2.1 Helbredsrelateret livskvalitet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2.1 Helbredsrelateret livskvalitet"

Transkript

1 Kapitel 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet Dette afsnit omfatter tre forskellige mål for, hvorledes en person oplever og vurderer eget helbred og helbredsrelateret livskvalitet, nemlig selvvurderet helbred, oplevelsen af at være frisk nok til at gøre, hvad man har lyst til, og helbredsrelateret livskvalitet beskrevet ud fra måleinstrumentet EQ-5D. Selvvurderet helbred Selvvurderet helbred er en persons samlede vurdering af en række helbredsforhold, der ikke alene kan beskrives ved at liste personens symptomer og sygdomme, og som anbefales internationalt som en fast bestanddel af befolkningsundersøgelser. Selvvurderet helbred er en uafhængig risikofaktor for sygelighed og dødelighed (1,2). Flere undersøgelser både i Danmark og internationalt har påvist sammenhænge mellem selvvurderet helbred og fx forekomst af kræft, hjertesygdom, brug af sundhedsvæsenet, medicinforbrug og dødelighed (3,4). Jo dårligere en person vurderer sit eget helbred, desto større er risikoen for sygelighed og for tidlig død. Der findes forskellige forklaringer på denne sammenhæng. For det første er det blevet fremhævet, at der er tale om en helhedsorienteret vurdering, hvor personen bruger forskellige kilder i sin vurdering; dvs. ikke blot sin aktuelle helbredssituation, men også udviklingen igennem hele livsforløbet, kendskab til sygelighed og dødelighed i familien og vurdering af egen helbredssituation i forhold til andre jævnaldrendes. For det andet fremhæves, at vurderingen af eget helbred kan influere på, hvorledes personen reagerer på egen sygdom (fx at man tager den medicin, man er blevet ordineret) og egen sundhedsfremmende eller forebyggende adfærd alt sammen faktorer, der har betydning for sygelighed og dødelighed. For det tredje fremhæves, at vurderingen af eget helbred også afspejler indre og ydre ressourcer, der kan trækkes på i tilfælde af sygdom (2). I nærværende undersøgelse er følgende spørgsmål anvendt til at belyse selvvurderet helbred: Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt?. Svarmulighederne og svarfordelingen fremgår af tabel Generelt vurderer en større andel blandt mænd end blandt kvinder deres eget helbred som værende fremragende eller vældig godt, mens det omvendte gør sig gældende for andelen, der vurderer eget helbred som mindre godt eller dårligt. Med stigende alder falder andelen, der vurderer deres eget helbred som værende fremragende eller vældig godt. Omvendt forholder det sig med andelen, der vurderer eget helbred som mindre godt eller dårligt. Tabel viser sammenhængen mellem selvvurderet helbred og langvarig sygdom. I alt er der 64,6 % af befolkningen, der ikke har en langvarig sygdom og som samtidig vurderer deres helbred som værende fremragende, vældig godt eller godt, mens 10,9 % har en langvarig sygdom og samtidig vurderer deres helbred som mindre godt eller dårligt. Det er imidlertid værd at bemærke, at det at leve med en langvarig sygdom ikke nødvendigvis betyder, at man vurderer sit helbred som værende mindre godt eller dårligt. Tabel Selvvurderet helbred blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent år år år år år år 75 år Alle Fremragende 29,3 18,6 14,0 10,7 7,7 6,4 3,8 13,7 Vældig godt 44,1 47,6 43,6 36,8 32,5 28,3 17,5 37,7 Godt 22,1 27,7 32,4 37,1 41,3 47,8 50,4 35,5 Mindre godt 3,9 5,1 8,3 12,1 15,2 14,5 22,3 10,7 Dårligt 0,7 1,1 1,7 3,3 3,3 3,0 6,0 2,5 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner Fremragende 18,0 14,9 11,2 9,0 7,2 5,1 2,5 10,0 Vældig godt 46,8 46,4 42,5 35,9 30,9 24,7 11,9 35,5 Godt 29,1 30,5 33,3 36,5 41,2 49,6 48,8 37,6 Mindre godt 5,2 6,8 10,5 14,8 17,2 17,4 29,9 13,9 Dårligt 1,0 1,4 2,5 3,9 3,5 3,2 6,9 3,1 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner Den Nationale Sundhedsprofil 2010

2 Helbredsrelateret livskvalitet Kapitel 2.1 Således er der en gruppe på 21,5 %, der har en langvarig sygdom, og som stadig vurderer, at deres helbred er fremragende, vældig godt eller godt. Omvendt er der 3,0 % af befolkningen, der ikke har en langvarig sygdom, men som alligevel vurderer deres helbred som værende mindre godt eller dårligt. Tabel Sammenhæng mellem selvvurderet helbred og langvarig sygdom. Procent Ingen langvarig sygdom Langvarig sygdom Fremragende, vældig godt, godt 64,6 21,5 Mindre godt, dårligt 3,0 10,9 Den Nationale Sundhedsprofil 2010 Frisk nok I nærværende undersøgelse anvendes følgende formulering til at belyse andelen, der føler sig frisk nok: Føler du dig frisk til at gennemføre det, som du har lyst til at gøre? Svarmulighederne og svarfordelingen fremgår af tabel Overordnet set stiger andelen, der vurderer, at de næsten aldrig er friske nok til at gennemføre det, som de har lyst til, med stigende alder. Denne andel er desuden større blandt kvinder end blandt mænd. Tabel viser sammenhængen mellem selvvurderet helbred og oplevelsen af at være frisk nok til at gøre, hvad man har lyst til. I alt 71,6 % af befolkningen vurderer eget helbred som værende fremragende, vældig godt eller godt samtidig med, at de også for det meste føler sig friske nok til at gøre, hvad de har lyst til, mens 11,9 % vurderer, at de har et mindre godt eller dårligt helbred og sjældent eller aldrig er friske nok til at gøre, hvad de har lyst til. For den resterende del af befolkningens vedkommende (16,6 %), er der ikke overensstemmelse mellem deres vurdering af eget helbred på de to mål for helbredsrelateret livskvalitet. Hermed understreges det, at mange forskellige dimensioner indgår i vurderingen af den helbredsrelaterede livskvalitet, og at det ikke nødvendigvis er de samme dimensioner, der indgår i de to mål. Tabel Sammenhæng mellem selvvurderet helbred og oplevelsen af at føle sig frisk nok til at gøre, hvad man har lyst til. Procent Føler sig for det meste frisk nok til at gøre, hvad man har lyst til Føler sig af og til eller aldrig frisk nok til at gøre, hvad man har lyst til Fremragende, vældig godt, 71,6 14,2 godt Mindre godt, dårligt 2,4 11,9 EQ-5D EQ-5D er et standardiseret generisk måleinstrument, der beskriver og evaluerer helbredsrelateret livskvalitet og funktionsevne (5-7). EQ-5D består af fem spørgsmål, der dækker bevægelighed, personlig pleje, sædvanlige aktiviteter, smerter/ubehag og angst/depression. Hvert spørgsmål kan besvares på tre niveauer Ingen problemer, Nogen/moderate problemer og Kan ikke udføre/ekstreme smerter. Svarpersonen afkrydser ud fra det udsagn, der bedst beskriver vedkommendes helbredstilstand på tidspunktet for udfyldelse af spørgeskemaet. Tabel Oplevelsen af at føle sig frisk nok til at gøre, hvad man har lyst til, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent år år år år år år 75 år Alle Ja, for det meste 79,4 79,2 81,6 75,3 76,5 75,8 52,4 76,1 Ja, af og til 17,3 15,4 12,0 16,7 16,0 15,4 24,6 16,1 Nej (næsten aldrig) 2,2 3,9 5,2 6,7 6,7 7,7 19,4 6,5 Ved ikke 1,1 1,5 1,2 1,3 0,9 1,1 3,5 1,3 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner Ja, for det meste 72,8 78,5 74,3 71,9 73,4 72,9 48,4 71,6 Ja, af og til 21,6 15,7 18,2 19,1 18,0 17,9 30,3 19,5 Nej (næsten aldrig) 4,5 4,4 6,1 6,8 7,5 6,7 17,4 7,1 Ved ikke 1,1 1,4 1,4 2,3 1,1 2,5 3,8 1,8 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner

3 Kapitel 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet Et tidligere studie har efter en standardiseret metode undersøgt, hvordan befolkningen i Danmark ville vurdere livskvaliteten, hvis de selv var i de forskellige helbredstilstande. De fem spørgsmål kan dermed omsættes til en samlet score fra 0 til 1, hvor 1 angiver den bedst tænkelige tilstand, og 0 angiver tilstanden død. Fx indikerer en værdi på 0,8, at man pr. leveår kun oplever 80 % af den livskvalitet, som man ville have haft, hvis man ikke havde helbredsproblemer af nogen art. I princippet kan svarpersonen score en negativ værdi, hvilket indikerer en tilstand værre end død. EQ-5D indgik også i SUSY-2000 undersøgelsen, og det er derfor muligt at beskrive udviklingen fra 2000 til I år 2000 var gennemsnitsscoren på 0,89 og i år 2010 var den faldet til 0,87. Det fremgår af tabel 2.1.5, at gennemsnitsscoren er faldet lidt i perioden 2000 til 2010 i alle aldersgrupper for både mænd og kvinder. Overordnet falder gennemsnitsscoren med stigende alder. Tabel EQ-5D gennemsnitsscore blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper og Gennemsnitsscore år 0,95 0,92 0,93 0, år 0,94 0,92 0,92 0, år 0,92 0,89 0,91 0, år 0,90 0,87 0,87 0, år 0,89 0,86 0,85 0, år 0,87 0,83 0,86 0,84 75 år 0,83 0,74 0,79 0,75 Alle 0,91 0,88 0,87 0,85 Antal svarpersoner Figur viser gennemsnitsscoren i forskellige uddannelsesgrupper i 2000 og Det ses, at gennemsnitsscoren er højere i 2000 end i 2010 i alle uddannelsesgrupper, og at gennemsnitsscoren generelt stiger med stigende uddannelseslængde. Den samme tendens ses i forhold til regioner (figur 2.1.2). I alle regioner med undtagelse af Region Nordjylland er gennemsnitsscoren faldet i perioden 2000 til Figur EQ-5D gennemsnitsscore i forskellige uddannelsesgrupper (25 år eller derover) og Køns- og aldersjusteret gennemsnitsscore 1, EQ-5D gennemsnitsscore 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 <10 år år år 15 år

4 Helbredsrelateret livskvalitet Kapitel 2.1 Figur EQ-5D gennemsnitsscore i de fem regioner og ,00 0,90 0,80 EQ-5D gennemsnitsscore 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 Hovedstaden Sjælland Syd-danmark Midt-jylland Nord-jylland Figur viser gennemsnitsscoren i forhold til etnisk baggrund i Det fremgår, at gennemsnitsscoren er markant lavere blandt personer med ikke-vestlig baggrund end blandt personer med dansk eller anden vestlig baggrund. Figur EQ-5D gennemsnitsscore opdelt på etnisk baggrund. Køns- og aldersjusteret gennemsnitsscore 1,0 I de efterfølgende opslagstabeller belyses andelen, der vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt, og andelen, der er frisk nok til at gøre, hvad de har lyst til. EQ-5D gennemsnitsscore 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Dansk Anden vestlig Ikke-vestlig Sundhed- og sygelighedsundersøgelsen DeSalvo KB, Bloser N, Reynolds K, He J, Muntner P. Mortality prediction with a single general self-rated health question. A metaanalysis. J Gen Intern Med. 2006; 21: Idler EL, Benyamini Y. Self-rated health and mortality: a review of twenty-seven community studies. J Health Soc Behav. 1997; 38: Kristensen TS, Bjørner J, Smith-Hansen L, Borg V, Skov T. Selvvurderet helbred og arbejdsmiljø - Er selvvurderet helbred et frugtbart og nyttigt begreb i arbejdsmiljøforskning og forebyggelse? København: Arbejdsmiljøfondet, Idler EL, Kasl S. Health perceptions and survival: do global evaluations of health status really predict mortality? J Gerontol. 1991; 46: S55-S Brooks R, Rabin R, de Charro F. The measurement and valuation of health status using EQ-5D: a European perspective. Dordrecht: Kluwer Academic Publishers, Rabin R, de Charro F. EQ-5D: a measure of health status from the EuroQol Group. Ann Med. 2001; 33: Gudex C, Sørensen J. EuroQol: et generisk mål for helbredstilstand. Månedsskr Prakt Lægegern. 1998; 76:

5 Kapitel 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet Andel med fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred Procent OR 95 % sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År ,7 1,20 (1,08-1,32) ,6 1,24 (1,16-1,32) ,7 1,45 (1,35-1,54) ,0 1, år 95,4 3,81 (3,34-4,35) år 93,8 2,77 (2,46-3,12) år 89,9 1,63 (1,49-1,78) år 84,6 1, år 81,5 0,80 (0,75-0,86) år 82,5 0,86 (0,79-0,93) år 71,7 0,46 (0,43-0,50) Alle mænd 86, år 93,8 3,45 (3,11-3,83) år 91,8 2,55 (2,33-2,81) år 87,0 1,53 (1,43-1,65) år 81,4 1, år 79,3 0,87 (0,82-0,93) år 79,4 0,88 (0,82-0,94) år 63,2 0,39 (0,37-0,42) Alle kvinder 83, Uddannelse Under uddannelse 94, Grundskole 69,8 0,34 (0,32-0,37) Kort uddannelse 85,1 0,63 (0,60-0,67) Kort videregående uddannelse 86,6 0,77 (0,72-0,82) Mellemlang videregående uddannelse 89,5 1, Lang videregående uddannelse 93,0 1,35 (1,24-1,46) Anden uddannelse 78,8 0,46 (0,42-0,50) Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 92,6 1, Arbejdsløs, herunder i aktivering 75,4 0,21 (0,20-0,23) Førtidspensionist 40,9 0,06 (0,06-0,07) Efterlønsmodtager 87, Alderspensionist 74, Andet 60, Samlivsstatus Gift 86,0 1, Samlevende 91,3 0,98 (0,92-1,04) Enlig (separeret, skilt) 75,5 0,55 (0,52-0,58) Enlig (enkestand) 70,9 0,70 (0,65-0,74) Enlig (ugift) 88,1 0,57 (0,53-0,60) Etnisk baggrund Dansk 85,7 1, Anden vestlig 85,4 0,91 (0,83-0,99) Ikke-vestlig 72,5 0,30 (0,28-0,32) Region Hovedstaden 86,0 1,04 (1,01-1,07) Sjælland 83,2 0,95 (0,92-0,99) Syddanmark 83,0 0,89 (0,86-0,92) Midtjylland 86,6 1,11 (1,07-1,14) Nordjylland 85,1 1,02 (0,99-1,06) Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne og Den Nationale Sundhedsprofil 2010

6 Helbredsrelateret livskvalitet Kapitel 2.1 Fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred Køn og alder: I alt 85,0 % af den voksne befolkning vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt. I alle aldersgrupper er andelen større blandt mænd (86,9 %) end kvinder (83,1 %). Både for mænd og kvinder falder andelen overordnet med stigende alder. Uddannelse: Der ses en sammenhæng mellem højeste fuldførte uddannelsesniveau og andelen, der vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt. Således stiger andelen fra 69,8 % blandt personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau til 93,0 % blandt personer med en lang videregående uddannelse. Blandt personer med en kort uddannelse er andelen 85,1 %. Etnisk baggrund: I gruppen med ikke-vestlig baggrund ses den laveste forekomst af personer, der vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt. Den højeste forekomst ses i gruppen med dansk baggrund. Region: I forhold til landsgennemsnittet er andelen, der vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt, større i Region Hovedstaden og Region Midtjylland og mindre i Region Sjælland og Region Syddanmark. Udvikling: I perioden 1994 til 2005 er forekomsten af personer, der vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt, nogenlunde konstant. Fra 2005 til 2010 ses et fald i forekomsten. Erhvervsmæssig stilling: Den højeste forekomst af personer, der vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt, ses i gruppen af beskæftigede (92,6 %). Blandt arbejdsløse er forekomsten 75,4 %, og blandt førtidspensionister er forekomsten 40,9 %. Samlivsstatus: Forekomsten af personer, der vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt, er højere blandt gifte og samlevende end blandt enlige. Andel der vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt Procent % år år år år 75 år år år år år 75 år Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne og Den Nationale Sundhedsprofil 2010

7 Kapitel 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet Andel, der for det meste føler sig frisk nok til at gøre, hvad man har lyst til Procent OR 95 % sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År ,4 1,17 (1,08-1,28) ,8 1,40 (1,28-1,52) ,8 1,43 (1,35-1,52) ,9 1,47 (1,38-1,56) ,9 1, år 79,4 1,26 (1,00-1,60) år 79,2 1,25 (0,99-1,57) år 81,6 1,46 (1,17-1,81) år 75,3 1, år 76,5 1,07 (0,88-1,29) år 75,8 1,03 (0,84-1,26) år 52,4 0,36 (0,29-0,45) 541 Alle mænd 76, år 72,8 1,05 (0,86-1,28) år 78,5 1,43 (1,16-1,76) år 74,3 1,13 (0,94-1,36) år 71,8 1, år 73,4 1,08 (0,90-1,29) år 72,9 1,05 (0,87-1,27) år 48,4 0,37 (0,30-0,45) 717 Alle kvinder 71, Uddannelse Under uddannelse 75, Grundskole 56,9 0,31 (0,26-0,37) Kort uddannelse 73,2 0,56 (0,49-0,64) Kort videregående uddannelse 74,7 0,63 (0,54-0,75) Mellemlang videregående uddannelse 82,5 1, Lang videregående uddannelse 86,6 1,36 (1,11-1,66) Anden uddannelse 66,1 0,40 (0,33-0,49) 883 Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 82,6 1, Arbejdsløs, herunder i aktivering 59,0 0,30 (0,24-0,38) 443 Førtidspensionist 27,2 0,07 (0,06-0,09) 525 Efterlønsmodtager 83,6 536 Alderspensionist 63, Andet 44,9 392 Samlivsstatus Gift 77,3 1, Samlevende 78,5 0,92 (0,79-1,07) Enlig (separeret, skilt) 66,8 0,61 (0,52-0,71) 970 Enlig (enkestand) 56,1 0,55 (0,46-0,66) 864 Enlig (ugift) 73,1 0,66 (0,57-0,77) Etnisk baggrund Dansk 75,3 1, Anden vestlig 73,7 0,88 (0,68-1,13) 398 Ikke-vestlig 51,5 0,29 (0,24-0,35) 504 Region Hovedstaden 74,8 1,03 (0,96-1,11) Sjælland 72,3 0,94 (0,86-1,03) Syddanmark 72,1 0,93 (0,86-1,01) Midtjylland 74,6 1,02 (0,94-1,11) Nordjylland 75,3 1,08 (0,97-1,20) 1.617

8 Helbredsrelateret livskvalitet Kapitel 2.1 Frisk nok til at gøre, hvad man har lyst til Køn og alder: I alt 73,9 % af den voksne befolkning føler sig for det meste friske nok til at gøre, hvad de har lyst til. Andelen er større blandt mænd (76,4 %) end blandt kvinder (71,4 %). Forekomsten er lavest blandt mænd og kvinder i aldersgruppen 75 år eller derover. Uddannelse: Der ses en tydelig sammenhæng mellem højeste fuldførte uddannelsesniveau og det at føle sig frisk nok til at gøre, hvad man har lyst til. Jo højere uddannelsesniveau, desto højere forekomst. Blandt personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau er forekomsten 56,9 %, mens den er 86,6 % blandt personer med en lang videregående uddannelse. Blandt personer med en kort uddannelse er forekomsten 73,2 %. Etnisk baggrund: Andelen, der for det meste føler sig friske nok til at gøre, hvad de har lyst til, er markant større blandt personer med dansk (75,3 %) eller anden vestlig (73,7 %) baggrund end blandt personer med ikke-vestlig baggrund (51,5 %). Regioner: Andelen, der for det meste føler sig frisk nok til at gøre, hvad de har lyst til, adskiller sig ikke væsentligt mellem regionerne. Udvikling: Forekomsten af personer, der for det meste føler sig frisk nok til at gøre, hvad de har lyst til, er steget i perioden 1987 til Forekomsten af denne indikator vurderes at være påvirket af dataindsamlingsmetoden, og derfor er 2010 ikke direkte sammenlignelig med de tidligere år. Erhvervsmæssig stilling: Den højeste forekomst af personer, der for det meste føler sig friske nok til at gøre, hvad de har lyst til, ses i gruppen af beskæftigede (82,6 %), og den laveste forekomst ses i gruppen af førtidspensionister (27,2 %). I gruppen af arbejdsløse er forekomsten 59,0 %. Samlivsstatus: I grupperne af gifte (77,3 %) og samlevende (78,5 %) ses de højeste forekomster af personer, der for det meste føler sig friske nok til at gøre, hvad de har lyst til. Andel, der for det meste føler sig frisk nok til at gøre, hvad man har lyst til Procent % år år år år 75 år år år år år 75 år

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

5.5 Fysisk aktivitet

5.5 Fysisk aktivitet Kapitel 5.5 Fysisk aktivitet 5.5 Fysisk aktivitet Ved fysisk aktivitet forstås ethvert muskelarbejde, der øger energiomsætningen. Det dækker derfor over alt fra mere ustruktureret aktivitet som havearbejde,

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

2. Sundhed og helbredsrelateret livskvalitet

2. Sundhed og helbredsrelateret livskvalitet 2. Sundhed og helbredsrelateret livskvalitet Louise Eriksen 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet 2.2 Psykisk funktion og velbefindende 2.3 Funktionsniveau blandt 6-årige eller derover 2.4 Tandstatus Kapitel

Læs mere

4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann

4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann 4. Sygelighed 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann 4.3 Gener og symptomer inden for en 14-dages periode Mette

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Knud Juel. Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014

Knud Juel. Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014 Knud Juel Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014 Årsager til ulighed i sundhed 1. Børns tidlige udvikling 2. Skolegang 3. Socialt nærmiljø 4. Indkomst

Læs mere

1 Baggrund, formål og metode

1 Baggrund, formål og metode Kapitel 1 Baggrund, formål og metode 1 Baggrund, formål og metode 1.1 Baggrund Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2000 og 2005 gennemført nationalt repræsentative

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

It s this whole picture, this well-being. Livskvalitet i et bredt perspektiv og et kig på de indikatorer der handler om livskvalitet

It s this whole picture, this well-being. Livskvalitet i et bredt perspektiv og et kig på de indikatorer der handler om livskvalitet It s this whole picture, this wellbeing Livskvalitet i et bredt perspektiv og et kig på de indikatorer der handler om livskvalitet Cecilie Lindström Egholm, cand.scient.san.publ Adminstrativ medarbejder

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Den nationale database www.danskernessundhed.dk

Den nationale database www.danskernessundhed.dk Den nationale database www.danskernessundhed.dk DGI Byen 5. marts 214 Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Esben Meulengracht Flachs Pia Vivian Pedersen Knud Juel Middellevetid. Danmarks

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

3.7 Bornholms Regionskommune

3.7 Bornholms Regionskommune 3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives

Læs mere

Hvad kan regioner og kommuner bruge QALY- scorer, lavet ud fra sundhedsprofiler, til? v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet

Hvad kan regioner og kommuner bruge QALY- scorer, lavet ud fra sundhedsprofiler, til? v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet Hvad kan regioner og kommuner bruge QALY- scorer, lavet ud fra sundhedsprofiler, til? v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet Spørgsmål Hvordan kan regioner og kommuner tænkes at bruge QALY scores

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017 Sundhedsstyrelsen 2018. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgiver: Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sofie Weber Pant, Line Zinckernagel, Nanna Schneekloth Christensen, Morten Hulvej Rod & Teresa Holmberg. Notat

Sofie Weber Pant, Line Zinckernagel, Nanna Schneekloth Christensen, Morten Hulvej Rod & Teresa Holmberg. Notat Sofie Weber Pant, Line Zinckernagel, Nanna Schneekloth Christensen, Morten Hulvej Rod & Teresa Holmberg Notat Supplerende analyser til rapporten: Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,

Læs mere

3.3 Planlægningsområde Nord

3.3 Planlægningsområde Nord 3.3 Planlægningsområde Nord I planlægningsområde Nord indgår kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm og hospitalerne Frederikssund, Helsingør

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring

Læs mere

Trivselsmåling på EUD, 2015

Trivselsmåling på EUD, 2015 Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på udvalgte områder tal fra 2013 med tal fra 2010 - det år,

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål

Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger B. Foged. Sagsnr.: 27.36.00-P05-2-14 Dato:

Læs mere

Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013

Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013 Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013 Baggrund Denne rapport beskriver dødeligheden blandt mennesker med psykiatrisk sygdom i Syddanmark

Læs mere

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199

Læs mere

Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd

Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd Knud Juel Social ulighed i sundhed Succes med rygestop! Islands Brygge, 27. november 213 Syddansk Universitet Mænd Kvinder Rygerelaterede dødsfald 1997-21 Mænd

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,

Læs mere

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT - N INGEN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 19. december 2011 Ref FBM Indledning Dette notat beskriver medarbejdersammensætningen i kommunerne ud fra køn,

Læs mere

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

Social ulighed i indlæggelser

Social ulighed i indlæggelser Social ulighed i indlæggelser Michael Davidsen Mette Bjerrum Koch Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, oktober 2013 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN 2 3 Sammenfatning I nærværende

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4

Læs mere

2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt:

2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt: 4 2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt: Den samlede stemmeprocent ved kommunalvalget den 20. november 2001 blev i Århus Kommune 85,2 mod 70,7 ved kommunalvalget den 18. november

Læs mere

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3. Sundhedsadfærd 3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3.3 Fysisk aktivitet Louise Eriksen &

Læs mere

Jobmobilitet Lederne Maj 2015

Jobmobilitet Lederne Maj 2015 Jobmobilitet Lederne Maj 15 Indledning Undersøgelsen belyser jobmobiliteten blandt nuværende ledere og særligt betroede medarbejdere om respondenterne ville tage et job som almindelig medarbejder, hvis

Læs mere

Trivsel og fravær i folkeskolen

Trivsel og fravær i folkeskolen Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og

Læs mere

Social ulighed i levetiden

Social ulighed i levetiden Danmarks Statistik offentliggjorde den. februar nye tal for udviklingen i middellevetiden i Danmark. På baggrund af de bagvedliggende registertal, har AE i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 28. februar 2011 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA undersøgte i januar 2011 medlemmernes oplevelser med mobning på arbejdspladsen. Undersøgelsen belyser,

Læs mere

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. 16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer

Læs mere

FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE

FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE Dette faktaark indeholder nøgletal om indvandrere og efterkommere i Danmark. Der er fokus på befolkningstal, uddannelse og beskæftigelse. Faktaboks 1 Udvalgte nøgletal

Læs mere

Penge- og pensionspanelet. Resultater fra befolkningsundersøgelse Marts/april 2008

Penge- og pensionspanelet. Resultater fra befolkningsundersøgelse Marts/april 2008 Penge- og pensionspanelet Resultater fra befolkningsundersøgelse Marts/april 2008 Resultaterne og spørgsmålene i Barometer-undersøgelsen, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet.

Læs mere

Arbejdstempo og stress

Arbejdstempo og stress 14. januar 2016 Arbejdstempo og stress Hvert femte FOA-medlem føler sig i høj eller meget høj grad stresset. Andelen har været stigende de sidste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt

Læs mere

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning

Læs mere

7. FYSISK OG MENTAL SUNDHED

7. FYSISK OG MENTAL SUNDHED SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 7. FYSISK OG MENTAL SUNDHED I kapitel 7 i hovedbindet beskrives befolkningens fysiske og mentale sundhed i Region Midtjylland ud fra tre vinkler: Oplevelsen

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012 Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...

Læs mere

Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse

Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,

Læs mere

PENGE- OG PENSIONSPANELET BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE OM DANSKERNES HOLDNINGER I FORHOLD TIL BANKEN, PRIVATØKONOMI OG BANKFORHANDLINGER

PENGE- OG PENSIONSPANELET BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE OM DANSKERNES HOLDNINGER I FORHOLD TIL BANKEN, PRIVATØKONOMI OG BANKFORHANDLINGER BAGGRUND PENGE- OG PENSIONSPANELET BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE OM DANSKERNES HOLDNINGER I FORHOLD TIL BANKEN, PRIVATØKONOMI OG BANKFORHANDLINGER Data er indsamlet i november 2014 via et online spørgeskema,

Læs mere

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer December 2011 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på Herkomst pr. 1. januar 2010 samt udviklingen i perioden 1. januar 2005 til 1. januar

Læs mere

Helbred og sygefravær

Helbred og sygefravær 8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen 9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de

Læs mere

Evalueringsnotat: Rigtige mænd i Vapnaga rd - fra fedt til fit

Evalueringsnotat: Rigtige mænd i Vapnaga rd - fra fedt til fit Helsingør Kommune Evalueringsnotat: Rigtige mænd i Vapnaga rd - fra fedt til fit Livsstil for mænd i boligområderne hold Baggrund Projektet blev startet op i August. Kurset har en længde på måneder og

Læs mere

Neurologisk Afdeling F Aarhus universitetshospital

Neurologisk Afdeling F Aarhus universitetshospital Planlagt indlagte patienters oplevelser: Neurologisk Afdeling F Aarhus universitetshospital Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 (35) 4,31 Ventetid ved ankomst - spørgsmål 2 (33) 4,55 O Patientinvolvering

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Skive Plejebolig 2015 Antal beelser: 150 Svarprocent: 43,10% Skive 2015 Side 1 ud af 17 sider Introduktion Skive Kommune har i 2015 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Lederjobbet Lederne April 2016

Lederjobbet Lederne April 2016 Lederjobbet Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederens indflydelse på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, hvordan dagligdagen i lederjobbet ser ud samt rammerne og beføjelserne

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Befolkningsundersøgelse om velfærd og ulighed: Dovne Robert-historien. 14. feb 2015

Befolkningsundersøgelse om velfærd og ulighed: Dovne Robert-historien. 14. feb 2015 t Befolkningsundersøgelse om velfærd og ulighed: Dovne Robert-historien 19015 FOA 14. feb 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Epinion... 3 2. Baggrund... 4 3. Dovne

Læs mere

Medlemsundersøgelse om frynsegoder på arbejdspladsen. Hovedkonklusioner fra undersøgelsen. FOA Kampagne & Analyse November 2008

Medlemsundersøgelse om frynsegoder på arbejdspladsen. Hovedkonklusioner fra undersøgelsen. FOA Kampagne & Analyse November 2008 FOA Kampagne & Analyse November 2008 Medlemsundersøgelse om frynsegoder på arbejdspladsen FOA har i oktober måned 2008 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om blandt andet frynsegoder via forbundets elektroniske

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2007

Medlemsundersøgelse 2007 Medlemsundersøgelse 2007 Skole og Samfund, august 2007 1 Skole og Samfunds medlemsundersøgelse 2007 Afsluttet d. 14. august 2007. Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...3 2. Baggrund...5 3. Metode...5

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen

Læs mere

1.5 Hvordan denne undersøgelse kan anvendes

1.5 Hvordan denne undersøgelse kan anvendes 1. Baggrund, formål og metode Michael Davidsen 1.1 Baggrund 1.2 Formål 1.3 Sundhed og sygelighed 1.4 Materiale og metode 1.5 Hvordan denne undersøgelse kan anvendes 1.6 Læsevejledning Kapitel 1 Baggrund,

Læs mere

Social ulighed i sundhed en udfordring for forebyggelse i nærmiljøet

Social ulighed i sundhed en udfordring for forebyggelse i nærmiljøet Social ulighed i sundhed en udfordring for forebyggelse i nærmiljøet Finn Diderichsen Speciallæge Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Store bydelsforskelle

Læs mere

Neurologisk Afdeling Hospitalsenheden Vest

Neurologisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Planlagt ambulante patienters oplevelser: Neurologisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 (299) 4,24 U Ventetid - spørgsmål 2 (315) 3,94 Patientinvolvering - spørgsmål

Læs mere

Forum for Mænds Sundhed c/o Rigshospitalet, afsnit 9512, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk &

Forum for Mænds Sundhed c/o Rigshospitalet, afsnit 9512, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Unge mænds tidlige død Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 2 Hvad dør de af? 15-24-årige Sygdomme 25%

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste

Læs mere

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser.

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Anne Illemann Christensen 21. september 2010 Disposition Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne Interviewereffekt Sæsonvariation

Læs mere

Faktaark: Mobilitet mellem sektorer

Faktaark: Mobilitet mellem sektorer September 2014 Faktaark: Mobilitet mellem sektorer Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger udviklingen i mobiliteten

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Temamøde om mental sundhed Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner,

Læs mere

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Danskernes mentale sundhed Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Mental sundhed handler om At trives At udfolde sine evner At håndtere dagligdags udfordringer og stress At

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse

Brugertilfredshedsundersøgelse sundersøgelse Fredericia Dagtilbud Fredericia 2012 Antal besvarelser: 1.400 Svarprocent: 57,90% Side 1 ud af 18 sider Introduktion Fredericia kommune har i 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Den nationale sundhedsprofil 2010

Den nationale sundhedsprofil 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Udgiver: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Udarbejdet

Læs mere

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. november 2012 Mette Engelbrecht Larsen metl@vd.dk 7244 3348 DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL RESULTATER FRA DEN UDVIDEDE DØDSULYKKESSTATISTIK INDLEDNING Vejdirektoratet

Læs mere