere

I,. Grammatik. Indholdsfortegnelse. .nd-

I,. Grammatik. Indholdsfortegnelse. .nd- **-.nd- Grammatik Indholdsfortegnelse I,. \ b i:' F F 3 Udsagnsord 10 Navneord 14 Egennavne 15 Tillegsord 17 Forholdsord og biord 18 Udsagnsled og grundled 19 Genstandsled 20 Hensynsled 2I Omsagnsled til

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Ret & Rigtigt 2 Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Eksempler med øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Årsplan for danskundervisning på Den Skandinaviske Skole I Maputo April, Maj, Juni 2015

Årsplan for danskundervisning på Den Skandinaviske Skole I Maputo April, Maj, Juni 2015 Årsplan for danskundervisning på Den Skandinaviske Skole I Maputo April, Maj, Juni 2015 Af Katja Dollerup Schmidt Poulsen Børnene der modtager dansk-undevisning på den Skandinaviske Skole i Maputo er spredt

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin.

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Foredrag, Skriveværkstedet, BogForum 2015. Komma? Er du en af dem der

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Træningsopgaver på Dansk3-6

Træningsopgaver på Dansk3-6 Træningsopgaver på Dansk3-6 Lyde og bogstaver Hvordan lyder bogstaverne? Vokaler Hvordan lyder e? * Hvordan lyder i? * Hvordan lyder u? * Hvordan lyder y? * Konsonanter Hvordan lyder p? * Hvordan lyder

Læs mere

Dette kursus er for dig, der en gang for alle vil mestre grammatikken og have styr på de sproglige faldgruber.

Dette kursus er for dig, der en gang for alle vil mestre grammatikken og have styr på de sproglige faldgruber. Dette kursus er for dig, der en gang for alle vil mestre grammatikken og have styr på de sproglige faldgruber. Det er helt utroligt, hvordan alle AROS undervisere formår at sætte sig ind i andre virksomheder

Læs mere

Til læreren. Indledning - hurtigt overblik

Til læreren. Indledning - hurtigt overblik Indledning - hurtigt overblik Fælles Mål Mappens opbygning - kort oversigt Testarkene Test dig selv Dialogside - lærer-elev Ekstraark Forskellige læringsbehov Undervisningsdifferentiering Grammatik ét

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik)

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder

Læs mere

Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER. Sætninger i tekster

Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER. Sætninger i tekster Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER Indhold: 1 Hvad skal vi med ledsætninger? 2 Forskellen mellem hel- og led-sætninger 3 Nu skal vi spise Peter 4 Grammatiske kommaer 5 Ledsætninger har forskellige funktioner

Læs mere

GUIDE. for børn og deres voksne

GUIDE. for børn og deres voksne åh velkommen mens kultur føle halvtreds os øv tale menneske vi wow kær en selvfølgelig fordi land fjorten og fjerde den mærke hos du kærlighed hvem hviske tvivl snart stor da fascinerende forunderlig af

Læs mere

danske studı er Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen-Nielsen under medvirken af Merete K. Jørgensen C.A. Reitzels Forlag København

danske studı er Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen-Nielsen under medvirken af Merete K. Jørgensen C.A. Reitzels Forlag København danske studı er 2001 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen-Nielsen under medvirken af Merete K. Jørgensen C.A. Reitzels Forlag København Danske Studier 2001, 96. bind, ottende række 12. bind. Universitets-Jubilæets

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

FORORD OG VEJLEDNING 11. INDSKRIFTER 15 introduktion til emnet. IMPERIUM ROMANUM og dets udvikling 18

FORORD OG VEJLEDNING 11. INDSKRIFTER 15 introduktion til emnet. IMPERIUM ROMANUM og dets udvikling 18 I NDHOLD FORORD OG VEJLEDNING 11 INDSKRIFTER 15 introduktion til emnet IMPERIUM ROMANUM og dets udvikling 18 1 21 BYGNINGSVÆRKER, MONUMENTER Nominernes ordstammer OG LOKALITETER Kasusendelser: nominativ

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

Fuldstændig fantastisk?

Fuldstændig fantastisk? Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han

Læs mere

FORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER. Sammensattid. Træning af sammensat tid - Wer? Træning af sammensat tid - Himmel und Holle

FORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER. Sammensattid. Træning af sammensat tid - Wer? Træning af sammensat tid - Himmel und Holle FORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER Sætningensstruktur 11 Om verbernes valens ר Verbalhelheder Indføring En helt nødvendig ordklasse 17 Verbalhelheder 9 Verbalramme Verbalramme 20 Marker

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord Turisten: Sig mig, min gode mand, bor der en hr. Kjærgaard her i byen? Fiskeren: Kjærregårinj liggjer ver kjærkan, å om ni ska dærhæn, må ni gå a gâdan ver dænj rø huzakâtan dærhænna Turisten: Jeg forstår

Læs mere

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Alfabetas grammatik Øvehæfte 1 Alfabeta 2006 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen 1. udgave, 1. oplag 2006 Mekanisk, fotografisk

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Dansk sproghistorie 12

Dansk sproghistorie 12 Dansk sproghistorie 12 opsamling og afrunding Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 29. november 2010 i dag opfølgning dansk sproghistorie i overblik fonetik morfosyntaks og leksikon

Læs mere

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Substantiver 3 Personlige pronominer 4 Possisive pronominer 5 Refleksive pronominer 7 Spørgeord 8 Verber 9 Adjektiver. 17 Adverbier 20 Sætninger 21 Ordstilling

Læs mere