kvalitetsrapport baggrundsrapport Kvalitetsrapport for Langagerskolen 2011 baggrundsrapport for langagerskolen 2011

Transkript

1 k va l i t e t s r a p p o r t baggrundsrapport Kvalitetsrapport for Langagerskolen 1 kvalitetsrapport baggrundsrapport for langagerskolen

2 indhold Ydelser 95 % målsætningen Respekt for grænser Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Værdiregelsæt og ordensregler Miljøledelse Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Organisation Aflysning eller omlægning af undervisningen Efter- og videreuddannelse Ressourcer Elevtal Elevvandring Økonomi Personaleressourcer Medarbejdernes sygefravær Arbejdsmiljø og trivsel Fysiske rammer

3 ydelser 95 % målsætningen Målet i Aarhus Kommune er, at 95 % af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse i Med 95 % -handlingsplanen iværksættes en ekstraordinær indsats for de ældste børn og unge. At få så mange unge som muligt i ungdomsuddannelse kræver et tæt samspil mellem alle centrale aktører omkring barnet / den unge. Siden 2007 har unge med særlige behov kunnet blive optaget på Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU). Hvilken konkret indsats på skolen i forhold til fravær er særligt betydningsfuld for jeres elevers videre forløb efter skolen? Langagerskolen har meget fokus på elevernes fravær, og griber tidligt ind hvis en elev er fraværende. For Langagerskolens målgruppe er dette meget vigtigt, da tilsyneladende ubetydeligt fravær kan udvikle sig til skolevægring/social isolation. Vi udarbejder handleplan for under hvilke forudsætninger eleven kan vende tilbage i tæt samarbejde med forældrene. I de senere år har vi oplevet en stigende forekomst af elever som visiteres med en allerede alvorlig grad af skolevægring. Her benytter vi os af hjemmeundervisning, eller vi afhenter eleven hjemme. Endvidere laver vi graduerede aftaler om kort tilstedevær f.eks. 1-2 timer om dagen i en periode, for at skabe kontakt og basis for øget tilstedevær. Vi kombinerer i vidt omfang dette med brug af IKT til fjernstudier, for at fastholde elevernes faglige udvikling. Hvilke konkrete samarbejdsrelationer mellem skolen og andre aktører er særligt betydningsfulde for jeres elevers videre forløb efter skolen? Vi har udstrakt samarbejde med UU om planer for forløbet efter Langagerskolen. Herunder de særlige vejledere fra STU. Som tidligere nævnt gør vi på skolen i høj grad brug af praktik som motivation for ele-verne, til at få indsigt i hvilke forudsætninger det kræver at arbejde i den erhvervs- eller studieretning som de gerne vil og som er realistisk ift. deres kompetencer. Forældrene er en uundværlig del af dette forløb. Vi har gennem hele skoleforløbet fokus på i samarbejde med forældrene at afstemme forventninger til det enkelte barns studievalg. 3

4 Hvilket konkret tiltag på skolen er særligt betydningsfuldt for jeres elevers videre forløb efter skolen? afgangsprøver at så mange som muligt aflægger prøve indenfor så mange fag som muligt. Praktik Realistiske målsætninger kontinuitet i elevernes Uddannelsesforløb Vi har oplevet en tendens til at STUforløbene ikke påbegyndes straks efter folkeskoleophør, hvilket kan betyde at enkelte elever aldrig kommer i gang med en ungdomsuddannelse Respekt for grænser I Aarhus Kommune er der iværksat et beredskab, som bl.a. skal sikre hurtig og effektiv indgriben i krisesituationer og opsamle erfaringer med henblik på forebyggelse. I den forbindelse blev der udarbejdet en vejledning med titlen Respekt for Grænser. Vejledningen skal bidrage til åbenhed og debat om seksuelle overgreb. Samtidig skal den være med til at sikre, at hver enkelt medarbejder kender sin rolle og sit ansvar, hvis der opstår mistanke om, at et barn bliver krænket seksuelt, eller hvis man som medarbejder bliver udsat for mistanke om seksuelt overgreb. I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke I hvilken grad er skolens medarbejdere klædt på til at håndtere sager vedr. mistanke om overgreb? x Initiativer som skolen har taget for at sikre, at der er dialog og en åben kultur omkring emnet overgreb, således at medarbejdere og forældre føler sig trygge ved at drøfte iagttagelser og eventuelle mistanker På Langagerskolen anvendes bl.a materialet fri for mobberi til at styrke elevernes fornemmelse for egne og andres grænser. Det obligatoriske fag socialfag har netop fokus på arbejdet med respekt for grænser og forståelse for sociale spilleregler. Der har endvidere i været arrangeret temadag for personalet om respekt for grænser. 4

5 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (faghæfte 21) er et af folkeskolens tre obligatoriske fag/emner i børnehaveklassen og på klassetrin. Disse fag/emner er ikke tillagt et selvstændigt timetal, men indgår i undervisningen i de obligatoriske fag, dvs. inden for de obligatoriske fags timetalsramme. Der er erfaringsmæssigt stor variation mellem skoler og lærere i, hvordan seksualundervisningen foregår. Børn og unge-byrådet har i ønsket, at der sættes mere fokus på emnet og anbefaler bl.a., at der handles på det stigende og bekymrende sygdomsmønster i forhold til seksuelt overførte sygdomme. I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke I hvilken grad er sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab tænkt ind i skolens undervisning og pædagogiske arbejde i fagrækken? x Hvordan er undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab organiseret på skolen? Formålet for Langagerskolens handleplan for seksualpolitik for eleverne er at fremme en bevidsthed og kultur, der understøtter en sund seksualitet for den enkelte elev alene og i samværet med andre. Seksualpolitik er et af de områder, der indgår i Langagerskolens samlede sundhedspolitik. Handleplanen for seksualpolitik for eleverne vil afspejle sig i de mål, der sættes i den individuelle elevplan. Udformningen af handleplanen for seksualpolitik for eleverne tager således sit udgangspunkt i den pædagogiske tilrettelæggelse på skolen, de formulerede mål og elevernes forudsætninger (ressourcer og vanskeligheder). Elementer der indgår i handleplanen for seksualpolitik for eleverne: Læring om kroppens fysiske udvikling generelt samt egen kropsudvikling indsigt i egen kropsbevidsthed, herunder egne sansemotoriske vanskeligheder og betydningen af disse i fht. egen seksualitet Læring om egne grænser samt grænser i forhold til andre Læring om prævention Læring omkring hygiejne indsigt i de sociale omgangsformer blandt børn og unge generelt, herunder de sociale omgangsformer på internettets mange netværkstjenester læring om sociale normer herunder lovgivning (straffeloven og forvaltningsloven) vedr. seksualitet 5

6 En beskrivelse af handleplaner for seksualpolitik i forhold til den enkelte elev på Langagerskolen er beskrevet i den individuelle elevplan for hver enkelt elev. Der vil på Langagerskolen være elever på 9. eller 10. klassetrin, der i forhold til seksualitet ikke har kunnet tilegne sig indsigt og færdigheder, som udviklingsmæssigt kan forventes af elever på 2. eller 3. klassetrin. Den individuelle elevplan revideres en gang årligt og der foretages løbende hen over året justeringer i forhold til de opsatte mål, herunder også seksualitet. Hvilke fag er aktuelt involveret i skolens arbejde med sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab? Dansk Socialfag Individuelle samtaler Hvilke emner prioriteres aktuelt i skolens arbejde med sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab? Der kan ikke tales om fælles generelle emner, da undervisningen i høj grad tager udgangspunkt i den enkelte elev og dennes udvikling. 6

7 Værdiregelsæt og ordensregler Det er i folkeskoleloven præciseret, at skolebestyrelsen ud over ordensregler skal fastsætte et værdiregelsæt for skolen. Ved et værdiregelsæt forstås retningslinjer for god adfærd på skolen og pejlemærker for, hvordan der opnås trivsel for eleverne og de ansatte, herunder en overordnet antimobbestrategi. Værdiregelsættet skal fremme fælles værdier, engagement og ansvarlighed og skal - som ordensreglerne - udformes, så det også gælder for SFO og andre af skolens aktiviteter. Ja Nej Har skolebestyrelsen fastsat skolens ordensregler? x Ja Nej Har skolebestyrelsen fastsat skolens værdiregelsæt, herunder en overordnet antimobbestrategi? x Hvordan omsættes ordensregler og værdiregelsæt i skolens praksis? De to regelsæt indgår i skolens arbejde med at skabe meningsfulde fællesskaber for eleverne. For at opfylde denne målsætning er vi med baggrund i elevernes særlige forudsætninger nødt til at udmønte på en fleksibel måde bl.a. via individuel undervisning i socialfag. 7

8 Miljøledelse Styrket miljøbevidsthed og reduceret miljøbelastning er omdrejningspunkter for miljøarbejdet i Børn og Unge. Skoler der ved at lave en lokalmiljøhandlingsplan har vist, at de arbejder systematisk med at gøre en indsats for miljøet, får tildelt det grønne håndtryk. En lokal miljøhandlingsplan vil typisk indeholde beskrivelse af tværfaglige/tilbagevendende pædagogiske aktiviteter og tekniske tiltag. Ja Nej Har skolen en miljøhandlingsplan, som er revideret indenfor de sidste to år? x Langagerskolen arbejder systematisk med at gøre en indsats for miljøet, og har fået tildelt Det grønne håndtryk Langagerskolen har fokus på miljø inden for hovedområderne energistyring og affaldssortering, samt fokus på, at miljøkrav medtages i vurderingen ved indkøb, ligesom vi har særligt fokus på, at anvende Aarhus kommunes indkøbsaftaler. s installationer er af nyere dato. Vi optimerer dog, og finder bedre løs-ninger, som f.eks ved udskiftning af pumper og styreenheder. Konkret har vi foretaget ekstra isolering af varmerør i de ældste bygninger, og etableret lysstyring på gangareal i administrationsbygningen og i gymnastiksalen. Af energihensyn har vi reguleret driftstider på ventilationsanlæg, dog under stadig hensyn til indeklimaet. Langagerskolen anvender strøm fra vandkraft. s samlede strømforbrug indkøbes via Lokalenergi, som er forpligtet til at købe tilsvarende mængde hos et norsk vandkraftværk Pædagogiske aktiviteter I bestræbelserne på, at udbrede miljøbevidsthed i alle skolens forhold, har vi etableret en affaldsstation med det formål at involvere elever i at sortere affald. s forbrug af el, varme og vand set hen over de seneste tre år anvendes som indikator for miljøindsatsens effekt, idet forbrugstal kan påvirkes af både tekniske og pædagogiske tiltag. Nøgletal for skolens forbrug Kommunen El (kwh/m2) ,24 Varme (kwh/m2) ,93 Vand (m3/elever) ,94 8

9 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO På baggrund af en lovændring har Byrådet vedtaget Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune som gældende for alle kommunale skoler, der har en SFO. Arbejdet med udmøntningen af Mål og indholdsbeskrivelse påbegyndtes august 2010 og forventes at foregå over en periode på to år. Der er lokalt fokus på den inddragende og samarbejdende proces, hvor undervisningsdel og SFO sammen og hver for sig medvirker til at indfri målene. Ifølge byrådsindstillingen indgår de temaer, som skolerne lokalt arbejder med, løbende som punkter i kvalitetsrapporten og i den lokale udviklingsplan. Hvilke temaer blev der arbejdet med i skoleåret 2010/11? Langagerskolen er et helhedstilbud, hvorfor der ikke skelnes mellem skole og SFO i det daglige arbejde. Hvilke temaer arbejdes der med i skoleåret /12? Langagerskolen er et helhedstilbud, hvorfor der ikke skelnes mellem skole og SFO i det daglige arbejde. 9

10 Organisering Aflysning eller omlægning af undervisningen 2010/11 Kommunen 2010/11 Hvor stor en procentandel af de skemalagte undervisningstimer er blevet aflyst? (evt. estimat) Max 2% 0,7 Hvor stor en procentandel af undervisningstimerne er erstattet af anden aktivitet? (evt. estimat) Grundet elevernes særlige forudsætninger er vi på Langagerskolen nødt til at tilrettelægge undervisningen meget fleksibelt og med udgangspunkt i den enkelte elevs dagsform. Det er derfor meget vanskeligt at give eksakte estimater for hvor ofte dette sker. Et forsigtigt skøn er 10-12% 10-12% - Efter- og videreuddannelse Ja Nej Er der på skolen en efteruddannelse, som det forudsættes, at personalet gennemfører? x Beskriv kort efteruddannelsesforløbet, som det forudsættes, at personalet gennemfører?: Beskriv kort efteruddannelsesforløbet, som det forudsættes, at personalet gennemfører?: Alle nye medarbejdere gennemgår et 3+2 dages introduktionsforløb til skolens målgruppe og forskellige pædagogiske metoder. Herudover deltager alle i en 3 dages Studio III-uddannelse. Der er forventning om at alt personale løbende videreuddannes både ift. skolens interne kursusudbud og eksterne forløb. Dette prioriteres højt på skolen og er naturlig del af de årlige MUS. 10

11 I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Opleves behov for yderligere efter- og videreuddannelse? x Evt. bemærkninger: Vi oplever et behov for decideret uddannelse på diplomniveau indenfor ASF og ADHD. Vi er i gang med at udvikle dette. 11

12 Ressourcer Elevtal 2009/ /11 /12 Elevtal i alt Antal klasser/grupper Gennemsnitligt antal elever i hver klasse/gruppe i henholdsvis Indskolingen Mellemtrinnet Udskolingen Elevvandring 2008/ / /11 Andel elever der bliver på skolen hele skoleåret - 95,6 % 97,5 % Frastrømning i alt Tilstrømning i alt

13 Økonomi Børn og Unges decentralisering følger de fælles kommunale retningslinjer om, at det akkumulerede overskud ikke må ligge over 10 %, mens et underskud ikke må være større end 5 % af det samlede budget Undervisningsdelens samlede budget SFO s samlede budget Samlet budget pr elev i undervisningsdelen Samlet budget pr elev i SFO s regnskab s akkumulerede status ultimo året

14 Personaleressourcer Hvor mange fuldtidsstillinger er der på skolen pr. 1/ fordelt på følgende personalegrupper Lærere 54 Pædagoger 58 Pædagogisk medhjælp 7 Psykologer 5 Fysioterapeuter - Ergoterapeuter - Læsevejledere - Musikterapeuter - Socialrådgivere - Talepædagoger - Teknisk-administrativt personale 10 Evt. bemærkninger: Vi har endvidere 7 pædagogiske vejledere med enten lærer- eller pædagogbaggrund. er organiseret i 5 afdelinger med hver sin afdelingsleder. 14

15 Medarbejdernes sygefravær Sygefraværet er angivet i antal kalenderdage pr. helårsansatte. Tallene vedr. sygefraværsdage pr. periode samt antal sygefraværsperioder giver en indikation af, om der er tale om langtids- eller korttidssygefravær Kommunen Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder i alt 14,0 15,4 15,4 16,0 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. periode for medarbejdere i alt 4,0 4,4 3,7 5,2 Gennemsnitligt antal sygefraværsperioder for medarbejdere i alt 3,5 3,5 4,2 3,1 Arbejdsmiljø og trivsel Arbejdsmiljø og trivsel har stor indflydelse på løsning af kerneopgaven. Det viser en række undersøgelser. Social kapital er et nøglebegreb i den sammenhæng. En høj social kapital i form af en god samarbejdsevne baseret på en høj grad af tillid og retfærdighed på arbejdspladsen giver mere motiverede og engagerede medarbejdere og en højere produktivitet. Medarbejdernes trivsel måles som en del af ArbejdsPladsVurderingen (APV en). Af nedenstående fremgår arbejdspladsens resultat af undersøgelsen på 3 udvalgte fokusområder: Medarbejdernes vurdering af 2009 Kommunen egen tilfredshed med jobbet som helhed deres arbejdsplads som attraktiv arbejdspladsens social kapital Kilde: ArbejdsPladsVurderingen (APV en) 15

16 Fysiske rammer Andelen af forældre til børn på skolen, der er tilfredse eller meget tilfredse med Kommunen de fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads mv.) 48,7% 43,7% de udendørs faciliteter og arealer (skolegård, boldbaner mv.) 57,1% 63,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse Andelen af forældre til børn i SFO, der er tilfredse eller meget tilfredse med Kommunen de fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads, legetøj, spil mv.) 53,9% 58,4% de udendørs faciliteter og arealer 62,3% 73,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse 16