Ældres tandsundhed status og problemstillinger
|
|
- Morten Frederiksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ældres tandsundhed status og problemstillinger Tandsundheden hos visse grupper, bl.a. svækkede ældre, er et vitalt og tabubelagt område, som ÆldreForum tidligere har beskæftiget sig med. Tandsundheden har ikke kun betydning for det umiddelbart indlysende: at tænderne skal klare den mekaniske findeling af en tilstrækkelig varieret kost til at sikre den rette ernæring. Tandsundheden influerer også på livskvaliteten og det sociale liv, idet uvedligeholdte tandsæt fx kan hæmme lysten til omgangen med andre mennesker og dermed bidrage til social isolation. Dårlig mundhygiejne indebærer desuden sundhedsrisici, fx i form af hjertekarsygdomme og dødelighed forårsaget af lungebetændelse. Selv om flere vestlige lande har en veludbygget tandpleje, er der ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO en række befolkningsgrupper, heriblandt ældre, som ikke er tilstrækkeligt dækket. Ikke kun i Danmark er det således nødvendigt at være opmærksom på dette område. ÆldreForum har derfor endnu en gang taget emnet op med henblik på at undersøge status og evt. pege på ting, der kan rettes op på. Bl.a. tager de nuværende tilskudsordninger m.m. ikke højde for den positive udvikling i tandsundheden, som indebærer, at flere ældre har egne tænder, der skal behandles, hvorimod proteser og vedligeholdelse af disse er mindre aktuelt. Tidens tand Danskernes tandstatus forandrer sig, og flere ældre bevarer nu egne tænder. Mens 59 pct. i aldersgruppen +67 år i 1982 var tandløse, gælder det nu kun for 18 pct. af denne aldersgruppe. I løbet af de sidste knap 10 år er både det gennemsnitlige antal tænder og antallet af sunde tænder, dvs. uden fyldninger eller caries (huller), steget hos alle aldersgrupper. Det må derfor forventes, at vedligeholdelsesbehovet hos de kommende ældregenerationer vil falde. I øjeblikket er situationen, at de +80-årige ofte er uden tænder, og de +55-årige har behov for både reparationer og en del vedligeholdelse. For 30 år siden var behovet for vedligeholdelse derimod begrænset, fordi 46
2 de fleste i disse aldersgrupper ikke havde egne tænder. Nogle problemstillinger er fælles på tværs af generationerne: Tandsygdomme som paradentose og caries medfører uafvendelige (irreversible) skader på tænder og støttevæv, og omfanget af skader akkumuleres med tiden. Reparation af skader har desuden begrænset levetid og kræver vedligeholdelse. Da flere danskere bevarer tænderne i en højere alder dels fordi de går regelmæssigt til tandlæge, dels pga. god tandpleje øges behovet både for nye reparationer og vedligeholdelse af tidligere. Ældre har derfor som udgangspunkt større udgifter til tandpleje end andre. Ulighed i ældres tandsundhed Sundhedsloven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet, hvor et af de centrale principper er let og lige adgang til sundhedsydelser. I forhold til tandplejen er der nogle sociale og økonomiske indsatser for at sikre dette, bl.a. tilskud via pensionslovgivningen (helbredstillæg og personlige tillæg), og tilbud om omsorgstandpleje samt specialtandpleje. Der er imidlertid stor social ulighed i ældres tandsundhed. Blandt ældre i alderen år har 30 pct. af de lavest uddannede ingen tænder, mens det kun gælder for 2 pct. af de højest uddannede. Antallet af ældre, der har mindst 20 tænder, er desuden markant højere blandt de højest uddannede (85 pct.) end hos de lavest uddannede (36 pct.). Forskellen ses også i forbindelse med egenindkomst, hvor tandløshed forekommer hos over 40 pct. af de +65-årige med en indkomst på under kr., mens dette kun er tilfældet hos 3-4 pct. af ældre med en indkomst på over kr. Der er også regionale forskelle. Fx er der flest ældre uden tænder i Vestjylland. Samtidig viser opgørelser, at kun godt halvdelen af de +65-årige har været hos tandlæge i de seneste tre år. En undersøgelse fra Københavns Kommune viser, at det især gælder ældre i mere socialt belastede boligområder som Nørrebro, Vesterbro og Kongens Enghave. Har alle ældre samme problemer? Ældre kan inddeles i tre grupper: En stor gruppe ældre, som ikke modtager hjælp, men bruger tilbud fra kommunen, frivillige organisationer m.m.: Benytter tandplejen men kan have problemer med at betale. Derudover har de ingen aldersbetingede problemer, dog kan der være mundtørhed som følge af medicin. Der er mulighed for at søge økonomisk tilskud efter pensionsloven til tandbehandling i form af helbredstillæg eller personligt tillæg, særligt til aftagelige proteser. 47
3 Men i dag foretrækkes i stedet ofte kroner for at bevare egne tænder, og det er en dyrere løsning end proteser. Tilskudsmulighederne er derfor ikke altid tilstrækkelige. En mindre gruppe med behov for lettere hjælp: Nogle ældre har behov for hjælp til befordring til tandlæge. Efter serviceloven kan kommunen yde tilskud til personer, som på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler. Kommunernes praksis på dette område er imidlertid meget forskellig, mens sundhedslovens regler for kørsel til læge eller speciallæge er klare. Det kan fx medføre, at en byld i øret giver mulighed for at få bevilget kørsel til ørelæge, mens en byld i munden ikke gør det. Og at kørsel til en biopsi hos en speciallæge er gratis, mens man selv skal betale for en biopsi hos tandlægen. En lille gruppe med behov for meget hjælp og støtte i hverdagen: Der ses generelt en voldsom forbedring hos danskerne ift. huller i tænderne blandt dem, der går regelmæssigt til tandlæge dem, der ikke går til tandlæge, ved man derimod ikke så meget om. Før var huller i tænderne en folkesygdom, der ramte alle, hvorimod det nu rammer dem, der ikke kan klare sig selv, heriblandt svækkede ældre. For dem er omsorgstandpleje efter sundhedsloven en mulighed. Omsorgstandpleje Omsorgstandplejen er et tilbud om forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan benytte de almindelige tandplejetilbud. Målgruppen omfatter bl.a. beboere i plejehjem. Kommunerne har pligt til at informere om, hvordan omsorgstandplejen er tilrettelagt lokalt, og de står for visitation til ordningen. I de kommende år stiger antallet af ældre markant, og der bliver flere ældre med demenssygdomme. Denne befolkningsudvikling afspejler sig imidlertid ikke i omsorgstandplejen, som færre og færre visiteres til. Det vides ikke, hvorfor antallet af modtagere af omsorgstandpleje falder, men intet tyder på, at det skyldes bedre tandsundhed eller brug af privat praktiserende tandlæge, og stort set ingen ansøgere til ordningen får afslag. Visitation sker i den enkelte kommune ud fra en individuel vurdering, og der er i nogle kommuner en mindre egenbetaling på max. 470 kr. om året. Undersøgelser viser, at jo større kommunen er, desto flere visiteres til ordningen. Forklaringen skal nok nærmere findes i uklare visitationsprocedurer, manglende kendskab til ordningen blandt borgere og personale, og et dårligt sammenhængende sundhedsvæsen på tværs af regional og kommunal sektor. 48
4 Hjemmebehandling Et andet problem med omsorgstandplejen er, at den som regel foregår i borgerens hjem, hvor det er meget vanskeligt at sikre en professionel tandbehandling. Tidligere bestod opgaven i højere grad i at vedligeholde proteser og andre simple behandlinger, som kunne klares i hjemmet med det rette udstyr. Men da mange nu bevarer egne tænder langt op i årene og har kroner eller implantater, der skal vedligeholdes, er der væsentligt større krav til behandlingerne og ofte behov for højteknologisk udstyr. Denne køkkenbordstandpleje er ikke længere fagligt optimal, og svækkede ældre risikerer at få ringere tandbehandlinger. Derudover medfører hjemmebehandlinger særlige problemer med hensyn til hygiejne, patientsikkerhed og arbejdsmiljø (transport og løft af tungt udstyr, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, dårlig belysning m.m.). Samtidig er det i sig selv besynderligt, at tandbehandlinger udføres i hjemmet. Det ville fx være helt utænkeligt, at en gynækologisk undersøgelse blev foretaget af en speciallæge ved køkken- eller spisebordet. Behov for hjælp til daglig tandpleje Man må også stille spørgsmålet: Hvorfor får 80-årige, som har bevaret tænderne, fordi de hele livet har plejet dem, pludselig problemer med mund og tænder, når de bliver afhængige af hjælp fra andre? Det er uværdigt og skyldes først og fremmest manglende daglig tandpleje. Munden er således ikke kun en sag for tandlægerne, for hvis svækkede ældre fik den hjælp til daglig tandpleje, som de har behov for, ville der ikke være så meget at rette op på. En svensk undersøgelse viste fx, at 77 pct. af ældre plejehjemsbeboere havde behov for hjælp til at børste tænder, men at kun 7 pct. fik denne hjælp. En lignende undersøgelse blandt plejehjemsbeboere på Amager har vist, at 4 ud af 5 plejehjemsbeboere har brug for hjælp. Det er følsomt og grænseoverskridende for både ældre og personale, når der er brug for hjælp til den daglige tandbørstning. Mange ældre finder det nedværdigende og forbinder det med tab af kontrol at skulle hjælpes. Og personalet finder opgaven svær og grænsende til overgreb. At børste tænder på en voksen person opleves ofte sværere end at udføre nedre toilette, hvor der fx er mulighed for forskellige afledningsmanøvrer. Samtidig er ikke alt personale klar over vigtigheden af, at tænderne børstes, og prioriterer det derfor ikke tilstrækkeligt. Det er således ikke fagligt acceptabelt at afsætte to minutter til opgaven, idet korrekt mundpleje kræver 5-10 minutter. Et forsøg med el-tandbørster i Kø- 49
5 benhavns Kommune viste, at selv om de fungerer og er ved hånden, så er udfordringen stadig at få tandbørsten ind i munden. Desuden skræmte eltandbørsten ofte ældre med demens og kognitiv svækkelse. Tand- og mundsundhed hos plejehjemsbeboere Den generelle mund- og tandstatus hos plejehjemsbeboere er, som nævnt et øget antal egne tænder, men det er ulige fordelt både socialt og geografisk. Der ses nedsat spytsekretion, øget cariesproblem, hyppig forekomst af mundsvamp, dårlig mundhygiejne, og der er stadig en stor andel med aftagelige proteser. Munden er det første, der udvikler sig hos fosteret, og også det vigtigste organ, idet munden er en forudsætning for at spise og dermed leve. En undersøgelse blandt småtspisende ældre viste, at tyggebesvær, smerter i munden, behov for hjælp til at spise og indtagelse af flere end 5 lægemidler pr. døgn var risikofaktorer for vægttab. Dårlig mund- og tandhygiejne medfører således risiko for ernæringsproblemer. Udover store spise- og ernæringsproblemer viste undersøgelsen også, at dårlig tand- og mundsundhed havde indflydelse på det sociale liv, bl.a. social tilbagetrækning, flovhed, irritabilitet og problemer med at tale. Tænderne betyder med andre ord lige så meget for plejehjemsbeboerne som for alle andre, hvilket også er påvist i udenlandske undersøgelser. Sammenhæng med sygdomme og død Der er dokumenteret sammenhæng mellem paradentose og en række sygdomme, bl.a. diabetes og kredsløbssygdomme (bakterier i tandkødslommer spredes til blodbanen). Dårlig mundhygiejne kan også medføre fejlsynkning (dysfagi), som er udbredt blandt plejehjemsbeboere. Man kan således dø af dårlig mundhygiejne. God mundpleje handler derfor ikke bare om en frisk mund men også om sygdomsforebyggelse. Tal fra Københavns Kommune viser, at et ordentligt mundplejeprogram kan forebygge 10 pct. af tilfældene med lungeinfektion hos københavnske plejehjemsbeboere, svarende til indlæggelser og ca. 15 dødsfald årligt. Omregnet til landsplan svarer det til færre indlæggelser og 150 færre dødsfald årligt. Det betyder samtidig, at der kan spares 20 mio. kr. årligt, hvilket netop svarer til det beløb, som et ordentligt mundplejeprogram koster på landsplan. Løsningsmodel for plejehjemsbeboere Et projekt i Københavns Kommune dokumenterede, at et effektivt mundplejeprogram kan gennemføres ved såkaldt shared care, dvs. i et tæt sam- 50
6 arbejde mellem omsorgstandplejen, plejepersonale og patienten/borgeren. I projektet blev ca. 600 plejehjemsbeboere på Amager bedt om at deltage i et program, hvor klinikassistenter kom på plejehjemmene for at hjælpe med tandbørstningen og lære plejepersonalet, hvordan de skulle hjælpe. Efter oplæringsperioden fungerede assistenterne i den sidste del af projektet kun som konsulenter. Der var stor tilslutning blandt plejehjemsbeboerne kun 9 pct. ønskede ikke at deltage eller havde ikke behov for det. Ved projektets ophør viste resultaterne, at mens 2/3 af deltagerne blødte fra tandkødet under tandbørstningen ved projektets start, blødte kun 10 pct. ved projektets ophør efter 9 måneder. For beboere med proteser øgedes andelen med rene proteser fra 20 pct. til 80 pct. Det kan med andre ord lade sig gøre at forbedre plejehjemsbeboeres tandsundhed, hvis der er vilje til at investere i gode mundplejeprogrammer. Ny hjemmeside om tand- og mundpleje for ældre Med henblik på at fremme og udvikle tand- og mundpleje samt tandbehandling af ældre og omsorgstandplejepatienter, er der oprettet en hjemmeside med to tilgange og Hjemmesiden, der er et virtuelt mødested for ældre, omsorgstandplejepatienter, deres pårørende, plejepersonale, tandplejepersonale og andre interesserede, er resultat af et såkaldt Offentligt-Privat-Partnerskab OPP mellem Københavns Kommune, Viborg Kommune og en privat tandlægevirksomhed. Debat med opsummering af problemstillinger Der er stor ulighed i tandsundhed, og dem, der ikke regelmæssigt kommer til tandlæge, er sværest at nå. Det kan skyldes dårlig økonomi, men årsagen kan også være, at man er syg eller glemmer det. Mange ældre er ikke klar over, hvilken tandlægehjælp de har ret til, og flere ældre burde modtage omsorgstandpleje. Under alle omstændigheder er det både beskæmmende og uværdigt, at ældre, der har behov for hjælp til den daglige mundhygiejne, fx når de flytter på plejehjem, får så store problemer med tænderne pga. utilstrækkelig hjælp til tandbørstning. Deres tandsundhed bør prioriteres langt højere. Pårørende kan her være en vigtig pressionsgruppe. Man bør imidlertid ikke gøre plejepersonale til skurke, for det er en meget vanskelig opgave at børste tænderne korrekt på andre. Nogle ældre siger nej til hjælp, og andre foretager såkaldt fantomtandbørstning, hvor tandbørsten blot drejes rundt i munden. Her skal personalet kunne vurdere, om beboerne evner selv at børste tænder. 51
7 Det er i forsøg påvist, at stærk fluortandpasta kan reducere behovet for besøg af/hos tandplejer, men problemet er stadig helt grundlæggende, om der overhovedet bliver børstet tænder og om tandpastaen bliver brugt. Et forsøg på Amager har vist forbløffende resultater, men det kræver, at både tandbørste og -pasta kommer i munden. FOA og de kommunale tandlægers forening gik i efteråret 2013 sammen om en landsdækkende kampagne med sloganet: Bedste skal også ha' børstet tænder, hvor målet var at øge opmærksomheden om mundhygiejne hos plejehjemsbeboere. I kampagneperioden underviser kommunens tandplejeteam plejepersonalet i god mundhygiejne og korrekt tandbørstning. 1/3 af landets kommuner tilmeldte sig, mens endnu 1/3 udtrykte interesse. Tandlægerne ved ikke nødvendigvis, hvorfor deres patienter holder op med at komme, om der fx er tale om flytning, død eller valg af anden tandlæge. Som en del af det opsøgende og forebyggende sundhedsvæsen kunne en mulighed være at udvikle informationssystemer, som sikrer, at ældre bliver mindet om at gå til tandlæge, fx en ordning med udgangspunkt i regionernes ydelsesregister? Men det kan diskuteres, om det offentlige skal agere barnepige? Opsummerende viser gennemgangen af området, at der mangler økonomiske støttemuligheder til faste proteser (kroner, broer, implantater) og til transport til praktiserende tandlæge. Visitation til omsorgstandpleje er desuden mangelfuld, og der er ikke tilstrækkelige behandlingsfaciliteter samt ledsage- og transportordninger i omsorgstandplejen. Desuden er tandsygdomsforebyggelse mangelfuld hos ældre, som er helt afhængige af andres hjælp. Og der mangler oplysning til ældre om deres muligheder. I forbindelse med finanslovsaftalen for 2013 blev det besluttet at gennemføre et serviceeftersyn af omsorgstandplejen. Et udvalg i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har udarbejdet en rapport, der udkom i marts 2014, og som ÆldreForum vil følge op på. 52
Sammen bevarer vi tænder
2015 Sammen bevarer vi tænder Et tværfagligt projekt mellem Ældreområdet og Tandplejen Lemvig kommune Rapport udarbejdet af overtandlæge Marianne Blegvad Baggrund. Mangelfuld mundhygiejne hos plejekrævende
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE Social og Sundhedsforvaltningen Budget og Styring NOTAT. Indkaldelse af budgetønsker
GLADSAXE KOMMUNE Social og Sundhedsforvaltningen Budget og Styring NOTAT Indkaldelse af budgetønsker 2016-2019 Budgetønsker til budget 2016-2019 fra: Seniorrådet _ (skriv navn på råd / bestyrelse / brugerbestyrelse)
Læs mereRubrik. u Omsorgstandpleje. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet
Rubrik u Omsorgstandpleje urubindsatskatalog Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Beskrivelse af omsorgstandpleje... 4 2 1. Indledning Byrådet har godkendt en kvalitetsstandard
Læs mereVejen Kommunale Tandpleje
Vejen Kommunale Tandpleje 1 - sunde tænder hele livet Indhold Praktiske informationer... 3 Værd at vide... 4 Førstegangs besøg 1½ år... 5 2½ - 5 år... 6 6-8 år... 7 9-15 år... 8 16-18 år... 9 Tandregulering...
Læs mereEn sund mund er nødvendig for at tygge, smage og tale. Det giver øget livskvalitet.
Norddjurs Kommunale Tandpleje Til Voksen- og Plejeudvalget Norddjurs Kommune Grenaa, den 21. januar 2016 Ansøgning til Voksen- og Plejeudvalgets Sundhedspulje 2016 Pilot-projekt Bedre tandsundhed hos ældre
Læs mereServiceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85
Serviceniveau for Ledsagelse efter 85 i Serviceloven Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Til borgere, pårørende og medarbejdere på handicapområdet
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereTilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010
Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.
Læs mereSocialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt
Socialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 28. februar 2006 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk KWA/
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereKalundborg kommune september 2008. Ældrepolitik
Kalundborg kommune september 2008 Ældrepolitik Ældrepolitik i Kalundborg Kommune Introduktion Kalundborg Kommunes skal være et godt sted at bo gennem hele livet. Den vision danner udgangspunkt for kommunens
Læs mereKvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats
Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2016 Side 1 af 6 Indhold 1.0 Baggrund... 3 1.1 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.2 Palliativ behandling... 3 1.3 Palliativ indsats... 3 1.4
Læs mereI N PUT TIL T E MADRØFTELSE
I N PUT TIL T E MADRØFTELSE Det nære sundhedsvæsen Kommunernes sundhedsindsats er vokset siden kommunalreformen. Hvor kommunerne i mange år har arbejdet med sundhedstjenester til børn, arbejder alle kommuner
Læs mereBilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger Der er en mulighed for at boliger,
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse 13-16 om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb
KEN nr 9338 af 14/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juni 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-2121-51397 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereVærdigt ældreliv i Ringsted Kommune
Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune Ældre- og værdighedspolitikken retter sig både mod borgere over 65 år og borgere med pleje og behandlingsbehov. Eksempelvis alvorligt syge i alle aldre, der har behov
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune Omfatter både borgere i eget hjem og på plejecenter. Gælder for både kommunal og privat leverandør. Kvalitetstandarden omfatter
Læs mereFAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE
FAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE Formålet med ordningen har været at undersøge, om en fast tilknyttet læge på et plejecenter kan skabe bedre kvalitet for den ældre. 1 Dokumenteret effekt af ordningen
Læs mereKvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune
Kvalitetsstandard Sygepleje Skanderborg Kommune. Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - sygepleje... 4 2 Forord Denne kvalitetsstandard skal give borgerne en overordnet information om Skanderborg Kommunes
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereBedre tandsundhed for socialt udsatte
Bedre tandsundhed for socialt udsatte Ondt i tænderne og i den sociale ansvarlighed Torsdag d. 17. marts 2016 mødtes tandlæger og sagsbehandlere fra hele landet for at diskutere rammerne for bedre tandsundhed
Læs mereUdgiftspres på sygehusområdet
Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås
Læs mereDin ret til erstatning for behandlings- og lægemiddel skader
Din ret til erstatning for behandlings- og lægemiddel skader Når du bliver behandlet på et offentligt sygehus, et privat sygehus, hos egen læge eller anden autoriseret sundhedsperson, er du omfattet af
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereKapitel til sundhedsplan - det nære sundhedsvæsen
Dato: 25. august 2015 Brevid: 2579762 Kapitel til sundhedsplan - det nære sundhedsvæsen Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemmeside, hvor faktabokse og links
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mereAdvarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud
Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud 1 Hvad er et administrativt underskud? 2 Hvorfor vokser underskuddet? 3 Hvem betaler prisen? 4 Hvad kan der gøres i kommunen? 1 Hvad er et administrativt
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereHvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014
Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under SIF/SDU, Målet er at styrke den
Læs mereDet siger FOAs medlemmer i ældreplejen om besparelser, bad og rengøring
FOA Kampagne & Analyse 29. oktober 2009 Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen om besparelser, bad og rengøring Denne undersøgelse er gennemført på forbundets elektroniske medlemspanel i oktober måned
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune (Omfatter borgere i eget hjem og på plejecenter og gælder for kommunal og privat leverandør) Kvalitetstandarden omfatter Personlig
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mere1. Er grænsegængere berettiget til alle sociale ydelser?
Bilag 1: Uddybning af spørgsmål til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold om grænsegængernes ret til sociale ydelser og administration af dette Reglerne om grænsegængere, har
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mereKommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik
09-0490 - meev - 10.09.2009 Kontakt: Mette Rostgaard Evald - meev@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik FTF udsender i forbindelse med kommunalvalget den 17. november
Læs mereDit barns tænder.... en hilsen fra Tandplejen. Brøndby Kommune
Dit barns tænder... en hilsen fra Tandplejen Brøndby Kommune Lidt om tandplejen Tandplejen i Brøndby har stor erfaring med at undersøge og behandle børn. Vi er dygtige tandlæger, tandplejere og klinikassistenter,
Læs mereUdviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 2005
Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 August 2006 Danske Regioner 1. Indledning Siden midten af 1990 erne har indsatsen for psykisk syge børn og unge påkaldt sig
Læs mereForandringsteori for selvhjælpsgrupper
Dokumentation af workshop den 9. maj 2007 om: Forandringsteori for selvhjælpsgrupper Formålet med dagens workshop var, at udvikle en forandringsteori for FriSe s selvhjælpsgrupper. I det følgende beskrives
Læs mereServiceinformation. Orlov til pasning af døende. jf. Lov om social service 119-122
Serviceinformation Orlov til pasning af døende jf. Lov om social service 119-122 Som nærtstående til en alvorligt syg, der ønsker at dø i eget hjem, har du mulighed for orlov til pasning af den døende.
Læs mere3. november 2015. Notat vedr. kommunale akutfunktioner
3. november 2015 Notat vedr. kommunale akutfunktioner Dette notat er godkendt i Temagruppen for behandling, pleje, træning og rehabilitering 3/11/15 som en 1. version. Der pågår arbejde med en 2. version
Læs mereRapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning
Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Overordnede kommentarer: MTV ens konklusioner fremhæves ofte som konklusioner om alle former for patientuddannelse.
Læs mereFrivillig social indsats
Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2016 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat
Læs mereOplæg om ensomhed blandt ældre
Oplæg om ensomhed blandt ældre 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Hvordan kan man identificere ensomhed? 3 Hvordan kan man italesætte ensomhed? 4 Hvordan kan man handle på ensomhed? 5 Opsamling Ensomhed
Læs mereAttraktive arbejdspladser er vejen frem
Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål
Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger B. Foged. Sagsnr.: 27.36.00-P05-2-14 Dato:
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mere1. maj tale Samsø. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør?
1. maj tale Samsø Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? 1.maj er arbejderbevægelsens vigtigste demonstrationsdag og festdag. 1. maj går arbejdere over det meste af verden i demonstration
Læs mereKvalitetsstandard - NY Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Lov om social service 118
Kvalitetsstandard - NY Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Lov om social service 118 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med ydelsen? Lov om Social Service 118 Vejledning
Læs mere1. Vision for Sundhedsaftalen 2015-18
1. Vision for Sundhedsaftalen 2015-18 Sundhedssamarbejdets værdier Sundhedsaftalen er rammen om et forpligtende samarbejde, hvor kommuner og region sammen med almen praksis sætter fælles mål, som vi arbejder
Læs mereServicereduktioner i hjemmeplejen Handicappede og psykisk syge Økonomiske potentiale af initiativ 1.000 kr. 2008 PL
BILAG 2 Bruttosparekatalog - forslag til servicereduktioner på hjemmeplejeområdet i 2008 17-03-2008 Sagsnr. 2008-884 Dokumentnr. 2008-49550 Budgetanalyse Bevilling Servicereduktioner i hjemmeplejen Handicappede
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereRegnskab 2012. Budget 2013. Budget 2017 Drift 232 233 232 231 231 230
Oversigt over udvalgsområde Nettotal i mio. kr., 2014 prisniveau Regnskab 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Drift 232 233 232 231 231 230 ramme 1 62 65 64 64 64 64 Andre faste ejendomme 0 0 0 0 0 0 Kommunal
Læs mereLov om social service 97, Ledsagerordning
Lov om social service 97, Ledsagerordning Servicelovens 97: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer under folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension, dog
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereHandicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereMinisteren bedes redegøre for, om ministeren
Trafikudvalget 2010-11 L 173 Bilag 11 Offentligt Samrådstale til et kommende lukket samråd om forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Tilladelser til offentlig servicetrafik og krav til beklædning
Læs mereLov om Social Service 85
/ Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Støtte i eget hjem under 85 3. Leverandører 4. Kvalitetsstandardens opbygning 5. Visitationspraksis
Læs mereEtiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet
CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME/FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT, LIFE Etiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet Morten Ebbe Juul Nielsen, Adjunkt Københavns Universitet,
Læs mereInformation om støtte til handicapbil efter Servicelovens 114
Information om støtte til handicapbil efter Servicelovens 114 Du kan søge om støtte til køb af bil, hvis du, som følge af et varigt handicap, ikke kan få dækket dit kørselsbehov på anden måde end ved brug
Læs mereInformation om afløsning i eget hjem
Information om afløsning i eget hjem MYNDIGHED Information SUNDHED OG OMSORG Struer Kommunes ældrepolitik Det overordnede mål for Struer Kommunes ældrepolitik er at støtte kommunens ældre i at leve et
Læs mereOvervægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige.
N O TAT Mål for udviklingen i danskernes sundhed s- tilstand KL s bud 1. De sundhedsmæssige udfordringer Den danske middellevetid ligger fortsat under OECD-gennemsnittet. De seneste tal fra 2009 viser
Læs mereKvalitetsstandard for aflastning
Kvalitetsstandard for aflastning 1 Kvalitetsstandard for aflastning Område Randers Kommune tilbyder aflastningsophold til nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
Læs mereBESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml Ministerens tale ved samråd vedrørende mangel
Læs mereUnge med særlige behov og seksualitet. v. Kim Steimle Rasmussen, SUMH Mette Gundersen, Sex & Samfund
Unge med særlige behov og seksualitet v. Kim Steimle Rasmussen, SUMH Mette Gundersen, Sex & Samfund Program Introduktion Særlige temaer og problematikker Case del 1: Charlotte onanerer i timen Case del
Læs mereUdkast til værdighedspolitik 2016-17
Udkast til værdighedspolitik 2016-17 Indhold Borgmesterens forord... 2 Værdighed i Greve Kommune... 2 Temaer... 2 1. Livskvalitet... 3 2. Selvbestemmelse... 3 3. Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i
Læs mereKvalitetsstandard for Odder Kommune 2007 sags.id. 917426 /dok.id 917947
Kvalitetsstandard for Odder Kommune 2007 sags.id. 917426 /dok.id 917947 Genoptræning 1.Hvad er ydelsens lovgrundlag? 140 - sundhedsloven 86 stk. 1 - serviceloven 2. Hvilket behov dækker ydelsen? Almindelig
Læs mereGuldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard
Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 100 Nødvendige merudgifter Vedtaget af Byrådet, d. 16.5.2013 1 Lovgrundlag for Hvilke behov skal dække Hvad er formålet med Lov om social
Læs mereAnkestyrelsens undersøgelse af Hjælperordninger efter servicelovens 96. Oktober 2007
Ankestyrelsens undersøgelse af Hjælperordninger efter servicelovens 96 Oktober 2007 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Hjælperordninger efter servicelovens 96 Udgiver Ankestyrelsen, oktober 2007
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs mereKort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse
Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse 2 Hvad er ECT-behandling? Behandling med ECT anvendes ved forskellige typer af psykisk sygdom, specielt når patienterne har
Læs mereKlare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014
Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og
Læs mere3.7 Bornholms Regionskommune
3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives
Læs mereAnsøgningsskema til pulje på 5 mio. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:
Ansøgningsskema til pulje på 5 mio. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Sund i Brøndby, Social- og Sundhedsforvaltningen, Brøndby Kommune 2 Kontaktperson/projektleder
Læs mereVirksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Praktiserende læger Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden
Læs mereFælles Sprog III implementering
Fælles Sprog III implementering Allerød Kommune I forbindelse med økonomiaftalen for 2014 har KL tiltrådt de fællesoffentlige strategier Digitalisering af sundhedsvæsenet 2013-2017 og Digital velfærd 2013-2017.
Læs mereRapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter
Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter Faxe Syd den 9. oktober 2013 Privat leverandør af hjemmepleje Tilsynet blev udført af konsulent Annelise Dehn og ekstern
Læs mereVISITATION TIL PLEJEBOLIGER
VISITATION TIL PLEJEBOLIGER 2013 Kvalitetsstandard for visitation til plejeboliger Lov grundlag Plejeboliger er omfattet af Lov om Social Service 192. Lov om Almene boliger 5 stk. 2. Hvilket behov dækker
Læs mereHerningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33
Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening
Læs mereReagér på bivirkninger
Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om social service
(Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Velfærdsmin., j.nr. 2008-8216 Fremsat den 11. marts 2009 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag til Lov
Læs mereFor de konkrete kriterier til delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser.
Ydelsestype Ydelsens Serviceloven 83 Sundhedsloven 138 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og
Læs mereTema om forebyggelse af vold og trusler mellem brugerne indbyrdes. Dok.nr. 14/01741-2/ RI
Tema om forebyggelse af vold og trusler mellem brugerne indbyrdes Dok.nr. 14/01741-2/ RI 2/7 Hvad har temaet ført til? Forebyggelse af vold og trusler mellem brugerne indbyrdes var tema for de tilsynsbesøg,
Læs mereModernisering af omsorgstandplejen. Lene Vilstrup Chefkonsulent, tandlæge, MPH, Ph.d. Sundhedsstyrelsen
Modernisering af omsorgstandplejen Lene Vilstrup Chefkonsulent, tandlæge, MPH, Ph.d. Sundhedsstyrelsen Sundhedsloven/ omsorgstandplejen Sundhedsloven 131 kommunalbestyrelsen tilbyder forebyggende og behandlende
Læs mereKvalme og opkastning. SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens
Læs mereprincipper for TILLID i Socialforvaltningen
5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive
Læs mereGenoptræning og vedligeholdende træning
Genoptræning & vedligeholdende træning Servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kære borger... 3 Genoptræning - Servicelovens 86.1 Formål med genoptræning?... 4 Hvem kan få bevilget
Læs mereHelbred og sygefravær
8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de
Læs mereYdelseskatalog for socialpædagogisk vejledning efter 85 i Serviceloven:
Ydelseskatalog for socialpædagogisk vejledning efter 85 i Serviceloven: Indledning: I dette ydelseskatalog beskrives de ydelser, Ishøj Kommune tilbyder inden for rammerne af Servicelovens (SEL) 85. Ydelseskataloget
Læs mereArbejdskursus i planlægning af kommunal tandpleje 2010
Opgave 1 Rammerne for den kommunale tandplejes arbejde og lokalsamfundet Formålet med opgaven er, at I opnår en forståelse for, hvilke rammer, den kommunale tandpleje arbejder indenfor. I skal afdække
Læs mereMad og måltider på plejecenter
Mad og måltider på plejecenter Kvalitetsstandard 2010 Det er plejecentrets ansvar at tilbyde en forplejning, som er sund og tilpasset dine individuelle behov. Derfor visiteres du til døgnforplejning, som
Læs mereVærd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål & svar om hjerne & hjerte
Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål & svar om hjerne & hjerte Indhold: 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs merePLEJE & SUNDHED MYNDIGHED. Støtte til bil. Ansøgning om støtte til køb af bil samt særlig indretning
PLEJE & SUNDHED MYNDIGHED Støtte til bil Ansøgning om støtte til køb af bil samt særlig indretning I denne pjece kan du læse om, hvordan du kan ansøge om støtte til køb af bil samt særlig indretning af
Læs mereSpørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016
Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af
Læs mereDen 12. januar 2015. Udvalget for Ældre og Handicappede, Økonomiudvalget og Byrådet, Halsnæs Kommune.
Den 12. januar 2015 Udvalget for Ældre og Handicappede, Økonomiudvalget og Byrådet, Halsnæs Kommune. Ældrerådet har på sit møde i dag den 12. 01.2015 behandlet pkt. 134 Nattevagter på Plejecentrene, som
Læs mereVejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos
Læs mere