Borgerinddragelse i enheden for Områdeog Byfornyelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Borgerinddragelse i enheden for Områdeog Byfornyelse"

Transkript

1 Borgerinddragelse i enheden for Områdeog Byfornyelse

2 Titel: Inspiration Borgerinddragelse i enheden for Område- og Byfornyelse Udgiver: Als Research Udgivelsesår: 2015 ISBN: Oplag: 100 eksemplarer Grafisk design: Mette Lauritzen Foto: Als Research, enheden for Områdeog Byfornyelse, RumOs, MindLab, TagTomat og GHB Landskabsarkitekter A/S Udarbejdet af Als Research i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Forsidefoto: Mads Boserup Lauritsen/TagTomat.dk

3 BYGNINGSFORNYELSEN KØBENHAVNS GÅRDHAVER OMRÅDEFORNYELSEN MIDLERTIDIGHED NYE ØJNE EN UDEFRAKOMMENDES BLIK KONTOR- OG ARBEJDSFÆLLESSKABER VANDRINGER MED BORGERNE POSTKORTUNDERSØGELSE DELTAGEROBSERVATION ETNOGRAFISKE INTERVIEWS

4 INDLEDNING Enheden for Område- og Byfornyelse bad i december 2014 Als Research se nærmere på den nuværende borgerinddragelsespraksis i enhedens tre indsatser Københavns Gårdhaver, Område- og Bygningsfornyelsen med henblik på at skabe inspiration til nye borgerinddragelsesmetoder. Som en del af projektet samledes medarbejdere fra de tre indsatser på inspirationsdagen "Rock the boat" d. 23 januar 2015 for at reflektere over den nuværende praksis, diskutere mulige samarbejdsflader og lade sig inspirere til at bruge nye metoder i borgerinddragelsen. I dette inspirationskatalog opsummeres inspirationsdagens indhold. Kataloget er desuden blevet til på baggrund af 11 interviews med medarbejdere i enheden for Områdeog Byfornyelse, borgere og samarbejdspartnere samt litteratur på området. Tak til alle der deltog. Inspirationskatalogets formål er at give medarbejdere i enhedens tre indsatser et overblik over den nuværende borgerinddragelsespraksis i enheden for Områdeog Byfornyelse, samt at give håndgribelig inspiration til nye borgerinddragelsesmetoder.

5 HVORFOR BORGERINDDRAGELSE Borgerinddragelse er en integreret del af enheden for Område- og Byfornyelses arbejde men hvorfor inddrage borgerne? Borgerinddragelse er en proces der kan anskues fra flere perspektiver, ligesom der kan være flere formål og forskellige måder at anvende inputs fra borgerne på. Borgerinddragelse er processer, hvor magt og indflydelse distribueres mellem det offentlige og resten af samfundet. Borgerinddragelse handler således om, at et større eller mindre antal af aktører får mere eller mindre indflydelse på planlægningen. Borgerinddragelse kan svinge fra reel indflydelse til blot at udgøre en form for legitimering af givne magtforhold. Annika Agger, Byens borgerinddragelse Litteraturstudie, Rambøll 2012, med udgangspunkt i Deltagelse og Demokrati Et borgerperspektiv på kvarterløft, Annika Agger,

6 Myndigheds-, borger- eller samfundsmæssigt perspektiv Anskuer man borgerinddragelsen fra et myndighedsperspektiv, kan processen give indsigt i lokale forhold, mobilisere lokale kræfter, forankre kommunale indsatser og fungere som en politisk legitimering. Fra et borgerperspektiv kan borgerinddragelsen fungere som en kilde til information om planlagte tiltag, en mulighed for at påvirke beslutninger, udvikle lokal identitet og skabe demokratisk dannelse. Set fra et overordnet samfundsmæssigt perspektiv, kan det støt stigende ønske om at involvere borgerne i den offentlige planlægning ses som et resultat af den måde samfundet ønsker at skabe demokratisk legitimitet. Et skift i styreform Udviklingen indenfor borgerinddragelse kan også ses i relation til en mere generel udvikling i samfundet. Her har man bevæget sig fra en klassisk offentlig styreform, der er hierarkisk og bureaukratisk og opererer med en skarp adskillelse af stat og civilsamfund, til en mere postmoderne offentlig styreform, der blandt andet er karakteriseret ved en mere uklar adskillelse. Kendetegnende for denne udvikling er, at flere beslutninger træffes i form af formelle og uformelle organiseringer, såsom partnerskaber og netværk med private og offentlige aktører, hvilket gør det lettere for borgere at deltage i beslutningsprocesser. Det stiller dog samtidig nye krav til det offentliges evne til at tilrettelægge gode borger- og brugerinddragelsesprocesser. 06

7 Fra demokratisk legitimitet til brugerdreven innovation? De seneste år er der sket en markant ændring i måden man tænker og foretager borgerinddragelse; en ændring som hænger sammen med synet på inddragelsens formål. Hvor man tidligere har set på borgerinddragelsen som noget, der primært skulle skabe medejerskabsfølelse, lokalt engagement og styrke demokratiske processer, er man nu i højere grad begyndt at anskue det som en metode til at opnå et kendskab til brugernes behov, for at optimere en offentlig service eller ydelse. Man ser altså en generel bevægelse fra borgerinddragelsen som demokratisk legitimering hen imod borgerinddragelse som en form for brugerdreven innovation. Borgerinddragelse i enheden for Område- og Byfornyelse et pædagogisk projekt eller en kilde til viden om borgernes behov? For at tage temperaturen på hvorvidt den borgerinddragelse, der foretages i enheden for Område- og Byfornyelsen følger denne bevægelse, blev deltagerne på inspirationsdagen "Rock the boat" spurgt, hvorvidt formålet med den borgerinddragelse som de foretager nu primært er et pædagogisk projekt, der skaber medejerskabsfølelse, fællesskab og lokalt engagement, eller om det primært er en metode til at give kommunen indsigt i borgernes ønsker og behov. I Områdefornyelsen og Københavns Gårdhaver var vandene delt nogenlunde ligeligt mellem de to formål, mens man i Bygningsfornyelsen havde en klar overvægt af medarbejdere, der mente at borgerinddragelsen primært er til for at give kommunen indsigt i borgernes ønsker og behov. Adspurgt om, hvorvidt den borgerinddragelse man burde foretage primært bør være et pædagogisk projekt eller en kilde til viden om borgernes behov, var holdningen hertil en ligelig fordeling mellem de to. Afstemningen affødte en debat om sammenhængen mellem de to formål og sammenhængen med indsatsernes formål. Generelt var der enighed om, at de to formål er svære at adskille. Ofte skal borgerne føle ejerskab for projektet, før man kan opnå viden om deres behov. Samtidig er indsatsernes arbejde af så forskellig art, at der nødvendigvis må være forskellige formål med inddragelsen mens man i Områdefornyelsen fx ønsker at skabe empowerment for at løfte kvarteret, ønsker man i Gårdhaverne stort ejerskab blandt beboerne med formålet, at projektet senere kan overdrages. Bygningsfornyelsens arbejde adskiller sig ved at være beboernes private hjem, hvorfor borgerinddragelsen i langt højere grad sigter mod at opfylde beboernes konkrete ønsker. Uanset forskelle og delte meninger om formålet med borgerinddragelsen i enheden for Områdeog Byfornyelse er en helt central pointe, at man må holde sig netop formålet for øje, når man udvælger sin borgerinddragelsesmetode. 07

8 K AT E G O R I S E R I N G A F BORGERINDDRAGELSESMETODER Borgerinddragelsen i enheden for Område- og Byfornyelse kan kategoriseres ud fra en række kriterier metodiske egenskaber, inddragelsesgrad eller målsætning for inddragelsen. De tre typer af kategoriseringer kan anvendes til at udvælge den mest hensigtsmæssige metode i den aktuelle situation. Metodiske egenskaber Forskellige metoder har forskellige forcer som kan være styrende, når en metode til borgerinddragelse vælges. Mens nogle metoder udemærker sig ved at skabe direkte kontakt til borgerne, er andre velegnede netop fordi borgerne kan inddrages "på afstand" uden, at deres fysiske tilstedeværelse kræves. Nogle metoder tager kort tid og giver mulighed for hurtige inputs, mens andre tager længere tid og måske skaber dybere indsigt. Nogle metoder skaber styrbare processer, mens andre skaber mere ustyrlige processer. Vælges metoden på baggrund af de metodiske egenskaber er det altså hovedsageligt de praktiske faktorer forbundet med metode og udbytte, som er styrende. Formålet med borgerinddragelse er at styr ke fællesskabet, at udvikle et demokratisk samfund. Øystein Leonardsen, projektchef ved Områdefornyelsen, Sundholmskvarteret Inddragelsesgrad deltagelsesstigens trin Man taler ofte om, at borgere kan inddrages i forskellige grader i et kontinuum som trin på deltagelsesstigen. Samtidig kan borgerinddragelsen inddeles i 6 involveringstyper, der afspejler deltagelsesstigens trin fra information til selvbestemmelse, uden dog at være direkte sammenlignelige. Vælges metoden på baggrund af denne kategorisering er det altså graden af indflydelse man ønsker at tildele borgeren, der er styrende. Formålet med borgerinddragelse er at finde ud af hvad det er, der giver værdi for borgerne. Mads Uldall, tidligere projektchef ved Områdefornyelsen, Skt. Kjelds kvarter 08

9 SELVBESTEMMELSE MEDBESTEMMELSE DIALOG INFORMATION INGEN INDDRAGELSE Netværksskabelse Kaffediplomati Tilstedeværelse Styregruppe Borgergruppe Gårdlaug Midlertidighed Udstillinger Byvandring Borgermøder Høringer Telefonhenvendelser Interviews og spørgeskemaer Observationer Sociale medier Tryksager og opslag Byggepladsbannere Digitale/elektroniske medier Efter Shelly Arnstein 1969 og Anikka Agger Deltagelsesstigen er en figur der anskueliggør borgernes inddragelse i og kontrol over lokale processer. De to nederste trin henviser til processer, hvor borgerne oplever forandringer, bliver informeret via envejskommunikation foldere eller hjemmesider eller hørt, uden en decideret inddragelse. Det midterste trin henviser til situationer, hvor borgeren høres fx på et borgermøde eller via og der skabes dialog, men hvor der ikke indgås noget egentligt samarbejde. De to øverste trin henviser til situationer, hvor en egentlig beslutningskompetence er uddelegeret til borgeren via deltagelse i arbejdsgrupper eller lokalråd og borgeren har delvis eller hel kontrol. Målsætning Den måske vigtigste form for kategorisering af borgerinddragelsesmetoder tager udgangspunkt i målsætningen for borgerinddragelsen i den aktuelle situation. Pointen, som kan synes banal, men som er helt central er, at man forud for valget af metode må gøre sig klart hvorfor man ønsker at borgerinddrage, hvem man ønsker at inddrage og hvad man vil have ud af borgerinddragelsen. Man må altså være sig bevidst om formålet og vælge sin metode i overensstemmelse med denne målsætning. Bevidstheden om at vælge sin metode på baggrund af formålet, er allerede udbredt i enheden for Område- og Byfornyelse. Ønsker man at tage temperaturen på den eksisterende praksis, er en god idé dog at teste, at der fortsat er overensstemmelse mellem inddragelsens formål og det metoderne egner sig til. Det er desuden relevant at være sig bevidst om den overordnede strategi for borgerinddragelsen sådan, at den enkelte aktivitet arbejder sammen med indsatsens resterende aktiviteter. 09

10 NUVÆRENDE PRAKSIS I ENHEDEN FOR OMRÅDE- OG BYFORNYELSE Københavns Kommunes enhed for Område- og Byfornyelse består af tre forskelligartede indsatser: Københavns Gårdhaver, Områdefornyelsen og Bygningsfornyelsen. De er alle tre forankret i byfornyelsesloven og arbejder med borgerinddragelse som et centralt element i byudviklingen. Borgerens rolle samt rammerne og skalaen for fornyelsen der gennemføres på de tre indsatsområder er af varierende karakter, hvorfor også borgernes involvering i processen er af varierende karakter og omfang. De metoder der anvendes i enheden afspejler disse forskelle, men der ses samtidig visse ligheder og fællestræk ved metoderne på tværs af enheden. 10

11 Skala Boligen Karréen Kvarteret Sfære Privat Halvprivat Offentlig Borgerrolle Ejer/lejer Medejer/lejer Borger/bruger Indsatstype Sagsbehandling/ byggeri Sagsbehandling/ byggeri 5 årigt lokalt projekt Metoder Informationsmateriale - Foldere - Avisannoncer - Hjemmeside - Plakater - Byggepladsbannere Informationsmateriale - Foldere - Avisannoncer - Nyhedsbreve - Projekt-hjemmesider /Facebookgrupper - Opslagstavler Informationsmateriale - Foldere - Avisannoncer - Elektroniske/ digitale medier - Plakater - Bøger Vidensindsamling - Spørgeskemaer Vidensindsamling - Interviews/ spørgeskemaer - Postkortundersøgelser (afstemning) Vidensindsamling - Interviews/ spørgeskemaer - Observationer - Særligt udviklede metoder: ABDC, AI, Kickstarter - Sociale medier: Facebook, Instagram 11

12 Metoder Møder - Møder med potentielle ansøgere - Møder med støttede ejendomme - Stormøder i områdefornyelsen - Orienteringsmøder i områdefornyelsen - Møder via administrationsselskaber - Møder via eksterne partnere - Telefoniske henvendelser Workshops/events - Bygningsvandring - Toiletparade Møder - Informationsmøder - Opstartsmøder - Dialog- og skitsemøder Workshops/events - Gårdtræf - Gårdvandringer - Skitseworkshops Arbejdsgrupper - Gårdgrupper - Gårdlaug Møder - Borgermøder - Offentlige møder - Høringer - Møder med udvalgte beboere Workshops/events - Workshops, traditionelle og utraditionelle - Midlertidige installationer og aktiviteter - Byvandringer - Torvedage/byfester - Udstillinger, kunst - Nye Øjne - Konkurrencer - Kurser Arbejdsgrupper - Bestyrelser - Rådgivere Arbejdsgrupper - Projekt- og aktivitetsgrupper - Styregrupper - Borgergrupper - Forandringsagenter Uformaliserede processer - Tilstedeværelse - Gentagende møder - Netværksundersøgelser - Kaffediplomati 12

13

14 BYGNINGSFORNYELSEN Borgerinddragelsen i Bygningsfornyelsen er præget af stor selvbestemmelse og dialog som følge af den fælles finansiering mellem borgere og kommune. Inddragelsen følger en fastlagt struktur og varetages i ansøgningsfasen, frem til den politiske behandling, af Bygningsfornyelsen, mens den resterende del af processen, inklusiv borgerinddragelsen, primært varetages af det tekniske rådgivningsfirma som foreningen selv vælger og hyrer. Kontakten mellem Bygningsfornyelsen og borgerne går herefter ofte gennem den tekniske rådgiver, der fungerer som bindeled. Borgerinddragelsen må derfor inddeles i den der varetages af Bygningsfornyelsen og den der varetages af den tekniske rådgiver. BYGNINGSFORNYELSEN GØR REKLAME VIA ANNONCER, SOCIALE- OG DIGITALE MEDIER, DELTAGELSE I MØDER FACILITERET AF ADMINISTRATIONSSELSKABER OG MØDER I REGI AF OMRÅDFORNYELSEN. BESTYRELSEN/TEKNISK RÅDGIVER ANSØGER ELEKTRONISK OM BYGNINGSFORNYELSE MED EN KORT IDÉBESKRIVELSE. ÅRLIG ANSØGNINGSFRIST FOR 1. RUNDE D. 1. OKTOBER. BYGNINGSFORNYELSEN INDKALDER TIL OG HOLDER MØDER MED ANSØGERENE, SOM KOMMER TIL TMF. ANSØGNINGERNE VURDERES. Bygningsfornyelsens borgerinddragelse er præget af møder, telefonsamtaler og besigtigelser, mens rådgiverens borgerinddragelse i tillæg anvender spørgeskemaer og illustrative aktiviteter på ejendommen fx prøveinstalleringer af vinduer, besøg hos producenter og bygningsvandringer på egne og andre ejendomme. ANSØGERNE MODTAGER FEEDBACK PÅ PROJEKTERNE. KOMMUNEN KOMMUNIKERER ENTEN DIREKTE MED FORENINGEN ELLER VIA TEKNISK RÅDGIVER. BESTYRELSEN/TEKNISK RÅDGIVER ANSØGER MED UDBYGGET PROJEKT. ANSØGNINGSFRIST FOR 2. RUNDE D. 1. FEBRUAR. POLITISK INDSTILLING OG GODKENDELSE AF PROJEKTET HOS TEKNIK OG MILJØUDVALGET, ØKONOMIUDVALGET OG BORGERREPRESENTATIONEN. TILSAGN OM STØTTE. EJENDOMMEN BESIGTIGES AF TMF OG RÅDGIVER. BESTYRELSEN DELTAGER HVIS MULIGT. BEBOERNE SAMARBEJDER MED TEKNISK RÅDGIVER, SOM PÅBEGYNDER PROJEKTERING OG OMBYGNING. BEBOERNE ER BYGHERRE. BYGNINGSFORNYELSEN GODKENDER LØBENDE BYGGERIET OG TIL SLUT REGNSKABET. 14

15 KØBENHAVNS GÅRDHAVER Borgerinddragelsen i Københavns Gårdhaver har karakter af høj medbestemmelse og er præget af ønsket om at skabe tilslutning og ejerskab blandt beboerne, der selv skal afholde udgifter til den efterfølgende drift og vedligeholdelse. Gennemførsel af en sammenlægning kræver bred opbakning i karréen, hvilket bl.a. forsøges opnået via aktivering af ildsjæle. Inddragelsen af borgerne følger, ligesom bygningsfornyelsen, en fastlagt struktur og er i den indledende fase varetaget af Københavns Gårdhaver. Herefter overdrages projektet til forretningsføreren, der involverer et kommunikationsfirma, som varetager størstedelen af borgerinddragelsen og fungerer som beboerambassadør. Forløbet er præget af møder med den nedsatte gårdgruppe, og afhængig af kommunikationsfirmaet, suppleret med en række sociale og illustrative aktiviteter i idéfasen, såsom gårdtræf og gårdvandringer, samt mere undersøgende aktiviteter såsom prioriteringsworkshops og interviews. EJER/LEJER/FORENING/KARRÉ KONTAKTER/ ANSØGER KØBENHAVNS GÅRDHAVER OM GÅRDFORNYELSE. DER SIKRES BRED OPBAKNING VED UNDERSKRIFTINDSAMLING OG KARRÉEN SÆTTES PÅ VENTELISTE. ANSØGNINGEN BEHANDLES OG GODKENDES. EN PAKKE AF GÅRDFORNYELSESPROJEKTER UDBYDES TIL TOTALRÅDGIVER. TOTALRÅDGIVER VINDER EN PAKKE AF PROJEKTER OG OVERTAGER BORGERINDDRAGELSEN I SAMARBEJDE MED ET KOMMUNIKATIONSFIRMA INFORMATIONS/OPSTARTSMØDE AFHOLDES OG GÅRDGRUPPE ETABLERES. BORGERNE INDGÅR I DIALOG MED TOTALRÅDGIVEREN OG KOMMUNIKATIONSFIRMAET OM SKITSEFORSLAG FOR GÅRDHAVEN. POSTKORTUNDERSØGELSE GENNEMFØRES FOR AT SIKRE EN BRED TILSLUTNING BLANDT BEBOERE. BYFORNYELSESFORSLAGET GODKENDES AF TEKNIK- OG MILJØUDVALGET. OFFENTLIGHEDSPERIODE MED MULIGHED FOR INDSIGELSER OG ÆNDRINGSFORSLAG. ENDELIGT FORSLAG VEDTAGES AF TEKNIK- OG MILJØUDVALGET. GÅRDHAVEN PROJEKTERES AF LANDSKABSARKITEKT OG PROJEKTET UDBYDES I LICITATION. GÅRDHAVEN ANLÆGGES AF ENTREPRENØRFIRMA. TOTALRÅDGIVEREN FØRER TILSYN MED ANLÆGSARBEJDET. GÅRDLAUG MED REPRÆSENTANTER FRA ALLE FORENINGER I KARRÉEN ETABLERES MED STØTTE FRA FORRETNINGSFØREREN. GÅRDEN OVERDRAGES TIL BEBOERNE 15

16 OMRÅDEFORNYELSEN Områdefornyelsen adskiller sig væsentligt fra de to andre indsatser ved at være en lokal femårig, helhedsorienteret indsats i et afgrænset udsat byområde. Beboernes ønsker og ressourcer har stor betydning for, hvordan indsatsen kommer til at forløbe og hvilke projekter der prioriteres. UDVÆLGELSESFASE: TEKNIK- OG MILJØUDVALGET INDSTILLER, PÅ BAGGRUND AF EN SCREENING, ET OMRÅDE TIL OMRÅDEFORNYELSE. DER UDARBEJDES EN ANSØGNING TIL STATEN. RESERVERER STATEN STØTTE, ANSÆTTES EN PROJEKTCHEF OG SEKRETARIAT. Borgerinddragelsen foregår derfor kontinuerligt i alle udviklingsfaser og på alle niveauer lige fra information til selvbestemmelse. Områdefornyelsens medarbejdere, som er placeret på et sekretariat beliggende i det pågældende kvarter, opererer derfor med en bred palet af metoder og værktøjer til borgerinddragelse. Når et område er udvalgt til områdefornyelse, kan processen generelt opdeles i tre faser, hvorunder en række inddragelsesmetoder og aktiviteter kan tilknyttes. Hvilken type inddragelse, der anvendes i den enkelte områdefornyelse, afhænger af kvarterets beboersammensætning, det enkelte projekt og formålet med inddragelsen. OPSTARTSFASE: FORMULERING AF KVARTERPLAN. STYREGRUPPER ETABLERES. IMPLEMENTERINGSFASE: PROJEKTER KVALIFICERES, DETAILPLANLÆGGES OG UDFØRES. KONKRETE ANLÆGSPROJEKTER GENNEMFØRES. FORANKRINGSFASE: PLAN FOR VEDLIGEHOLD AF DE IGANGSATTE FYSISKE OG SOCIALE PROJEKTER. ERFARINGSOPSAMLING OG FREMADRETTET VIDENSDELING. 16

17 BORGERINDDRAGELSESMETODER I OMRÅDE- OG BYFORNYELSEN I enheden for Område- og Byfornyelse anvendes en lang række borgerinddragelsesmetoder nogle mere udbredte end andre. Her beskrives fem udvalgte, inspirerende metoder, som anvendes i den nuværende praksis på et eller flere indsatsområder i Områdeog Byfornyelsen. Formålet med borgerinddragelse er at for stå br ugerne, så man får nogle løsninger og services, der afspejler brugernes behov. Samtidig er formålet med borgerinddragelse at få demokratisk og lokal opbakning til nogle projekter, som brugerne og København har brug for, men som ikke kan gennemføres af en flok embedsmænd der vil mase det igennem. Christian Kahr Andersen, specialkonsulent ved Område- og Byfornyelsen 17

18 4 typer midlertidighed Afprøvning ideer og planer afprøves 1:1 inden de evt. udføres permanent Permanent midlertidighed med det formål at realisere projekter, der ikke kan opnå politisk legitimering Provokation fx en kunstinstallation eller en besked om at "her opføres et højhus". Aktivering af borgerne ved at rykke på deres faste rammer Aktivering af et sted fx en midlertidig anvendelsen af en byggetomt, hvor der er uudnyttet plads indtil et byggeri går i gang

19 MIDLERTIDIGHED Metodebeskrivelse Midlertidighed dækker over både midlertidige aktiviteter eller midlertidige fysiske installationer. Det er en metode, der kan skabe inspiration og som kan anvendes til at afprøve eller illustrere planer for et område. Ved at give et håndgribeligt og sommetider 1:1 eksempel på, hvordan et initiativ kan se ud i fremtiden, kan midlertidige installationer være en måde at inddrage borgeres inputs og samtidig skabe fælleskab og ejerskab. Midlertidige eksempler kan tage udgangspunkt i borgerinitiativer eller kommunens planer. Metoden kan med fordel anvendes, når man står overfor udfordringen at skabe forestillinger om et sted, der endnu ikke eksisterer. Midlertidighed kan også anvendes til at fastholde en bevidsthed om en igangværende proces i projekter med meget lange behandlingsperioder. Midlertidighed kan have til formål at få borgere i tale ved at skabe "rystelser" i deres hverdag. Når borgerne først er engageret via midlertidigheden, er det nemmere at fortsætte inddragelsen. En midlertidig aktivitet kan spænde fra små indslag i byrummet til en mini-festival. Begge dele har til formål at møde borgerne, hvor de er og inspirere dem til at bruge byen på en ny måde. SELVBESTEMMELSE MEDBESTEMMELSE DIALOG INFORMATION INGEN INDDRAGELSE Hvor og hvornår Midlertidige aktiviteter anvendes bredt i områdefornyelserne. I Sundholmskvarteret har man fx etableret en lommepark, bygget papkassehuse og lavet "dogville-planlægning" med tegnede kridtstreger som konkrete illustrationer af ideer. I 2013 afholdte Skt. Kjelds kvarter Bevægelsesmøbelfestivalen, hvor studerende dystede om at bygge møbler, der indbød til bevægelse og samvær. Møblerne blev placeret på den afspærrede Tåsinge Plads, for at skabe midlertidige rammer og illustrere pladsens fremtidige brug. Områdefornyelsen i Gl. Valby har anvendt midlertidighed i udviklingen af en nærgenbrugsstation og byrum på Herman Bangs Plads. Der er bl.a. blevet etableret et midlertidigt byrum med byttecentral, plantekasser og hyggecontainer for at teste og vise borgerne mulighederne ved et kommende byrum. Kontakt OMRÅDEFORNYELSEN Øystein Leonardsen Projektchef, Sundholmskvarteret / René Sommer Lindsay Projektchef, Skt. Kjelds Kvarter / Anne Ulrik Westergaard Projektleder, Gl. Valby / 19

20 NYE ØJNE EN UDEFRAKOMMENDES BLIK Metodebeskrivelse Nye øjne er en metode, der kan anvendes til at udfordre den normale og til tider fastgroede brug og opfattelse af et byrum eller område. Ved at lade udefrakommende personer fx kunstnere eller arkitektstuderende kaste et friskt blik på området opstår der ofte undren og spørgsmål som kan aktiveres til at udvikle nye idéer og projekter. Disse projekter kan enten føres ud i livet af kunstnerne selv, som en midlertidig installation, eller anvendes til at gå i dialog med borgerne. Metoden kan med fordel anvendes i situationer, hvor borgere eller kommune føler sig fastlåst i en tankeramme. En fare ved metoden er, at det kan være svært at kvalitetssikre projekter lavet af udefrakommende; en fare der kan mindskes ved at nedskalere projekterne eller tage en styrende rolle i processen. SELVBESTEMMELSE MEDBESTEMMELSE DIALOG INFORMATION INGEN INDDRAGELSE Hvor og hvornår I Skt. Kjelds kvarter indlogerede man et par måneder en gruppe udenlandske kunstnere, der havde til opgave at gøre området til et bedre sted at bo ved hjælp af kunst og aktiviteter på oversete steder. Ud fra samtaler med kvarterets borgere og egne observationer udarbejdede gruppen en række projekter af varierende karakter og levetid. Der blev både lavet skilte-kunst og arrangeret "instant hygge" søndagsmorgenmad hver uge på Tåsinge Plads. Dette inspirerede borgerne til at blive ved med at bruge områderne selv efter projektets afslutning. Det var ret smart. De kom helt udefra og så på nogle ting og tænkte: det er da mærkeligt det kan man gøre bedre! Og så lavede de noget kunst på de oversete steder. De sagde: hvorfor er der ikke nogen der bruger det her? Kontakt René Sommer Lindsay, projektchef i Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter OMRÅDEFORNYELSEN René Sommer Lindsay Projektchef, Skt. Kjelds Kvarter / 20

21 KONTOR- OG ARBEJDSFÆLLESSKABER Metodebeskrivelse At etablere et kontor- eller arbejdsfælleskab er en metode, der kan anvendes til at aktivere lokalområdets ressourcer og skabe et fælles løft af kvarteret. Ved at invitere lokale frivillige og projektmagere indenfor for at arbejde på egne projekter nås en type borgere, der ofte ikke deltager i den klassiske borgerinddragelse. Samtidig kommer kommune og borgere fysisk tættere på hinanden. Metoden kan derfor medvirke til at nedbryde det skel, der kan være mellem kommune og borgere. For borgerne kan dette være med til at afmystificere nogle af de processer, der foregår i kommunen, og kommunen kan samtidig få nye perspektiver på den daglige praksis. Metoden kan med fordel anvendes når man ønsker at facilitere samskabelse af aktiviteter og projekter og opbygge lokale netværk; at sidde sammen fysisk skaber grobund for faglig støtte, vejledning og sparring på projekter, der kan komme området til gode og bakke eksisterende indsatser op. Der understøttes en positiv udvikling af kvarteret, med fokus på samarbejde, innovation og vidensdeling. Ved at skabe en platform for kreativ tænkning og lokale projekter fremelskes et lokalt, kreativt miljø. Hvor og hvornår Områdefornyelserne i Skt. Kjelds kvarter og Fuglekvarteret har arbejdet med kontor- og arbejdsfællesskaber. Kontakt SELVBESTEMMELSE MEDBESTEMMELSE DIALOG INFORMATION INGEN INDDRAGELSE OMRÅDEFORNYELSEN René Sommer Lindsay Projektchef, Skt. Kjelds Kvarter / Isaac Abella Appelquist Projektchef, Fuglekvarteret / I Skt. Kjelds kvarter har man haft plads på sekretariatet til at lade en håndfuld nye og mere etablerede lokale initiativer få base i det gratis kontorfællesskab CENTRALEN. Både miljøprojekter, medieværksted, spiludviklere, kunstnere og studerende med interesse i byudvikling har haft plads her. Også kunstmagasinet Skt K har til huse her. Magasinet skriver om lokalt engagement, områdefornyelsens arrangementer og sætter fokus på Skt. Kjelds som et klimaog kunstkvarter. Magasinet dokumenterer på denne måde kvarterets liv og udvikling og opfordrer samtidig lokale kræfter til at tage del. I Fuglekvarteret har man etableret arbejdsfællesskaber i 3 tilstødende industribygninger, 8000 kvadratmeter i alt, hvor 7 separate foreninger står for driften. De tre bygninger går pt. under navnet Glentevej 70 og er beboet af 50 virksomheder, uetablerede, kreative iværksættere, studerende, jobsøgende og lokale ildsjæle. Man har begge steder oplevet overvældende interesse for arbejdsfællesskaberne. 21

22 22

23 23

24 VANDRINGER MED BORGERNE Metodebeskrivelse At tage på by- eller gårdvandring samt besigtigelsestur for at se på bygninger er en illustrativ metode, der kan anvendes til inspiration, til at skabe dialog og som en fælles referenceramme hos borgerne og kommune. At se fysiske eksempler på andre gårde, pladser eller byggerier kan være med til at afklare egne ønsker og behov i forbindelse med et anlægsarbejde. Samtidig kan det være medvirkende til at kortlægge potentialer og begrænsninger. Hvor og hvornår Landskabsarkitekter og kommunikationsfirmaer som udfører borgerinddragelsen for Københavns Gårdhaver anvender ofte gårdvandringer i skitseringsfasen. Her besøges nærliggende gårde med gårdhaver af forskellig karakter. På denne måde kan man ud fra bevoksning, læ og sol, indretning og stemninger diskutere, hvordan beboerne ønsker deres egen gård indrettet. Disse diskussioner anvendes som inspiration af arkitekterne. Metoden kan med fordel anvendes som en del af planlægningsarbejde, hvor en større gruppe borgere har behov for konkrete eksempler at tale ud fra. Vi br uger virkeligheden. Rigtig tit er vi ude på ejendommen, når vi holder møderne og der er det rigtig godt, at vi kan se de ting vi taler om. Birgitte Malthesen, arkitekt ved Gaihede A/S Kontakt KØBENHAVNS GÅRDHAVER Hans Jesper Langebæk Specialkonsulent / BYGNINGSFORNYELSEN Birgitte Maltesen Arkitekt MAA ved Gaihede A/S / OMRÅDE- OG BYFORNYELSEN SELVBESTEMMELSE MEDBESTEMMELSE DIALOG INFORMATION INGEN INDDRAGELSE Henrik Lyng Arkitekt / 24

25 POSTKORTUNDERSØGELSE Metodebeskrivelse SELVBESTEMMELSE MEDBESTEMMELSE DIALOG INFORMATION INGEN INDDRAGELSE Postkortundersøgelser er en metode, der kan anvendes som videns-indsamling i situationer, hvor man ønsker at inddrage borgere i forbindelse med et konkret tvivlsspørgsmål. Det kan være en mulighed for at veje stemningen blandt borgerne i forbindelse med et projekt og samtidig styrke bevidstheden om medbestemmelse. Metoden kan med fordel anvendes til at få en konkret tilbagemelding fra en større gruppe borgere. Kontakt OMRÅDE- OG BYFORNYELSEN Marianne Israelsen Arkitekt / Hvor og hvornår Man har for nyligt indført postkortundersøgelser i Københavns Gårdhaver som en metode til at give beboerne mulighed for at udtrykke deres interesse for projektet. Postkortundersøgelsen husstandsomdeles til beboerne i de berørte ejendomme for at undersøge om, der er tilstrækkelig tilslutning til gårdprojektet. Svarprocenten ligger pt. på ca. 50%. 25

26 NYE BORGER- INDDRAGELSESMETODER I enheden for Område- og Byfornyelse anvendes der samlet et meget bredt spektrum af borgerinddragelsesmetoder herunder afarter af metoderne som nævnes i denne sektion som nye, supplerende metoder til borgerinddragelse. For nogle medarbejdere vil metoderne altså være kendte, mens de for andre vil være mere ukendte. Ved at medtage dem i dette katalog ønsker vi at understrege de anvendte metoders værdi og opfordre til, at man tænker på metoderne som undersøgelsesværktøjer til videre refleksion. Metoderne blev på inspirationsdagen "Rock the boat" præsenteret af repræsentanter fra inudgeyou, Als Research og MindLab. Vi sidder selv med vores egen viden. Det er en vigtig pointe. Vi sidder selv med den samlede viden vi er blevet præsenteret for idag, vi skal bare anvende den. Deltager på inspirationsdagen 26

Områdefornyelse i Københavns Kommune

Områdefornyelse i Københavns Kommune Områdefornyelse i Københavns Kommune Målsætningerne for Politik for Udsatte Byområder er, at: De udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Der skal være uddannelse og beskæftigelse til alle De

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

IVA København 24.November 2010

IVA København 24.November 2010 IVA København 24.November 2010 Hovedbiblioteket Aarhus Jannik Mulvad Overvejelser for brugerinddragelse Konkrete eksempler på metoder til brugerinddragelse og brugerdreven innovation Materialer og værktøjer

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN

Læs mere

Crowdsource the city. Interview med Andreas Wolf, kandidat i Sustainable Cities ved Aalborg Universitet.

Crowdsource the city. Interview med Andreas Wolf, kandidat i Sustainable Cities ved Aalborg Universitet. Crowdsource the city SPACEHIVE, MINDMIXER, TAG DEL og INNOSITE er eksempler på crowdsourcing-platforme, som de senere år har gjort det muligt at samle ideer, stemmer og penge til alt fra udvikling af en

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april Borgerinddragelsespolitik

Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april Borgerinddragelsespolitik Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april 2012 Borgerinddragelsespolitik Indhold Forord Forord.... 2 Borgerinddragelse i dag...........................................3 Målsætninger.... 4 Indsatsområde -

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen

Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske beslutninger

Læs mere

Inger Haarup Borchmann, Bascon

Inger Haarup Borchmann, Bascon Forsøgsprojektet Samskabelse i by- og områdefornyelsen med smarte og digitale redskaber Seminar om digital dialog i by- og områdefornyelsen, Nykøbing Falster 4.februar 2016 Inger Haarup Borchmann, Bascon

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI

BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI Hvad er Borgerbudgettering? Borgerbudgettering er en demokratisk proces, hvor borgere og foreninger kan søge om penge til projekter, der gavner

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Borgersamarbejde Version 2.0 i regi af DemocraCity Aarhus - Afsæt i Byrådsindstillingen Borgersamarbejde Version 2.0 Underskrevet af alle Rådmænd og direktører

Læs mere

Interview med Andreas Wolf, kandidat i Sustainable Cities ved Aalborg Universitet.

Interview med Andreas Wolf, kandidat i Sustainable Cities ved Aalborg Universitet. Crowdsource the city SPACEHIVE, MINDMIXER, TAG DEL og INNOSITE er eksempler på crowdsourcing-platforme, som de senere år har gjort det muligt at samle ideer, stemmer og penge til alt fra udvikling af en

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Ledelse af frivillige V/ Rie Frilund Skårhøj Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Bog: Ledelse af frivillige. Særpris: 240 kr. Ledelse - nogle overordnede perspektiver Ledelse - to veje Udfører

Læs mere

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Borgerinddragelse. Andre tiltag Borgerne bliver også inddraget på andre områder. For eksempel i forbindelse med Odense Kommunes

Borgerinddragelse. Andre tiltag Borgerne bliver også inddraget på andre områder. For eksempel i forbindelse med Odense Kommunes Borgerinddragelse Demokratistrategisk funktion Odense Kommune kan oprette en demokratistrategisk funktion, der koordinerer arbejdet med inddragelsen af borgerne, rådgiver, samler ideer og selv kommer med

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Anders Thise Holm Cand.mag. i arbejdslivsstudier og psykologi Partner og konsulent i TeamKompagniet Foredragsholder i ledfrivillige.dk Aktiv frivillig HR-leder

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013.

Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013. Fora - læring og kreativitet i fællesskab, 2014 Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013. På landsmødet i maj 2014 stemte de delegerede ja

Læs mere

Fremtidens beboerdemokrati

Fremtidens beboerdemokrati Fremtidens beboerdemokrati Denne publikation henvender sig til beboerdemokrater og andre i den almene boligsektor, der interesserer sig for udviklingen af beboer demokratiet. Den er tænkt som et indspark

Læs mere

Leadusere på Parkvejens Skole

Leadusere på Parkvejens Skole 1 Leadusere på Parkvejens Skole Indholdsfortegnelse Baggrund... 2 Målet leadusere på Parkvejens Skole... 2 Målet... 2 Gevinst for leaduserne og skolen... 2 Eleven... 2 Skolen... 2 Organisering... 2 Parkvejens

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Frivillige ledere...

Frivillige ledere... Køb bøgerne i dag Frivillige ledere... V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Ledelse af frivillige i folkekirken

Ledelse af frivillige i folkekirken Køb bøgerne i dag 239 kr. (grøn) / 180 kr. (hvid) Ledelse af frivillige i folkekirken V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Din guide til Innovation PÅ TVÆRS

Din guide til Innovation PÅ TVÆRS Din guide til Innovation PÅ TVÆRS Kære studerende. Dette er en guide for dig, der snart skal starte på Innovation PÅ TVÆRS. Her har vi samlet svarene på de spørgsmål, som vi tænker, at du har, og vi håber,

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser

Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser Anbefalinger for god praksis og kvalitet i indsatsen på botilbud og botilbudslignende boformer Baggrunden for projektet

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Få de unge med i planlægningen Inspirationsdag 10.12 2012. Anne Tortzen

Få de unge med i planlægningen Inspirationsdag 10.12 2012. Anne Tortzen Få de unge med i planlægningen Inspirationsdag 10.12 2012 Anne Tortzen Inddragelse af unge: Erfaringer og dilemmaer Unge, demokrati og deltagelse Inddragelse af unge et dobbelt formål De to spor: Ungeråd

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

Indstilling. Børn og unge-politik for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Børn og unge-politik for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 17. september 2008 Børn og unge-politik for Århus Kommune 1. Resume Denne indstilling indeholder forslag til en samlet børn og unge-politik

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Udfordringer og styrker Hvad er jeres styrker

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt

Læs mere

Tilrettelagt leg med børnemøder

Tilrettelagt leg med børnemøder 98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker

Læs mere

Sæt strøm på dit kvarter

Sæt strøm på dit kvarter Sæt strøm på dit kvarter Tværgående erfaringer Denne artikel går på tværs af de mange cases, der er blevet indsamlet under projektet: Sæt strøm på dit kvarter. Læs om borgernes og planlæggernes nye roller

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar? I en kort artikel på næste side beretter vi om Henriette, der er bibliotekar i biblioteket og medborgercenteret Hedemarken i Albertslund Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

METODER OG VÆRKTØJER I BORGERINDDRAGELSE. Eksempler på god kommunikation i byudviklingsprojekter

METODER OG VÆRKTØJER I BORGERINDDRAGELSE. Eksempler på god kommunikation i byudviklingsprojekter METODER OG VÆRKTØJER I BORGERINDDRAGELSE Eksempler på god kommunikation i byudviklingsprojekter STRAM STYRING I EN ÅBEN PROCES Fokuseret og effektiv proces - gennemsigtig - dokumenterende - argumenterende

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Det aktive byrum Status 2013

Det aktive byrum Status 2013 Det aktive byrum Status 2013 KulturMetropolØresund Det aktive byrum er et ud af ni projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet.

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere