Mad og måltidspolitik

Transkript

1 Louis Petersens Børnegård Børnehaven Godthåbsvej Frederiksberg Mad og måltidspolitik En mad og måltids politik skal give konkrete oplysninger om mål, værdier, principper og indholdet i den kost, der serveres i denne daginstitution. Derudover skal mad - og måltids politikken oplyse om selve måltidet, stemningen under måltidet og ikke mindst beskrive måltidet som læringsperspektiv. Vi evaluerer vores mad og måltids politik løbende, følger med i forskning omkring børn og kost og har nedsat et kostudvalg, der holder månedlige møder med køkkenpersonalet. Hvert forår behandles mad og måltids politikken i såvel personalegruppen som i forældrebestyrelsen. Vi sikrer, at forældrene i institutionen har kendskab til politikken ved at den er tilgængelig på vores hjemmeside. Samtidig sørger vi for, at der gennem året opsættes relevant information omkring kost på opslagstavlerne. Derudover lægges madplanerne for 14 dage ad gangen på institutionens hjemmeside, så forældrene kan følge med i deres børns kost samt eventuelt indrette deres egen aftensmad efter, hvad barnet allerede har fået serveret. Vi vil på sigt oversætte mad- og måltids politikken til engelsk og arbejde på at få den oversat til andre relevante sprog alt efter nationalitet. Måltidet I det følgende beskrives de værdier måltidet skal udvikle samt mål og metoder. Endvidere beskrives hvordan måltidet dækker temaerne i læreplanerne. Det gode måltid Frokost måltidet i en daginstitution er et dagligt tilbagevendende møde mellem børn og børn, og børn og voksne. Måltidet må ses som både kompliceret og nuanceret. Måltidet rummer så mange muligheder for udvikling af både egne og sociale kompetencer og er endnu et af de steder, hvor det er relevant at lægge et læringsperspektiv på et enkelt dagligdagsritual. Det er her, den enkelte kan lære noget om varieret kost, smage forskellige ting, lære at vente til det bliver ens tur (når man skal hælde vand op, tage servietter, få ting serveret, give maden videre til hinanden). Det er her man kan blive hørt, bruge sit sprog, lære at lytte til andre, hygge sig og i det hele taget få et måltid med ro omkring sig. Vi venter på hinanden og siger vær så god, når alle ved et bord har fået mad på deres tallerkner. Alle spiser ikke lige hurtigt, så vi bliver siddende og venter på hinanden indtil en del af børnene er færdige med at spise. De yngste børn er ofte så optaget af alt det, der foregår så de i starten næsten glemmer at spise. Vi holder altid øje med,

2 hvad børnene får spist til frokost; så de kan få ekstra mad om eftermiddagen, hvis de ikke har spist så meget til frokost. Måltidet er også det sted man indgår i tætte relationer med andre. Her har man fælles ritualer og lærer noget om normer ved at sidde ved et fælles bord. Det er her man kan deles om opgaver med borddækning (lærer at tælle tallerkner, kopper, dække et bord). Det er her man kan grine sammen og fortælle historier; både dem fra det virkelige liv og dem, man selv digter. Måltidet som mødested er fælles for langt de fleste kulturer i verden, og derfor også en god måde at få kendskab til andre kulturer på. Måltidet skal foregå i en afslappet atmosfære; personalet skal give sig god tid og kommunikere med børnene og være nærværende under hele måltidet. Værdi: Selvstændighed Selvstændighed er når man føler sig i stand til at tage vare på sig selv, har styr på de handlinger, der er nødvendige for at kunne deltage i og bidrage til et fællesskab i måltidet og kan fremkomme med sine ønsker og behov. Mål: at børnene bliver selvhjulpne, at de føler de har indflydelse, at de kan bruge denne indflydelse i praksis, at de får viden om madvarer, og hvad deres krop har brug for. Metode: Børnene dækker selv bord, børnene præsenteres for maden, så de ved, hvad den er sammensat af, de bestemmer selv i hvilken rækkefølge de vil spise deres mad, de taler om det, de har lyst til og personalet lytter og benytter måltidet til at styrke og udvikle de sociale relationer. Børnene har nogen gange faste pladser og spiser sammen med den samme voksne. Andre gange må børnene selv bestemme, hvor de vil sidde og personalet skiftes til at sidde sammen med forskellige børn. Det vil afhænge af, hvordan den pågældende børnegruppe fungerer på det givne tidspunkt. Vi sørger for, at kniv og gaffel er tilgængelig til måltiderne med varm mad og tilskynder børnene til at lære at bruge det. Til dage med rugbrød lærer vi dem selv at tage pålæg på brødet. Læreplaner: De sociale kompetencer og den personlige udvikling understøttes ved børnene lærer at lytte til andre, udtrykke deres egen mening og egne behov, samtidig med at de lærer at acceptere andres meninger og behov; og over tid lærer at udsætte egne behov for at give plads til andre. Sproget øves gennem det at udtrykke meninger og behov. Kultur formidles via snak om andre landes madvaner og understøttes af, at maden der serveres indimellem er fra andre lande. Krop og bevægelse sker ved hverdagsbevægelser såsom at dække bord med kopper og tallerkner, hælde vand op og rydde op efter sig. Natur: Tale om råvarer og give børnene viden om forskellige råvarer og deres indhold og betydningen af, at de får den mad, deres krop har brug for, så de kan vokse og udvikle sig. Via den viden de tilegner sig, kan de blive i stand til selvstændigt at tage stilling og vælge, hvad de ønsker at spise senere hen.

3 Værdi: Nærhed, tryghed og fællesskab Man er tæt sammen i et fællesskab med de samme børn og voksne (fra den samme gruppe). Der er ro omkring en, opmærksomme voksne, og en ramme hvor børnene føler sig trygge og lagt mærke til. Mål: at børnene føler et tilhørsforhold til gruppen og føler, at de tilhører et fællesskab, der er trygt for dem, at de har tillid til de voksne, at der skabes rammer for en rolig stund, så børnene mentalt kan koble af, give børnene rum til at turde udtrykke sig. Metode: Samtaler (børn/voksne, børn/børn), småsnakken, hygge indimellem med blomster og lys på bordet, daglig dagsrutiner (forudsigelighed), støtte børn i at fortælle ting, sørge for at børnene lytter til hinanden, følge op på ting og oplevelser (fx. fra morgenen eller formiddagen eller ting, der er sket / talt om dagen før), barnet mærker interesse og indlevelse fra de voksne. Læreplaner: De sociale kompetencer og den personlige udvikling: styrkes ved at der er fokus på fællesskabet i gruppen, der indøves fælles rutiner og børnene oplever en fælles reference- ramme. Den enkelte lærer over tid at mestre det at lytte til andre og samtidig, at der også er mulighed for selv at bringe ting ind i fællesskabet. Sprog: øves gennem samtaler, småsnakken med hinanden og ordforråd udvides. Krop og bevægelse: sker ved hverdagsbevægelser (se ovenstående) Natur: Vi taler om råvarer og økologi. Kultur: Tale om hvordan man både i egen og i andre kulturer spiser måltider sammen (mænd og kvinder og børn for sig, sidder på gulvet eller jorden), hvordan maden tilberedes, forskellen på at få vand fra en vandhane og skulle bære det på hovedet m.m. Værdi: anerkendelse og respekt Når empatiske voksne møder til enhver tid møder børn med åbenhed for de kompetencer, de har på et givent tidspunkt føler barnet sig respekteret og anerkendt, som den de er og kan herigennem møde andre på samme måde. Mål: at børnene føler sig set, hørt og accepteret, føler sig støttet af de voksne, lærer at kunne sige til og fra i respekt for andre, udvikler en vis form for pli Metoder: At de voksne sidder sammen med børnene ved bordet, støtter børnene ved at være opmærksomme på og lydhøre overfor alle børn, ved som rollemodel at vise, hvordan man opfører sig, spiser (tørrer sig om munden, ikke taler med mad i munden, farer rundt ) Læreplaner:

4 Sociale kompetencer og personlig udvikling: Her er større fokus på forskelligheder (hvordan er jeg i forhold til de andre, hvad gør vi i min familie) og ved at tale om det lærer børnene, at der ikke kun er en måde at gøre tingene på, og at de forskellige måder respekteres af andre. Sprog: Her kan igen tales om, at alle ikke kan lige mange ord eller udtale dem alle korrekt, men det kan man lære (alligevel skal man respekteres og lyttes til), hvordan taler man anerkendende (jeg kan godt se, at du..) og også her er det vigtigt med de voksne som rollemodeller. Bevægelse: De dagligdags bevægelser kommer ind i billedet som tidligere, men igen her kan man tale om, at alle måske ikke kan smøre en mad eller skære maden ud (så kan de få hjælp af de andre børn, som kan huske, at de selv fik hjælp, da de ikke mestrede det endnu), tale om at man på forskellige alderstrin kan noget forskelligt med sin krop, at ens krop har brug for forskellige ting, så længe man vokser, og at børn skal have andre ting end fx deres bedsteforældre. Natur: Det at behandle andre væsner med respekt kan komme ind herunder. Man skal også behandle naturen og dyrene med respekt (man skal ikke sparke hinanden, men man skal heller ikke sparke et dyr, træde på en frø m.m.) Kultur: Her kan det igen være andre kulturer med måden at spise på (spise med fingrene, med pinde), men det kan også være måden man spiser måltider i de forskellige familier (har man bittesmå søskende, har man store søskende, som måske går til sport, er man enebarn, rejser ens far eller mor meget, har de aftenvagter og andet, der influerer på hvordan ens måltid er derhjemme). Traktement til fødselsdage samt afholdelse af fødselsdage Det er en stor ting for et barn at fejre fødselsdag. Barnet ser hen til dagen og forventningerne til dagen er store. Vi vil gøre alt for at barnet får en god oplevelse og gode minder om dagen. Vi sætter flag ved døren ind til garderoben i barnets gruppe, og barnet mødes af børn og personale, der ønsker tillykke. Barnets fødselsdag har også været skrevet ind på månedsplanen (om sommeren fra medio juni til medio august på ugeplaner). Børnene i barnets gruppe har lavet en lille bog, der består tegninger fra alle børnene. Bogen gives som gave til fødselaren. Selve fødselsdagen kan fejres på flere måder. Man kan som forældre selv bestemme om man vil lave mad til frokost (det skal være lødig kost, der opfylder de krav, der er til maden, vi spiser til daglig). Man kan også komme med noget til frugt tid og selv deltage eller aflevere traktementet om morgenen. Vi henstiller til, at der er så lidt sukker i traktementet som muligt. Det kan være boller med lækker ost eller nogle spændende frugtspyd. Hvis der skal være ting med sukker skal det begrænses til at et lille stykke kage eller en muffin, et stykke lagkage, en lille ispind eller et lille stykke slik sammen med lidt andet sjovt. Vi har i flere år set store slikposer. Disse er hermed afskaffet. Såfremt man synes hvert barn skal have en lille pose, må man finde på andre ting at putte i (en blyant, små farveblyanter, en sørøverklap, en lille blok eller lignende). Læg venligst mærke til, at det KUN er en af de nævnte ting.

5 På sigt vil forældrebestyrelsen udarbejde et idé katalog til inspiration for en sundere fødselsdag. Derudover vil der på vores hjemmeside være links til sider med inspiration til sunde sjove ting. Tidligere tog vi hjem til børnenes fødselsdage. Det har vi besluttet ikke at gøre mere. Det er hyggeligt, men det er også meget ressourcekrævende og giver ofte problemer med at få den praktiske del af hverdagen til at hænge sammen (børn der skal skiftes, hjem for at sove m.m.) Hvornår serverer institutionen sukkerholdige madvarer Som institution har vi i høj grad en forpligtigelse til at overholde de anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, der er omkring kost til småbørn. Det gør vi i stor udstrækning i den mad, vi serverer i hverdagen. Der er andet end hverdage rent kostmæssigt. Der er også traditioner og fester året igennem. Fastelavn fejres med udklædning og tøndeslagning med et lille stykke legetøj i tønden, en gave til hver børnegruppe samt en bolle med creme til frugt tid. Påsken fejres med en påskefrokost, og vi triller æg. Hvert barn får et lille chokoladeæg eller en lille påskehare (omkring 5 gram). På kolonien spiser børnene altid meget mad. Her er der om eftermiddagen slikbod, hvor der efter frugten deles fire små stykker slik ud til hvert barn i en lille pose (kun i de to af de tre dage vier afsted). Vi betragter kolonien som sommerferie med børnehaven. Halloween fejres med en fest, hvor man klæder sig uhyggeligt ud og går på trick or treat jagt rund i hele huset. Her får man fire små stykker slik. Julen fejres ved julehygge måneden igennem. Der laves julegaver, gruppens nisse kommer med hjem hver dag og dens oplevelser læses op til samling og hver fredag leger vi mus med pebernødder, og hvert barn får max tre pebernødder. Til julefesten med forældrene serverer vi 3 æbleskiver med syltetøj og florsukker. Ved alle traditioner gør vi meget ud af at tale med børnene om traditionerne og deres oprindelse samt udviklingen af disse gennem årene. Kosten serveret i hverdagen i institutionen Vi har siden loven om frokostordning i daginstitutioner blev vedtaget i 2009 været så heldige at servere et frokostmåltid til alle børn i institutionen. Loven befaler at forældrebestyrelsen hvert andet år skal tage stilling til, hvorvidt der skal serveres mad til børnene. Med udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse hvor 97 % af vores forældre stemte for madordning besluttede forældrebestyrelsen at indføre madordning i institutionen. Forældrene betaler for maden sammen med forældrebetalingen. Betalingen dækker alene frokostmåltidet. Måltidet der serveres er varieret og består af både varme retter og rugbrød med pålæg. Der serveres fisk som hovedmåltid en gang ugentligt, fiskepålæg til rugbrødet, suppe en gang ugentligt og grød hver 14. dag. Kosten overholder Sundhedsstyrelsens anbefalinger med hensyn til indhold og fordeling af proteiner, kulhydrater og fedt. Derudover overholder vi de mængder, der er anbefalet til børn set i forhold til deres alder. Børn med anden etnisk baggrund eller kultur, hvor deres religion forbyder bestemte madvarer får naturligvis serveret alternative madvarer.

6 Morgenmad Der serveres morgenmad i institutionen frem til kl. 8 hver morgen. Til morgenmad serveres havregryn, havregrød, cornflakes, brød, ost og hjemmelavet marmelade (bestående af frugt og honning). Brødet er skiftevis rugbrød og grovbrød med højt fiberindhold. Der er ikke sukker til morgenmaden. Formiddagsmåltid Tidligere serverede vi ikke et mellemmåltid om formiddagen. Hvis børnene var sultne kunne de tage en mad i deres madpakke. Den mulighed eksisterer ikke mere, og vi har derfor indført et mellemmåltid, der serveres omkring kl Måltidet består af et par stykker frugt eller mandler, nødder og et lille stykke brød (rugbrød, knækbrød, en tvebak eller lign). Eftermiddagsmåltid Vi serverer et mellemmåltid igen omkring kl Dette måltid er større end formiddagsmåltidet og hænger i høj grad sammen med, hvad der har været serveret til frokost. Når det er suppedag, er der nogle gange kødboller eller kylling i suppen. Når der ikke har været proteiner til frokost, serveres det om eftermiddagen i form af kødpålæg til brødet sammen med frugt. Der serveres ca. ½ stykke frugt sammen med brød og pålæg. En gang om ugen serveres ylette med müsli samt et stykke fiberknækbrød. Pædagogiske projekter Vi synes det er vigtig at børnene får kendskab til de forskellige råvarer, der er en del af deres kost. Derfor vil vi lave mad med dem 1 gang om måneden i det fremtidige pædagogiske køkken. Her vil det være små grupper på skift, der laver maden helt fra bunden. Der vil også blive bagt brød og lavet forskellig slags råkost til frugt tid. I skovbørnehaven samler de både vilde bær, tager ud til Kildebrønde selvpluk og plukker jordbær, som laves til jordbærgrød og marmelade. De plukker hyldeblomster og laver hyldeblomstsaft og plukker hyldebær, som laves til hyldebærsaft og suppe. Et par år har de også syltet rødbeder, der er kommet i fine glas som julegaver til forældrene. Vi har købt en æblekværn og æblepresse, som anvendes til at lave forskellige ting med æbler. Skoven har lavet æblegrød og æblechutney. Vi vil forsøge, at gøre det til en tradition, at sensommeren og efteråret byder på et æbleprojekt, som er fælles for hele huset. Når man fremstiller marmelade, chutney, hyldeblomst saft m.m. anvendes sukker. Da det er i begrænset mængde børnene indtager disse ting, er det vores vurdering, at læringsperspektivet, det sociale samvær og udvikling af viden og kompentecer i høj grad overskygger hensynet til sukkerindholdet i ovennævnte ting. Så det vil også fremover være aktiviteter i vores hverdag.