Forfatterportræt Forløbsvejledning

Transkript

1 Forfatterportræt Forløbsvejledning Af Tatjana Novovic Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau klasse Tidsforbrug Omkring 8-10 lektioner. 1

2 Mål Målet med dette forløb er at give eleverne forståelse for et forfatterportræts genretræk. Når eleverne kender genretrækkene, vil de have lettere ved både at kunne genkende og læse et forfatterportræt samt selv skrive et forfatterportræt, hvor de bruger den viden om genren, som de har fået Det er oplagt at lade dette forløb indgå i en større sammenhæng. Det kunne fx være en tidsperiode, hvor man har fokus på tidens forfattere eller et tema, som belyses gennem flere forfattere. Metode Hvad ved du? Eleverne skal først arbejde med deres forforståelse for genren. I Hvad ved du?-fasen forholder eleverne sig til, hvad de i forvejen ved om forfatterportrætter, fx hvad formålet med læsningen er, hvem de skrives af, til hvem de skrives osv. I denne fase skal eleverne læse et forfatterportræt af Bent Haller. Her skal de også forholde sig til, hvad de ved om Bent Haller og hans forfatterskab. Analysér I Analysér-fasen går eleverne tættere på genren og dens genretræk. De skal arbejde med analyse, hvor de både gennem lærerens oplæg og gennem analyse af en eksemplarisk tekst om forfatteren Bodil Bredsdorff får indgående kendskab til et forfatterportræts genretræk. Planlæg Efter modelanalysen går eleverne videre til planlægningen af den tekst, de selv skal skrive. Planlægningen foregår ved hjælp af en interaktiv assistent, som guider eleverne gennem planlægningen og strukturerer deres svar. Elever, der har brug for ekstra stilladsering, inden de påbegynder planlægning og skrivning af deres egen tekst, kan gennemgå processen sammen med læreren. I planlægningsfasen er der indlagt tre skrivekonferencer. Her fungerer læreren som vejleder, der undervejs skal stille afklarende spørgsmål til eleverne i planlægningen af deres tekst og sikre sig, at de er på rette vej. Skriv Når eleverne har planlagt deres skrivning, går de i gang med selve skriveprocessen. Denne kan foregå i skoletiden såvel som derhjemme, da læreren nu er ude af processen. Som afslutning skal eleverne evaluere deres læring og arbejdsindsats under forløbet. Evalueringen kan både foregå i fællesskab i klassen og sammen med den enkelte elev. Arbejdsform I faserne Hvad ved du? og Analysér skal eleverne som udgangspunkt samarbejde to og to, men der 2

3 er lagt klassesamtaler ind i forløbet. Læreren kan dog selv bestemme, om eleverne skal arbejde alene/flere end to, og hvornår der er behov for klassesamtaler. I Planlæg og Skriv arbejder elever som udgangspunkt alene, men de kan samarbejde, hvis læreren foretrækker det. NB! Metode og arbejdsform er nærmere beskrevet i den generelle lærervejledning til iskriv. 3

4 Faglige mål Forløbet og de faglige mål introduceres. Introduktion og målsætning for forløbet Læreren introducerer genren forfatterportræt, forløbet og de faglige mål med udgangspunkt i teksten. I løbet af forløbet skal eleverne læse to forfatterportrætter, Bent Haller og Bodil Bredsdorff, som henholdsvis undersøges og analyseres i løbet af faserne Hvad ved du? og Analysér. Mål for forløbet: Eleverne skal lære at kende et forfatterportræt som genre ved at læse, undersøge og arbejde med forfatterportrætter. Eleverne skal lære at planlægge og skrive deres eget forfatterportræt. Det kan være en idé at spørge ind til elevernes egne målsætninger for forløbet: Hvad kunne du tænke dig at lære eller blive bedre til i dette forløb? Er der noget du vil arbejde særligt med? Spørgsmålene er især relevante i forbindelse med egen tekstproduktion, hvor eleverne med fordel kan trænes i at sætte mål op for sig selv. Hvis eleven allerede har produceret tekster med iskriv, kan læreren hjælpe eleven med at fastsætte individuelle mål med udgangspunkt i elevens vækstpunkter, det vil sige elevens næste udviklingstrin og område. Læs nærmere herom i den generelle lærervejledning. 4

5 Fase 1: Hvad ved du? Denne fase tager udgangspunkt i læsningen af eksempelteksten Bent Haller. Eleverne skal læse forfatterportrættet og arbejde med teksten med udgangspunkt i det, de i forvejen ved om forfatterportrætter. Dette præsenteres på side A. Side B Hvad ved I om forfatterportrætter? Eleverne skriver, hvad de ved om forfatterportrætter under ved i VØL-skemaet. Under ønsker at lære skriver eleverne det, som de godt kunne tænke at lære om genren. Lært-kolonnen gemmes til senere i forløbet, hvor eleverne skal skrive, hvad de har lært. Hvis eleverne ikke har arbejdet med VØL-skema før, skal modellen først forklares for dem. Efter VØL-skemaet skal eleverne diskutere, hvor de har deres viden om forfatterportrætter fra. VØL-skemaet gemmes automatisk i skuffen under denne fase, og når eleverne skal bruge det igen i fasen Analysér-fasen, får de besked. På side C er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side D Hvad ved I om Bent Haller? Inden eleverne læser forfatterportrættet Bent Haller, skal de tænke over, om de ved noget om forfatteren i forvejen. Side E Læs teksten Forfatterportrættet Bent Haller ligger i skuffen i Hvad ved du?-fasen. Eleverne læser teksten på computeren, eller den læses i fællesskab i klassen. Læreren kan også vælge at printe teksten og organisere læsningen i mindre grupper. Side F Hvad lærte I? Eleverne henter VØL-skemaet til teksten om Bent Haller i skuffen og skriver under Lært, hvad de lærte om forfatteren ved at læse teksten. 5

6 Side G Afsender og modtager Eleverne skal overveje, hvem forfatterportrættet er skrevet af og til hvem og hvorfor, hvilke andre forfatterportrætter de evt. har læst, og hvor man kan finde tekster af denne art. Her forholder eleverne sig til forfatterportrættet som en informerende tekst, altså en tekst hvis formål er at give ny viden til læseren. På side H er der mulighed for fælles opsamling i klassen. 6

7 Fase 2: Analysér Denne fase tager udgangspunkt i eksempelteksten Bodil Bredsdorff. Eleverne skal læse forfatterportrættet og analysere det med udgangspunkt i det danskfaglige sprog. Dette præsenteres på side A. Side B Lyt til din lærer Åbn pdf en Læreroplæg Forfatterportræt. Den ligger under Eksempeltekst i skuffen. Teksten er næsten den samme, som den klassen netop har arbejdet med. Forskellen er, at teksten til læreroplægget indeholder påtegninger om forfatterportrættets genretræk. De fremhævede elementer er dem, som skal have fokus i oplægget. Læreren skal under oplægget introducere eleverne til de faglige termer, der knytter sig til forfatterportrættet. Eleverne skal både have kendskab til formålet med teksten, til de sproglige træk, til tekstens opbygning, layout og andre kendetegn. 7

8 Men det er også en mulighed, at læreren bruger nøjagtig den tekst (Bent Haller uden påtegninger), og selv skaber analysen. Den rene tekst, som ligger i skuffen i Hvad ved du?-fasen, hentes da op på et interaktivt whiteboard, og læreren kan modellere analysen ved at fortælle om og markere genretrækkene i teksten selv. På den måde ser og hører eleverne, hvordan man går til en tekst, og de ser gradvist en analyse vokse frem. Følgende emner skal omtales i læreroplægget Formål Forfatterportrætter er informerende tekster, hvis formål er at give læseren en viden om en forfatter og forfatterens forfatterskab. Afsender: Forfatterportrætter skrives af fagfolk, dvs. folk der ved meget om den forfatter, de skriver om. Modtager: Alle der interesserer sig for forfatteren og hans eller hendes værker. Layout Layoutet indeholder en overskrift som typisk er forfatterens navn, en brødtekst, evt. et billede af forfatteren eller forfatterens bøger og måske en bibliografi, som oftest er udformet som en liste enten i selve brødteksten eller i en ramme uden for brødteksten. Opbygning Et forfatterportræt indledes typisk med en kort beskrivelse af forfatteren navn, hvilken slags forfatter, fødselsår, gennembrud, baggrund osv. Herefter følger der afsnit, der beskriver forfatterens værker nærmere, fx en kort beskrivelse af de mest betydningsfulde værker, temaerne i værkerne, sproget, evt. filmatiseringer osv. Sprog Nutid (og datid): Hvis forfatteren stadig er i live skrives forfatterportrættet i nutid. Hvis forfatteren derimod er død, kan forfatterportrættet skrives i nutid eller datid. Fx H.C. Andersen er en stor dansk digter eller H.C. Andersen var en stor dansk digter Tillægsord: I forfatterportrætter optræder mange tillægsord, som beskriver forfatteren, værkerne, skrivemåden mm. Andre kendetegn Oplysningerne i teksten er sande, dvs. fakta. Hvis man ønsker at anskueliggøre dette over for eleverne, kan man indskyde en lille kildekritisk opgave, hvor klassen i fællesskab undersøger dele af Bent Haller-tekstens informationer på nettet og diskuterer informationernes troværdighed ved at forholde sig til troværdigheden af de hits, der findes om Bent Haller på nettet. Dette kan man fx gøre ved at forholde sig til afsenderen, dvs. kilden. Et interview med Bent Haller lavet af Weekendavisen må anses for en mere troværdig kilde i forhold til en tekst skrevet af en skoleelev. For at gøre opgaven mere overskuelig for eleverne, kan læreren på forhånd have udvalgt 4-5 hits. 8

9 Side C Læs teksten Forfatterportrættet ligger i skuffen i Analysér?-fasen. Eleverne læser teksten ved computeren, eller den læses i fællesskab i klassen. Læreren kan også vælge at printe teksten og organisere læsningen i mindre grupper. Side D Hvad får I at vide i begyndelsen af teksten? Eleverne bliver gjort opmærksomme på, at et forfatterportræt skal indledes med en beskrivelse af forfatteren med personlige oplysninger. Dvs. at læseren skal føres ind i, hvilken forfatter der er tale om, og hvad der har gjort forfatteren kendt. Det kan være en god idé at diskutere med eleverne, hvad der forstås med personlige oplysninger. Hvad er fagligt relevant at skrive, og hvornår bliver det for personligt? Det kan fx være relevant at skrive noget om forfatterens opvækst og uddannelsesmæssige baggrund, fordi det giver læseren en idé om, hvilket miljø forfatteren evt. er inspireret eller påvirket af. Til gengæld er det måske mindre relevant, hvor forfatteren ynder at holde ferie og lign. Læreren skal være opmærksom på, at opgaven kan være svær for eleverne. Derfor bør man overveje at diskutere opgaven sammen i klassen. Side E Hvad får I at vide i resten af teksten? Eleverne bliver gjort opmærksomme på, at der efter beskrivelsen følger flere informationer om forfatterens bøger, fx temaerne og sproget i bøgerne. Side F Bibliografi og citater Eleverne skal rette opmærksomheden mod fagbegrebet bibliografi, hvor de skal nævne nogle af Bodil Bredsdorffs bøger. Derudover skal de finde citatet af Bodil Bredsdorff, hvor hun fortæller om det at være forfatter. Side G Hvad vil I mere vide om Bodil Bredsdorff? Eleverne skal undersøge, om der på nettet findes flere informationer om Bodil Bredsdorff, og hvilke det evt. kunne have været relevante at have med i portrættet. Eleverne opfordres til at tænke over og diskutere de informationer teksten tilbyder i forhold til de informationer, der også kunne have været i teksten. På side H er der mulighed for fælles opsamling i klassen. 9

10 Side I Undersøg sproget Udsagnsord i nutid Eleverne skal finde ti udsagnsord i teksten for at skærpe deres opmærksomhed på nutidsformen i genren. Side J Undersøg sproget Tillægsord Eleverne skal finde fem tillægsord i teksten for at skærpe deres opmærksomhed på, at genren ud over at informere også beskriver, fx sproget i værkerne eller de figurer, der optræder i dem. På side K er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side L Sammenlign de to forfatterportrætter Forfatterportrætterne Bent Haller og Bodil Bredsdorff sammenlignes ved hjælp af et sammenligningskort. Sammenligningen kan være både på indholdsniveau og genreniveau. Til sidst fremhæver eleverne forfatterportrættets genretræk. Formålet er altså at hæve abstraktionsniveauet fra de konkrete noveller til genren generelt. På side M er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side N Opsamling Eleverne diskuterer, hvad de har lært i de to første faser. VØL-skemaet (med navnet Forfatterportræt VØL) hentes frem fra skuffen i Hvad ved du?-fasen, og eleverne skriver i skemaet, hvad de har lært. 10

11 Fase 3: Planlæg Eleverne skal nu til at planlægge skrivningen af deres eget forfatterportræt med hjælp fra den interaktive assistent. Hvis der er elever i klassen, som har behov for ekstra stilladsering, kan læreren sammen med disse elever lave en fælles planlægning på iwb. Eleverne kommer med input, læreren tænker højt og skriver. Læreren kan derefter dele planlægningsrapporten med de udvalgte elever, så kan bruge den som støtte, når de selv skal skrive. Resten af eleverne skal hver have en computer til rådighed og arbejder på egen hånd. Hvis læreren vurderer, at nogle elever ville have gavn af at arbejde sammen, er dette også en mulighed. Assistenten består af tre dele. Efter hver del gives der mulighed for at afholde en skrivekonference. Skrivekonferencen tager udgangspunkt i den del af planlægningsassistenten, som eleven har arbejdet med sidst. Konferencen kan foregå ved, at lærer og elev mødes fysisk og taler sammen om elevens idéer. Læreren kan dog også vælge at kommentere elevens arbejde og idéer online, jf. den generelle lærervejledning til iskriv. Til allersidst, når eleven har skrevet det endelige forfatterportræt, opfordres der til den fjerde og sidste skrivekonference, hvor lærer og elev sammen evaluerer resultatet og diskuterer fremtidige skriveprojekter. Planlæg, del 1 I første del etablerer eleven sit skriveprojekt og bliver afklaret med, hvilken tekst der skal skrives, dens genretræk, formålet med skrivningen og tekstens overordnede idé. Skrivekonferencen Læreren skal sikre sig, at eleven er afklaret med skriveopgavens rammer, dvs. genren - forfatterportrættet og portrættets væsentligste genretræk, fx: Forfatterportrættet er en informerende tekst, hvor man får viden om en forfatter. Forfatterportrættet indledes med en kort beskrivelse af forfatteren. Forfatterportrættet indeholder afsnit, der uddyber forfatterens bøger eller skrivemåde. Et forfatterportræt kan indeholde en bibliografi. I et forfatterportræt kan der være citater af forfatteren. Forfatterportrættet skrives i nutid eller datid. Forfatterportrættet indeholder mange tillægsord. Under dette punkt er det oplagt, at læreren differentierer i forhold til den enkelte elev og kun lægger vægt på de ting, hun eller han ved, eleven kan magte. Lærer og elev aftaler med udgangspunkt i elevens besvarelse vedr. læseren formålet med skrivningen: 11

12 a) Teksten skrives med det formål at læses af en reel læser, som kunne være: Elever på skolen. Forfatterportrætterne kan evt. rammes ind og hænges op på skolebiblioteket. eller b) Tekstens skrives med det formål, at eleven opøver sine skrivefærdigheder. Læreren undersøger nu elevens idéer til forfatterportrættet: Hvem vil du skrive et forfatterportræt af? Hvorfor har du valgt netop den forfatter? Hvad ved du om forfatteren, og hvad vil du finde ud af? Hvor vil du søge ny viden? Eleven er nu klar til at fortsætte med 2. del af assistenten. Planlæg, del 2 I anden del af planlægningen skal eleven skrive, hvilken ny viden om forfatteren han eller hun har fået og skrive en indledning, dvs. en kort beskrivelse af forfatteren. Skrivekonferencen Læreren skal sikre sig, at eleven har styr på de faglige begreber. Læreren undersøger elevens kilder. Er de pålidelige? Er der andre steder eleven kan søge viden? Osv. Læreren og eleven diskuterer elevens bud på en indledning, altså beskrivelsen af forfatteren. Eleven er nu klar til at fortsætte med 3. del af assistenten. Planlæg, del 3 I tredje del fokuseres der på, hvilke informationer der skal være i teksten og i hvilken rækkefølge, de skal komme. Eleven skal også tage stilling til, om der skal være et billede, enten af forfatteren eller forfatterens bøger, og en bibliografi. Skrivekonference Læreren og eleven diskuterer de informationer, eleven har valgt at skrive i teksten. Skal noget tilføjes, fjerne eller uddybes? Læreren undersøger, hvordan eleven har tænkt, at et evt. billede eller en bibliografi skal optræde i teksten. Læreren undersøger, om eleven er tilfreds med tekstens form og idé: 12

13 - Får du det frem i teksten, du gerne vil? - Er der noget du vil lave om i din tekst? - Peg på steder i teksten, du synes, fungerer særlig godt. Begrund hvorfor du synes, de fungerer godt. Fase 4: Skriv Eleven er nu klar til at skrive den endelige udgave af sit forfatterportræt. Dette gøres i det tekstbehandlingsprogram, der er installeret på computeren. Printet af planlægningsassistenten bruges nu som støtte og huskeliste i skriveprocessen. Når eleven har skrevet sit forfatterportræt, uploader han eller hun det til sitet. Teksten lægger sig i skuffen. Herfra kan læreren finde den og skrive kommentarer i teksten. Læreren skal derefter gemme den kommenterede tekst på sin egen computer og derefter uploade den til eleven i iskriv via skuffen i lærerdelen. 13

14 Evaluering Hvis der igennem arbejdsprocessen med planlægningsassistenten er afholdt skrivekonferencer, skal den fjerde og sidste skrivekonference afholdes, når eleven er helt færdig med sin tekst. Det er klart en fordel at afholde denne skrivekonference ansigt til ansigt med eleven, hvor eleven får mulighed for mundtligt at reflektere over og forholde sig til sin arbejdsproces og i samarbejde med læreren sætte mål op for næste skriveprojekt. Eleven har inden konferencen evalueret sin egen skriveproces i sitet. Hvis det tidsmæssigt ikke er muligt at afholde konferencen ansigt til ansigt med eleven, kan læreren kommentere elevens evaluering i sitet. Læreren kan med udgangspunkt i elevens vækstpunkter komme med forslag til, hvad eleven skal være opmærksom på i næste skriveprojekt. Skrivekonference Læreren og eleven evaluerer sammen det færdige produkt o Er du tilfreds med resultatet? o Hvad fungerer godt? o Hvad fungerer mindre godt? Læreren spørger ind til fremtidige skriveprojekter o Er der noget, du vil gøre anderledes næste gang, du skal skrive? Elevens evaluering gemmes som besvarelser i sitet. I forbindelse med næste skriveprojekt kan lærer og evt. elev orientere sig her. Som afslutning på hele forløbet tages en fælles evaluering i klassen og uden for sitet, hvor eleverne deler deres erfaringer, idéer og måske frustrationer i forhold til, hvordan de har arbejdet med planlægningen, og hvordan de har arbejdet i skriveprocessen. 14

15 Dansk - Færdigheds- og vidensmål efter 4. klasse Forløbet Forfatterportræt dækker de fremhævede mål i skemaet Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning * Sprogforståelse Tekstforståelse Sammenhæng Læsning Eleven kan læse multimodale tekster med henblik på oplevelse og faglig viden 1. Eleven kan navigere ud fra søgespørgsmål på alderssvarende hjemmesider og på biblioteket hjemmesiders struktur Eleven kan strukturere sin baggrundsviden metoder til strukturering af viden Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet hurtigt og sikkert regler for sammensætning af ord Eleven kan anvende ordbøger og opslagsværker til afklaring af ords betydning funktion og opbygning af opslagsværker og ordbøger Eleven kan identificere elementer i teksten, som skaber sammenhæng tekstbånd Eleven kan samtale om teksters budskaber Eleven har viden om teksters påvirkende funktion 2. Eleven kan vurdere hjemmesiders relevans i forhold til søgespørgsmål enkle kildekritiske metoder på internettet Eleven kan formulere enkle læseformål oplevelseslæsning og faglig læsning ordklasser og regler for bøjning af ord Eleven kan anvende overog underbegreber til at skabe sammenhængende forståelse af teksten overog underbegreber Eleven kan håndtere problemer med at forstå teksten læseforståelsesstrategier Eleven kan gengive sin forestilling om tekstens situationer og sammenhænge visualiseringsformer Håndskrift og layout Forberedelse Fremstilling Respons * Korrektur Præsentation og evaluering Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i velkendte faglige situationer Eleven kan skrive med en læselig og sammenbundet håndskrift og på tastatur Eleven kan anvende enkel, genretilpasset layout effektive skriveteknikker opsætning af tekst i håndskrift og tekstbehandling Eleven kan udarbejde ideer på baggrund af andre tekster Eleven kan opdele fremstillingsprocessen i mindre dele metoder til at undersøge sprog og struktur i tekster enkle fremstillingsprocesser Eleven kan udtrykke sig kreativt og eksperimente-rende Eleven kan udarbejde multimodale æstetiske og faglige tekster ordforråd og sproglige valgmuligheder beskrivende og berettende fremstillingsformer Eleven kan give respons på teksters genre og struktur Eleven kan give respons på teksters genre og formål æstetiske og faglige teksters struktur æstetiske og faglige teksters formål Eleven kan sætte tegn Eleven kan stave med udgangspunkt i ordenes betydningsdele punktum, spørgsmålstegn og udråbstegn morfemer, ordklasser, lydfølgeregler og opslagsteknologier Eleven kan udføre en mundtlig fremlæggelse Eleven kan vurdere produktets kvalitet, formål, struktur og layout metoder til mundtlig formidling enkle evalueringsmetoder Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering Fortolkning Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster Eleven kan udtrykke sig om tekstens univers Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning tomme pladser og teksters tid og rum mundtlige, kropslige og billedlige udtryksformer Eleven kan undersøge virkemidler Eleven kan undersøge personers motiver, konflikter og handlinger enkle metoder til at afdække virkemidler i en tekst personkarakteristik Eleven kan forklare sin tekstforståelse Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse ved at skifte fra en udtryksform til en anden sammenhæng mellem virkemidler og budskab i tekster metoder til omskabende arbejde Eleven kan sammenholde egen tolkning med andres tolkning Eleven kan deltage i samtale om teksters kvalitet fortolkningsmulighede r kvalitetskriterier Eleven kan sætte teksters tema ind i et tidsperspektiv Eleven kan sætte tekster i forhold til forfatterskabers særpræg måder til at sætte tekster i et tidsperspektiv på enkelte forfatterskaber Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur Sproglig bevidsthed Kommunikation Eleven kan følge regler for kommunikation i overskuelige formelle og sociale situationer Eleven kan indgå i dialog i mindre grupper Eleven kan lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons samtaleregler lytteformål og undersøgende spørgsmål Eleven kan forstå eget og andres kropssprog Eleven kan dramatisere tekster og temaer sammen med andre stemmens og kroppens virkemidler og kropssprog rum, figur og forløb Eleven kan begå sig i et virtuelt univers Eleven kan forholde sig bevidst til konsekvenserne af sin færden på internettet digitale profiler og digital kommunikation digitale fodspor Eleven kan undersøge eget og andres sprog og sproglige baggrund Eleven kan forstå enkle norske og svenske film, hjemmesider og andre tekster Eleven kan iagttage ligheder og forskelle i sprog forskelle på talt på tværs af sociale, geografiske og kulturelle sprog, skrevet sprog skel og andre modaliteter norsk og svensk sprog og kultur Eleven kan iagttage ord, begreber og sætninger i fagsprog kendetegn ved tale, skrift samt ved visuelle og auditive modaliteter ord, begreber og sætningsgrammatik i fagsprog