I specialeafhandlingen anvendes i øvrigt det af Dansk Sprognævn anbefalede kommasystem.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I specialeafhandlingen anvendes i øvrigt det af Dansk Sprognævn anbefalede kommasystem."

Transkript

1

2 FORORD Socialrådgiver i en forandringstid er resultatet af en specialeproces, der har strakt sig fra februar til november Specialet er skrevet på fagene Kommunikation og Kultur- og Sprogmødestudier og er således et integreret speciale. I den forbindelse er der et par praktiske forhold, som jeg ønsker at eksplicitere. Kravene til omfang af et speciale er ikke identiske på de to fag. På Kommunikation må en specialestuderende maksimalt aflevere 80 sider. På Kultur- og Sprogmødestudier må en specialestuderende maksimalt aflevere 100 sider. Ifølge Roskilde Universitetscenters vedtægter skal den laveste sidenorm vælges i tilfælde af forskellige sidenormer på de to fag. Samtidig er det vedtaget, at sidenormen kan overskrides med 25% i forbindelse med indlevering af integrerede specialer. Denne afhandlings omfang svarer til 100 normalsider á 2400 anslag (inklusiv mellemrum). Endvidere stilles der på fagene andre forskellige krav i forbindelse med indlevering af specialeafhandlinger. Begge fag stiller krav om, at specialet indeholder et resumé på et sprog med stor international udbredelse. Resuméet er derfor inkluderet i afhandlingen. Derudover stiller Kommunikation krav om, at der i forbindelse med indlevering af specialeafhandlinger på faget også indleveres en artikel samt refleksioner over artiklens målgruppe, tiltænkt medie osv. På Kultur- og Sprogmødestudier stilles der krav til indlevering af en studieforløbsbeskrivelse. I forbindelse med indlevering af nærværende afhandling afleveres artikel og refleksioner separat på Kommunikation, ligesom studieforløbsbeskrivelsen afleveres separat på Kultur- og Sprogmødestudier. I specialeafhandlingen anvendes i øvrigt det af Dansk Sprognævn anbefalede kommasystem. Slutteligt bør jeg nævne, at den grafiske bearbejdning af det officielle danske jobcenterlogo, som pryder specialeafhandlingens forside, er anvendt med venlig tilladelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Lasse Lindholm Nielsen Christianshavn, november 2007

3 4

4 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL INDLEDNING INTRODUKTION KOMBINATIONEN AF FAG MOTIVATION PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING SPECIALETS STRUKTUR KAPITEL INTRODUKTION TIL CASEN INTRODUKTION TIL CASEN ANONYMISERING HVORFOR OG HVORDAN? INTRODUKTION TIL JOBCENTER STORBORG FORANDRINGENS POLITISKE FORANKRING STORBORG KOMMUNE NEW PUBLIC MANAGEMENT ET PERSPEKTIV PÅ DEN KONKRETE FORANDRING SOCIALRÅDGIVERE OG NEW PUBLIC MANAGEMENT KAPITEL METATEORETISKE FORFORSTÅELSER INTRODUKTION DET KONSTRUKTIVISTISKE PARADIGME FAIRCLOUGHS KRITISKE DISKURSANALYSE TÆTTERE PÅ FAIRCLOUGHS KRITISKE DISKURSANALYSE IDEOLOGI, HEGEMONI OG MAGT AFVIGELSER FRA FAIRCLOUGH TEKNOLOGISERING AF DISKURS KAPITEL METODE INTRODUKTION AT ARBEJDE MED EN CASE EN ABDUKTIV TILGANG TIL FORSKNINGSPROCESSEN GENERALISERBARHED OG VALIDITET FOR ET CASESTUDIE PRODUKTION AF EMPIRI KOMBINATIONEN AF TO TILGANGE SAMARBEJDET MED AFDELINGEN DET INDIVIDUELLE INTERVIEW FOKUSGRUPPEN PRODUKTION AF ANALYSE DISKURSANALYTISKE VÆRKTØJER TIL TEKSTANALYSE METAFORER TRANSITIVITET MODALITET HØFLIGHED DEIKTISKE MARKØRER INTERTEKSTUALITET KAPITEL KULTUR, ORGANISATION OG ORGANISATIONSKULTUR INTRODUKTION HVORDAN KAN VI FORSTÅ KULTUR? FRA KASSER TIL KOMPLEKSITET KULTUR I ET ORGANISATIONSTEORETISK PERSPEKTIV ORGANISATION OG METAFORIK KAPITEL FORANDRING + KOMMUNIKATION = FORANDRINGSKOMMUNIKATION? INTRODUKTION AFSENDER OG MODTAGER HVEM ER HVAD? FORANDRINGSKOMMUNIKATION CEN/LOK-STRATEGIEN FORANDRINGSAGENTEN MODSTAND MOD FORANDRING LEDELSESSTRATEGI OG SPECIALETS GENERELLE PRÆMISSER KAPITEL VERTIKAL ANALYSE INTERVIEW MED ANNE FORANDRING PROCES OG EFFEKT KOMMUNIKATIONEN ARBEJDET SOM SOCIALRÅDGIVER LEDELSENS ROLLE I FORANDRINGSPROCESSEN

5 7.2 INTERVIEW MED BODIL FORANDRING PROCES OG EFFEKT KOMMUNIKATIONEN ARBEJDET SOM SOCIALRÅDGIVER LEDELSENS ROLLE I FORANDRINGSPROCESSEN INTERVIEW MED CHARLOTTE FORANDRING PROCES OG EFFEKT KOMMUNIKATIONEN ARBEJDET SOM SOCIALRÅDGIVER LEDELSENS ROLLE I FORANDRINGSPROCESSEN INTERVIEW MED DORTE FORANDRING PROCES OG EFFEKT KOMMUNIKATIONEN ARBEJDET SOM SOCIALRÅDGIVER LEDELSENS ROLLE I FORANDRINGSPROCESSEN INTERVIEW MED ELLEN FORANDRING PROCES OG EFFEKT KOMMUNIKATIONEN ARBEJDET SOM SOCIALRÅDGIVER LEDELSENS ROLLE I FORANDRINGSPROCESSEN INTERVIEW MED FIE FORANDRING PROCES OG EFFEKT KOMMUNIKATIONEN ARBEJDET SOM SOCIALRÅDGIVER LEDELSENS ROLLE I FORANDRINGSPROCESSEN KAPITEL HORISONTAL ANALYSE PÅ TVÆRS AF INFORMANTERNE FØRSTE DEL AF DEN HORISONTALE ANALYSE HVAD ER FORANDRING ØGET KONTROL VILKÅR ELLER BARRIERE? KOMMUNIKATION FLOW OG KANALER DØDSGANGEN LEDELSEN USYNLIG OG HANDLEKRAFTIG DISKURSIVE KAMPE I AFDELINGEN ANDEN DEL AF DEN HORISONTALE ANALYSE DEN KLASSISKE SOCIALRÅDGIVER-DISKURS SOCIALRÅDGIVER ELLER HK ER HELHED TIL BORGERENS BEDSTE SOCIALRÅDGIVEREN-SOM-MANAGER-DISKURSEN DEN MODERNE RÅDGIVER ER EFFEKTIV OG AMBITIØS KONKURRENCE LØN EFTER FORTJENESTE AFSLUTNING PÅ ARGUMENTATION FOR OPSTILING AF DISKURSER SOCIALRÅDGIVERDISKURSERNES LIV I FOKUSGRUPPEN EFFEKTIVITET SOM PRÆMIS KAPITEL DISKUSSION DISKUSSION LOKAL STRATEGI I ARBEJDSMÅL DET LILLE TEAM SEKTIONSLEDEREN SOM FORANDRINGSAGENT CENTRAL KOMMUNIKATION I ARBEJDSMÅL ALIBI ELLER VÆRKTØJ AFDELINGSMØDET AFLYSTE ELLER UDSKUDTE AFDELINGSMØDER DISKURSIVE KAMPE I MEDARBEJDERREGI ET FORANDRINGSKOMMUNIKATIVT PERSPEKTIV KAPITEL KONKLUSION KONKLUSION KAPITEL REFLEKSIONER OVER ANVENDT METODE REFLEKSIONER OVER ANVENDT METODE NÅR ANALYSESTRATEGIEN KOMMER TIL KORT LITTERATURLISTE BILAGSOVERSIGT SUMMARY

6 7 KAPITEL 1 INDLEDNING

7 1.1 INTRODUKTION Dette speciale baserer sig empirisk på studiet af et af de jobcentre, som per 1. januar 2007 er blevet etableret som en konsekvens af den aftale om strukturreform, der blev indgået mellem V, K og O i juni Specialet hviler på en præmis om, at jobcentre (ligesom andre organisationer) på mange måder skabes af de medarbejdere, der arbejder i dem. Derfor interesserer jeg mig i specialet for, hvordan socialrådgivere i en afdeling af et jobcenter danner betydning i forhold til den forandringsproces, som er fulgt i kølvandet på etableringen af jobcenteret. Lad os for øvrigt kalde det for Jobcenter Storborg. Min interesse for betydningsdannelse skal i specialet ses i sammenhæng med min interesse for strategisk kommunikation - altså hvordan man bevidst kan arbejde med kommunikation med henblik på at nå et givent mål. I det lys rummer specialet også et ledelsesperspektiv, idet interessen for socialrådgivernes forståelse af deres arbejdsmæssige situation analyseres for at kunne give afdelingsledelsen i Jobcenter Storborg en kulturel indsigt i, hvad der rører sig blandt medarbejderne. Denne kulturelle indsigt skal således kunne bidrage til, at afdelingsledelsen kan kvalificere sin kommunikation og de platforme for kommunikation, som det fremtidige arbejde med at implementere forandring skal stå på. Endvidere er det i et bredere perspektiv mit håb, at jeg med mit fokus på socialrådgivernes forståelse af forandringsprocessen vil kunne bidrage til at identificere stemmer fra medarbejdere i en offentlig sektor under stadig forandring. En række forskere og studerende i Danmark har i de sidste par år beskæftiget sig med de kommunale forberedelser til implementeringen af strukturreformen og den ændring i fordelingen af opgaver reformen har medført 1. Det er dog først per 1. Januar 2007, at lovforslagene i forbindelse med strukturreformen er ratificerede, og den nye hverdag er begyndt. Det kalder på viden om, hvordan det opfølgende kommunikative arbejde gribes an fra ledelsens side og om, hvordan der i ledelsens kommunikative indsats kan indtænkes viden om nye kulturelle tilstande, nye arbejdsgange og måske nye fysiske omgivelser. 1 Se blandt andet: Blom-Hansen, Jens et al (2006) Kommunalreformens konsekvenser, Gjerulff, Anne Caroline et al (2005) Dialogens arkitektur, Mouritzen, Poul Erik (2006) Stort er godt 8

8 1.2 KOMBINATIONEN AF FAG Specialet integrerer fagene Kommunikation og Kultur- og Sprogmødestudier på Roskilde Universitetscenter. Der er tale om to fag, der på mange måder har vidt forskellige indfaldsvinkler til at lære studerende at arbejde akademisk. Kommunikation fokuserer i høj grad på praktisk anvendelighed. Kultur- og Sprogmødestudier fokuserer på teoretisk kompleksitet. Ved at kombinere Kultur- og Sprogmødestudiers interesse for betydningsdannelse og kollektiv identitet 2 med kommunikationsstudiets fokus på anvendelig strategi, er det mit håb, at jeg kan styrke en akademisk forståelse af forandringskommunikation ved at hente teoretisk tyngde indenfor kulturstudier ligesom jeg herved også håber at skabe et speciale, som ledelsen i min case vil finde brugbar i det videre arbejde med at styrke kommunikationen i Jobcenter Storborg. Hvis vi indsnævrer optikken yderligere, indskriver specialet sig primært i to fagfelter, nemlig organisationskultur og forandringskommunikation. Organisationskultur er et veletableret fagområde, som blomstrede op i 1980 erne, så der er på ingen måde noget nyskabende i at benytte kultur og identitet som begreber i studiet af organisationer. Men måden at anvende begreberne på er udsat for en omfattende akademisk debat, og den gamle kultur- og identitetsopfattelse, blandt andet repræsenteret af Schein (1994) og Mumby and Stohl (1996), kritiseres for at være for lukket, unuanceret og funktionalistisk. Teoretikere som Alvesson (2002), Campbell (2000) og Gergen (2004) opererer med et mere åbent kulturbegreb i deres studier af organisationer og organisationsteori. Hvis man skal slå lidt ud med armene, kan man sige, at der er gået poststrukturalisme og postmodernitet i feltet organisationskultur. I den henseende er der klare paralleller til de teoretiske debatter, der har udspillet sig om begreber som kultur og identitet indenfor det antropologiske felt. Udover feltet organisationskultur skriver specialet sig også ind i feltet forandringskommunikation, som vel stadig (under denne betegnelse) må siges at være et forholdsvist nyt felt indenfor den del af den akademiske verden, der beskæftiger sig med strategisk kommunikation. Man kan sige, at jeg, ved at stille spørgsmål til hvordan det giver mening at kommunikere i en forandringsproces skriver mig ind i dette felt, ligesom jeg, ved at stille spørgsmål til hvordan vi overhovedet kan betragte kultur og identitet i organisationer, skriver mig ind i det akademiske felt organisationskultur. 2 Se blandt andet Risager, Karen (2005) Kultur- og Sprogmødestudier: et rigtigt RUC-fag 9

9 1.3 MOTIVATION En af mine motivationer for at arbejde modtagerorienteret med forandringskommunikation i forbindelse med etableringen af et jobcenter skal findes i den bredere sammenhæng, etableringen af de nye jobcentre er forankret i nemlig strukturreformen. Strukturreformen er et af de mest gennemgribende tiltag i dansk forvaltningshistorie. Dermed er det også et tiltag, som påvirker tusinder af offentlige ansatte, og endda i en sådan grad, at mange ansatte synes at skulle redefinere forholdet til deres arbejde ganske markant. For strukturreformen medfører ikke blot, at man som ansat skal vænne sig til, at kommunen har fået nyt navn, eller at man skal skabe en dagligdag sammen med både nye og gamle kollegaer. Strukturreformen medfører også en omfattende omfordeling af opgaver i den offentlige forvaltning og dermed også i måden, hvorpå offentlige ansatte kan tænke deres faglige identitet. I den forbindelse synes jobcentrene at være spændende, fordi de både rummer historien om strukturelle opbrud, nye styringsredskaber og forskydninger i mange ansattes arbejdsfunktioner (se bilag 17). En anden og mere personlig årsag til, at jeg ønsker at beskæftige mig akademisk med kommunikation af og under organisatoriske forandringer, er oplevelser i mit eget arbejdsliv. Fra 2003 til 2007 var jeg ansat som produktchef i en dansk division af en international kulturproducent. I starten af 2005 fusionerede firmaet med et andet firma, som led i en verdensomspændende fusion. Det var en spændende men svær tid med fyringer af gode kolleger, flytning til nye lokaler, omfordeling af arbejdsopgaver, tilvænning til nye systemer, umenneskeligt mange mails og telefonopkald osv. Langt de fleste gik dog ind i fusionsprocessen med åben pande. Vi kan jo alligevel ikke styre, hvad de internationale topchefer går og finder ud af på golfbanen i New Hampshire, syntes de fleste at tænke. Alligevel blev det en meget voldsom proces, hvor grøften mellem ledere og medarbejdere blev stadig større. Det skyldtes ikke, at medarbejderne var umotiverede. Det skyldtes heller ikke, at lederne ikke var anstændige mennesker. Hos medarbejderne der vel at mærke kom fra to forskellige arbejdspladser - voksede der snart en udbredt opfattelse af, at ledelsen var inkompetent og arrogant. Hos ledelsen syntes der modsat at være enighed om, at medarbejderne konstant forsøgte at sabotere det nye firma. Da jeg forlod firmaet, var stemningen langt fra optimal, og det var en af flere grunde til, at jeg valgte at forlade firmaet. Men hvordan kunne det gå så galt, når de fleste i den indledende fusionsfase var præget af pionerånd? Det kan der selvfølgelig gives rigtigt mange svar på. Et bud kunne være, at kommunikationen mellem ledelse og 10

10 medarbejdere var præget af en manglende indsigt i hinandens verdener, fordi kommunikation og kulturel indlevelse blev kraftigt underprioriteret i sammenlægningsprocessen. En tredje motivation skal findes i, at organisationer i stigende grad bliver udforsket som sociale konstruktioner. Jeg har tidligere i mit studieforløb beskæftiget mig med konstruktivistiske og diskursanalytiske indfaldsvinkler til empiriske genstandsfelter, men det har for det meste været med fokus på makrosociologiske problematikker som eksempelvis integration i et nationalstatsligt perspektiv - måske blandt andet fordi makrosociologiske interesser synes at have været udgangspunkt for de teoretikere, jeg har læst på min vej ind i den konstruktivistiske virkelighedsforståelse. Imidlertid har konstruktivismen i det seneste årti kastet sit lys på organisationsfeltet. Blandt andet har læsningen af David Campbells The Socially Constructed Organization (2000) givet mig en tro på, at jeg i fremtiden kan operationalisere min viden om konstruktivisme og diskursanalyse i forbindelse med udviklingen af strategier for intern kommunikation i organisationer. I den forbindelse bør jeg eksplicitere, at jeg i specialets fremstilling indtænker to målgrupper. Den ene målgruppe er de vejledere og censorer, der skal bedømme specialet ud fra akademiske kriterier. Den anden målgruppe er kontorchefen i den afdeling af Jobcenter Storborg, som specialet tager sit empiriske afsæt i. 1.4 PROBLEMFELT I min tilgang til casen ser jeg nærmere på, hvordan socialrådgivere italesætter forandringsprocessen og hvilke identiteter og relationer, der hermed konstrueres imellem medarbejdere og ledere. Hvordan betydningstillægger socialrådgivere i organisationen forandringerne og deres egne roller i dem? Og hvad kan man fremtidigt på ledelsesniveau gøre for kommunikativt at imødekomme medarbejdernes forståelser af forandringsprocessen og deres faglige identiteter med henblik på at styrke sammenhængskraften i organisationen? Men hvorfor er det i et kommunikationsfagligt lys spændende at stille sådanne spørgsmål netop nu, kunne man spørge. Et af svarene er, at kommunikation i specialet ikke betragtes som en enkeltstående begivenhed, man fra ledelsens side en gang for alle kan lade kanonen med. Derimod ses kommunikation som en fortløbende proces, der både kan skabe og skabes af organisationen. Netop derfor er det også interessant at se på, 11

11 hvordan organisationen konstrueres af medarbejderne efter den officielle etablering af jobcenteret. Nu er det ved at være hverdag i afdelingen, og det er i den hverdag, at det i et fremtidigt kommunikativt perspektiv synes frugtbart at undersøge, hvordan medarbejderne italesætter deres arbejde og den forandringsproces arbejdspladsen gennemgår. 1.5 PROBLEMFORMULERING Jeg ønsker altså at undersøge, hvordan socialrådgivere generelt italesætter deres arbejdsplads - herunder den interne kommunikation - i forandringsprocessen og mere specifikt, hvordan disse italesættelser etablerer faglige identiteter for socialrådgiverne. Dette gøres med henblik at kunne give ledelsen på arbejdspladsen en kulturel indsigt, som kan medtænkes i det fremtidige arbejde med afdelingens interne kommunikation. På den baggrund stilles følgende spørgsmål: Hvordan italesætter socialrådgiverne den interne kommunikation og forandringsprocessen i forbindelse med etableringen af Jobcenter Storborg, og hvilke diskurser trækker socialrådgiverne på, når de italesætter den gode socialrådgiver? Hvordan kan analysen af socialrådgivernes italesættelser medvirke til at kvalificere ledelsens fremtidige bidrag til den interne kommunikation? 12

12 1.6 SPECIALETS STRUKTUR Herunder har jeg opstillet en model for specialets videre struktur. Modellen sigter ikke mod at give læseren en grundig indføring i specialets enkelte greb og koblede logikker, men den tjener forhåbentlig til at give læseren et overblik over, hvordan strukturen i specialet er tænkt. Kapitel 2: Introduktion til casen Kapitlet beskriver kort casen, min tilgang til den og nogle af de overordnede samfundsrammer casen kan siges at placere sig i? Kapitel 3: Metateoretiske forforståelser Erkendelsesinteresserne i dette kapitel kredser om en afklaring af specialets videnskabsteoretiske position og den specifikke metateoretiske tilgang, der ligger til grund for specialets struktur. Kapitel 4: Metode I kapitlet gøres rede for den forskningsproces specialet er blevet til på baggrund af. Her ekspliciteres metodologiske overvejelser, redegørelser for de analysestrategiske overvejelser som i specialeprocessen har dannet grundlag for tilgangene til produktion af empiri og analyse, samt specifikke metodiske greb. Kapitel 5: Kultur, Organisation og Organisationskultur Gennem litteraturstudier af kulturteori generelt og organisationskultur specifikt søges det i kapitlet belyst, hvordan empirien anskues fra et kulturteoretisk perspektiv i specialet. Kapitel 6: Forandring+Kommunikation = Forandringskommunikation? Kapitlet har i specialet en status meget lig kapitlet Kultur, Organisation og Organisationskultur. Med udgangspunkt i inddragelse af bred kommunikationsteori og teori om forandringskommunikation, fremhæver kapitlet, hvilke kommunikationsfaglige optikker, der anvendes i specialet. Kapitel 7: Vertikal analyse Formålet med den vertikale analyse er at tydeliggøre, hvordan den enkelte informant italesætter forandringsprocessen. Med udgangspunkt i en række arbejdsspørgsmål, der knytter sig til problemfeltet, søger jeg med den vertikale analyse at opnå indsigt i den enkelte informants oplevelser, værdier og holdninger. Kapitel 8: Horisontal analyse I den horisontale analyse panorerer jeg med udgangspunkt i den vertikale analyse ud og ser på, hvilke mønstre, der synes at manifestere sig i empirien. Den horisontale analyse beskæftiger sig med to forhold. Først fremstilles en analyse af forskelle og ligheder på tværs af den vertikale analyse. Dernæst fokuseres mere overordnet på diskursive kampe i empirien. Kapitel 9: Diskussion I diskussionen forholdes analysen til de teoretiske forståelser af kultur og kommunikation som er præsenteret i kapitel 5 og 6. Med dette udgangspunkt diskuteres analysens vigtigste pointer op imod de kultur- og kommunikationsteoretiske præmisser specialet hviler på. Kapitel 10: Konklusion I kapitlet besvares problemformuleringen. Således påpeger konklusionen svagheder og styrker ved den interne kommunikation, ligesom konklusionen i forlængelse heraf rummer bud på, hvordan ledelsen kan indtænke analysens pointer i det fortsatte kommunikative arbejde.. Kapitel 11: Refleksioner over anvendt metode Kapitlet reflekterer kritisk over nogle af de strategier og greb, der er anvendt i specialets tilblivelsesproces. 13

13 14 KAPITEL 2 INTRODUKTION TIL CASEN

14 2.1 INTRODUKTION TIL CASEN Når man vælger at se nærmere på opfattelserne af forandringer hos ansatte i et jobcenter, vælger man samtidig at kigge nærmere på nogle af de udviklinger i samfundet, som etableringen af jobcentrene i Danmark er blevet til på baggrund af. Man kan sige, at medarbejdere og lederes måde at tale på i empirien ikke blot er unikke tilfælde af sprogbrug. De er samtidig betinget af en række andre forhold i samfundet og på deres arbejdsplads. Mit ærinde er ikke at præsentere et fyldestgørende billede af offentlig forvaltning i Danmark anno Nærværende kapitel har derimod til formål at præsentere casen og samtidig ridse nogle væsentlige samfundsmæssige forhold op, som kan være frugtbare at indtænke, når man belyser de ansattes italesættelser af forandring i organisationen. Når jeg her skriver samfundsmæssige forhold, skal det forstås som alt fra udviklinger på makroniveau til de specifikke kommunale omstændigheder, der i lige så høj grad må siges at ligge til grund for, at strukturerne og arbejdsopgaverne i jobcenteret ser ud, som de gør i dag. Således vil kapitlet indeholde nogle brede samfundsmæssige perspektiver på forandringer indenfor den offentlige sektor i Danmark, ligesom jeg vil introducere nogle mere specifikke forhold omkring specialets case. 2.2 ANONYMISERING HVORFOR OG HVORDAN? Jeg har i specialet valgt at anonymisere casen. Dette valg skal ikke ses i lyset af, at medarbejderes og lederes udsagn ikke tåler at blive forankret i virkelige personer. Tværtimod har jeg igennem specialeforløbet været imponeret over den grad af åbenhed, engagement og refleksionsniveau, jeg er blevet mødt med af både medarbejdere og ledere. Når jeg allerede tidligt i processen valgte, at specialet skulle være genstand for anonymisering, skyldtes det således forskellige andre forhold. For det første ville jeg forsøge at optimere mine muligheder for sikre mig adgang til en case. Her vurderede jeg på forhånd, at jeg ville stå stærkest ved at kunne tilbyde ledelsen anonymitet for organisationen i den offentlige fremstilling. Alternativet kunne være at indgå en aftale med ledelsen om, at hemmeligstemple specialet, så det kun ville være tilgængeligt for ledelsen samt de vejledere og censorer, der skal bedømme det endelige speciale. Ulemperne ved en sådan fremgangsmåde er dog flere. For det første ville en sådan aftale besværliggøre, at jeg brugte pointer fra specialet i mit videre arbejde (som eksempelvis 15

15 kunne være at forfatte en kronik til et dagblad eller en artikel til et fagblad). For det andet ville jeg på den måde forhindre studerende og andre interesserede i at blive inspirerede eller tage kritisk stilling til specialet ud fra de præmisser, det hviler på. I et andet lys mente jeg også, at et løfte om anonymisering kunne gøre det lettere at rekruttere informanter, fordi de hermed ikke behøvede at frygte sociale konsekvenser ved at deltage i interviews. Jeg vurderede også, at løftet om anonymisering kunne være med til at få deltagerne til at åbne mere op i specifikke interviewsituationer, end de ellers ville have gjort. Derfor er alle egenavne, som er knyttet til casen, erstattet af pseudonymer i specialets endelige fremstilling. Eksempelvis kaldes jobcenteret i casen som nævnt Jobcenter Storborg. Kommunen kaldes Storborg Kommune. Afdelingen kaldes Arbejdsmål, og samtlige informanter og de tredje parter informanterne nævner repræsenteres af pseudonymer i specialet. Alle bilag er derfor vedlagt specialet i elektronisk form på en cdrom, som kun specialets censorer og vejledere vil have adgang til. Min forholdsvis overordnede beskrivelse af casen skal også ses i lyset af, at jeg ikke ønsker casen genkendt. 2.3 INTRODUKTION TIL JOBCENTER STORBORG Jobcenter Storborg er blandt andet blevet til på baggrund af sammenlægningen af tre kommuners arbejdsmarkedsafdelinger. Men samtidig er Jobcenter Storborg også blevet til på baggrund af en sammensmeltning af de kommunale arbejdsmarkedsafdelinger, som traditionelt har taget sig af ikke-forsikrede ledige og AF, som har hørt ind under staten og indtil 1. januar 2007 havde til opgave at servicere forsikrede ledige på det danske arbejdsmarked. Der er altså tale om en case med en dobbelt sammenlægning. En sammenlægning af flere kommunale enheder og en sammenlægning af den statslige og kommunale enhed. Jobcenteret er delt op i 5 afdelinger, som hver har en kontorchef, der igen har en række sektionsledere under sig, som i organisationsteorien ofte benævnes 1. linjeledere (Petersen, 2000:38). Sektionslederne har altså medarbejderne direkte under sig i organisationens hierarki. 16

16 Specialet zoomer ind på en af disse 5 afdelinger. Vi kalder afdelingen for Arbejdsmål. Arbejdsmål er blandt andet ansvarlig for: Jobplaner og ressource-profiler Individuelt kontaktforløb hver 3. måned Uddannelses- og erhvervsvejledning Visitation, kontaktforløb og matchning for forsikrede samt ikke-forsikrede ledige Information, rådighedsvurderinger for ikke-forsikrede ledige Revalidering, ansøgninger, visitation, afgørelser, opfølgning Afdelingen ledes af en kontorchef, som i afdelingen har 3 sektionsledere under sig. Og det er i kommunikationen mellem kontorchefen, dén ene af de tre sektionsledere og 6 medarbejdere under denne sektionsleder, at specialet indrammer sin tilgang til etableringen af et jobcenter i Danmark. Den sektion, som nærværende speciale tager udgangspunkt i, beskæftiger sig med matchgruppe 4 og 5 samt revalidering og jobcenterets indledende visitation. Alle borgere, der henvender sig til jobcentrene, skal placeres i en af fem matchkategorier, hvor eksempelvis matchgruppe 1 og 2 er kategorier, hvor forsikrede ledige placeres, fordi det i disse kategorier er obligatorisk at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed være berettiget til at modtage dagpenge. Modsat er matchkategori 4 og 5 forbeholdt de allersvageste mennesker i systemet. Der er altså ikke her tale om forsikrede ledige, der har været vant til at komme på AF. Tværtimod er det kontanthjælpsmodtagere som i praksis har så ringe arbejdsevne, at man må stille spørgsmål ved, om de overhovedet er i stand til at få et arbejde, uden at det er baseret på en række særlige vilkår. Eller som sektionslederen formulerer det om borgere i matchgruppe 4 og 5, da hun i et indledende interview prøver at give mig et overblik over arbejdsopgaverne i de teams, hun har under sig som sektionsleder: det er bumsen på bænken, det er stofmisbrugeren, det er psykisk syge (bilag 3, s.4,l.4f). I sektionen arbejdes i såkaldte teams, hvilket vil sige, at socialrådgiverne arbejder i små faste grupper indenfor hver deres specialområde. Et team er således forankret i faglighed og samtidig deler man også kontorer med dem, man er i team med. Som jeg vil komme nærmere ind på senere i specialet italesætter alle de medarbejdere, jeg har talt med, deres teams, og netop den sektion som specialet beskæftiger sig med, som velfungerende. Og det gør kontorchefen og sektionslederen også. Sektionslederen har i alt 24 ansatte i sin sektion (bilag 3, s.4,l.27) 17

17 2.4 FORANDRINGENS POLITISKE FORANKRING I juni 2004 indgik VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti aftale om en større ændring i organiseringen af den offentlige sektor. Både i forhold til struktur og opgavefordeling. Aftalen er siden mundet ud i en lang række af folketinget vedtagne love indenfor mange områder, som omfatter alt fra dette speciales empiriske fokus, nemlig beskæftigelsesområdet til områder som natur og miljø, teater i kommunalt regi, love om procedurespørgsmål og lov om nedlæggelse af amter og opdeling af landet i 5 regioner. 3 Et af de mest synlige og udfordrende tiltag på denne front er aftalen om kommunesammenlægning som per. 1. januar 2007 har reduceret antallet af landets kommuner fra 237 til 98. Således har kommunerne, siden aftalen om strukturreformen blev indgået haft travlt med at geare sig til sammenlægningerne, finde ud af, hvem man overhovedet ville og kunne slå sig sammen med, og endelig tage stilling til, hvordan de nye kommuner skulle skrues sammen 4. Nu er de nye kommuner en realitet. I hvert fald formelt set. Med andre ord er et nyt arbejdsliv i nye rammer med mere eller mindre nye opgaveområder begyndt for titusindvis af kommunalt ansatte rundt omkring i Danmark. 2.5 STORBORG KOMMUNE Storborg Kommune har som andre kommuner været kraftigt påvirket af kommunesammenlægningerne. Storborg Kommune hed også Storborg Kommune inden 1. januar 2007, men i dag er Storborg Kommune en kommune, der er blevet til på baggrund af en sammenlægning af Storborg Kommune og de to mindre kommuner Stritting Kommune og Bodstrup Kommune. Man kan derfor på mange måder karakterisere denne sammenlægningsproces som en hvalen og de to små fisksammenlægning modsat den kommunesammenlægning som man eksempelvis ser i Gribskov Kommune, hvor to nogenlunde lige store kommuner, Helsinge og Græsted- Gilleleje kommuner, er blevet slået sammen. I dag er befolkningstallet i Storborg på over indbyggere. Ca. 70% af indbyggerne hørte også til Storborg Kommune inden sammenlægningen kl kl

18 Sammenlægningsudvalget i Storborg Kommune vedtog i november 2006 en generel kommunikationspolitik som er gældende i alle afdelinger og kontraktstyrede enheder 5 i Storborg kommune. Kommunikationspolitikken forholder sig her både til intern og ekstern kommunikation. Og her betones dialogen som et nøglebegreb hvilket: betyder at Storborg Kommune udviser åbenhed overfor omverdenen og gennem en ligeværdig og aktiv kommunikation møder borgere og medarbejdere. Kommunikationspolitikken skal omsættes til praksis med lokale strategier på de kommunale arbejdspladser. Det er ledelsens ansvar, at politikkens værdier bliver forstået og anvendt. 6 På den måde har man fra centralt hold i kommunen forholdsvis sent i sammenlægningsprocessen - udstukket en række retningslinier for, hvad god kommunikation er. Men man har samtidig understreget at de specifikke kommunikationsstrategier skal formuleres lokalt på de enkelte arbejdspladser i kommunen. Herunder Jobcenter Storborg. I forbindelse med etableringen af afdelingen Arbejdsmål i Jobcenter Storborg, har man dog ikke arbejdet med en eksplicit kommunikationsstrategi. I mit indledende interview med afdelingens kontorchef, slår hun fast, at der ikke ligger en konkret kommunikationsstrategi til grund for, hvordan man fra ledelsens side har kommunikeret forandringer - hverken før eller efter skæringsdatoen 1. januar, hvor afdelingen officielt etableredes som en del af Jobcenter Storborg. Kontorchefen formulerede det selv på følgende måde i interviewet: der har ikke sådan været nogen plan for det. Og i starten var vi faktisk sådan lidt afventende, for vi vidste ikke, om der kom noget centralt fra [...]og da jeg nedsatte den der gruppe, tænkte jeg, nu gør jeg det bare, fordi vi skal ha et eller andet, der kommer til at fungere. Så nedsatte vi den ikke [...] Men det var sådan lidt øh: Hvad synes vi der er behov for? Det var på baggrund af de tilbagemeldinger, der kom, men der var ikke nogen planer, og det var [...] en stor udfordring... (bilag 2, s.10,l.46ff). På andre områder synes Storborg Kommune at have foregrebet udviklingen. Allerede umiddelbart efter regeringen indgik aftale med Dansk Folkeparti inden de konkrete lovtekster var færdigformulerede og vedtaget - besluttede man i den gamle Storborg Kommune, at man lige så godt kunne prøve at være på forkant med udviklingen. Defor begyndte man allerede i april 2005 at omorganisere til et jobcenter, som man mente, ville 5 Se bilag 1 6 Jeg har i citatet erstattet kommunens oprindelige navn med det valgte pseudonym Storborg. 19

19 kunne leve op til de landspolitiske ønsker, man på daværende tidspunkt kun kendte konturerne af (bilag 2, s.1, l.10ff). Det betød blandt andet, at man allerede i 2005 i den gamle Storborg Kommune adskilte indsats og ydelser, og således har de ansatte, der oprindeligt kom fra Storborg, på dette og andre områder haft tid til at vænne sig til en redefinition af, hvordan man forholder sig til borgerne. Modsat forholder det sig med de medarbejdere, der er kommet fra Stritting og Bodstrup kommuner. De har først stiftet bekendtskab med adskillelsen af indsats og ydelse i forbindelse med kommunesammenlægningen. Når jeg studerer Jobcenter Storborg, eller dele af jobcenteret som organisation, kan jeg ikke sidestille den med enhver anden organisation. Institutionen er en del af den samlede offentlige forvaltning, hvilket blandt andet betyder at den på mange måder er underlagt den parlamentariske styringskæde (Antonsen et al, 2000:215). Dette har blandt andet stor betydning for, hvordan offentlige organisationer og delorganisationer kan ledes, da mange forandringsskabende beslutninger initieres fra politisk hold. Eksempelvis kan den konkrete etablering og organisering af Jobcenter Storborg ses som et delvist resultat af beslutninger, der er vedtaget på både landspolitisk og kommunalpolitisk plan, endda med et komplekst billede af initiativtagere. Dette forhold har ikke den store betydning igennem specialet, hvor fokus er på medarbejdernes opfattelser af verden omkring dem. Men det kan være vigtigt at holde sig for øje, når man ønsker at komme med bud på, hvordan ledelsen i afdelingen kan og bør operere i et strategisk kommunikativt øjemed. Endvidere synes der i et historisk lys at være yderligere en væsentlig forskel på at studere organisation i den offentlige eller private sektor. I den offentlige sektor legitimeres organisationen (traditionelt set) ikke med økonomiske argumenter, hvorimod den private organisation baseres på markedslogik, hvor økonomi og rationalitet legitimerer handlingen i en organisation. 2.6 NEW PUBLIC MANAGEMENT ET PERSPEKTIV PÅ DEN KONKRETE FORANDRING Den offentlige sektor har dog gennemgået markante forandringer i løbet af de sidste par årtier hvoraf implementeringen af strukturreformen i de danske kommuner både er en af de største og den seneste. Fælles for mange af disse forandringer er, at de kan siges at høre til indenfor en paraplybetegnelse, der kaldes New Public Management. Overordnet kan man sige, at New Public Management er en betegnelse som dækker over en række 20

20 initiativer og reformer som er skyllet ind over offentlige sektorer rundt omkring i den vestlige del af verden siden begyndelsen af 80 erne (Hansen, 1999). Begrebet New Public Management blev ifølge Carsten Greve introduceret af den engelske professor Christopher Hood i en artikel fra 1991, hvor han pegede på to tendenser i den offentlige sektor i form af administrative og institutionelle reformer. Under administrative reformer opregnede han blandt andet:, målstyring, decentralisering af ledelsesansvar og resultatfokus. Under institutionelle reformer pegede han på: opsplitning af den offentlige sektor i mindre resultatenheder, adskillelse mellem bestiller og udfører og inddragelse af private virksomheder gennem udlicitering, dannelse af statslige aktieselskaber, privatiseringer og markedsgørelse i det hele taget. (Greve, 2002:1). En anden måde at betragte New Public Management på er, som Carsten Greve selv gør det, at se på New Public Managements teoretiske inspirationskilder, som har deres udspring i henholdsvis ledelsesteorien, som indtil 80 erne primært havde beskæftiget sig med den private sektor, samt i New Institutional Economics en økonomisk teori, som overfører antagelsen om aktørers nyttemaksimering til forvaltning og politik. Begrebet nyttemaksimering beror her på en idé om, at de offentlige ansatte ikke nødvendigvis følger politikernes anvisninger ud fra en loyalitet med den parlamentariske styringskæde. Offentlige ledere kan eksempelvis ikke maksimere profit, som jo ofte, hvis ikke altid, er en væsentlig drivkraft i private virksomheder. Men det betyder ikke, at den offentlige leder kun har det ydmyge ønske at tjene de politiske beslutninger. Tværtimod vil denne form for leder forsøge at optimere eller maksimere organisationens budget og har tillige ofte held med det, fordi bevillingsgiveren i det offentlige har langt mindre kendskab end organisationens ledere til, hvilke former for midler der skal til, for at få organisationen til at lykkes med sit forehavende. Hvad så end det måtte være. Derfor er det nødvendigt med kontrol og styringssystemer (Antonsen et al. 2000:27). En vigtig teori i denne antagelse er principal/agent-teorien hvor: principalen ønsker at få agenten til at foretage en bestemt handling, men agenten antages at ville forsøge at skjule vigtig information samt at skjule de faktiske handlinger. En øvelse for principalen bliver derfor at skabe incitamentsstrukturer, der skal få agenten til at danse efter principalens pibe,selv om agenten ikke umiddelbart har lyst dertil. (Greve: 2002:1) 21

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Vil du arbejde videre med dit brand?

Vil du arbejde videre med dit brand? Vil du arbejde videre med dit brand? Inspirationsforedrag Det stærke brand Den gode vision Inspiration til din kommunes vision Inspiration til realisering af dit brand Foredrag med forfatter og branding-ekspert

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

- fra sandhed til overskud

- fra sandhed til overskud Nye veje mellem universiteter og erhvervsliv - fra sandhed til overskud Et projekt af Rasmus Bergmann & Peter Andersen Vejleder Rasmus Bie-Olsen Offentlig Administration (OA1) RUC Efterår 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Modernisering og aktuelle reformer - den politiske omverden Omstilling af offentlige organisationer Ledelsesudfordringer

Læs mere

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig I forbindelse med et dialogmøde afholdt den 8. april af Aarhus Kommune sammen med Bedst praksis Ledelse, blev der rejst en række spørgsmål fra kommunerne til

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

Netværk for Ny Kommunal Ledelse

Netværk for Ny Kommunal Ledelse Netværk for Ny Kommunal Ledelse - et ganske særligt udviklingsforløb Et særligt udviklingsforløb for yngre ledere på vej mod kommunal topledelse. Deltagerne udpeges af nærmeste direktør gennemfører Lundgaard

Læs mere

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1 Modul 12 Ledelsesopgaven Ergoterapeutiske ydelser den samfundsmæssige ramme Placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver Muliggørelse udviklingstankegang i CMCE (evt.) Gennemgående

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

PARADOKSLEDELSE VOL. 2

PARADOKSLEDELSE VOL. 2 NY UDDANNELSE PARADOKSLEDELSE VOL. 2 HVORDAN DU KAN BRUGE PARADOKSLEDELSE I DET STRATEGISKE OG PERSONLIGE LEDERSKAB Clavis ApS Klostergade 60 8000 Århus C Tlf.: 2426 1611 Kontakt@clavis.dk 2 www.clavis.dk

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Socialt arbejde vs. dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder

Socialt arbejde vs. dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder Socialt arbejde vs. selvstændige socialrådgivere dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder Program Introduktion Dilemmaforskning en praksis/teoretisk indføring (Etiske) dilemmaer i selvstændige socialrådgiveres

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

Læringsspillet. R bust. gamemasteruddannelsen

Læringsspillet. R bust. gamemasteruddannelsen Læringsspillet R bust gamemasteruddannelsen Indledning På Gamemasteruddannelsen introduceres læringsspillets grundlæggende ele menter samt hvordan Gamemasteren faciliterer processen omkring læringsspillet

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere