Bilag 1. Interview med Nilüfer og Fatima fra 7.V:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 1. Interview med Nilüfer og Fatima fra 7.V:"

Transkript

1 Bilag 1 Interview med Nilüfer og Fatima fra 7.V: Line hvis I lige starter med sådan kort at præsentere jer selv, hvad I hedder og hvor gamle I er, og om I har boet her i lang tid Nilüfer Jeg har boet her hele mit liv her i Holmbladsgade og øh jeg er 13 år og jeg hedder Nilüfer og jeg er fra jeg er tyrker fra jeg er kurder fra Tyrkiet og jeg bor sammen med mine forældre og min storesøster og min lillesøster og (griner lidt) jeg skal lige tænke jeg bliver 14 til januar ehm ja Line og hvad hedder du? Fatima jeg hedder Fatima, jeg har også boet her hele mit liv, men jeg kom først i 3. klasse her på denne her skole Nilüfer (bryder ind) så har du også boet et år i Pakistan Fatima ja jeg har boet et år i Pakistan, hvor jeg læste i skolen, men det gik ikke godt, så jeg kom tilbage her Line hvor gammel var du da? Fatima jeg var ca.ehm 9 eller noget i den stil, så kom jeg tilbage igen. Jeg gik i en specialklasse for at lære dansk ordentligt såå så kom jeg her i deres klasse ja Line men har du boet i Pakistan indtil du var 9 så? Fatima nej jeg tror jeg gik der da jeg var 8 og kom tilbage da jeg var 9 Line okay Nilüfer men du er født i Danmark Fatima ja jeg er født i Danmark Line du startede i 1.klasse i Danmark, og så har du været i Pakistan og så kommet tilbage igen? Fatima ja Line og så kom du i en ny skole? Fatima ja Line skal vi starte med at snakke lidt om billederne? Altså det vi havde tænkt med billederne var jo lidt at man skulle tage billeder af grupper eller venskaber eller sådan, hvilke nogle man nu så i løbet af dagen Nilüfer men altså, vi går alle sammen sammen, alle pigerne går sammen, vi er ikke i grupper ret meget Fatima man går bare rundt med dem man har lyst til at være sammen med Nilüfer ja Karin hvad med i jeres fritid? Nilüfer altså det er forskelligt, jeg er mest sammen med Sally, men hun er her ikke i dag, derfor tog jeg Fatima med Line hvad laver I når i er sammen? Nilüfer vi går rundt og snakker, og vi går ud og kigger på tøj nogle gange (de griner begge lidt) Line prøv at fortælle om sådan en almindelig dag, efter skole f.eks. Hvad sker der sådan efter skole? Nilüfer vi kommer hjem fra skole, så går vi hjem med vores tasker, og så siger vi f.eks. til vores forældre at vi går lidt ud, og så går jeg så går vi ud. Nogle gange er vi i gården og nogle andre steder, centret eller et eller andet, det er lidt forskelligt Line hvad er det for nogle mennesker I ser i løbet af sådan en dag? Nilüfer jeg ser tit nogle drenge der kalder sig for HBG eller sådan noget det en bande. Altså jeg ser dem altid, de er aldrig hjemme Fatima ja også når jeg er på vej på biblioteket i Ungdomsskolen, så er der mange jeg ser sådan til kl. 5 eller noget i den stil jeg synes der er rigtig mange sådan rundt omkring, bander og sådan noget hele tiden også når jeg går ind på biblioteket og når jeg går ud igen 1

2 Line hvad ser du? Fatima bander og TMG ere..= Line hvad er en bande? Fatima øh det er det er når der er rigtig mange ik os Nilüfer det er en 15 stykker, der går sammen hele tiden, men nogle gange er de kun 4 nogle gange kommer de ikke alle sammen ud på en gang, men de er hver dag sammen Fatima også sådan nogle små drenge på en 9-10 år, der prøver at være som de ældre Line hvad tror I de laver? Fatima ryger og sådan noget Nilüfer de laver jo ik rigtig noget, de spiller også fodbold. Vi har fået sådan nogle nye, hvad hedder det fodboldstandere henne i min går ik os, og der begynder de at spille meget. Før der stod de bare henne i opgangen og stod Karin hvorfor ser I dem som bander? Nilüfer fordi at de laver mange ting sammen Fatima ja Karin hvad er det de laver? Nilüfer altså de deler alt med hinanden, og hvis en laver noget så laver de andre det også Line Hvad er f.eks. forskel på en venskabsgruppe og så en bande? Fatima at de laver ballade tror jeg, også hvis...fordi hvis en fra en af banderne hvis de har mere respekt for ham, så hører de mere på ham og gør hvad han siger og i et venskab så hører de nok på alle og gør det sammen Nilüfer men det er dem der er i de store der bestemmer, og det er også dem der laver de mest dumme ting. De kommer de slås meget Line hvad gør I hvis I ser sådan en bande? Nilüfer jeg går bare forbi altså, og snakker ikke med dem. Nogle gange så spørger de om noget, men så svarer jeg bare og så går jeg videre Karin kender I nogen som er med i sådan nogle bander? Nilüfer ja Ali, han går i vores klasse. Og øh jeg kender dem alle sammen fordi da jeg var lille så...har de jo altid boet der og sådan, og så legede de bare, da kunne jeg godt snakke med dem, men nu er de blevet større så..??? Line hvorfor går du ikke sammen med dem? Nilüfer det gider jeg ikke...og jeg tror også jeg er også en pige ik os (begge griner lidt) de er alle sammen drenge Line så det er en drengegruppe? Begge ja Nilüfer altså det en drengegrupper, men de kan godt gå med piger, men så er det bare sådan en gang eller sådan noget, eller en dag, det er ik sådan dagligt, fordi de er mere meget venner ik os, men det er mere på den måde at de er delt op i venner. Altså 3 af dem er bedste venner og 3 andre er bedste venner, men de lader som om de alle 6 er bedste venner, og det er de ikke.de siger bare at vi er bedste venner, men det er de ik Line har I prøvet sådan at I gerne ville ind i en gruppe eller oplevet at nogen gerne ville ind i en gruppe hvor I var? Nilüfer det ved jeg ik det kan da godt være, men jeg har ikke oplevet det Karin hvad med dig? Fatima jeg kan ikke rigtig huske noget Line nu har du jo prøvet at være ny i klassen Fatima ja det var også lige det jeg tænkte på at være ny i klassen ehm Jeg var altså jeg blev godt velkommen Nilüfer (retter/hjælper) ja du blev godt taget imod Fatima ja godt taget imod selvfølgelig. Jeg gik sammen med en pige, men hun går her så ik rigtig mere Nilüfer (bryder ind) Salja? 2

3 Fatima ja hun tog imod mig, men så var der også nogle andre fra klassen der sagde, og det var også dig der sagde (henvendt til Nilüfer) hvorfor kommer du ikke over til os? og sådan noget kan du ikke huske det? Nilüfer øhm næh Fatima nåmen det gjorde du og mange andre, men ehm jeg kan ikke helt huske Madja nåh, nu kan jeg godt huske det vi var sammen hele tiden, og så var det du gik over til Sara Fatima ja og så var sammen med en pige Nilüfer (afbryder) og så i 6.klasse så blev vi næsten alle sammen hele tiden uvenner og der var meget og der var mange grupper og sådan Fatima men nu er det blevet lavet om, nu er vi mere venner alle sammen. Det var fordi så var jeg meget sammen med dem, og så lige pludselig så jeg ved ik lige hvad der skete, så gik jeg over til en der hedder Sara Nilüfer (bryder ind) som måske også kommer lige om lidt her Fatima ja. Og så kom vi op at skændes over alle mulig ting Nilüfer (bryder ind) altså der var hele tiden problemer, og vi fik også en psykolog i klassen Fatima ja for at gøre det godt igen, vi havde mange problemer der Line Hvorfor havde I problemer, tror I? Fatima ehm vi stolede ik på hinanden faktisk, og vi talte ik sammen, og vi gav hinanden skylden for alt muligt og gad ik at høre på hinanden Nilüfer og så jeg tror også der var nogen der var jaloux på hinanden og sådan noget over at de havde sådan nogle gode venner, men ik selv havde det, hvis det var det Line hvad er gode venner? Nilüfer en man har det sjovt og godt med. Der er nogen der bare er venner med folk fordi de er glade for at have venner og der er nogen der bare er venner o s med nogen for at være populære Fatima ja ja det er rigtigt Karin hvordan venner med nogen, bare for at være populære? Nilüfer altså den der er populær i klassen på det tidspunkt, er også den man helst vil være venner med tror jeg Fatima hmm ja, jeg håber det ik, men det kan godt være Line hvad er det der gør at man er populær, hvad kan den person eller hvad gør de? Nilüfer hmm det ved jeg ik jeg har ik prøvet det Karin hvad er det der gør, at man så gerne vil gå sammen med den person? Nilüfer måske er det en god veninde Fatima ehm hvis man er helt nede (viser med hænderne) og gerne vil være heroppe (viser igen), har man måske en chance for at komme lidt mere op, og være sammen med hende Nilüfer ja og få flere venner og mere respekt Fatima ja Line så man har ikke så meget respekt, hvis man ikke er sammen med.. Nilüfer ja altså, det er mere hvad personen føler, det er forskelligt fra person til person Line men hvad tror du den person kan, som de andre gerne vil være sammen med? Fatima måske gider de andre at høre på den person, altså hvad hun siger eller hvad har han at sige eller sådan Nilüfer altså der er ik nogen der er populær i klassen lige nu Fatima naj Nilüfer heller ik af drengene eller pigerne det er nok også en af de grunde til at der ik er så mange problemer mere, det var der meget før der var der mange problemer. Altså jeg har min søsters veninde siger også, at det er fra 6.klasse af, at man har mange problemer, men så i 7. begynder man at blive venner Line hvad tror I der sker? Fatima hmmm man bliver ældre måske Nilüfer eller man har prøvet det hele, så er der ik mere at skændes om 3

4 Fatima eller man er blevet træt af det Nilüfer man kan få hinanden ned og talt om tingene Nilüfer hvis jeg er sur på nogen, så tænker jeg meget over det, hvorfor er jeg sur på den person? og så hvis jeg tænker når jeg tænker, så kommer der nogle gange frem til at der egentlig ik er nogen god grund, det er bare sådan og så er det nemmere at glemme det igen. Også i stedet for at begynde at skændes over det, så er det meget bedre bare at være ovre det Fatima altså f.eks. hvis jeg blev uvenner med nogen, f.eks. dig (kigger på Nilüfer) selv bare over en lille bitte ting, så vokser og vokser det, og så glemmer jeg den lille ting og så vokser det endnu mere, og så til sidst kan man ik styre det mere og så Nilüfer og så glemmer man helt hvorfor man var uvenner.. Fatima ja og så begynder hun at være i en anden gruppe og så begynder jeg at være i en gruppe Nilüfer f.eks. hvis jeg nu skændes med Fatima så kommer der en og blander sig, så bliver jeg ikke sur på Fatima, men på hende, for den person skal ikke blande sig Line hvis I var i en gruppe og der er en der gerne vil være med, hvad vil I råde personen, som gerne vil ind i gruppen, til at gøre? Nilüfer hun måtte godt være med Fatima hun sku i hvert fald selv være sig selv og ik være ligesom os altså ehm f.eks. hvis vi går i noget tøj, så skal hun gøre det samme. Hun skal bare være sig selv Nilüfer ik en der efterligner, sådan nogle bliver man meget hurtigt træt af, så gider man ik at være sammen med dem Fatima bare komme ind og sådan være sig selv Nilüfer jaline det er sjovt, for vi har også snakket med nogle fra 8.klasse og de sagde, at det er faktisk vigtigt at man ligner hinanden eller at går i det samme tøj Fatima det synes jeg ik Nilüfer nej for så man jo aldrig en selv så prøver man altid at være en anden, og så kender man jo ik sine veninder rigtigt Karin hvordan er de som I er sammen med? Nilüfer det er forskelligt, nogen af dem kan godt lide at efterligne andre Karin hvad er det I godt kan lide ved dem I går sammen med? Nilüfer altså at øh nogen af dem forstår mig godt, når jeg har det dårlig, så snakker jeg med dem om det og nogen af dem er meget hjælpsomme og venlige, og det kan jeg godt lide ved dem Karin hvordan tror du de ser på dig? Nilüfer det ved jeg ik det...mærkelig (smågriner) Karin hvordan vil du gerne selv være overfor dem du er sammen med? Nilüfer sød og en god veninde, en der hjalp dem når de var kede af det Fatima ehmmm..også når f.eks. nogen skændes, så er jeg ik så god til min veninde til at støtte hende til tingene jeg ved ik hvorfor men jeg er god til det når hun er ked af det, men jeg er ik god til at støtte hende når hun har skændtes med nogen eller noget. Så blander jeg mig udenfor, fordi jeg ved at det kommer til alt muligt mærkeligt, men at hvis...altså hvis den person hun skændes med har en hel bande og hun er helt alene, så bliver jeg jo nødt til at hjælpe hende lidt, selvom det vil gi problemer Line men hvordan vil det gi problemer? Fatima hvis f.eks. at øh hvad hedder det.den anden person, så vil hun også blive uvenner med mig, og så kommer der andre til og så bliver de uvenner, og så bliver det værre og værre Line (til Nilüfer) du sagde de andre synes du måske er mærkelig, hvorfor synes du det? Nilüfer (smågriner) det ved jeg ik måske det øh jeg snakker om. Altså når de f.eks. snakker og synes det er sjovt, så er det ik altid jeg synes det er sjovt. De ting jeg synes er sjovt kan godt være de ik synes er sjovt. Altså jeg er ik sådan ligesom dem Fatima ligesom hvis jeg er sammen med nogle sådan ik fra min egen baggrund eller vi (kigger på Nilüfer) har jo på en måde den samme baggrund, men hvis jeg er sammen med en herfra, så hvis jeg talte lidt om det, så ville hun ik forstå mig Line hvad kunne det være I talte om? 4

5 Fatima altså f.eks. om noget af det jeg tror på, altså jeg er jo sådan udlænding og sådan noget ik, så vil hun jo tænke hvad ik. Så man prøver at være ligesom dem Nilüfer man vil ik føle sig sådan.altså når man snakker om noget, som ens veninder i forstår, så føler man sig sådan nærmest mærkelig. Fordi så forstår de det ik, og så tænker man sådan lidt, hvorfor må de det og jeg må ik det og sådan noget det kan godt være de har ret og sådan noget. Det er bare ufedt at mærke det og sådan noget Line så man bliver sådan lidt usikker på sig selv, hvis de andre ik forstår en? Nilüfer ja men nogle gange så tænker jeg, at jeg har det godt, og det er derfor jeg ikke går så meget op i det. Så jeg har det bedre med mine udlændinge veninder (griner lidt) end med mine danske, for de forstår mig ik så godt Line hvad er det de forstår? Altså dine udenlandske veninder Nilüfer f.eks. hvis jeg har skændtes med min mor, og jeg så fortæller det til Sanja?, så forstår hun det godt, for hun har også prøvet at skændes med sin mor om det. Men hvis jeg fortæller det til en dansker så er det mere bare sådan normalt, for de skændes mere med deres mor end vi gør Fatima også f.eks. hvis jeg siger at jeg skal hjem før det bliver mørkt eller noget i den stil og det skal de sådan set faktisk ik Nilüfer ja de må godt være ude hele tiden Fatima så spørger de så hvorfor og hvad og alt muligt, så ville de ik forstå det. Men hvis jeg sagde det til en der hedder?, så ville hun forstå at mine forældre vil være bekymrede eller noget i den stil, for hendes forældre vil også være bekymrede fro hende Karin hvordan tror I det spiller en rolle for hvem man er sammen med og hvem men ikke er sammen med? Nilüfer altså så.så f.eks så så øh det ved jeg ik Line kan man ik bare fortælle, altså hvis det nu var en pige herfra? Nilüfer jo det kan man da godt Fatima men de forstår det jo ik, de tænker bare altså de forstår det ik, og det kan man også se på dem at de ikke gør. De siger bare, ja det forstår jeg godt, men det gør de ikke. Og så når jeg går hjem så tænker jeg f.eks. Hvad var det, altså mon hun misforstod det eller sådan noget. Fordi man ved aldrig hvad de tænker, det er ik sikkert de gider at fortælle det ærligt for ik at gøre, at jeg sku føle mig mærkelig. Fatima og de personer som jeg er sammen med udenfor i forhold til dem i klassen så synes jeg, at jeg har jo kendt dem meget længe, så ved jeg jo at de har kendt mig nu og ved hvordan jeg er, så forstår de det godt, synes jeg, dem i klassen (Nilüfer mumler samstemmende) Fatima men dem udenfor f.eks. dem i gården eller noget i den stil, de kender mig jo ik helt, så derfor forstår de det nok ik helt Nilüfer (bryder ind) der var en pige i min klasse engang, men hun er holdt op, hende gik jeg med nogle gange, men det kan godt være hun følte det var mærkeligt Line at det var mærkeligt? Nilüfer ehmmm altså i klassen så var så ku det godt være vi bare var sammen i klassen men når vi så var ude efter skole så er det f.eks. nogle steder jeg ik må gå, min mor siger jeg er for lille. Line hvad er det for nogle steder? Nilüfer hmmm Fields og sådan noget, men min mor siger når jeg bliver 15 år eller sådan noget så må jeg godt. Ja min storesøster hun er 15 og hun må rigtig meget ik os nej hun er 17 (griner lidt), men da hun var 15 måtte hun også alle de ting, men da hun var 13 måtte hun ikke engang så meget som jeg måtte og sådan noget ik os, men alligevel så føler jeg, at der er mange ting jeg ikke må, som mine venner godt må så min mor hun siger at jeg er for lille til det og så noget, hun synes ik jeg er ikke gammel nok til at gå i Fields, jeg forstår det ik, jeg synes ik det ligger så langt væk, det fordi hun ik hvad jeg hun ik ved hvad der kan ske Line hun kan ikke lide at du er langt væk eller? Nilüfer nej ik min mor, men måske når jeg bliver 15 år så må jeg godt 15 år om 2 år (smågriner) 5

6 Karin nu siger I at i har det bedre sammen med dem der også er udlændinge, hvad med dem udenfor skolen? Nilüfer det er fordi udlændingene de har det lidt ligesom en selv, så kan man bedre lave ting sammen. F.eks. hvis jeg ik må noget, så er det også tit at mine veninder ik må det og så er det mere bedre det har jeg det bedre med, fordi så er jeg ik den eneste. Hvis alle mine veninder må og jeg ikke må, så ødelægger jeg det nærmest for dem, hvis jeg siger jeg ikke må men hvis der er flere så er det ik kun mig Karin hvad så med udenfor skolen, hvem er det I går sammen med der, er det også sådan blandet eller? Fatima blandet Nilüfer såå jaa altså, det kommer an på hvor jeg er...når jeg er hjemme, så er jeg tit sammen med Salja?...og.så nogle gange også sammen med andre, nogen der hedder men de går ik på den her skole eller kun nogen af dem, men de går bare ik i min klasse. Men når jeg er i nogle andre byer, så er jeg sammen med nogle andre nogen. Når jeg er hjemme hos min familie, så har jeg også nogle veninder derovre og jeg har en veninde, som jeg har været venner med i lang, og nogle gange går jeg bare derover, og det er i Tingbjerg, og det må jeg godt, fordi min kusine og dem bor derovre så hvis der er noget, kan jeg bare gå ind hos dem, så jeg går tit derover alene Karin hvem er det så du er sammen med hvor? Nilüfer altså det er en af mine veninder på min alder, men det er ik min familie, men jeg har familie derovre og jeg må godt for min mor gå derhen fordi øh Karin din veninde er hun så dansker eller udlænding? Nilüfer hun er udlænding Fatima jeg har så flere danske veninder end udlændinge, jeg ved ik lige hvorfor, men jeg har mest danske veninder lige for tiden, jeg har ik så mange udlændinge også fordi min mor siger at jeg ik skal gå med så mange udlændinge Line hvorfor tror du hun siger det? Fatima fordi at...øh fordi...altså jeg synes jo alle udlændinge er ik ens, nogle er nogle ballademagere og nogle er sådan okay nok.og hun vil også hellere ha jeg gik i en klasse hvor der var flere danskere Nilüfer (afbryder) sådan er det også med min mor, min mor vil gerne væk fra Amager, fordi der er mange udlændinge og og de er meget frække og fordi altså jeg har en lillesøster og hun skal snart begynde i skole og hun nu går hun i børnehave ik os og hun er meget sådan integreret ik (griner) ej men hun er dygtig til dansk og sådan ik os, og det kan min mor godt li, for hvis hun gik for meget op i at hun er tyrker ville det ik være så godt, for hun er stadig lille ik os, og det er ik så godt, og når hun begynder i skolen i skolen lærer de hende bare alt muligt, og min mor og far synes der er mange der er nogen der præger børnene fra de er små af, og lærer dem at de er muslimer og sådan noget det vil min mor ik ha at min lillesøster skal lære allerede, for hun er alt for lille til at kunne forstå det Line jamen hvad er det hun er god til, du siger hun er integreret? Nilüfer øhm hun er god til dansk og hun er god til at tale dansk og hun går meget op i.fordi alle hendes venner de er danskere altså ik alle, men de fleste og så øh så går hun meget op i deres kultur, altså ik kultur, men nu når det er Jul og sådan noget, og det kan min mor godt li, fordi hun er jo lille. Min mor vil ik ha altså for nu hun lille og nu det Jul og sådan noget ik og så ska hun ha Julegaver. Min mor vil ik ha at hun siger i skolen, jamen jeg får ik Julegaver, fordi hun er stadig lille og sådan Line hvorfor tror du din mor er bange for det? Nilüfer jamen fordi hun kan måske blive sådan lidt øh.ligesom de der øh der er nogle muslimer som går til dørene og sådan noget og ringer på og siger øh I skal være muslimer og gir os nogle papirer og sådan noget ik...der er også kristne der gør sådan noget hvad er det de hedder? Fatima det ved jeg ik 6

7 Nilüfer nej, men det er sådan nogle der går rundt gir sådan nogle papirer og sådan noget, og så hvis man går op i det fra man er lille så Fatima (bryder ind) det er det der hiz arirer eller hvad de hedder Nilüfer ja men ik pizzeria!! Fatima nej nej men det der hiz ba rire eller sådan noget Nilüfer nå ja Karin er det Hizb ut-tahrir? Fatima og Nilüfer ja ja, ja Nilüfer ja, men hvis man lærer det fra man er lille af, f.eks. af ens egen mor, så tænker man så vil man også gå mere op i det når man bliver ældre, og min mor vil ik ha at det skal være sådan, og hun siger at her er der mange der er sådan så.hun vil gerne bo i Hillerød eller sådan noget for der er ik så mange indvandrere der og i øh og sådan nogle steder... Line tror du hun er bange for at din lillesøster skal blive drillet eller sådan noget? Nilüfer nej ik sådan noget med drille, jeg tror bare jeg tror hun vil ik ha min søster skal lære sådan nogle bandeord og sådan noget. Fordi min fætter da han han var også ældre, han var godt nok også ligesom min lillesøster, var god til dansk og sådan, men så begyndte han i skole nu er han begyndt i skole, og så nu nu er han begyndt at bande og hører aldrig efter og sådan noget. Han er sådan blevet mere fræk, ikke kun fordi han er begyndt i skolen, men også fordi han leger kun med sådan nogle indvandrere, mest arabere det er derfor Line er der forskel på hvor man kommer fra? Nilüfer lidt fordi der er der er mange arabere der f.eks. går meget op i deres religion, det er der ik så mange fra mit land der gør, kurderne, de næsten alle arabere går med tørklæde, men det er der ik så mange kurdere der gør Line nu vil jeg lige spørge dig (henvendt til Fatima), du sagde du havde mange danske venner udenfor skolen, hvad laver I sammen? Fatima øh...alt muligt altså Jeg går mest med danske piger, fordi da jeg kom til Danmark ville min far ha at jeg skulle lære dem at kende og lære sproget at kende, fordi hvis jeg kun gik med f.eks. Nilüfer, ville jeg jo ik sådan kunne forstå ordentligt og jeg skulle kunne ordentligt dansk.og så havde jeg så fra starten af kun danske veninder og ja men jeg har nogle Nilüfer (afbryder) mine forældre synes også det er vigtigt at jeg også lærer den danske kultur og sådan noget alle de der, Juleaften og St. Bededag og sådan noget alle de der helligdage, fordi at øh jeg bor her i landet og jeg skal bo her hele mit liv ik os. Og så vil min mor godt ha at jeg skal.mig at leve sådan jeg skal ik gå for meget op i min egen kultur, fordi der er mange der (så meget larm i baggrunden, at det ikke kan høres hvad der bliver sagt) hvis min mor f.eks. siger at vi er tyrkere og jeg siger, nej vi er kurdere og sådan noget, det vil min mor ik ha, fordi hun siger der er mange flere tyrkere end der er kurdere og så min lillesøster hvis jeg bliver ved med at sige sådan og hun nu hører det og det kan være at hun ser op til mig og hun hører mig sige, jeg kan ikke li kurdere nej tyrkere fordi jeg er kurder eller sådan noget...det er der jo nogen der gør ik os, sååå det vil min mor ik ha. Hun bliver rigtig sur når altså hun kan ik li det, at man snakker sådan Fatima også min mor, hun er mere bange for mig, for jeg er jo den førstefødte ik, så det jo helt nyt for hende hvordan det er her og alt muligt hun er meget sikrere på min min allermindste lillesøster, fordi hun har jo prøvet det hele nærmest, med danskere og indvandrere og skole og alt det der, så jeg synes at min lillesøster har fået lov til mange ting før altså i sin tidlige alder, for jeg fik ik sådan lov til at lave de ting hun laver nu, som øh f.eks. at blive ude til 7 om sommeren eller noget i den stil, det fik jeg ik lov til jeg sku være hjemme og ja, hun har heller ik sådan strenge regler eller noget i den stil og det havde jeg da jeg Nilüfer (afbryder) ja det er også det altså jeg må godt gå i Tivoli ik os med mine venner om sommeren og jeg må også gå i biografen, og det måtte min storesøster heller ik da hun var på min alder fordi at øh...så er det først gang...for min mor...og plus det er et andet land ik os, og hun er vant til bare at leve i sit eget land ik os, og så der boede hun i landsbyen og der var der ik sådan 7

8 biografer og sådan noget, så øh...det er noget nyt for hende og sådan noget. Men det er ik det sammen for min far, for min far har boet i Danmark siden han var 11 år Line okay, så jeres familier vil gerne have at I går sammen med danskere, men Nilüfer (afbryder) nej nej altså, min mor siger ik jeg skal gå sammen med danskere, min mor siger bare at jeg ik skal gå sammen med nogen der laver ballade, hun er ligeglad med om de er danske eller udlændinge, bare det ik er nogen der laver ballade eller ryger eller sådan noget og øh sådan Karin er der stor forskel på hvem der laver ballade, om det er danskere eller udlændige? Nilüfer naj altså der er ik så mange danskere der laver ballade, men der er mange danskere der begynder at ryge og går til fester og alt det der, og det vil mon mor ik ha Fatima ja, min mor vil heller ik ha at jeg skal gå med de forkerte personer, altså dem der drikker og ryger og laver ballade og Nilüfer (afbryder) min mor vil heller ik ha at jeg skal ha en kæreste og sådan noget, hun sir at det er ik er så godt (igen meget larm)..jeg kan godt forstå min mor hvorfor hun siger det Line altså du tror heller ik at du vil ha en kæreste selv, selvom du gerne måtte? Nilüfer ja altså nej Fatima os fordi min mor siger at jeg ik skal ha et job lige nu fordi at min skolegang lige nu, men det kan godt være at min lillesøster måske får lov fordi det er sådan.når jeg bliver sådan 16 og prøver et job og alt det der, så ved hun at jeg godt kan klare det, og så kan måske min lillesøster få lov til mere end jeg og får en kæreste tidligere eller noget i den stil Line nogle gange kan forældrene jo godt sådan ændre deres syn på..? Fatima ja blive klogere eller hvad man skal sige Nilüfer det er også sådan at øh ehmmm øh at min mor vil ik ha at jeg skal gå med aviser fordi det er hårdt, og det kan være jeg får ondt i min ryg ik os. Og i den her alder kan jeg kun gå med aviser ik, så hun sir når jeg bliver lidt ældre kan jeg bare arbejde, min storesøster arbejder også (Tavshed) Line må jeg lige spørge om noget her til sidst, når nu vi kommer i klassen og beder jer om at tage billeder af grupper, hvordan tænker I så grupper? Nilüfer vores venner Fatima ja og vores klassekammerater Nilüfer altså da I kom med de der kameraer, så troede jeg I bare mente at vi skulle tage billeder af dem vi mest gik sammen med og dem vi bedste kan li fra klassen og f.eks. der er nogle piger fra klassen jeg ik har taget billeder af, Julia og Henriette Fatima jeg var der ik lige der, da I var der Nilüfer jeg jeg vil godt tage af hele klassen, bare ik af Julia og Henriette, fordi at øh jeg kan ik lide dem, men jeg jeg altså snakker heller ik med dem jeg Line hvorfor kan du ikke lide dem? Nilüfer øhm Fatima jamen der er ik nogle billeder af dem Nilüfer nej der er ik nogen der har taget billeder af dem. De er de er sådan nogle outsidere Fatima men det er bare det at de er sådan der går meget op i sig selv og de kan kun li hinanden og sådan Nilüfer og de gider i at snakke med andre end dem selv og så lige med nogle drenge eller sådan noget Line men gider I godt at snakke med dem? Nilüfer det kommer an på om hvad Fatima det er fordi vi er trætte af det de siger, fordi at øh de snakker jo om de diskuterer altid om alt altså de snakker om kærester og så var de ude til halv 12 og så var de der og og det kan jeg jo ik prøve, så jeg ved ik hvordan det er, og så synes jeg det er kedeligt at høre hvad de snakker om og sådan noget. Ik fordi vi ik er venner, men jeg snakker ik så meget med dem men de kan godt være lidt for meget nogle gange Nilüfer altså de er lidt altså de er vokset hurtigere (smågriner) altså i 6. klasse så var de ik sådan, da var de sådan en slags nørder nu nu går de rigtigt meget med drenge og sådan noget ik os og 8

9 Line hvordan er de når de er nørder? (de griner begge to) Nilüfer øh...sådan uden venner og sådan noget. Fatima najj Nilüfer altså Henriette, hun var kun venner med Fie ik os, i starten da hun kom med de der briller og alt det der Fatima og hestehale og det hele Nilüfer ja og så havde hun sådan en der bluse, hvor der stod cool eller stod der girl? Fatima nej star Nilüfer nå ja...og hun Fatima hun går amok jeg ku godt li hende i starten, men Line hvad gjorde det at hvordan hun så ud, at hun havde briller og sådan noget? Nilüfer altså da hun lige var begyndt i klassen, så tænkte man sådan altså nørdagtig ik Fatima men altså hun var meget flink dengang, men altså sådan nu hun meget snobbet og sådan hun er ik sig selv, for jeg var bedste veninde med hende i et stykke tid og jeg ved jeg kender hende godt.og nu kan jeg se at hun nærmest forandrer sig altså enten fordi altså når hun var sammen med mig, så var hun sådan en type som jeg kan li at være sammen med, men når hun var sammen med Julia så ehm så blev hun nærmest ligesom Julia Nilüfer ja Fatima ja og da Julia var på sommerferie i skoletiden, så var jeg meget sammen med Henriette og der var hun ik ligesom Julia, hun var sådan en normal pige man kunne man gad at snakke med og alt muligt, men så ligs så snart Julia kom hjem, så var de meget sammen Nilüfer altså hun forandrer sig hurtigt, hun er ik sådan en type der bare er sig selv, jeg tror hun er bange for at være sig selv fordi hun er bange for at miste venner og sådan Karin er det derfor hun har forandret sig tror I? Nilüfer det ved jeg ik, jeg tror det også er fordi at Julia er sådan en type der men jeg synes ik Henriette er flink eller Julia, fordi at de de går meget efter at være populære og det kan jeg ik li Fatima man skal bare være sig selv, og hvis man bliver populær på at være sig selv, så er det meget bedre Line men er de populære? Fatima jah lidt men ik sådan Nilüfer ja for drengene kan det godt være, men ik for pigerne Line men hvad med jer, I er vel også forskellige alt efter hvem I er sammen med ik? Nilüfer hmmmm Line eller er I altid de samme? Fatima det ved jeg ik det tror jeg ik jeg tror lige nu er jeg ik sådan rigtig med nogen, så er det bare forskellige jeg har ik sådan noget fast punkt lige nu jeg er bare med alle lige nu Karin men nu når I siger, at danskerne ikke altid forstår jer så godt, hvordan er I så overfor dem i forhold til hvordan I er overfor udlændingene? Nilüfer altså jeg er mere stille, jeg går heller ik bare og altså hvis jeg fortæller dem at jeg har det dårligt, og de så misforstår mig ik, så er jeg bange for hvordan de vil misforstå det. F.eks. hvis jeg nu fortæller dem noget, så kan det godt være de misforstår det så Line men man kan også sige, at hvis I slet ikke snakker sammen så kan det også være I misforstår hinanden Nilüfer ja Fatima ja også fordi jeg begyndte ikke at snakke med Henriette og Julia før i tiden for for et par dage siden, så begyndte de at virke sådan sure- agtige uden grund faktisk Nilüfer ja, de er også sure på mig Fatima så øh vi har jo projekt i gang fra for lang tids siden og vi er stadig i gang med det øh..og øh Nilüfer hvad er det for et projekt? Fatima det der geografi eller hvad det er 9

10 Nilüfer nå ja Line og så er du sammen med.? Fatima ja sammen med Henriette og Julia og så Sara. Og Sara og mig vi er ik så glade for Sara ik, vi ik så glade for Sara for meget og hun er nok heller ik glad for mig så meget mere øh men lige så snart vi begyndte i det der projekt og snakke så begyndte vi mere at kommunikere og sige hej og sådan, så det er blevet bedre nu så vi er begyndt at snakke lidt sammen Line så det ændrer sig hvis man snakker sammen? Fatima ja, det synes jeg Line men der er selvfølgelig også projektet I kan snakke om på den anden side ik Fatima øh ja..: (Vi sagde mange tak fordi de ville snakke med os) Bilag 2. Interview med Abdul og Mathias fra 7.V: Abdul og Mathias fra 7. klasse Karin: Så vil jeg gerne starte med at høre dig, fortæl lidt om dig selv. Hvad hedder du og hvor gammel er du? Abdul: Jeg hedder Abdul og er 13 år. Karin: ok, hvad laver du sådan i din hverdag, ud over at gå i skole? Abdul: Jeg spiller fodbold og er sammen med nogle venner. Karin: Hvad med dig? Mathias: Jeg hedder Mathias og jeg spiller også fodbold og er sammen med mine venner. Karin: ok Line: Spiller I fodbold sammen, eller? Mathias: Ikke så meget efter skole. Kun I skolen. Abdul: Han kan ikke følge med. Hi hi. Karin: Når I er både i skolen og også efter skolen, hvilke nogle grupper oplever I så i jeres hverdag? Abdul: Ikke specielt mange. Karin: Ikke specielt mange. Hvad med dem i selv er sammen med i? Hvem er I sammen med ud over dem I spiller fodbold sammen med? Abdul: Ikke så mange der går på skolen, nogle gange ham og mig efter skolen ikk. De andre jeg går rundt med er ikke så meget fra denne her skole. Karin: Nej. Hvem er det så du går sammen med der? Abdul: Navne? Karin: Nej, nej, er det bare sådan er det bare nogle venner du bor i nærheden af, eller? Abdul: Bare sammen med nogle venner, bare sådan nogle vi spiller bare fodbold sammen for sjovt. Vi går i indendørs hal og spiller. Line: Hvordan har I mødt hinanden dem du går med efter skole? Abdul: Det var bare sådan vi var i indendørs hal, ikk og spillede fodbold og så kom de og spurgte om de måtte være med, og så spillede vi bare sammen. Line: Hvad med dig? Mathias: Jeg sådan øh, jeg ved ikke. Jeg spiller bare fodbold med mine venner efter skole og så går jeg ikke så meget i grupper eller noget. Line: Altså når vi siger grupper, så mener vi også bare sådan venskabsgrupper eller sådan Mathias: Ja, ja ja. Line: en gruppe af venner der hænger ud. Mathias: Ja, jeg er ikke sammen med så mange efterhånden. Line: Nej ok. 10

11 (Pause) Karin: Er der så nogen I bedre kan lide at være sammen med end andre af dem i er det sjovere at være sammen med dem I spiller fodbold sammen med? Abdul: Nej, der er nogle jeg bedre kan lide at være sammen med. Karin: Hvad er det der gør at du bedre kan lide at være sammen med? Abdul: Det er sjovere og vi har kendt hinanden i længere tid. De er meget sjovere at være sammen med. Karin: Ja. Mathias: Ja, det vil jeg også sige jeg kan bedre lide at være sammen med mine venner uden for skolen end dem fra min klasse hele tiden, fordi det er bare sjovere synes jeg. Line: Ja, hvorfor? Mathias: Det ved jeg ikke f.eks. en af mine venner han er rigtig sjov, så det er sjovt at være sammen med ham. Line: Hvordan kender du ham? Mathias: Det er fordi vi bor i samme gård, sååå legede vi sammen dér. Line: Prøv at fortælle lidt mere. Når I er sammen hvad laver I så? Mathias: Er hos mig eller ham og går rundt, er i Amager Centret, spiller fodbold, går i biografen og alt så noget, går i Tivoli. Line: Så er det jer to sammen. Mathias: Ja. Line: Ok. Hvordan kan det være at du ikke går sammen med flere f.eks.? Mathias: Nogle gange synes jeg ikke at det er specielt sjovt at gå med flere på én gang, jeg ved ikke hvorfor. Sådan synes jeg bare. Line: Hvordan er det anderledes at gå sammen med mange? Mathias: Det ved jeg ikke. Jeg synes bare ikke at det er sjovt at være så mange på én gang. Line: Ok. (Pause) Karin: Hvad med dig, hvad laver du med dem du er sammen med? Abdul: det er nogen lunde det samme. Spiller fodbold, går rundt, går alle mulige steder hen og laver ikke så meget. Karin: Hvordan ser I jer selv i forhold til dem I er sammen med, altså er det nogle der er når I sådan finder ud af nu siger du at du har kendt ham meget længe ham du går sammen med, men hvordan vælger man dem man godt kan lide at gå sammen med? Nu siger I at der er nogle der er sjove kunne der også være nogle andre Abdul: Man ser hvordan de er. Karin: Ja. Line: Hvad kan de eller hvordan er de, dem du godt kan lide at gå sammen med? Abdul: Sådan, de er meget finke og sjove og de laver ikke ballade og sådan.. Line: Hvad vil det sige når du siger at de er flinke? Abdul: De hjælper dig, hvis du har brug for hjælp og alt sådan noget. Tid: 5:35 Hvad hjælper man hinanden med eller hvad hjælper I hinanden med? Abdul og Mathias: Hi, øhh, sådan lidt forskelligt. (Pause) Line: Der var også lidt at svært spørgsmål. Abdul og Mathias: Ja. Line: Er der nogle folk som I bestemt ikke vil gå sammen med, som I sådan synes Mathias: Nej, sådan har jeg det ikke. Jeg vil først bare lære dem at kende, ikk og så se hvordan de er. Jeg har det ikke sådan; dig gider jeg ikke at gå sammen med. Line: Har du det lige sådan eller? Abdul: Ja. 11

12 Line: Men har I oplevet nogle gange hvor I tænker; ej ham der ham skal jeg bare ikke gå sammen med? Mathias: Ja, hvis det er nogle typer man ikke kan lide, sååh.. Abdul: Ja. Line: Men hvad er det for en type du ikke kan lide. Mathias: Altså f.eks. hvis der går en fra min klasse, der f.eks. laver mange andre ting end mig, altså forskellige ting som jeg ikke kan lide, som jeg synes er kedelige og sådan noget, sååh synes jeg ikk jah. Line: Så er det ikke fordi du ikke kan lide personen Mathias: Nej, nej. Line: Så er det fordi I ikke har de samme interesser. Line: Hvad siger du til det spørgsmål? Abdul: Det er sådan mere jeg ser hvordan de er det er mere sådan om de laver ballade og sådan noget. Hvis de gør det så vil jeg helst holde mig væk og sådan. Line: Hvad mener du med laver ballade? Abdul: Går rundt og laver kriminalitet og sådan noget og hele tiden vil op at slås med nogen eller sådan. Line: Møder du sådan nogle på en almindelig hverdag som gør det? Abdul: Ja. Line: Ok. Hvad gør du så? Abdul: Altså hvis det er nogle jeg går sammen med, så går jeg bare. For det er nemmest. Ellers så spiller vi bare stille og roligt fodbold med dem. Line: Så man kan altså godt være sammen og spille fodbold uden.. Abdul: Ja, men lige så snart de begynder så går jeg bare. Line: Ok. (Pause) Line: Vi har også spurgt i 8. klasse og stillet dem nogle spørgsmål, og der snakkede de om at dem man går sammen med, det er nogle som er seje, hva gælder det også for jeg. Abdul: Nej, det gælder om hvordan de er. Mathias: Ja, det synes jeg også. Karin: Det er ikke sådan at man går sammen med nogle, fordi de er smarte at gå sammen med? Abdul og Mathias: Nej. Abdul: Der er hvordan de er mod én. (Pause) Karin: Nu er der ikke nogle af jeg der har taget billeder, men hvis I skulle tage nogle billeder af dem som I møder i jeres hverdag ikke bare dem I selv er sammen med, men også dem I sådan ser, hvem tror I så det ville være for nogle? Hvem oplever I? Abdul: Altså dem vi er sammen med selv? Karin: Ja, men også dem I bare ser, både her i skolen, men også sådan i jeres fritid. Abdul: Nåh, så ville der også være nogle af Holmbladsgade og nogle af herovre hvor jeg spiller fodbold bare for sjov sammen med mine venner. Karin: Ja, men hvad med f.eks. når du siger at I går i Amager Centret eller når man bare går rundt og sådan ser man så nogle grupper? Tid 9:19 Abdul og Mathias: Ja, rimelig mange gange. Karin: Hvad er det for nogle I ser? Abdul: Det er sådan Tmg og Holmbladsgade. Line: Hvad er Tmg? Abdul: Telemarksgade. Karin: Går I sådan delt op i kvarterer jer der går sammen? Abdul: Ja, det gør vi, deler os op i kvarterer. Line: Hvad tror I at de går og laver? 12

13 Abdul: Ballade. Nogen fra vores klasse han siger f.eks., hvis generer ham så siger han også bare for sjov; Tmg de kommer og smadrer dig eller sådan noget, fordi jeg bor dér. Line: Har I set nogle af de der grupper lave kriminalitet eller er det bare noget i har hørt fra andre? Abdul: Nej, det er mange vi har set. Line: Hvad tænker I så om det når I ser det? Abdul: Jeg går bare. Mathias: Jeg tænker ikke over det. Sådan er de bare. Line: Men hvad med jer hører I så ikke til nogen der hvor I bor? Abdul: Jeg er sammen med dem, men så snart de begynder så går jeg bare væk. Karin: Hvem er det for nogle, altså dem der er med i de grupper, hvis man nu kommer fra et kvarter, tror I der er nogle af dem der er med som der kan finde på at ligesom de snakkede om dem vi har snakket med i 8. klasse at man måske kun er med fordi det måske er lidt smart at være med? Abdul: Ja. Abdul og Mathias: Ja, det er der mange der gør. Karin: Så der er måske mange som kun er med pga. det og gør det fordi de andre gør det. Abdul og Mathias: Ja. Ja. Line: Hvorfor tror I ikke at de går deres vej ligesom I fortæller at I gør? Mathias: Fordi det kan man jo se at de ikke gør, hvis de laver et eller andet. Abdul: De vil godt være ligesom dem. Line: Ok. Men hvorfor tror I at der er nogle der laver kriminalitet? Abdul: De har intet at lave. Line: De har ikke noget at lave? Abdul: De har nok intet at lave, så laver de kriminalitet. Line: Så det er simpelthen, fordi de keder sig? Abdul: Ja, det tror jeg. Mathias: Og måske fordi de synes at det er sjovt, måske. Line: Er det for sjov? Mathias: Nej, måske synes de at det er sjovt. Line: Hvordan sjovt? Mathias: Det ved jeg ikke det kan bare godt være at de synes at det er sjovt, men jeg synes ikke at det er sjovt. Abdul: Eller for at være seje. Sådan mere at de synes at det er sejt, at lave kriminalitet og sådan. (Pause) Line: Hvad tror I at dem der går i de der grupper de tænker, hvis de ser at I går væk fra dem. Hvad tror I at de tænker om jer? Abdul: De ved det godt. De ved godt at jeg ikke gider lave sådan noget der. Line: Så hvad tror du at de tænker? Abdul: Så nu er de også blevet vant til det og så laver de ikke så meget når jeg er der. Line: Nej, ok. Så de respekterer at du ikke gider det. Abdul: Ja. Line: ok. Siger de så noget eller? Abdul: Nogle gange siger de kom nu og sådan noget og så går jeg bare, jeg gider ikke. Karin: Tror I at det er alle der går ligesom I gør? Abdul: Nej, mange bliver. Mathias: Ja. Abdul: Mange af dem jeg kender i hvert fald. Karin: Så det har noget at gøre med, hvis man tror at det de andre de øhm, eller hvis alle nu tror at de andre gerne vil være med til det, selvom de selvfølgelig godt ved at det ikke er alle der vil være med ligesom jer, men at man så gør det fordi man tror at de andre gerne vil? Abdul: Jah, det er mere fordi at de også ikke har noget at lave og de synes også selv at det er sjovt og sådan. Karin: Ok. 13

14 Line: Du siger også at man godt kan være sammen med dem nogle gange og så nøjes med at spille fodbold. Abdul: Ja. Line: Så de er faktisk, altså når de ikke keder sig såh Abdul: Så er de meget flinke og stille og rolige og hvis man går i biografen med dem eller sådan. Bare hvis man går sammen med 2-3 af dem, ikk, så er de meget stille og rolige. Men altså går du med dem alle sammen så begynder de at lave ballade og Karin: Hvorfor tror I at de keder sig, så de bliver nødt til at lave sådan noget? Abdul: Jeg ved det ikke. Karin: De går ikke til nogle fritidsinteresser? Abdul: Neeej. Jo, nogen af dem gør. Mathias: Nogle af dem gør, men så er der andre af dem der ikke gør. Karin: Hvad med skolen, hvordan har de det med skolen så? Abdul: De fleste går det nok dårligt. Karin: Ok. Tid 15:03 Line: Så det hænger sammen? Det at det går dårligt i skolen og så det at man keder sig? Abdul: nnnjaaahhh. Line: Og laver ballade og sådan. Abdul: Jeg ved det ikke. Line: hi hi, neej.(ved godt at hun spørger for meget, for drengene ser ud som om de er ved at vælte ned af pinden;) (Lang pause) Line: Er det nogle forskellige grupper, der går f.eks. i Centret eller på gaden, er der forskel på det? Mathias: Nej, det tror jeg ikke. Line: Hvor de forskellige grupper går henne? Abdul: Det er mere i sit eget kvarter. F.eks. Holmbladsgade de render mest rundt i Holmbladsgade. De holder sig til dér hvor de bor. Du kan godt se dem 2-3 gange nogle andre steder, men det er ikke så meget. Line: Så de er meget dér hvor de bor, dem der går i større grupper? Abdul: Ja. Line: Hvad med jer, når I går ud, hvor går I så hen? Abdul: Alle mulige steder. Mathias: Ja, det er mange steder. Abdul: I biografen, Fields. Line: I Fields? Abdul: Ja. Line: Hvad laver I der ude? Abdul: Ser på tøj eller sådan noget bare snakker, går rundt. Line: Hm. Karin: Nu snakker I meget om de store grupper fra de forskellige kvarterer. Er der andre grupper I ser? Abdul: Ja, der er 2-3. Karin: Hvad er det for nogle grupper? Abdul: Der ved jeg ikke, jeg kender dem ikke. Bare sådan nogle man ser på gaden. Karin: Ok. Hvad tror du de er for nogle, hvorfor de går sammen? Abdul: Bare venner tror jeg. Karin: Ok. Line: Men når du siger Mathias, at du går sammen med nogle forskellige, mere sådan i mindre grupper, så tænker jeg på; er du ikke nogle gange sammen med flere at de venner sådan på én gang? Mathias: Ja, jo, men ikke så meget. Line: Er det nogle der kender hinanden. 14

15 Abdul: Ja. Mathias: Ja, men nogle gange ikke, så det er også derfor. Det er ikke sikkert at alle mine venner de kan lide at være sammen med mine andre venner, så på den måde. Sådan er det mange gange. Line: Så det er derfor I ikke er sammen, fordi de ikke kan lide hinanden? Mathias: Neej, de kan ikke lide hinanden(jeg tror ham mener: det er ikke fordi de ikke kan lide hinanden), men det er måske ikke lige dét de gider at lave, vel så...altså en af mine venner han vil hele tiden lave sport og ham den anden han gider ikke, sååh. På den måde Line: Men du kan godt være sammen med dem på forskellige tidspunkter så? Mathias: Ja, ja det kan jeg godt. Karin: Hvad med jer to, er det fordi I går i klasse sammen at I går sammen eller er det også fordi I kommer fra det sammen kvarter, eller? Abdul: Det er nok også sådan meget med klasse at vi går sammen, fordi... Karin: I bor ikke det samme sted? Abdul og Mathias: Nej. Line: Hvor meget tror I at det betyder at man går I klasse med nogen. Betyder det at man hænger meget ud med hinanden, eller betyder det mere der hvor man bor f.eks.? Abdul: Det er også meget sjovt at være sammen med vennerne. Det er også meget sjovt at være sammen med dem fra klassen. Line: Så det er lidt forskelligt. Abdul: Hm. (Lang pause) Karin: Har du...? Line: Neej, det kan godt være at vi bare skal sige tak. Hm, må jeg lige spørge med billederne øh, du sagde, du nåede ikke at tage dem, vel? Abdul: Nej. Det var mere dem jeg går rundt med det var ikke om tirsdagen (7. klasse havde kameraerne fra tirsdag til onsdag i sammen uge). Det var den dag, hvor min mormor hun lå på hospitalet og sådan, så jeg skulle over og besøge hende og sådan Line: Ok. Abdul: Så jeg kunne ikke nå at tage billeder. Karin: Nej. Line: Vi har også snakket lidt om at man kan også godt se på familien som en gruppe f.eks. Mathias: Jahhhh. Line: Men det er bare ikke en gruppe man vælger så. Det er en gruppe man har fra starten, men det kan jeg godt forstå så har du ikke haft tid til at rende rundt og lege fotomand. Hi hi. Abdul: Nej. (Pause) Line: Det kan godt være at vi skal sige tak for hjælpen. Karin: Ja, tak. Abdul: Det var så lidt. Karin: De må også heller få lidt slik, vi har slet ikke åbnet posen. Line: Nåh, ja. Vi har slet ikke åbnet den. Er det lidt for tidligt på morgenen eller? Abdul: Hm, jah. Bilag 3. Interview med Mette og Anne fra 8.U: Vi havde ikke selv været inde i klassen og hente pigerne og de havde ikke valgt selv at de skulle komme, men læreren havde sagt til dem at de skulle. Vi havde tænkt os at snakke med Anne alligevel, men det vidste hverken pigerne eller læreren. 15

16 Karin: Vi optager altså lige på den der, men det er bare så vi selv kan huske hvad I siger. Det er ikke noget der skal bruges til noget sådan så andre kommer til at høre hvad I siger. Anne: Ok. Vi hælder slik op til dem Line: Kan I ikke lige præsentere jer selv, sådan hvad I hedder og hvor I kommer fra? Mette: Joh, jeg hedder Mette og jeg er 14 og jeg bor her på Amager i Frankrigsgade og jah sådan hvad ellers? Line: Har du boet her hele dit liv, eller? Mette: Ja, det har jeg. Line: Hvad med dig? Anne: Jeg hedder Anne og jeg er 14 år og jeg bor på Amagerbro her om vinteren og om sommeren bor jeg på Vestamager. Line: Der har I et sommerhus, eller? Anne: Ja, og der har jeg boet hele mit liv begge steder. Line: Går I sammen sådan normalt, eller? Mette og Anne: Jah, når vi har tid. Line: Hvilke grupper går I ellers i? Eller hvilke mennesker ser I, i løbet af dagen? Nu har vi fundet ud af at grupper det kan måske godt misforstås, men Anne: Jeg går meget sammen med dem der laver ballade. Line: Hvad er det for noget ballade. Anne: Jeg har altså sådan hm, ja, sådan nogle der stjæler biler og busstoppesteder. Dem plejer jeg at gå mest sammen med. Mette: Griner lidt. Line: Hvorfor? Anne: Det ved jeg ikke det er bare, de er mest friske og sådan. Mette: Det er også familie noget af det. Anne: Ja. Line: Er det derfor? Fordi det er familie? Anne: Nej ikke rigtig, for vi (familien tror jeg) ser dem ikke så tit. Jeg har aldrig set dem udover familiefødselsdage og sådan noget. Jeg har set været sammen med dem og deres venner. Karin: Hvad er det der er spændende ved at..? Anne: Det ved ikke. Det er meget mere friske at være sammen med, de løber rundt og laver sådan nogle mærkelige ting en gang i mellem. Men jeg er plejer aldrig selv at være med til noget af det. Jeg plejer bare at sige hvis de spørger mig om et eller andet, så plejer jeg bare sige nej. Og så hvis de ikke kan respektere at jeg siger nej, så går jeg bare og så plejer de altid bare at gå med, og så laver de det heller ikke selv. Line: Så de er ok med at du ikke gør det. Det er ikke sådan at de presser dig? Anne: Nej. Line: Hvad er der andre du går sammen med i løbet af en uge f.eks.? Anne: Ja, jeg kan da godt gå sammen med de der dengser, eller hvad man kalder dem. Dem der laver meget lektier og sådan noget, og så bare sportstyperne og sår n noget. Så det er sådan lige fra den ene yderlighed til den anden. Line: Hvad laver I så sammen? Anne: Det ved jeg ikke snakker og hører musik og går på nettet og spiller og sådan noget lidt forskelligt. Line: Hvad med dig? Mette: Altså nu har jeg jo hest, så jeg er meget ude i stalden og møder forskellige mennesker hele tiden ikk. Så det er jo ikke bare én eller flere, det er jo mange i løbet af en dag. Nogle fra klassen, nogle andre uden for, nogle fra stalden og nogle fra nogle andre steder Line: Hvilke nogle andre steder? Mette: Også ligesom nogle fra Vestamager, nogle fra Kastrup og fra Tårnby. Line: Hvordan kan det være at I lige kommer sammen med dem? 16

17 Mette: Fordi det er nogle af vores gode venner? Anne: Det jeg helst vil være sammen med det er dem der bor i Farum og Frederikssund og sådan noget. Line: Det var langt væk, hvordan har du lært dem at kende? Anne: Jamen, det er nogle af mine forældres venner, hvor noget af deres familie dér og så har jeg lært dem at kende dér ved nogle store fødselsdage og så har vi så lært hinanden at kende og så har vi taget ud til hinanden og så har jeg lært flere af dem at kende derude også...og med mine veninders fætre eller sådan noget og så har man lært flere og flere at kende på den måde. Line: Hvordan har du lært de dér at kende? Dem ude fra Kastrup, siger du? Mette: Nogle af dem ude fra stalden, og nogle her fra. Og så er der også nogle af mine veninder, når det er de er ude hos deres mor når forældrene er skilt, ikk. Så nogle bor inde på Nørrebro, når de er hos deres far og andre bor et andet sted. Line: Nåh, så tager du med på den måde. Mette: Ja, men jeg er ikke sådan der er en der bor på Nørrebro og jeg er aldrig med på Nørrebro for jeg bryds mig ikke rigtig om det sted derud vel. Line: Hvorfor ikke? Mette: Altså det ved jeg ikke. Jeg gider bare ikke at være derinde for synes lige så godt at jeg kan være her og alle de andre steder. Jeg kan ikke rigtig se hvad der skal derinde. Line: Hvad sker der på Nørrebro som du ikke kan lide? Mette: Jamen, der er mange udlændinge og der er mange andre der laver ballade altså det er ikke kun udlændinge, der er mange andre som også jeg kan bare ikke se, hvad jeg skulle lave derinde. Jeg kan lige så godt være her. Line: Så det er for ikke at kommer i nogle grupper der laver ballade, eller? Mette: Nej, det er bare decideret jeg kan ikke se hvad jeg skulle lave derinde sådan rigtig. Jeg gider ikke at tage derud. Karin: Hvad fanden var det jeg skulle spørge om før? Line: Det ved jeg ikke jeg afbrød. Karin: Nåh, ja. Hvad er det så I laver af forskellige ting, altså når det det må jo være nogle meget forskellige mennesker? Anne: Ja, det må man sige. Hi hi. Karin: Hvad laver I så af forskellige ting dem? Anne: Øhm, nogle gange sidder man bare og laver lektier og hyggesnakker og bare går rundt på gaden. Mette: Går i Amager Centret. Anne: Shopper og sådan noget. Line: Er I forskellige når I altså sådan selv når I er sammen med forskellige mennesker, når I er sammen med forskellige mennesker? Anne: Øh, nej jeg føler selv at jeg er den samme person hele vejen i gennem, men det ved jeg jo ikke, hvad andre synes. Line: Nej. Karin: Men der er ikke nogle grupper I er med i, hvor I føler at I behøver at gøre noget specielt for at være med i de grupper? Anne og Mette: Nej, næ. Anne: Vi plejer bare at sige fra, hvis man ikke gider og hvis de ikke kan respektere det, så går man bare. Karin: Ja. Anne: Og så må det jo bare være på den måde. Line: Hvem kan I bedst lide at være sammen med? Mette: Jeg ved ikke. En af mine veninder, altså en af mine bedste veninder hun var ude i alle de der grimme ting, hvor jeg så var oppe at skændes med hendes mor og røg ind på et eller andet Nørrebros kontakt ting et eller andet, så hun bor derinde nu ikk altså det var sgu ikke sådan at jeg 17

18 følte mig mindre værd hun begyndte og hun var yngre end mig og havde hash med i skole og der følte jeg mig utilpas altså ikk, men altså også, hun har aldrig rigtig sagt at jeg skulle gøre noget så altså det er jo forskelligt Line: Ja Mette: fra person til person. Man kan jo sagtens altså jeg holder jeg stadig rigtig meget af hende selv om jeg ikke ser hende så meget. Jeg snakker kun med hende over msn. Jeg gider ikke rigtig at tage derud og jeg har ikke lyst til det, når hun er sådan, vel. Line: Hm, men I har stadig noget sammen. Mette: Ja. Fordi da hun havde problemer og havde brug for nogen, så var jeg der for hende, for alle de andre det var ligesom, det var sådan nogle hårde typer ja, klart fedt, ikk. Så jo selvfølgelig er jeg der stadig for hende. Line: Så det er også sådan noget med at man tager sig af hinanden? Mette: Ja. Karin: Hvad med udover de grupper I selv er med i. Hvilke nogle grupper ser I, altså sådan, når I går rundt her på Amager? Er der nogle specielle typer af grupper? Mette: Ikke sådan rigtig grupper, vel? Anne: Nej, altså. Jo, der er nogle der, hvis det er at man går på gaden så råber de efter folk, nogle de ikke kender. Så kan de godt finde på at råbe efter folk. Det har jeg været med til hvor de har råbt ad mig mange gange, men så plejer jeg at spørge dem om enten så plejer jeg bare at gå og lade som ingenting eller også, så spørger jeg dem, hvorfor de, hvad de, hvorfor de gider at bruge deres tid på at lave sådan noget, altså. Line: Hvad siger de så? Mette: Så råber de. Anne: Så kommer de med alle mulige begrundelser og luder og alt muligt andet, men altså. Line: Hvad tænker du så? Mette: Dumme i hovedet. Anne: At de ikke er rigtigt kloge. Mette: Det er sådan noget med så også her den anden dag jeg har sådan nogle bukser jeg har klippet hul i her nede bagi ikk.(hun peger under ballen) Så kommer jeg gående på vej fra frikvarter, der skulle jeg over i skolen, så kommer der sådan nogle udlændinge gående og råber de; din luder du har huller i bukserne og du viser dig selv og sådan noget. Det er jo bare en masse folk der ikke har noget at tage sig til. Line: Hvad tænker du om dem når de siger sådan? Mette: Jeg siger bare så noget med om de ikke bare kan skride og passe sig selv og jeg har altså ikke nogen holdning til sådan nogle personer som ikke kan tænke så jeg synes simpelthen at de er for latterlige. Og så alle de dér, der råber skider danskere jeg kan ikke forstå, hvis de er så skide utilfredse, såh tage det på hele tiden. Anne: Der er også mange af dem som råber skide danskere, som selv går sammen med danskere. Det forstår jeg ikke, hvis de går rundt og siger sådan noget skide dansker og de så selv går sammen med dem. Line: Hvorfor tror I så at de gør det? Anne: Det ved jeg ikke. Bare for at være smarte. Mette: Det er måske også sådan noget med at dem de går sammen med der er danskere måske ser de ikke på dem med det samme syn, fordi de er jo vant til dem og det er jo ikke det samme der er jo forskellige mennesker. Line: Så det er nemmere at råbe ad nogle Mette: Jeg ved det ikke jeg kan slet ikke se hvorfor man skal råde ad folk, det kan jeg ikke. Line: man ikke kender. Karin: Altså går I selv sammen med nogle udlændinge eller går I kun sammen med danskere? Anne: Ja, jeg går da selv sammen med nogle der der kommer fra andre steder. Og jeg synes at det er ligegyldigt, hvor de kommer fra, bare de er søde. 18

19 Mette: Vi går ikke decideret sammen med sådan nogle altså jeg går sammen med sådan nogle filipinere og tailændere og sådan noget og så dem oppe fra klassen ikke, der er ikke sådan noget. Karin: Nu snakkede vi med nogle fra 7. klasse, som selv var udlændinge og de synes godt at det kunne være svært sådan en gang i mellem, hvis man ikke helt forstod hinanden helt rigtig, f.eks. hvis der var nogle ting de så anderledes på end f.eks. danske piger. Anne: De ser meget anderledes på skænds ord. Der kan de godt finde på, hvis åh, den fucking luder, eller et eller andet bare for sjov, men hvor vi kan finde på at blive sure over det. Fordi vi ikke føler at det er for sjov og vi ikke gider at blive kaldt det. Karin: Ja. Mette: Det er det samme for, hvis de angriber os med det ord, og så hvis vi siger noget om deres tørklæder, så flipper de jo fuldstændigt ud ikk, det har vi jo prøvet. Anne: Um. Iasbella: Og såh, er der total slagsmål, så hvis man siger noget om dem. Så et eller andet sted så er de jo selv ude om det, når de siger noget. Anne: Der var én der kom hen til mig en dag og sagde at jeg var en billig luder og så siger jeg. Bare fordi jeg ikke gider at gå med tørklæde og så gik hun fuldstændig amok og ville slås og alt sådan noget og så kom der så en hel masse med en hel masse og så gik hun hen og slog mig og selvfølgelig gik jeg jo også så slog jeg og sparkede og og i starten så startede jeg bare med at skubbe hende væk, ikk, og så fordi hun blev ved og så ødelagde hun min halskæde og så rev hun hul i min bluse og så begyndte jeg også sådan lidt og så dagen efter så kom hun hen til mig og så sagde hun din fucking luder, du har brækket min arm og sådan, fordi der havde hun gips på hele armen og sådan noget. Mette: De gør det jo bare værre for sig selv. Det gør de jo, et eller andet sted. Jeg har ikke altså udlændinge altså de dér, der sagde det dér oppe i 7. ikk og så noget ikk. Er det ikke 7.u dem der går ved siden af os? Anne: Jo. Mette: Altså dem fra 7.u, altså Gamse, ikk. Hende bor jeg i opgang med så hende har jeg intet i mod, jeg kan smadder godt lide hende, sød tøs og sådan noget der. Men sådan nogle som hende der Sarah, er det ikke Sarah der har gjort det der i mod dig? Anne: Jo. Mette: Hende dér Sarah dér. Jeg kan slet ikke forholde mig til dem dér, der går med tørklæder og spiller brede og aj. Men er det nogle fra jeres klasse? Nej, paralelklassen. Anne: Men det var fordi jeg stod med en dreng, som blev ved med at irritere mig og så tog jeg fat i ham og sagde nu skal du stoppe det dér, fordi jeg gider simpelthen ikke høre på det. Og så kommer hun forbi og så siger hun; det er min lillebror og han var jeg dansk så det kan jo ikke lade sig gøre. Og så sagde han, nej det er det ikke og så gik hun også bare helt amok og gik hen og lossede mig og sådan noget. Karin: Nå, det skulle være hendes lillebror eller hvad? Anne: Ja. Karin: Ok Line: Ok. Anne: Det kan man jo ikke rigtig sige. Hun kendte ham ikke engang. Line(Overrasket) Så gik hun hen og sparkede til dig? Anne: Ja, fordi jeg havde hevet fat i ham og sagt at nu måtte han godt lade være. Karin: Men er det jeres generelle indtryk af udlændinge, at ikke Mette: Kun nogle af dem. Anne: Ja. Mette: Jeg er ikke racist Karin: Nej, nej Anne: Altså det er forskelligt fra person til person. 19

20 Karin: (henvendt til Mette) men derfor kunne man jo godt have en opfattelse af hvordan de er. Mette: men jeg er heller ikke helt anti-racist. Anne: Men jeg synes at der er mange af dem der er søde. Jeg kan godt lide at gå sammen med sådan nogle, så jeg har det bare sådan at det er forskelligt fra person til person. Karin: Hm. Mette: Så har det også noget med forældrene at gøre. Altså min far, han vil ikke have at jeg går sammen med sådan nogle. Han bliver tosset hvis jeg gør det for han synes at det er dårlig indflydelse, og at de ikke sådan rigtig kan sådan noget godt her. Men min mor hun er sådan lidt ligeglad. Så længe jeg ikke roder mig ud i noget af det de laver. Line: Hvad tror du at din far er bange for? Mette: At jeg osså skal blive sådan. Line: Hvordan? Mette: Altså, nu hentyder jeg jo ikke, fordi det kun er én der gør det, så hentyder jeg jo ikke til alle, vel. Line: Hm. Mette: Altså selvfølgelig så må jeg jo godt altså min fars ven han er også udlænding, én af dem og han har også en datter, så hende er jeg jo så sammen med og det gør jo så ikke noget så, for han ved jo godt hvad hun laver ikk. Men har siger sådan noget med at han er ikke så glad for det for såh han synes bare ikke at det er godt selskab for mig. Anne: De fleste af dem de går jo i grupper og de grupper de laver jo ballade og sådan noget så derfor er mine forældre selvfølgelig heller ikke så glade for at jeg går sammen med dem, men det er dem jeg går sammen med. Så plejer jeg at gå hen og sige, den og den person og så kan de snakke lidt sammen og så mine forældre ved hvem det er. Line: Så du præsenterer dem for dine forældre. Anne: Ja. Mette: Sådan noget med de dér udenlandske drenge dér. Vi har en kiosk lige her henne ved mig og så kommer jeg gående sammen med nogle af mine venners små søskende dér de er i alderen, jeg tror at de er syv og otte, ikk. Så kommer jeg gående med dem og det er ved at blive lidt mørkt og så kommer der sådan nogle udlændinge og så begynder de at råbe ad mig og så går vi videre og så begynder de at løbe efter os, men jeg tager min telefon frem og lader som om jeg ringer til min far,ikk! Line: Hm. Mette: og så løber de igen.(pause) Jeg kunne aldrig finde på at binde mig til sådan én, aldrig. Line: Hvad tænker du, når de sådan løber efter jer? Mette: Jeg tænker bare om de ikke kan få en fra deres eget i stedet for, fordi de ikke er så nemme. Line: At de kan? Mette: Fordi de synes at vi er nemmere end udlændinge piger. Line: Men hvad tror du, de ville dig? Mette: Det ved jeg ikke, altså, nu bor jeg lige ved siden af og sådan noget der, de havde nok de havde helst have haft nogen med sådan noget heeej og sex ja og sår n noget ad nej. Line: Men hvordan tror du at de ser på dig? Mette: Det ved jeg ikke. Bare som sådan en billig én. Bare en billig blondine som bare går og Anne: Det er det de fleste siger jo, at, at de fleste hvis man snakker med dem, hvor man ikke kender dem eller for andre til at snakke med dem eller noget, nogle fra deres eget land, så er det danskerne der er billige, alle pigerne og hvis de er blondiner, så er de endnu mere billige, altså så (Anne er selv afbleget blondine) Line: Hvorfor tror I at det er sådan? Anne: Det ved jeg ikke. Det er nok fordi de må ikke gå i sådan noget, hvor de viser sig selv så meget og sår n noget og vi kan jo godt finde på at gå i korte bluser og sådan noget og så er det nok derfor også Karin: Er det både drengene og pigerne der siger sådan? Anne: Ja. 20

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

Bilag 4: Transskription af interview med Ida Bilag 4: Transskription af interview med Ida Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet i grove træk handler om, anonymitet, og at Ida til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål hun

Læs mere

Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.

Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014. Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014. Anna er 14 år, går på Virupskolen i Hjortshøj, og bor i Hjortshøj. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Bilag F - Caroline 00.00

Bilag F - Caroline 00.00 Bilag F - Caroline 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig, det var hvis du kunne fortælle mig om en helt almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Caroline: Ja. Jamen det er jo fyldt med

Læs mere

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det

Læs mere

Bilag 4 Interview m. Gertrud

Bilag 4 Interview m. Gertrud 1 Bilag 4 Interview m. Gertrud Helene = H Troels = T Gertrud = G H: Sådan der. Så skulle den gerne være i gang. Så lægger vi den der. H: Mon ikke der er passende. Så snakker vi lidt højt jeg snakker i

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Transskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive

Transskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive Bilag 4: Transskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive Tidspunkt for interview: Torsdag 19/3-2015, kl. 9.15. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Bilag 1 - Interview med Marie 20/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer) : I1 Mette Axen (Interviewer): I2 Marie (Interviewperson) : M

Bilag 1 - Interview med Marie 20/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer) : I1 Mette Axen (Interviewer): I2 Marie (Interviewperson) : M Mathias Frantsen (Interviewer) : I1 Mette Axen (Interviewer): I2 Marie (Interviewperson) : M I1: Du optager nu? I2: Ja I1: Ja, stærkt I2: Jeg ved ikke om vi skal vise starte med at vise videoen eller om

Læs mere

Victor, Sofia og alle de andre

Victor, Sofia og alle de andre Victor, Sofia og alle de andre Victor betyder vinder, og Sofia betyder vis dom. Begge er egenskaber, som vi alle sammen gerne vil eje. I denne bog er det navnene på to af de børn, vi møder i mange af bogens

Læs mere

Bilag 4: Meningskondensering af transskribering af interview med Anna, 14 år

Bilag 4: Meningskondensering af transskribering af interview med Anna, 14 år Bilag 4: Meningskondensering af transskribering af interview med Anna, 14 år Naturlig enhed Jeg hedder Anna og er 14 år og jeg gå på Virup Skolen i 7. klasse. Jeg går selvfølgelig i skole og så klub sammen

Læs mere

Transkribering af interview, Christian A: Og oprindeligt tror jeg, at vi måske havde mest lyst til at trække det op på sådan et samfunds..

Transkribering af interview, Christian A: Og oprindeligt tror jeg, at vi måske havde mest lyst til at trække det op på sådan et samfunds.. Transkribering af interview, Christian A: Og oprindeligt tror jeg, at vi måske havde mest lyst til at trække det op på sådan et samfunds.. Sådan, hvad skal vi overhovedet bruge uddannelse til, og hvad

Læs mere

Gurli voksede op, hun spurgte sin mor om alt, og lærte mange ting om livet.

Gurli voksede op, hun spurgte sin mor om alt, og lærte mange ting om livet. 1 Væslen Gurli For længe længe siden, måske er det 100 år, var der i en tunnelmørk granskov en brændestabel. Sådan en stabel, hvor skovhuggerne lægger det træ, de fælder. Sådan nogle er der mange af i

Læs mere

Evaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling

Evaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling Evaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling Evalueringen er lavet i december 2012 med 5 unge mellem 18-30 år to unge kvinder og tre unge mænd. Mentor har interviewet Mentees, transskriberet

Læs mere

På jagt efter historiske spor i. Den Fynske Landsby. 3.- 4.årgang

På jagt efter historiske spor i. Den Fynske Landsby. 3.- 4.årgang På jagt efter historiske spor i Den Fynske Landsby 3.- 4.årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud på samme måde, som mange landsbyer gjorde på Fyn i 1800-tallet. Her

Læs mere

Karen elsker sommer. Lørdag morgen Det er lørdag morgen. Klokken er 7. Karens mobiltelefon ringer. Det er vækkeuret. Karen slår det hurtigt fra.

Karen elsker sommer. Lørdag morgen Det er lørdag morgen. Klokken er 7. Karens mobiltelefon ringer. Det er vækkeuret. Karen slår det hurtigt fra. Karen elsker sommer Lørdag morgen Det er lørdag morgen. Klokken er 7. Karens mobiltelefon ringer. Det er vækkeuret. Karen slår det hurtigt fra. Karen er 22 år. Hun læser sprog på Århus universitet. Spansk

Læs mere

Bilag nr. 8: Interview med Lars

Bilag nr. 8: Interview med Lars Bilag nr. 8: Interview med Lars I: Se Lasse du tegnede denne her tegning i går. Kan du huske det? I: Kan du ikke starte med at fortælle os lidt om, hvad der er på den? 5 L: Det det mig og min far på vej

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Jakob har brug for bare et sted hvor han bliver behandlet nogenlunde normalt!... Perspektiver på tweens, idræt, trivsel og forældreforventninger

Jakob har brug for bare et sted hvor han bliver behandlet nogenlunde normalt!... Perspektiver på tweens, idræt, trivsel og forældreforventninger Jakob har brug for bare et sted hvor han bliver behandlet nogenlunde normalt!... Perspektiver på tweens, idræt, trivsel og forældreforventninger Stjernerholdet Hvad er der på dagsordenen? De er stadig

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er

Læs mere

DAVID OG JONATAN BESØG. Bibeltime 3 DUKKETEATER I M499. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK

DAVID OG JONATAN BESØG. Bibeltime 3 DUKKETEATER I M499. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK DUKKETEATER I M499 DAVID OG JONATAN Af: Hanne Hebsgaard Tekst: 1 Sam 18,1-4; 23,14-18; 24,1-25 Rekvisitter Dukketeater med små dukker (se nedenfor). Kappe og evt. sværd, bue, bælte, Mørkt gardin = hule

Læs mere

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt

Læs mere

Guds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter

Guds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter Guds engle -1 Mål: Vi vil give børnene bibelske sandheder omkring engle. Læs derfor også vedlagt fil Guds Engle info igennem, så du er klar til at svare på børnenes spørgsmål. Tekst: Lukas 1, 5-25 (Zakarias

Læs mere

Interview med O, bilag 1

Interview med O, bilag 1 1 Interview med O, bilag 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Øhm PP første spørgsmål er O: mmm hvor længe har du benyttet second life O: ja hvad var det PP det var ikke længe efter att at du kom og interviewede P eller

Læs mere

Simon Skov Fougt. F: Neeeej. F: Alkohol. I: Nej, fordi at det jo, det sku ik være om hvad du kan li, men hvad vi har brugt. F: Ja I (skriver) : Sådan

Simon Skov Fougt. F: Neeeej. F: Alkohol. I: Nej, fordi at det jo, det sku ik være om hvad du kan li, men hvad vi har brugt. F: Ja I (skriver) : Sådan . I: Vi kan næsten ikke høre noget der (de hører musik på en mobiltelefon). Er det for højt? 2. F: Nej (de er i gang med reklameassistenten. Læser højt): Hvordan får I jeres budskab til at fremgå af reklamen?

Læs mere

Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i 4.-9. klasse

Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i 4.-9. klasse Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i 4.-9. klasse 1) Er du glad for din skole? 2) Er du glad for din klasse? 3) Jeg prøver at forstå mine venner, når de er triste eller sure. 4) Jeg er god til

Læs mere

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation k SynErGaia Integrationsministeriets pulje til integration Peter Berliner Pårørendes udsagn om forløbet Det var dejligt at sidde

Læs mere

Da jeg går forbi Brugsen på vej hjem, kommer jeg i tanke om. at Per lige har fået lavet en lille sneplov af træ til at trække efter en snor.

Da jeg går forbi Brugsen på vej hjem, kommer jeg i tanke om. at Per lige har fået lavet en lille sneplov af træ til at trække efter en snor. Per og mig i sneen I nat har det sneet, godt nok ikke så meget, men nok til, at der er dannet små snedriver, hvor der er lidt læ. På vej til skole skal jeg lige op og gå på de største driver. Det er sjovt,

Læs mere

7.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod 10.30 751 28 516 675 49

7.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod 10.30 751 28 516 675 49 Der tales en del om frygt i evangeliet til i dag. Der er da også nok at være bange for. Der sker frygtelige ting i denne verden. Det har der vel altid gjort. Og vi har nok altid frygtet, at vi skulle blive

Læs mere

Far: Du tænker for meget, min dreng. Man kan ikke ændre på fortiden. Sket er sket. (Far mener det.)

Far: Du tænker for meget, min dreng. Man kan ikke ændre på fortiden. Sket er sket. (Far mener det.) TILGIVELSE Kaffe? Nej... Jo. Bare en lille kop. Sæt dig ned. (Far tænder en pibe. Hælder kaffen op. Lytter.) Jeg savner hende. Det ved jeg. Det er som et sort hul indeni mig. Drik din kaffe. Jeg kan huske

Læs mere

PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen

PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om PTSD. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som du finder

Læs mere

Konfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33

Konfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33 Konfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33 Genezaret sø er ikke større, end at man i klart dagslys kan se til land, ligegyldigt hvor man er på søen. Rundt om søen er der

Læs mere

Prædiken til pinsedag 2014 kl. 10.00

Prædiken til pinsedag 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til pinsedag 2014 kl. 10.00 290 I al sin glans 288 Drag ind af disse porte 285 Hør himmelsus 292 Kærligheds og sandheds ånd 439 O, du Guds lam 294 v. 3 af Talsmand som på jorderige 291 Du som

Læs mere

Cases. Print de cases, som I skal arbejde med i klassen. Tal ordentligt

Cases. Print de cases, som I skal arbejde med i klassen. Tal ordentligt Print de cases, som I skal arbejde med i klassen. Cases Forud for undervisningen skal du vælge 2-3 cases, som du vil bruge i klassen. Du kan evt. udvælge casene i samråd med klassen eller klassens elevrådsrepræsentant.

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

Bilag 5. Samlet empiri

Bilag 5. Samlet empiri Bilag 5. Samlet empiri ANETTE OG EVA OBSERVATIONER 1. OBSERVATION 2 2. OBSERVATION 2 3. OBSERVATION 3 4. OBSERVATION 3 2 INTERVIEW, EVA INTERVIEW, EVA INTERVIEW, ANETTE 8 14 19 HELLE OG SUSANNE - OBSERVATIONER

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

OM VOLD TIL 7. 10. KLASSE

OM VOLD TIL 7. 10. KLASSE 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 7. 10. KLASSE 2 3 Til dette tema indgår en stribe links til undersider på redbarnet.dk/skole og andre hjemmesider. Når du har dette dokument åbent på computeren, kan du

Læs mere

Bilag 10. Interview med Arda

Bilag 10. Interview med Arda Interview med Arda 5 10 15 20 25 30 Cecilia: Vil du ikke starte med at fortælle lidt om din motivation for at søge ind til Politiet? Arda: Min motivation for at søge ind til Politiet Der er rimelig mange.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 8.MAJ 2011 VESTER AABY KIRKE KL.10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 10,11-16 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 8.MAJ 2011 VESTER AABY KIRKE KL.10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 10,11-16 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 8.MAJ 2011 VESTER AABY KIRKE KL.10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 10,11-16 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2 Et museum. Det var da vel løgn! Det var den årlige ud-i-det-blå

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Tennis. Kim Fupz Aakeson, 2002 (4,9 ns)

Tennis. Kim Fupz Aakeson, 2002 (4,9 ns) Tennis Kim Fupz Aakeson, 2002 (4,9 ns) Jeg så hende fordi jeg havde fået det job i ISO, som flaskedreng. Jeg cyklede nemlig bagom når jeg skulle 5 derhen, jeg cyklede ad Kløvermarksvej forbi den dér tennisklub

Læs mere

Transskribering af interview med Aya

Transskribering af interview med Aya Transskribering af interview med Aya [00:00:18.04] Interviewer 1: Så vi taler med mennesker, der har været anbragte og hvordan det er at være anbragt og den overgang der er og overgangen til eget liv og

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

proyectos@fundacionfana.org

proyectos@fundacionfana.org Rejsebrev 1 Studerendes navn: Christian Camilo Nielsen Studienummer: E-mail.: Chri40@hotmail.com Praktikperiode: 2. el. 3. 2 praktik Praktik fra til: dd.mm.år: 1/14-2014 6/1-2015 Institutionens navn: Institutionens

Læs mere

K: Og der har vi tænkt os at interviewe to 3.g'ere, hvor du så er den ene ik?

K: Og der har vi tænkt os at interviewe to 3.g'ere, hvor du så er den ene ik? Bilag 1 A=Anders K=Kristian S=Simone Optagelsen starter efter Simone er kommet ind i lokalet, og Kristian er igang med at forklare hvad der skal ske. K: Interviewet er i forhold til vores andet semesters

Læs mere

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen xxx er 22 år og bor i Ringsted. Han er bror til yyy, som blev interviewet umiddelbart før xxx. De bor 5 minutters gang fra hinanden. xxx bor alene, hans kæreste er flyttet en måneds tid før. Jeg kontaktede

Læs mere

Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København.

Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København. Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København. Beskrivelse af interview med Nadia Interviewet med Nadia blev gennemført på biblioteket Støberiet på Blågårds Plads

Læs mere

Er du mand for dit helbred?

Er du mand for dit helbred? Er du mand for dit helbred? 5 FORTÆLLINGER FRA DANSKE MÆND Leif 43 år: Jeg skulle have lyttet til kroppens signaler Danske mænd lever livet kort og hårdt Mange danske mænd tager livtag med døden hver dag.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 Uge 29: Nørd Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 HIPPY HippHopp uge_29_guidevejl_nørd.indd 1 06/07/10 10.42 Denne vejledning er et supplement

Læs mere

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.2: Interview med yyy Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.2: Interview med yyy Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen YYY er 18 år og bor i aaa sammen med sin mor og morens kæreste. For nyligt flyttede yyy s kæreste ind og de bor der nu alle 4. yyy og hendes bror har været tilknyttet en venskabsfamilie de sidste ti år,

Læs mere

Prøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige

Prøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige Bemærk: Dette er et prøveeksemplar. De spørgeskemaer, børnehaven skal udlevere til børnene, skal udskrives i Børnemiljøtermometeret

Læs mere

Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016

Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016 Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen D. 21. juni 2016 Snak før mødestart Sig goddag til din sidemand og spørg ham/hende om, hvordan hun mener, at hun som forældre bedst hjælpe sit barn til en god

Læs mere

Bilag 1 (I1): Optagelse af debatten, første gymnasiebesøg, efterår 2011

Bilag 1 (I1): Optagelse af debatten, første gymnasiebesøg, efterår 2011 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 Bilag 1 (I1): Optagelse af debatten, første gymnasiebesøg,

Læs mere

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden Kære voksne til børn i Sundbrinkens Børnehus Sundbrinkens børn og vores børns måde at være i verden på, er en del af en helhed. Derfor er vi rigtig glade for at kunne dele vores verden med jer, når I har

Læs mere

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2010 I procent, antal i parentes

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2010 I procent, antal i parentes =0 Er du dreng eller pige? Dreng 50% (1.288) Pige 50% (1.275) Manglende svar 0% (2) Sådan er jeg for det meste: Meget glad 73% (1.873) Glad 24% (605) Ikke glad 3% (81) Hvad synes du om klassen? Meget glad

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og

Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og senere barnets læse-og skrivefærdigheder. Faktorer der

Læs mere

BILAG 5 TRANSSKRIBERING AF FOKUSGRUPPEINTERVIEW MED FIRE DELTIDSANSATTE FRA KVICKLY, TRANBJERG D. 16. AUGUST 2011

BILAG 5 TRANSSKRIBERING AF FOKUSGRUPPEINTERVIEW MED FIRE DELTIDSANSATTE FRA KVICKLY, TRANBJERG D. 16. AUGUST 2011 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 BILAG 5 TRANSSKRIBERING AF FOKUSGRUPPEINTERVIEW MED FIRE DELTIDSANSATTE FRA KVICKLY,

Læs mere

Interviewudskrift passion Erik Jespersen:

Interviewudskrift passion Erik Jespersen: Interviewudskrift passion Erik Jespersen: Spørgsmål er i kursiv Svarene er med normal skrift Analyse af de enkelte spørgsmål og svar er med fed skrift Jeg vil gerne starte med at høre lidt om, hvem er

Læs mere

Hvordan kan forældrene

Hvordan kan forældrene Dialogkort Hvordan kan forældrene Vise interesse for fagene og skolearbejdet? Være aktive i skole-hjem-samarbejdet? Tale elever, klasse, lærere og skolen op? Tage ansvar for hele klassen alle elever? Åbne

Læs mere

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:

Læs mere

Konfirmationsprædiken: Store bededag

Konfirmationsprædiken: Store bededag Konfirmationsprædiken: Store bededag Kære konfirmander, familier og venner I midten af september mødtes vi; konfirmanderne og jeg til den første undervisningstime her i Jægersborg Kirke, og nu er der gået

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 01 Mig og mine vaner fakta Hænderne er den mest almindelige smittevej for almindelige

Læs mere

Bilag 1. Interviewguide:... 1. Bilag 2. Interview med Ida...5. Bilag 3. Interview med Mie...43. Bilag 4. Opslag omkring interviewpersoner...

Bilag 1. Interviewguide:... 1. Bilag 2. Interview med Ida...5. Bilag 3. Interview med Mie...43. Bilag 4. Opslag omkring interviewpersoner... 11. Bilagsoversigt Bilag 1. Interviewguide:... 1 Bilag 2. Interview med Ida...5 Bilag 3. Interview med Mie....43 Bilag 4. Opslag omkring interviewpersoner... 63 Bilag 5. - ADHDs historie en oversigt...

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen

Det danske sundhedsvæsen Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler Kapitel 8: Undersøgelse for brystkræft (mammografi) 8 Undersøgelse for brystkræft (mammografi) Brystkræft Brystkræft er en alvorlig sygdom.

Læs mere

Go On! 7. til 9. klasse

Go On! 7. til 9. klasse Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.

Læs mere

Bilag 3 Fokusgruppeinterview A

Bilag 3 Fokusgruppeinterview A Bilag 3 Fokusgruppeinterview A 21. april 2016 Interviewer (I) Projektmedarbejder 1 (P1) Projektmedarbejder 2 (P2) Projektmedarbejder 3 (P3) Interviewer præsenterer dagsordenen for interviewet og case om

Læs mere

Bilag 2: Interview med Pædagog Interview med pædagog, ansvarlig på stuen Toppen i børnehaven Pakhuset, 28 år, Københavnsområdet

Bilag 2: Interview med Pædagog Interview med pædagog, ansvarlig på stuen Toppen i børnehaven Pakhuset, 28 år, Københavnsområdet Bilag 2: Interview med Pædagog Interview med pædagog, ansvarlig på stuen Toppen i børnehaven Pakhuset, 28 år, Københavnsområdet Interviewer = I Interview Person = IP I: Nu håber jeg bare den Virker. Det

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Esbjerg Realskole Esbjerg Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Esbjerg Realskole Esbjerg Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Esbjerg Realskole Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,

Læs mere

I Guds hånd -4. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter

I Guds hånd -4. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter I Guds hånd -4 I Guds hånd er jeg velsignet. Mål: At lære børnene, at Gud velsigner dem, når de holder sig tæt til ham. Gud holder hånden over deres liv, så der altid vil komme noget godt ud af alt. Tekst:

Læs mere

SPROGHÆFTE Dit barns sprog - en handleguide til forældre

SPROGHÆFTE Dit barns sprog - en handleguide til forældre Lund Børnehus SPROGHÆFTE Dit barns sprog - en handleguide til forældre Kære forældre Vi vil med denne sprog folder give inspiration til hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle sit sprog. Sprog

Læs mere

denne fortællingernes

denne fortællingernes PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3. JANUAR 2016 HTK VESTER AABY KL. 10.15, ØSTER HÆSINGE KL. 14. Tekster: Es. 60,1-6; 1.Joh. 2,7-11; Matth. 2,1-12 Salmer: 136,362,138,98,121 Hellig Tre Kongers søndag. Det er denne

Læs mere

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00 17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv? DU SÆTTER AFTRYK Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv? #OPPORTUNITYISNOWHERE Hvad står der? Opportunity is now here

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis

Læs mere

Peters udfrielse af fængslet

Peters udfrielse af fængslet Drama Peters udfrielse af fængslet Kan bruges som totalteater før eller efter tekstgennemgangen. Tekst: ApG 12,1-17 1. Forslag Roller: Peter (farvet lagen), to soldater (sorte affaldssække, evt. sværd),

Læs mere

Dukketeater til juleprogram.

Dukketeater til juleprogram. Dukketeater til juleprogram. Dukketeater 1: (Der er brug for to dukker, en frisk og glad drengedukke (dukke 1), der er spændt på at det er jul og en lidt fornuftig pigedukke (dukke 2), der ikke kommet

Læs mere

(VICTORIA(14) tager noget fra sin taske, & gemmer det på ryggen, hun sætter sig hen til SOFIA(14) på sin seng) Sofia

(VICTORIA(14) tager noget fra sin taske, & gemmer det på ryggen, hun sætter sig hen til SOFIA(14) på sin seng) Sofia 8.A, Esbjerg Real Skole 2.gennemskrivning, september 2008. Scene 1 Bedste veninder mandag. (VICTORIA(14) tager noget fra sin taske, & gemmer det på ryggen, hun sætter sig hen til SOFIA(14) på sin seng)

Læs mere

Mellem minoritet og majoritet. Om livshistorier og fortællinger Om udfordringer og muligheder

Mellem minoritet og majoritet. Om livshistorier og fortællinger Om udfordringer og muligheder Mellem minoritet og majoritet Om livshistorier og fortællinger Om udfordringer og muligheder Baggrund for undersøgelsen Fortælling og livshistorie Uddannelsesbiografier Spørgsmål vedrørende forholdet mellem

Læs mere

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ

Læs mere

Bilag nr. 6: Interview med Anders A.

Bilag nr. 6: Interview med Anders A. Bilag nr. 6: Interview med Anders A. (Anders stammer og har en talevanskelighed, der gør, at han udtaler g-lyden som d, og forlyd sk) 5 I: Vi stiller nogle spørgsmål, så snakker vi lidt, og så sidder Randi

Læs mere

Huen. Julie Hastrup (fra SMSpress.dk) DU ER OPDAGET!!! Jeg ved hvad du har gjort!!! SNYDER! SNYDER! SNYDER! +45 26 47 36 47 20:34 15.06.

Huen. Julie Hastrup (fra SMSpress.dk) DU ER OPDAGET!!! Jeg ved hvad du har gjort!!! SNYDER! SNYDER! SNYDER! +45 26 47 36 47 20:34 15.06. Huen Julie Hastrup (fra SMSpress.dk) DU ER OPDAGET!!! 15.06.2014 20:34 Jeg ved hvad du har gjort!!! 15.06.2014 20:41 SNYDER! SNYDER! SNYDER! 15.06.2014 20:46 ??? 15.06.2014 20:52 Jeg ved at du har snydt

Læs mere

Karina Abildgaard Jensen. 1017273@ucn.dk. 3. praktikperiode 01.08.2014-31.01.2015. Esther Børnehave

Karina Abildgaard Jensen. 1017273@ucn.dk. 3. praktikperiode 01.08.2014-31.01.2015. Esther Børnehave 2. Rejsebrev 3.praktik i Esther Børnehave på Grønland Studerendes navn: Studienummer: E-mail.: Praktikperiode: 2. el. 3. Praktik fra til dd.mm.år: Institutionens navn: Institutionens adresse: Institutionens

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Overbliksrapport. Spørgeskemaer. Termometeret

Overbliksrapport. Spørgeskemaer. Termometeret Overbliksrapport Spørgeskemaer Termometeret Rapportstatus Dagtilbuddets navn Hjerm Dagtilbud... undersøgelser i rapporten 2... Undersøgelsernes navne,... Resultater er opdelt på Køn... Resultater er sammenlignet

Læs mere

I nogle kirker er der forskellige former for kurser eller møder for forældre til døbte børn, og det kan give inputs til at forstå både dåben og

I nogle kirker er der forskellige former for kurser eller møder for forældre til døbte børn, og det kan give inputs til at forstå både dåben og Indhold Forord 7 At få børn at blive forældre 11 At vælge på barnets vegne 19 Praktiske ting forud for dåben 29 Dåben i kirken 35 At oplære sit barn i kristen tro 67 Forældre forbilleder 95 Til videre

Læs mere

6. På hvilket telefonnummer kan man bestille et dagarrangement?

6. På hvilket telefonnummer kan man bestille et dagarrangement? Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvilken motorvej skal man tage? 2. Hvornår har regnskoven åbent torsdag d. 24/5? 3.

Læs mere

guide efter ferien Arbejdsklar sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide efter ferien Arbejdsklar sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Arbejdsklar efter ferien Sådan bliver du klar til første arbejdsdag efter ferien Gruer

Læs mere

14 glade børn Mudder overalt

14 glade børn Mudder overalt Smtte model: Tur i skoven Hvad skal vi lave 14 glade børn Mudder overalt Sammenhæng: Over en længere periode(efterår og forår) har vi besøgt det samme stykke skov, fra tid til anden. Børnene havde fået

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 Hold: 0C, 0D, 1A, 1B, 1C, 1D, 2A, 2B, 2C, 2D, 3A, 3B, 3C, 4A, 4B, 4C, 0A, 0B Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af

Læs mere

Bøn: Vor Gud og Far Kom til os med håb og tro, når håbløsheden truer vores liv. Amen

Bøn: Vor Gud og Far Kom til os med håb og tro, når håbløsheden truer vores liv. Amen 14. trin. II 28. august 2016 Sundkirken 10 Salmer: 739 Rind nu op i Jesu navn 658 Når jeg er træt og trist 298 Helligånden trindt 157 Betesda-søjlernes buegange 373 Herre, jeg vil gerne tjene 568 Livsalige

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. Gruppearbejde klassevis. Opsamling i plenum. SSP Furesø 7. kl. forældremøde. 2 Forebyggelsesprogrammet

Læs mere

og standse angrebet, således at de ikke dræber hele vores art. Michelles sygdom havde givet mig ideen. De vil stadig fjerne alle spor og springe

og standse angrebet, således at de ikke dræber hele vores art. Michelles sygdom havde givet mig ideen. De vil stadig fjerne alle spor og springe Kapitel 19 Ligheder Min plan om at kontakte Rådet med det samme, røg i vasken. Hvad mekanikeren havde fået pillet ved var ikke til at sige, men det var ikke bare en ledning der skulle sættes rigtigt sammen.

Læs mere