Skive Tekniske Skoles fælles pædagogiske og didaktiske grundlag
|
|
- Christen Lauritsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skive Tekniske Skoles fælles pædagogiske og didaktiske grundlag Indledning Skive Tekniske Skoles fælles pædagogiske og didaktiske grundlag bygger på, at vi er en erhvervsskole. Vores opgave er at uddanne unge og voksne, så de er kompetente til at varetage et bredt spektrum af arbejdsfunktioner i erhvervslivet og parate til videreuddannelse. Derfor er skolens virke fortløbende inspireret af og tilpasset behovene og udviklingen på det lokale og nationale arbejdsmarked og forankret i et tæt samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og øvrige netværk med repræsentanter fra erhvervslivet. Bæredygtighed, mangfoldighed og inklusion er bærende værdier for skolens virke. Det afspejler sig i det pædagogiske og didaktiske grundlag ved, at vores uddannelser henvender sig til elever med vidt forskellige forudsætninger. Gennem planlægning, organisering og gennemførelse af undervisningen vil vi sikre, at alle elever gennemfører deres uddannelse med størst muligt fagligt, personligt og socialt løft for den enkelte. For Skive Tekniske Skole er det vigtigt at give unge som ældre lyst til at lære. Vi vil motivere vores elever til at lære, så de finder glæde heri, og deres nysgerrighed hele tiden pirres. På den måde skaber vi grobund for livslang læring, som er nødvendigt for både den enkelte og samfundet. Pædagogisk grundlag Skolen lægger vægt på at skabe tillid og udvikle fællesskaber for alle elever, da det er væsentlige fundamenter for elevernes læring og udvikling. I undervisningen og mødet med eleverne bygger vi på en Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik (KRAP). Den kognitive indgangsvinkel Kognition handler om tænkning og erkendelse. Ethvert menneske fortolker sine oplevelser - og tænker videre herudfra. Disse tanker/erkendelser kommer i vid udstrækning til at bestemme vedkommendes følelser og adfærd - og dermed også vedkommendes menneskelige trivsel. Når vi har en kognitiv indgangsvinkel til en elev, betyder det, at vi sammen med eleven belyser og søger at forstå den måde eleven tænker og handler på i forskellige situationer i skolen. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan vi på baggrund heraf hjælpe eleven til at justere sin tænkning og finde nye strategier i læringen, som fremmer målet om, at eleven når længst muligt uddannelsesmæssigt. Ressourcefokuseret pædagogik Når vi arbejder ressourcefokuseret betyder det, at vi har fokus på elevernes ressourcer, det de kan. Vi hjælper eleverne med at få øje på deres ressourcer, og hvordan de kan gøre brug af disse på konstruktive måder i deres uddannelse. Det betyder, at vi i læreprocesserne ikke fokuserer på problemer, fejl og mangler, der skal ryddes af vejen; men der imod giver eleverne håb ved at fokusere på, hvordan vi gerne vil have tingene til at se ud, hvad eleverne har at gøre godt med, og hvordan de når målene. 1
2 Eleverne har hver især deres mestringsstrategier. Vi hjælper dem til at udvikle nye strategier og nuancere de allerede eksisterende i en ønsket retning. Anerkendende pædagogik Når vi møder eleven på en anerkendende måde betyder det, at eleven skal føle sig set, taget alvorligt som menneske og opleve at være ligeværdig og ok, som den vedkommende er. Ved at møde eleven på en anerkendende måde er vi med til at styrke elevens selvværd. Anerkendelse er ikke det samme som blind accept og godtagelse af alt. Men gennem anerkendelsen tager vi elevens perspektiv for at forstå vedkommende og den måde, han eller hun opfører sig på og de resultater vedkommende opnår gennem undervisningen. Når eleven føler sig anerkendt er der samtidig skabt en spire til forandring, hvor vi sammen med eleven kan opstille forandringsmuligheder, der kan bringe eleven frem mod et ønsket mål. Didaktisk grundlag Skive Tekniske Skoles didaktiske grundlag bygger på den anerkendende og ressourcefokuserede pædagogik. Det didaktiske grundlag angiver de overordnede retningslinjer for den måde, vi leverer vores kerneydelse, undervisning, så eleverne lærer det, de skal. Didaktisk helhedstænkning med udgangspunkt i sagen Når vi møder eleverne på Skive Tekniske Skole har vi altid noget på hjerte sagen det faglige indhold, som eleverne skal lære. Sagen er central, og hvor det kan lade sig gøre, knytter vi sagen tæt sammen med den håndværkspraksis, som eleverne bliver en del af gennem deres uddannelse. I vores didaktiske grundlag starter vi på et overordnet niveau med at se på en række faktorer, der relaterer sig til hinanden og har betydning for elevernes læring. 2
3 Faktorerne er vist i nedenstående relationsmodel. Midt i modellen placerer vi håndværksfagene, som er sagen, som erhvervsuddannelserne overordnet drejer sig om. I planlægningen af en konkret undervisning vil vi på det konkrete niveau gøre os tilsvarende betragtninger, så vi har svar på, hvad indholdet af undervisningen skal være, hvordan undervisningen skal foregå, og hvorfor de involverede elever skal arbejde med netop dette indhold på denne måde. Læringsforudsætninger For at Skive Tekniske Skole kan være ressourcefokuseret og anerkendende i sin pædagogik, afdækker vi elevernes læringsforudsætninger. Elevernes læringsforudsætninger rummer de følelser, holdninger, færdigheder og forståelser, som den enkelte elev hele tiden møder undervisningen med. Der er altså ikke kun tale om faglige forudsætninger, men også psykiske faktorer som følelser, værdisyn, kulturel baggrund og lignende. 3
4 Vores elevgruppe er sammensat og spreder sig fra motiverede, fagligt og bogligt veludrustede unge, der brænder for at tage en håndværksmæssig uddannelse til en gruppe af udsatte unge med angst, depression, ADHD, misbrug, svigt, dødsfald i familien og andre problemstillinger, som betyder, at de har særlige udfordringer og behov for en særlig indsats for at gennemføre en uddannelse. Det er vigtigt at overveje læringsforudsætningerne i forhold til undervisningens mål, indhold, rammer og metoder. Så når vores lærere planlægger, gennemfører og evaluerer undervisning, kræver det, at de tager sig tid til at kende den enkelte elev, klassen og dennes forudsætninger, så eleverne kan lære optimalt. Samtidig er det væsentligt at være opmærksom på, at læringsforudsætninger er under konstant forandring og derfor ikke kan betragtes som noget statisk. Derfor overvejer læreren løbende elevernes aktuelle udgangspunkt. Rammefaktorer Skive Tekniske Skole er en lys og imødekommende skole. Det er målet at skabe plads og rum til alle. Et rum der giver alle lyst til læring. Det er i skolens ånd at være opdateret med den nyeste teknologi, såvel maskinmæssigt i værkstederne som på IT området, hvor vi som skole gør en stor indsats for at have den seneste teknologi til rådighed, udnytte de muligheder fremskridtet byder os og stille de bedste løsninger til rådighed for eleverne på skolen. Vi har et meget åbent studiemiljø, hvor vi lægger stor vægt på, at eleverne har mulighed for at snakke sammen på tværs af de forskellige uddannelser, såvel HTX som EUD. Med åbne og lyse studiepladser og åbne værksteder forsøger skolen at skabe en nysgerrighed og lyst til tværfaglighed i den enkelte elev. Vi arbejder kontinuerligt med efter- og videreuddannelse af undervisere med henblik på at skabe de bedste pædagogiske og erhvervstekniske rammer for eleverne. Mål I vores pædagogiske og didaktiske praksis opererer vi med forskellige former for mål: o o o Mål for uddannelserne Mål for gennemførelse Mål for, at alle elever kommer igennem med størst muligt løft Uddannelsesmålene er angivet i love og bekendtgørelser og udtrykt i kompetencer, som eleverne skal opnå ved at følge undervisningen i de forskellige hovedforløb, grundforløb og fag. 4
5 Målene for gennemførelse angiver skolens ambitionsniveau for, hvor mange af de indskrevne elever, der gennemfører deres aktuelle skoleforløb og ungdomsuddannelsen som helhed. Indsatsen for at nå disse mål ligger dels i den daglige undervisning og dels i en indsats knyttet til denne for nogle elevers vedkommende. Sidstnævnte i form af mentorindsats, studievejledning, mulighed for indkvartering på skolehjem, samarbejde med UU, misbrugskonsulenter, psykologer og andre eksterne parter m.v. Skive Tekniske Skole har tilsluttet sig Ny Nordisk Skole -manifestet og dermed målet om, at alle elever, uanset social baggrund, udfordres, så de bliver så dygtige, som de kan. Det betyder, at vi sætter særlige foranstaltninger i værk for at hjælpe elever med svage boglige og personlige forudsætninger. Og det betyder, at vi gør en indsats for at spotte elever med særlige talenter og tilbyder dem læringsforløb, hvor de udvikler disse talenter. Det være sig håndværksmæssige såvel som boglige talenter. Vurdering/evaluering Det er vigtigt, at elevernes læring er synlig for dem. Derfor gennemfører vi løbende en række evalueringer (formative evalueringer) i form af daglige opsummeringer af dagens læring, prøver og test, kommentering af opgavebesvarelser, projektprocesser og projektresultater m.v. Man kan ikke forandre sig bagudrettet, men kun fremadrettet. Det er vi opmærksomme på i forbindelse med evalueringerne og feedbacken til eleverne, som vi omsætter til feed-forward. Med udgangspunkt i det, der er lykkedes og det, der virker for den enkelte elev samt nye ideer, guider læreren eleven til fortsat udvikling og læring. Gennem de løbende evalueringer bliver vi opmærksomme på elever, som står i fare for ikke at bestå et skoleforløb. Som led i at sikre deres gennemførelse kan vi så sætte ind med særlige foranstaltninger og hjælpemidler i god tid, når det er nødvendigt. Ved afslutning af fag og skoleforløb gives standpunktskarakterer og der gennemføres afsluttende evalueringer (summative evalueringer) og eksamener. Evalueringsresultaterne, formative såvel som summative, føres ind i Elevplan, hvor eleven, skolen og praktikvirksomheden fortløbende kan danne sig et indtryk af elevens progression på uddannelsen. Indhold og læreprocesser På Skive Tekniske Skole tilstræber vi at tage udgangspunkt i håndværksfagene. Undervisningen skal tilsigte erhvervsskolernes dannelsesideal, som går ud på både at udvikle eleverne personligt og til erhvervslivet. 5
6 Praksisnær undervisning Gennem et tæt samarbejde mellem lærerene, via fælles tilrettelæggelse, ønsker vi at skabe en sammenhængende, tværfaglig og praksisnær undervisning for eleverne. Vi bygger undervisningen op om de forskellige branchefag/håndværksfag og ønsker herigennem, at eleverne får en klar forståelse for sammenhængen mellem teori og praksis. Det skal være med til at opbygge en faglig stolthed og give identificeringsmuligheder for den enkelte elev. Oplevelsen af praksisnærheden er med til at skabe mening for eleverne. Praksisnær er nær ved praksis, men ikke lig med praksis, da vi befinder os i et læringsrum, hvor eleverne skal reflektere over deres handlinger og nå nye erkendelser og lære nye færdigheder, hvilket ikke nødvendigvis er et krav i praksis, hvor det primære krav er at producere. I læringsaktiviteterne er der et perspektiv til praksis, så eleverne kan se, at det, de arbejder med, har transferværdi og kan anvendes i det videre forløb. Og det videre forløb kan enten være på grundforløbet, på hovedforløbet eller i erhvervet efter uddannelsen. I vores daglige tilrettelæggelse af undervisningen er vores sigte at ramme alle elevers læringsforudsætninger. Det foregår med udgangspunkt i Vygotskijs teori om zonen for nærmeste udvikling: kan ikke endnu kan med hjælp Potentiel udviklingszone Nærmeste udviklingszone kan selv Aktuel udviklingszone Det drejer sig om at sætte et stillads op for eleven, så vedkommende bliver udfordret i sin nærmeste udviklingszone og gradvist så dygtig, at han eller hun opøver en ny kompetence og dermed bevæger sig ind i den nye udviklingszone. Det foregår fx typisk i mesterlæresammenhænge, hvor eleverne lærer ved at hjælpe hinanden eller ved at blive hjulpet på vej af læreren, som viser hvordan tingene skal gøres. 6
7 Centrale elementer i god undervisning I lærerteamets arbejde med den konkrete undervisning benyttes nedenstående model til at holde fokus på faktorer af afgørende betydning for god undervisning. Vores elever bliver så dygtige, som de kan personligt og i forhold til erhvervslivet Vi arbejder på at tilrettelægge og gennemføre undervisning, hvor den enkelte elev lærer og rykker sig så meget som muligt. Med fokus på høj progression i elevernes læring vil vi arbejde på, at eleverne udvikler sig til livsduelige mennesker. 7
8 Tydelig ledelse Læreren går i spidsen og viser vejen. Via klasseledelse organiserer læreren holdet på hensigtsmæssige måder, styrer adfærden gennem hensigtsmæssige sociale samspil mellem elever og lærer og eleverne indbyrdes, og leder læreprocesserne, så de enkelte elever når i mål. Klar struktur/klare mål og løbende feedback Undervisningen er tilrettelagt, så eleven har et godt overblik over, hvad vedkommende skal lære. Både under uddannelsen som helhed, på den enkelte skoledag og i det enkelte undervisningsmodul. Herigennem sikres overskuelighed for alle elever på ethvert niveau. Eleverne får kontinuerligt tilbagemeldinger på deres læring med besked om hvorvidt de er på rette spor og forslag til justeringer af deres indsatser. Feedbacken kan både være fra læreren og fra elever, som arbejder sammen. Varierede undervisningsmetoder Forskelligt indhold lægger op til forskellige undervisningsformer og metoder. For at tilgodese alle elever er det vigtigt at variere undervisningen og veksle mellem forskellige organisationsformer (fx plenum, gruppe, par, individuelt osv.) og forskellige grundformer (fx katederundervisning, værkstedsinstruktion, frit arbejde, projektarbejde osv.), så eleverne oplever et bredt repertoire af metoder til læring. Dialog og tillidsfyldte relationer Samspillet mellem lærer og elever og eleverne indbyrdes bygger på anerkendelse og gensidig respekt. Læreren fungerer som rollemodel for eleverne og opnår autoritet ved at være demokratisk indstillet og gå i dialog med eleverne, som oplever at blive set, hørt og forstået. Støttende atmosfære Der opbygges en inkluderende form på de enkelte hold, så alle elever føler sig velkomne og ventede. Ved at arbejde med den indre kultur i klassen, tilhørsforhold og fællesskaber sikres, at tonen i klassen bliver hensynsfuld og præget af hjælpsomhed. Fejl hilses velkomne som led i læring. Gennem differentiering, støtter læreren den enkelte elev i at arbejde med hensigtsmæssige læringsstrategier. Faglige læringsfællesskaber i samspil med erhvervet For mange elever giver undervisningen i værkstederne umiddelbart mening og bliver en øjenåbner for deres potentiale. Ved at opbygge fællesskaber om det, der foregår på værkstederne, og koble den teoretiske og praktiske undervisning tæt sammen, støtter vi eleverne i at udvikle dette potentiale. Forskellige former for inddragelse af det, der foregår i virksomhederne bidrager også til elevernes skolemæssige engagement. 8
Skive Tekniske Skoles fællespædagogiske og didaktiske grundlag
Skive Tekniske Skoles fællespædagogiske og didaktiske grundlag I dette afsnit beskriver og dokumenterer vi skolens arbejde med det fællespædagogiske og didaktiske grundlag i forhold til skolens udfordringer,
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereCentrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereIntroduktionsmateriale til nye undervisere Mad til mennesker
Introduktionsmateriale til nye undervisere Mad til mennesker Velkommen til Skive Tekniske Skole og Teknisk Gymnasium Skive Som ny underviser er der mange metoder, materialer og systemer, som du får brug
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereMølleholmskolens vision, målsætning og værdier
Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier Skolens vision er høj trivsel samt en høj grad af læring for alle. Skolens målsætning er at gøre værdierne synlige i skolens fysiske rammer i den daglige
Læs mereLokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereLærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole
Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole Skolens vigtigste opgave er AT KVALIFICERE BØRNS LÆRING. Det betyder at skolen må forholde sig til, hvordan der tilrettelægges situationer, hvor der
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs mereHandleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015
Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. 3 forhold der
Læs mereKøbenhavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik
Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik - Perspektiver på tværs af sektorer Indhold Forord Vores børn og unge er et fælles ansvar... 2 Indledning... 3 Børn og unge i centrum... 4 Børn
Læs mereIndledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4
Esbjerg Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Oasen. Indhold: Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4 Det pædagogiske indhold s.4 Barnets personlighedsudvikling
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs meredagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret
Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs mereGjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger
Udviklingsplanen - Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark Udarbejdet 2014 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal opleve sig som en del af de fællesskaber, vi har. De skal anerkendes
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje
ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et god og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde med
Læs mereBørnehuset Molevittens formål;
Den 4.9.2012 Børnehuset Molevittens formål; Institutionens formål er at skabe et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Vi vil sikre barnets
Læs mereBørneinstitution Hunderup
Børneinstitution Hunderup Munke Mose Børnehus 1 Første udkast til Pædagogisk Grundlag for børnehuset Munke Mose juni 2013 Denne folder er udarbejdet i juni måned 2013 og beskriver forskellige forhold,
Læs mereKATJA MØLGAARD CHRISTENSEN, A070028 LASSE DOBRITZ DUUSGAARD, A070040
Indledning i den danske folkeskole er et begreb, der får en del opmærksomhed både i medierne og fra pædagogisk såvel som social- og uddannelsespolitisk side. I folkeskolelovens 3 stk. 2 står der at Til
Læs mereledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole
ledelsesgrundlag 2 ledelsesgrundlag 2008 s ledelsesgrundlag Ungdomsskolens ledelsesgrundlag er et udtryk for de forventninger, du som medarbejder kan have til din leder. Det er udarbejdet i fællesskab
Læs mereINKLUSIONS- FORTÆLLINGER
INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn
Læs mereFaglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe
Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Skriv firmaslogan her Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Gennem arbejdet med VIDA-eksperimenter, er det
Læs mereJob- og personprofil for medarbejder i daghjem i Assens Kommune
Job- og personprofil for medarbejder i daghjem i Assens Kommune Medarbejder i daghjem, Assens Kommune Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereHvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand
Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand Forskning viser At du som dagplejer, pædagog, pædagogmedhjælper eller lærer er den vigtigste
Læs mereKONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS
Læs mereSkolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen
Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen Indledning Skolepolitikken for Aalborg Kommune er det fælles politisk vedtagne grundlag for skolevæsenets samlede virksomhed. Værdigrundlaget er det fundamentale
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs merePraktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse SFO- Myretuen - Dybkærskolen Arendalsvej 271 Fritidsleder. Jimmy Wistisen 8600 Silkeborg 89702590 -jiw@silkeborg.dk Organisatorisk placering Samarbejdsrelationer
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Læs mereTeori U - Uddannelsen
Tina Bue og Pia Brøgger Teori U - Uddannelsen En uddannelse, der frisætter mennesker. Skaber energi og giver dig et grundlæggende kendskab til teorien. Uddannelsen er rettet mod praksis hverdagen er den
Læs mereBakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE
Bakkegård distrikt Værdibaseret program At bygge er den ny bedste skole, lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE overblik Gentofte Kommunes Skoleudviklings- Formål og udbygningsprojekt
Læs mereKunst i praksis. Af Lene Bornemann, ARTS in BUSINESS Indlæg holdt på Theater-in-business seminar II, juni 2007
Kunst i praksis Af Lene Bornemann, ARTS in BUSINESS Indlæg holdt på Theater-in-business seminar II, juni 2007 Hvad er det for spørgsmål virksomheder skal stille, for at svaret er kunst? Der er efter min
Læs mereTo bud på hvad evaluering er:
Evalueringspraksis To bud på hvad evaluering er: "Evaluering" defineres normalt som bedømmelse eller værdisættelse og har derfor nær tilknytning til værdi og vurdering. Evaluering er altså en værdisættelse
Læs mereIndhold. Idégrundlag - hvad er det? Arbejdsmarkedsorganisation på et kristent grundlag. Værdighed. Fællesskab. Engagement og ansvar
Vores idégrundlag 3 Indhold Idégrundlag - hvad er det? Arbejdsmarkedsorganisation på et kristent grundlag Værdighed Fællesskab Engagement og ansvar Potentiale og begrænsninger 4 6 8 10 12 14 4 Idégrundlag
Læs mereKalundborg kommune september 2008. Ældrepolitik
Kalundborg kommune september 2008 Ældrepolitik Ældrepolitik i Kalundborg Kommune Introduktion Kalundborg Kommunes skal være et godt sted at bo gennem hele livet. Den vision danner udgangspunkt for kommunens
Læs mereInkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden
Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden 1 Inklusionsteori 2 Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på skolerne kan udvikles, frem for hvordan inklusion
Læs mereFORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk
FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk Forskningsdesign Kvalitativ undersøgelse Best practice, institutioner udvalgt på positive kriterier 3 deltagende
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereElevtrivselsundersøgelsen på Esnord
Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord 2015 Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød +45 4829 0000 info@esnord.dk CVR 250 189 82 EAN 57 98 00055 35 52 Indholdsfortegnelse 1. Elevtrivselsundersøgelsen
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereHvordan kan forældrene
Dialogkort Hvordan kan forældrene Vise interesse for fagene og skolearbejdet? Være aktive i skole-hjem-samarbejdet? Tale elever, klasse, lærere og skolen op? Tage ansvar for hele klassen alle elever? Åbne
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs mereTale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereTalentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent
Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan
Læs mereISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik... Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen
ISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik.................................................... Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen 1 Ishøj Kommunes børne- og ungepolitik er et overordnet styredokument,
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik University College Sjælland/Læreruddannelsen Side 1 Niveau 1 Den studerende skal i samarbejde med medstuderende planlægge, gennemføre, evaluere
Læs mereTilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010
Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.
Læs mereNetværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Socialcentrene Jægergården Værkmestergade 0 Århus C E-post: social@aarhus.dk Folderen
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereForældresamarbejde og kommunikationsstrategi
Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi Skriv firmaslogan her Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi i Daginstitution Stensballe Vi lægger vægt på et tæt samarbejde mellem institutionens personale
Læs mereFrederiksbergs Kultur- og fritidspolitik
UDKAST den 15. september 2014: Frederiksbergs Kultur- og fritidspolitik Afsæt Et markant kultur- og fritidsliv er med til at gøre en by attraktiv både overfor borgere, der gerne vil bo et sted med mange
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mereStrategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016
Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016 Vi understøtter størst mulig mestring i eget liv og høj livskvalitet Vi vil være kendt for sammenhæng, udvikling og dialog Vores værdier er åbenhed,
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereSkab en SucceSfuld. forening. med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF
Skab en SucceSfuld forening med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF NÅ I MÅL MED TO STÆRKE MEDSPILLERE! 2 DGI og DIF har en fælles drøm. Vi drømmer om, at flere danskere vil dyrke motion. Derfor
Læs mereHistorie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:
Historie B 1. Fagets rolle Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag i såvel et globalt som et grønlandsk perspektiv. Fagets kerne er menneskers
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereSpørgsmål til måling af medarbejdertrivsel
9. juni 2009 j.nr. 08-633-2 Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel 1. Anerkendelse 1. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 2. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af
Læs mereVærdigt ældreliv i Ringsted Kommune
Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune Ældre- og værdighedspolitikken retter sig både mod borgere over 65 år og borgere med pleje og behandlingsbehov. Eksempelvis alvorligt syge i alle aldre, der har behov
Læs mereVISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune
VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune 2012-2022 VISIONER OG MÅL for den psykosocial indsats i Rudersdal Kommune 2012-2022 Indledning Rudersdal
Læs mereDet gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller
Informationsfolder Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller regionsyddanmark.dk Det gode samarbejde Indledning Denne folder har til formål at sætte fokus på det
Læs mereVISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.
VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling. Værdigrundlaget I dagtilbudene i Kolding Kommune er det værdifuldt
Læs mereprincipper for TILLID i Socialforvaltningen
5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive
Læs mereHvorfor beslutte sig for en pædagogisk platform?
Selvpsykologisk Symposium Workshop 1-8. marts 2008 Hvorfor er det vigtigt for en skole i tiden at beslutte sig for at bruge pædagogiskpsykologisk teori? Hvordan kan det kvalificere skoles arbejde? Med
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereStærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn
Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Konference for Undervisningsministeriets samarbejdskommuner 12. maj 2015 Uddannelseskonsulent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK 2016-18
VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016-18 2 Baggrund 3 Sammen om værdighed 4 Livskvalitet 6 Selvbestemmelse 7 Kvalitet, kommunikation, tværfaglighed og sammenhæng i plejen 9 Mad, måltider og ernæring 10 En værdig død
Læs mereHvad er filosofisk coaching?
Indsigt, forståelse, refleksion, innovation. Hvad er filosofisk coaching? 1 Kontaktoplysninger: Visbjerg Hegn 14 830 Mårslet 980-8558 el. 86-6180. www.filosofiskvejleder.dk Læs på vores blog om aktuelle
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner Tema 1: Barnets personlige udvikling Tema 2: Sociale kompetencer Tema 3: Sprog Tema 4: Krop og bevægelse Tema 5: Natur og naturfænomener Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereSteno ledelsen: Joan Fuglsang, Allan Arp, John Nolan, Trine Nielsen, Peter Rossing, Martin Ridderstråle, Bjarne Bruun Jensen, Ulla Bjerre-Christensen
STENOWAY STENOWAY I 1932 skabte vores grundlæggere Steno som et sted for optimal behandling af mennesker med diabetes. Formålet har altid været at forlænge og forbedre livet for mennesker med diabetes
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014
[Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave
Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereKvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole
Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole HERNINGSHOLM IT-CENTER [FIRMAADRESSE] Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole KVALITETSARBEJDET EN DEL AF SKOLENS HVERDAG Kvalitetsarbejdet er en
Læs mereOpgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler i skoleårene 2014-2016
Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler i skoleårene 2014-2016 Maj 2014 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen
Læs mereSkolepolitik 2009-2010
Skolepolitik 2009-2010 Udvalgte fokusområder, som vi vil kendes på: Verdensborger Verdenssprog Verden som læringsunivers Planeten Faaborg Midtfyn Kommune Side 1 27-10-2008 Forord Globalisering, multikulturelle
Læs mereMedborgerskabspolitik
l Medborgerskabspolitik 1 2 Forord Fredensborg Kommunes medborgerskabspolitik har til formål at sikre, at kommunens borgere oplever sig selv og hinanden som medborgere, der søger indflydelse og bidrager
Læs mereEt program til undervisning
Bilag 2 UDMØNTNING AF SATSPULJEN: FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED Et program til undervisning Den primære indsats i programmet til undervisning er selve undervisningsdelen henvendt til sårbare elever.
Læs mereJob- og personprofil for leder i plejebolig i Assens Kommune
Job- og personprofil for leder i plejebolig i Assens Kommune Leder i Assens Kommune Som leder i Assens Kommune er du forpligtet på at efterleve kommunens ledelsesgrundlag samt de personalepolitiske værdier
Læs meregeografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereForslag til pædagogiske læreplaner
Forslag til pædagogiske læreplaner Tema 1 Barnets alsidige udvikling Overordnede mål At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.
Læs mereSpørgeskema vedrørende Herning kommunes værdighedspolitik.
Spørgeskema vedrørende Herning kommunes værdighedspolitik. I 2016 er der udarbejdet en værdighedspolitik indenfor ældreområdet I Herning Kommune. Vi er som Danske Diakonhjem og dermed samarbejdspartner
Læs mereSkolebestyrelsens principper og politikker 2013-2014
Skolebestyrelsens principper og politikker 2013-2014 Fag- og opgavefordeling MEDIEPOLITIK Fag- og opgavefordelingen foregår i ligeværdigt samarbejde mellem skolens medarbejdere og ledelse. Den samlede
Læs merePædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.
Pædagogisk praksis i førskolen Langhøjs SFO. Barnets alsidige og personlige udvikling. - Gode opstarts forløb med nye børn og forældre. så man føler sig velkommen og godt modtaget, når man starter i. -
Læs mereStrategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold
Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold 1. Baggrund... 2 2. Vision... 3 3. Det handler om:... 3 At løfte i flok... 3 At gå nye veje... 4 At skabe synergi... 4 4.
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener X Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereStyrk det interne og eksterne tværfaglige samarbejde
Cabi tilbyder ledere og medarbejdere i kommuner og jobcentre hjælp til at styrke det tværfaglige samarbejde fra strategisk planlægning og fastlæggelse af mål til anvendelse af de tværfaglige kompetencer
Læs mere