SOCIALT ARBEJDE. teorier og perspektiver. Jens Guldager og Marianne Skytte. Redigeret af AKADEMISK FORLAG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SOCIALT ARBEJDE. teorier og perspektiver. Jens Guldager og Marianne Skytte. Redigeret af AKADEMISK FORLAG"

Transkript

1 SOCIALT ARBEJDE teorier og perspektiver Redigeret af Jens Guldager og Marianne Skytte AKADEMISK FORLAG

2 Socialt arbejde teorier og perspektiver Jens Guldager, Marianne Skytte (red.) og bidragyderne 2013 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler. Forlagsredaktion: Hanne Lyng Frandsen Omslag: Ida Balslev-Olesen Grafisk tilrettelægning og sats: Bjørn Ortmann Tryk: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag, 2013 ISBN:

3 Socialt arbejde teorier og perspektiver Redigeret af Jens Guldager og Marianne Skytte Akademisk Forlag

4 Indhold del i del ii Forord overordnede perspektiver for socialt arbejde 1. Socialt arbejde Af Marianne Skytte 2. Teorier om sociale problemer Af Morten Ejrnæs og Merete Monrad 3. Medborgerskab under pres Af Jørgen Goul Andersen 4. Udvikling i dansk socialretlig regulering Af Jannie Dyring 5. Kundskabsformer og metodeforståelse Af Jens Guldager det sociale arbejdes kerneområder 6. Fattigdom, marginalisering og social eksklusion Af Jørgen Elm Larsen og John Andersen 7. Socialt arbejde på beskæftigelsesområdet arbejdsløse, aktive tilbud og sanktioner Af Dorte Caswell 8. Rammer for socialt arbejde på arbejdsmarkedsområdet et eksempel Af Vibeke Schreiner Munk 9. Den sociale indsats for udsatte børn og unge lever den op til målene? Af Per Schultz Jørgensen

5 10. Socialt arbejde på børne-, unge- og familieområdet Af Lisbeth Rask 11. Hjemløshed i udvikling Af Robert Olsen 12. Indvandringens udfordring af socialpolitikken og socialt arbejde Af Marianne Skytte 13. MindSpring gruppeforløb for nyankomne flygtninge Af Mette Blauenfeldt og Vibeke Hallas 14. Psykisk lidelse i diagnosesamfundet Af Svend Brinkmann 15. Psykiske lidelser og psykologiske afvigelser Af Simo Køppe 16. Det problematiske stofbrug Af Peter Ege 17. Det problematiske alkoholbrug Af Anette Søgaard Nielsen 18. Boligsocialt arbejde Af Mia Arp Fallov 19. Aktuelle fællestræk og udfordringer for socialt arbejde Af Jens Guldager og Marianne Skytte Epilog ved Jens Guldager med hjælp fra Villy Sørensen Om forfatterne Register

6 6 Xx Forord

7 7 Oplægget til denne antologi var, at den skulle give oversigt over det meget brede og sammensatte felt, det sociale arbejde udgør en oversigt, der indeholdt det sociale arbejdes historiske traditioner, men med hovedvægt på en form for aktuel status med inddragelse af de vigtigste problemstillinger, teorier og perspektiver, der gør sig gældende på feltet samt dets kerneområder. Initiativet kom fra nu pensioneret forlagsredaktør Dorte Ipsen. Da hun henvendte sig til os med sine ideer, blev vi på den ene side noget betænkelige, idet opgaven forekom både omfattende og vanskelig. På den anden side var vi via vores kendskab til praksis samt vore undersøgelses- og undervisningserfaringer overbeviste om, at der var behov for en sådan antologi i forhold til at kvalificere kundskabsgrundlaget for og diskussionerne om og i det sociale arbejde. I de tidlige diskussioner om antologiens indhold bidrog Lise Færch, nu stabschef i Kommuneqarfik Sermersooq (Nuuk kommune), med væsentlige og inspirerende input. Tusinde tak for dem. Antologien er opdelt i to hoveddele. Første del indeholder forskellige overordnede perspektiver på socialt arbejde: præsentation og diskussion af det sociale arbejdes felt, teorier om sociale problemer, medborgeropfattelser i socialpolitikken, udviklingen i den retlige regulering samt kundskabsformer og metodeopfattelser i socialt arbejde. I anden del præsenteres, hvad vi opfatter som det sociale arbejdes kerneområder: fattigdom, marginalisering og social eksklusion, beskæftigelsesområdet, børne-, unge- og familieområdet, hjemløshed, migration, psykisk lidelse, alkohol- og stofmisbrug og det boligsociale område. Inden for disse kerneområder har vi desuden valgt at præsentere tre praksisnedslag for at illustrere den for alle praktikerfag væsentlige pointe, at lige så vigtigt det er at have et kvalificeret teoretisk overblik på det givne område, lige så klart er det, at den konkrete praksis indeholder en række dilemmaer og udfordringer, der hænger sammen med den konkrete, komplekse og særegne kontekst, som den givne praksis indgår i, og som i sagens natur ikke kan belyses i et overblik. Antologiens målgruppe er alle, der måtte være interesseret i en bredere oversigt over det sociale arbejdes felt lige fra politikere og embedsmænd til almindelige borgere. Særligt har vi dog tænkt på engagerede praktikere samt på studerende på diplom- og masteruddannelser inden for socialt arbejde samt kandidatuddannelsen i socialt arbejde. God læselyst! Jens Guldager & Marianne Skytte September 2013

8 8 Xx I

9 9 Xx Overordnede perspektiver for socialt arbejde

10 110 Xx Socialt arbejde Af Marianne Skytte

11 11 Hvad er socialt arbejde? Det er et uhyre vanskeligt spørgsmål at besvare til trods for at mange tusinde danskere, hvis de blev Copyright Akademisk Forlag spurgt om deres arbejdsfelt, ville sige, at de er socialarbejdere. Der findes også uddannelser i socialt arbejde og mennesker, der forsker i socialt arbejde. Alligevel er forskellige forsøg på at definere socialt arbejde (Bergmark, 1998; Meuwisse & Swärd, 2006 m.fl.) endt uden at kunne give et enkelt svar. Tine Egelund angiver, at socialt arbejde er mangefacetteret, modsætningsfyldt og foranderligt i tid og rum. Det praktiske sociale arbejde er måske i højere grad end andre menneskebehandlende fag så snævert knyttet til omgivelsesforventninger og samfunds- og politiske strømninger, at det ikke giver nogen mening at forsøge at indhegne det definitoriske ude af sammenhæng med den kontekst, det indgår i (Egelund, 2011a: 438). Man kan dog meget overordnet sige, at socialt arbejde er karakteriseret ved indsatser, som sigter mod at muliggøre alles deltagelse i samfundet. Socialt arbejde balancerer mellem samfundskrav til borgerne om at arbejde, deltage og opføre sig lovlydigt og normalt m.m. og borgernes krav om sikkerhed, tryghed og autonomi (Egelund, 2011a: 441). I overensstemmelse hermed kan man opfatte socialt arbejde som noget, der både skal tjene den enkelte og samfundet. Socialt arbejde er desuden kendetegnet ved en dobbelthed, idet det på samme tid giver klienterne noget og stiller krav til dem: Når samfundet betaler, er det, fordi flertallet ønsker, at aktiviteten skal udføres. Men der er varierende grader af krav i de forskellige typer af sociale indsatser. Nogle bliver stort set oplevet som goder, andre oftere som krav til de berørte borgere (Bengtsson, 1997: 43). I kapitlet vil jeg diskutere forskellige træk og udfordringer, der gælder for en stor del af det, der i det daglige omtales som socialt arbejde. Mit værdimæssige udgangspunkt for denne diskussion er, at menneskerettigheder og bekæmpelse af ulighed, fattigdom og diskrimination bør være grundlæggende principper bag alt socialt arbejde. Udgangspunktet er således også en opmærksomhed på, at socialt arbejde i sit udgangspunkt er og i stadig stigende grad bliver genstand for planlægning og administration på en sådan måde, at centraliserede metodevalg og manualisering får frit spil og fortrænger nærværets og situationens fortrolighedskundskab. Altså en bekymring for, at socialt arbejde alene bliver præget af social ingeniørkunst, hvor sociale relationer neutraliseres til fordel for rationalisering og perfektionering af teknikker, hvilket ifølge Bauman (2001) kan øge risikoen for produktionen af umenneskelighed. Med dette udgangspunkt vil jeg i kapitlet fokusere på kompleksiteten og

12 12 Socialt arbejde dilemmaerne i det arbejde, vi dagligt italesætter som socialt arbejde, og de mange samspillende faktorer, der påvirker udviklingen af dette arbejde. Lad os starte med et ganske kort historisk tilbageblik. Et ultrakort historisk tilbageblik Fra gammel tid har fattige og syge for deres overlevelse alene kunnet forlade sig på slægtens nåde. Omkring 1232 kom franciskanerne til Danmark og med dem en ideologisk-social bevægelse, der betegnes pauperisme fattigdomssøgen. Denne ideologi fik også i Danmark stor betydning i konkret samfundsmæssig forstand. Tiggermunkene refererede til den såkaldte Verdensdomsberetning i Matthæusevangeliets 25. kapitel, hvor de fattige blev fremstillet som et billede på Kristus selv: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig! Og de [uretfærdige] skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv. Øvede man en god gerning imod de fattige, var det altså en god gerning imod Kristus selv! Tiggermunkenes initiering af omsorg for fattige og syge afspejler sig i, at man fremover i mange år skal finde regulering af fattigforsorg i de gejstlige love. Mængden af tiggere var dog i begyndelsen af 1500-tallet blevet så stor, at der med Christian II s gejstlige lov fra 1521 i kapitel 112, Hvem almisse skal gives, fastsattes regler om tiggertegn. Ligeledes erfarer Vi, at mange fattige mennesker, som intet har, går og samler Guds almisse af gode mennesker, og det skønt de er stærke, raske karle, kvinder, drenge og piger; ej heller vil de tjene og tage arbejde, så de kan tjene til deres livs opretholdelse. Hvor sådanne findes i købstæderne eller andre steder, da skal de udvises deraf, med mindre de vil arbejde og tjene. Kun fattige og syge og vanføre mennesker, som ikke på anden måde kan bjerge til livets opretholdelse, skal gives Guds almisse. Borgmestrene i købstæderne skal ansætte en svoren bardskærer, som en gang om ugen skal undersøge de vanføre og syge mennesker, som tigger Guds almisse. De skal forsynes med et stort tegn, som de skal bære synligt på deres klæder. (Citeret fra Krog, 1973: 11-12)

13 13 Et ultrakort historisk tilbageblik I middelalderen var det barbererne, bartskærerne, der på baggrund af deres erfaringer med åreladning og kopsætning, behandling af sår, knoglebrud og læsioner samt fremstilling af plastre og salver havde autoritet til at skelne mellem de reelt og de forstilt syge og vanføre mennesker. Middelalderens sondring mellem ærlige og uærlige fattige og dermed en moralsk skelnen mellem værdigt og uværdigt trængende samt opfattelsen af pligten til at hjælpe sit medmenneske udgør væsentlige idémæssige forudsætninger for udviklingen af den danske velfærdsmodel ( Jensen, 2003). En del af grundlaget for sondringen mellem de værdigt og uværdigt trængende i middelalderen var på den ene side egne fattige, altså tiggere, der var født og altid havde boet i lokalsamfundet, og på den anden side fremmede tiggere, der ikke havde noget tilhørsforhold til lokalsamfundet. De fremmede tiggere var i middelaldersamfundet helt uden for den gruppe af tiggere, der kunne vurderes som værdige de var slet og ret herreløse i middelalderens terminologi ( Jensen, 2003: 20). Sondringen mellem egne og fremmede fattige udgør endnu en grundlæggende tankefigur i udviklingen af den danske velfærdsstat blot ændrer afgrænsningen af gruppen af fremmede sig fra middelalderens udenbys folk til 1700-tallets folk fra andre landsdele over udlændinge generelt til udlændinge fra ikke nordiske lande og udlændinge fra lande uden for EU. Ofte angives socialpolitikkens fødsel i Danmark til etableringen af den landsdækkende fattiglovgivning, der blev en realitet med Enevældens 1. fattigreform Med denne reform forlod man det tilladte betleri og gik over til en offentligt organiseret fattigforsørgelse. Argumentet var, at betleri havde vist sig at føre til skævhed, idet de stærke og frække modtog almisser på de svages bekostning. Kort sagt: Der blev givet for meget og til de forkerte (Seip, 1994). En bedre ordning krævede også nye administrative retningslinjer. De fattige skulle nu vurderes i forhold til tre klasser af almisseværdighed. Fordeling efter værdighed krævede registrering og klassifikation. Behovet skulle måles og fastslås. Man kan betragte det som en Rationalisering, man kan ogsaa kalde det en Socialisering af Betleriet; i alle Tilfælde er det Begyndelsen til den moderne Sociallovgivning (Philip, 1947: 22). Fattigforordningen af 1799 for København er historisk interessant for udviklingen af socialpolitik og socialt arbejde i Danmark, fordi den knæsatte tre principper, der siden har været karakteristiske for udviklingen af den danske velfærdsstat: forsørgelsesprincippet, retsprincippet og out-door-relief-systemet. Forsørgelsesprin-

14 14 Socialt arbejde cippet fastslog, at der fremover skulle ydes den nødvendige om end absolut kun nødtørftige hjælp til føde, klæder, husly og varme. Hjælpen skulle ydes efter et retsprincip, det vil sige med faste beløb i stedet for efter et skøn i hvert enkelt tilfælde (Philip, 1947: 30). Og endelig blev det fastslået, at hovedformen for fattigforsørgelse skulle være kontantforsorg eller out-door-relief, altså at de fattige ikke skulle indespærres, men så vidt muligt med fattigvæsenets forsørgelse kunne blive boende i deres egne hjem. Alle fattige, som havde opholdt sig i København i tre på hinanden følgende år, fik adgang til Fattigvæsenets forsorg. Men ingen fattig kunne modtage ydelser fra fattigvæsnet, uden at vedkommendes trang i forvejen var undersøgt af distriktets fattigforstander. Og ingen kunne få understøttelse uden at være under vedvarende tilsyn for at sikre understøttelsens rigtige anvendelse (Lützen, 1998: 158). Fattigforstanderne skulle foretage: Undersøgelsesarbejde i forbindelse med understøttelsesudbetaling fx interviewe den fattige som søger støtte, samt checke oplysningerne blandt andet ved at udspørge dem, der kender den fattige om hans/hendes/familiens tilstand, alder, trang, levemåde, arbejdsduelighed, indtægter og lignende. Forebyggende arbejde gribe ind, allerede inden en familie går fallit, med fx forskud, gældsbetaling samt anskaffelse og indløsning af pantsat værktøj. Behandling opmuntre og holde de fattige til arbejdsomhed, huslighed, orden og renlighed. Arbejde med syge besøge den syge og holde øje med, at lægens forskrifter overholdes, samt gøre den syge opmærksom på, i hvilken grad sundhed og styrke beror på veltillavet mad samt orden, renlighed og arbejdsomhed, og endelig hvordan svaghed og sygdom foranlediges af slet føde, uorden, skidenhed, dovenskab samt stærk brændevins- og kaffedrik! (Lützen, 1998: 159) Etableringen af fattigvæsnets fattigforstandere i København i 1799 fremhæves her, fordi fattigforstanderne er model for de senere offentlige ansættelser af uddannede socialarbejdere i de kommunale socialforvaltninger. Op gennem det 19. århundrede udvikledes den socialpolitiske tænkning, og i grundloven fra 1849 stadfæstes det i 89, at den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påligger nogen anden, er berettiget til at erholde hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som lovene herom påbyde. I

15 15 Et ultrakort historisk tilbageblik sidste halvdel af århundredet sker der en omfattende udvikling af det sociale arbejde både i de kommunale fattigvæsener og i de filantropiske foreninger. Begge steder fokuseres på menneskers vilje i forhold til at opnå det gode liv (Lützen, 2003; Villadsen, 2004) et fokus der er en af grundstenene også i udviklingen af det senere professionelle sociale arbejde. Omkring århundredeskiftet blev der vedtaget en mængde nye sociale love, blandt andet love om anerkendte sygekasser i 1892, ulykkesforsikring i 1898, arbejdsløshedskasser i 1907 samt Lov om Behandling af forbryderiske og forsømte Børn og unge Personer, der trådte i kraft i 1905 og foreskrev, hvordan det offentlige skulle behandle anbringelser af børn og unge Ved socialreformen i 1933 blev det kommunale fattigvæsen, hjælpekasserne og værgeråd lagt sammen under ét udvalg under kommunalbestyrelsen, det sociale udvalg. De principper, Steincke ønskede at lægge vægt på, var forenkling og rationalisering (Socialreformkommissionen, 1969: 14). Steinckes socialreform omtales ofte som værende af stor betydning for den senere udvikling af velfærdsstaten og det sociale arbejde. Men Steinckes socialreform er snarere social ingeniørkunst, en administrativ reform snarere end en egentlig socialreform ernes socialreform var nemlig primært karakteriseret ved at bygge på et rationaliseringsprincip, idet den samordnede lovudviklingerne fra de forudgående fire årtier. Det enestående ved denne socialreform er, at den hang sammen, at der var en logisk forbindelse mellem alle dens bestemmelser, og at der lå en helhedstanke bag den (Christiansen & Petersen, 2003: 139). Filosofien var da også, at man med den sociale ingeniørkunst kunne lægge livet til rette for folk og således gennem staten realisere det gode samfund baseret på videnskabelige beregninger af menneskers generelle adfærd (Banke, 2003: 114). Forståelsen er, at sociale problemer som fx kriminalitet og arbejdsløshed kan løses, hvis man blot indretter samfundet rationelt. En sådan social ingeniørtænkning tog for alvor fart i 1930 erne og frem og er, som vi skal komme tilbage til sidst i kapitlet, igen stærkt fremme i dagens fokus på centralt styret, evidensbaseret og manualiseret socialt arbejde. At socialreformen i 1933 ikke kun var et gennemført socialt ingeniørprojekt, men i høj grad også genlød af tidligere århundreders talen om de værdigt og uværdigt trængende, viser følgende udsnit af socialminister Steinckes præsentation af socialreformen i et interview. Steincke præsenterede det nye system, som: mere humant over for de virkelig trængende, for så vidt disse i øvrigt kæmper tilværelseskampen som normale borgere, og

16 16 Socialt arbejde det byder alle disse en bedre og mere forstående håndsrækning end måske noget andet land; men det er omvendt i sine virkninger strengere, end man andre steder er, over for de ansvarsløse, de selvopgivende døgenigte, de bevidst samfundsfjendske elementer, kort sagt over for dem, der ikke har vilje til eller ønsker om at forsøge at leve et ordentligt samfundsliv, de i deres livsførelse udpræget asociale eller antisociale. (Steincke citeret i Knudsen, 1990: 10) Formålet med det ultrakorte historiske tilbageblik er at fremhæve, at meget af det, der bliver fremstillet som aktuelle udfordringer for socialpolitikken og det sociale arbejde nemlig diskussionen af, om de sociale ydelser går til de rette har været forsørgelsesdebattens fokus fra middelalderen til i dag. Gatekeeper-aktiviteter med kontrol af døgenigte og dovnes adgang til det sociale arbejde og dets ydelser har været lige så centrale for middelalderens bartskærer og 19. århundredes fattigforstandere, som de er det for dagens socialarbejdere. Kompetence og vilje til at skelne mellem værdigt og uværdigt trængende samt egne og fremmede fattige er forsat væsentlige for det sociale arbejdes legitimitet. Udviklingen i uddannelsen af socialarbejdere Steinckes socialreform stillede krav om nedsættelser af et socialudvalg og et socialkontor med daglig ekspeditionstid i alle sognekommuner med over 3000 indbyggere. Man begyndte derfor fra 1930 erne at ansætte egentligt forvaltningspersonale også uden for de største byer. En undersøgelse fra 1949 viste dog, at cirka 800 af de i alt 1300 daværende sognekommuner slet ikke havde nogle ansatte. Den daglige administration fulgte med hvervet som folkevalgt. Og helt frem til 1970 havde kun to tredjedele af sognekommunerne et separat administrationslokale (til en kæmner eller kommunekasserer), ofte på alderdomshjemmet eller i en anden kommunal institution (Bogason, 1992: 94-96). Alligevel betød Steinckes socialreform, at der blev behov for faguddannede socialarbejdere til at koordinere og udføre det sociale arbejde i de sociale institutioner, som reformen skabte større regulering af også gennem offentlig finansiering. Socialarbejdere har i dag mange forskellige uddannelsesbaggrunde. Her skal jeg blot ganske kort omtale nogle af de største faggrupper i det offentlige sociale arbejde: socialrådgivere, diplomsocialformidlere og socialpædagoger.

17 17 Udviklingen i uddannelsen af socialarbejdere Allerede i det 19. århundrede organiserede man både inden for de filantropiske foreninger og den kommunale fattigforsorg kurser og udviklede manualer for det sociale arbejde. Et eksempel er den københavnske borgmester Harald Knudsen, der i 1872 udgav Instrux og Vejledning for Distriktsforstandere i Kjøbenhavn en bog, der har mange lighedstræk med dagens lærebøger i socialt arbejde. Men først fra 1930 erne blev der udbudt længere kurser i socialt arbejde. I 1933 startede Folkekirkeligt Filantropisk Forum et tre måneders teoretisk kursus rettet til mænd og kvinder, der havde nogen uddannelse og ansættelse inden for det filantropiske arbejde. Kurset blev udbudt frem til 1949 og uddannede i alt 282 sociale hjælpere. I 1937 startede uddannelse af de første socialhjælpere som en privat uddannelse på Den sociale Skole i København. Fra 1940 tog man navnet socialrådgiver, og uddannelsen fik statsstøtte fra I perioden åbnedes sociale højskoler i Århus, Aalborg og Esbjerg, og i perioden uddannede RUC socionomer. Først fra 1980 blev de sociale højskoler statslige institutioner under undervisningsministeriet. I dag er socialrådgiveruddannelsen en professionsbachelor-uddannelse af 3½ års varighed, og den udbydes ni forskellige steder i landet. Sideløbende med socialrådgiveruddannelsen uddannede Danmarks Forvaltningshøjskole fra 1977 socialformidlere efter en betænkning, der i detaljer beskrev socialrådgiver- og formidleruddannelsernes fælles indhold og evalueringskrav. Dog skiltes de to uddannelsers veje i 2001, da Forvaltningshøjskolen kom under Undervisningsministeriet, mens socialrådgiveruddannelsen kom under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Man har dog bibeholdt fælles censorkorps. Socialformidleruddannelsen, som tidligere var et 3-årigt forløb, blev med ændringerne i 2001 skåret ned til et 2-årigt uddannelsesforløb. Uddannelsen udgør forsat en alternativ rekrutteringsvej til sagsbehandlerfaget fra praksis, navnlig for kommunomer, men også for andre faggrupper. Diplomsocialformidlere arbejder i kommunerne side om side med de socialrådgiveruddannede professionsbachelorer og varetager ofte samme arbejdsfunktioner. Kommunerne beskæftiger i dag cirka 1055 socialformidlere og cirka 8000 socialrådgivere. Forløberne for socialpædagoguddannelsen var et ti-måneders kursus med støtte fra Børnesagens Fællesråd fra 1927 samt et privat fem-måneders kursus med fokus på arbejdet på døgninstitutioner for børn og unge på Hindholm Højskole fra Først i 1960 erne etableredes seminarier med uddannelse af børneforsorgspædagoger og omsorgspædagoger. Fra 1986 til 1992 eksisterede en formel

18 18 Socialt arbejde socialpædagoguddannelse, men i 1992 blev den lagt ind under den fælles pædagoguddannelse. I dag er pædagoguddannelsen også en professionsbacheloruddannelse af 3½ års varighed, der udbydes flere steder i landet. Socialrådgivere, diplomsocialformidlere og socialpædagoger er organiseret i henholdsvis Dansk Socialrådgiverforening med cirka medlemmer, HK-Kommunal med cirka erhvervsaktive medlemmer og SL, Socialpædagogiske Landsforbund, med cirka medlemmer (desuden er socialpædagoger ansat i Københavns kommunes special- og døgninstitutioner organiserede i LFS, Landsforeningen for socialpædagoger). De tre fagforeninger var i flere år alle medlemmer af International Federation of Social Workers, IFSW, og International Association of Schools of Social Work, IASSW. I 2010 vedtog de to internationale organisationer følgende definition på socialt arbejde: Det sociale arbejde som profession fremmer social forandring, løsningen af problemer i forholdet mellem mennesker, myndiggørelse og frigørelse af mennesker for at forøge deres velvære og trivsel. Gennem brug af teorier om menneskelig adfærd og sociale systemer træder socialt arbejde til der, hvor mennesker spiller sammen med deres omgivelser. Principper om menneskerettigheder og social retfærdighed er fundamentale for det sociale arbejde. Det her citerede er SL s oversættelse af definitionen. Interessant nok har Dansk Socialrådgiverforening og HK-Kommunal en anden oversættelse af definitionen. Man kunne givet lave interessante tekstanalytiske udredninger af fagforeningernes forskellige ordvalg i oversættelserne, men her gør jeg blot opmærksom på, at disse forskelle findes for at illustrere, at socialt arbejde er et meget bredt felt, hvor flere forskellige aktører har hver deres faglige profileringsinteresser og derfor også anvender hver deres buzzwords. Fx anvender SL i deres oversættelse udtrykket træde til, mens DS og HK-Kommunal griber ind i samspillet mellem mennesker og deres miljø. Og SL anvender myndiggørelse og frigørelse om målet for socialt arbejde, mens DS og HK-Kommunal i deres oversættelse alene taler om at frigøre. I dag er der ud over de nævnte tre største faggrupper på feltet også socialarbejdere med mange andre uddannelsesbaggrunde. Desuden kan socialarbejdere have meget forskellige efter- og videreuddannelser på diplom- og masterniveau. Herudover har Aalborg

19 19 Har socialt arbejde en egen fælles kernefaglighed? Universitet siden 1992 udbudt en kandidatuddannelse i socialt arbejde både i Aalborg og København. Denne korte skitsering af uddannelser til socialt arbejde skal primært tjene som indgang til en diskussion af karakteristika ved faglighed i det sociale arbejde. Har socialt arbejde en egen fælles kernefaglighed? Arbejder socialarbejdere på grundlag af en fælles faglig kernekundskab? Dette spørgsmål er bredt diskuteret i faglitteraturen. Når spørgsmålet stilles, skyldes det i høj grad de forestillinger, der traditionelt har præget professionstænkningen, nemlig at en profession blandt andet er karakteriseret ved medlemmer, som er uddannede, trænede og eksaminerede i og anvender færdigheder baseret på teoretiske kundskaber, der har en følelse af fælles identitet, idet de deler fælles faglige vurderinger, og kan dele deres faglige refleksioner og vurderinger ved hjælp af et fælles sprog, som kun delvist kan forstås af udenforstående (Brante, 1987a: 128). Skal socialt arbejdes forskellige faggrupper vinde anerkendelse og status som profession, er det ud fra denne professionsforståelse væsentligt, at de kan redegøre for faggruppens specifikke faglige kerne og teoretiske grundlag. Et specifikt socialrådgiverfagligt teorigrundlag kan fx give adgang til faglig autonomi og monopolisering af særlige arbejdsfelter gennem regulering af, at jobbet kun kan bestrides, såfremt man har en socialrådgiveruddannelse. Dermed er vi fremme ved det sidste trin i den funktionalistiske professionsforståelse, nemlig relationen til samfundets belønningssystem. Hvis alene socialrådgivere har mulighed for at udfylde ansvarsfyldte, tunge og svære samfundsmæssige funktioner i det velfærdsstatslige sociale apparat, kan det også kræves, at de lønnes højt såvel materielt som med hensyn til status og prestige. Ud fra en sådan professionsforståelse er der altså ikke tvivl om, at det er væsentligt for socialrådgiveres fremtidige magtposition og prestige at få defineret en specifik socialrådgiverfaglig kernefaglighed. Men er det realistisk at definere en sådan kernefaglighed? Og er det ønskeligt, at enkelte faggrupper inden for socialt arbejde opnår en sådan professionel magtposition? Vil det styrke kampen mod sociale eksklusionsmekanismer? Det er spørgsmål, som jeg gennem dette kapitel kortfattet vil søge at give nogle bud på.

20 20 Socialt arbejde Drømmen om kernefagligheden De forskellige faggrupper inden for socialt arbejde i Danmark har udviklet sig i denne specifikke sociale, kulturelle og historiske velfærdsstatslige kontekst. I Danmark er der sket en opdeling i jobfunktionerne inden for det sociale arbejde, sådan at det fx ofte er en socialrådgiver, der står for det administrative og koordinerende i den sociale indsats omkring en vanskeligt stillet børnefamilie, hvorimod det er en pædagog, der arbejder i familien med udvikling af relationerne mellem familiemedlemmerne. En sådan opgavedeling forekommer indlysende for mange danske socialarbejdere, mens den virker underlig for en fx engelsk socialarbejder. I Danmark definerer vi arbejdet med at sende klienter i aktiveringsarbejde som socialt arbejde, hvilket en del udenlandske kolleger også kan være dybt forundrede over, da de ville opfatte det som en rent administrativ funktion. Man kan da også oftere finde en lokalhistorisk og måske endda alene en institutionsspecifik end en seriøs faglig begrundelse for, at fx administrativt uddannet personale, socialrådgivere, socialpædagoger og sundhedsfagligt personale i nogle sammenhænge har ganske adskilte funktioner, mens det i andre sammenhænge kan være vilkårligt, hvilken grunduddannelse den, der varetager funktionen, har. Årsagen hertil er tiere resultat af jurisdiktionskampe mellem forskellige faggrupper end begrundet i forskellige faglige kernekompetencer. Socialarbejdere er karakteriseret ved at agere i forhold til et meget uhomogent genstandsfelt, nemlig praktisk socialt arbejde i forhold til de aktuelt socialpolitisk italesatte og anerkendte sociale problemer. Genstandsfeltet er også uhomogent, fordi faggrupperne arbejder med meget forskelligartede sociale problemer på forskellige niveauer: samfunds-, lokalsamfunds-, gruppe-, familie- og individniveau. Det er derfor umuligt at angive en præcis målgruppekundskab som grundlag for alt socialt arbejde, da kundskabsfeltet oftest også indgår i andre fags vidensgrundlag. En mulig tilgang er dog at afgrænse socialt arbejde til arbejde, der er rettet mod at forebygge, løse, bekæmpe og kontrollere sociale problemers indflydelse på menneskers hverdagsliv. Denne tilgang er imidlertid heller ikke entydig, men indeholder, som det fremgår af kapitel 2, meget forskellige forståelser af, hvad sociale problemer er. Det er derfor vanskeligt at angive en specifik kernefaglighed for de enkelte faggrupper i socialt arbejde. Og et forsøg på at konkretisere en sådan kan, som jeg ser det, kun føre til helt generelle og dermed lidet konkretiserende udsagn. Men socialarbejdere kan uanset

Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde

Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde Marianne Skytte Socialrådgiverdage 2015 Nedslagspunkterne i mit oplæg Det aktuelle styrkeforhold mellem konkurrerende menneskesyn og medborgerskabsopfattelser

Læs mere

REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE. Nyt Juridisk Forlag

REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE. Nyt Juridisk Forlag REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE Nyt Juridisk Forlag Menneskerettigheder i socialt arbejde Nell Rasmussen Menneskerettigheder i socialt arbejde Nyt Juridisk Forlag 2013

Læs mere

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Oktober 2010 Forslag til Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER Etisk Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER ETISK VÆRDIGRUNDLAG FOR SOCIALPÆDAGOGER SOCIALPÆDAGOGERNE 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen i 2004 Etisk Værdigrundlag for Socialpædagoger.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

KAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER

KAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER KAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER A K A D E M I S K F O R L A G Læringsdiskurser og praktikker KAREN BORGNAKKE Læringsdiskurser og praktikker AKADEMISK FORLAG Læringsdiskurser og praktikker

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Socialpolitik Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Indhold Forord 9 1. Det største socialpolitiske problem Stigende arbejdsmarkedsmarginalisering. Opgørelsesspørgsmål. Arbejdsmarkedsmarginalisering

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Disposition: 1. Tværprofessionelt samarbejde 2. Faglighed

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV 48907_om_social opdrift.qxp 12-05-2005 14:24 FAGLIGHED OG TVÆRFAGLIGHED vilkårene for samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere Hans Gullestrup KULTURANALYSE en vej til

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Uffe Juul Jensen Professor i filosofi Center for Sundhed, Menneske og Kultur Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Et nutidsbillede:

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK 22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Facilitering af læring i pædagogiske kontekster

Pædagogisk vejledning. Facilitering af læring i pædagogiske kontekster Pædagogisk vejledning Facilitering af læring i pædagogiske kontekster Ole Løw Pædagogisk vejledning Facilitering af læring i pædagogiske kontekster ProfessionS Serien Akademisk forlag Til Jonathan, May

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening. Professionsetik. November 2010

Dansk Socialrådgiverforening. Professionsetik. November 2010 Dansk Socialrådgiverforening Professionsetik November 2010 Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra lektor, mag.art. Jørgen Husted, Institut

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

Overvejelser på baggrund af forskningsprojektet:

Overvejelser på baggrund af forskningsprojektet: . Fyraftensmøde 18.03.2010 og 22.03.2010 myter om forskellige holdninger i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og om hvordan man kan bruge uenigheder konstruktivt v/morten Ejrnæs, Institut for

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Pædagogik og pædagoger

Pædagogik og pædagoger Pædagoguddannelsen i fokus Thomas Gregersen Lotte Hedegaard-Sørensen Grethe Kragh-Müller Suzanne Krogh Unni Lind Peter Mikkelsen Anders Elof Nielsen Søren Smidt Pædagogik og pædagoger Redaktion: Peter

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen

Praktik i pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen

Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen Laila Gardezi Aggergaard, Lisbeth Bruus-Jensen, Jørgen Christiansen (red.), Lene Eriknauer, Helle Fisker, Steen Gaardsted,

Læs mere

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE. Nye forståelser og handlemuligheder Elsebeth Jensen, Ole Løw og bidragyderne 2009 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Mellem skole og praktik

Mellem skole og praktik Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni. Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.

Læs mere

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

DEN VENLIGE MAGTUDØVELSE

DEN VENLIGE MAGTUDØVELSE DEN VENLIGE MAGTUDØVELSE DEN VENLIGE MAGTUDØVELSE Normalitet og magt i skolen Af Åsa Bartholdsson er oversat fra svensk efter Den vänliga maktutövningens regim om normalitet och makt i skolan af Joachim

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

menneskenære grundbegreber i social- og sundhedsprofessionerne Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.)

menneskenære grundbegreber i social- og sundhedsprofessionerne Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.) Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.) Denne bog istemmer kritikken, men går også skridtet videre og afsøger et nyt grundlag for mødet imellem den professionelle og borgeren. Som et alternativ til bureaukratisering

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan

Læs mere

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Ontologisk ligestilling Ligestilling i muligheder Ligestilling i vilkår Ligestilling i resultat Ligestilling

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen.

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen. Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere