Borgerinddragelse i enheden for Områdeog Byfornyelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Borgerinddragelse i enheden for Områdeog Byfornyelse"

Transkript

1 Borgerinddragelse i enheden for Områdeog Byfornyelse

2 Titel: Inspiration Borgerinddragelse i enheden for Område- og Byfornyelse Udgiver: Als Research Udgivelsesår: 2015 ISBN: Oplag: 100 eksemplarer Grafisk design: Mette Lauritzen Foto: Als Research, enheden for Områdeog Byfornyelse, RumOs, MindLab, TagTomat og GHB Landskabsarkitekter A/S Udarbejdet af Als Research i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Forsidefoto: Mads Boserup Lauritsen/TagTomat.dk

3 BYGNINGSFORNYELSEN KØBENHAVNS GÅRDHAVER OMRÅDEFORNYELSEN MIDLERTIDIGHED NYE ØJNE EN UDEFRAKOMMENDES BLIK KONTOR- OG ARBEJDSFÆLLESSKABER VANDRINGER MED BORGERNE POSTKORTUNDERSØGELSE DELTAGEROBSERVATION ETNOGRAFISKE INTERVIEWS

4 INDLEDNING Enheden for Område- og Byfornyelse bad i december 2014 Als Research se nærmere på den nuværende borgerinddragelsespraksis i enhedens tre indsatser Københavns Gårdhaver, Område- og Bygningsfornyelsen med henblik på at skabe inspiration til nye borgerinddragelsesmetoder. Som en del af projektet samledes medarbejdere fra de tre indsatser på inspirationsdagen "Rock the boat" d. 23 januar 2015 for at reflektere over den nuværende praksis, diskutere mulige samarbejdsflader og lade sig inspirere til at bruge nye metoder i borgerinddragelsen. I dette inspirationskatalog opsummeres inspirationsdagens indhold. Kataloget er desuden blevet til på baggrund af 11 interviews med medarbejdere i enheden for Områdeog Byfornyelse, borgere og samarbejdspartnere samt litteratur på området. Tak til alle der deltog. Inspirationskatalogets formål er at give medarbejdere i enhedens tre indsatser et overblik over den nuværende borgerinddragelsespraksis i enheden for Områdeog Byfornyelse, samt at give håndgribelig inspiration til nye borgerinddragelsesmetoder.

5 HVORFOR BORGERINDDRAGELSE Borgerinddragelse er en integreret del af enheden for Område- og Byfornyelses arbejde men hvorfor inddrage borgerne? Borgerinddragelse er en proces der kan anskues fra flere perspektiver, ligesom der kan være flere formål og forskellige måder at anvende inputs fra borgerne på. Borgerinddragelse er processer, hvor magt og indflydelse distribueres mellem det offentlige og resten af samfundet. Borgerinddragelse handler således om, at et større eller mindre antal af aktører får mere eller mindre indflydelse på planlægningen. Borgerinddragelse kan svinge fra reel indflydelse til blot at udgøre en form for legitimering af givne magtforhold. Annika Agger, Byens borgerinddragelse Litteraturstudie, Rambøll 2012, med udgangspunkt i Deltagelse og Demokrati Et borgerperspektiv på kvarterløft, Annika Agger,

6 Myndigheds-, borger- eller samfundsmæssigt perspektiv Anskuer man borgerinddragelsen fra et myndighedsperspektiv, kan processen give indsigt i lokale forhold, mobilisere lokale kræfter, forankre kommunale indsatser og fungere som en politisk legitimering. Fra et borgerperspektiv kan borgerinddragelsen fungere som en kilde til information om planlagte tiltag, en mulighed for at påvirke beslutninger, udvikle lokal identitet og skabe demokratisk dannelse. Set fra et overordnet samfundsmæssigt perspektiv, kan det støt stigende ønske om at involvere borgerne i den offentlige planlægning ses som et resultat af den måde samfundet ønsker at skabe demokratisk legitimitet. Et skift i styreform Udviklingen indenfor borgerinddragelse kan også ses i relation til en mere generel udvikling i samfundet. Her har man bevæget sig fra en klassisk offentlig styreform, der er hierarkisk og bureaukratisk og opererer med en skarp adskillelse af stat og civilsamfund, til en mere postmoderne offentlig styreform, der blandt andet er karakteriseret ved en mere uklar adskillelse. Kendetegnende for denne udvikling er, at flere beslutninger træffes i form af formelle og uformelle organiseringer, såsom partnerskaber og netværk med private og offentlige aktører, hvilket gør det lettere for borgere at deltage i beslutningsprocesser. Det stiller dog samtidig nye krav til det offentliges evne til at tilrettelægge gode borger- og brugerinddragelsesprocesser. 06

7 Fra demokratisk legitimitet til brugerdreven innovation? De seneste år er der sket en markant ændring i måden man tænker og foretager borgerinddragelse; en ændring som hænger sammen med synet på inddragelsens formål. Hvor man tidligere har set på borgerinddragelsen som noget, der primært skulle skabe medejerskabsfølelse, lokalt engagement og styrke demokratiske processer, er man nu i højere grad begyndt at anskue det som en metode til at opnå et kendskab til brugernes behov, for at optimere en offentlig service eller ydelse. Man ser altså en generel bevægelse fra borgerinddragelsen som demokratisk legitimering hen imod borgerinddragelse som en form for brugerdreven innovation. Borgerinddragelse i enheden for Område- og Byfornyelse et pædagogisk projekt eller en kilde til viden om borgernes behov? For at tage temperaturen på hvorvidt den borgerinddragelse, der foretages i enheden for Område- og Byfornyelsen følger denne bevægelse, blev deltagerne på inspirationsdagen "Rock the boat" spurgt, hvorvidt formålet med den borgerinddragelse som de foretager nu primært er et pædagogisk projekt, der skaber medejerskabsfølelse, fællesskab og lokalt engagement, eller om det primært er en metode til at give kommunen indsigt i borgernes ønsker og behov. I Områdefornyelsen og Københavns Gårdhaver var vandene delt nogenlunde ligeligt mellem de to formål, mens man i Bygningsfornyelsen havde en klar overvægt af medarbejdere, der mente at borgerinddragelsen primært er til for at give kommunen indsigt i borgernes ønsker og behov. Adspurgt om, hvorvidt den borgerinddragelse man burde foretage primært bør være et pædagogisk projekt eller en kilde til viden om borgernes behov, var holdningen hertil en ligelig fordeling mellem de to. Afstemningen affødte en debat om sammenhængen mellem de to formål og sammenhængen med indsatsernes formål. Generelt var der enighed om, at de to formål er svære at adskille. Ofte skal borgerne føle ejerskab for projektet, før man kan opnå viden om deres behov. Samtidig er indsatsernes arbejde af så forskellig art, at der nødvendigvis må være forskellige formål med inddragelsen mens man i Områdefornyelsen fx ønsker at skabe empowerment for at løfte kvarteret, ønsker man i Gårdhaverne stort ejerskab blandt beboerne med formålet, at projektet senere kan overdrages. Bygningsfornyelsens arbejde adskiller sig ved at være beboernes private hjem, hvorfor borgerinddragelsen i langt højere grad sigter mod at opfylde beboernes konkrete ønsker. Uanset forskelle og delte meninger om formålet med borgerinddragelsen i enheden for Områdeog Byfornyelse er en helt central pointe, at man må holde sig netop formålet for øje, når man udvælger sin borgerinddragelsesmetode. 07

8 K AT E G O R I S E R I N G A F BORGERINDDRAGELSESMETODER Borgerinddragelsen i enheden for Område- og Byfornyelse kan kategoriseres ud fra en række kriterier metodiske egenskaber, inddragelsesgrad eller målsætning for inddragelsen. De tre typer af kategoriseringer kan anvendes til at udvælge den mest hensigtsmæssige metode i den aktuelle situation. Metodiske egenskaber Forskellige metoder har forskellige forcer som kan være styrende, når en metode til borgerinddragelse vælges. Mens nogle metoder udemærker sig ved at skabe direkte kontakt til borgerne, er andre velegnede netop fordi borgerne kan inddrages "på afstand" uden, at deres fysiske tilstedeværelse kræves. Nogle metoder tager kort tid og giver mulighed for hurtige inputs, mens andre tager længere tid og måske skaber dybere indsigt. Nogle metoder skaber styrbare processer, mens andre skaber mere ustyrlige processer. Vælges metoden på baggrund af de metodiske egenskaber er det altså hovedsageligt de praktiske faktorer forbundet med metode og udbytte, som er styrende. Formålet med borgerinddragelse er at styr ke fællesskabet, at udvikle et demokratisk samfund. Øystein Leonardsen, projektchef ved Områdefornyelsen, Sundholmskvarteret Inddragelsesgrad deltagelsesstigens trin Man taler ofte om, at borgere kan inddrages i forskellige grader i et kontinuum som trin på deltagelsesstigen. Samtidig kan borgerinddragelsen inddeles i 6 involveringstyper, der afspejler deltagelsesstigens trin fra information til selvbestemmelse, uden dog at være direkte sammenlignelige. Vælges metoden på baggrund af denne kategorisering er det altså graden af indflydelse man ønsker at tildele borgeren, der er styrende. Formålet med borgerinddragelse er at finde ud af hvad det er, der giver værdi for borgerne. Mads Uldall, tidligere projektchef ved Områdefornyelsen, Skt. Kjelds kvarter 08

9 SELVBESTEMMELSE MEDBESTEMMELSE DIALOG INFORMATION INGEN INDDRAGELSE Netværksskabelse Kaffediplomati Tilstedeværelse Styregruppe Borgergruppe Gårdlaug Midlertidighed Udstillinger Byvandring Borgermøder Høringer Telefonhenvendelser Interviews og spørgeskemaer Observationer Sociale medier Tryksager og opslag Byggepladsbannere Digitale/elektroniske medier Efter Shelly Arnstein 1969 og Anikka Agger Deltagelsesstigen er en figur der anskueliggør borgernes inddragelse i og kontrol over lokale processer. De to nederste trin henviser til processer, hvor borgerne oplever forandringer, bliver informeret via envejskommunikation foldere eller hjemmesider eller hørt, uden en decideret inddragelse. Det midterste trin henviser til situationer, hvor borgeren høres fx på et borgermøde eller via og der skabes dialog, men hvor der ikke indgås noget egentligt samarbejde. De to øverste trin henviser til situationer, hvor en egentlig beslutningskompetence er uddelegeret til borgeren via deltagelse i arbejdsgrupper eller lokalråd og borgeren har delvis eller hel kontrol. Målsætning Den måske vigtigste form for kategorisering af borgerinddragelsesmetoder tager udgangspunkt i målsætningen for borgerinddragelsen i den aktuelle situation. Pointen, som kan synes banal, men som er helt central er, at man forud for valget af metode må gøre sig klart hvorfor man ønsker at borgerinddrage, hvem man ønsker at inddrage og hvad man vil have ud af borgerinddragelsen. Man må altså være sig bevidst om formålet og vælge sin metode i overensstemmelse med denne målsætning. Bevidstheden om at vælge sin metode på baggrund af formålet, er allerede udbredt i enheden for Område- og Byfornyelse. Ønsker man at tage temperaturen på den eksisterende praksis, er en god idé dog at teste, at der fortsat er overensstemmelse mellem inddragelsens formål og det metoderne egner sig til. Det er desuden relevant at være sig bevidst om den overordnede strategi for borgerinddragelsen sådan, at den enkelte aktivitet arbejder sammen med indsatsens resterende aktiviteter. 09

10 NUVÆRENDE PRAKSIS I ENHEDEN FOR OMRÅDE- OG BYFORNYELSE Københavns Kommunes enhed for Område- og Byfornyelse består af tre forskelligartede indsatser: Københavns Gårdhaver, Områdefornyelsen og Bygningsfornyelsen. De er alle tre forankret i byfornyelsesloven og arbejder med borgerinddragelse som et centralt element i byudviklingen. Borgerens rolle samt rammerne og skalaen for fornyelsen der gennemføres på de tre indsatsområder er af varierende karakter, hvorfor også borgernes involvering i processen er af varierende karakter og omfang. De metoder der anvendes i enheden afspejler disse forskelle, men der ses samtidig visse ligheder og fællestræk ved metoderne på tværs af enheden. 10

11 Skala Boligen Karréen Kvarteret Sfære Privat Halvprivat Offentlig Borgerrolle Ejer/lejer Medejer/lejer Borger/bruger Indsatstype Sagsbehandling/ byggeri Sagsbehandling/ byggeri 5 årigt lokalt projekt Metoder Informationsmateriale - Foldere - Avisannoncer - Hjemmeside - Plakater - Byggepladsbannere Informationsmateriale - Foldere - Avisannoncer - Nyhedsbreve - Projekt-hjemmesider /Facebookgrupper - Opslagstavler Informationsmateriale - Foldere - Avisannoncer - Elektroniske/ digitale medier - Plakater - Bøger Vidensindsamling - Spørgeskemaer Vidensindsamling - Interviews/ spørgeskemaer - Postkortundersøgelser (afstemning) Vidensindsamling - Interviews/ spørgeskemaer - Observationer - Særligt udviklede metoder: ABDC, AI, Kickstarter - Sociale medier: Facebook, Instagram 11

12 Metoder Møder - Møder med potentielle ansøgere - Møder med støttede ejendomme - Stormøder i områdefornyelsen - Orienteringsmøder i områdefornyelsen - Møder via administrationsselskaber - Møder via eksterne partnere - Telefoniske henvendelser Workshops/events - Bygningsvandring - Toiletparade Møder - Informationsmøder - Opstartsmøder - Dialog- og skitsemøder Workshops/events - Gårdtræf - Gårdvandringer - Skitseworkshops Arbejdsgrupper - Gårdgrupper - Gårdlaug Møder - Borgermøder - Offentlige møder - Høringer - Møder med udvalgte beboere Workshops/events - Workshops, traditionelle og utraditionelle - Midlertidige installationer og aktiviteter - Byvandringer - Torvedage/byfester - Udstillinger, kunst - Nye Øjne - Konkurrencer - Kurser Arbejdsgrupper - Bestyrelser - Rådgivere Arbejdsgrupper - Projekt- og aktivitetsgrupper - Styregrupper - Borgergrupper - Forandringsagenter Uformaliserede processer - Tilstedeværelse - Gentagende møder - Netværksundersøgelser - Kaffediplomati 12

13

14 BYGNINGSFORNYELSEN Borgerinddragelsen i Bygningsfornyelsen er præget af stor selvbestemmelse og dialog som følge af den fælles finansiering mellem borgere og kommune. Inddragelsen følger en fastlagt struktur og varetages i ansøgningsfasen, frem til den politiske behandling, af Bygningsfornyelsen, mens den resterende del af processen, inklusiv borgerinddragelsen, primært varetages af det tekniske rådgivningsfirma som foreningen selv vælger og hyrer. Kontakten mellem Bygningsfornyelsen og borgerne går herefter ofte gennem den tekniske rådgiver, der fungerer som bindeled. Borgerinddragelsen må derfor inddeles i den der varetages af Bygningsfornyelsen og den der varetages af den tekniske rådgiver. BYGNINGSFORNYELSEN GØR REKLAME VIA ANNONCER, SOCIALE- OG DIGITALE MEDIER, DELTAGELSE I MØDER FACILITERET AF ADMINISTRATIONSSELSKABER OG MØDER I REGI AF OMRÅDFORNYELSEN. BESTYRELSEN/TEKNISK RÅDGIVER ANSØGER ELEKTRONISK OM BYGNINGSFORNYELSE MED EN KORT IDÉBESKRIVELSE. ÅRLIG ANSØGNINGSFRIST FOR 1. RUNDE D. 1. OKTOBER. BYGNINGSFORNYELSEN INDKALDER TIL OG HOLDER MØDER MED ANSØGERENE, SOM KOMMER TIL TMF. ANSØGNINGERNE VURDERES. Bygningsfornyelsens borgerinddragelse er præget af møder, telefonsamtaler og besigtigelser, mens rådgiverens borgerinddragelse i tillæg anvender spørgeskemaer og illustrative aktiviteter på ejendommen fx prøveinstalleringer af vinduer, besøg hos producenter og bygningsvandringer på egne og andre ejendomme. ANSØGERNE MODTAGER FEEDBACK PÅ PROJEKTERNE. KOMMUNEN KOMMUNIKERER ENTEN DIREKTE MED FORENINGEN ELLER VIA TEKNISK RÅDGIVER. BESTYRELSEN/TEKNISK RÅDGIVER ANSØGER MED UDBYGGET PROJEKT. ANSØGNINGSFRIST FOR 2. RUNDE D. 1. FEBRUAR. POLITISK INDSTILLING OG GODKENDELSE AF PROJEKTET HOS TEKNIK OG MILJØUDVALGET, ØKONOMIUDVALGET OG BORGERREPRESENTATIONEN. TILSAGN OM STØTTE. EJENDOMMEN BESIGTIGES AF TMF OG RÅDGIVER. BESTYRELSEN DELTAGER HVIS MULIGT. BEBOERNE SAMARBEJDER MED TEKNISK RÅDGIVER, SOM PÅBEGYNDER PROJEKTERING OG OMBYGNING. BEBOERNE ER BYGHERRE. BYGNINGSFORNYELSEN GODKENDER LØBENDE BYGGERIET OG TIL SLUT REGNSKABET. 14

15 KØBENHAVNS GÅRDHAVER Borgerinddragelsen i Københavns Gårdhaver har karakter af høj medbestemmelse og er præget af ønsket om at skabe tilslutning og ejerskab blandt beboerne, der selv skal afholde udgifter til den efterfølgende drift og vedligeholdelse. Gennemførsel af en sammenlægning kræver bred opbakning i karréen, hvilket bl.a. forsøges opnået via aktivering af ildsjæle. Inddragelsen af borgerne følger, ligesom bygningsfornyelsen, en fastlagt struktur og er i den indledende fase varetaget af Københavns Gårdhaver. Herefter overdrages projektet til forretningsføreren, der involverer et kommunikationsfirma, som varetager størstedelen af borgerinddragelsen og fungerer som beboerambassadør. Forløbet er præget af møder med den nedsatte gårdgruppe, og afhængig af kommunikationsfirmaet, suppleret med en række sociale og illustrative aktiviteter i idéfasen, såsom gårdtræf og gårdvandringer, samt mere undersøgende aktiviteter såsom prioriteringsworkshops og interviews. EJER/LEJER/FORENING/KARRÉ KONTAKTER/ ANSØGER KØBENHAVNS GÅRDHAVER OM GÅRDFORNYELSE. DER SIKRES BRED OPBAKNING VED UNDERSKRIFTINDSAMLING OG KARRÉEN SÆTTES PÅ VENTELISTE. ANSØGNINGEN BEHANDLES OG GODKENDES. EN PAKKE AF GÅRDFORNYELSESPROJEKTER UDBYDES TIL TOTALRÅDGIVER. TOTALRÅDGIVER VINDER EN PAKKE AF PROJEKTER OG OVERTAGER BORGERINDDRAGELSEN I SAMARBEJDE MED ET KOMMUNIKATIONSFIRMA INFORMATIONS/OPSTARTSMØDE AFHOLDES OG GÅRDGRUPPE ETABLERES. BORGERNE INDGÅR I DIALOG MED TOTALRÅDGIVEREN OG KOMMUNIKATIONSFIRMAET OM SKITSEFORSLAG FOR GÅRDHAVEN. POSTKORTUNDERSØGELSE GENNEMFØRES FOR AT SIKRE EN BRED TILSLUTNING BLANDT BEBOERE. BYFORNYELSESFORSLAGET GODKENDES AF TEKNIK- OG MILJØUDVALGET. OFFENTLIGHEDSPERIODE MED MULIGHED FOR INDSIGELSER OG ÆNDRINGSFORSLAG. ENDELIGT FORSLAG VEDTAGES AF TEKNIK- OG MILJØUDVALGET. GÅRDHAVEN PROJEKTERES AF LANDSKABSARKITEKT OG PROJEKTET UDBYDES I LICITATION. GÅRDHAVEN ANLÆGGES AF ENTREPRENØRFIRMA. TOTALRÅDGIVEREN FØRER TILSYN MED ANLÆGSARBEJDET. GÅRDLAUG MED REPRÆSENTANTER FRA ALLE FORENINGER I KARRÉEN ETABLERES MED STØTTE FRA FORRETNINGSFØREREN. GÅRDEN OVERDRAGES TIL BEBOERNE 15

16 OMRÅDEFORNYELSEN Områdefornyelsen adskiller sig væsentligt fra de to andre indsatser ved at være en lokal femårig, helhedsorienteret indsats i et afgrænset udsat byområde. Beboernes ønsker og ressourcer har stor betydning for, hvordan indsatsen kommer til at forløbe og hvilke projekter der prioriteres. UDVÆLGELSESFASE: TEKNIK- OG MILJØUDVALGET INDSTILLER, PÅ BAGGRUND AF EN SCREENING, ET OMRÅDE TIL OMRÅDEFORNYELSE. DER UDARBEJDES EN ANSØGNING TIL STATEN. RESERVERER STATEN STØTTE, ANSÆTTES EN PROJEKTCHEF OG SEKRETARIAT. Borgerinddragelsen foregår derfor kontinuerligt i alle udviklingsfaser og på alle niveauer lige fra information til selvbestemmelse. Områdefornyelsens medarbejdere, som er placeret på et sekretariat beliggende i det pågældende kvarter, opererer derfor med en bred palet af metoder og værktøjer til borgerinddragelse. Når et område er udvalgt til områdefornyelse, kan processen generelt opdeles i tre faser, hvorunder en række inddragelsesmetoder og aktiviteter kan tilknyttes. Hvilken type inddragelse, der anvendes i den enkelte områdefornyelse, afhænger af kvarterets beboersammensætning, det enkelte projekt og formålet med inddragelsen. OPSTARTSFASE: FORMULERING AF KVARTERPLAN. STYREGRUPPER ETABLERES. IMPLEMENTERINGSFASE: PROJEKTER KVALIFICERES, DETAILPLANLÆGGES OG UDFØRES. KONKRETE ANLÆGSPROJEKTER GENNEMFØRES. FORANKRINGSFASE: PLAN FOR VEDLIGEHOLD AF DE IGANGSATTE FYSISKE OG SOCIALE PROJEKTER. ERFARINGSOPSAMLING OG FREMADRETTET VIDENSDELING. 16

17 BORGERINDDRAGELSESMETODER I OMRÅDE- OG BYFORNYELSEN I enheden for Område- og Byfornyelse anvendes en lang række borgerinddragelsesmetoder nogle mere udbredte end andre. Her beskrives fem udvalgte, inspirerende metoder, som anvendes i den nuværende praksis på et eller flere indsatsområder i Områdeog Byfornyelsen. Formålet med borgerinddragelse er at for stå br ugerne, så man får nogle løsninger og services, der afspejler brugernes behov. Samtidig er formålet med borgerinddragelse at få demokratisk og lokal opbakning til nogle projekter, som brugerne og København har brug for, men som ikke kan gennemføres af en flok embedsmænd der vil mase det igennem. Christian Kahr Andersen, specialkonsulent ved Område- og Byfornyelsen 17

18 4 typer midlertidighed Afprøvning ideer og planer afprøves 1:1 inden de evt. udføres permanent Permanent midlertidighed med det formål at realisere projekter, der ikke kan opnå politisk legitimering Provokation fx en kunstinstallation eller en besked om at "her opføres et højhus". Aktivering af borgerne ved at rykke på deres faste rammer Aktivering af et sted fx en midlertidig anvendelsen af en byggetomt, hvor der er uudnyttet plads indtil et byggeri går i gang

19 MIDLERTIDIGHED Metodebeskrivelse Midlertidighed dækker over både midlertidige aktiviteter eller midlertidige fysiske installationer. Det er en metode, der kan skabe inspiration og som kan anvendes til at afprøve eller illustrere planer for et område. Ved at give et håndgribeligt og sommetider 1:1 eksempel på, hvordan et initiativ kan se ud i fremtiden, kan midlertidige installationer være en måde at inddrage borgeres inputs og samtidig skabe fælleskab og ejerskab. Midlertidige eksempler kan tage udgangspunkt i borgerinitiativer eller kommunens planer. Metoden kan med fordel anvendes, når man står overfor udfordringen at skabe forestillinger om et sted, der endnu ikke eksisterer. Midlertidighed kan også anvendes til at fastholde en bevidsthed om en igangværende proces i projekter med meget lange behandlingsperioder. Midlertidighed kan have til formål at få borgere i tale ved at skabe "rystelser" i deres hverdag. Når borgerne først er engageret via midlertidigheden, er det nemmere at fortsætte inddragelsen. En midlertidig aktivitet kan spænde fra små indslag i byrummet til en mini-festival. Begge dele har til formål at møde borgerne, hvor de er og inspirere dem til at bruge byen på en ny måde. SELVBESTEMMELSE MEDBESTEMMELSE DIALOG INFORMATION INGEN INDDRAGELSE Hvor og hvornår Midlertidige aktiviteter anvendes bredt i områdefornyelserne. I Sundholmskvarteret har man fx etableret en lommepark, bygget papkassehuse og lavet "dogville-planlægning" med tegnede kridtstreger som konkrete illustrationer af ideer. I 2013 afholdte Skt. Kjelds kvarter Bevægelsesmøbelfestivalen, hvor studerende dystede om at bygge møbler, der indbød til bevægelse og samvær. Møblerne blev placeret på den afspærrede Tåsinge Plads, for at skabe midlertidige rammer og illustrere pladsens fremtidige brug. Områdefornyelsen i Gl. Valby har anvendt midlertidighed i udviklingen af en nærgenbrugsstation og byrum på Herman Bangs Plads. Der er bl.a. blevet etableret et midlertidigt byrum med byttecentral, plantekasser og hyggecontainer for at teste og vise borgerne mulighederne ved et kommende byrum. Kontakt OMRÅDEFORNYELSEN Øystein Leonardsen Projektchef, Sundholmskvarteret / René Sommer Lindsay Projektchef, Skt. Kjelds Kvarter / Anne Ulrik Westergaard Projektleder, Gl. Valby / 19

20 NYE ØJNE EN UDEFRAKOMMENDES BLIK Metodebeskrivelse Nye øjne er en metode, der kan anvendes til at udfordre den normale og til tider fastgroede brug og opfattelse af et byrum eller område. Ved at lade udefrakommende personer fx kunstnere eller arkitektstuderende kaste et friskt blik på området opstår der ofte undren og spørgsmål som kan aktiveres til at udvikle nye idéer og projekter. Disse projekter kan enten føres ud i livet af kunstnerne selv, som en midlertidig installation, eller anvendes til at gå i dialog med borgerne. Metoden kan med fordel anvendes i situationer, hvor borgere eller kommune føler sig fastlåst i en tankeramme. En fare ved metoden er, at det kan være svært at kvalitetssikre projekter lavet af udefrakommende; en fare der kan mindskes ved at nedskalere projekterne eller tage en styrende rolle i processen. SELVBESTEMMELSE MEDBESTEMMELSE DIALOG INFORMATION INGEN INDDRAGELSE Hvor og hvornår I Skt. Kjelds kvarter indlogerede man et par måneder en gruppe udenlandske kunstnere, der havde til opgave at gøre området til et bedre sted at bo ved hjælp af kunst og aktiviteter på oversete steder. Ud fra samtaler med kvarterets borgere og egne observationer udarbejdede gruppen en række projekter af varierende karakter og levetid. Der blev både lavet skilte-kunst og arrangeret "instant hygge" søndagsmorgenmad hver uge på Tåsinge Plads. Dette inspirerede borgerne til at blive ved med at bruge områderne selv efter projektets afslutning. Det var ret smart. De kom helt udefra og så på nogle ting og tænkte: det er da mærkeligt det kan man gøre bedre! Og så lavede de noget kunst på de oversete steder. De sagde: hvorfor er der ikke nogen der bruger det her? Kontakt René Sommer Lindsay, projektchef i Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter OMRÅDEFORNYELSEN René Sommer Lindsay Projektchef, Skt. Kjelds Kvarter / 20

21 KONTOR- OG ARBEJDSFÆLLESSKABER Metodebeskrivelse At etablere et kontor- eller arbejdsfælleskab er en metode, der kan anvendes til at aktivere lokalområdets ressourcer og skabe et fælles løft af kvarteret. Ved at invitere lokale frivillige og projektmagere indenfor for at arbejde på egne projekter nås en type borgere, der ofte ikke deltager i den klassiske borgerinddragelse. Samtidig kommer kommune og borgere fysisk tættere på hinanden. Metoden kan derfor medvirke til at nedbryde det skel, der kan være mellem kommune og borgere. For borgerne kan dette være med til at afmystificere nogle af de processer, der foregår i kommunen, og kommunen kan samtidig få nye perspektiver på den daglige praksis. Metoden kan med fordel anvendes når man ønsker at facilitere samskabelse af aktiviteter og projekter og opbygge lokale netværk; at sidde sammen fysisk skaber grobund for faglig støtte, vejledning og sparring på projekter, der kan komme området til gode og bakke eksisterende indsatser op. Der understøttes en positiv udvikling af kvarteret, med fokus på samarbejde, innovation og vidensdeling. Ved at skabe en platform for kreativ tænkning og lokale projekter fremelskes et lokalt, kreativt miljø. Hvor og hvornår Områdefornyelserne i Skt. Kjelds kvarter og Fuglekvarteret har arbejdet med kontor- og arbejdsfællesskaber. Kontakt SELVBESTEMMELSE MEDBESTEMMELSE DIALOG INFORMATION INGEN INDDRAGELSE OMRÅDEFORNYELSEN René Sommer Lindsay Projektchef, Skt. Kjelds Kvarter / Isaac Abella Appelquist Projektchef, Fuglekvarteret / I Skt. Kjelds kvarter har man haft plads på sekretariatet til at lade en håndfuld nye og mere etablerede lokale initiativer få base i det gratis kontorfællesskab CENTRALEN. Både miljøprojekter, medieværksted, spiludviklere, kunstnere og studerende med interesse i byudvikling har haft plads her. Også kunstmagasinet Skt K har til huse her. Magasinet skriver om lokalt engagement, områdefornyelsens arrangementer og sætter fokus på Skt. Kjelds som et klimaog kunstkvarter. Magasinet dokumenterer på denne måde kvarterets liv og udvikling og opfordrer samtidig lokale kræfter til at tage del. I Fuglekvarteret har man etableret arbejdsfællesskaber i 3 tilstødende industribygninger, 8000 kvadratmeter i alt, hvor 7 separate foreninger står for driften. De tre bygninger går pt. under navnet Glentevej 70 og er beboet af 50 virksomheder, uetablerede, kreative iværksættere, studerende, jobsøgende og lokale ildsjæle. Man har begge steder oplevet overvældende interesse for arbejdsfællesskaberne. 21

22 22

23 23

24 VANDRINGER MED BORGERNE Metodebeskrivelse At tage på by- eller gårdvandring samt besigtigelsestur for at se på bygninger er en illustrativ metode, der kan anvendes til inspiration, til at skabe dialog og som en fælles referenceramme hos borgerne og kommune. At se fysiske eksempler på andre gårde, pladser eller byggerier kan være med til at afklare egne ønsker og behov i forbindelse med et anlægsarbejde. Samtidig kan det være medvirkende til at kortlægge potentialer og begrænsninger. Hvor og hvornår Landskabsarkitekter og kommunikationsfirmaer som udfører borgerinddragelsen for Københavns Gårdhaver anvender ofte gårdvandringer i skitseringsfasen. Her besøges nærliggende gårde med gårdhaver af forskellig karakter. På denne måde kan man ud fra bevoksning, læ og sol, indretning og stemninger diskutere, hvordan beboerne ønsker deres egen gård indrettet. Disse diskussioner anvendes som inspiration af arkitekterne. Metoden kan med fordel anvendes som en del af planlægningsarbejde, hvor en større gruppe borgere har behov for konkrete eksempler at tale ud fra. Vi br uger virkeligheden. Rigtig tit er vi ude på ejendommen, når vi holder møderne og der er det rigtig godt, at vi kan se de ting vi taler om. Birgitte Malthesen, arkitekt ved Gaihede A/S Kontakt KØBENHAVNS GÅRDHAVER Hans Jesper Langebæk Specialkonsulent / BYGNINGSFORNYELSEN Birgitte Maltesen Arkitekt MAA ved Gaihede A/S / OMRÅDE- OG BYFORNYELSEN SELVBESTEMMELSE MEDBESTEMMELSE DIALOG INFORMATION INGEN INDDRAGELSE Henrik Lyng Arkitekt / 24

25 POSTKORTUNDERSØGELSE Metodebeskrivelse SELVBESTEMMELSE MEDBESTEMMELSE DIALOG INFORMATION INGEN INDDRAGELSE Postkortundersøgelser er en metode, der kan anvendes som videns-indsamling i situationer, hvor man ønsker at inddrage borgere i forbindelse med et konkret tvivlsspørgsmål. Det kan være en mulighed for at veje stemningen blandt borgerne i forbindelse med et projekt og samtidig styrke bevidstheden om medbestemmelse. Metoden kan med fordel anvendes til at få en konkret tilbagemelding fra en større gruppe borgere. Kontakt OMRÅDE- OG BYFORNYELSEN Marianne Israelsen Arkitekt / Hvor og hvornår Man har for nyligt indført postkortundersøgelser i Københavns Gårdhaver som en metode til at give beboerne mulighed for at udtrykke deres interesse for projektet. Postkortundersøgelsen husstandsomdeles til beboerne i de berørte ejendomme for at undersøge om, der er tilstrækkelig tilslutning til gårdprojektet. Svarprocenten ligger pt. på ca. 50%. 25

26 NYE BORGER- INDDRAGELSESMETODER I enheden for Område- og Byfornyelse anvendes der samlet et meget bredt spektrum af borgerinddragelsesmetoder herunder afarter af metoderne som nævnes i denne sektion som nye, supplerende metoder til borgerinddragelse. For nogle medarbejdere vil metoderne altså være kendte, mens de for andre vil være mere ukendte. Ved at medtage dem i dette katalog ønsker vi at understrege de anvendte metoders værdi og opfordre til, at man tænker på metoderne som undersøgelsesværktøjer til videre refleksion. Metoderne blev på inspirationsdagen "Rock the boat" præsenteret af repræsentanter fra inudgeyou, Als Research og MindLab. Vi sidder selv med vores egen viden. Det er en vigtig pointe. Vi sidder selv med den samlede viden vi er blevet præsenteret for idag, vi skal bare anvende den. Deltager på inspirationsdagen 26

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller Borgerbudgetter for 2015 Forslag til to modeller 1 Model 1: Én stor pulje - alle kommunens borgere og aktører kan søge under overskriften Udviklingsstrategien bredt Formål / politiske krav og vilkår for

Læs mere

Kom i gang med at nudge

Kom i gang med at nudge 1 Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker, 2014-15 Kom i gang med at nudge Nudging nye greb i det selvbetjente biblioteksrum Pixibog 2 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1: Hvad er nudging? s.2 Kapitel

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Aktive Byrum Projektstatus 2012

Aktive Byrum Projektstatus 2012 Aktive Byrum Projektstatus 2012 Indhold KMØ ramme Indsatsområde og mål Målgruppe Delprojekter Organisering Mobile faciliteter Kunstneriske indgreb Tidsplan 2013-15 Det aktive byrum 2012 Fagligt netværk

Læs mere

Leadusere på Parkvejens Skole

Leadusere på Parkvejens Skole 1 Leadusere på Parkvejens Skole Indholdsfortegnelse Baggrund... 2 Målet leadusere på Parkvejens Skole... 2 Målet... 2 Gevinst for leaduserne og skolen... 2 Eleven... 2 Skolen... 2 Organisering... 2 Parkvejens

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Frivillige ledere...

Frivillige ledere... Køb bøgerne i dag Frivillige ledere... V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen

SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen Projekttitel: Projekt Ældre Milliard. Projektleder: Ruth Siersbæk. Projektgruppe: Puljepigerne. Læsevejledning: SMTTE modellen er oprindeligt udviklet i Norge,

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole [ DEMO ] PROJEKTET Syddjurs Ungdomsskole [DEMO] PROJEKTET Nærdemokrati og ungeinvolvering i Syddjurs Kommune 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Fælleskommunal læring... 4 Projektdesign... 4 Niveau 1 DEMO-ugen...

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Anders Thise Holm Cand.mag. i arbejdslivsstudier og psykologi Partner og konsulent i TeamKompagniet Foredragsholder i ledfrivillige.dk Aktiv frivillig HR-leder

Læs mere

Få de unge med i planlægningen Inspirationsdag 10.12 2012. Anne Tortzen

Få de unge med i planlægningen Inspirationsdag 10.12 2012. Anne Tortzen Få de unge med i planlægningen Inspirationsdag 10.12 2012 Anne Tortzen Inddragelse af unge: Erfaringer og dilemmaer Unge, demokrati og deltagelse Inddragelse af unge et dobbelt formål De to spor: Ungeråd

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Børn og unges læring og trivsel i en global verden

Børn og unges læring og trivsel i en global verden September 2011 Børn og unges læring og trivsel i en global verden 3. Tids- og procesplan I dette afsnit skitseres tids- og procesplanen for projektets fase 1 overordnet. Nedenstående tabel viser måned

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Dialogbaseret borgerkommunikation

Dialogbaseret borgerkommunikation Dialogbaseret borgerkommunikation SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri Frederikshavn Kommune Landsbymodellen 1:1 SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri vil via samarbejde, viden

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur.

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur. Kampagnevejledning Indholdsfortegnelse Intro Arbejdsstruktur Fag Se, hvordan andre har gjort Arbejdsprocessen Roller til eleverne Dataindsamlingen Testen - survey Spilleregler for kampagnen Muligheder

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG

TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG KORT OM FASEN I denne fase skal der skabes et grundigt fundament for at træffe de rigtige beslutninger for udviklingen i jeres afdeling. I skal også have planlægt og

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Udfordringer og styrker Hvad er jeres styrker

Læs mere

Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger

Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger 2 Akkreditering i Kriminalforsorgen en vejledning til ansøger Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Evalueringsenheden

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

IS IT A BIRD making change for the common good

IS IT A BIRD making change for the common good making change for the common good Kontrakt Kompetenceudvikling af medarbejdere på Horsens Hospital i nudging samt facilitering af prøvehandlinger Ved 27. september 2012 Line Groes, line@isitabird.dk Indhold

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Velkommen til Temadag om nudging! Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye Andersen. Alectia,

Velkommen til Temadag om nudging! Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye Andersen. Alectia, Velkommen til Temadag om nudging! Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye Andersen. Alectia, Nudging et puf i den rigtige retning Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye.

Læs mere

Den gode gruppe Hvorfor, hvornår og hvordan?

Den gode gruppe Hvorfor, hvornår og hvordan? Den gode gruppe Hvorfor, hvornår og hvordan? Et inspirations- og vejledningspapir Indledning De bedste resultater kommer ofte via samarbejde på kryds og tværs af organisationen mellem frivillige, lokalkomiteer,

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL DIALOG OG INDDRAGELSE AF UNGE PIGER I BYUDVIKLINGEN DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL DIALOG OG INDDRAGELSE AF UNGE PIGER I BYUDVIKLINGEN DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL DIALOG OG INDDRAGELSE AF UNGE PIGER I BYUDVIKLINGEN DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Forord SIDE 1 Anbefalinger til dialog og inddragelse SIDE 2 Hvem er de unge piger? SIDE 3 Samarbejdspartnere

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

Referat fra møde i den administrative styregruppe den 11. april

Referat fra møde i den administrative styregruppe den 11. april Referat fra møde i den administrative styregruppe den 11. april Mødedeltagere: Anni Jensen, Jan Hermansen, Christian Tønnesen, Lili Jensen, Bo Stærke Jensen, Hans Jantzen, Peter Nielsen, Charlotte Pedersen,

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26.

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 26. september 2013 Aktivt medborgerskab Indstillingen indeholder forslag til styrkelse af aktivt medborgerskab ved at nedsætte et medborgerskabsudvalg

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE ORGANISATIONS- BESKRIVELSE 1 Opbygning af Ungdommens Røde Kors Landsstyrelsen er den strategiske og politiske ledelse af Ungdommens Røde Kors. Landsstyrelsen har det overordnede ansvar for organisationen.

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere