SOCIALT ARBEJDE. teorier og perspektiver. Jens Guldager og Marianne Skytte. Redigeret af AKADEMISK FORLAG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SOCIALT ARBEJDE. teorier og perspektiver. Jens Guldager og Marianne Skytte. Redigeret af AKADEMISK FORLAG"

Transkript

1 SOCIALT ARBEJDE teorier og perspektiver Redigeret af Jens Guldager og Marianne Skytte AKADEMISK FORLAG

2 Socialt arbejde teorier og perspektiver Jens Guldager, Marianne Skytte (red.) og bidragyderne 2013 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler. Forlagsredaktion: Hanne Lyng Frandsen Omslag: Ida Balslev-Olesen Grafisk tilrettelægning og sats: Bjørn Ortmann Tryk: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag, 2013 ISBN:

3 Socialt arbejde teorier og perspektiver Redigeret af Jens Guldager og Marianne Skytte Akademisk Forlag

4 Indhold del i del ii Forord overordnede perspektiver for socialt arbejde 1. Socialt arbejde Af Marianne Skytte 2. Teorier om sociale problemer Af Morten Ejrnæs og Merete Monrad 3. Medborgerskab under pres Af Jørgen Goul Andersen 4. Udvikling i dansk socialretlig regulering Af Jannie Dyring 5. Kundskabsformer og metodeforståelse Af Jens Guldager det sociale arbejdes kerneområder 6. Fattigdom, marginalisering og social eksklusion Af Jørgen Elm Larsen og John Andersen 7. Socialt arbejde på beskæftigelsesområdet arbejdsløse, aktive tilbud og sanktioner Af Dorte Caswell 8. Rammer for socialt arbejde på arbejdsmarkedsområdet et eksempel Af Vibeke Schreiner Munk 9. Den sociale indsats for udsatte børn og unge lever den op til målene? Af Per Schultz Jørgensen

5 10. Socialt arbejde på børne-, unge- og familieområdet Af Lisbeth Rask 11. Hjemløshed i udvikling Af Robert Olsen 12. Indvandringens udfordring af socialpolitikken og socialt arbejde Af Marianne Skytte 13. MindSpring gruppeforløb for nyankomne flygtninge Af Mette Blauenfeldt og Vibeke Hallas 14. Psykisk lidelse i diagnosesamfundet Af Svend Brinkmann 15. Psykiske lidelser og psykologiske afvigelser Af Simo Køppe 16. Det problematiske stofbrug Af Peter Ege 17. Det problematiske alkoholbrug Af Anette Søgaard Nielsen 18. Boligsocialt arbejde Af Mia Arp Fallov 19. Aktuelle fællestræk og udfordringer for socialt arbejde Af Jens Guldager og Marianne Skytte Epilog ved Jens Guldager med hjælp fra Villy Sørensen Om forfatterne Register

6 6 Xx Forord

7 7 Oplægget til denne antologi var, at den skulle give oversigt over det meget brede og sammensatte felt, det sociale arbejde udgør en oversigt, der indeholdt det sociale arbejdes historiske traditioner, men med hovedvægt på en form for aktuel status med inddragelse af de vigtigste problemstillinger, teorier og perspektiver, der gør sig gældende på feltet samt dets kerneområder. Initiativet kom fra nu pensioneret forlagsredaktør Dorte Ipsen. Da hun henvendte sig til os med sine ideer, blev vi på den ene side noget betænkelige, idet opgaven forekom både omfattende og vanskelig. På den anden side var vi via vores kendskab til praksis samt vore undersøgelses- og undervisningserfaringer overbeviste om, at der var behov for en sådan antologi i forhold til at kvalificere kundskabsgrundlaget for og diskussionerne om og i det sociale arbejde. I de tidlige diskussioner om antologiens indhold bidrog Lise Færch, nu stabschef i Kommuneqarfik Sermersooq (Nuuk kommune), med væsentlige og inspirerende input. Tusinde tak for dem. Antologien er opdelt i to hoveddele. Første del indeholder forskellige overordnede perspektiver på socialt arbejde: præsentation og diskussion af det sociale arbejdes felt, teorier om sociale problemer, medborgeropfattelser i socialpolitikken, udviklingen i den retlige regulering samt kundskabsformer og metodeopfattelser i socialt arbejde. I anden del præsenteres, hvad vi opfatter som det sociale arbejdes kerneområder: fattigdom, marginalisering og social eksklusion, beskæftigelsesområdet, børne-, unge- og familieområdet, hjemløshed, migration, psykisk lidelse, alkohol- og stofmisbrug og det boligsociale område. Inden for disse kerneområder har vi desuden valgt at præsentere tre praksisnedslag for at illustrere den for alle praktikerfag væsentlige pointe, at lige så vigtigt det er at have et kvalificeret teoretisk overblik på det givne område, lige så klart er det, at den konkrete praksis indeholder en række dilemmaer og udfordringer, der hænger sammen med den konkrete, komplekse og særegne kontekst, som den givne praksis indgår i, og som i sagens natur ikke kan belyses i et overblik. Antologiens målgruppe er alle, der måtte være interesseret i en bredere oversigt over det sociale arbejdes felt lige fra politikere og embedsmænd til almindelige borgere. Særligt har vi dog tænkt på engagerede praktikere samt på studerende på diplom- og masteruddannelser inden for socialt arbejde samt kandidatuddannelsen i socialt arbejde. God læselyst! Jens Guldager & Marianne Skytte September 2013

8 8 Xx I

9 9 Xx Overordnede perspektiver for socialt arbejde

10 110 Xx Socialt arbejde Af Marianne Skytte

11 11 Hvad er socialt arbejde? Det er et uhyre vanskeligt spørgsmål at besvare til trods for at mange tusinde danskere, hvis de blev Copyright Akademisk Forlag spurgt om deres arbejdsfelt, ville sige, at de er socialarbejdere. Der findes også uddannelser i socialt arbejde og mennesker, der forsker i socialt arbejde. Alligevel er forskellige forsøg på at definere socialt arbejde (Bergmark, 1998; Meuwisse & Swärd, 2006 m.fl.) endt uden at kunne give et enkelt svar. Tine Egelund angiver, at socialt arbejde er mangefacetteret, modsætningsfyldt og foranderligt i tid og rum. Det praktiske sociale arbejde er måske i højere grad end andre menneskebehandlende fag så snævert knyttet til omgivelsesforventninger og samfunds- og politiske strømninger, at det ikke giver nogen mening at forsøge at indhegne det definitoriske ude af sammenhæng med den kontekst, det indgår i (Egelund, 2011a: 438). Man kan dog meget overordnet sige, at socialt arbejde er karakteriseret ved indsatser, som sigter mod at muliggøre alles deltagelse i samfundet. Socialt arbejde balancerer mellem samfundskrav til borgerne om at arbejde, deltage og opføre sig lovlydigt og normalt m.m. og borgernes krav om sikkerhed, tryghed og autonomi (Egelund, 2011a: 441). I overensstemmelse hermed kan man opfatte socialt arbejde som noget, der både skal tjene den enkelte og samfundet. Socialt arbejde er desuden kendetegnet ved en dobbelthed, idet det på samme tid giver klienterne noget og stiller krav til dem: Når samfundet betaler, er det, fordi flertallet ønsker, at aktiviteten skal udføres. Men der er varierende grader af krav i de forskellige typer af sociale indsatser. Nogle bliver stort set oplevet som goder, andre oftere som krav til de berørte borgere (Bengtsson, 1997: 43). I kapitlet vil jeg diskutere forskellige træk og udfordringer, der gælder for en stor del af det, der i det daglige omtales som socialt arbejde. Mit værdimæssige udgangspunkt for denne diskussion er, at menneskerettigheder og bekæmpelse af ulighed, fattigdom og diskrimination bør være grundlæggende principper bag alt socialt arbejde. Udgangspunktet er således også en opmærksomhed på, at socialt arbejde i sit udgangspunkt er og i stadig stigende grad bliver genstand for planlægning og administration på en sådan måde, at centraliserede metodevalg og manualisering får frit spil og fortrænger nærværets og situationens fortrolighedskundskab. Altså en bekymring for, at socialt arbejde alene bliver præget af social ingeniørkunst, hvor sociale relationer neutraliseres til fordel for rationalisering og perfektionering af teknikker, hvilket ifølge Bauman (2001) kan øge risikoen for produktionen af umenneskelighed. Med dette udgangspunkt vil jeg i kapitlet fokusere på kompleksiteten og

12 12 Socialt arbejde dilemmaerne i det arbejde, vi dagligt italesætter som socialt arbejde, og de mange samspillende faktorer, der påvirker udviklingen af dette arbejde. Lad os starte med et ganske kort historisk tilbageblik. Et ultrakort historisk tilbageblik Fra gammel tid har fattige og syge for deres overlevelse alene kunnet forlade sig på slægtens nåde. Omkring 1232 kom franciskanerne til Danmark og med dem en ideologisk-social bevægelse, der betegnes pauperisme fattigdomssøgen. Denne ideologi fik også i Danmark stor betydning i konkret samfundsmæssig forstand. Tiggermunkene refererede til den såkaldte Verdensdomsberetning i Matthæusevangeliets 25. kapitel, hvor de fattige blev fremstillet som et billede på Kristus selv: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig! Og de [uretfærdige] skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv. Øvede man en god gerning imod de fattige, var det altså en god gerning imod Kristus selv! Tiggermunkenes initiering af omsorg for fattige og syge afspejler sig i, at man fremover i mange år skal finde regulering af fattigforsorg i de gejstlige love. Mængden af tiggere var dog i begyndelsen af 1500-tallet blevet så stor, at der med Christian II s gejstlige lov fra 1521 i kapitel 112, Hvem almisse skal gives, fastsattes regler om tiggertegn. Ligeledes erfarer Vi, at mange fattige mennesker, som intet har, går og samler Guds almisse af gode mennesker, og det skønt de er stærke, raske karle, kvinder, drenge og piger; ej heller vil de tjene og tage arbejde, så de kan tjene til deres livs opretholdelse. Hvor sådanne findes i købstæderne eller andre steder, da skal de udvises deraf, med mindre de vil arbejde og tjene. Kun fattige og syge og vanføre mennesker, som ikke på anden måde kan bjerge til livets opretholdelse, skal gives Guds almisse. Borgmestrene i købstæderne skal ansætte en svoren bardskærer, som en gang om ugen skal undersøge de vanføre og syge mennesker, som tigger Guds almisse. De skal forsynes med et stort tegn, som de skal bære synligt på deres klæder. (Citeret fra Krog, 1973: 11-12)

13 13 Et ultrakort historisk tilbageblik I middelalderen var det barbererne, bartskærerne, der på baggrund af deres erfaringer med åreladning og kopsætning, behandling af sår, knoglebrud og læsioner samt fremstilling af plastre og salver havde autoritet til at skelne mellem de reelt og de forstilt syge og vanføre mennesker. Middelalderens sondring mellem ærlige og uærlige fattige og dermed en moralsk skelnen mellem værdigt og uværdigt trængende samt opfattelsen af pligten til at hjælpe sit medmenneske udgør væsentlige idémæssige forudsætninger for udviklingen af den danske velfærdsmodel ( Jensen, 2003). En del af grundlaget for sondringen mellem de værdigt og uværdigt trængende i middelalderen var på den ene side egne fattige, altså tiggere, der var født og altid havde boet i lokalsamfundet, og på den anden side fremmede tiggere, der ikke havde noget tilhørsforhold til lokalsamfundet. De fremmede tiggere var i middelaldersamfundet helt uden for den gruppe af tiggere, der kunne vurderes som værdige de var slet og ret herreløse i middelalderens terminologi ( Jensen, 2003: 20). Sondringen mellem egne og fremmede fattige udgør endnu en grundlæggende tankefigur i udviklingen af den danske velfærdsstat blot ændrer afgrænsningen af gruppen af fremmede sig fra middelalderens udenbys folk til 1700-tallets folk fra andre landsdele over udlændinge generelt til udlændinge fra ikke nordiske lande og udlændinge fra lande uden for EU. Ofte angives socialpolitikkens fødsel i Danmark til etableringen af den landsdækkende fattiglovgivning, der blev en realitet med Enevældens 1. fattigreform Med denne reform forlod man det tilladte betleri og gik over til en offentligt organiseret fattigforsørgelse. Argumentet var, at betleri havde vist sig at føre til skævhed, idet de stærke og frække modtog almisser på de svages bekostning. Kort sagt: Der blev givet for meget og til de forkerte (Seip, 1994). En bedre ordning krævede også nye administrative retningslinjer. De fattige skulle nu vurderes i forhold til tre klasser af almisseværdighed. Fordeling efter værdighed krævede registrering og klassifikation. Behovet skulle måles og fastslås. Man kan betragte det som en Rationalisering, man kan ogsaa kalde det en Socialisering af Betleriet; i alle Tilfælde er det Begyndelsen til den moderne Sociallovgivning (Philip, 1947: 22). Fattigforordningen af 1799 for København er historisk interessant for udviklingen af socialpolitik og socialt arbejde i Danmark, fordi den knæsatte tre principper, der siden har været karakteristiske for udviklingen af den danske velfærdsstat: forsørgelsesprincippet, retsprincippet og out-door-relief-systemet. Forsørgelsesprin-

14 14 Socialt arbejde cippet fastslog, at der fremover skulle ydes den nødvendige om end absolut kun nødtørftige hjælp til føde, klæder, husly og varme. Hjælpen skulle ydes efter et retsprincip, det vil sige med faste beløb i stedet for efter et skøn i hvert enkelt tilfælde (Philip, 1947: 30). Og endelig blev det fastslået, at hovedformen for fattigforsørgelse skulle være kontantforsorg eller out-door-relief, altså at de fattige ikke skulle indespærres, men så vidt muligt med fattigvæsenets forsørgelse kunne blive boende i deres egne hjem. Alle fattige, som havde opholdt sig i København i tre på hinanden følgende år, fik adgang til Fattigvæsenets forsorg. Men ingen fattig kunne modtage ydelser fra fattigvæsnet, uden at vedkommendes trang i forvejen var undersøgt af distriktets fattigforstander. Og ingen kunne få understøttelse uden at være under vedvarende tilsyn for at sikre understøttelsens rigtige anvendelse (Lützen, 1998: 158). Fattigforstanderne skulle foretage: Undersøgelsesarbejde i forbindelse med understøttelsesudbetaling fx interviewe den fattige som søger støtte, samt checke oplysningerne blandt andet ved at udspørge dem, der kender den fattige om hans/hendes/familiens tilstand, alder, trang, levemåde, arbejdsduelighed, indtægter og lignende. Forebyggende arbejde gribe ind, allerede inden en familie går fallit, med fx forskud, gældsbetaling samt anskaffelse og indløsning af pantsat værktøj. Behandling opmuntre og holde de fattige til arbejdsomhed, huslighed, orden og renlighed. Arbejde med syge besøge den syge og holde øje med, at lægens forskrifter overholdes, samt gøre den syge opmærksom på, i hvilken grad sundhed og styrke beror på veltillavet mad samt orden, renlighed og arbejdsomhed, og endelig hvordan svaghed og sygdom foranlediges af slet føde, uorden, skidenhed, dovenskab samt stærk brændevins- og kaffedrik! (Lützen, 1998: 159) Etableringen af fattigvæsnets fattigforstandere i København i 1799 fremhæves her, fordi fattigforstanderne er model for de senere offentlige ansættelser af uddannede socialarbejdere i de kommunale socialforvaltninger. Op gennem det 19. århundrede udvikledes den socialpolitiske tænkning, og i grundloven fra 1849 stadfæstes det i 89, at den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påligger nogen anden, er berettiget til at erholde hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som lovene herom påbyde. I

15 15 Et ultrakort historisk tilbageblik sidste halvdel af århundredet sker der en omfattende udvikling af det sociale arbejde både i de kommunale fattigvæsener og i de filantropiske foreninger. Begge steder fokuseres på menneskers vilje i forhold til at opnå det gode liv (Lützen, 2003; Villadsen, 2004) et fokus der er en af grundstenene også i udviklingen af det senere professionelle sociale arbejde. Omkring århundredeskiftet blev der vedtaget en mængde nye sociale love, blandt andet love om anerkendte sygekasser i 1892, ulykkesforsikring i 1898, arbejdsløshedskasser i 1907 samt Lov om Behandling af forbryderiske og forsømte Børn og unge Personer, der trådte i kraft i 1905 og foreskrev, hvordan det offentlige skulle behandle anbringelser af børn og unge Ved socialreformen i 1933 blev det kommunale fattigvæsen, hjælpekasserne og værgeråd lagt sammen under ét udvalg under kommunalbestyrelsen, det sociale udvalg. De principper, Steincke ønskede at lægge vægt på, var forenkling og rationalisering (Socialreformkommissionen, 1969: 14). Steinckes socialreform omtales ofte som værende af stor betydning for den senere udvikling af velfærdsstaten og det sociale arbejde. Men Steinckes socialreform er snarere social ingeniørkunst, en administrativ reform snarere end en egentlig socialreform ernes socialreform var nemlig primært karakteriseret ved at bygge på et rationaliseringsprincip, idet den samordnede lovudviklingerne fra de forudgående fire årtier. Det enestående ved denne socialreform er, at den hang sammen, at der var en logisk forbindelse mellem alle dens bestemmelser, og at der lå en helhedstanke bag den (Christiansen & Petersen, 2003: 139). Filosofien var da også, at man med den sociale ingeniørkunst kunne lægge livet til rette for folk og således gennem staten realisere det gode samfund baseret på videnskabelige beregninger af menneskers generelle adfærd (Banke, 2003: 114). Forståelsen er, at sociale problemer som fx kriminalitet og arbejdsløshed kan løses, hvis man blot indretter samfundet rationelt. En sådan social ingeniørtænkning tog for alvor fart i 1930 erne og frem og er, som vi skal komme tilbage til sidst i kapitlet, igen stærkt fremme i dagens fokus på centralt styret, evidensbaseret og manualiseret socialt arbejde. At socialreformen i 1933 ikke kun var et gennemført socialt ingeniørprojekt, men i høj grad også genlød af tidligere århundreders talen om de værdigt og uværdigt trængende, viser følgende udsnit af socialminister Steinckes præsentation af socialreformen i et interview. Steincke præsenterede det nye system, som: mere humant over for de virkelig trængende, for så vidt disse i øvrigt kæmper tilværelseskampen som normale borgere, og

16 16 Socialt arbejde det byder alle disse en bedre og mere forstående håndsrækning end måske noget andet land; men det er omvendt i sine virkninger strengere, end man andre steder er, over for de ansvarsløse, de selvopgivende døgenigte, de bevidst samfundsfjendske elementer, kort sagt over for dem, der ikke har vilje til eller ønsker om at forsøge at leve et ordentligt samfundsliv, de i deres livsførelse udpræget asociale eller antisociale. (Steincke citeret i Knudsen, 1990: 10) Formålet med det ultrakorte historiske tilbageblik er at fremhæve, at meget af det, der bliver fremstillet som aktuelle udfordringer for socialpolitikken og det sociale arbejde nemlig diskussionen af, om de sociale ydelser går til de rette har været forsørgelsesdebattens fokus fra middelalderen til i dag. Gatekeeper-aktiviteter med kontrol af døgenigte og dovnes adgang til det sociale arbejde og dets ydelser har været lige så centrale for middelalderens bartskærer og 19. århundredes fattigforstandere, som de er det for dagens socialarbejdere. Kompetence og vilje til at skelne mellem værdigt og uværdigt trængende samt egne og fremmede fattige er forsat væsentlige for det sociale arbejdes legitimitet. Udviklingen i uddannelsen af socialarbejdere Steinckes socialreform stillede krav om nedsættelser af et socialudvalg og et socialkontor med daglig ekspeditionstid i alle sognekommuner med over 3000 indbyggere. Man begyndte derfor fra 1930 erne at ansætte egentligt forvaltningspersonale også uden for de største byer. En undersøgelse fra 1949 viste dog, at cirka 800 af de i alt 1300 daværende sognekommuner slet ikke havde nogle ansatte. Den daglige administration fulgte med hvervet som folkevalgt. Og helt frem til 1970 havde kun to tredjedele af sognekommunerne et separat administrationslokale (til en kæmner eller kommunekasserer), ofte på alderdomshjemmet eller i en anden kommunal institution (Bogason, 1992: 94-96). Alligevel betød Steinckes socialreform, at der blev behov for faguddannede socialarbejdere til at koordinere og udføre det sociale arbejde i de sociale institutioner, som reformen skabte større regulering af også gennem offentlig finansiering. Socialarbejdere har i dag mange forskellige uddannelsesbaggrunde. Her skal jeg blot ganske kort omtale nogle af de største faggrupper i det offentlige sociale arbejde: socialrådgivere, diplomsocialformidlere og socialpædagoger.

17 17 Udviklingen i uddannelsen af socialarbejdere Allerede i det 19. århundrede organiserede man både inden for de filantropiske foreninger og den kommunale fattigforsorg kurser og udviklede manualer for det sociale arbejde. Et eksempel er den københavnske borgmester Harald Knudsen, der i 1872 udgav Instrux og Vejledning for Distriktsforstandere i Kjøbenhavn en bog, der har mange lighedstræk med dagens lærebøger i socialt arbejde. Men først fra 1930 erne blev der udbudt længere kurser i socialt arbejde. I 1933 startede Folkekirkeligt Filantropisk Forum et tre måneders teoretisk kursus rettet til mænd og kvinder, der havde nogen uddannelse og ansættelse inden for det filantropiske arbejde. Kurset blev udbudt frem til 1949 og uddannede i alt 282 sociale hjælpere. I 1937 startede uddannelse af de første socialhjælpere som en privat uddannelse på Den sociale Skole i København. Fra 1940 tog man navnet socialrådgiver, og uddannelsen fik statsstøtte fra I perioden åbnedes sociale højskoler i Århus, Aalborg og Esbjerg, og i perioden uddannede RUC socionomer. Først fra 1980 blev de sociale højskoler statslige institutioner under undervisningsministeriet. I dag er socialrådgiveruddannelsen en professionsbachelor-uddannelse af 3½ års varighed, og den udbydes ni forskellige steder i landet. Sideløbende med socialrådgiveruddannelsen uddannede Danmarks Forvaltningshøjskole fra 1977 socialformidlere efter en betænkning, der i detaljer beskrev socialrådgiver- og formidleruddannelsernes fælles indhold og evalueringskrav. Dog skiltes de to uddannelsers veje i 2001, da Forvaltningshøjskolen kom under Undervisningsministeriet, mens socialrådgiveruddannelsen kom under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Man har dog bibeholdt fælles censorkorps. Socialformidleruddannelsen, som tidligere var et 3-årigt forløb, blev med ændringerne i 2001 skåret ned til et 2-årigt uddannelsesforløb. Uddannelsen udgør forsat en alternativ rekrutteringsvej til sagsbehandlerfaget fra praksis, navnlig for kommunomer, men også for andre faggrupper. Diplomsocialformidlere arbejder i kommunerne side om side med de socialrådgiveruddannede professionsbachelorer og varetager ofte samme arbejdsfunktioner. Kommunerne beskæftiger i dag cirka 1055 socialformidlere og cirka 8000 socialrådgivere. Forløberne for socialpædagoguddannelsen var et ti-måneders kursus med støtte fra Børnesagens Fællesråd fra 1927 samt et privat fem-måneders kursus med fokus på arbejdet på døgninstitutioner for børn og unge på Hindholm Højskole fra Først i 1960 erne etableredes seminarier med uddannelse af børneforsorgspædagoger og omsorgspædagoger. Fra 1986 til 1992 eksisterede en formel

18 18 Socialt arbejde socialpædagoguddannelse, men i 1992 blev den lagt ind under den fælles pædagoguddannelse. I dag er pædagoguddannelsen også en professionsbacheloruddannelse af 3½ års varighed, der udbydes flere steder i landet. Socialrådgivere, diplomsocialformidlere og socialpædagoger er organiseret i henholdsvis Dansk Socialrådgiverforening med cirka medlemmer, HK-Kommunal med cirka erhvervsaktive medlemmer og SL, Socialpædagogiske Landsforbund, med cirka medlemmer (desuden er socialpædagoger ansat i Københavns kommunes special- og døgninstitutioner organiserede i LFS, Landsforeningen for socialpædagoger). De tre fagforeninger var i flere år alle medlemmer af International Federation of Social Workers, IFSW, og International Association of Schools of Social Work, IASSW. I 2010 vedtog de to internationale organisationer følgende definition på socialt arbejde: Det sociale arbejde som profession fremmer social forandring, løsningen af problemer i forholdet mellem mennesker, myndiggørelse og frigørelse af mennesker for at forøge deres velvære og trivsel. Gennem brug af teorier om menneskelig adfærd og sociale systemer træder socialt arbejde til der, hvor mennesker spiller sammen med deres omgivelser. Principper om menneskerettigheder og social retfærdighed er fundamentale for det sociale arbejde. Det her citerede er SL s oversættelse af definitionen. Interessant nok har Dansk Socialrådgiverforening og HK-Kommunal en anden oversættelse af definitionen. Man kunne givet lave interessante tekstanalytiske udredninger af fagforeningernes forskellige ordvalg i oversættelserne, men her gør jeg blot opmærksom på, at disse forskelle findes for at illustrere, at socialt arbejde er et meget bredt felt, hvor flere forskellige aktører har hver deres faglige profileringsinteresser og derfor også anvender hver deres buzzwords. Fx anvender SL i deres oversættelse udtrykket træde til, mens DS og HK-Kommunal griber ind i samspillet mellem mennesker og deres miljø. Og SL anvender myndiggørelse og frigørelse om målet for socialt arbejde, mens DS og HK-Kommunal i deres oversættelse alene taler om at frigøre. I dag er der ud over de nævnte tre største faggrupper på feltet også socialarbejdere med mange andre uddannelsesbaggrunde. Desuden kan socialarbejdere have meget forskellige efter- og videreuddannelser på diplom- og masterniveau. Herudover har Aalborg

19 19 Har socialt arbejde en egen fælles kernefaglighed? Universitet siden 1992 udbudt en kandidatuddannelse i socialt arbejde både i Aalborg og København. Denne korte skitsering af uddannelser til socialt arbejde skal primært tjene som indgang til en diskussion af karakteristika ved faglighed i det sociale arbejde. Har socialt arbejde en egen fælles kernefaglighed? Arbejder socialarbejdere på grundlag af en fælles faglig kernekundskab? Dette spørgsmål er bredt diskuteret i faglitteraturen. Når spørgsmålet stilles, skyldes det i høj grad de forestillinger, der traditionelt har præget professionstænkningen, nemlig at en profession blandt andet er karakteriseret ved medlemmer, som er uddannede, trænede og eksaminerede i og anvender færdigheder baseret på teoretiske kundskaber, der har en følelse af fælles identitet, idet de deler fælles faglige vurderinger, og kan dele deres faglige refleksioner og vurderinger ved hjælp af et fælles sprog, som kun delvist kan forstås af udenforstående (Brante, 1987a: 128). Skal socialt arbejdes forskellige faggrupper vinde anerkendelse og status som profession, er det ud fra denne professionsforståelse væsentligt, at de kan redegøre for faggruppens specifikke faglige kerne og teoretiske grundlag. Et specifikt socialrådgiverfagligt teorigrundlag kan fx give adgang til faglig autonomi og monopolisering af særlige arbejdsfelter gennem regulering af, at jobbet kun kan bestrides, såfremt man har en socialrådgiveruddannelse. Dermed er vi fremme ved det sidste trin i den funktionalistiske professionsforståelse, nemlig relationen til samfundets belønningssystem. Hvis alene socialrådgivere har mulighed for at udfylde ansvarsfyldte, tunge og svære samfundsmæssige funktioner i det velfærdsstatslige sociale apparat, kan det også kræves, at de lønnes højt såvel materielt som med hensyn til status og prestige. Ud fra en sådan professionsforståelse er der altså ikke tvivl om, at det er væsentligt for socialrådgiveres fremtidige magtposition og prestige at få defineret en specifik socialrådgiverfaglig kernefaglighed. Men er det realistisk at definere en sådan kernefaglighed? Og er det ønskeligt, at enkelte faggrupper inden for socialt arbejde opnår en sådan professionel magtposition? Vil det styrke kampen mod sociale eksklusionsmekanismer? Det er spørgsmål, som jeg gennem dette kapitel kortfattet vil søge at give nogle bud på.

20 20 Socialt arbejde Drømmen om kernefagligheden De forskellige faggrupper inden for socialt arbejde i Danmark har udviklet sig i denne specifikke sociale, kulturelle og historiske velfærdsstatslige kontekst. I Danmark er der sket en opdeling i jobfunktionerne inden for det sociale arbejde, sådan at det fx ofte er en socialrådgiver, der står for det administrative og koordinerende i den sociale indsats omkring en vanskeligt stillet børnefamilie, hvorimod det er en pædagog, der arbejder i familien med udvikling af relationerne mellem familiemedlemmerne. En sådan opgavedeling forekommer indlysende for mange danske socialarbejdere, mens den virker underlig for en fx engelsk socialarbejder. I Danmark definerer vi arbejdet med at sende klienter i aktiveringsarbejde som socialt arbejde, hvilket en del udenlandske kolleger også kan være dybt forundrede over, da de ville opfatte det som en rent administrativ funktion. Man kan da også oftere finde en lokalhistorisk og måske endda alene en institutionsspecifik end en seriøs faglig begrundelse for, at fx administrativt uddannet personale, socialrådgivere, socialpædagoger og sundhedsfagligt personale i nogle sammenhænge har ganske adskilte funktioner, mens det i andre sammenhænge kan være vilkårligt, hvilken grunduddannelse den, der varetager funktionen, har. Årsagen hertil er tiere resultat af jurisdiktionskampe mellem forskellige faggrupper end begrundet i forskellige faglige kernekompetencer. Socialarbejdere er karakteriseret ved at agere i forhold til et meget uhomogent genstandsfelt, nemlig praktisk socialt arbejde i forhold til de aktuelt socialpolitisk italesatte og anerkendte sociale problemer. Genstandsfeltet er også uhomogent, fordi faggrupperne arbejder med meget forskelligartede sociale problemer på forskellige niveauer: samfunds-, lokalsamfunds-, gruppe-, familie- og individniveau. Det er derfor umuligt at angive en præcis målgruppekundskab som grundlag for alt socialt arbejde, da kundskabsfeltet oftest også indgår i andre fags vidensgrundlag. En mulig tilgang er dog at afgrænse socialt arbejde til arbejde, der er rettet mod at forebygge, løse, bekæmpe og kontrollere sociale problemers indflydelse på menneskers hverdagsliv. Denne tilgang er imidlertid heller ikke entydig, men indeholder, som det fremgår af kapitel 2, meget forskellige forståelser af, hvad sociale problemer er. Det er derfor vanskeligt at angive en specifik kernefaglighed for de enkelte faggrupper i socialt arbejde. Og et forsøg på at konkretisere en sådan kan, som jeg ser det, kun føre til helt generelle og dermed lidet konkretiserende udsagn. Men socialarbejdere kan uanset

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV 48907_om_social opdrift.qxp 12-05-2005 14:24 FAGLIGHED OG TVÆRFAGLIGHED vilkårene for samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere Hans Gullestrup KULTURANALYSE en vej til

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Disposition: 1. Tværprofessionelt samarbejde 2. Faglighed

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Professionsetik Dansk Socialrådgiverforening

Professionsetik Dansk Socialrådgiverforening ærdighed etfærdighed ntegritet nsvar Professionsetik Dansk Socialrådgiverforening PB Pro fessi ons etik Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Pædagogisk arbejde med udviklingshæmmede med sindslidelser 45392 Udviklet af: Jørgen Mohr Poulsen Social- og Sundhedsskolen, Vejle Amt 6. julivej

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE. Nye forståelser og handlemuligheder Elsebeth Jensen, Ole Løw og bidragyderne 2009 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt

Læs mere

Overvejelser på baggrund af forskningsprojektet:

Overvejelser på baggrund af forskningsprojektet: . Fyraftensmøde 18.03.2010 og 22.03.2010 myter om forskellige holdninger i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og om hvordan man kan bruge uenigheder konstruktivt v/morten Ejrnæs, Institut for

Læs mere

Skab samarbejde = skab inklusion?

Skab samarbejde = skab inklusion? Skab samarbejde = skab inklusion? Samarbejde Af Andy Højholdt, lektor Forleden kom min kone, som er underviser på en pædagoguddannelse begejstret ind ad døren. Hun havde netop været på praktikbesøg i en

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Etiske principper for nordiske psykologer

Etiske principper for nordiske psykologer Etiske principper for nordiske psykologer 0. Forord Fagetiske principper er en præcisering af den almene etik, der gælder såvel for psykologer som for alle andre mennesker. Gennem deres arbejde kommer

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Indledning. Tværprofessionelt samarbejde hvad er det?

Indledning. Tværprofessionelt samarbejde hvad er det? Indhold Indledning... 9 Tværprofessionelt samarbejde hvad er det?... 9 Bogens videnssyn... 11 De tværprofessionelle udfordringer på mange felter... 12 Tværprofessionelt samarbejde og grunduddannelserne...

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

En ny dialogkultur i det offentlige

En ny dialogkultur i det offentlige En ny dialogkultur i det offentlige Kort historisk rids Kongeloven fra 1665 frigør embedsstanden fra adelen. Der indførtes et meritokratisk princip, hvor embedsmænd ikke indsattes efter blod og byrd men

Læs mere

Kerneopgaven for og med borgerne

Kerneopgaven for og med borgerne Kerneopgaven for og med borgerne Udarbejdet af TeamArbejdsliv og Center for Industriel Produktion, AAU KBH for Fremfærd Forfattere: Eva Thoft, Ole Henning Sørensen, Peter Hasle, Hans Hvenegaard Indledning

Læs mere

Introduktion & spilleregler

Introduktion & spilleregler Introduktion & spilleregler - 1 - Indhold... 3 Sådan spilles spillet... 3 Forberedelse... 3 Afdækning... 4 Håndtering... 4 Refleksion... 4 Spillets formål... 5 Spillets tilblivelse... 5 Etiske dilemmaer...

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Mennesker med multiple udviklingshæmninger som medborgere

Mennesker med multiple udviklingshæmninger som medborgere Mennesker med multiple udviklingshæmninger som medborgere Lena Charlotte Nielsen Anette Kølln Københavns Socialpædagogiske Seminarium Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Problemformulering... 3

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk,

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Bilag 3. Spørgeskema 30936 Spørgeskemaundersøgelse

Bilag 3. Spørgeskema 30936 Spørgeskemaundersøgelse Bilag 3. Spørgeskema 30936 Spørgeskemaundersøgelse Hvordan vurderer du pædagoguddannelsen og de nyuddannede pædagogers kompetencer? 1. Vejledning i udfyldning af skemaet Dine svar Du bedes besvare spørgeskemaet

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer?

Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer? Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer? Merete Bonde Jørgensen og Anette Hammershøi, SISO SISO Sociale Indsatser ved Seksuelle

Læs mere

Kærlighed og overlevelse

Kærlighed og overlevelse Kærlighed og overlevelse Barneseksualitet og seksuelle traumer Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende danske og udenlandske forskere

Læs mere

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST En grundbog SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST er oversat fra engelsk efter Social Work Theories in Context Creating Frameworks for Practice af Joachim Wrang Palgrave

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere