Forløbsvejledning Folkeeventyr

Transkript

1 Forløbsvejledning Folkeeventyr Af Tatjana Novovic Godt at vide, før du går i gang Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet, eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau klasse Tidsforbrug Til forløbet skal man regne med at afsætte lektioner lektioner til og med fasen Analysér lektioner til planlægning (skrivekonferencer er ikke medregnet) - 1 lektion til evaluering Skrivedelen er ikke medregnet her, da det er op til læreren, om skrivningen skal foregå i skoletiden eller som hjemmearbejde. Læs mere herom i den generelle lærervejledning. 1

2 Mål Målet med dette forløb er at give eleverne forståelse for folkeeventyrs genretræk. Når eleverne kender genretrækkene, vil de have lettere ved både at kunne genkende og analysere et folkeeventyr samt selv skrive deres eget folkeeventyr, der indeholder mange eventyrtræk og har en tydelig kronologi. Metode Hvad ved du? Eleverne skal først arbejde med deres forforståelse for genren ud fra en eksemplarisk tekst. De fleste elever vil have kendskab til folkeeventyr fra oplæsningssituationer hjemmefra, filmatiseringer eller institutioner, da folkeeventyr er en typisk børnegenre. Når forforståelsen er aktiveret, får eleverne lettere ved at bygge videre på deres egen viden. Analysér Herefter skal eleverne arbejde med tekstanalyse, hvor de gennem arbejdet med en ny eksemplarisk tekst, får indgående kendskab til folkeeventyrets genretræk. Planlæg Efter tekstanalysen går eleverne videre til planlægningen af den tekst, de selv skal skrive. Planlægningen foregår ved hjælp af en interaktiv assistent, som guider eleverne gennem planlægningen og strukturerer deres svar. Elever, der har brug for ekstra stilladsering, inden de påbegynder planlægning og skrivning af deres egen tekst, kan gennemgå processen sammen med læreren. I planlægningsfasen er der indlagt tre skrivekonferencer. Her fungerer læreren som vejleder, der undervejs skal stille afklarende spørgsmål til eleverne i planlægningen af deres tekst og sikre sig, at de er på rette vej. Skriv Når eleverne har planlagt deres skrivning, går de i gang med selve skriveprocessen. Denne kan foregå i skoletiden såvel som derhjemme, da læreren nu er ude af processen. Som afslutning skal eleverne evaluere deres læring og arbejdsindsats under forløbet. Evalueringen kan både foregå i fællesskab i klassen og sammen med den enkelte elev. Arbejdsform I faserne Hvad ved du? og Analysér skal eleverne som udgangspunkt samarbejde to og to, men der er lagt klassesamtaler ind i forløbet. Læreren kan dog selv bestemme, om eleverne skal arbejde alene/flere end to, og hvornår der er behov for klassesamtaler. I Planlæg og Skriv arbejder eleverne som udgangspunkt alene, men de kan samarbejde, hvis læreren foretrækker det. 2

3 Faglige mål Forløbet og de faglige mål introduceres. Introduktion og målsætning for forløbet Læreren introducerer folkeeventyrgenren, forløbet og de faglige mål med udgangspunkt i teksten. I løbet af forløbet skal eleverne læse to folkeeventyr, Askepot og Guldgåsen, som henholdsvis undersøges og analyseres i løbet af faserne Hvad ved du? og Analysér. Mål for forløbet: Eleverne skal lære folkeeventyrgenren at kende ved at læse og undersøge folkeeventyr. Eleverne skal lære at planlægge og skrive jeres eget folkeeventyr. Det kan være en idé at spørge ind til elevernes egne målsætninger for forløbet: Hvad kunne du tænke dig at lære eller blive bedre til i dette forløb? Er der noget, du vil arbejde særligt med? Spørgsmålene er især relevante i forbindelse med egen tekstproduktion, hvor eleverne med fordel kan trænes i at sætte mål op for sig selv. Hvis eleven allerede har produceret tekster med iskriv, kan læreren ud fra de seneste evalueringer hjælpe eleven med at fastsætte individuelle mål med udgangspunkt i elevens vækstpunkter, det vil sige, hvad eleven særligt skal arbejde med. Det kan være en god idé at udstyre alle elever med et Mål og evaluerings-hæfte, hvor eleverne, hver gang de skal skrive et skrifteligt produkt, skriver datoen, genren og mål for skrivningen. 3

4 Fase 1: Hvad ved du? Denne fase tager udgangspunkt i læsning af eksempelteksten Askepot. Eleverne skal læse folkeeventyret og arbejde med teksten med udgangspunkt i det, de allerede ved om folkeeventyr. Dette præsenteres på side A. Side B Hvad ved I om folkeeventyr? Mange elever har sikkert allerede kendskab til folkeeventyrgenren, og dét skal de formulere i et VØL-skema. Hvis eleverne ikke har arbejdet med VØL-skema før, skal læreren først forklare, hvorfor og hvordan den udfyldes. (Se Generel lærervejledning under Lærervejledning). Eleverne skal også diskutere, hvor de har deres viden om folkeeventyr fra. På side C er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side D Kender I Askepot? De fleste elever vil sikkert kende folkeeventyret Askepot. Inden eleverne læser selve teksten, skal de aktivere deres viden om eventyret. Hvis ikke de kender eventyret, kan de bruge illustrationen til at forsøge at forudsige, hvad det handler om. På side E er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side F Læs teksten Folkeeventyret ligger i skuffen i Hvad ved du?-fasen. Eleverne læser teksten ved computeren, eller den læses i fællesskab i klassen. Læreren kan også vælge at printe teksten og organisere læsningen i mindre grupper eller som individuel læsning. Side G Hvad synes I om teksten? Eleverne skal forholde sig til, hvad de synes om folkeeventyret Askepot ved hjælp af tankekortet og hjælpespørgsmålene. Hvis eleverne ikke har arbejdet med tankekort før, skal læreren først forklare eleverne, hvordan kortet bruges. (Se Generel lærervejledning under Lærervejledning). Eleverne skal desuden overveje, hvornår og hvorfor man læser folkeeventyr. Her forholder eleverne sig til folkeeventyret som en fortællende tekst, altså en tekst hvis formål primært er at underholde og måske belære. Eleverne skal også diskutere, hvilke andre eventyr de kender. På side H er der mulighed for fælles opsamling i klassen. 4

5 Side I Hvorfor er Askepot et folkeeventyr? Med forventningen om at de fleste elever allerede har kendskab til folkeeventyrgenren, skal de i denne opgave dykke ned i Askepot og finde de ting frem, de synes, kendetegner et folkeeventyr og skrive dem i tankekortet. Her vil der sikkert være stor forskel på, hvor meget den enkelte elev har at byde ind med. Derfor vil en sammenligning af svar i klassen være ekstra vigtig, så eleverne enten får mulighed for at lære fra sig eller at lære af deres klassekammerater. På side H er der mulighed for fælles opsamling i klassen. 5

6 Fase 2: Analysér Denne fase tager udgangspunkt i eksempelteksten Guldgåsen. Læreren skal introducere eleverne for genrens træk og til fagsproget, som eleverne selv skal bruge i deres analyse af Guldgåsen. Dette præsenteres på side A. Side B Lyt til din lærer Åbn pdf en Læreroplæg. Det ligger under Eksempeltekst i skuffen. Læreroplægget tager udgangspunkt i den tekst, som klassen arbejdede med i Hvad ved du?-fasen, men indeholder kun den første side. På denne side er der påtegninger med folkeeventyrets genretræk. Teksten i marginen er de faglige begreber, som skal have fokus i oplægget. Eleverne skal både have kendskab til formålet med teksten, til de sproglige træk, til tekstens opbygning, indhold og andre kendetegn. Der er også den mulighed, at læreren bruger nøjagtig den tekst, som eleverne har læst, og selv skaber analysen. Teksten hentes da frem på tavlen, og læreren kan modellere analysen ved at fortælle om og markere genretrækkene i teksten selv. På den måde ser og hører eleverne, hvordan man går til en tekst, og de ser gradvist en analyse vokse frem. Følgende emner bør omtales i læreroplægget Formål Formålet med folkeeventyr er først og fremmest at underholde med en god historie. Dernæst indeholder genren et dannelsesaspekt gennem livsfilosofiske samtaler, fx forholdet mellem det gode og det onde, som er fremtrædende i folkeeventyr. Det giver eleverne mulighed for at forholde sig til deres egen livsverden og erfaringer med det gode og det onde. Afsender: De fleste folkeeventyr, vi kender i dag, er mundtlige fortællinger, der er blevet nedskrevet af Brødrene Grimm. 6

7 Modtager: Modtagere af folkeeventyr er alle, der ønsker at høre en god historie. Især børn er glade for folkeeventyr, fordi de tit fortæller historien om, hvordan den svage, mindre kloge eller fattige vinder over den stærke, kloge eller rige. Opbygning (tekststruktur) Et folkeeventyr er bygget op som andre fortællende tekster med en begyndelse, hvor personerne og miljøet præsenteres, en midte hvori konflikten præsenteres og optrappes, og en slutning hvor konflikten løses. Desuden er begyndelse og slutning i folkeeventyr karakteriseret ved faste vendinger som Der var engang og De levede lykkeligt til deres dages ende. Midten er oftest bygget op med de tre prøver eller ønsker. Sprog I folkeeventyr er udsagnsordene skrevet i datid, fx havde, satte, græd. Der er mange tids- og stedsangivelser i et folkeeventyr, fx der var engang, en dag, på samme tid, straks (tidsangivelser) og i byen, på hjemvejen, under træet, på den store slotstrappe (stedsangivelser). Andre kendetegn Som alle andre fortællende tekster indeholder folkeeventyret en konflikt, som sætter handlingen i gang. I Askepot er konflikten, at Askepot ikke får lov til at tage til fest på kongeslottet sammen med stedsøstrene, og det sætter en række begivenheder i gang. I andre folkeeventyr er konflikten blot illustreret ved, at nogle er ude efter det samme. Fx vil brødrene i Guldgåsen alle ud og fælde brænde, men faderen har ikke samme tiltro til sin yngste søns evner som til de to ældste. Og helt i tråd med folkeeventyrets genrekonventioner, ender det med, at den yngste søn får bevist sit værd, selv om ingen troede på ham. Dvs. at den mindre kloge/svage vinder over de kloge/stærke. Læreren kan med fordel komme omkring konflikten som begreb, selv om den ikke direkte italesættes over for eleverne i forløbet. I stedet spørges der ind til Hvad helten/heltinden er ude efter. Persongalleriet i folkeeventyr kan beskrives med den klassiske aktantmodel; her med udgangspunkt i Askepot: GIVER GAVE MODTAGER Kongeslottet/ Prinsen Askepot Prinsen Fuglene Askepot Stedsøstrene HJÆLPER HELT ELLER HELTINDE MODSTANDER 7

8 Aktantmodellen er en enkel model for analyse af personernes roller i fortællinger. Ovenover er der givet ét bud på, hvordan rollerne kan fordeles. Læreren kan sammen med eleverne eksperimentere og fx indsætte prinsen som helt i stedet for Askepot, hvorefter de andre positioner også vil ændre sig, fx vil gaven i så fald være en prinsesse. Øvelsen kan være med til at skærpe elevernes opmærksomhed på rollerne i fortællingen. Men den kan også få eleverne til at reflektere over de forskellige synsvinkler, man som læser kan lægge ned over en fortælling, og dermed tildele rollerne forskellige værdier og interesser. Man kan altså forskyde forholdet mellem det gode og det onde ved at lege med rollerne i aktantmodellen. Personerne i folkeeventyr er stereotype og flade, dvs. enten gode/onde, kloge/ dumme eller modige/bange. I folkeeventyr skal helten/heltinden som regel gennemgå tre prøver for at få objektet/gaven. I Askepot er det dog stedsøstrene og Askepot, der på skift gennemgår den samme prøve med at prøve skoen. I andre folkeeventyr får helten/heltinden tre ønsker. I Guldgåsen får Fjolle-Hans tre ønsker, inden han bliver udsat for de tre prøver. I forbindelse med prøverne/ønskerne kan man komme ind på gentagelser og magiske tal. Hjælperen i folkeeventyr er ofte en person, et dyr eller en ting med magiske evner. Side C Hvad mon eventyret handler om? På baggrund af titlen og illustrationen skal eleverne forudsige, hvad teksten mon handler om. Eleverne har nu allerede stiftet bekendtskab med folkeeventyrgenren, og derfor må læreren nu forvente kvalificerede bud på en mulig handling. På side D er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side E Guldgåsen Teksten læses højt i klassen. Læreren kan også printe teksten og organisere læsningen i mindre grupper eller som individuel læsning. Side F Få styr på teksten Fortællingskortet udfyldes. Hvis eleverne ikke har arbejdet med fortællingskort før, skal kortet først forklares for eleverne. Kortet konkretiserer og visualiserer hovedelementerne tid, sted, personer, konflikt samt handlingsforløb i en simpel fortælling. Det hjælper eleverne til at se og forstå, hvordan fortællingen er bygget op. 8

9 I klassen skal eleverne tale om, hvordan Guldgåsen begynder og slutter, hvordan det passer med eventyrgenren, og de skal overveje andre muligheder for start og slutning, som stadig passer ind i genren. Fx Engang for længe siden eller Langt inde i skoven. På side G er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side H Helt, hjælper, modstander og gave I kolonnenotatet er der fokus på de forskellige roller i folkeeventyret. Her skal eleverne have styr på hhv. hvem helten er, hvad han er ude efter (gaven), hvem hjælper ham (hjælper), og hvem prøver at forhindre helten i at få gaven (modstander). På side I er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side J Prøverne I Guldgåsen skal Fjolle-Hans bestå tre prøver for at få prinsessen. Eleverne skal i kolonnenotatet beskrive prøverne, skrive hvem der hjælper Fjolle-Hans, samt hvordan han bliver hjulpet. Gør eleverne opmærksomme på, at ikke alle eventyr indeholder prøver. Nogle gange får helten eller heltinden lov til at ønske tre ting. Side K Gentagelser og magiske tal Eleverne skal undersøge, hvilke gentagelser eller magiske tal, der er i henholdsvis Guldgåsen og Askepot. På side L er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side M Undersøg sproget Tid og sted I en kortere fortælling med længere handlingsforløb er der ofte mange tids- og stedsangivelser for at få handlingen til at skride hurtigere frem. Eleverne skal finde eksempler på tids- og stedsangivelser i Guldgåsen. 9

10 Side N Undersøg sproget Datid Folkeeventyr fortælles i datid. Eleverne skal finde eksempler på datidsformen i Guldgåsen og tale om, hvorfor eventyr mon er skrevet i datid. Datidsformen er med til at distancere begivenhederne og forstærke indtrykket af, at det, der fortælles om, ligger langt tilbage i tiden. På side O er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side P Sammenlign folkeeventyrene Eleverne skal sammenligne folkeeventyrerne Askepot og Guldgåsen ved hjælp af sammenligningskortet. I opgaven samler eleverne op på genretrækkene og hæver abstraktionsniveauet fra de konkrete tekster til folkeeventyr som genre. Hvis eleverne ikke har arbejdet med sammenligningskort før, skal kortet først forklares for eleverne. På side Q er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side R Opsamling Her skal eleverne samle op på, hvad de har lært om folkeeventyr ved at arbejde med de to tekster. De skal hente VØL-skemaet frem fra skuffen i Hvad ved du?-fasen og udfylde den sidste kolonne. 10

11 Fase 3: Planlæg Eleverne skal nu til at planlægge skrivningen af deres eget folkeeventyr med hjælp fra den interaktive assistent. Hvis der er elever i klassen, som har behov for ekstra stilladsering, kan læreren sammen med disse elever lave en fælles planlægning på interaktivt whiteboard. Eleverne kommer med input, læreren tænker højt og skriver. Læreren kan derefter dele planlægningsrapporten med de udvalgte elever, så kan bruge den som støtte, når de selv skal skrive. Resten af eleverne skal hver have en computer til rådighed og arbejder på egen hånd. Hvis læreren vurderer, at nogle elever ville have gavn af at arbejde sammen, er dette også en mulighed. Assistenten består af tre dele. Efter hver del gives der mulighed for at afholde en skrivekonference enten ved, at lærer og elev mødes, eller at læreren kommenterer online. Læs mere i den generelle lærervejledning. Hver skrivekonference skal højst tage fem minutter med hver elev. Oplægget til skrivekonferencen består af et print af den del af assistenten, eleven har arbejdet med sidst, og medbringes af eleven. Hvis det ikke er muligt at printe efter hver planlægningsdel, mødes læreren med eleven ved computeren. Til allersidst, når eleven har skrevet det endelige folkeeventyr, opfordres der til den fjerde og sidste skrivekonference, hvor lærer og elev sammen evaluerer resultatet og diskuterer fremtidige skriveprojekter. Planlæg, del 1 I første del etablerer eleven sit skriveprojekt og bliver afklaret med, hvilken tekst der skal skrives, dens genretræk, formålet med skrivningen og tekstens overordnede idé. Formålet med den første skrivekonference På baggrund af elevens tankemylder over genren folkeeventyr sikrer læreren sig, at eleven er afklaret med skriveopgavens rammer, dvs. genren folkeeventyr og folkeeventyrets væsentligste genretræk, fx Folkeeventyr starter oftest med Der var engang og slutter oftest med Og de levede lykkeligt til deres dages ende. Persongalleriet i folkeeventyr består ofte af helte/heltinder, hjælpere, modstandere, givere. Helten/heltinden skal tit igennem tre prøver for at få gaven. Folkeeventyr indeholder gentagelser og magiske tal som fx tre eller syv. Folkeeventyr fortælles i datid. Folkeeventyr indeholder mange tids- og stedsangivelser. 11

12 Under dette punkt er det oplagt, at læreren differentierer i forhold til den enkelte elev og kun lægger vægt på de ting, eleven kan magte. Lærer og elev aftaler med udgangspunkt i elevens besvarelse vedr. læseren formålet med skrivningen: 1) Teksten skrives med det formål at læses af en reel læser, som kunne være: a. Elever i 1. klasse. Læreren kan med 1. klasselæreren arrangere en oplæsning, hvor forfatterne til folkeeventyrene læser deres tekster højt for 1. klasseeleverne. b. Familien. Eleverne skriver til deres mor, far eller anden familie. c. Oplæsning i forbindelse med et forældrearrangement. d. Til bibliotekssamlingen, hvor læreren har samlet alle folkeeventyrene i en bog, som andre kan låne. eller 2) Tekstens skrives med det formål, at eleven opøver sine skrivefærdigheder. Læreren undersøger elevens skriveprojekt og overvejelser ved at spørge nærmere ind til idéen: a. Hvad skal dit folkeeventyr handle om? b. Hvorfor er det en god idé? Eleven er nu klar til at fortsætte med 2. del af assistenten. Planlæg, del 2 I anden del tager eleven stilling til folkeeventyrets persongalleri og deres roller, samt hvilke prøver helten/heltinden skal gennemgå for at få gaven. Formålet med denne skrivekonference Læreren sikrer sig, at eleven har styr på de faglige begreber: Læreren undersøger ud fra hvilke kriterier, eleven har valgt sin helt eller heltinde, de andre personer, og hvad deres roller skal være. Dvs. hvem er hjælperne, hvem er modstanderne osv. Læreren undersøger elevens idé med hensyn til prøverne og hjælper eventuelt eleven med at udfolde prøverne, så de bliver interessante. Eleven er nu klar til at fortsætte med 3. del af assistenten. 12

13 Planlæg, del 3 I tredje del kommer eleven med et bud på et muligt handlingsforløb. Eleven skal skrive et par linjer til starten og slutningen. Handlingsforløbet kan eleven vælge at skrive op ved at give begivenhederne numre, eller også kan eleven hente en tidslinje i skuffen og skrive begivenhederne op på den. Til sidst finder eleven en passende titel til sit folkeeventyr. Formålet med denne skrivekonference Læreren undersøger elevens tilfredshed med tekstens form og idé: Får du det frem i teksten, du gerne vil? Er der noget du vil lave om i din planlægning? Hvilke ting i din planlægning fungerer særlig godt? Begrund hvorfor du synes, de fungerer godt. Med udgangspunkt i de par linjer, som eleven har skrevet til begyndelsen og slutningen, undersøger læreren, om eleven har husket at skrive med en alvidende fortællersynsvinkel og bruge datidsformen. Læreren opfordrer eleven til at få sin tekst afprøvet af et testpanel bestående af fx klassekammerater ved mundtligt at fortælle den tænkte historie for dem med henblik på at afklare, om klassekammeraterne forstår historien På den måde får eleven feedback på, om der er noget, der skal tilføjes, fjernes eller rettes til i historien. 13

14 Fase 4: Skriv Eleven er nu klar til at skrive den endelige udgave af sit folkeeventyr. Dette gøres i det tekstbehandlingsprogram, der er installeret på computeren. Printet af folkeeventyrassistenten bruges nu som støtte og huskeliste i skriveprocessen. Når teksten er skrevet, uploades den til sitet under Skriv-fasen. Dette er beskrevet grundigt i sitet. Evaluér Hvis der igennem arbejdsprocessen med assistenten er afholdt skrivekonferencer, skal den fjerde og sidste skrivekonference afholdes, når eleven er helt færdig med sin tekst. Det er klart en fordel at afholde denne skrivekonference ansigt til ansigt med eleven, hvor eleven med støtte fra læreren får mulighed for mundtligt at reflektere over og folde sig til sin arbejdsproces og i samarbejde med læreren sætte mål op for næste skriveprojekt. Hvis det tidsmæssigt ikke er muligt at afholde konferencen ansigt til ansigt med eleven, kan læreren kommentere elevens evaluering i sitet. Læreren kan med udgangspunkt i elevens vækstpunkter komme med forslag til, hvad eleven skal være opmærksom på i næste skriveprojekt. Formålet med denne skrivekonference Læreren og eleven evaluerer sammen det færdige produkt Er du tilfreds med resultatet? Hvad fungerer godt? Hvad fungerer mindre godt? Læreren spørger ind til fremtidige skriveprojekter Er der noget, du vil gøre anderledes næste gang, du skal skrive? Elevens evaluering gemmes som besvarelser i sitet. I forbindelse med næste skriveprojekt kan lærer og evt. elev orientere sig her. Som afslutning på hele forløbet tages en fælles evaluering i klassen og uden for sitet, hvor eleverne deler deres erfaringer, idéer og måske frustrationer i forhold til, hvordan de har arbejdet med planlægningen, og hvordan de har arbejdet i skriveprocessen. 14

15 Dansk - Færdigheds- og vidensmål efter 4. klasse Forløbet Folkeeventyr dækker de fremhævede mål i skemaet Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning * Sprogforståelse Tekstforståelse Sammenhæng Læsning Eleven kan læse multimodale tekster med henblik på oplevelse og faglig viden 1. Eleven kan navigere ud fra søgespørgsmål på alderssvarende hjemmesider og på biblioteket hjemmesiders struktur Eleven kan strukturere sin baggrundsviden metoder til strukturering af viden Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet hurtigt og sikkert regler for sammensætning af ord Eleven kan anvende ordbøger og opslagsværker til afklaring af ords betydning funktion og opbygning af opslagsværker og ordbøger Eleven kan identificere elementer i teksten, som skaber sammenhæng tekstbånd Eleven kan samtale om teksters budskaber Eleven har viden om teksters påvirkende funktion 2. Eleven kan vurdere hjemmesiders relevans i forhold til søgespørgsmål enkle kildekritiske metoder på internettet Eleven kan formulere enkle læseformål oplevelseslæsning og faglig læsning ordklasser og regler for bøjning af ord Eleven kan anvende overog underbegreber til at skabe sammenhængende forståelse af teksten overog underbegreber Eleven kan håndtere problemer med at forstå teksten læseforståelsesstrategier Eleven kan gengive sin forestilling om tekstens situationer og sammenhænge visualiseringsformer Håndskrift og layout Forberedelse Fremstilling Respons * Korrektur Præsentation og evaluering Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i velkendte faglige situationer Eleven kan skrive med en læselig og sammenbundet håndskrift og på tastatur Eleven kan anvende enkel, genretilpasset layout effektive skriveteknikker opsætning af tekst i håndskrift og tekstbehandling Eleven kan udarbejde ideer på baggrund af andre tekster Eleven kan opdele fremstillingsprocessen i mindre dele metoder til at undersøge sprog og struktur i tekster enkle fremstillingsprocesser Eleven kan udtrykke sig kreativt og eksperimente-rende Eleven kan udarbejde multimodale æstetiske og faglige tekster ordforråd og sproglige valgmuligheder beskrivende og berettende fremstillingsformer Eleven kan give respons på teksters genre og struktur Eleven kan give respons på teksters genre og formål æstetiske og faglige teksters struktur æstetiske og faglige teksters formål Eleven kan sætte tegn Eleven kan stave med udgangspunkt i ordenes betydningsdele punktum, spørgsmålstegn og udråbstegn morfemer, ordklasser, lydfølgeregler og opslagsteknologier Eleven kan udføre en mundtlig fremlæggelse Eleven kan vurdere produktets kvalitet, formål, struktur og layout metoder til mundtlig formidling enkle evalueringsmetoder Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering Fortolkning Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster Eleven kan udtrykke sig om tekstens univers Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning tomme pladser og teksters tid og rum mundtlige, kropslige og billedlige udtryksformer Eleven kan undersøge virkemidler Eleven kan undersøge personers motiver, konflikter og handlinger enkle metoder til at afdække virkemidler i en tekst personkarakteristik Eleven kan forklare sin tekstforståelse Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse ved at skifte fra en udtryksform til en anden sammenhæng mellem virkemidler og budskab i tekster metoder til omskabende arbejde Eleven kan sammenholde egen tolkning med andres tolkning Eleven kan deltage i samtale om teksters kvalitet fortolkningsmulighede r kvalitetskriterier Eleven kan sætte teksters tema ind i et tidsperspektiv Eleven kan sætte tekster i forhold til forfatterskabers særpræg måder til at sætte tekster i et tidsperspektiv på enkelte forfatterskaber Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur Sproglig bevidsthed Kommunikation Eleven kan følge regler for kommunikation i overskuelige formelle og sociale situationer Eleven kan indgå i dialog i mindre grupper Eleven kan lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons samtaleregler lytteformål og undersøgende spørgsmål Eleven kan forstå eget og andres kropssprog Eleven kan dramatisere tekster og temaer sammen med andre stemmens og kroppens virkemidler og kropssprog rum, figur og forløb Eleven kan begå sig i et virtuelt univers Eleven kan forholde sig bevidst til konsekvenserne af sin færden på internettet digitale profiler og digital kommunikation digitale fodspor Eleven kan undersøge eget og andres sprog og sproglige baggrund Eleven kan forstå enkle norske og svenske film, hjemmesider og andre tekster Eleven kan iagttage ligheder og forskelle i sprog forskelle på talt på tværs af sociale, geografiske og kulturelle sprog, skrevet sprog skel og andre modaliteter norsk og svensk sprog og kultur Eleven kan iagttage ord, begreber og sætninger i fagsprog kendetegn ved tale, skrift samt ved visuelle og auditive modaliteter ord, begreber og sætningsgrammatik i fagsprog