Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium"

Transkript

1 Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Mini-encyklopædien er bygget alfabetisk op. Der er 3 måder at orientere sig: 1. Du kan bruge alfabet-bjælken herover 2. Du kan også trykke ctrl+b for at lave frisøgning på siden 3. Du kan scrolle med musen. A Absolut Absolutte konstruktioner er konstruktioner uden finit verbum. På latin er absolutte konstruktioner (absolut ablativ) meget almindelige. På dansk findes de sjældent, men dog undertiden, især i ældre sprog. På engelsk anvendes absolutte konstruktioner undertiden, især som faste vendinger i fortællende sprog. (fx First he skinned the animal and took out the entrails. This done he cut it into pieces.) Se også komparation Adjektiv: Adjektiver lægger sig til andre led, normalt substantiver og pronominer. Der er 2 måder hvorpå et adjektiv kan være knyttet til et overordnet led: 1. Som attributivt adjektiv 2. Som prædikativt adjektiv. Attributive adjektiver lægger sig direkte til det overordnede led fx sådan: Hun er en sød pige. Medens et prædikativt adjektiv fungerer som subjektsprædikat eller objektsprædikat Pigen er sød (subjektsprædikat) Læreren kalder eleverne dumme (objektsprædikat) Nogle opererer også med betegnelsen frit prædikat eller løst omsagnsled. Det er et led hvor koblingen mellem adjektivet og det overordnede led er underforstået. Glad og udhvilet vågnede han næste morgen. Meningen er selvfølgelig at da han vågnede næste morgen, var han glad og udhvilet. Når man oversætter til fremmesprog, er det vigtigt at skelne mellem adjektiver og adverbier. Hvis du er i tvivl, så check om det pågældende ord står prædikativt eller attributivt. Hvis ingen af delene giver mening, er det sandsynligvis et adverbium. At skelne mellem attributive og prædikative adjektiver er vigtigt på engelsk, hvor en række adjektiver kun kan være enten det ene eller det andet, fx drunk (prædikativt) og drunken (attributivt). Se også ordklasser.

2 Adverbium: Adverbier kan være både temmelig fast og ret løst knyttet til andre led eller hele sætningen. De kan knytte sig til verber, adjektiver, adverbier og hele sætninger. Adverbier siger noget om tid, sted, måde, grad eller noget om hele sætningen. Tid: Han kommer snart Sted: Hun bor hjemme Måde: Hun lo hjerteligt Grad: Peter er meget klog Hel sætning: Måske ses vi Mange adjektiver kan omdannes til adverbier ved at tilføje t. En smuk sang hun synger smukt Ved gradsadverbier vælger man selv om man ønsker at tilføje t ved adverbiumsdannelse. Det var rigtig(t) godt. Se også ordklasser. Akkusativ med infinitiv (se nexus) Analyse: Sætningsanalyse er en opløsning af en helsætning i dens forskellige sætningsled. Sætningsanalyse beskæftiger sig ikke nødvendigvis med ordklasser. Se syntaks. Artikel (kendeord) På danske findes der følgende artikler : Ubestemt fælleskøn : en en dreng Ubestemt intetkøn: et et hus Bestemt fælleskøn -en drengen Bestemt intetkøn -et huset Bestemt pluralis -ene drengene, husene (Efterstillet artikel er et specielt dansk fænomen og er ikke særligt almindeligt blandt verdens sprog) Når der knytter sig et adjektiv til et bestemt substantiv, anvendes i stedet for den bestemte form af artiklen afsvækkede former af de demonstrative pronominer. Bestemt fælleskøn den den store dreng Bestemt intetkøn det det store hus Bestemt pluralis de de store drenge, de store huse Om den, det og de skal opfattes som foranstillet bestemt artikel eller som demonstrativt pronomen, afgøres lettest ved at oversætte til engelsk. Hvis den, det el. de oversættes med the er det artikel (kendeord), men hvis de oversættes med

3 that, those, this el. these, er der tale om demonstrativt pronomen (påpegende stedord). Ikke alle sprog har artikler. Latin og fx swahili har ikke artikel. Attributiv, se adjektiver B Bindeord, se konjunktioner og ordklasser Biord, se adverbium og ordklasser Bisætning (ledsætning) se sætning C D Dativobjekt, se syntaks Diatese: Aktiv kaldes den form af verbet der anvendes når subjektet udfører eller udførte en handling. Hunden spiser maden Hunden spiste maden Passiv kaldes den form af verbet der anvendes når objektet gøres til subjekt, dvs. at subjektet i en passiv sætning er genstand for handlingen, - der foretages noget med subjektet. Maden bliver spist af hunden Maden spises af hunden Maden blev spist af hunden Maden spistes af hunden På dansk dannes passiv i præsens og imperfektum på 2 måder: (1) ved at tilføje s til verbets grundform, (2) ved omskrivning med blive + perfektum participium af verbet.. I perfektum og pluskvamperfektum dannes passiv altid vha. at være + blevet. Eks Hunden har spist maden Maden er blevet spist af hunden For at omskrive en sætning fra aktiv til passiv kan du anvende følgende model (N står for substantivisk størrelse, pp for perfektum participium): N 1 + (verbum +tid) + N 2 N 2 + (blive + tid) + (verbum +pp) + af + N 1

4 Kunderne roste betjeningen Betjeningen blev rost af kunderne E Egennavn (proprium) se ordklasser Ejefald (genitiv) se kasus F Finit, se infinit Forholdsord (præposition) se præposition Formlære (morfologi) se morfologi G Genstandsled (akkusativ objekt) se syntaks Gradbøjning se komparation H Handleform (aktiv) se aktiv Hankøn (maskulinum) se køn Helsætning se sætning Henførende (relativ) se relativsætning Hensigtsbisætning (final sætning) se sætning Hensynsfald (dativ) se kasus og syntaks Hensynsled (dativobjekt) se syntaks Hovedsætning se sætning Hunkøn (femininum) se køn Hypotakse (underordning) se konjunktioner I Infinit: Verbernes former kan opdeles på flere forskellige ledder. En praktisk inddeling er at skelne mellem finitte (sætningsdannende) og infinitte (ikke-sætningsdannende) former. De finitte former er altså de former der kan stå som verballed i en sætning, og som knytter sig til et subjekt (evt. et underforstået subjekt). Finitte former står i tid. Infinitte former kan ikke alene være verballed. På dansk er de infinitte former

5 følgende: infinitiv, præsens participium og perfektum participium. På latin findes derudover: futurum participium, 1 og 2 supinum, gerundium og gerundiv. Infinitiv: (navnemåde) fx (at) spise, (at) være, (at) kommunikere Intetkøn (neutrum) se køn Intransitiv se transitiv Inversion (omvendt ordstilling) se omvendt ordstilling J K Kardinaltal (=mængdetal, se ordklasser) Kasus (fald) Kasus er den betegnelse man anvender for de bøjningsformer som en række såkaldte syntetiske sprog anvender til at angive grammatiske sammenhænge. De indoeuropæiske sprog var oprindeligt alle kasussprog, men hos de fleste af dem er langt de fleste kasusbøjninger forsvundet. De slaviske sprog anvender stadig i udbredt grad kasus, ligesom kasus også findes i tysk. Latin er det kasussprog som traditionelt læses i gymnasiet. Latin har 6 kasus som angivet nedenfor BETEGNELSE DANSK BETEGN. ANVENDELSE NOMINATIV NÆVNEFALD Subjekt og subjektsprædikat VOKATIV TILTALEFALD Tiltale AKKUSATIV GENSTANDSFALD Akkusativobjekt, styrelse for præp. GENITIV EJEFALD Knytter ordet til et substantiv DATIV HENSYNSFALD Dativobjekt (hensynsled) ABLATIV? Fjernelse, middel, sted Det anbefales kraftigt kun at anvende de latinske betegnelser Kasussprog adskiller sig fra positionssprog ved at ordstillingen i den enkelte sætning ofte er underordnet. På dansk findes der i substantiverne kun to kasus: nominativ og genitiv. Genitiv dannes ved at tilføje -s til ordet efter de øvrige bøjningsendelser:

6 Betegnelse sing. ubestemt sing. bestemt plu. ubestemt plu. bestemt NOMINATIV kat katten katte kattene GENITIV kats kattens kattes kattenes På dansk findes der rester af andre kasus i visse pronominer, fx de personlige pronominer. NOMINATIV Jeg Du AKKUSATIV Mig Dig GENITIV Min Din Også på dansk angiver kasus grammatiske sammenhænge. Der er jo stor forskel på (1) Du elsker Peter og (2) Dig elsker Peter. Kendeord (artikel) se ordklasser Komma På dansk finder der i dag kun et sæt kommaregler, som er identisk med hvad der traditionelt er blevet kaldt grammatisk el. gammelt komma, men som dog inkorporerer, som en mulighed, træk af Nyt Komma. For en mere udtømmende redegørelse for dansk kommatering henvises til Komparation (gradbøjning) De fleste adjektiver kan kompareres (gradbøjes). Der findes 3 grader: 1. Positiv (grundformen el. 1. grad, fx sød) 2. Komparativ (2. grad, der tilføjes ere el. re, fx sødere) 3. Superlativ (3. grad, der tilføjes est el. st, fx sødest) Positiv er grundformen. Komparativ udtrykker en højere grad. Superlativ udtrykker den højeste grad. Absolut komparativ udtrykker ikke en sammenligning, men angiver en forholdsvis høj grad. ( fx en yngre mand, en bedre middag). Absolut komparativ findes ikke på engelsk. Absolut superlativ udtrykker heller ikke en sammenligning, men blot en meget høj grad. (Findes på dansk i 'fedest'). Konjunktion (bindeord) er ord der forbinder ord, led eller sætninger. Der er to slags (1) sideordningskonjunktioner og (2) underordningskonjunktioner. Sideordning kaldes undertiden paratakse og underordning hypotakse.

7 Sideordningskonjunktioner forbinder led eller sætninger af samme slags eller værdi, fx to hovedsætninger, to verber eller to substantiver. Han spiller tennis, og hun læser i en bog (2 hovedsætninger) Han spiller tennis og går til fodbold (2 verber) Underordningskonjunktioner underordner ledsætninger under helsætninger (hovedsætning) eller andre ledsætninger. Der findes mange forskellige slags underordningskonjunktioner, som inddeles i forskellige grupper efter brug og betydning. Se også ordklasser og sætninger. Konjunktiv (forestillende måde) bruges om verbalformer der forholder sig irreelt til virkeligheden, altså til at angive ting der måske vil finde sted. kunne finde sted eller burde finde sted. Et sætning som fx: Hvis han havde ringet hjem, ville han kunne have fortælle sin kone at han blev forsinket. Sådan en sætning vil på latin og tysk stå i konjunktiv. Kopula bruges om verber der tager subjektsprædikat (kopulative verber). Kopula funger som en slags lighedstegn (eller ulighedstegn). Det mest almindelige kopula er verbet at være, men også verber som forekommer. synes, ligner og bliver er kopula. Se også subjektsprædikat under syntaks og transitiv. Kort tillægsmåde (perfektum participium) se participium. Kryds og bolle se syntaks Køn Mange sprog har køn. De indoeuropæiske sprog havde oprindeligt, ligesom latin, 3 køn: maskulinum (hankøn), femininum (hunkøn) og neutrum (intetkøn). Tysk har stadig disse tre køn. På engelsk fandtes der også engang køn, men det forsvandt allerede i middelalderen. På dansk har vi stadig 2 køn: Fælleskøn (som er maskulinum og femininum der er vokset sammen) og intetkøn (det oprindelige neutrum). På fx italiensk er maskulinum og neutrum groet sammen til ét køn, mens femininum er bevaret. Der er meget ringe sammenhæng mellem køn og betydning. Et ords køn er bestemt først og fremmest af ordets historie snarere end af dets betydning. Vi tænker ofte på køn som næsten naturgivet, men en lang række ikkeindoeuropæiske sprog har ikke køn i vores forstand, men deler alligevel ord op i klasser hvortil der knytter sig helt bestemte kendeord (artikler) og bøjningsformer af fx både adjektiver og verber. L Ledsætning (bisætning) se sætning Lideform (passiv) se diatese

8 M Morfologi (formlære): er læren om de forskellige ordklassers grammatiske former. At det fx på dansk hedder: et hus, huset, huse, husene og skrive, skrev, skrevet er eksempler på morfologi. Dette web-sted indeholder også en enkel latinsk morfologi. N Navnemåde (infinitiv) se verbum Navneord (substantiv) se ordklasser Nexus: er det forhold der eksisterer mellem et subjekt og dets verballed. I sætningen 'Hunden bider' er forholdet mellem 'Hunden' og 'bider' en neksus. Man anvender også betegnelsen nexus om de tilfælde hvor der er tale om logisk subjekt og verbum. I sætningen Jeg så hende komme er der således to nexus: jeg så og hende komme. På latin anvendes denne sidste konstruktion meget. En sådan sekundær nexus kaldes akkusativ med infinitiv. Numeralier (talord) se ordklasser O Omvendt ordstilling (inversion): betyder at verballeddet i en given sætning kommer før subjektet. På dansk er inversion meget almindeligt da dansk konstrueres med omvendt ordstilling hvis sætningen ikke begynder med subjektet. Et hvilket som helst ord eller udtryk ( bortset fra konjunktioner) først i sætningen, undertiden kaldet forfeltet, forårsager på dansk inversion. Petersen skal have gæster i morgen (ikke inversion) I morgen skal Petersen have gæster (inversion) Jeg kommer nu (ikke inversion) Nu kommer jeg (inversion) På engelsk er der kun meget sjældent inversion (kun hvis sætningen indledes med et begrænsende eller et benægtende udtryk. Se din engelske grammatik under ordstilling.) Dette giver anledning til mange ordstillingsfejl når danskere skal skrive engelsk. Ordføjning (syntaks) se syntaks Ordklasser: Ord inddeles i ordklasser efter sætningsfunktion. Herunder finder du en skematisk oversigt over de forskellige ordklasser.

9 Betegnelse Hjælp til bestemmelse Eksempler VERBUM (udsagnsord) SUBSTANTIV (navneord) Prøv at sætte at eller jeg foran ordet. Prøv at sætte en eller et foran ordet eller bag ved ordet. Kan det sættes i pluralis? gå, leve, antage, blev, programmere, løbe Hus, bil, have, eksamen, informationsteknologi, hest, PROPRIUM (egennavn) ADJEKTIV (tillægsord) PRONOMEN (stedord) ADVERBIUM (biord) PRÆPOSTION (forholdsord) KONJUNKTION (bindeord) ARTIKEL (kendeord) Person og stednavn. Skrives med stort i en tekst. Underafdeling af substantiver Knyttes til substantiver eller pronominer enten attributivt (direkte) eller prædikativt (som omsagnsled) Står i steder for substantiver Knyttes til verber, adjektiver, andre adverbier og hele sætninger Små ord der sættes foran en styrelse. Se mere under præposition. Binder ord og sætninger sammen. Sættes foran eller bag et substantiv for at gøre det bestemt eller ubestemt London, Peter, Trofast, Ålborg Sød, blå, spændende, skør, intelligent Jeg, han, de, dette smukt, senere, ganske, naturligvis Mod, fra, til, mod, under Og, men, fordi, eftersom, da En hest hesten Et substantiv substantivet De gode nyheder The horse

10 TALORD (numeralier) INTERJEKTION (udråbsord) Angiver antal (mængdetal) eller rækkefølge (ordenstal) Ord er ikke indgår i grammatisk sammenhæng 2, 24, tolv femte, fyrretyvende Åh, av, ih, juhuu INFINITIVSMÆRKE At (engelsk to) At (fx at læse lektier) Ikke alle sprog har de samme ordklasser, men de ovenstående er dem vi bruger til beskrivelsen af dansk og en række andre europæiske sprog. P Participium (tillægsmåde): På dansk er der to slags participier (1) præsens participium (lang tillægsmåde) og (2) perfektum participium (kort tillægsmåde). I skrivende stund (præsens participium) Et flot skrevet brev (perfektum participium) Som det fremgår, er præsens participium aktiv og perfektum participium passiv. På latin er der tre participier: (1) præsens participium (2) perfektum participium og (3) futurum participium. Futurum participium er ligesom præsens participium aktivt. Passiv (lideform) se diatese Pronomen (stedord) Pronominer er ord der kan stå i stedet for andre ord. I nogle tilfælde (demonstrative pronominer) anvendes de til at påpege eller fremhæve andre ord. Pronominer kan deles op i følgende grupper: Personlige pronominer fx jeg, ham, vi, dem Possessive pronominer (ejestedord) fx min, hans, vores Refleksive pronominer (tilbagevisende stedord) sig, sin/sit/sine Reciprokke pronominer (gensidigt tilbagevisende stedord) hinanden, hverandre Demonstrative pronominer (påpegende stedord) fx den, dette, begge Interrogative pronominer (spørgende stedord) hvem, hvad, hvilken Relative pronominer (henførende stedord) der, som, hvis Indefinitte pronominer (ubestemte stedord) fx man, én, nogen Denne opdeling i forskellige slags pronominer er ikke nødvendigvis gældende for alle sprog, men dækker, foruden dansk, f. eks. også meget godt latin.

11 Propium (egennavn) se ordklasser Prædikat se syntaks og adjektiv Præpositioner (forholdsord) Præpositioner er ord der anvendes til at angive sted, middel, retning o. lign altså hvorfra, hvortil, ved hjælp af hvad osv. En klassisk måde at afgøre om et ord evt. kunne være en præposition er fluemetoden, som illustreret af tegningen herunder: Alle de forhold der kan være mellem fluen og kassen (fx Fluen er/bevæger sig over/ til/ mod/ fra/ ved/ under/ i kassen) er præpositioner. Se også ordklasser. Præpositionsforbindelser (forholdsordsled): består af en præposition og en styrelse (subst. pron. el andre substantiviske størrelser som infinitiver og hele sætninger): Eks: Han bor i København Lad os gå med Peter i byen Vi håber på at bestå eksamen Vi håber på at vi består eksamen Præpositionsforbindelser er adverbialer. I nogle tilfælde indgår præpositionen i tæt forbindelse med et verbum: Han ser op til sin træner I sådanne tilfælde analyserer man formelt udtrykket som en præposition, men det kan argumenteres at det giver bedre mening at sige at se op til er verballed og sin træner er objekt. Præpositionsforbindelse se syntaks og præposition. Q R Relativsætning (henførende sætning) relativsætninger er sætninger indledt med et, eventuelt udeladt, relativt pronomen. Relative sætninger er ledsætninger og har adjektivisk funktion (dvs. de lægger sig til substantialer) Relativsætninger kan deles op i to slags: 1. parentetiske relativsætninger og 2. bestemmende relativsætninger. Parentetiske relativsætninger er karakteriseret ved at kunne udtages af den overordnede helsætning uden at denne i væsentlig grad ændrer betydning eller karakter. Den relative sætning er at betragte som et stykke ekstra information der ligger ud over den øvrige information i helsætning og ikke udgør en integreret del af

12 denne. En god måde at afgøre om en sætning er parentetisk eller bestemmende, er at forsøge at indsætte for øvrigt i den relative bisætning. Hvis det virker naturligt er sætningen parentetisk. Bestemmende: Den (,) der ikke sparer, bliver aldrig rig. Hun er glad for den ring (,) han gav hende. Er der to (,) der står sammen, så er det de Konservative og Venstre Parentetisk: Præsidenten, der lige var vendt hjem fra Kina, mødte pressen i det ovale værelse Når du kommer til byen, så besøg også kirken, som er fra det 12. årh. Undertiden er sådanne sætninger tvetydige. Hvad betyder f. eks. denne sætning: Bønder (,) der har alt for store grisefarme, udgør en trussel for miljøet. Enten betyder den: Bønder har gennemgående for store grisefarme og udgør derfor en trussel (Parentetisk). Eller også betyder den: Det er kun de bønder hvis grisefarme er for store, der udgør en trussel. (Bestemmende) Ifølge de nye kommeregler kan der sættes komma foran bestemmende relativsætninger. Foran parentetiske relativsætninger skal der sættes komma. For en mere udtømmende redegørelse for dansk kommatering henvises til S Sideordning (paratakse) se konjunktioner Stedord (pronomen), se ordklasser Substantiver (navneord) se ordklasser Syntaks (ordføjningslære, sætningsanalyse) Syntaks kommer af græsk syn + taxis og betyder sammensætning. Syntaks er altså læren om hvordan ordene sættes sammen. Når man skal beskrive en sætnings konstruktion, altså analysere den, bruger man betegnelsen led om sætningens bestanddele. Et led består af et eller flere ord. Herunder er der en skematisk oversigt over de led som man anvender i traditionel grammatik. Betegnelse Tegn Beskrivelse Eksempel VERBALLED (udsagnsled) Man kan sætte jeg, han el. at foran ordet. Hunden bider

13 SUBJEKT (grundled) SUBJEKTSPRÆDIKAT (omsagnsled til grundled) OBJEKT (genstandsled) OBJEKTSPRÆDIKAT (omsagnsled til genstandsled DATIVOBJEKT (hensynsled) ADVERBIALLED (biled) PRÆP. FORBINDELSE (forholdsordforbindelse) Spørg om hvem der foretager handlingen. Prøv at sætte jeg ind i stedet Findes ved kopula, dvs. verber der fungerer som en slags lighedstegn Spørg hvem/hvad + verballed + subjekt Findes ved verber af typen kalde/se ud som o. lign. Sætter lighedstegn mellem objekt og objektsprædikat Spørg til hvem/hvad + verballed + subjekt + objekt Angiver tid, sted, måde, grad Er en underafdeling af adverbialled Hunden bider Hunden er en labrador Hunden spiser maden De kalder hunden Trofast De giver hunden mad Hunden spiser maden hurtigt Hunden spiser maden i haven Kun verber kan være verballed. Substantiver, propier, pronominer, infinitiver og ledsætninger kan være subjekt, objekt, subjektsprædikat og objektsprædikat. Substantiver, proprier og pronominer kan være dativobjekt. Adverbier og præpositioner + styrelse er adverbialled/adverbialer. Tegnene i 2 kolonne er det traditionelle tegn til at sætte kryds og bolle. En sætning forsynet med kryds og bolle kan fx se sådan ud: Måske har Louise givet hunden kattens mad i en skål Adv. verb. subj. verb. dativ obj. akk. obj præpositionsforbindelse Sætning: En sætning består af et eller flere ord/led der indgår i en grammatisk forbindelse. Minimumskravet til en sætning er et verballed. Fx er Kom! en sætning. Men de fleste

14 sætninger indeholder på dansk mindst et subjekt og et verballed. I sprog hvor subjektet kan være indeholdt i verballeddet (fx latin, spansk og italiensk) er sætninger bestående af kun et verballed almindelige. Der er principielt ingen øvre grænse for en sætnings længde. Traditionelt skelner man mellem hoved- og bisætninger. I dag er det imidlertid almindeligt at bruge betegnelsen helsætning om en sætning der ikke er led i en anden sætning, og betegnelsen ledsætning om en sætning der indgår som en del af en overordnet helsætning. Ønsker man at tale om det der er tilbage når man har fjernet ledsætningerne, kan man anvende udtrykket helsætningsrest. Hvis du ringer i morgen, fortæller jeg dig hvad han har sagt Hele udtrykket er en helsætning. Hvis du ringer i morgen og hvad han har sagt er ledsætninger. Fortæller jeg dig er helsætningsrest eller hovedsætning. En næsten ufejlbarlig måde at kende forskel på ledsætninger og helsætninger (og helsætningsrester) er at indsætte det nægtende ord 'ikke' i sætningen. Hvis ikke kommer før verballeddet, er sætningen en ledsætning, hvis ikke kommer efter verballeddet er det en helsætning. Hvis vi sætter ikke ind i eksemplet ovenfor, får vi følgende lidt akavede udtryk: Hvis du ikke ringer i morgen, fortæller jeg ikke hvad han ikke har sagt Ledsætninger kan opdeles i nominale og adverbielle ledsætninger. En nominal ledsætning er en ledsætning der fungerer som nominalt led ( subjekt, objekt, prædikat, styrelse el. en del deraf) i den overordnede sætning. Adverbielle ledsætninger fungerer som adverbialer i den overordnede sætning. Han sagde at han havde læst sine lektier. (nominal, objekt) At det forholder sig sådan, er jo indlysende (nominal, subjekt) Ingen kan lide en der snyder. (nominal, del af objektet en der snyder) Da han kom hjem, var alle gæsterne gået. (adverbiel, tidsadverbium) Jeg gør det kun hvis du betaler (adverbiel, betingelsessætning) Undertiden kan det være hensigtsmæssigt, især i forbindelse med sætningsanalyse på tysk og latin og i forbindelse med oversættelse, at dele ledsætninger op i en række forskellige typer, som de fremgår af nedenstående skema: Ledsætningstyper GENSTANDSSÆTNING Eksempler/markører Tyven sagde (at) han slet ikke havde været i huset

15 RELATIVSÆTNING SPØRGENDE BETINGELSESSÆTNING INDRØMMELSESSÆTNING FØLGESÆTNING HENSIGTSSÆTNING TIDSSÆTNING SAMMENLIGNEDE SÆTNING ÅRSAGSSÆTNING Det er en fordom (som) jeg er stolt af (se også relativsætninger) Jeg spurgte Søren hvor han havde været Hvis du ikke udfører arbejdet, får du ikke din løn Selv om prisen var steget, købte jeg den alligevel Han drak sig så fuld (så at) han faldt ned af stolen Hun har kun gjort det for at alle skal blive imponerede Når mor kommer hjem, fortæller jeg hende det hele. I bør opføre jer således som I er blevet opdraget til Han har kun gjort det fordi hun er rig Sætningsskema Der findes på dette websted en særdeles kort gennemgang af hovedprincipperne for Diderichsens sætningsskema under overskriften Grammatik 2 sætningsskemaer T Tillægsmåde (participium) se participium Tillægsord (adjektiv) se ordklasser og adjektiv Transitiv: Funktionsmæssigt kan verberne deles op i 3 grupper: Transitive, intransitive og kopulative: Transitive verber er verber der har, eller kunne have, et objekt (genstandsled) Hunden spiser maden Intransitive verber kan ikke tage objekt Den drømmer Kopulative verber konstrueres med subjektsprædikat (omsagnsled). De sætter lighedstegn mellem subjektet (grundleddet) og subjektsprædikatet. Hunden er en labrador Det er ikke altid helt let at afgøre om et verbum er af den ene eller den anden slags. Fx kan en lang række intransitive verber konstrueres med objekter der ligger tæt på verbets betydningsmæssige indhold ( jeg drømte en drøm, jeg tænkte en tanke ). Men en analyse af sætningen vil i det konkrete tilfælde afgøre om verbet er at betragte som det ene eller det anden.

16 U Udsagnsled (verballed) se syntaks Udsagnsord (verbum) se ordklasser Underordning (hypotakse) se konjunktion V Verballed (udsagnsled) se syntaks X Y Z Æ Ø Å Årsagssætning (causalsætning ) se sætning Slut

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

gyldendal tysk grammatik

gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik gyldendal

Læs mere

substantiver/navneord

substantiver/navneord appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva,

Læs mere

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Vores sprog er først og fremmest et meddelelsesmiddel. Det vil sige at sproget er et middel til at videregive en meddelelse. I en simpel kommunikationsmodel kan vi

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Kapitel 7 BØJNING OG ORDKLASSER. Bøjning og ordklasser

Kapitel 7 BØJNING OG ORDKLASSER. Bøjning og ordklasser Kapitel 7 BØJNING OG ORDKLASSER Indhold: 1 Hvad man kan bøje 2 Hvorfor man bøjer 3 Substantiver 4 Pronominer 5 Artikler 6 Adjektiver 7 En lille digression 8 Verber 9 Kongruens 10 Adverbier 11 Talord 12

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab

Læs mere

1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled),

1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), 1. Sætninger En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), fx Peter ser en film i fjernsynet hun har læst en bog Peter og hun er subjekter. ser og har er de finitte

Læs mere

La Gramática. Spansk grammatik

La Gramática. Spansk grammatik GYLDENDALS GYMNASIALE GRAMMATIKKER La Gramática Spansk grammatik Marietje Hastrup Lise Thorup Lauridsen La Gramática Spansk grammatik G Y L D E N D A L U D D A N N E L S E La Gramática Gyldendals Gymnasiale

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) 4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,

Læs mere

Dansk grammatik. Lisa Holm Christensen Robert Zola Christensen. Syddansk Universitetsforlag. UNIVERSITÅTSBIBUOTHF.K KIEL - ZENTRALBIBLiOTHtK -

Dansk grammatik. Lisa Holm Christensen Robert Zola Christensen. Syddansk Universitetsforlag. UNIVERSITÅTSBIBUOTHF.K KIEL - ZENTRALBIBLiOTHtK - Dansk grammatik Lisa Holm Christensen Robert Zola Christensen UNIVERSITÅTSBIBUOTHF.K KIEL - ZENTRALBIBLiOTHtK - Syddansk Universitetsforlag Forord 15 1. Indledning 17 Hvad er sprog? 17 Det brede perspektiv:

Læs mere

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 9. juni 2009 Pronominer Personlige Fx jeg, du (De), han, hun, den (det), vi, I (De), de; mig, dig (Dem), ham, hende, os,

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Grammatik. Hvad er grammatik? Grammatik er læren om sprog. Hvordan sproget er bygget op, og hvilke regler der er.

Grammatik. Hvad er grammatik? Grammatik er læren om sprog. Hvordan sproget er bygget op, og hvilke regler der er. Grammatik Indhold Hvad er grammatik?... 1 Hvorfor skal man lære grammatik?... 1 Grammatiske betegnelser... 2 Ord er sprogets byggesten... 3 Sætninger... 4 ikke i spørgsmål... 5 Sætningens led... 5 Substantiver

Læs mere

Dansk i Hjælpeskolen

Dansk i Hjælpeskolen Dansk Skoleforening for Sydslesvig Læseplan for Dansk i Hjælpeskolen 2004 Indholdsfortegnelse til læseplan for dansk i hjælpeskolen Indholdsfortegnelse side 1 Formål side 2 Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Bente Skov. Castellano. Spansk grammatik. Haase & Søns Forlag

Bente Skov. Castellano. Spansk grammatik. Haase & Søns Forlag Bente Skov Castellano Spansk grammatik Haase & Søns Forlag Bente Skov: Castellano. Spansk grammatik Bente Skov og Haase & Søns Forlag 2012 Fagkonsulent: Niels Leifer Forlagsredaktion: Tom Havemann og Michael

Læs mere

GUIDE. for børn og deres voksne

GUIDE. for børn og deres voksne åh velkommen mens kultur føle halvtreds os øv tale menneske vi wow kær en selvfølgelig fordi land fjorten og fjerde den mærke hos du kærlighed hvem hviske tvivl snart stor da fascinerende forunderlig af

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Grammatisk talt. Anbefalede sproglige betegnelser DANSK SPROGNÆVN. Grammatisk talt. Redigeret af. Dansklærerforeningen. Dansk Sprognævns skrifter 24

Grammatisk talt. Anbefalede sproglige betegnelser DANSK SPROGNÆVN. Grammatisk talt. Redigeret af. Dansklærerforeningen. Dansk Sprognævns skrifter 24 DANSK SPROGNÆVN Grammatisk talt Grammatisk talt Anbefalede sproglige betegnelser Redigeret af HENRIK GALBERG JACOBSEN Dansklærerforeningen 1996 Dansk Sprognævns skrifter 24 DANSK SPROGNÆVN Grammatisk talt

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Kapitel 10 LEDSTILLING. Ledstilling

Kapitel 10 LEDSTILLING. Ledstilling Kapitel 10 LEDSTILLING Indhold: 1 Ordenes orden i sætningen 2 Ledstilling og kasus 3 Ledstilling på dansk 4 Hjælpeverber hjælpeudsagnsord 5 Prædikativ omsagnsled 6 Dobbelt-positioner 7 Opsummering 1 Ordenes

Læs mere

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Substantiver 3 Personlige pronominer 4 Possisive pronominer 5 Refleksive pronominer 7 Spørgeord 8 Verber 9 Adjektiver. 17 Adverbier 20 Sætninger 21 Ordstilling

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk

gr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: 1 Bøj substantiverne (navneordene). Udfyld resten af skemaet. ubestemt ental bestemt ental ubestemt flertal bestemt flertal et påskeæg haren en dag flere dage et brev

Læs mere

Til læreren. Indledning - hurtigt overblik

Til læreren. Indledning - hurtigt overblik Indledning - hurtigt overblik Fælles Mål Mappens opbygning - kort oversigt Testarkene Test dig selv Dialogside - lærer-elev Ekstraark Forskellige læringsbehov Undervisningsdifferentiering Grammatik ét

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6.

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6. 1. Navneord 2. Fx barn, hus, skole 3. Fx god, dygtig, hurtig 4. Fx løbe, hoppe, tale 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen 6. God, bedre, bedst 7. Smuk, smukkere, smukkest 8. Hurtig, hurtigere, hurtigst

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

Periodemål 7.-9. klasse

Periodemål 7.-9. klasse Periodemål 7.-9. klasse I min praksis som lærer udvikler jeg forskellige ressourcer til brug i min undervisning. Her følger eksempler på mål for forskellige perioder med varierende fokusområder. ålene

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

Dansk AVU FED Grammatik

Dansk AVU FED Grammatik Dansk AVU FED Grammatik 2011 Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist Ver. 1.14 Dansk Grammatik AVU af Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist er udgivet under Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel DelPåSammeVilkår

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Basale hjælpemidler til løsning af skriftlige afleveringer/ årsprøve/ terminsprøve og eksamen:

Basale hjælpemidler til løsning af skriftlige afleveringer/ årsprøve/ terminsprøve og eksamen: Græsk De skriftlige afleveringer i græsk og latin minder om hinanden i opbygning; i begge prøves i en sproglig og en indholdsmæssig del. I græsk er der også spørgsmål i morfologi (orddannelse), oversættelsesvurdering

Læs mere

Lærervejledning. Indledning - hurtigt overblik

Lærervejledning. Indledning - hurtigt overblik Indledning - hurtigt overblik Fælles Mål Mappens opbygning - kort oversigt Testarkene Test dig selv Dialogside - lærer-elev Ekstraark Forskellige læringsbehov Undervisningsdifferentiering Grammatik ét

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: 1 Substantiver (navneord) Nogle substantiver kan være vanskelige at bøje. Det gælder følgende: 1. Substantiver, der ender på ar, -er, -ir, -or, -yr, -ær og ør 2.

Læs mere

Træningsopgaver på Dansk3-6

Træningsopgaver på Dansk3-6 Træningsopgaver på Dansk3-6 Lyde og bogstaver Hvordan lyder bogstaverne? Vokaler Hvordan lyder e? * Hvordan lyder i? * Hvordan lyder u? * Hvordan lyder y? * Konsonanter Hvordan lyder p? * Hvordan lyder

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 AVU092-DADSP. (1 time)

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 AVU092-DADSP. (1 time) Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) AVU092-DADSP Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 Opgavesættet består af følgende opgaver: 1 Kommentér og omformulér en tekst 2 Fra navneord

Læs mere

En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser

En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser beta version Anette Wulff Syddansk Universitet Institut for Sprog og Kommunikation SUBSTANTIVER (navneord, n). Ord, der betegner eller benæv ner levende

Læs mere

Retskrivningsprøve 9. klasse

Retskrivningsprøve 9. klasse Retskrivningsprøve9.klasse Pendulord Elevensnavn: Førstedel a) Etafde b) Enbjørnetjenestehar enuvendingogerblevettilet eller detssynonym;et pendulord.deterdet,dennetekst om,for deerfå,kommerder flereafdedrilske

Læs mere

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico Hanne Wacher og Kim Kjærgaard Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik Forlaget Andrico Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik 3. udgave, 3. oplag, 2012 Forlaget Andrico og forfatterne

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

FORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER. Sammensattid. Træning af sammensat tid - Wer? Træning af sammensat tid - Himmel und Holle

FORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER. Sammensattid. Træning af sammensat tid - Wer? Træning af sammensat tid - Himmel und Holle FORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER Sætningensstruktur 11 Om verbernes valens ר Verbalhelheder Indføring En helt nødvendig ordklasse 17 Verbalhelheder 9 Verbalramme Verbalramme 20 Marker

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Oplæg om samarbejdet i Almen sprogforståelse. Rasmus Gottschalck og Anne-Grete Rovbjerg N. Zahles Gymnasieskole

Oplæg om samarbejdet i Almen sprogforståelse. Rasmus Gottschalck og Anne-Grete Rovbjerg N. Zahles Gymnasieskole Oplæg om samarbejdet i Almen sprogforståelse Rasmus Gottschalck og Anne-Grete Rovbjerg N. Zahles Gymnasieskole Disposition 1) Problemer og udfordringer i AP 2) Samarbejdet i grundforløbet 3) Samarbejdet

Læs mere

Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER. Sætninger i tekster

Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER. Sætninger i tekster Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER Indhold: 1 Hvad skal vi med ledsætninger? 2 Forskellen mellem hel- og led-sætninger 3 Nu skal vi spise Peter 4 Grammatiske kommaer 5 Ledsætninger har forskellige funktioner

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Grammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører:

Grammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører: Grammatiktræning Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning Dette hæfte tilhører: http://dansk3-6.gyldendal.dk/ Når du får noget for, skriver du datoen det skal laves til i den første kolonne Lektie.

Læs mere

Grammatiktidende. Lars Jørgensen VUC Bornholm Sune Jørgensen Nyborg Gymnasium. 4. udgave, 2008

Grammatiktidende. Lars Jørgensen VUC Bornholm Sune Jørgensen Nyborg Gymnasium. 4. udgave, 2008 X? Grammatiktidende Lars Jørgensen VUC Bornholm Sune Jørgensen Nyborg Gymnasium 4. udgave, 2008 Grammatiktidende Indhold: indholdsfortegnelse:...side i forord:... side ii en sætnings led:... side 1-10

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik)

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

FORORD OG VEJLEDNING 11. INDSKRIFTER 15 introduktion til emnet. IMPERIUM ROMANUM og dets udvikling 18

FORORD OG VEJLEDNING 11. INDSKRIFTER 15 introduktion til emnet. IMPERIUM ROMANUM og dets udvikling 18 I NDHOLD FORORD OG VEJLEDNING 11 INDSKRIFTER 15 introduktion til emnet IMPERIUM ROMANUM og dets udvikling 18 1 21 BYGNINGSVÆRKER, MONUMENTER Nominernes ordstammer OG LOKALITETER Kasusendelser: nominativ

Læs mere

ENGRAM Engelsk grammatik

ENGRAM Engelsk grammatik ENGRAM Engelsk grammatik www.engram.dk LISE MARK TIM BIRKEBÆK MARCUS HEMMINGSEN NICKLAS AUGUSTINE ENGRAM Engelsk grammatik 4. udgave 2013 www.engram.dk ENGRAM Engelsk grammatik August & Hemmingsen I/S,

Læs mere

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter

Læs mere

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS Ordklasserne Bogstaver er vilkårligt valgte tegn. I forskellige sprog betyder de forskellige udtale-lyd, ligesom de i det skrevne sprog kan indgå forbindelser med andre bogstaver til ord og dele af ord.

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

I,. Grammatik. Indholdsfortegnelse. .nd-

I,. Grammatik. Indholdsfortegnelse. .nd- **-.nd- Grammatik Indholdsfortegnelse I,. \ b i:' F F 3 Udsagnsord 10 Navneord 14 Egennavne 15 Tillegsord 17 Forholdsord og biord 18 Udsagnsled og grundled 19 Genstandsled 20 Hensynsled 2I Omsagnsled til

Læs mere

Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992.

Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992. Merete Birkelund 133 Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992. Forlaget Munksgaard har med Gerhard Boysens Fransk Grammatik, 1992, indledt en grammatikserie i romanske sprog, der senere

Læs mere

Ugeplaner for engelsk i 7. kl. - 2014-2015:

Ugeplaner for engelsk i 7. kl. - 2014-2015: Ugeplaner for engelsk i 7. kl. - 2014-2015: Uge 33 Udlevering af materialer og ultrakort gennemgang af curriculum. Uge 34 London Town ( Textbook side 13 ) 24 Hours in London ( T side 14+15 ) To be i nutid

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

NB! Se i øvrigt index med samlet oversigt forrest i mappen.

NB! Se i øvrigt index med samlet oversigt forrest i mappen. Indledning - hurtigt overblik Grammatik ét skridt ad gangen 3.-4. klassetrin er et differentieret grammatikmateriale, der tilgodeser det daglige arbejde med grammatik. Materialet indeholder øveark med

Læs mere

Dansk AVU Basis-G Grammatik

Dansk AVU Basis-G Grammatik Dansk AVU Basis-G Grammatik 2011 Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist Ver. 1.04 Dansk Grammatik AVU af Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist er udgivet under Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel DelPåSammeVilkår

Læs mere

Test din viden om Substantiver

Test din viden om Substantiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Substantiver 7 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

opgaveskyen.dk Ordklassekursus 6. klasse Navn: Klasse:

opgaveskyen.dk Ordklassekursus 6. klasse Navn: Klasse: opgaveskyen.dk Ordklassekursus 6. klasse Navn: Klasse: Ordklassekursus Vi har tusindevis af ord i det danske sprog. Alle disse ord kan deles ind i ordklasser, og når man har godt styr på dem, kan det både

Læs mere

Indføring i dansk grammatik for folkeskolen

Indføring i dansk grammatik for folkeskolen Indføring i dansk grammatik for folkeskolen NAVN: Klasse: 7. - 9. klassetrin 1. udg. 07-04-2012, København Af Finn Dalum Larsen København Navn: klasse: 1 Indholdsfortegnelse HVAD ER GRAMMATIK? 5 Vigtige

Læs mere

GODE RÅD. Vild med dansk 8 - Sprog der handler. Hvad skal stå hvor i sætningsskemaet? Biled 1 eller biled 2? Hvilke ord hører til samme led?

GODE RÅD. Vild med dansk 8 - Sprog der handler. Hvad skal stå hvor i sætningsskemaet? Biled 1 eller biled 2? Hvilke ord hører til samme led? GODE RÅD Hvad skal stå hvor i sætningsskemaet? Biled 1 eller biled 2? Hvilke ord hører til samme led? Hovedsætning eller ledsætning? Forfeltet er tomt Grundleddet er væk Hvad er genstandsled, hensynsled

Læs mere

Grammatik Blandet - Opsamling

Grammatik Blandet - Opsamling Grammatik Blandet - Opsamling FIO2000 Laila Kjærbæk Mandag den 15. juni 2009 Substantiver - øvelse Singularis Pluralis Indefinit Definit Indefinit Definit et akvarium akvariet akvarier akvarierne et billede

Læs mere

Grammatisk kompetens

Grammatisk kompetens Grammatisk kompetens Sprog er et system af tegn. Eleven skal lære regler. Sprogfærdighed er et mål i sig selv. Fremmedsproget er objekt for undervisningen. Sprogindlæring sker ved henvisning til regler,

Læs mere

DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK

DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK FOLIA SCANDINAVICA VOL. 10 POZNAŃ 2009 DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK ANDRZEJ SZUBERT Adam Mickiewicz University, Poznań ABSTRACT. The aim of the article is to present and analyse

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven (cand.mag. i journalistik)

Sprogtest til optagelsesprøven (cand.mag. i journalistik) Sprogtest til optagelsesprøven (cand.mag. i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder

Læs mere

1. Komma det nye og det traditionelle,

1. Komma det nye og det traditionelle, 5 Sådan sætter du tegn 1. Komma det nye og det traditionelle, Kommaet er det tegn, vi bruger allermest. Men det er også det tegn, der volder flest problemer på dansk. Derfor har vi valgt at bruge en del

Læs mere

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Alfabetas grammatik Øvehæfte 1 Alfabeta 2006 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen 1. udgave, 1. oplag 2006 Mekanisk, fotografisk

Læs mere

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Ret & Rigtigt 2 Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Eksempler med øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Retskrivningsprøve 8. klasse

Retskrivningsprøve 8. klasse Retskrivningsprøve8.klasse Hollywood Elevensnavn: Førstedel a) Selvom b) Derer gaderidenneverden,hvisnavneisigselvklingeraf natteliv, kosmopolitiskjetsetlirog storbyscenografier.sådanengadeersunsetstripilos

Læs mere

Latin 10 gode råd: ikke Afleveringer Syntaktisk analyse

Latin 10 gode råd: ikke Afleveringer Syntaktisk analyse Latin Det overordnet formål med skriftlig latin i gymnasieksolen er at vise, at man har forstået sproget både gennem syntaktisk analyse / oversættelse og analyse af indholdet. Lige meget hvilken type opgave,

Læs mere

Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16

Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16 Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16 Tyskbøgerne Alles klappt!, som eleverne undervises efter, tager udgangspunkt i fælles mål for faget. Alles klappt! ønsker at få eleverne til at tale tysk

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Sproglig korrekthed. Dansk 7.-9. klasse

Sproglig korrekthed. Dansk 7.-9. klasse Sproglig korrekthed Dansk 7.-9. klasse Udgivet af Dansk Skoleidræt Marts 2014 1. udgave, 1. oplag Trykt i 500 stk. Forfattere: Lene Faaborg Stenger, Tønder Ungdomsskole og Tine Vind Bromerholm. Grafisk

Læs mere

Dagsorden. Dansk grammatik på 0 komma 5 De 10 kommaråd Kommatering in action Nogle specielle tilfælde

Dagsorden. Dansk grammatik på 0 komma 5 De 10 kommaråd Kommatering in action Nogle specielle tilfælde Dagsorden Dansk grammatik på 0 komma 5 De 10 kommaråd Kommatering in action Nogle specielle tilfælde Dansk grammatik på 0 komma 5 Grundled/Subjekt: Jeg spiser et æble På deres bryllupsdag giver manden

Læs mere

ENGELSK GRAMMATIK. Videooversigt. De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5.

ENGELSK GRAMMATIK. Videooversigt. De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5. ENGELSK GRAMMATIK Videooversigt De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5 36 Videoer 1 De skriftlige opgaver Eksamen Den skønlitterære stil 1. Hvordan starter

Læs mere

Vi lærer grammatik Med. Selvtillids- loven

Vi lærer grammatik Med. Selvtillids- loven Vi lærer grammatik Med Selvtillids- loven Maria Monrad Lundsteen 2013 1 Substantiver OVERSIGT OVER ORDKLASSER PÅ DANSK ord der betegner levende væsener, ting og begreber f.eks. menneske, hund, skovl, følelse,

Læs mere

Latinsk Grammatik AIGIS 8,2 1

Latinsk Grammatik AIGIS 8,2 1 Latinsk Grammatik anmeldt af Sebastian Persson Dirk Panhuis, Latin Grammar, The University of Michigan Press, Ann Arbor, 2006 oversat af forfatteren sammen med Gertrud Champe fra Latijnse grammatica, Garant,

Læs mere

"Kommakursus", forår 2012. Facitliste

Kommakursus, forår 2012. Facitliste Niels Erik Wille Lektor (emeritus), cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitet "Kommakursus", forår 2012. Facitliste Tegnforklaring (grundled/subjekt);

Læs mere

Christian Becker-Christensen. dansk syntaks. Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse

Christian Becker-Christensen. dansk syntaks. Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse Christian Becker-Christensen dansk syntaks Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse DANSK SYNTAKS Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse CHRISTIAN BECKER-CHRISTENSEN Christian

Læs mere

KI K PA SPROGET - ET REDSKAB TIL AT FØLGE OG VURDERE DEN DANSKSPROGLIGE UDVIKLING HOS ELEVER MED DANSK SOM ANDETSPROG

KI K PA SPROGET - ET REDSKAB TIL AT FØLGE OG VURDERE DEN DANSKSPROGLIGE UDVIKLING HOS ELEVER MED DANSK SOM ANDETSPROG C KI K PA SPROGET - ET REDSKAB TIL AT FØLGE OG VURDERE DEN DANSKSPROGLIGE UDVIKLING HOS ELEVER MED DANSK SOM ANDETSPROG 2 INDHOLD SIDE 3 SIDE 4 SIDE 4 SIDE 4 SIDE 5 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 6 SIDE 7 SIDE 7 SIDE

Læs mere

Grammatik og staveord for 7. 9. Klassetrin, 2015

Grammatik og staveord for 7. 9. Klassetrin, 2015 Grammatik og staveord for 7. 9. Klassetrin, 2015 af Finn Dalum-Larsen Grammatik og staveord for 7. 9. Klassetrin, 2015 af Finn Dalum-Larsen Retskrivning Grammatikken gennemgås i hovedtræk. Der er øvelser

Læs mere

Årsplan for tysk i 7. - 8. klasse i skoleåret 2014/15

Årsplan for tysk i 7. - 8. klasse i skoleåret 2014/15 Årsplan for tysk i 7. - 8. klasse i skoleåret 2014/15 Tyskbøgerne Alles klappt!, som eleverne undervises efter, tager udgangspunkt i fælles mål for faget. Alles klappt! ønsker at få eleverne til at tale

Læs mere

Regler for kommatering fra 2004

Regler for kommatering fra 2004 fra 2004 Hvor der er parentes om kommaet, betyder det(,) at kommaet afhænger af(,) om man vælger den ene eller anden variant(,) der er beskrevet i regel 2a. 1. Helsætningskomma Der skal altid sættes komma

Læs mere

DANSK GRAMMATIK. regler og opgaver 3

DANSK GRAMMATIK. regler og opgaver 3 regler og opgaver 3 HVAD ER ET NAVNEORD? Nogle ord kaldes navneord, fordi de er betegnelsen (navnet) for et levende væsen, en ting eller et begreb. En eller et kan sættes foran (en bil, et hus, en vane)

Læs mere

Test din viden om Adjektiver

Test din viden om Adjektiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adjektiver 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere