2.1 Helbredsrelateret livskvalitet

Transkript

1 Kapitel 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet Dette afsnit omfatter tre forskellige mål for, hvorledes en person oplever og vurderer eget helbred og helbredsrelateret livskvalitet, nemlig selvvurderet helbred, oplevelsen af at være frisk nok til at gøre, hvad man har lyst til, og helbredsrelateret livskvalitet beskrevet ud fra måleinstrumentet EQ-5D. Selvvurderet helbred Selvvurderet helbred er en persons samlede vurdering af en række helbredsforhold, der ikke alene kan beskrives ved at liste personens symptomer og sygdomme, og som anbefales internationalt som en fast bestanddel af befolkningsundersøgelser. Selvvurderet helbred er en uafhængig risikofaktor for sygelighed og dødelighed (1,2). Flere undersøgelser både i Danmark og internationalt har påvist sammenhænge mellem selvvurderet helbred og fx forekomst af kræft, hjertesygdom, brug af sundhedsvæsenet, medicinforbrug og dødelighed (3,4). Jo dårligere en person vurderer sit eget helbred, desto større er risikoen for sygelighed og for tidlig død. Der findes forskellige forklaringer på denne sammenhæng. For det første er det blevet fremhævet, at der er tale om en helhedsorienteret vurdering, hvor personen bruger forskellige kilder i sin vurdering; dvs. ikke blot sin aktuelle helbredssituation, men også udviklingen igennem hele livsforløbet, kendskab til sygelighed og dødelighed i familien og vurdering af egen helbredssituation i forhold til andre jævnaldrendes. For det andet fremhæves, at vurderingen af eget helbred kan influere på, hvorledes personen reagerer på egen sygdom (fx at man tager den medicin, man er blevet ordineret) og egen sundhedsfremmende eller forebyggende adfærd alt sammen faktorer, der har betydning for sygelighed og dødelighed. For det tredje fremhæves, at vurderingen af eget helbred også afspejler indre og ydre ressourcer, der kan trækkes på i tilfælde af sygdom (2). I nærværende undersøgelse er følgende spørgsmål anvendt til at belyse selvvurderet helbred: Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt?. Svarmulighederne og svarfordelingen fremgår af tabel Generelt vurderer en større andel blandt mænd end blandt kvinder deres eget helbred som værende fremragende eller vældig godt, mens det omvendte gør sig gældende for andelen, der vurderer eget helbred som mindre godt eller dårligt. Med stigende alder falder andelen, der vurderer deres eget helbred som værende fremragende eller vældig godt. Omvendt forholder det sig med andelen, der vurderer eget helbred som mindre godt eller dårligt. Tabel viser sammenhængen mellem selvvurderet helbred og langvarig sygdom. I alt er der 64,6 % af befolkningen, der ikke har en langvarig sygdom og som samtidig vurderer deres helbred som værende fremragende, vældig godt eller godt, mens 10,9 % har en langvarig sygdom og samtidig vurderer deres helbred som mindre godt eller dårligt. Det er imidlertid værd at bemærke, at det at leve med en langvarig sygdom ikke nødvendigvis betyder, at man vurderer sit helbred som værende mindre godt eller dårligt. Tabel Selvvurderet helbred blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent år år år år år år 75 år Alle Fremragende 29,3 18,6 14,0 10,7 7,7 6,4 3,8 13,7 Vældig godt 44,1 47,6 43,6 36,8 32,5 28,3 17,5 37,7 Godt 22,1 27,7 32,4 37,1 41,3 47,8 50,4 35,5 Mindre godt 3,9 5,1 8,3 12,1 15,2 14,5 22,3 10,7 Dårligt 0,7 1,1 1,7 3,3 3,3 3,0 6,0 2,5 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner Fremragende 18,0 14,9 11,2 9,0 7,2 5,1 2,5 10,0 Vældig godt 46,8 46,4 42,5 35,9 30,9 24,7 11,9 35,5 Godt 29,1 30,5 33,3 36,5 41,2 49,6 48,8 37,6 Mindre godt 5,2 6,8 10,5 14,8 17,2 17,4 29,9 13,9 Dårligt 1,0 1,4 2,5 3,9 3,5 3,2 6,9 3,1 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner Den Nationale Sundhedsprofil 2010

2 Helbredsrelateret livskvalitet Kapitel 2.1 Således er der en gruppe på 21,5 %, der har en langvarig sygdom, og som stadig vurderer, at deres helbred er fremragende, vældig godt eller godt. Omvendt er der 3,0 % af befolkningen, der ikke har en langvarig sygdom, men som alligevel vurderer deres helbred som værende mindre godt eller dårligt. Tabel Sammenhæng mellem selvvurderet helbred og langvarig sygdom. Procent Ingen langvarig sygdom Langvarig sygdom Fremragende, vældig godt, godt 64,6 21,5 Mindre godt, dårligt 3,0 10,9 Den Nationale Sundhedsprofil 2010 Frisk nok I nærværende undersøgelse anvendes følgende formulering til at belyse andelen, der føler sig frisk nok: Føler du dig frisk til at gennemføre det, som du har lyst til at gøre? Svarmulighederne og svarfordelingen fremgår af tabel Overordnet set stiger andelen, der vurderer, at de næsten aldrig er friske nok til at gennemføre det, som de har lyst til, med stigende alder. Denne andel er desuden større blandt kvinder end blandt mænd. Tabel viser sammenhængen mellem selvvurderet helbred og oplevelsen af at være frisk nok til at gøre, hvad man har lyst til. I alt 71,6 % af befolkningen vurderer eget helbred som værende fremragende, vældig godt eller godt samtidig med, at de også for det meste føler sig friske nok til at gøre, hvad de har lyst til, mens 11,9 % vurderer, at de har et mindre godt eller dårligt helbred og sjældent eller aldrig er friske nok til at gøre, hvad de har lyst til. For den resterende del af befolkningens vedkommende (16,6 %), er der ikke overensstemmelse mellem deres vurdering af eget helbred på de to mål for helbredsrelateret livskvalitet. Hermed understreges det, at mange forskellige dimensioner indgår i vurderingen af den helbredsrelaterede livskvalitet, og at det ikke nødvendigvis er de samme dimensioner, der indgår i de to mål. Tabel Sammenhæng mellem selvvurderet helbred og oplevelsen af at føle sig frisk nok til at gøre, hvad man har lyst til. Procent Føler sig for det meste frisk nok til at gøre, hvad man har lyst til Føler sig af og til eller aldrig frisk nok til at gøre, hvad man har lyst til Fremragende, vældig godt, 71,6 14,2 godt Mindre godt, dårligt 2,4 11,9 EQ-5D EQ-5D er et standardiseret generisk måleinstrument, der beskriver og evaluerer helbredsrelateret livskvalitet og funktionsevne (5-7). EQ-5D består af fem spørgsmål, der dækker bevægelighed, personlig pleje, sædvanlige aktiviteter, smerter/ubehag og angst/depression. Hvert spørgsmål kan besvares på tre niveauer Ingen problemer, Nogen/moderate problemer og Kan ikke udføre/ekstreme smerter. Svarpersonen afkrydser ud fra det udsagn, der bedst beskriver vedkommendes helbredstilstand på tidspunktet for udfyldelse af spørgeskemaet. Tabel Oplevelsen af at føle sig frisk nok til at gøre, hvad man har lyst til, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent år år år år år år 75 år Alle Ja, for det meste 79,4 79,2 81,6 75,3 76,5 75,8 52,4 76,1 Ja, af og til 17,3 15,4 12,0 16,7 16,0 15,4 24,6 16,1 Nej (næsten aldrig) 2,2 3,9 5,2 6,7 6,7 7,7 19,4 6,5 Ved ikke 1,1 1,5 1,2 1,3 0,9 1,1 3,5 1,3 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner Ja, for det meste 72,8 78,5 74,3 71,9 73,4 72,9 48,4 71,6 Ja, af og til 21,6 15,7 18,2 19,1 18,0 17,9 30,3 19,5 Nej (næsten aldrig) 4,5 4,4 6,1 6,8 7,5 6,7 17,4 7,1 Ved ikke 1,1 1,4 1,4 2,3 1,1 2,5 3,8 1,8 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner

3 Kapitel 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet Et tidligere studie har efter en standardiseret metode undersøgt, hvordan befolkningen i Danmark ville vurdere livskvaliteten, hvis de selv var i de forskellige helbredstilstande. De fem spørgsmål kan dermed omsættes til en samlet score fra 0 til 1, hvor 1 angiver den bedst tænkelige tilstand, og 0 angiver tilstanden død. Fx indikerer en værdi på 0,8, at man pr. leveår kun oplever 80 % af den livskvalitet, som man ville have haft, hvis man ikke havde helbredsproblemer af nogen art. I princippet kan svarpersonen score en negativ værdi, hvilket indikerer en tilstand værre end død. EQ-5D indgik også i SUSY-2000 undersøgelsen, og det er derfor muligt at beskrive udviklingen fra 2000 til I år 2000 var gennemsnitsscoren på 0,89 og i år 2010 var den faldet til 0,87. Det fremgår af tabel 2.1.5, at gennemsnitsscoren er faldet lidt i perioden 2000 til 2010 i alle aldersgrupper for både mænd og kvinder. Overordnet falder gennemsnitsscoren med stigende alder. Tabel EQ-5D gennemsnitsscore blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper og Gennemsnitsscore år 0,95 0,92 0,93 0, år 0,94 0,92 0,92 0, år 0,92 0,89 0,91 0, år 0,90 0,87 0,87 0, år 0,89 0,86 0,85 0, år 0,87 0,83 0,86 0,84 75 år 0,83 0,74 0,79 0,75 Alle 0,91 0,88 0,87 0,85 Antal svarpersoner Figur viser gennemsnitsscoren i forskellige uddannelsesgrupper i 2000 og Det ses, at gennemsnitsscoren er højere i 2000 end i 2010 i alle uddannelsesgrupper, og at gennemsnitsscoren generelt stiger med stigende uddannelseslængde. Den samme tendens ses i forhold til regioner (figur 2.1.2). I alle regioner med undtagelse af Region Nordjylland er gennemsnitsscoren faldet i perioden 2000 til Figur EQ-5D gennemsnitsscore i forskellige uddannelsesgrupper (25 år eller derover) og Køns- og aldersjusteret gennemsnitsscore 1, EQ-5D gennemsnitsscore 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 <10 år år år 15 år

4 Helbredsrelateret livskvalitet Kapitel 2.1 Figur EQ-5D gennemsnitsscore i de fem regioner og ,00 0,90 0,80 EQ-5D gennemsnitsscore 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 Hovedstaden Sjælland Syd-danmark Midt-jylland Nord-jylland Figur viser gennemsnitsscoren i forhold til etnisk baggrund i Det fremgår, at gennemsnitsscoren er markant lavere blandt personer med ikke-vestlig baggrund end blandt personer med dansk eller anden vestlig baggrund. Figur EQ-5D gennemsnitsscore opdelt på etnisk baggrund. Køns- og aldersjusteret gennemsnitsscore 1,0 I de efterfølgende opslagstabeller belyses andelen, der vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt, og andelen, der er frisk nok til at gøre, hvad de har lyst til. EQ-5D gennemsnitsscore 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Dansk Anden vestlig Ikke-vestlig Sundhed- og sygelighedsundersøgelsen DeSalvo KB, Bloser N, Reynolds K, He J, Muntner P. Mortality prediction with a single general self-rated health question. A metaanalysis. J Gen Intern Med. 2006; 21: Idler EL, Benyamini Y. Self-rated health and mortality: a review of twenty-seven community studies. J Health Soc Behav. 1997; 38: Kristensen TS, Bjørner J, Smith-Hansen L, Borg V, Skov T. Selvvurderet helbred og arbejdsmiljø - Er selvvurderet helbred et frugtbart og nyttigt begreb i arbejdsmiljøforskning og forebyggelse? København: Arbejdsmiljøfondet, Idler EL, Kasl S. Health perceptions and survival: do global evaluations of health status really predict mortality? J Gerontol. 1991; 46: S55-S Brooks R, Rabin R, de Charro F. The measurement and valuation of health status using EQ-5D: a European perspective. Dordrecht: Kluwer Academic Publishers, Rabin R, de Charro F. EQ-5D: a measure of health status from the EuroQol Group. Ann Med. 2001; 33: Gudex C, Sørensen J. EuroQol: et generisk mål for helbredstilstand. Månedsskr Prakt Lægegern. 1998; 76:

5 Kapitel 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet Andel med fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred Procent OR 95 % sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År ,7 1,20 (1,08-1,32) ,6 1,24 (1,16-1,32) ,7 1,45 (1,35-1,54) ,0 1, år 95,4 3,81 (3,34-4,35) år 93,8 2,77 (2,46-3,12) år 89,9 1,63 (1,49-1,78) år 84,6 1, år 81,5 0,80 (0,75-0,86) år 82,5 0,86 (0,79-0,93) år 71,7 0,46 (0,43-0,50) Alle mænd 86, år 93,8 3,45 (3,11-3,83) år 91,8 2,55 (2,33-2,81) år 87,0 1,53 (1,43-1,65) år 81,4 1, år 79,3 0,87 (0,82-0,93) år 79,4 0,88 (0,82-0,94) år 63,2 0,39 (0,37-0,42) Alle kvinder 83, Uddannelse Under uddannelse 94, Grundskole 69,8 0,34 (0,32-0,37) Kort uddannelse 85,1 0,63 (0,60-0,67) Kort videregående uddannelse 86,6 0,77 (0,72-0,82) Mellemlang videregående uddannelse 89,5 1, Lang videregående uddannelse 93,0 1,35 (1,24-1,46) Anden uddannelse 78,8 0,46 (0,42-0,50) Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 92,6 1, Arbejdsløs, herunder i aktivering 75,4 0,21 (0,20-0,23) Førtidspensionist 40,9 0,06 (0,06-0,07) Efterlønsmodtager 87, Alderspensionist 74, Andet 60, Samlivsstatus Gift 86,0 1, Samlevende 91,3 0,98 (0,92-1,04) Enlig (separeret, skilt) 75,5 0,55 (0,52-0,58) Enlig (enkestand) 70,9 0,70 (0,65-0,74) Enlig (ugift) 88,1 0,57 (0,53-0,60) Etnisk baggrund Dansk 85,7 1, Anden vestlig 85,4 0,91 (0,83-0,99) Ikke-vestlig 72,5 0,30 (0,28-0,32) Region Hovedstaden 86,0 1,04 (1,01-1,07) Sjælland 83,2 0,95 (0,92-0,99) Syddanmark 83,0 0,89 (0,86-0,92) Midtjylland 86,6 1,11 (1,07-1,14) Nordjylland 85,1 1,02 (0,99-1,06) Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne og Den Nationale Sundhedsprofil 2010

6 Helbredsrelateret livskvalitet Kapitel 2.1 Fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred Køn og alder: I alt 85,0 % af den voksne befolkning vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt. I alle aldersgrupper er andelen større blandt mænd (86,9 %) end kvinder (83,1 %). Både for mænd og kvinder falder andelen overordnet med stigende alder. Uddannelse: Der ses en sammenhæng mellem højeste fuldførte uddannelsesniveau og andelen, der vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt. Således stiger andelen fra 69,8 % blandt personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau til 93,0 % blandt personer med en lang videregående uddannelse. Blandt personer med en kort uddannelse er andelen 85,1 %. Etnisk baggrund: I gruppen med ikke-vestlig baggrund ses den laveste forekomst af personer, der vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt. Den højeste forekomst ses i gruppen med dansk baggrund. Region: I forhold til landsgennemsnittet er andelen, der vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt, større i Region Hovedstaden og Region Midtjylland og mindre i Region Sjælland og Region Syddanmark. Udvikling: I perioden 1994 til 2005 er forekomsten af personer, der vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt, nogenlunde konstant. Fra 2005 til 2010 ses et fald i forekomsten. Erhvervsmæssig stilling: Den højeste forekomst af personer, der vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt, ses i gruppen af beskæftigede (92,6 %). Blandt arbejdsløse er forekomsten 75,4 %, og blandt førtidspensionister er forekomsten 40,9 %. Samlivsstatus: Forekomsten af personer, der vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt, er højere blandt gifte og samlevende end blandt enlige. Andel der vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt Procent % år år år år 75 år år år år år 75 år Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne og Den Nationale Sundhedsprofil 2010

7 Kapitel 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet Andel, der for det meste føler sig frisk nok til at gøre, hvad man har lyst til Procent OR 95 % sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År ,4 1,17 (1,08-1,28) ,8 1,40 (1,28-1,52) ,8 1,43 (1,35-1,52) ,9 1,47 (1,38-1,56) ,9 1, år 79,4 1,26 (1,00-1,60) år 79,2 1,25 (0,99-1,57) år 81,6 1,46 (1,17-1,81) år 75,3 1, år 76,5 1,07 (0,88-1,29) år 75,8 1,03 (0,84-1,26) år 52,4 0,36 (0,29-0,45) 541 Alle mænd 76, år 72,8 1,05 (0,86-1,28) år 78,5 1,43 (1,16-1,76) år 74,3 1,13 (0,94-1,36) år 71,8 1, år 73,4 1,08 (0,90-1,29) år 72,9 1,05 (0,87-1,27) år 48,4 0,37 (0,30-0,45) 717 Alle kvinder 71, Uddannelse Under uddannelse 75, Grundskole 56,9 0,31 (0,26-0,37) Kort uddannelse 73,2 0,56 (0,49-0,64) Kort videregående uddannelse 74,7 0,63 (0,54-0,75) Mellemlang videregående uddannelse 82,5 1, Lang videregående uddannelse 86,6 1,36 (1,11-1,66) Anden uddannelse 66,1 0,40 (0,33-0,49) 883 Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 82,6 1, Arbejdsløs, herunder i aktivering 59,0 0,30 (0,24-0,38) 443 Førtidspensionist 27,2 0,07 (0,06-0,09) 525 Efterlønsmodtager 83,6 536 Alderspensionist 63, Andet 44,9 392 Samlivsstatus Gift 77,3 1, Samlevende 78,5 0,92 (0,79-1,07) Enlig (separeret, skilt) 66,8 0,61 (0,52-0,71) 970 Enlig (enkestand) 56,1 0,55 (0,46-0,66) 864 Enlig (ugift) 73,1 0,66 (0,57-0,77) Etnisk baggrund Dansk 75,3 1, Anden vestlig 73,7 0,88 (0,68-1,13) 398 Ikke-vestlig 51,5 0,29 (0,24-0,35) 504 Region Hovedstaden 74,8 1,03 (0,96-1,11) Sjælland 72,3 0,94 (0,86-1,03) Syddanmark 72,1 0,93 (0,86-1,01) Midtjylland 74,6 1,02 (0,94-1,11) Nordjylland 75,3 1,08 (0,97-1,20) 1.617

8 Helbredsrelateret livskvalitet Kapitel 2.1 Frisk nok til at gøre, hvad man har lyst til Køn og alder: I alt 73,9 % af den voksne befolkning føler sig for det meste friske nok til at gøre, hvad de har lyst til. Andelen er større blandt mænd (76,4 %) end blandt kvinder (71,4 %). Forekomsten er lavest blandt mænd og kvinder i aldersgruppen 75 år eller derover. Uddannelse: Der ses en tydelig sammenhæng mellem højeste fuldførte uddannelsesniveau og det at føle sig frisk nok til at gøre, hvad man har lyst til. Jo højere uddannelsesniveau, desto højere forekomst. Blandt personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau er forekomsten 56,9 %, mens den er 86,6 % blandt personer med en lang videregående uddannelse. Blandt personer med en kort uddannelse er forekomsten 73,2 %. Etnisk baggrund: Andelen, der for det meste føler sig friske nok til at gøre, hvad de har lyst til, er markant større blandt personer med dansk (75,3 %) eller anden vestlig (73,7 %) baggrund end blandt personer med ikke-vestlig baggrund (51,5 %). Regioner: Andelen, der for det meste føler sig frisk nok til at gøre, hvad de har lyst til, adskiller sig ikke væsentligt mellem regionerne. Udvikling: Forekomsten af personer, der for det meste føler sig frisk nok til at gøre, hvad de har lyst til, er steget i perioden 1987 til Forekomsten af denne indikator vurderes at være påvirket af dataindsamlingsmetoden, og derfor er 2010 ikke direkte sammenlignelig med de tidligere år. Erhvervsmæssig stilling: Den højeste forekomst af personer, der for det meste føler sig friske nok til at gøre, hvad de har lyst til, ses i gruppen af beskæftigede (82,6 %), og den laveste forekomst ses i gruppen af førtidspensionister (27,2 %). I gruppen af arbejdsløse er forekomsten 59,0 %. Samlivsstatus: I grupperne af gifte (77,3 %) og samlevende (78,5 %) ses de højeste forekomster af personer, der for det meste føler sig friske nok til at gøre, hvad de har lyst til. Andel, der for det meste føler sig frisk nok til at gøre, hvad man har lyst til Procent % år år år år 75 år år år år år 75 år